kirkebladet.nu
Skuldelev og Selsø sogne Ferslev og Vellerup sogne Kyndby og Krogstrup sogne
Her er årets konfirmander i Krogstrup kirke, søndag den 29. august: Jasmin-Sa-Ngiam Siig Søndergaard, Sigrid Møgelvang Nielsen, Sophus Noah Østrup Schønning og Thea Dyhring Havsted.
Vinter December 2021 - Januar - Februar 2022
4
SOGNELIV
VEJVISER Skuldelev-Selsø Sognepræst Victor Madsen Greve, Østergade 3, 4050 Skibby, tlf. 30 45 61 11, vim@km.dk. Træffes efter aftale. Mandag er fridag. www.skuldelev-selsøkirker.dk Menighedsrådsformand Anne Claudia Moore, Engbakken 10, 4050 Skibby. Træffes bedst kl. 16-17 på tlf. 47 52 04 50. Kirkeværge i Selsø Kenneth Lau, tlf. 61 33 39 62, laubyg@hotmail.com Kirkeværge i Skuldelev Inger Marie Birk Jørgensen, tlf. 24 44 60 74, miebirkjorgensen@hotmail.com Graver/kirketjener ved Skuldelev kirke Lene Basballe, tlf. 51 22 48 92. Graver/kirketjener ved Selsø kirke Jens Bo Andersen, tlf. 51 22 48 43.
Ferslev-Vellerup Sognepræst Mikkel Højholt, Mejerivej 1 A, Ferslev, 4050 Skibby, tlf. 47 52 90 29, miho@km.dk. Træffes bedst hverdage kl. 10-11, undtagen mandag. www.ferslevkirke.dk Følg Ferslev og Vellerup kirker på facebook Menighedsrådsformand Karen Brogaard Jensen, Anemonevej 12, 4050 Skibby, tlf. 47 52 85 92, karen12@tdcadsl.dk Kirkeværge Jens Brogaard-Jensen, tlf. 47 52 99 18 jensbjensen@privat.dk Graver i Ferslev og Vellerup Carina Jacobsen, tlf. 22 43 14 37. Fri mandag.
Kyndby-Krogstrup Sognepræst Ole Hansen, Kyndby Præstegård, Kyndbyvej 52, Kyndby, 3630 Jægerspris, tlf. 47 52 11 36, oha@km.dk. Træffes bedst hverdage kl. 11.00-12.00. Mandag er fridag. Menighedsrådsformand Bent Kurt Christensen, Krogstrupvej 3, Krogstrup, tlf. 29 24 18 19, bkc@krogstrup.net Kirkeværge Nicolai Pandorff, Bredagervej 11, Onsved, tlf. 42 34 10 50. Graver ved Kyndby og Krogstrup kirker Laura Pedersen, tlf. 47 52 14 25. Mandag er fridag.
SKULDELEV - SELSØ På gensyn til sommeren 2022 Folketinget har besluttet, at der i 2022 udsendes en dansk styrke til Mali under navnet TASK FORCE TAKUBA og det første hold skal sendes afsted i starten af januar 2022. I den anledning skal jeg som feltpræst udsendes med et hold specialstyrker fra det danske forsvar i 5 måneder og der vil derfor indsættes en vikar i de måneder hvor jeg er bortrejst. Beslutningen om udsendelsen er først nu, i skrivende stund, blevet besluttet og godkendt, derfor denne korte varsling. Det har ikke været nogen nem beslutning for mig at tage, ydermere taget den korte varsling i betragtning, men samtidig er det også en tillidserklæring, som jeg har valgt at honorere og dermed også varetagelsen af funktionen som feltpræst for denne vigtige og nødvendige mission, som de danske soldater udefører i et af verdens brændpunkter. Embedet som jeres sognepræst ligger mig meget på sinde og er også en vigtig funktion, som skaber mig en stor glæde, men nogle gange skal man ikke spørge om det nytter, men hellere spørge som præsten Kaj Munk engang skrev til sin ven i et brev: »Aldrig, aldrig, aldrig spørge om det nytter, men om det er sandt!« For mig er det et privilegium og sandt, at få lov til, at være en støtte, sjælesørger og forkynde evangeliet for de danske udsendte soldater. Min sidste gudstjeneste inden jeg rejser vil derfor være nytårsgudstjenesten fredag den 31. december kl. 15.00 i Selsø kirke. På gensyn og stol på Gud og hold krudtet tørt! Victor Greve
Udfyldningsvalg den 18. januar 2022 Helsingør stift har givet tilladelse til at der kan afholdes udfyldningsvalg til menighedsrådet for Skuldelev og Selsø Sogne. Menighedsrådet mangler pt. et medlem for Skuldelev sogn og et medlem for Selsø sogn, og da alle suppleanter er brugt, har menighedsrådet anmodet om at afholde valg, så vi kan blive fuldtallige og dermed repræsentere menigheden bedst muligt. Valgene vil blive afholdt den 18. januar 2022 i konfirmandstuen i Skuldelev præstegård.
Koncert med Jubelkoret torsdag d. 9. december kl. 19.30 Det populære Jubelkor optræder i Selsø Kirke med et udpluk fra deres store og alsidige repertoire. Denne aften med hovedvægt på julestemning.
Årets krybbespil ved elever fra 2. kl. på Skuldelev Skole Torsdag den 16. december kl. 10.00 for alle skolebørn - og kl. 17.00 for alle forældre og bedsteforældre m.m.
De ni læsninger i Skuldelev kirke - 4. søndag i advent Søndag den 19. december kl. 10.30 holder vi De ni læsninger, hvor vi synger nogle af de julesalmer, som ikke så tit bliver sunget samt kendte julesalmer. Bagefter byder menighedsrådet på gløgg.
Juleaftensgudstjenester i Skuldelev og Selsø kirker Afholdes i Skuldelev kirke kl. 14.00 og kl. 15.30 i Selsø kirke.
Nytårsgudstjeneste i Selsø kirke den 31. december 2021 Vi tyvstarter det verdslige år med at fejre nytårsgudstjeneste i Selsø kirke fredag den 31. december kl. 15.00 med efterfølgende champagne og kransekage. OBS! Gudstjeneste den 1. januar henvises til fællesgudstjeneste i Krogstrup kirke kl. 19.00.
Julehjælp-legater Er man økonomisk trængende og har brug for hjælp til jul, og bor man i Skuldelev-Selsø sogne, kan man skrive til præsten på vim@km.dk eller ringe på: 30 45 61 11. Deadline er fredag den 17. december.
Fastelavn i kirke og by Søndag den 27. februar kl. 10.30 i Skuldelev kirke. Traditionen tro fejrer vi Fastelavn sammen med byen i samarbejde med Brugsen og Nordgården. Efter en familie- og børnegudstjeneste i kirken er der tøndeslagning, fastelavnsboller, kakao, kaffe og saft i Nordgården.
For kommende arrangementer se www.skuldelev-selsøkirker.dk
2
SOGNELIV FERSLEV - VELLERUP
KYNDBY - KROGSTRUP
Gudstjenester i Ferslev-Vellerup
Årets julekomsammen bliver tirsdag den 14.12. kl. 19.00
Højmesser kl. 10.30: Første søndag i hver måned: 2. januar i Ferslev; 6. februar i Vellerup; 6. marts i Ferslev. Familieaften kl. 17.00-17.30 i Ferslev kirke: Ligger den sidste tirsdag i måneden (på nær i december). Familieeftermiddage i Ferslev begynder kl. 16.00, hvor vi laver hyggelige familieaktiviteter i Birksøhuset. Derefter går vi i Ferslev kirke kl. 17.00 og holder gudstjeneste. Vi spiser sammen i Birksøhuset kl. 17.30. Tilmeld jer gerne til Mikkel Højholt, eller bare mød op. Alle er meget velkomne. Datoer: 14. december; 25. januar; 22. februar. Skumringsandagter kl. 17.00-17.30: Skumringsandagter er eftermiddagsandagter på ca. en halv time. Der mange gode fortællinger i Bibelen, som vi normalt ikke får hørt, men her kan vi f.eks. høre hvordan det egentlig gik til, at Jonas endte i den dér store (hval)fisk. De korte eftermiddagsandagter ligger den tredje søndag i måneden på følgende datoer: 19. december i Ferslev kirke; 16. januar i Ferslev kirke; 20. februar i Vellerup kirke; 20. marts i Ferslev. Sene stunder kl. 20.30-21.00 i Vellerup kirke: Sene stunder foregår hver anden måned på den anden torsdag i måneden. De er tænkt som en pause fra hverdagsræs og tankemylder og overbelastning af impulser. Enkel musik, anderledes belysning, tænding af lys, gode ord til sjælen og stilhed, der er helt din egen tid er nogle af ingredienserne. Datoer: 13. januar og 10. marts.
Det vil foregå i »Den Gamle Klokkerbolig« ved Krogstrup kirke. Ellers er alt ved det gamle: med glögg og æbleskiver, sodavand og kaffe. Kom og vær med til at vedligeholde en dejlig juletradition! Vi synger julens sange og salmer, hører julehistorie, og hygger os og snakker.
Babysalmesang i Ferslev kirke 7. februar kl. 10.00-10.45. Vi er så glade for igen at kunne byde velkommen til babysalmesang. Det er ca. 45 minutters musikalsk samvær, hvor vi laver sanglege, blæser sæbebobler, lytter, danser og stimulerer børnenes musikalitet gennem sansning. Vi mødes i kirken på babyernes vilkår og efterfølgende går vi ned i Birksøhuset og får en bid brød, samt kaffe og te.
Forældregruppe 2. marts i Birksøhuset kl. 11-12. Som noget helt nyt starter vi »forældre-gruppe« i Ferslev og Vellerup kirker. Det vil være en stund der indeholder forskellige foredrag/workshops som er tilpasset de temaer der er relevante for småbørnsforældre.
Fastelavn d. 27. februar kl. 10.30 Igen vil vi fejre fastelavn med en familiegudstjeneste kl. 10.30 i Ferslev kirke og med tøndeslagning i Birksøhuset bagefter. Kom udklædt og vær med. Vi fylder tønden til randen og bordene med alt godt.
Fredagscafé i Ferslev Den meget hyggelige fredagscafé i Birksøhuset fortsætter med at sprede god fredagsstemning fra kl. 1416 med kaffe/te, kage og foredrag på følgende datoer: 28. januar; 25. februar samt 25. marts.
Seniorklubben Seniorklubben samles ca. hver anden uge kl. 13.30 i konfirmandhuset og strikker tøj til Børn i Rumænien. Der modtages gerne garnrester og aflagt legetøj.
Offentlige menighedsrådsmøder Møderne foregår i Birksøhuset i Ferslev kl. 19.00.
Julekoncert med »Kammerkoret Carmina« Søndag den 12.12. kl. 15.00 i Krogstrup kirke. Med en klar nordiske klang, teknisk overskud og glæde ved musikken har koret skabt musikalske oplevelser i mere end 30 år. CARMINAs repertoire kommer ud i alle kroge af den klassiske a cappella kormusik. Koret er bl.a. kendt for sine fornyelser af den danske korlyrik og fortolkninger af moderne nordiske komponister. Koret består af 22 sangere og dirigeres af Kasper Beck Hemmingsen. Der er fri adgang.
Børnenes jule-besøg i vores kirker For børnehavebørn samt mindre børn, som bliver passet derhjemme, bliver det i Kyndby kirke, onsdag den 15.12. kl. 9.30. Og torsdag den 16.12. kl. 10.15 i Krogstrup kirke er det for børnene i 0. til 6. klasserne på Fjordlandsskolen i Dalby.
Gudstjenester juleaften Kyndby kirke kl. 14.30 og Krogstrup kirke kl. 16.00. Kl. 11.00 er der julegudstjeneste på omsorgscentret »De 3 Ege« i Jægerspris.
Sangaften i Kyndby kirke onsdag den 2.2. kl. 19.00 Det er ikke på forhånd bestemt, hvad vi skal synge - de, som møder frem bestemmer. Vi synger fra Salmebogen og Højskolesangbogen. Der bliver en god pause, hvor vi drikker kaffe og spiser lidt kage.
Fyraftensgudstjeneste i Krogstrup kirke Tirsdag den 15.2. kl. 17.00. Bagefter går vi i »Klokkerboligen« og får et rigtigt måltid mad.
Søndag den 27.2. er det Fastelavn Familiegudstjeneste kl. 10.30 i Kyndby kirke, og bagefter slår vi katten af tønden. Arr. i fællesskab af Kyndby Bylaug og Menighedsrådet.
Nyt hold minikonfirmander Så er det snart tiden, hvor et nyt minikonfirmandhold kan begynde: det er for børn som går i 3. og 4. klasse, og som bor i Kyndby eller Krogstrup sogn. Ring gerne for information på tlf. 47 52 11 36.
Kyndby Torsdagsklub - den lokale ældreklub Holder juleferie og mødes igen i det nye år. Der er møder hver anden torsdag i »Klokkerboligen« ved Krogstrup kirke: den 13. og 27.1., den 10. og 24.2. samt den 10.3. Alle dage fra kl. 9.30-11.30. Nye medlemmer er meget velkomne: kontakt Vera Petersen, tlf. 47 50 78 19, eller Ole Hansen, tlf. 47 52 11 36 - eller kom til næste møde!
Menighedsrådet Kommende menighedsrådsmøder er kl. 19.00 tirsdagene den 11.1., 8.2. og 8.3. i »Klokkerboligen« ved Krogstrup kirke. Dagsorden og referat ophænges ved kirkerne. Tirsdag den 25.1. kl. 19.00 i »Klokkerboligen« afholdes Menighedsmøde, hvor rådet vil informere om kirkens økonomi og aktiviteter. Mødet indledes med spisning.
Nye medarbejdere Her er vores nye kirkesanger Anne B. Langer, vores næsten nye organist Kos Landman og vores nye graver Laura Pedersen.
3
ID-nr.: 46879
135
GUDSTJENESTER Skuldelev
Kirkeåret
Selsø
Ferslev
Vellerup
Kyndby
Krogstrup
DECEMBER 12. 3. s. i advent 14. 19. 4. s. i advent 24. Juleaften 25. Juledag 26. 2. juledag 31. Nytårsaften
10.30 vg
10.30 vg - De ni læsninger, æblesk./gløgg 14.00 vg
15.30 vg 10.30 vg
10.30 vg
10.30 oh 17.00 mh Familieaften 17.00 mh Skumringsandagt 15.30 mh 14.00 mh 14.30 oh Juleaftensgudstj. Juleaftensgudstj. 10.30 mh 10.30 oh 10.30 oh
10.30 oh 16.00 oh 09.00 oh
15.00 vg Nytårsgudstj.
JANUAR 1. Nytårsdag
Der henvises til gudstjeneste i Krogstrup Kirke 19.00 ved oh 2. Helligtrekonger 10.30 9. 1. s. e. h3k 10.30 13. 16. 2. s. e. h3k
10.30
23. 3. s. e. h3k 27.
19.00 oh 10.30 mh Højm.
10.30 oh 10.30 oh 20.30-21.00 mh Sene stunder
17.00 mh Skumringsandagt
09.00
10.30
10.30 oh 17.00 mh Familieaften
30. 4. s. e. h3k
10.30
10.30 oh
FEBRUAR 6. S. s. e. h3k 13. Septuagesima 20. Seksagesima
10.30
10.30 oh 10.30 oh
10.30
22. 27. Fastelavn
10.30 mh Højm.
10.30 17.00 mh Skumringsandagt 17.00 mh Familieaften 10.30 mh Fastelavnsgudstjeneste
10.30 + tøndeslagning ved Nordgården
10.30 oh
10.30 oh
MARTS 6. 1. s. i fasten 10. 13. 2. s. i fasten
10.30
10.30 mh Højm.
09.00 20.30 mh Sene stunder
10.30
10.30 oh
mh = Sognepræst Mikkel Højholt - oh = Sognepræst Ole Hansen - vg = Sognepræst Victor Greve
Kirkebil Kirkebilen henter og bringer gratis i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i sognene. For Ferslev og Vellerup kirker: Kontakt Frederikssund Mini-handibusser, tlf. 47 38 99 03, senest kl. 12.00 tre hverdage før. For Kyndby og Krogstrup kirker: Ring på tlf. 47 52 11 36 eller 47 52 00 03 senest kl. 16.00 dagen før. For Skuldelev og Selsø kirker: Benyt det kontonr., som ligger fremme i våbenhuset. Bestilling rettes til TaxiNord, tlf. 47 31 19 20, senest kl. 18.00 dagen før.