Alterbordsforside fra Torslunde Kirke
CC - BY - SA Lennart Larsen, Nationalmuseet
Dette maleri er fremstillet efter bestemmelse af dr. Johannes Jacob, præst ved denne kirke, i Herrens år 1561.
Ribe Stiftsnyt . RIPEN S
SIG
OCESI DI
S E P T E M B E R · O K TO B E R · N O V E M B E R · 2 0 1 6
UM . ILL
S SI
23 11. ÅRGANG
Af biskop Elof Westergaard
Gudstjenesten er mere end en pause
2
kirken er imidlertid altid at forstå som mere end en helle, andet og mere end et læsted fra hverdagens rusk. For Guds ord kaster lys ind over vores dagligdag, fortæller os om livet, afslører vores mangler og viser os, hvad vi skal gøre.
“
Søndagens gudstjeneste binder min uge sammen. Kald det bare en vane, en god vane at gå i kirke søndag morgen, synge salmer sammen, høre evangeliet og få søndagens tekst udlagt. Nyhedsstrømmen i verden udenfor er endeløs og fortæller, hvordan en ny dag truer. Gudstjenesten giver plads til et andet budskab, som ikke lader os stå alene tilbage. Tidsperspektivet er et andet, hvad allerede kirkeklokkens slag understreger. Her bryder Gud ind i vores verden og kalder os sammen. Evigheden møder os i gudstjenesten, i dåben og i nadveren. Guds ord lyder til os, og vi samles i bøn og sang til Guds pris. Gudstjenesten er en pause fra dagligdagen, en helle midt i larmen, som det hedder i en af de nyere salmer i vores salmebog (DDS 331). I gudstjenestens fortættede tid kan det opleves, som står vi på hellig grund, men
Guds ord kaster lys ind over vores dagligdag, fortæller os om livet, afslører vores mangler og viser os, hvad vi skal gøre
Jeg husker som dreng, hvordan min far jævnligt tog mig med til kirke. Mine bedsteforældre sad længere fremme i kirkens rum, havde deres faste plads. Tiden under gudstjenesten kunne være lang, ikke mindst under præstens prædiken. Men på den anden side gav denne stund an-
ledning til at lytte og iagttage og opleve det særlige i dette rum: kordegnens stemme, de gamle ord, lysfaldet gennem de store vinduer, fornemmelsen af de mørke og lakerede bænke, og ikke mindst altertavlen, som viste Jesus, som gik på vandet, mens disciplen Peter, som også forsøgte sig, faldt igennem og nu var ved at blive opslugt af vandet. Det var tydeligvis alvor, et spørgsmål om overlevelse. Godt, at Jesus i billedet rakte sin hånd ud, greb fat i disciplen og reddede ham. Her fik man syn for sagn om det, vi sang: »Lad mig nu kun drage af natmørkt hav/ lad mig ikkun stævne imod min grav:/ Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn/ ud hans hånd mig river af dødens garn«. Gudstjenesten giver netop tid til at sanse det bærende i vores liv og liv med hinanden: Guds kærlighed og nåde, hans tilgivelse og håbet, han til stadighed rækker os.
Af sognepræst Søren Pedersen, Agerbæk Sogn
At gå til gudstjeneste... Hvert år i september, når et nyt hold konfirmander begynder, spørger jeg dem, om de kender en tv-serie, som er aktuel. Det er der altid nogen, der gør, mens andre aldrig har set eller hørt om serien. Det kan godt virke som et underligt spørgsmål, men så forklarer jeg konfirmanderne, at de skal tænke på gudstjenesten som en tv-serie. Der er en fortælling, som udfolder sig hver søndag, der er en fast ramme med salmer, trosbekendelse, fadervor og altergang, og for at man kan få det fulde udbytte og opnå fortrolighed med gudstjenesten, skal man følge med uge efter uge, præcis som med en tv-serie. For at gøre det endnu mere klart siger jeg til konfir-
manderne, at de skal tænke på, at dem, der ikke kender tv-serien og kun ser et tilfældigt afsnit, for dem vil historien og personerne virke forvirrende og fremmede, hvorimod dem, der er fortrolige med serien, let vil kunne afkode afsnittet og finde rundt i handlingen. I dag, når gudstjenesten bliver diskuteret, er det netop dette element af fremmedgørelse, som ofte er til debat. Den virker ukendt og kan derfor ikke afkodes. Det er et problem, men det er ikke et større problem, end første gang en af konfirmanderne besøger et diskotek. Alt nyt kræver afkodning, og det skal vi ikke være så bange for. I stedet for skal vi fokusere på
de kvaliteter, der er i gudstjenesten. For gudstjenesten har meget at tilbyde. Den er et modbillede til en tidsalder, der har tabt evigheden af syne, hvor alt skal gå hurtigt og bare overstås. I den traditionelle gudstjeneste placeres vi netop midt i fra evighed til evighed. Her møder vores liv noget, som peger et andet sted hen end bare på os selv. Gudstjenesten bliver for den, der sætter pris på den, som en genkendelig rytme. Derfor er der noget rigtigt i, at vi siger, at vi går til gudstjeneste. At gå er en genkendelig rytme, og sådan skulle det også gerne være med gudstjenesten. Vi skal ikke opleve gudstjenesten, vi skal leve med den. 3
I Ribe Stift er der stor variation i gudstjenesterne – nogle foregür udendørs. Foto: Vagn Hansen, Billund
4
Af Sognepræst Steen Frøjk Søvndal, Grindsted, Nollund og Urup Sogne
... for i det mindste at frelse nogen - om nye gudstjenesteformer
En gudstjeneste er et mødested mellem Gud og mennesker eller mellem Himmel og jord, og dette Gudsmøde sker, når og hvor Gud vil det. Han har imidlertid lagt det i hænderne på ufuldkomne mennesker som præster og menighedsrådsmedlemmer at tilrettelægge rammer for dette møde: Kirkerum, udsmykning, liturgi, prædiken, musik osv. Det er både et privilegium og et ansvar. Spørgsmålet om gudstjenesteformer er højt profileret fra mange sider af kirkespektret. For nogle er begrebet »alternative gudstjenester« et fy-ord – og for andre et buzz-word.
tid til at se hinanden som samarbejdspartnere og udnytte hinandens styrker. Kan vi bruge parallellen i forhold til gudstjenester? Kan vi i formerne tillade en stor variation efter sted – præst og menighed? Og se
denne variation som en styrke? Det vender i øvrigt begge veje, så man, uanset sin holdning til gudstjenesteform, accepterer den modsatte positions styrke i andre sogne og hos andre præster. Fortsættes på næste side
Variation – en styrke Tillad mig en sammenligning: I 1997 leverede Apples grundlægger, Steve Jobs, en skelsættende keynote speech, hvori han annoncerede, at den gamle æra med at se de store mastodonter på softwaremarkedet, Apple og Microsoft, som konkurrenter i hans øjne definitivt var ovre. Det var
Gudstjeneste i Grønland 10. marts 2016. Leif Saandvig Immanuelsen med sin tromme foran alteret. Billedet viser en improviserende gudstjenesteform, ikke præget af reformatorisk styring, men af lokal tradition. Foto: Leiff Josefsen 5
Fortsat fra forrige side
Citatet fra 1 Korintherbrev (9,22b) i overskriften rammer meget præcist min egen grund til at arbejde med gennemtænkning og fornyelse af gudstjenesteformer. Paulus siger i dette kapitel, at han skønt fri og uafhængig af alle har… gjort [sig] til alles tjener for at vinde så mange som muligt. Det er ikke sagt om gudstjenester, men om hans tjeneste som apostel i det hele taget. Han tilpassede sig til målgruppen – ikke i indholdet, for Guds lov og evangeliet er til alle tider det samme, men i formen. Derfor blev han jøde, hedning, svag, ja han siger, at han er blevet alt for alle for i det mindste at frelse nogen. Udbredelsen af evangeliet om Jesus havde hast og var så vigtigt, at han for at nå forskellige grupper ændrede form. Jeg har boet i Afrika i to år, og det er sikkert ikke nogen overraskelse for nogen, at gudstjenesteformen er meget forskellig fra en dansk højmesse. Alles – eller de fås – tjener? Jeg vil gerne slå fast, at jeg holder meget af højmessen og lever og ånder i den, når jeg forretter eller deltager i den. Vi har (på landsplan) 2-3% af befolkningen med i kirke en given søndag. Så har vi tilbage ca. 74% af befolkningen som medlemmer, der altså ikke er i kirke. Og, kan vi spørge: Er vi 6
Iben Nordestgaard, Den danske Kirke i Berlin
ALLES tjener – eller er vi kun den søndagsfejrende menigheds tjener? Kan det at tillempe liturgien, tidspunktet, musikken eller andet gøre kirken og gudstjenesten relevant for flere af de mange mennesker, vi ikke ser? I Grindsted har vi har haft stille hverdagsgudstjeneste hver uge i godt 25 år. Der er Ulvetimegudstjeneste for børn og børnefamilier og rytmisk gudstjeneste primært for konfirmander og unge. Disse forskellige gudstjenester appellerer til en forsvindende lille del af sognet, men mange mennesker, som ikke kommer til højmessen, deltager her, og de nævner gudstjenesterne som relevante og som deres mulighed for at komme i kirke. I stiftsudvalget for gudstjeneste lavede vi i 2013 en undersøgelse af gudstjenestelivet i Ribe Stift. Der viste sig
en enorm variation inden for gudstjenester. Det spænder over hele den teologiske bredde i stiftet – med grundlovs-, pilgrims-, jazz- og lovsangsgudstjeneste som få eksempler fra forskellige sider af kirkelivet. Der findes ingen standardløsninger, men fra stiftsudvalget udfordrer vi til, at man i alle sogne diskuterer gudstjenesteformer – både højmessen og alternative gudstjenester. Dette kan ske i hele menighedsrådet eller i et såkaldt gudstjenesteudvalg. Apples slogan er i øvrigt »Think different«. Det bliver formentlig og forhåbentlig aldrig Folkekirkens slogan – dertil er vores teologi, tradition og arv alt for rig. I forbindelse med refleksion og fornyelse af arbejdsformer kunne det dog godt bruges – … for i det mindste at frelse nogen.
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Ribe Domprovsti
Vester Vedsted-Mandø-Hviding-Rejsby Sognepræst Uffe Vestergaard Pedersen er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af august måned 2016. Jernved-Hjortlund Sognepræst Christina Theresia Frøkjær er ansat i den danske kirke i Sydslesvig fra den 1. september 2016. Roager-Spandet Therese Bering Solten er konstitueret i stillingen som sognepræst under vakancen.
Malt Provsti
Rødding-Øster Lindet Knud Fensteen-Madsen er ansat som konstitueret sognepræst fra den 9. juni 2016 under sognepræst Joanna Pedersens barselsorlov. Askov Bente Bramming er ansat som vikar under sognepræst Merethe Jørgensens studieorlov i perioden 1. september - 30. november 2016. Hospicepræst Miriam Ellendersen afløser på psykiatrisk hospital. Åstrup Thomas Hårbøl er konstitueret fra 1. august til 30. september 2016 under vakancen i pastoratet.
Varde Provsti
Ansager-Stenderup-Skovlund Sognepræst Karl Lund er afskediget efter ansøgning med udgangen af december måned 2016 for at gå på pension. Pastoratsændring: Med virkning fra 1. januar 2016 er AnsagerStenderup-Skovlund delt. Ansager-Skovlund bliver et selvstændigt pastorat med Trine Lydeking Taylor som sognepræst (kbf). Stenderup bliver pr. samme dato et selvstændigt pastorat med en sognepræstestilling (overenskomstansat) på kvote 75%.
Skads Provsti
Treenigheds Pastorat Flemming Rishøj Thomsen Heide er ansat som vikar under sognepræst Charlotte Thea Gades studieorlov i perioden 1. september 30. november 2016.
Ringkøbing Provsti
Staby-Madum Jesper Wiborg Andersen er ansat som sognepræst (overenskomstansat) fra 1. september 2016.
Tønder Provsti
Hostrup-Højst Sognepræst Lene Ladefoged Fischer er ansat som sognepræst i Skagen Pastorat fra den 1. juni 2016. Ballum-Skast-Randerup-Hjerpsted Synne Garff er ansat som ulønnet hjælpepræst fra den 1. juli 2016
STIFTSNYTS REDAKTION Elof Westergaard (ansvarshavende) Birgitte Hausted Hans Jacob Iversen (redaktør) Simon Talbo Linneberg Stubkjær Betina Kirstine Dichov Rasmussen Jane Marie Sognstrup Søren Pedersen (redaktør)
7
SPIDSEN
Af sognepræst Simon T. L. Stubkjær, Sankt Katharine, Obbekær og Kalvslund Sogne
Når hovedet mister kroppen Spørger man til præster om deres forhold til søndagens gudstjeneste, vil mange svare, at de intet har mod anderledes gudstjenester, men at højmessen står som noget urokkeligt. På den måde har højmessen – i det mindste blandt præster (og andre) – bidt sig fast. Men hvad med alle de andre, som frekventerer kirken i mindre omfang end de kirkevante? Gælder det også for dem? Har højmessen overlevet sig selv; udspillet sin rolle? Det giver en tryghed, at vi har et ritualiseret gudstjenesteliv i Den danske Folkekirke, så ingen føler sig fremmedgjorte i større grad, uanset hvilken kirke man måtte besøge.
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
Men trygheden kan også blive en stopklods for tanker om en anden måde at fremdyrke et gudstjenesteligt fællesskab.
Tiden er måske moden til at forandre højmessen, når den myndige menighed er blevet umyndig. Præster og menighedsråd kan ikke gemme sig under det påskud, at folk hellere vil ordne haven end sid-
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380
de i kirken. Men hvordan ændrer man den almindelige folkekirkedanskers opfattelse af søndagens højmesse? Som overskriften lyder, synes hovedet at have forladt kroppen, når det drejer sig om højmessen. De mange ord, som – hånden på hjertet – kræver et skarpt øre for at høre og forstå, synes i mange henseender at have erstattet et levende menighedfællesskab med æstetisk ordleg, som er forbeholdt de få. Kan højmessen få karakter af en fællesskabsskabende begivenhed, som er inddragende og for både hoved og krop, ser det ud til, at folkekirken er på rette vej.
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: bih@km.dk
Ribe Stiftsnyt