Åbent hjerte side

Åbent hjerte

Jeg hørte for nyligt den dejligste sang. Åbent hjerte af Sys Bjerre. Ideelt ville jeg gerne trykke den hele ind lige her i kirkebladet, så alle kunne have fornøjelsen af den, men det er der vist ikke helt plads til. I stedet kommer her lidt fra sangen, som har sneget sin vej ind under huden på mig, lys og let og på en måde næsten overjordisk - jeg foreslår at finde den på Youtube og høre med: Under himlens blå er en dyb og evig klang. Trapperne skal gå bygges op af sjælens trang Åbne hjerter finder altid vej Og hvad betyder det så? Åbne hjerter finder altid vej. Jo, er sangens anliggende ikke at fortælle os lyttere, at livet skal leves i frimodighedens og modtagelige fortegn. At vi skal være rummelige over for forandring, over for det, vi møder på vores vej. Men det er lettere sagt end gjort. Vi lever i en meget garderet tid. Man passer på sig selv, for det er meget nemt at blive rørt på en måde, der gør os utilpasse. Der sker så meget i verden, vi skal forholde os til, og hvis vi gør det uden at beskytte os, kan det ende i et blødende hjerte og søvnløse nætter. Det handler om al den sympati, vi har i os, og som både kan være vores

bedste ven og vores værste fjende. For hvis man viser for meget af den, hvis man bliver for åben, kan det komme til at gøre ondt. Der sker meget lige nu. Corona hænger stadig som en skygge over os, der er krig og flygtninge, priserne på gas og elektricitet stiger, man er urolig og bange, for i disse tilfælde fryder forandring ikke. Så man smækker et slags følelsesmæssigt skjold op, så man ikke kan blive for berørt. Man fortsætter sin hverdag, for så vidt muligt uforstyrret, og prøver at holde hjertet låst inde Så man smækker et bag lås og slå. Det der varme, sårbare hjerte, der, hvis det ikslags følelsesmæssigt skjold op... ke bliver holdt i ave, forsøger at rumme alt og alle. Det smukke ligger i, at vi, selv når meget af det omkring os er svært og træls og foruroligende, ikke helt kan holde hjerte frosset ned i den mentale kummefryser. Vi sender penge til verdens fattigste, til dem, der lider. Vi samler tøj, medicin, sender busser til grænser. Vi smiler til dem, der har brug for et smil. Og så får man det gerne bedre, og bliver glad for, at man lige åbnede hjertet. Og så kan der jo ske noget, så man lukker det igen. Og åbner, og lukker, og åbner. Det er vist bare sådan, det vil gå. At blive rørt og såret er vist den pris, man betaler, for at kunne tage imod alle de gode ting, der kommer ens vej.

Det er ikke for sjov, at sangen slutter med, Åbne hjerter finder altid vej. Hjertet kan være lukket, men man kan regne med, at det uundgåeligt åbner sig igen. Det er dejligt! Vi kan simpelthen ikke lade være at tage imod livet med alle dets nuancer, for sådan er mennesket. Håbefuldt og lyst. Sjælens trang. Vores sjæl og vores hjerte har en trang til at være åbne. Og heri ligger skønheden. Nogle gange kan en præsteklumme tage form af en tankestrøm, men måske gav det mening, og så kan det ikke være helt galt! Emilie Nielsen, Sognepræst

Velkommen til ny kirke- & kulturmedarbejder

Velkommen til Tine Andersen. Fra august vil vi kunne møde et nyt ansigt i Arnborg og Fasterholt Kirke. Tine begynder som vores nye kirke- og kulturmedarbejder, hvor hun skal deltage i undervisningen af minikonfirmander, i babysalmesang, og i sognenes sociale aktiviteter.

Præsentation af Tine Andersen

Hej, mit navn er Tine. Jeg er 29 år gammel og bosiddende i Holstebro hvor jeg også er vokset op. I 2018 flyttede jeg til Wales for at studerer Fine Art på Prifysgol Aberystwyth. Jeg blev færdig med min bachelor sidste år og vendte jeg atter næsen mod Danmark for at arbejde videre med min lille virksomhed. Det kreative har altid fyldt meget hos mig, men det var ikke før i 2017 jeg besluttede mig for at følge min passion. Hvor rejsen fører hen ved jeg ikke endnu, men det er jo det der er så spændende! Jeg har arbejdet en del med børn gennem årene, især som vikar i børnehaver. Jeg er positiv og smilende og har som oftest nemt ved at komme i kontakt med børn. I min fritid kan jeg oftest findes i en hestestald, i skoven på udkig efter fugle, sammen med gode venner eller med min skitsebog i hånden.

Dåbsgudstjenester i Fasterholt og Arnborg Kirke

Søndag den 4. september holder vi dåbsgudstjeneste i begge kirker kl. 9.00 i Fasterholt og kl. 10.30 i Arnborg. Vi vil fejre alle de børn, som er blevet døbt i kirken i løbet af det sidste år. Det gør vi ved en særlig gudstjeneste, hvor dåbsfamilierne får en invitation til at komme og få tændt et lys for dåbsbarnet. Alle er hjerteligt velkomne til at markere dagen og gøre det til en festlig gudstjeneste før børnene og familierne. Der vil være kaffe på kanden før og efter gudstjenesterne.