Kirkenyt - Nr. 3 - 2024

Page 1


haarslevkirke.dk

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

kvislemarkkirke.dk

fyrendalkirke.dk

foerslevkirke.dk

Kirkenyt

Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup Kvislemark - Fyrendal - Førslev

Tillykke med konfirmationen ønskes I af menighedsrådet for Kvislemark, Fyrendal og Førslev sogne !
Fyrendal Kirke 28. april
Førslev Kirke 5. maj
Kvislemark Kirke 12. maj

Sognevejviser

Sandved Pastorat

Sognepræst (vikar)

Alexander Schultz

Tlf. 61 12 47 74 alsc@km.dk

Mandag er fridag

Kordegn og præstesekretær

Jannie Aagaard Jacobsen

Tlf. 60 62 17 87 jaj@km.dk

Organist

Natalia Kryukova natkryukova26@gmail.com

Sognediakon

Sidsel Munch

Tlf. 23 42 67 19 sitm@km.dk

Hjemmesider www.haarslevpastorat.dk www.naestvedprovsti.dk

Graver

Næstved Kirkegårde, tlf. 55 78 05 00 gb@naestvedkirkegaarde.dk

Kirkesanger

Gitte Toftegaard Hansen gittetoftegaard@gmail.com

Gravere

Hårslev:

Maria Andreasen

Tlf. 24 49 00 16

graver@haarslevpastorat.dk

Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Ting Jellinge og Krummerup:

Christian Christiansen

Tlf. 30 48 09 10

graver@haarslevpastorat.dk

Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Kirkesanger

Anja Johanson, tlf. 23 80 23 71 friede@ofir.dk

Åbent i kirkerne

Kirkerne er åbne på hverdage kl. 8.00-16.00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester.

Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup

Formand for menighedsrådet

Steen Pilegaard

Krummerupvej 45, 4250 Fuglebjerg

Tlf. 20 28 54 69

steenpilegaard@hotmail.com

Kirkeværge - Hårslev

Hanne Rostoch Madsen

Enghavevej 5, Ting Jellinge 4261 Dalmose

Tlf. 26 67 86 15

Kirkeværge - Ting Jellinge

Hanne Rostoch Madsen

Enghavevej 5, Ting Jellinge 4261 Dalmose

Tlf. 26 67 86 15

Kirkeværge - Krummerup

Robert Poulsen

Krummerupvej 44, 4250 Fuglebjerg

Tlf. 40 83 81 18

Kvislemark - Fyrendal - Førslev

Formand for menighedsrådet

Line Hansen, tlf. 51 22 65 28

Sneslevvej 41, 4250 Fuglebjerg lih@ostdansk.dk

Kirkeværge

Bertel Hansen – bertel@arlose.dk

Åbent i kirkerne

Kvislemark, Fyrendal og Førslev kirker er åbne alle dage mellem kl. 8 og 16.

Fra diplomat til præst

I den kommende tid er Alexander Schultz vores faste præst i Hårslev, Ting-Jellinge, Krummerup, Kvislemark, Fyrendal og Førslev. Han er 51 år og nyuddannet præst, men kommer med et rigt livs erfaringer. Han er oprindeligt uddannet cand. polit og arbejdede derefter 12 år som diplomat i Udenrigsministeriet, hvor han bl.a. var udsendt til Litauen og Kina. Herefter var han i 8 år selvstændig med egen virksomhed i Kina, inden han i 2019 flyttede tilbage til Danmark for at læse teologi med det klare håb at blive præst. Han har tre børn på hhv. 26, 24 og 15 år.

Det er vigtigt for mig først og fremmest at sige stor tak til menigheden i Sandved Pastorat – Hårslev, Ting Jellinge, Krummerup, Kvislemark, Fyrendal og Førslev sogne, fordi jeg må få lov at være jeres præst. Jeg er meget ydmyg omkring det ansvar, der ligger i det og kan kun sige, at jeg kommer til at gøre mit absolut bedste for at være den bedst tænkelige præst for såvel den aktive menighed som for alle i sognet.

Det lå ikke i kortene, at jeg skulle blive præst

Min baggrund for at blive præst er en anelse utraditionel – og det påvirker måske også min tilgang til arbejdet. For det er ingen overdrivelse at sige, at det ikke lå i kortene, at jeg skulle blive præst. Min familie er grundlæggende ikke troende, nok snarere det, man ville kalde agnostikere, der ikke skænker spørgsmålet om Guds eksistens mange tanker. Og selv om jeg altid har tænkt, at der måtte være mere mellem himmel og jord, var det først i 2015, jeg blev kristen. Det skete i Kina og i forbindelse med en større krise i mit liv, hvor jeg følte, at jeg havde mistet absolut alt. I dén situation mødte jeg Gud – eller måske snarere Helligånden. Det er ikke for meget at sige, at

det var en dramatisk oplevelse i mit liv og jeg har været kristen lige siden.

Min vej til præstegerningen har derfor på én gang været lang tid undervejs og samtidig præget af stor afklarethed. Lang tid undervejs, fordi jeg var 43 år, da jeg blev kristen. Og stor afklarethed, fordi det fra den dag, jeg påbegyndte teologistudierne ved Københavns Universitet, var mit håb en dag at blive præst.

Men inden jeg kom dertil, er jeg oprindeligt uddannet cand.polit. Efter studierne var jeg 12 år i Udenrigsministeri-

et, hvor jeg havde en god karriere og først var udsendt til Litauen fra 20012004. Det var netop de år, hvor NATO og EU-optagelsesforhandlingerne blev afsluttet og det var spændende og lærerige år. Nogle år derefter kom jeg til ambassaden i Beijing, hvor jeg var ansvarlig for det samlede danske handelsarbejde i Kina med over 50 ansatte i fem forskellige byer.

Jeg fandt Gud i Kina

Dengang var »fortællingen om Kina« entydigt positiv: Landet åbnede sig både politisk, kulturelt og kommercielt og danske virksomheder flokkedes for at komme ind på markedet – både med produktion og senere også salg. Da min udstationering stoppede i 2011, besluttede jeg mig derfor for at blive derude og flyttede til Shanghai, hvor jeg startede min egen virksomhed. Shanghai Jungle hedder den og vi lavede online markedsføring og salg på det kinesiske marked. Efter nogle år kom min partner Marek Matura til og han driver i dag virksomheden, som jeg fortsat har en mindre andel i.

Det var som sagt, mens jeg var i Kina, jeg fandt Gud. Det var i 2015 under 3 Fortsættes på næste side

en større krise. Min hustru havde forladt mig, min virksomhed var ved at gå konkurs og jeg havde ikke råd til at sende min søn i skole. I film ser man iblandt, at iværksættere sover på gulvet i deres kontor. Det gjorde jeg også. Ikke af lyst men af nød. Dér vågnede jeg en morgen, og efter 45 år som ikketroende foldede jeg mine hænder og bad til Gud. Det var søndag og jeg tog ned i den lokale kirke og dér, på bagerste række og ensom, dér var der en stemme, som talte i mig og viste mig vejen. Den dag i dag har jeg svært ved at beskrive det, men fra da af var jeg klar over, at Gud holdt fast i mig – som en god forælder, der ikke slipper sit snublende barn.

Jovist: Jeg fortsatte med at begå fejl og dumheder. Men Gud holdt fast og gør det den dag i dag. Det var vildt for mig. Men langt vigtigere er det, at selv om min beretning er unik for mig, så er den det ikke for Gud. For Gud er med os alle. Som Augustin sagde: Gud elsker hver eneste af os, som var der kun én eneste af os.

Kærligheden er der – altid

Tanken er tæt på ufattelig: Så mange mennesker! Så mange behov! Hvordan er det overhovedet muligt? Men det er det, også selv om vores menneskelige forstand ikke kan begribe det. Men vi har jo heller ikke skabt universet – eller skabt liv ud af intet … For mig er noget af det smukkeste, at Gud elsker os, uanset om vi elsker ham tilbage. Han ønsker vores kærlighed og nærhed –men uanset om vi er tæt på ham eller i flugt væk fra ham, så vil han os og er med os.

Egentlig er det ikke så underligt. Mange forældre har nok oplevet, at der er perioder, hvor ens barn ikke vil én eller virker fjern. Men det reducerer jo ikke forældrenes kærlighed til barnet. Det gør ondt – som det gør ondt på Gud, når vi ignorerer ham, eller det

som er værre. Men kærligheden er der – altid.

Oftest tænker vi på Jesu lignelse om den fortabte søn, som en beretning om, hvordan vi skal opføre os over for dem, der har vendt os ryggen, men som vender tilbage. Kravet (!) om tilgivelse og storsind. Lignelsen kommer fra Gud – for det er sådan han selv ser på os. Uanset, hvor langt vi måtte føle os fra ham. Uanset hvor gamle vi er. Uanset hvor megen synd, håbløshed og gudsforagt vi har bedrevet: Det eneste Gud ønsker sig er, at man vender sig mod ham og siger »Gud: Her er jeg«.

Om min såkaldte »trosopfattelse« kan jeg fortælle, at jeg ikke tilhører nogen »gruppe« – generelt er jeg skeptisk i forhold til at komme mennesker i kasser. Men jeg tror, at bibelen indeholder Guds ord og skal tages seriøst, samtidig med, at teksterne er skrevet i kontekst og må forstås i vores samtid. Jeg tror, at Gud ønsker os at leve livet fuldt og frimodigt i nær relation til Gud og kærligheden til vores næste og jeg tror at forskellig-

hed i kirken og menigheden er en styrke og ikke et passiv. Derfor er det vigtigt, at vi også i kirken har fokus på det, der binder os sammen og ikke det, der skiller os.

Frivilligt arbejde omkring hjemløse

Nå! Nok om tro … I hvert fald for nu! De sidste fem år, siden jeg flyttede hjem til Danmark, har jeg været fast kirkegænger i først Solvang Kirke på Amager og bagefter Apostelkirken på Vesterbro. Jeg har siddet i menighedsrådet og bl.a. været kontaktperson til personalet (medarbejderansvarlig), og jeg har lavet meget socialt og frivilligt arbejde omkring hjemløse, madomdeling til økonomisk ramte, socialt spisefællesskab, arbejdet med flygtninge og drevet en bibelstudiekreds.

Jeg glæder mig meget til at lære både de faste kirkegængere og også de, der ikke kommer så ofte i kirken at kende og intet vil glæde mig mere, end hvis nogen har tid og lyst til at komme forbi en dag til en snak. Sognepræst (vikar) Alexander Schultz

Mon der er interesse for dette?

Salmesang for tumlinger

Det vil være en overbygning af babysalmesang, tilpasset tumlingealder 1-3 år, hvor barnet er på et andet niveau end ba-

by. Tilbuddet er rettet mod dagplejere og hjemmepassere.

Er der basis for det her i Sandved Pastorat? Det finder vi ud af.

Send en mail til sitm@km.dk, hvis det har interesse. Hvis vi kan samle et hold, vil det blive i Krummerup Kirke tirsdage kl. 10.30-11.30.

Præsentation af sognediakon

Hej. Jeg er jeres nye sognediakon. Helt ny er jeg nu ikke. Rigtigt mange af jer kender mig eller har mødt mig i kirkerne her i Sandved. Jeg vikarierer nogle gange som kirkesanger. Jeg har undervist konfirmander og minikonfirmander. Det er mig, der har sang- og stemmeværksted og pilgrimsvandringer. I Mødestedet i Sandved er jeg med i børne- og ungdomsklubben og deltager, når vi har fællesmåltid og gudstjeneste. I forrige periode 2016-2020 sad jeg i menighedsrådet. Og så laver jeg en del i kulisserne, som ikke umiddelbart kan ses. Det har alt sammen været mere eller mindre fast. Nu bliver det fast og formelt og jeg får mere tid her, så jeg kan nå endnu mere. Det glæder jeg mig til, for jeg er rigtigt glad for kirken her, hvor jeg bor. Jeg har andre opgaver i andre kirker. Dem må jeg skrue lidt ned for nu. Kirken har altid betydet meget for mig. Den har været en vigtig del af mit liv helt fra før mine første skridt i Vendsyssel.

Jeg har haft forskellige jobs og forskellige uddannelser og kurser. Det, der uddannelsesmæssigt ruster mig bedst til opgaven her, er et år på menighedshøjskole på Diakonissestiftelsen, basisår på teologisk fakul-

tet og så min læreruddannelse, hvor kristendom var et af mine linjefag. Men egentlig føler jeg, at mit liv med kirken altid, har givet mig mindst lige så meget.

Sognemedhjælper kunne være min stillingsbetegnelse. Eller kirke- og kulturmedarbejder. Nogle steder varetager diakoner den slags. En diakon er en, der på en speciel måde vier sit liv til at være noget for sine medmennesker med afsæt i kirken. Man kan bli-

ve indviet som diakon. Men det er altså slet ikke det samme som en ordination. Altså det, der sker for præster. Med det jeg laver, er det oplagt at være diakon. Så det vil jeg gerne. Jeg har næsten gjort min tid som diakonelev færdig og skal indvies i Diakonissestiftelsens kirke d. 29. september. Det er mest for at understrege det, jeg gør. Derfor bliver jeg »sognediakon« her i Sandved.

De aktiviteter, jeg er i gang med, fortsætter. Det er mig der skal undervise konfirmander dette år. Babysalmesang, som jeg har haft mange forskellige steder, skal jeg nu også have her. Og meget andet.

Jeg glæder mig meget til at deltage med flere idéer og aktiviteter den kommende tid. Det er jo ekstra spændende nu, hvor der sker en del ændringer hos os. Vi er i proces med sammenlægning af to pastorater. Vi er blevet ét pastorat. Snart er der kun et menighedsråd. Og så går der sikkert en rundt et eller andet ukendt sted og skal blive vores nye præst en dag. Så jeg er sognediakon et sted, hvor tingene ikke ligger stille.

Jeg håber, I tager godt imod mig.

Sidsel Munch

Offentlige foredrag i naturvidenskab

Live-streaming fra Aarhus Universitet

- kan ses i Hårslev Sognegård kl. 19.00

24. SEPTEMBER

Spejlbilleder og molekyler

- ved kemiker Karl Anker Jørgensen.

1. OKTOBER

Jordens forhistoriske klimakatastrofer

- ved geofysiker David Lundbek Egholm.

22. OKTOBER

Teleskopet – vores øje til universet

- ved Hans Buhl og Hans Kjeldsen.

5. NOVEMBER

Tal, tilfældigheder og tipping points

- ved statistiker Susanne Ditlevsen.

Kathrine Lilleør taler i Fyrendal Kirke

Torsdag 14. november kl. 19.00

12. NOVEMBER

Fortidens og fremtidens vilde natur

- ved Anne Eskildsen, Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun.

19. NOVEMBER

Videnskaben bag øl

- ved Birgitte Skadhauge og Erik Lund.

Kom og hør Kathrine Lilleør tale om tro, tvivl, svigt, tilgivelse og kærlighed. Et collageforedrag med nogle de bedste fortællinger fra hendes eget liv, andres liv – og fra den store litteratur.

Kathrine Lilleør trækker ofte mange tilhørere, så kom i god tid.

Kathrine Lilleør er sognepræst ved Sankt Pauls i Nyboder, forfatter til en række bestsellere, herunder »Kvinde, hvorfor græder du«, landskendt fra diverse medier som kommentator og præst, senest ved henholdsvis Lise Nørgaards og Jens Werners bisættelser. Hun har skrevet ph.d. om H.C. Andersens eventyr og modtog H.C. Andersen-prisen i 2012. Vel mødt! De syv sogne!

Valg til menighedsrådet

Der er valg til menighedsrådet her i efteråret 2024. Mød derfor op til valgforsamling tirsdag 17. september kl. 19.00 i Hårslev Sognegård! Fra december 2024 har vi ét menighedsråd for hele Sandved Pastorat! Det er vigtigt for os herude på landet, at vi stadig har »en kirke« og et kirkeligt liv. Det kræver, at vi har en menighedsråd, der kan tage fat på de arbejdsopgaver der foreligger – bl.a. ansættelse af ny præst, ny sognegård i Sandved, vedligeholdelse af vores seks kirker

og ikke mindst, hvad der skal foregå i vores kirker – og i vores Mødested i Sandved. Mulighederne er mange – ikke mindst efter, at vi er så privilegerede, at vi har fået ansat en meget dygtig sognediakon.

Der ligger et stort, men også spændende arbejde foran det nye menighedsråd. Man kan som menighedsrådsmedlem i den grad være med til at forme lokalsamfundet! Der skal vælges to medlemmer fra Hårslev sogn, et medlem fra Krummerup

Høstgudstjeneste

Søndag 15. september kl. 10.30 i Kvislemark Kirke Høstgudstjeneste med efterfølgende salg af kaffe og kage samt grøntsager, hvor overskuddet går direkte til julehjælp.

Kom og »hjælp til med julehjælpen«!

sogn, et medlem fra Ting Jellinge sogn, et medlem fra Kvislemark sogn, to medlemmer fra Fyrendal sogn og to medlemmer fra Førslev sogn samt stedfortrædere fra alle sognene.

På valgforsamlingen opstilles kandidaterne, der er mulighed for debat og der gennemføres en hemmelig, skriftlig afstemning. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet. Der serveres en let anretning til valgforsamlingen! Vel mødt!

Konfirmandjubilæum

Søndag 29. september

For jer der blev konfirmeret i 1984 i Fyrendal og Førslev kirker, afholdes konfirmandjubilæum 29. september 2024. Dagen begynder med gudstjeneste kl. 10.30 i Fyrendal Kirke.

Derefter er menighedsrådet vært ved en frokost i Hårslev Sognegård, Hårslevvej 29, 4262 Sandved. Tilmelding – af hensyn til bestilling af frokost – til Line Hansen, tlf. 51 22 65 28 eller mail: lih@ostdansk.dk senest 16. september (I har forhåbentlig også fået tilsendt en invitation).

En lille sjov opgave

En kirkebladslæser har lavet denne aktuelle opgave til bladet – kan du løse den? Hvis du kan, så send løsningen til Line – mail: lih@ostdansk.dk. Hvad står der her:

XVII XXIX XXVI XV XVI XVI XXIX

Gudstjenester

Dato Kirkeåret Hårslev - Ting JellingeKrummerup sogne

AUGUST

Kvislemark - FyrendalFørslev sogne

Tirsdag 27. aug. Mødestedet med måltid kl. 17.00

SEPTEMBER

Søndag 1. sept. 14. s. e. trinitatis Hårslev 16.00 Kristina Hermansen Havegudstjeneste med grill Fyrendal 19.00

Søndag 8. sept. 15. s. e. trinitatis Hårslev 10.30 Alexander Schultz Høst – efterfølgende frokost Førslev 9.00 Alexander Schultz

Tirsdag 10. sept. Krummerup 19.00 Alexander Schultz

Søndag 15. sept. 16. s. e. trinitatis Krummerup 9.00 Alexander Schultz Kvislemark 10.30 Alexander Schultz Høst – efterfølgende salg

Søndag 22. sept. 17. s. e. trinitatis Hårslev 10.30 Alexander Schultz Førslev 9.00 Alexander Schultz

Tirsdag 24. sept. Mødestedet med måltid kl. 17.00

Søndag 29. sept. 18. s. e. trinitatis Krummerup 9.00 Alexander Schultz Fyrendal 10.30 Alexander Schultz

OKTOBER

Søndag 6. okt. 19. s. e. trinitatis Hårslev 10.30 Førslev 19.00 Jakob Grandjean

Tirsdag 8. okt.

Ting Jellinge 19.00

Thomas Emil Horneman-Thielcke

Søndag 13. okt. 20. s. e. trinitatis Krummerup 9.00 Alexander Schultz Kvislemark 10.30 Alexander Schultz

Søndag 20. okt. 21. s. e. trinitatis Hårslev 10.30 Alexander Schultz Kvislemark 9.00 Alexander Schultz

Søndag 27. okt. 22. s. e. trinitatis Krummerup 13.00 Maria Spillemose Førslev 10.30 Helle Viuf

Tirsdag 29. okt. Mødestedet med måltid kl. 17.00

NOVEMBER

Søndag 3. nov. Allehelgen Hårslev 16.00 med måltid Fyrendal 9.00 Chrisitian Wendelboe

Søndag 10. nov. 24. s. e. trinitatis Ting Jellinge 9.00

Søndag 10. nov. 24. s. e. trinitatis Mødestedet med måltid kl. 17.00 Sidsel Munch

Søndag 17. nov. 25. s. e. trinitatis Krummerup 10.30 Søren Fahnøe Førslev 19.00 Rikke Milan

Søndag 24. nov. Sidste s. i kirkeåret Hårslev 13.00 Annemette Kruhøffer Fyrendal 10.30 Pernille Gregersen

Tirsdag 26. nov. Mødestedet kl. 17.00 Alexander Schultz

Hverdagsgudstjenesterne kan evt. være lægmandsgudstjenester. Gudstjenestelisten er med forbehold på grund af præstesituationen.

Nyttig viden

Hold øje med evt. ændringer på Facebook og www.haarslevpastorat.dk.

Se på side 2, hvordan du finder os på Facebook.

Kirkenyt

Redaktion:

Line Hansen (ansvarsh. redaktør)

tlf. 51 22 65 28

Layout og produktion:

Videbæk Bogtrykkeri, tlf. 97 17 34 08.

Deadline for indlæg til næste blad: 16. oktober 2024.

Hvis kirkebladet udebliver

Ring da til distributør

Jan Kure Kinnberg, tlf. 25 29 84 66

Ugens program i Mødestedet

Jernbanevej 2, Sandved – duk endelig op! Kreaværksted (Karen Ulrich-Petersen)

Tirsdag i ulige uger kl. 14.00-16.00

Sangeftermiddag (Lena og Margit) Onsdage i lige uger kl. 14.00-16.00:

18. september: Vi synger med musikledsagelse fra DGI sangbogen.

2. oktober: Vi synger som vi plejer fra Højskolesangbogen.

16. oktober: Vi synger med musikledsagelse fra DGI sangbogen.

30. oktober: Vi synger som vi plejer fra Højskolesangbogen.

13. november: Vi synger med musikledsagelse fra DGI sangbogen.

27. november: Vi synger som vi plejer fra Højskolesangbogen.

11. december: Vi synger med musikledsagelse fra DGI sangbogen.

Ungeklubben (Lena og Sidsel) torsdag kl. 15.00-17.00

Strikkeklub Mandag/torsdag i lige uger/ulige uger kl. 18.30-20.00

Ungeklubben i Mødestedet

Ungeklubben har åbent i Mødestedet hver torsdag kl. 15.00-17.00, dog lidt længere den sidste torsdag i måneden, da vi har maddag denne torsdag. Der er lidt sundt mad hver gang, det kan være grønt/frugt/brød, nogle gange lidt sødt

Alder: Fra ca. 9 år.

Menighedsrådsmøder

Kvislemark, Fyrendal og Førslev –møderne holdes i Mødestedet kl. 19.00:

Tirsdag 10. september

Torsdag 24. oktober

Tirsdag 12. november

Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup:

Onsdag 25. september

Onsdag 23. oktober

Onsdag 20. november

Dåb i kirken

sker normalt under en gudstjeneste om søndagen. Det er dog muligt at holde dåb første lørdag i måneden i de kirker, hvor der er højmesse efterfølgende dag.

Vi strikker/hækler den sidste torsdag i hver måned i præstegården i Fuglebjerg kl. 10-12. Alle er velkommen!

Vi modtager eller henter gerne brugbare møbler og andre ting til hjemmet. Ring eller skriv på

Babysalmesang for børn i alderen 0-12 mdr.

Tirsdage i september, oktober og november kl. 9.00-10.00 i Krummerup Kirke

Salmer for alle sanser. Vi synger med fagter, danser, lytter, vugger… Salmerne og kirkens rum danner ramme for en speciel nærhed mellem baby og dens voksne.

Du er velkommen hver gang, en gang om måneden, et helt år eller 3 måneder som det passer bedst for dig og din baby. Man

kan deltage straks efter fødslen. Det kan være mor, far, eller bedste, der kommer med. Tilmelding ikke nødvendig. Duk op, som det passer. Det er gratis at deltage!

Mvh sognediakon Sidsel Munch tlf. 23 42 67 19

Minikonfirmander for 3.-4. klasse i september og oktober

Hej elev i 3.-4. klasse

Hvis du går i 3. eller 4. klasse på enten Grønbro eller Hindholm, er dette et tilbud til dig. (Går man på en anden skole, er man også velkommen).

Det meste kommer til at forgå ved og i kirken i Hårslev.Gennem at lege, være kreative, lytte, synge, spørge, tænke, røre, undres, være ude, være inde og en hel masse mere bliver vi sammen klogere på, hvad kirken er og hvad der foregår i kirken.

Vi tager udgangspunkt i, hvad der sker i kirken og hvordan man kan bruge det alene og i fællesskab.

Undervisningen bliver mandag eller tirsdag alt efter hvad børnene bedst kan. Måske går nogen til noget andet en af dagene. Det varer 2 timer.

Klokkeslættet afpasses efter, hvornår de får fri den dag.

Meld, hvilket tidspunkt, der passer bedst på sitm@km.dk eller telefon 23 42 76 19. Der planlægges efter jeres respons.

Det er gratis at deltage.

Kirkerne i Sandved står som arrangør af forløbet.

Mvh Sidsel Munch, sognediakon

Mortensaften i Mødestedet

Søndag 10. november kl. 17.00

Der serveres and for kr. 40 pr. kuvert. Tilmelding til Lena på mobil 22 41 61 37 senest 30. oktober. Måltidet efterfølges af en gudstjeneste.

Trilletjeneste

Hvad er nu det?! Ja det ved vi ikke helt endnu. Det kan vi forhåbentligt skabe sammen.

Vi har jo 6 kirker i pastoratet. Så nogle søndage vil der være lidt langt. Vi har ikke kirketaxi. Det er simpelthen ikke muligt i praksis.

Det er ærgerligt at sidde hjemme og gerne ville af sted til gudstjeneste i kirken. Uanset om man er dårligt gående eller konfirmand uden kørekort.

Derfor vil jeg forsøge at bygge noget op her hos os, så man kan blive trillet til kirke af andre kirkegængere.

Hvis du ønsker dig et lift en gang i mellem eller gerne vil tage en anden kirkegænger med, så send mig en mail på sitm@ km.dk. Jeg vil se på jeres meldinger og finde ud af, hvordan vi får en trilletjeneste til at fungere.

Mvh Sidsel, sognediakon

Allehelgensgudstjeneste

Søndag 3. november kl. 16.00 i Hårslev Kirke Efter gudstjenesten serverer kirken et måltid.

Kom til julefest

For de mindste og deres forældre – og alle os andre

Mødestedets julefest er lørdag 23. november kl. 14.00. Kom og vær med til julefest – der serveres gløgg og æbleskiver! Mon ikke der bliver mulighed for at høre en nissehistorie eller to?

Julekoncert

Søndag 15. december kl. 16.00 i Fyrendal Kirke

Julekoncert med Kvislekoret, solister og fællessang. Bagefter ønsker vi hinanden glædelig jul ved en forfriskning i våbenhuset.

Hvor skal du begraves?

Tidligere foregik stort set alle begravelser efter samme koncept. Den afdøde blev jordfæstet på sognets kirkegård i en trækiste, der var fremstillet af den lokale tømrer. Kisten blev nedsat i et ordinært gravsted, omkranset fra buksbomhække og beplantet med små buske, roser eller lignende og forsynet med en gravsten, som bar navnene på de begravede. Ud over navnet var der ofte angivet den afdødes stilling og bopæl samt fødselsdato og dødsdato –eller i hvert fald årstallene. For hver enkelt kirkegård var der i samråd med embedslægen fastsat en fredningsperiode, altså den tid, der skulle gå, inden gravstedet kunne benyttes til en ny begravelse. Fredningsperioden har

normalt været 20, 25 eller 30 år. Gravstedet skulle naturligvis renholdes. Det kunne de efterladte påtage sig, eller arbejdet kunne udføres af kirkegårdens personale efter regning år for år, eller der kunne indbetales en sum én gang for alle for renholdelse i fredningsperioden.

Mindre friserede kirkegårde

Sådan har det dog ikke altid været. Fra »Arilds tid« og formentlig op til omkring år 1800 så kirkegårdene knapt så friserede ud. Der var hverken hække eller blomster på kirkegårdene. De enkelte grave var markeret med tuer, som var forsynet med trækors med afdødes navn – skulle det være fint, kun-

I Island kan man stadig finde kirkegårde med tuer og trækors. Sådan så de fleste kirkegårde i Danmark sikkert også ud indtil omkring år 1800.

ne man få et jernkors. Gravstedets vedligeholdelse foregik ved, at græs og andre planter blev slået med en le nogle gange i løbet af sommeren. Dette påhvilede de efterladte.

I nyere tid er kirkegårdene blevet opdelt i afdelinger med forskellige gravstedsformer. Langt de fleste vælger kremering. En urnegrav kræver langt mindre plads, og fredningstiden er kun 10 år. Man kan vælge at nedsætte urnen i et ganske almindeligt gravsted, som også kan benyttes til kistegrave, eller et særligt lille urnegravsted med hække omkring, men man kan også vælge en grav i plænen med en sten i niveau med græsset eller en sten med et lille bed omkring. Endelig vælger mange også fællesgraven, hvor det ikke markeres, hvor urnen er nedsat. Denne gravstedsform kaldes ofte ganske fejlagtigt for »de ukendtes grav«. Kistebegravelser kan også foregå i plænerne. Da udviklingen er gået i retning af flere kremeringer og deraf følgende mindre gravsteder med kortere fredningstid, er der efterhånden blevet god plads på vores kirkegårde. Større sammenhængende områder er blevet tilsået med græs, mens der er plantet blomster på enkelte ledige gravsteder. I nogle større byer er det kommunen, som driver begravelsesvæsenet, men på landet og i langt de fleste byer er det Folkekirken, som står for det offentlige begravelsesvæsen – og det gælder uanset om afdøde var medlem af Folkekirken eller ej.

Assistenskirkegården i Førslev er velplejet med græs og store træer.

Der er med tiden åbnet mulighed for andre begravelsesformer uden for det traditionelle kirkegårdsvæsen. Nogen vælger at få asken strøet ud over havet, eller som noget forholdsvis nyt – en skovbegravelse. Dette sidste foregår i private skove, hvor der er udlagt begravelsesområder, hvor urner typisk nedsættes omkring store træer, men markering af det enkelte gravsted med sten eller lignende kan ikke forekomme. Man kunne forestille sig, at det er en billigere begravelsesform, men umiddelbar ser det ud til, at det er noget dyrere at vælge en skovbegravelse frem for fællesgrav eller plænegrav på en af folkekirkens kirkegårde. Endelig må man ikke glemme, at det for mange mennesker har stor betydning, at de har et sted at besøge, hvor de kan mindes de afdøde.

Ved alle pastoratets seks kirker er der kirkegårde omkring kirken.

På alle kirkegårdene er der et varieret udbud af gravstedsformer. I Førslev er der tilmed en »assistenskirkegård«, som ligger et par hundrede meter fra kirken. Det er et meget fredfyldt, parklignende område med græs og store træer. Her er en fællesgrav, der er omgivet af en stor bøgehæk, og der er enkelte traditionelle gravsteder og en del plænegrave med sten.

Fællesgraven på assistenskirkegården i Førslev.

Det er hensynsfuldt over for de efterladte at have taget stilling til, hvilke ønsker man har med hensyn til begravelseshandlingen, og hvor man ønsker sine jordiske rester begravet. Med hensyn til det sidste kan en tur rundt på vore kirkegårde anbefales, inden man træffer sin beslutning.

Bertel Hansen

Det gode, sunde brød

Jeg sidder her på en regnfuld dansk sommerdag. Regnen falder lige så stille og vander vores afgrøder. Det er lidt svært at skulle skrive en klumme, som skal passe til den årstid, hvor bladet udkommer. Der er godt en måned til, at I kan læse denne tekst. At skrive om noget, der kommer sensommer og høsten ved, er svært at pejle ind på, når det stadig er højsommer.

Mens jeg overvejede, hvad jeg skulle skrive om, var jeg ved at bage familiens daglige brød. Så kom det til mig.

Jeg behøver jo nødvendigvis ikke at skrive om noget, der er årstidsbestemt.

Jeg kunne jo også skrive om noget, jeg gør hele året, nemlig at bage brød.

Hvordan man bager et ordentlig brød, kan der skrives tykke bøger om. Det er der så sandelig også mange, der har gjort, så det skal jeg ikke belemre jer med. Når jeg bager brød, er det surdejsbrød. Der er en speciel grund til, at jeg lægger vægt på surdejsbrødet. Det er, fordi det er det sundeste for vores fordøjelsessystem.

Spis ordentligt, så får du det bedre!

Mange mennesker lider af irritabel tyktarm, diverticulitis (udposninger på tarmen, hvori der kan opstå betændelse) og betændelse i tarmen. Alt det fører til frygtelige smerter og væsentlig nedsat livskvalitet. Årsagen til disse smerter er oftest forkert ernæring. Herunder for meget lyst gærbrød bagt af hvidt mel. Ofte forveksles lidelserne, fejlagtigt, med glutenintolerans.

For at vi på Egegaarden kan undgå disse ting, har jeg valgt at bage vores eget brød. Det gør jeg både sommer og vinter og har gjort det i mange år.

Hvis jeg springer over, har vi kunne mærke det! Derfor får I nu min opskrift på et ordentlig brød!

Et ordentlig brød

• En klat surdej (kan hentes hos mig og ifølge aftale med mig – husmoderen på Egegaarden)

• 1 mørk hvidtøl

• 1 liter kuldslået vand

• En god håndfuld groft salt

• Ca. 1 liter groft rugmel (stuetemperatur)

• ½ liter hvedemel

Ælt dejen godt sammen og lad den stå på køkkenbordet i 12 timer. Dejen er nu hævet godt.

Tilsæt ½ liter kuldslået vand.

Tilsæt rugmel til dejen er tung og klistret.

Tag surdej fra til næste bagning. Smør to brødforme med smør.

Fordel resten af dejen i dem og klap den herefter med en våd hånd.

Efterhæv dejen i formene i ca. en time.

Tænd ovnen på 225 grader.

Prik brødene med en gaffel inden de sættes i ovnen.

Når brødene sættes ind, skrues ned til 150 grader.

Bag brødene i 2-2 ½ time

Hold øje med brødene under bagningen. Bliver de for hurtigt mørke skal ovnen skrues yderligere ned.

Vent med at tage brødene ud af formen til de er kølet lidt ned, hvis de sidder lidt fast.

Vent med at skære i brødene til dagen efter.

Læg brødene i let fugtige stofposer (kan købes i Egegaardens gårdbutik).

Derved holder de sig friske længere. Brug ikke plastik.

Brødet smager himmelsk med hjemmekærnet smør, hjemmelavet knapost, hjemmelavet syltetøj eller med hjemmelavet nybagt leverpostej!

Berit Nagly

Leje af Hårslev Sognegård

Det er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign.

Dette kan ske ved henvendelse til sognediakon

Sidsel Munch, tlf. 23 42 67 19, med hvem retningslinjerne samtidig aftales.

Prisen er 500 kr. pr. lejemål.

Menighedsrådet

Sådan gør jeg ved...

Samtale med præsten

Der kan være mange forskellige grunde til at ville tale med en præst. Ønsker du en samtale, skal du blot kontakte præsten for en aftale. Ønsker du/I at gå til alters hjemme, skal I blot kontakte præsten, som meget gerne kommer.

Fødsel

Alle fødsler i Danmark registreres i bopælssognet. Foregår fødslen på et sygehus, sker fødselsregistreringen automatisk, idet fødestedet sender en tilbagemelding om fødslen til sognet. Foregår fødslen hjemme, sender jordemoderen en fødselsanmeldelse til sognet. Er I ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indsende en omsorgs- og ansvarserklæring til sognet senest 28 dage efter fødslen. (En vejledning bliver sendt til moderens eBoks). Overskrider man denne tidsfrist, vil faderskabssagen blive overdraget til Familieretshuset til behandling. Omsorgs- og ansvarserklæring udfyldes på borger.dk med MitID.

Dåb

Ønsker I jeres barn døbt i en af vores kirker, sker henvendelsen til præsten. Ved indskrivning til dåb oplyses barnets navn, samt navn og adresse på mindst to og højst fem faddere. Fadderne skal selv være døbt og være over konfirmationsalderen. Forud for dåben er der en samtale med præsten.

Navngivning

Alle børn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Registrering af navn foretages af sognepræsten på baggrund af forældre-

nes anmeldelse eller i forbindelse med dåb. Forældre ansøger om navngivningen digitalt på borger.dk.

Navneændringer

Alle ansøgninger om navneændringer skal ske digitalt på borger.dk med brug af MitID. Kun navneændringer i forbindelse med vielse er gratis i tre måneder efter vielsen. For alle andre navneændringer koster sagsbehandlingen et gebyr

Vielse

Ønsker I at blive viet, skal I henvende jer til præsten. For at blive kirkelig viet, skal mindst en af parterne være medlem af folkekirken.

Forud for vielsen skal man have udstedt en prøvelsesattest fra en af parternes bopælskommune; prøvelsesattesten gælder i fire måneder. Der skal oplyses navn og adresse på to vidner, som skal være myndige og tilstede under vielsen.

Forud for vielsen er der en samtale med præsten. Til samtalen skal I medbringe attesten.

Dødsfald

Dødsfald skal anmeldes i det sogn, hvor afdøde har bopæl. Dødsfald kan nu anmeldes digitalt. Anmeldelsen foretages normalt af bedemanden. Anmeldelsen skal vedlægges lægens dødsattest.

Ønsker I en kirkelig bisættelse eller begravelse, skal I henvende jer til præsten og aftale tid, sted og tidspunkt for samtale.

Pasning af gravsted

Henvendelser vedr. kirkegårdene og aftaler om pasning af gravsted aftales med graverne.

Koncert med Trio Lido

Kom til koncert i Fyrendal Kirke fredag 15. november kl. 19.00.

Programmet er BRAHMS: Trio, op. 114 – BRUCH: 8 stykker (uddrag) – TAJCEVIC: Syv Balkandanse

Trio Lido blev dannet i 2019 af tre musikere, der alle drives af en stor interesse for at udforske glemte værker. De går løbende på opdagelse i musikhistorien for at vælge de kompositioner ud, som fortjener at få en renæssance. En lang række

værker af højeste kvalitet venter kun på at blive opført og dermed give publikum mange store oplevelser –og overraskelser!

Ønsket om at bringe den oversete musik tilbage i koncertsalen skal naturligvis ikke skubbe de store mestre

til side. Når Trio Lido præsenterer et af de nyfundne værker, sker det i følgeskab med klassikere som f.eks. en af de berømte trioer af Beethoven eller Brahms.

En koncert med Trio Lido er altid en smuk og stemningsfuld oplevelse på et højt musikalsk niveau.

Trioens medlemmer

Jens Vrå er uddannet på Det Jydske Musikkonservatorium. Udover at have arbejdet freelance som orkestermusiker har han specialiseret sig i kammermusik.

Hannah-Rae Hampson kommer oprindeligt fra Storbritannien, men er nu bosat i Danmark, hvor hun fører en aktiv og varieret freelancekarriere som cellist og underviser. Hannah studerede på Trinity Laban og Royal Academy of Music i London, tog privattimer i Paris, og modtog derefter sit PG-diplom på IMD Stavanger, Norge. Hun er hjemme i både det klassiske repertoire såvel som i de nutidige genrer.

Fabiana Biasini stammer fra Italien. Hun har optrådt som solist med orkestre som Bolshoi Opera, Minsk Orchestra, Santa Cecilia Orchestra og Manhattan Virtuosi. I 2015 debuterede hun i Carnegie Hall og fik tildelt publikumsprisen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.