Det multikulturelle landsogn
Ribe Stiftsnyt 30
SEPTEMBER - DECEMBER 2018
12. Ã…RGANG
Af biskop Elof Westergaard
Det multikulturelle landsogn
2
Lille sogn
Befolkningstallet vokser i byerne, landsbyerne holder nogenlunde status quo, mens landdistrikterne bliver affolket. Det er udviklingen de fleste steder i Danmark og også her i Ribe stift. Det er en global udvikling. Forandringerne ikke mindst på landet er store, og de får også ofte indflydelse på kirkelivet. Nogle steder bliver det f.eks. vanskeligere at samle en menighed til gudstjeneste hver søndag, og antallet af
somhed på den forandring, som sker i befolkningssammensætningen på landet. Landdistrikterne er ikke blot karakteriseret ved, at befolkningstallet falder, men der sker samtidigt store forandringer i befolkningssammensætningen. Som det fremgår af det statistiske materiale, som blev udsendt for nylig om antallet af nydanskere i hvert sogn og provsti i Ribe stift, så er antallet af ikke mindst østarbejdere i
For ganske få år siden var sognet beboet med vestjyder. Et sogn bygget op som de fleste andre, hvor kirken fra 1100-1200-tallet var basen. I slutningen af 1800-tallet kom andelsbevægelsen med nye samarbejdsformer, en jernbane kom forbi, ikke helt tæt på, for alle disse bisser skulle ikke påvirke sammenholdet i sognet. Landsbyen udvikledes som servicefunktion for egnens bønder, nu omdøbt til landmænd. I begyndelsen af forrige århundrede byggedes den første lille centralskole, og de
kirkelige handlinger, f.eks. begravelser, bliver på den lille landsbykirkegård ganske få om året. I det forløbne år har jeg været på en del visitatser rundt om i stiftet, besøgt sogne, som ved sidste menighedsrådsvalg havde udfordringer med at få besat menighedsrådet. Var mit ærinde ét, opfølgning på menighedsrådsvalget, så har jeg imidlertid lært meget andet. Tak for det! Jeg har under mine besøg ikke mindst fået skærpet min opmærk-
landdistrikterne stor. Det er mennesker og familier, for hvem kirken ikke er fremmed, om end de ofte kommer fra en anden konfessionel baggrund. Nogle af disse nydanskere søger fortsat til den katolske eller ortodokse kirke, mens andre søger til sognets kirke. De skal være hjerteligt velkomne. Og hvor er det godt og vigtigt, at mange af stiftets menigheder allerede har godt blik for, hvordan kirken også skaber forbindelse til sognets nytilkomne beboere.
små lokale skoler lukkedes en for en. Begyndelsen på centralisering. Men livet på landet fungerede fortsat med familiebrug suppleret med lejefolk, karle og piger, alle danske unge mennesker. Gode foreninger med idræt og kulturelt samvær. Mange lokale drog først på efterskole, og senere mange på højskoler. Ikke mindst på idræts- og gymnastikhøjskoler i Viborg eller Ollerup, men andre også på holdningsstærke højskoler i øvrigt, for eksempel også med religiøs baggrund. Hjemvendt
Af Hans Laurids Pedersen, formand for menighedsrådet i Ådum Sogn, Tarm Pastorat, Skjern Provsti
med nye udfordringer til sognet eller området prægede disse unge i høj grad det folkelige liv. Markeringen af forskellige holdninger blev mere markant.
Landbrugsreformerne begyndte Man kan ikke sætte årstal på begyndelse af reformerne i landbruget, men allerede i 1960-1970 ændrede sognet karakter. Fraflytningen af unge, landmandsbørn blev ikke længere landmænd som første prioritet, og en stor del af det folkelige arbejde i sognet skiftede karakter. Folkelig oplysning efter Grundtvigs model var ikke længere i fokus. Landsbyens rolle som servicefunktion ophørte bortset fra kirken, skolen og brugsen eller købmanden. Foreningslivet overlevede med idræt som basis og enkelte ildsjæle i andre foreninger. Husmandsbrugene blev opkøbt af naboen, men selve beboelsen overlevede i første omgang. Omkring årtusindskiftet tog tendensen til, men de større brug fik et problem.
Man manglede arbejdskraft. Der blev gjort mange tiltag for at skaffe dansk arbejdskraft, uden held. Ændringerne i EU havde åbnet en ventil. Unge mænd fra Østeuropa med begrænset erfaring i moderne dansk landbrug kunne være en mulighed. Udviklingen gik stærkt, og nu fik disse unge mænd også deres kærester hertil. De ældre boliger blev taget i brug til billig husleje. Og i løbet af ganske få år er samfundet ændret, idet stort set alle medhjælpere i landbruget nu er fra Rumænien, Baltikum, Ukraine og så videre. Og i landsbyen sælges huse til de nye danskere, for de ønsker at blive. Der kommer babyer, så den lokale børnehave nu har 25% af børnene med anden oprindelse end dansk. Det er generelt en meget stor udfordring for hele lokalsamfundet. Forskellige traditioner, forskellige religioner og huskereglen, at det eneste, de nye borgere reelt har til fælles, er, at de ikke er født i Danmark. Så for at
behandle dem ens skal man behandle dem forskelligt.
Kirkens rolle Menighedsrådet har som enkeltpersoner forsøgt at yde en stor oplysende rolle, andre frivillige har åbnet en »Tale dansk cafe«, primært for kvinderne. For det primære er, at alle kan forstå dansk, og helst også tale dansk. Det kræver tålmodighed. Kirken har været brugt til dåb, og enkelte er også blevet døbt til vores tro. Næste step bliver gennem folkeskolen at yde endnu mere oplysning. Det er lykkedes at få mange nye familier med til arrangementer i foreninger (idrætsforeningen og borgerforeningen), så vi er optimister, også med det kirkelige arbejde. Det vigtigste værktøj er tålmodighed og folkelig oplysning anno 2018. Sognets kirkelige arbejde er i øvrigt også meget udfordret af herboende danskere, så det giver nye opgaver til menighedsarbejdet i sognet. Det sogn, som nu er blevet et multisamfund. Det kunne ingen forudse for blot få år siden. 3
Af Sabina Björk Guðmundsdóttir Bøg, kirke- og kulturmedarbejde ved Varde sogn og Varde provsti
»Det er som en månelanding,
nødvendigt at forsøge at forstå, hvilke forventninger der var til min rolle som tværkulturel medarbejder inden for Varde provsti.
Inspirator for lokale projekter Baggrunden for min stilling er, at der har været et ønske i provstiet om støtte til at håndtere den tværkulturelle udfordring. Mange sognepræster oplevede, at immigranter og flygtninge henvendte sig til den lokale sognepræst og denne gerne ville hjælpe, men kunne have svært ved at vide, 4
hvor hun/han skulle sende dem hen, eller på hvilken måde man hjalp bedst. Her kommer min rolle som tværkulturel medarbejder i spil, da jeg kan være inspirator på lokale projekter, være med til at skabe positiv kon-
“
Sådan lød svaret, da jeg lettere frustreret forsøgte at få greb om den tværkulturelle del af min stilling. Ingen havde haft den rolle før mig, og det var nyt for alle. Jeg blev ansat pr. 1/1 2018 som kirke- og kulturmedarbejder ved Varde sogn og Varde provsti. Tanken var, at jeg blandt andet skulle være behjælpelig med igangsætningen af projekter inden for det tværkulturelle område i provstiet, hvilket hurtigt skulle vise sig at være en noget større udfordring end først antaget. For at komme godt i gang var det
Den gruppe af mennesker, som fik færrest tilbud og som var mindst i fokus, var de østeuropæiske landarbejdere og immigranter
takt mellem kommune og kirke, hjælpe med at finde de rette tilbud og lave lokale tilbud, som giver mening for immigranter, præst, menighedsråd og sognebørn. Formålet er at støtte præster og menighedsråd i det diakonale arbejde inden for det tværkulturelle møde. Rollen som tværkulturel medarbejder befinder sig, for mit vedkommende,
mest på konsulentplan, hvor sognepræst og menighedsråd kan henvende sig, hvis de ønsker hjælp og støtte til enten at komme i gang med et projekt inden for det diakonale arbejde med mødet mellem mennesker eller, hvis de er i gang, men har svært ved at komme videre. Arbejdet tager udgangspunkt i præsters og menighedsråds ønsker og de udfordringer, som de oplever, og som de gerne vil imødekomme. En bærende tanke bag min stilling er, at det skal være lokale kræfter, som arbejder videre med projektet, når det først er kommet i gang.
Skal selv brænde for sagen Min rolle er, at jeg hjælper i gang, og så trækker jeg mig igen for at kunne hjælpe et andet sted. Jeg har ikke mulighed for at selv skabe de personlige relationer, som er nødvendige for, at projekter kan bæres igennem. Derfor er det vigtigt, at de projekter og den støtte, jeg giver og hjælper i gang, er nogle, som præst, menighedsråd og frivillige også selv brænder for og finder meningsfulde, og at de er med i
det vi beder dig om at gøre« hele opstartsfasen, for det er dem, som skal bære det videre efter opstarten. Da det tværkulturelle område er meget bredt og dækker mange forskellige tiltag og målgrupper, var det nødvendigt med en grundig kortlægning over, hvilke tiltag der allerede fandtes inden for Varde provsti, og i denne kortlægning stod det tidligt klart, at den gruppe af mennesker, som fik færrest tilbud, og som var mindst i fokus, var de østeuropæiske landarbejdere og immigranter. Så vidt jeg kunne fin-
bejdstiden, hvilket vanskeliggør det noget, når de havde et arbejde, de skulle passe. Mange deltager derfor i et frivilligt sprogskoletilbud fredag eftermiddag og lørdag formiddag. I arbejdet med at skabe overblik over frivilligtilbud har jeg skullet være varsom ikke at komme til at træde ind på nogens områder, men inden for det østeuropæiske område oplever jeg, at der findes meget få tilbud.
Dette gjorde, at jeg satte ind i samar-
østeuropæiske immigranter, om det så er, at de kun er her for at arbejde i kort tid, eller om de er her for at slå sig ned permanent. I hele opbygningen af denne stilling, den igangværende kortlægning af behovet for støtte, projekter og idéer og den begyndende udvikling og opstart af projekter er jeg kommet vidt omkring og oplever en velvilje til, at man gerne vil gøre noget inden for det diakonale arbejde med netop østeuropæerne, men man ikke helt ved, hvordan man skal gribe det an, eller hvordan
de frem til, fik de kun et kommunalt tilbud om sprogskole, som ligger i ar-
bejde med præst og menighedsråd på at lave tilbud, som retter sig imod de
man kommer i kontakt. Men månelandingen er nu påbegyndt.
Tilbud til østeuropæere
Det kan være et problem, når den kommunale sprogundervisning kun tilbydes i arbejdstiden
5
Af provst Poul Ivan Madsen, Skjern
Velkommen til vore nye østeuropæiske medborgere! Stafetten er i dette nummer modtaget i Skjern Provsti I Ringkøbing-Skjern Kommune bor der over 100 forskellige nationaliteter. En del af dem er flygtninge fra ikke-europæiske lande. Men langt den største part af kommunens nye borgere kommer fra Østeuropa, især Rumænien, Polen og Ukraine. Der er omkring 1.550 voksne østeuropæere i kommunen, heraf 1.250 fra disse tre lande. Mange af dem bor i landsognene. I sogne som Borris og Faster bor der over 60, hvilket for Fasters vedkommende udgør 7%. Indvandringen fra Østeuropa er således med til at bremse den negative be
“
Kirken kan være med til at bygge bro og fremme integrationen
6
folkningsudvikling i landdistrikterne og hindre, at mange landejendomme kommer til at stå tomme. Kommunen har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de herboen-
de østeuropæere. Det viser sig, at langt de fleste føler sig velkomne og er glade for at bo her. Enkelte ønsker kun at være her for en tid for at arbejde og tjene penge. Men langt størstedelen vil gerne blive og bosætte
For nogle er sproget dog en stor udfordring. Taler man sit modersmål derhjemme og engelsk på arbejdet, går det ofte trægt med at lære dansk. Det kræver, at man ikke kun møder det danske sprog nogle få timer i sprogskolen, men også bliver konfronteret med det i hverdagen. Her tror jeg, at kirken kan være med til at bygge bro og fremme integrationen af vore nye østeuropæiske medborgere. Mange af dem kommer fra en kristen katolsk eller ortodoks baggrund, og selvom de nok ikke har noget ønske om at konvertere til den lutherske kirke, har en stor del alligevel et generelt positivt syn på kirken. Derfor finder jeg, det er vigtigt, at kirken stiller sig positiv over for de man-
sig permanent hos os. De har deres ægtefælle eller kæreste her, og en del har også børn. De har stor lyst til at
ge østeuropæiske indvandrere og er med til at byde dem velkommen her hos os. Det kan gøres gennem forskel-
involvere sig med deres naboer og i de foreningsaktiviteter, der foregår i lokalområdet.
lige fællesskabsfremmende aktiviteter. Det er noget man finder ud af lokalt i de enkelte sogne.
STAFETTEN
Af Jørgen Christian Pedersen, menighedsrådsformand, Skjern Sogn
Skjern Til Middag Kirkens Korshær, Røde Kors, Café Værestedet og Skjern Kirke mødtes i foråret 2017 for at planlægge »Danmark spiser sammen«. Det blev til et frokost- og aftenarrangement med godt 60 deltagere i alt.
Vi evaluerede dagen og blev enige om at ville fortsætte med at invitere til spisning, men ikke kun en gang om året. Så nu kalder vi det »Skjern Til Middag«. I 2018 inviterer vi syv gange til middag, hvor der stadig er et frokostarrangement, hvor man kan
komme til middag i Café Værestedet, om aftenen er spisningen i Kirkehuset. Antallet af deltagere har været fra 30 til 85. Skjern Til Middag er for alle. Nogle gange er Skjern Til Middag i forlængelse af en familiegudstjeneste, hvor der kommer mange børn og forældre. De andre gange har det været den ældre
generation, der nyder at komme ud at spise sammen med andre. Det er jo kun andet år, vi er i gang med, så vores ønske om at få en bredere deltagergruppe arbejder vi stadig på. Vi vil meget gerne have »nydanskerne« med også, så det er en af de ting, vi vil gøre noget ekstra for i dette efterår.
I år afholdes der syv gange »Skjern Til Middag«
Skjern Kirke
7
Af Daniel Ettrup Larsen, stiftspræst for Folkekirkens Tværkulturelle Center
Østarbejdere i dit sogn For nylig blev der udsendt statistik fra stiftet med præcist overblik over, hvor mange nydanskere der er i hvert sogn og provsti i Ribe Stift. Mange blev overrasket over, hvor store tallene rent faktisk er. Nydanskere har været mere synlige og omtalte i nogle sogne frem for andre, men statistikken viser, at der i mange
sogne er flere, end man regnede med. Mange sogne, både i byerne og på landet, ligger omkring de 10%. Særligt østarbejdere og andre migrantarbejdere tæller godt. Det er dejligt at opleve, hvordan flere og flere sogne går i gang med at finde ud af, hvordan de skal komme i kontakt med de mange østarbejdere, der
Flere og flere sogne arbejder med at skabe relationer med østarbejdere
er i deres sogn. Jeg er allerede blevet inviteret flere steder til at være med i samtalen om, hvordan man lokalt får skabt relationer med østarbejdere. Jeg kommer gerne ud til provstisamlinger, hvor menighedsråd og præster kan inspirere hinanden til opgaven. Fra FTC tager vi også ud helt lokalt og taler konkret med menighedsrådet om, hvad de kan gøre netop i deres situation. Læs mere om østarbejdere på www. ftc-ribestift.dk, hvor der er flere artikler og ideer til, hvilke aktiviteter man kan gå i gang med, og hvordan man kommer i gang.
Tværkulturelle Center i Ribe Stift (FTC) står til rådighed for sogne, der ønsker at nå de nydanskere, der er i deres sogn. Find kontaktoplysninger på www.ftc-ribestift.dk
8
Mange sogne i stiftet har omkring 10% nydanskere
9
Af Birgitte Nør Jahn, sognepræst i Tarm
SOGNETS DAGLIGSTUE - når kirken er nærværende i dagligdagen I januar 2015 blev Tarm kirkehus indviet, og det gav nogle helt nye muligheder for kirkens arbejde i sognet. En af de ting vi ønskede, og stadig ønsker, er, at prioritere fællesskaber. Fællesskaber, hvor folk føler sig set og hørt. En af de ting, der voksede frem, er Sognets Dagligstue. Sognets Dagligstue er et uformelt fællesskab torsdag formiddag. De, der har lyst, mødes til en gåtur kl. 9. Kl. 10 er der kaffe og brød, hvor også kirkens personale er med. Der er ikke noget fast program, udover at der altid indledes med en sang og fadervor. Hvad der sker derFællesskabet prioriteres
10
udover, planlægges sammen med dem, der kommer. Der har været fortalt livshistorier, udvekslet ferieminder, nogle har fortalt om en interesse, de har, præsenteret bøger og meget andet. En gang imellem er der besøg udefra. Ikke af en foredragsholder, men af en bedemand, en advokat, som kan fortælle noget om testamenter og den slags. Præsten kommer også forbi med jævne mellemrum. Uanset hvad der er på programmet, så er der altid tid til at snakke og være sammen. Da vi slog dørene op første gang, anede vi ikke, hvor mange der ville kom-
me, men der er lige så stille kommet flere til. En af dem, der har været med fra starten siger sådan her: »Sognets Dagligstue betyder at jeg kommer ud en gang i ugen og snakker med andre mennesker. Der møder jeg glade og positive mennesker og bliver ladet op med ny energi og glæde, så jeg ikke føler ensomheden og isolationen så meget i hverdagene. Jeg går hjemme pga. kroniske smerter og har ikke et netværk af voksne mennesker, som jeg kan benytte mig af til, at snakke med eller besøge. Det netværk jeg havde, var bygget op omkring mit arbejde og det isolerer mig nu.« Sognets Dagligstue er i sin egen ret, men for nogle bliver det også en indgang til kirkens øvrige liv. Enten som deltager eller som frivillig. I Sognets Dagligstue er der ikke noget skarpt skel mellem at være deltager og at være frivillig – alle er med, fordi det giver dem noget, og fordi de har noget at give til andre.
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Ribe Sankt Katharine-Kalvslund-Obbekær Domprovsti Sognepræst Ruth Huitfeldt Svendsen er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af november måned 2018. Malt Provsti Føvling Eva Holm Riis er ansat som sognepræst fra den 15. august 2018. Lintrup-Hjerting-Sønder Hygum Sognepræst Knud Kibsgaard Riis er bevilget afsked efter ansøgning med udgangen af oktober måned 2018. Varde Provsti Fåborg-Årre Michael Bergerud har studieorlov i septemberoktober-november 2018. Katrine Gaub vikarierer. Skads Provsti Sædden Tage Kristian Kristensen har studieorlov i perioden 1. oktober - 31. december 2018. Flemming Rishøj vikarierer. Skjern Provsti Skjern Torill Kristensen har studieorlov i perioden 1. september - 30. november 2018. Pia Lützen vikarierer. Videbæk Flemming Harpøth Møller er ansat i stillingen som kirkebogsførende sognepræst fra den 15. august 2018. Grene Provsti Grindsted Anna Marie Erbs er ansat som sognepræst i Grindsted pastorat og som provst i Grene Provsti fra den 15. juli 2018.
Tønder Pastoratsændring Provsti Møgeltønder-Ubjerg pastorat nedlægges som selvstændigt pastorat. Møgeltønder og Ubjerg sogne lægges sammen med Tønder sogn til ét pastorat under betegnelsen Tønder Pastorat. Ændringerne har virkning fra 1. oktober 2018. Pastoratsændring Emmerlev og Visby sogne lægges sammen med Brede sogn og sognene i BallumSkast-Randerup-Hjerpsted pastorat til et 7-sogns pastorat under betegnelsen Brede Pastorat. Ændringerne har virkning fra 1. oktober 2018.
STIFTSNYTS REDAKTION Elof Westergaard Hans Jacob Iversen (redaktør) Søren Pedersen (redaktør) Betina Kirstine Dichov Rasmussen Jane Marie Sognstrup Birgitte Nøhr Jahn 11
FLERE SPROG
Af Simon Møller Olesen, sognepræst Borris - Faster Pastorat
Østeuropæerne og Kirken I Borris-Faster pastorat er over 10% af indbyggerne østeuropæere og cirka hver anden nyfødte i 2018 har udenlandsk baggrund. Enkelte gange har kirken været lånt til ortodoks dåb, hvor de selv er kommet med præst, røgelse, dåbskar, og hvad der dertil sig hører. Hos lægen findes en engelsk vejledning til gravide om civilregistrering og navngivning. De fleste østeuropæiske børn deltager i minikonfirmandundervisning, ligesom mange familier har en kirkelig baggrund. Sidste år fejrede vi til jul gudstjeneste på engelsk. Både for at østeuropæerne kunne fejre julen her i Danmark, men også for at de kunne møde dansk kirkeliv. På sigt er håbet, at de gennem for-
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
skellige tiltag kan integreres også i det danske kirkeliv. Forud for julegudstjenesten havde et lille udvalg med både kirkefolk, østeuropæere og arbejdsgivere mødtes for at aftale, hvordan det hele skulle gribes an. Der blev sendt invitationer ud med posten til de herboende østeuropæere på dansk, engelsk, rumænsk og polsk, ligesom større arbejdsgivere i området bakkede op. Skoler og børnehaver lagde det på intranettet, og plakater var sat op i sognet. Selve gudstjenesten blev holdt på engelsk som det fælles sprog med salmer, liturgi og prædiken i stil med juleaften. Juleevangeliet blev læst højt på fem sprog, og under prædikenen var der arrangeret søndagsskole for
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380
børnene. Frivillige fra sognet, som arbejder i børnehaven og derfor kender børnene, hjalp med opgaven. Til gudstjenesten mødte cirka 75 op. Efterfølgende var der samvær i kirkehuset, hvor menighedsrådet bød på gløgg og æbleskiver, mens mange østeuropæere bidrog med lokale julekager fra deres hjemegn. Under samværet sang vi »Glade jul, dejlige jul« på så forskellige sprog som dansk, engelsk, rumænsk, polsk og ukrainsk. Til lejligheden var der også et improviseret rumænsk børnekor, der lærte os en rumænsk julesang. For mange var det en glæde at kunne markere julen sammen med landsmænd og samtidig møde både andre nationaliteter og danske borgere.
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: bekr@km.dk
Ribe Stiftsnyt