Lomborg, Rom, Dybe og Ramme Kirkeblad - nr. 4 - 2024

Page 1


KIRKEBLADET

Dybe Rom Lomborg
Ramme

Ja tak til aktiv livshjælp

INDTIL DET SIDSTE

Der bliver i disse år talt meget om den værdige død og navnlig om en værdig »sidste tid«.

I mine 25 år som præst har jeg talt med mange familier og pårørende, som i langt de fleste tilfælde har fortalt, at døden er indtruffet på en fredelig måde. Det har været en proces over nogle dage eller uger, hvor de som pårørende har fået taget afsked og langsomt vænnet sig til tanken om, at om lidt vil den døende ikke længere være iblandt dem. Man fortæller mig om en smuk og værdig »sidste tid« og kun ganske sjældent hører jeg om, at livet er blevet trukket i urimelig langdrag for den uhelbredeligt syge og døende

Men jeg kender naturligvis fortællingerne om dem, der har et inderligt ønske om at få lov til at dø og som godt kunne tænke sig, at man fra samfundets side tilbød døden som en udvej – altså aktiv dødshjælp, f.eks. som assisteret selvmord.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i de tanker og følelser, der kan opstå

når lidelsen dagligt nærmest bliver uudholdelig og man kun ønsker dette ene: at få lov til at komme herfra. Men jeg deler altså også bekymringen for de konsekvenser det kan få for menneskesynet, hvis vi åbner for slusen så at sige. Det vil ændre vores syn på livets ukrænkelighed, ligesom glidebanen også vil være til at få øje på.

Nok kan vi tale om den værdige død.

Men snarere

bør vi tale om det værdige liv

Jeg bliver lidt trist til mode, når jeg hører sammenligningen med hunde, der kan aflives. Eller når man taler om at ende som en grøntsag, hvor livet ikke længere har nogen værdighed. Et værdigt liv må således være det liv, hvor man er selvhjulpen og rask – eller hvad? Hvad skal den kronisk syge eller den handicappede dog tænke om det?

Den kristne forståelse er, at mennesket er skabt i Guds billede. Det

KIRKELIG VEJVISER

Sognepræst

Henning Bjerg Mikkelsen

Lomborgvej 108, Lomborg

7620 Lemvig

Tlf. 97 88 90 11

hbmi@km.dk

Præstesekretær

Britta Sunesen

blsu@km.dk

(Træffes i præstegården hver fredag)

Af sognepræst

betyder, at vi har en iboende værdi, som vi ikke kan miste og som ingen og intet kan tage fra os. Fra vi fødes til vi dør, har vi værdi som mennesker og fortjener derfor at blive behandlet og betragtet værdigt, uanset om vi klarer os selv eller er dybt afhængige af hjælp fra andre.

Nok kan vi tale om den værdige død. Men snarere bør vi tale om det værdige liv. For værdigheden ligger ikke i, hvordan et menneske dør, men i hvordan mennesker behandles, indtil de dør. Værdigheden handler i dette spørgsmål om relationer, om omsorg og aktiv livshjælp til den smerteplagede og døende. Den værdighed skal vi kæmpe for at bevare.

Tilbuddet om døds-pille vil være et meget fattigt svar på lidelsen, synes jeg. Hvorimod den aktive livshjælp sammen med en medicinsk smertelindring synes meningsfuldt og værdigt – også selv om man på den måde hjælper døden lidt på vej. Så, ja tak til aktiv livshjælp til det sidste.

Lomborg Kirke Graver og kirketjener

Peder Lund Jensen

Tlf. 51 95 52 78

Rom Kirke Graver og kirketjener

Charlotte Sunesen

Tlf. 21 42 95 52

KIRKEKLUB

Går du i 3., 4. eller 5. klasse?

Måske kirkeklubben kan være noget for dig?

Det foregår i præstegården hver onsdag fra kl. 14.15-16.00.

Hver gang vil der være lidt at spise. Der vil blive zoomet ind på en bibelfortælling Og så skal vi lave forskellige aktiviteter.

Lederne i kirkeklubben er:

Henning B. Mikkelsen (sognepræst) Jane Pasgaard Hver onsdag kl. 14.15-16.00

Menighedsrådsfmd.

Grete Bækgaard Thomsen

Højrisvej 1, Rom

7620 Lemvig

Tlf. 21 44 76 53

Ramme Kirke

Graver og kirketjener

Arne Y. Andersen Tlf. 40 11 87 15

rammekirke@gmail.com

KORT NYT

KIRKEBLADET

Udgives af menighedsrådene. Redaktion: Henning B. Mikkelsen (ansv.); Grete Bækgaard Thomsen og Hanne Koustrup. Stof til næste kirkeblad indleveres skriftligt til præstegården senest: tirsdag den 15. oktober

KIRKEBIL

Har du brug for transport til kirkelige arrangerementer i sognet, så ring dagen før til: I lige uger til Citytaxi 97 82 14 15. I ulige uger til Harboøre Taxi 97 83 41 50. Ordningen kan benyttes for 20 kr. tur/retur.

FERIE OG FRIHED

Sognepræsten træffes ikke den 13.-15. september, 4.-6. oktober samt 4.-18. november.

Der henvises i perioden til Heidi Røn, Vandborg på tlf. 20 18 39 86 eller Simon Bakbo, Bækmarksbro på tlf. 51 35 27 33.

Dybe Kirke

Graver og kirketjener

Anette Andersen

Tlf. 25 55 09 52

dybekirke@gmail.com

Sang og Samvær i Alparken

Den sidste tirsdag i hver måned vil der være fællessang, fortælling, musikalsk indslag og naturligvis kaffebord. Det ledes af sognepræsten i samarbejde med organisten.

Alle, som har tid og lyst, er hjertelig velkommen til at møde op i Alparken i Ramme.

Der er således Sang og Samvær på følgende dage:

Tirsdag den 24. september:

Høstsanggudstjeneste i Ramme Kirke. Kaffebord bagefter.

Tirsdag den 29. oktober kl. 14.30

Tirsdag den 26. november kl. 14.30:

Advents-sanggudstjeneste i Ramme kirke.

Kaffebord i Alparken bagefter.

Høst- og frilufts gudstjeneste

På boldbanen v. Dybe Kirke søndag den 8. september kl. 10.30

Under åben himmel fejrer vi høst gudstjeneste, hvor vi takker for årets høst. Vi skal bl.a. synge de gode, gamle høst- og efterårssalmer. Der vil også være mulighed for at give en pengegave til kirkelige og humani tære formål. Efter gudstjenesten ser verer spejderne bålstegte kyllinger til medbragt tilbehør. Husk at medbrin ge service samt drikkevarer til eget forbrug.

Høstgudstjenester

I Rom Kirke fejrer vi høstgudstjeneste søndag den 22. september kl. 10.30 med efterfølgende frokost i sognelokalet i Lomborg præstegård. Børnene er meget velkommen til at medbringe lidt af årets høst til et festligt optog ved gudstjenestens begyndelse

I Ramme kirke fejrer vi høstgudstjeneste søndag den 29. september kl. 10.30 med efterfølgende frokost på Ramme skole.

Ved høstgudstjenesterne vil der sædvanen tro være mulighed for at give en pengegave til kirkelige og humanitære formål. Menighedsrådet vil efterfølgende beslutte hvordan pengene fordeles. Oplysning herom vil kunne ses på kirkens hjemmeside

Høstsanggudstjeneste i Ramme Kirke

Tirsdag den 24. september kl. 14.30

En sanggudstjeneste er uden prædiken, altergang, dåb og alle de andre led, der normalt sker under gudstjenesten om søndagen. Men til gengæld synger vi en masse gode sange og salmer med særligt fokus på høst og taknemmelighed.

Sangene vil blive kædet sammen med beretninger og læsninger fra Bibelen. Efter gudstjenesten er der kaffebord m.m. i Alparken.

Alle er hjertelig velkommen

Blokfløjtekvartet

i Dybe Kirke

Tirsdag den 24. september kl. 19.30

»Flauti con Amore« – uropfører værk af Christian Risgaard. Flauti Con Amore er en blokfløjtekvartet født af uudslukkelig kærlighed til instrumentet og musikken. Ensemblet spiller lige fra hjertet og kun fra hjertet: Con Amore!

Flauti Con Amore er fire fynske blokfløjtenister, 20 blokfløjter i alle størrelser, repertoire fra 5 århundreder og kontinuerlig flirt med musik, der ikke normalt forbindes med blokfløjter. Således er der lagt op til en koncert med både ny og gammel, kendt og helt nyskreven musik.

»Flauti Con Amore« er Jeanett Astrup von Thimm, Tine K. Skau, Kirsten Buskbjerg Lübker og Elisabeth Koch.

Aftensang i Lomborg Kirke

Denne vinter inviteres til aftensang i Lomborg Kirke den sidste onsdag i måneden, så det bliver den 25. september, den 30. oktober og den 27. november kl. 19.00

Aftensang vil vare ca. 30 min. og vil være en stemningsfuld stund i kirken, når mørket falder på.

Alle er velkomne.

Piano Trio i Ramme Kirke

Tirsdag den 8. oktober kl.19.30

En klassisk koncert med Maria Isabel Edlund på cello; Theo Dan på violin og Eskild Skovbakke Winding på piano. I koncerten indgår bl.a. musik komponeret af vores lokale spillemand Christian Risgaard.

De små synger med de grå

Et generationsmøde i kirken

Det vil myldre med dejligt liv i Lomborg Kirke, når de mindste børn fra området synger sammen med »de grå«, som har tid og lyst til at være med. Fællessang med fagter, rekvisitter, sanseaktiviteter og lidt dans ned ad kirkegulvet ledes af Tante Andante fra Lemvig.

Efter ca 40 minutters samvær i kirken, er det tid til traktement og hygge i konfirmandstuen.

Alle er hjertelig velkommen i Lomborg Kirke torsdag den 10. oktober kl. 9.30.

Ligeså mødes vi torsdag den 5. december kl. 9.30, som vil få et præg af advent og jul, idet der efterfølgende vil være æbleskiver m.m. i konfirmandstuen.

Vi synger julen ind

Tirsdag den 10. december kl. 19.00 i Rom Kirke

Vesterhavskoret i Lemvig blev dannet i 2008 og består af mænd »i deres bedste alder«.

Koret vil denne aften synge julen ind sammen med os. Spejderne vil gå Luciaoptog.

Bagefter indbydes til julehygge i præstegården.

Julekoncert i Dybe Kirke

Tirsdag den 3. december kl.19.30

Lemvig Kammerkor bringer klassisk kormusik til live her, hvor vi er omgivet af den kraftfulde natur, der møder mennesket ved Vesterhav og fjord, og som har inspireret kunstnere til alle tider.

Lemvig kammerkors dirigent Finn Nikolai Østergaard er konservatorieuddannet cellist og musikpædagog, og har arbejdet som musikskolelærer i over 40 år, primært som cellolærer, men også som orkesterdirigent, både for voksne og børn.

For børn fra 0. kl. til 7. kl.

TEMA: STORmester udfordringer og bønner

WEEKEND LEJR

PÅ REMMERSTRAND

den 4.-6. oktober

Vi skal:

- Zoome ind på nogle fortællinger fra bibelen

- Kåre en stormester

- Spise lækker mad

- Hygge os

- Lave kreative ting

- Dyste mod hinanden

- Natløb, (måske)

- Spise slik

Pris:

275 kr. slik inkluderet.

Medbring:

Udendørs sovepose, liggeunderlag, badetøj, badesko, lagen til seng, tøj efter vejret.

Tilmelding:

senest den 9. september til Jonna Iversen, tlf. 27 32 45 99.

Udfordringer på lejren

Hvordan kan man gå på vandet?

Kan man sove udenfor i oktober?

Hvem tør udfordres af stormesteren?

NYT FRA PRÆST

& MENIGHEDSRÅD

Valgforsamling

Tirsdag den 17. september kl. 19.30 i sognelokalet i præstegården

Valgforsamlingen er en slags generalforsamling, hvor der skal opstilles og vælges medlemmer til det kommende menighedsråd, som tiltræder 1. søndag i advent 2024. Der skal vælges for en 4-årig periode. Vi håber at se rigtig mange, så vi kan få sammensat et godt menighedsråd til gavn og glæde for det kirkelige arbejde i de 3 sogne.

Konfirmationsdatoer

2025-2027

Har du et barn, der skal konfirmeres i 20252027, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

2025: Lomborg og Ramme kirker:

Lørdag den 10. maj kl. 9.00 & 11.00

2026: Lomborg og Ramme kirker:

Lørdag den 9. maj kl 9.00 & 11.00

2027: Lomborg og Ramme kirker:

Lørdag den 8. maj kl. 9.00 & 11.00 Ønskes konfirmation i Rom kirke og Dybe kirke, kan det aftales særskilt og i god tid med sognepræsten.

Lørdagsdåb

Dåb finder almindeligvis sted på søndage i forbindelse med gudstjenesten, hvor den der døbes præsenteres for og indtræder i menigheden. Det er dog blevet en mulighed at få sit barn døbt på lørdage. Menighedsrådet har besluttet at vi kun tilbyder dåbsgudstjeneste på lørdage i de kirker, hvor der også om søndagen (dagen efter) er gudstjeneste.

Møder

Bibelgruppe

Ca. en gang hver måned mødes en lille flok på 1015 mennesker til en samtale om kristendom og tro.

Vi mødes under hyggelige og private former på skift i hinandens hjem. Bibelgruppen er åben for alle.

Har du lyst til at være med, da kontakt sognepræsten på tlf. 97 88 90 11

Der er bibelgruppe

flg. aftener kl. 19.30:

Mandag den 23. sept. hos Elsebeth og Ryan Andreassen, Mullesgårdvej 55, Onsdag den 23. oktober hos Linda og Erik Jensen, Ringgade 41, Lomborg

Torsdag den 21. nov. hos Anne og Ivan Pilgaard, Østergade 2,3 tv, Lemvig

Menighedsrådsmøder

Menighedsrådet afholder møde på følgende dage:

Tirsdag den 17. september: Valgforsamling i sognelokalet

Tirsdag den 8. oktober kl. 20.00 i sognelokalet

Tirsdag den 12. november kl. 19.00 i sognelokalet

Møderne er offentlige. Referat fra møderne kan ses på hjemmesiden 1-2 dage efter mødets afholdelse.

Lemvigkredsens

Indre Mission

Indbyder til følgende møder og arrangementer i kredsen:

Onsdag den 25. september kl. 19.30:

Temaften v/ Frank Risbjerg Kristensen, Ødsted. Emne: »Det rummelige fællesskab«. Foredraget holde i missionshuset »Klippen«, Østerbrogade 5A, Lemvig

Onsdag den 23. oktober kl. 19.30: Møde i Humlum kirkehus v/ sognepræst Karsten Christensen, Harboøre

Torsdag den 24. oktober kl. 19.30: Møde i Thyborøn kirkes menighedslokaler v/ landsleder Hakon Christensen, Hillerød. Efter kaffen fortæller han lidt om bibellæser-Ringens arbejde i Danmark.

KONTAKTPERSONER

Agergaard

60 49 46 30

i Lomborg-Rom

Sloth

97 88 95 85

i missionshuset tirsdag kl. 18.30-20.00

grønne pigespejdere i Lomborg-Rom

Mikkelsen, tlf. 97 88 90 11 Mødes i missionshuset tirsdag kl. 18.30-20.00

Lyst til et besøg

Kender du én, som kunne have lyst til et besøg og en snak om stort og småt, eller ønsker du det selv. Jeg kommer gerne på besøg eller tager imod besøg på mit kontor. Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Hilsen

Henning B. Mikkelsen

Sognepræst

KIRKEBOGEN

Døde og begravede

Lomborg-Rom sogn:

Marie Elisabeth Christensen – 93 år

Grethe Elisabeth Raakjær – 93 år

Ramme sogn:

Karl Knud Christoffersen – 104 år (Bisat fra Lemvig kirkegårdskapel)

Bent Kamstrup Nielsen – 74 år (Bisat fra Lemvig kirkegårdskapel)

Johannes Leonhardt Kørschen – 93 år

FIND OS PÅ NETTET

HJEMMESIDE www.lomborgromdyberammekirker.dk FACEBOOK www.facebook.com/dyberammelomborgrom

KFUM-spejderne i Dybe/Ramme

Gruppeleder: Erik Jensen tlf. 97 88 95 60

Tropleder: Benny Mathiasen, tlf. 97 88 96 54.

Mødested: Spejderhuset: Stamphøjvej 49, Dybe.

Mødetid: Spejdere tirsdag kl. 19.00-21.00. Ulve tirsdag kl. 18.30-20.00.

HVOR HENVENDER

MAN SIG - OG HVORNÅR?

Drejer det sig om en ny dåbsattest, fordi den gamle har »forputtet« sig? Eller vil man gerne have aftalt en kirkelig handling, f.eks. en vielse eller barnedåb? Eller er det navneændringer, der er på dagsordenen?

Så kan alle, der bor i Lomborg-Rom-Dybe-Ramme sogne, henvende sig i Lomborg præstegård, Lomborgvej 108, Lomborg.

Præstesekretær Britta Sunesen træffes i præstegården efter aftale . Hun kan kontaktes på mail blsu@km.dk eller på tlf. 97 88 90 11.

Bemærk at mandag er præstens og den øvrige kirkebetjenings fridag, hvorfor kirkelige handlinger ikke finder sted den dag.

Man er også meget velkommen til at kigge ind på vores hjemmeside www. lomborgkirke.dk, hvor der ligger aktuelle informationer, bl.a. om hvordan man forholder sig, hvis man skal anmelde fødsel, vielse eller død: Eller hvis man ønsker at ændre navn. Klik på »kirkelige handlinger«!

Drejer det sig om et besøg, en samtale eller ønske om hjemmealtergang, kan man naturligvis både ringe og sende en mail sognepræsten.

Gudstjenester

Søndag d. 8. 15. s. e. trin. 9.00

Søndag d. 15. 16. s. e. trin. 9.00

Søndag d. 22. 17. s. e. trin.

d.

Søndag d. 13. 20. s. e. trin. 9.00

Søndag d. 20. 21. s. e. trin. 9.00

d. 10. 24. s. e. trin. 9.00

Søndag d. 17. 25. s. e. trin. 9.00

Søndag d. 24. S. s. i kirkeåret 10.30

Søndag d. 1. 1. s. i advent 10.30 (e) 9.00

Søndag d. 8. 2. s. i advent 9.00

a) Høst-og friluftsgudstjeneste på boldbanen v. Dybe kirke

b) Høst- og familiegudstjeneste. Frokost i konfirmandstuen bagefter

c) Høstgudstjeneste. Frokost på skolen bagefter

d) Alle Helgen andagt

e) Familiegudstjeneste

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.