. RIPEN S
SIG
OCESI DI
21
Ribe Stiftsnyt S SI
M A RT S · A P R I L · M A J · 2 0 1 6
UM . ILL
NR. 21 . 11. ÅRGANG
Kirken og de ældre
Af biskop Elof Westergaard
“
Ældre, menighedsråd og kirke Ord gør en forskel. Det er ikke lige meget, hvordan vi taler til og om hinanden. Og det er heller ikke lige meget, hvordan vi beskriver forskellige grupper i vores samfund. Et af de ord, som kom frem for efterhånden nogle år siden, er ordet ældrebyrden. Det er et rædselsfuldt ord, også selv om betegnelsen dækker det faktuelle forhold, at vi i den vestlige verden bliver flere og flere ældre og at gennemsnitsalderen samtidigt øges.
“
Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan vi skulle klare os i Den danske Folkekirke uden jer, som er gået på pension og som er godt oppe i alderen.
Udtrykket er imidlertid nedsættende, siger indirekte, at ældre er tilovers. Det er ældre naturligvis ikke. 2
Et af de ord, som kom frem for efterhånden nogle år siden, er ordet ældrebyrden. Det er et rædselsfuldt ord
Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan vi skulle klare os i Den danske Folkekirke uden jer, som er gået på pension og som er godt oppe i alderen. Jeres erindringer er værdifulde, og det er af betydning, når I f.eks. som bedsteforældre fortæller bibelhistorie for jeres børnebørn eller lærer dem en salme. En salme, som måske har en særlig historie i familien, og som I således er med til at bringe videre til næste generation. Vi har glæde af mange ældre i kirken som frivillige og som folkevalgte menighedsrådsmedlemmer. Og gudstjenestelivet rundt om i stiftets kirker er
da også i høj grad præget af modne kirkegængere. Menighedsrådsarbejdet er krævende i dag, og her er der brug for alle gode kræfter. Så tak til alle jer efterlønnere og pensionister, som yder en stor indsats i menighedsrådene. Der er nok af opgaver at tage fat på, også ofte tidskrævende: økonomi, arbejdsgiverfunktion og meget andet. Jeg håber, at mange af jer har lyst og kræfter til at tage en tørn mere, stille op til endnu en periode. Og jeg vil samtidig ønske, at også nye, gerne alle aldre, har mod på hvervet som medlem af det lokale menighedsråd. Det er uhyre vigtigt at værne om den myndighed, som ligger i det enkelte sogns menighedsråd. Det kræver, at nogle stiller op og vil træde ind i arbejdet omkring ens lokale kirke. Folkekirken er dybt afhængig af, at I er nogle, som vælger at bruge tid og kræfter på de mange praktiske gøremål ved jeres kirke og på mangfoldig vis er med til at tjene kirkelivet.
Folkekirken kan ikke undvĂŚre de ĂŚldre
3
Af Anne Marie Baun, sognepræst i Bredebro og Visby sogne, og Anne Lender Krogh, sognepræst i Møgeltønder og Ubjerg sogne
Arbejdsgruppe om kirken og de ældre Tre præster og en sognemedhjælper viser med artiklerne i dette nummer af Stiftsnyt, hvordan gruppen undersøger de ældres og kirkens behov for hinanden. Arbejdsgruppen har i et år lavet feltstudier i Højer Sogn og Skads provsti for at finde nye tiltag på området, f.eks arbejder man med livsfortælling. Plejehjemsbeboere har særlige behov, men gruppen er rettet mod alle ældre.
plejecentre fungerer godt de fleste steder. Men et fælles træk rundt om i landet er, at folk bliver dårligere, før de kommer på plejehjem, og de ældre har (som resten af befolkningen) et svækket kendskab til den kirkelige tradition. Det bliver da et spørgsmål, hvad kirken kan tilbyde andet end de traditionelle gudstjenester.
At forkynde for demente I samfundet er der et stigende antal ældre med demens. Det er der stort fokus på i samfundet generelt og også i kirkelig sammenhæng. Flere steder er der udviklet demensgudstjenester, hvor kirkens personale samarbejder. I Grundtvigskirken i Esbjerg har kirkekulturmedarbejde-
Der var engang Engang blev folk boende samme sted hele livet og inden for et lille geografisk område. Når de blev gamle, flyttede de til det lokale plejehjem. Her kendte de andre beboere, og den lokale præst havde sin gang, så man bevarede kontakten lokalt. Nogle steder er den månedlige gudstjeneste på plejehjemmet med salmesang, bønner og prædiken efterfulgt af kaffebord og samvær stadigvæk tilstrækkelig kirkelig betjening. En god oplevelse for både menighed og præst. Kirkelig betjening af plejehjem Det er vores indtryk i arbejdsgruppen, at samarbejdet mellem kirke og 4
Anne Lender Krogh arbejder med ’Livsfortælling’ i sin studieorlov.
ren, som det er tilfældet flere steder, særligt ansvaret for de ældre, og der arbejdes især med reminiscens og dåbserindring. I Sædden Kirke i Esbjerg arbejdes der med alm. gudstjenester, mens det særlige er den demente menighed. Man videreudvikler konceptet i takt med nye erfaringer. Helt fast er dog kaffebordet efter gudstjenesten. Hvad så med alle de andre – hvad kan vi gøre? Hvad med de mange ude i hjemmene, som ikke er mobile? De kan ikke vælge at gå i kirke om søndagen, og hvis man ikke allerede har kontakt til den lokale sognepræst, menighedsplejen eller andre fra den lokale kirke, kan det være svært at tage det første skridt. De ældre og ’Livsfortællingen’ Et udviklingsarbejde med udgangspunkt i det almenmenneskelige – det vi deler uanset tro. Studieprojektet voksede ud af samarbejdet med Ruth og livsfortællingen: »Livsfortællingens betydning for kirkens møde med de ældre«. For den fyldige livshistorie er karakteristisk for ældre mennesker. I flere år har Ruth »lagt livsfortælling til«, når konfirmanderne ved Møgeltønder kirke lavede interview om
diakoni. Opgaven lød: Lav en avisartikel om Ruth og hendes frivillige arbejde. Når en konfirmand spørger: »Hvorfor gider du gå rundt og hjælpe alle mulige mennesker, når du i stedet kan være sammen med din familie?« Så svarer Ruth: »Jamen det gør jeg gerne, for jeg er jo kristen«. Her sker det – pausen – eftertænksomheden – de ser indad, udad, fremad. I samtalen, samværet, åbenheden og tilliden kommer konfirmandernes egen livsfortælling i spil – hvad vi lever på og tror på. Ruth giver gerne af den livsfortælling, som hun ikke har fået tid til at skrive. Den kommer i spil – bliver italesat – sammen med konfirmanderne. Det er leg, alvor og rollespil i nogle timer. Ruth, Anne Marie, Irving og Constance (se fotos øverst på siden) giver gennem fortælle-interview deres livsfortælling til brug for projektet.
Constance formulerede udfordringen for kirken: »Ja, jeg plejer at komme i kirken for at synge, men det gør jeg ikke så meget mere. Hende, jeg kendte fra legetøjsforretningen, kom også i kirken. Men hun døde. Nu er der ingen sådan rigtig at tale med. Jeg kender dem ikke mere. Og de kender jo heller ikke mig«. Vi går alle i fare for, at vores livshistorie svækkes, skrumper, forsvinder pga. sygdom, tab af netværk, flytning, ændrede familiestrukturer. Det er anledning til at arbejde med Livsfortællingen. For i kirken er enhver elsket, set, husket og kendt. Kirken er mulig basis for at udleve et diakonalt ansvar ved at styrke det enkelte menneskes værdighed og selvværd gennem livsfortællingen. Kirken er det åbenbare sted til at bære og værne om den enkeltes og fællesskabets historie. »Vi er meningssøgende, og vi skaber mening og orden i vores liv, når vi fortæller – trådene redes ud«, siger forfatteren Kerstin Ekman. 5
Af Lisbet Knudsen, kirke- og kulturmedarbejder og medlem af Ribe Stifts arbejdsgruppe »Kirken og de ældste«
Ældrearbejde ved Grundtvigskirken i Esbjerg Vi har her ved Grundtvigskirken tilbudt salmesang for mennesker med demens siden 2011. Tanken opstod, da jeg som kirke- og kulturmedarbejder er ansat til at varetage kirkens diakonale arbejde, og på den måde er meget involveret i arbejdet med sognets ældste. Jeg har, med min sygeplejefaglige baggrund og tidligere arbejde på forskellige plejehjem, en naturlig, let tilgang til og stor glæde af og i samværet med målgruppen. I Grundtvigs sogn har vi i 22 år haft vores egen besøgstjeneste og værested, kaldet søndagscaféen. Gennem de sidste næsten 19 år, som jeg har arbejdet her, er jeg kommet til at kende mange mennesker og kunne se, at der ud over det traditionelle ældrearbejde også kunne tilbydes en aktivitet som salmesang for demensramte. Jeg fik et godt samarbejde i stand med Aflastningstjenesten og sognets ældrecenter, og lige nu har vi salmesang 6
forår og efterår. Det foregår således, at frivillige fra kirken og aflastningstjenesten henter beboere fra plejecenteret i kirkebil og kører med dem til kirken. Vi bruger kirkerummet, og der medvirker organist og sanger. Jeg tilrettelægger og afholder salmesangen. Vi har efterhånden udviklet et koncept, hvor vi, foruden naturligvis salmer, tænder lys, beder bønner og bruger andet, gerne blomster og ting fra naturen, som visuelle virkemidler, ligesom vi hver gang samles ved døbe-
Grundtvigskirken tilbyder salmesang for demente
fonten, hvor der helt spontant opstår meget intense stunder og gode samtaler om det, som deltagerne lige pludselig kan mindes. Efter ca. 40-45 minutter er andagten slut, og vi får lidt at drikke, inden kirkebilen kommer og kører retur til plejecenteret. Der har somme tider været folk udefra, som er kommet med en demensramt pårørende. Det er man meget velkommen til, og vi opfordrer/inviterer via vores hjemmeside og foldere.
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Ribe
Roager-Spandet
Ringkøbing
Tim-Stadil-Vedersø
Domprovsti
Sognepræst Jørgen Hanssen er afskediget med
Provsti
Christian Ulrich Terp er ansat i stillingen som
pension efter ansøgning med udgangen af juni måned 2016. Malt Provsti
sognepræst fra den 1. marts 2016. Grene Provsti
Give
Askov Pastorat og Malt provsti
Mie Faarkrog er ansat i stillingen som sogne-
Provst Hasse N. Jørgensen er frikøbt 90% fra sin
præst fra den 1. februar 2016.
stilling som provst for Malt provsti og sognepræst i Askov pastorat for perioden 1. februar 2016 – 31. januar 2020. Der ansættes en vikarprovst under fraværet. Merethe Jørgensen fungerer i stillingen som sognepræst i nævnte tidsrum. Åstrup Pastorat Sognepræst Merethe Jørgensen er meddelt afsked efter ansøgning fra med udgangen af marts måned 2015. Bente Bramming er konstitueret under Merethe Jørgensens forflyttelse fra 1. februar 2016 og indtil stillingen besættes på ny.
Tønder Provsti Rømø Gertrud Yde Iversen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. marts 2016. Til stillingen hører forpligtelsen til at varetage den præstelige betjening af Renbæk Statsfængsel. Møgeltønder-Ubjerg Sognepræst Anne Lender Krogh har studieorlov i perioden 1. januar - 31. marts 2016. Kristen Skriver Frandsen er konstitueret i perioden.
Lintrup-Hjerting-Sønder Hygum Sognepræst Knud Riis har studieorlov i perioden 1. januar - 31. marts 2016. Morten Sørensen er konstitueret i perioden. Brørup-Lindknud-Hovborg Sognepræst Helle Nørby Jensen har barselsorlov
STIFTSNYTS REDAKTION
i perioden 28. marts - 14. august 2016. Orloven kan forlænges. Varde Provsti
Henne-Lønne Thue Raakjær Jensen er ansat i stillingen som
Elof Westergaard (ansvarshavende) Birgitte Hausted
sognepræst fra den 1. december 2015.
Hans Jacob Iversen (redaktør)
Varde
Simon Talbo Linneberg Stubkjær
Sognepræst Henrik Vejlgaard Kristensen har studieorlov i perioden 1. januar - 31. marts 2016. Sten Ebbe Nielsen er konstitueret i perioden.
Betina Kirstine Dichov Rasmussen Jane Marie Sognstrup
7
SPIDSEN
Af Finn Ryneld, sognepræst i Skads og Jerne sogne
»Længst muligt i eget hjem« / »Længst muligt i egen seng«! Kirken står i disse år overfor store udfordringer inden for to områder, der relaterer sig til sjælesorg: Unge med en stor åbenhed overfor at drøfte eksistentielle spørgsmål og religion. Samtidig er der blandt de unge en udbredt oplevelse af mangel på mening i tilværelsen og ensomhed. Parallelt hermed er der en voksende gruppe midaldrende og ældre, hvor de samme spørgsmål og erfaringer trænger sig på som følge af alder eller sygdom. Fælles for disse to tilsyneladende vidt forskellige befolkningsgrupper er, at de møder spørgsmålene med andre forudsæt-
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
ninger end tidligere generationer. Udfordringerne består da dels i at formidle viden om religion samt at indgå i en dialog om forholdet mellem eksistentielle spørgsmål og tro på et sagligt og kvalificeret niveau. Dels at føre samtaler om »livets store spørgsmål« på det personlige plan. Når det gælder de ældre, eller rettere sagt de gamle, så er der imidlertid tale om særlige udfordringer af praktisk art, der i stigende grad vanskeliggør en indsats og samtidig bidrager til at forringe deres livsvilkår. Den udbredte centralisering i hele samfundet indebærer, at bru-
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380
gere af plejehjemmenes dagcentre i lighed med beboerne flyttes bort fra deres nærområder og dermed tillige fra deres sociale netværk. Naboer, bekendte, og gamle venner får derfor ofte vanskeligere ved at bevare den jævnlige kontakt med de pågældende. Det samme gælder den lokale sognepræst. Hvis ikke man da får lov til at blive længst muligt i sit eget hjem: Så længe, at omverdenen kommer til at bestå af et enkelt værelse betragtet fra sengen. Og de kortvarige besøg af plejepersonalet udgør den største berøringsflade med andre mennesker.
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk
Ribe Stiftsnyt