Lødderup/Elsø/Ljørslev/Ørding Kirkeblad - Nr. 4 - 2022

LÆS BLANDT ANDET OM :

HABEMUS ORGANUM

Nu er den her. Gud elsker orgelmusik. Efter mange års venten, opsparing, snak, overvejel ser, undersøgelser, udvalgsarbejde, håbløshed, fondssøgning og atter fondssøgning, en smule lys, vedholdenhed og insisteren, så står den her. På pulpituret i Lødderup kirke. Helt nyt dansk orgel fra Frobenius. Mens disse linjer skrives afpudser chefintonatør Ole Høyer klan gen. Alle de mange stemmer og piber skal into neres, så de står til hinanden og så de står til kirkerummet. Det kræver et godt øre og et godt håndværk. Tak til Ole og tak til alle de an dre fra Frobenius.

Orglet blev taget i brug ved festgudstjenesten før ste søndag i advent d. 27. november, det nye kirkeårs begyndelse. Efter gudstje nesten var der forfriskning og siden præsentation af orglet ved orgelkon sulent Jens Chr. Hansen og Eskild Momme fra Frobenius Orgelbyggeri. Det kræver nærmest stort orgelkort at spille på orglet. Der er to manualer og pedalværk til fød derne og en hel del stemmer, så det både kan lyde som en lille rislende bæk og i næste nu som mange mægtige vandes vældige drøn. Jeg kan slet ikke beskrive det rigtigt.

Tættere på himlen kan man næsten ikke kom me, hvis organisten har stort orgelkort, talent, musikalitet og lødigt kendskab til orgellittera turen og kan bringe det til udfoldelse ved gudstjenester og til koncerter.

Nej, det kan ikke beskrives. Man skal være der, få luftsvingningerne og vibrationerne ind un der huden. Og er man der tilpas meget, vinder fortrolighed ved gentagelsen og variationen, kan man ikke undgå andet end gå forandret og beriget hjem. Levende musik for levende men nesker forener og fryder. Vi har ventet så længe. Nu er det her. Gud elsker orgelmusik. Sådan må det være. Det kan ikke være anderledes.

Tættere på himlen kan man næsten ikke komme ...

Jovist kan der sættes tommestok på og måles længde og bredde og højde. Og antallet af pi ber og stemmer kan oplyses. Det kan lyde så elendigt som noget, hvis det er en talentløs umusikalsk falskspiller, der sætter sig for at ødelægge tilværelsen med håbløst klimpreri. Og omvendt!

Når Paven i Rom dør eller træ der tilbage og der skal findes en ny pave, så holder folket på Pe terspladsen øje med en bestemt skorsten fra det Sixtinske kapel i Vatikanet. Kommer der hvid røg op, så betyder det, at konklaven har fundet og valgt en ny pave. Den ledende kardi nal kommer ud og meddeler: »Annuntio vobis gaudium magnum. Habemus Papam«. Det kan oversættes: »Jeg meddeler til jer en stor glæde.Vi har en pave«. I analogi hertil kan næ sten det samme siges i Lødderup. Vi meddeler til jer en stor glæde. Habemus Organum. VI HAR ET ORGEL.

Det vil vi fejre i det nye kirkeår ved en række lej ligheder. Første gang var ved festgudstjene sten første søndag i advent, d. 27. november, hvor orglet blev taget i brug. Mon ikke juleaf ten bliver noget helt særligt i år? Kan næsten ikke vente. God jul.

Steen Sunesen, sognepræst

Forsidebillede: Det nye orgel bygget af Frobenius. Orgelkonsulent Jens Chr. Hansen. Malet af Jens Kr. Storgaard, Nykøbing. Til venstre: lærling David Ribers. Til højre: chefintonatør Ole Høyer.

Augustinus Fonden har støttet Lødderup Kirkes nye orgel.

KIRKELIGE FORENINGER SOGNENYT

INDRE MISSION I ØRDING & STORUP

- MØDER KL. 19.30

Formand: Carl Mikkelsen, 9776 4246

7/12 Adventshygge i missionshuset.

29/12 Julefest i missionshuset ved Jens Krarup, Dragstrup.

10/1 Bedemøde hos Birte Pedersen.

12/1 Bedemøde hos Elly og Carl Mikkelsen.

18/1 Årsmøde i missionshuset.

25/1 - 26/1 Kredsmøde i Nykøbing missionshus: Bibelkursus.

8/2 Samtalemøde hos Susanne og Steen Tidemann, Impuls nr. 8. 23/2 Kredsgeneralforsamling i Nykøbing missionshus.

1/3 Samtalemøde hos Gunhild Nørgaard, Impuls nr. 10.

9/3 Kredsmøde i Nykøbing missionshus.

18/3 Kredskursus i Nykøbing fælles med Skive IM-kreds.

- 31/3

(særskilt program følger).

31/1 Dagny Lorenzen,

Årets konfirmander

Konfirmanderne havde opstart lige ef ter efterårsferien. Der er konfirmation først i maj. Mere om det senere. På den lange konfirmanddag, tirsdag d. 1. no vember, tog vi et fine gruppebillede. Men vi manglede fire af de unge, som smuttede lidt for tidligt med bussen. De blev heldigvis indfanget torsdag morgen, da Fader Steen gæstede Ør ding Friskoles yngre årgange og fortal te lidt om præstearbejde og præstetøj. Der er 16 konfirmander i det hele. Den bedste årgang ever… som altid.

Mini-konfirmander

i Lødderup

Mini-konfirmanderne i Ørding havde sidste gang onsdag d. 30. november. Det var fornøjeligt med en overskuelig flok. Tak for det. Mini-konfirmanderne i Lødderup invi teres til opstart sidst i januar. De af sluttes sidst i marts i ugen op til Mariæ Bebudelses dag, hvor sommertiden begynder.

Julegospelkoncert i Ørding

Mandag d. 12. december kl. 19 i Ørding Kirke

Kirken lægger denne aften ramme om en julegospelkoncert med lokale kræf ter og Lydiah Wairimu. Gennem nogen tid har Lydiah arbejdet med koret. Det bliver en fin aften, hvor vi kan se og høre og høste frugterne af sæsonens ind sats. Kom glad. Eller kom og bliv glad. Det er svært andet. For tiden er der 22 deltagere fra Mors og Salling i koret. Er du interesseret i at være med, så mødes ko ret mandage i lige uger kl. 17-18.30 på Ørding Friskole. Kontakt evt. Jette Haaning på tlf. 2146 5166.

Det begynder at blive koldt om fødderne

Torsdag d. 19. januar kl. 19.30 i Aktivitetshuset, Bygaden 31, Ørding

Skuespiller Hans Rønne gæster Ørding med et veloplagt stykke. Han har tidligere med stor succes besøgt Ørding med Abrahams Børn. Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet. Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker. Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden. Disse triste begivenheder sammenholdt med det faktum, at tidsskriftet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem mandens brevsprække, har bevirket, at han føler et stigende behov for at for holde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Ganske vist har han ikke en formodet udløbsdato at bekymre sig om, som det var tilfældet med hans kræftsyge ven; men det er dog gået op for ham, at han befinder sig i sit livs efterår....... for det begynder at blive koldt om fødderne, og han ligger ofte vågen om natten. Hvad vil det sige at dø? Hvad vil det sige at være død? Er det ren biologi og evig glemsel, eller er der noget mere derude? (eller derinde?) En Gud? En sjæl som forlader kroppen? Et efterliv? En opstan delse? Han er overbevist om, at en grundlæggende forudsætning hvis man ønsker at søge sand heden er, at være åben, kritisk, undersøgende og nysgerrig. Derfor lytter han interesseret til en række vidt forskellige »fagfolk«, som alle har døden tæt inde på livet. Hans egen læge, hans alvorligt syge ven, patologen fra hospitalet, ateisten fra busreklamerne, hans clairvoyante underbo, den lokale præst.... og sidst men ikke mindst naboens lille pige, som lige har begravet sin elskede kat.

Han drømmer om at forsone sig med tanken om at ophøre, således at han fortrøstningsfuldt og med sindsro - og med humoren i behold - kan give sig hen til de sidste kapitler i sit liv og til den udfasning, som en aldring ubønhørligt vil medføre.

Entre og kaffe: 50 kr. - Arr. Ljørslev og Ørding menighedsråd, Aktivitetshuset og Beboerforeningen.

Kyndelmisse i Ørding

Torsdag d. 2. februar kl. 19.00 er vinteren på sit højdepunkt. Vi må fejre det med lysmesse i kirken og Kjørmesgilde bagefter i Kirkehuset. Godt med pandekager og andet til at holde kulden stangen.

Alle kirker synger

I løbet af det første kvartal i det nye år er det muligt at besøge forskellige kirker og være med til en sangaften kl. 19.0020.30, der er tilrettelagt af lokale kræfter. Onsdag d. 18. januar i Vejerslev Kirke

Tirsdag d. 28. februar i Bjergby Kirke Mandag d. 27. marts i Øster Assels Kirke

Den største trøst er at sige: Du får det ikke bedre

Fra Folkekirken.dk har vi sakset Charlotte Rørths klumme i serien MØRKE. Her interviewer hun Liselotte Horneman Kragh. Læs mere dér, hvis det fanger din interesse.

Da Charlotte Rørth mistede sin 22-årige søn, talte hun med præsten Liselotte Horneman Kragh, der hjalp hende ved at sige: »Du får det ikke bedre. Til gengæld får du trænet din fortvivlelsesmuskel.« Nu har Charlotte Rørth igen opsøgt præsten for at tale om, hvor dan det kan være, at det er en trøst at få at vide, at sorgen ikke går over.

Liselotte Horneman Kragh har ikke tal på, hvor mange samta ler om det allersværeste i livet, hun har taget med mennesker i alle aldre. Kvinder og mænd, ældre og unge på alder med hendes egne seks sønner. Hun har talt med mennesker i sorg, siden hun blev præst i 1999, og det var hende, jeg ringede til, da min yngste søn havde taget livet af sig. Det var hende, der sagde den sætning, der stadig her seks år efter har trøstet mig mest. Hun sagde: Du får det ikke bedre.

Jeg har bedt hende forklare, hvorfor den sætning ikke alene hjalp mig, men har hjulpet så mange af dem, hun taler med. Vi sidder i hendes sollyse stue i Silkeborg, søen glitrer udenfor, teen er varm; det er godt at sidde der. Der er ikke den smer te i verden, hun ikke har talt med mennesker om.

»Jeg sidder med mennesker, hvis liv er faldet fra hinanden af mange forskellige årsager, og det, jeg koncentrerer mig om, er at fortælle dem, at de skal have det, som de har det,« siger hun. Det, der er sket, kan de ikke ændre på, og når sor gen eller noget andet i livet rammer med samme kraft som en tsunami, så må de være i det. De må give sig hen. De kan ikke stoppe deres følelser.« Men det er svært for folk at slippe deres selvkontrol, ople ver hun.

Mange har en mening om, hvordan de selv bør have det. De synes ikke, de har det, som de burde. De bør ikke være så kede af det, for eksempel, så de holder sig tilbage og giver sig ikke hen i sorgen. Mange er og så bange for ikke at kunne komme fri, hvis de gør det, har

hun erfaret. Men så fortæl ler hun dem, at det ikke er det, at man går ind i sorgens mør ke, der låser. Det låser at lade være med at gøre det. Menne sket er skabt til at være i meget forskelligt her i livet. Vi kan godt. Hvis ikke vi går ind i mør ket, kan vi ikke lære det at ken de, så vi kan leve med det.«Hun fortæller om et ungt par, hvor et af kvindens familiemedlem mer var død ved selvmord. Kæ resten syntes, det var synd for hende, at hun stadig nogle må neder efter var ked af det, og prøvede at trøste hende med, at det snart gik over. »Hun op søgte mig, og jeg sagde noget helt andet, nemlig, at hun ikke ville få det bedre. Det aflastede hende, for det var sådan, hun havde det. Du får det ikke bed re, gentog jeg, men du får mere og mere øvelse i at leve tæt på smerten. Præcis som med an dre muskler vil hun få trænet sin fortvivlelsesmuskel, så den bliver stærk nok til at bære

Af Charlotte Rørth. Foto Miklos Szabo

hendes sorg, og hun bedre kan leve med den. Sorgen går ikke væk, den bliver ikke mindre, men hun bliver stærkere og bedre til at bære den, hvis hun lærer den at kende.«

At vi som mennesker har en modvilje mod at gå ind i mør ket, skyldes det kontroltab, der ligger i ikke at kunne se noget i mørket, mener hun. Det er ældgammel biologi, der har gi vet os en erfaring for, at vilde dyr kan overfalde os, forklarer hun. Og så er der vores kultur: »Vi er ikke så gode til at hjælpe hinanden med at gå ind i mør ket. Vi vil hellere lige fikse pro blemerne, men det skal vi ikke. Vi skal sige: Kom, lad os gå en tur sammen i dit mørke. Fortæl mig, hvad du ser.«

Ved at gå tur i mørket lærer man sine forskellige slags mør ke at kende, og når Liselotte Horneman Kragh går der sam men med andre, kan de som metider nå hen til samtalen om, at mørket er begyndelsen på livet. Alt biologisk liv er af hængig af mørket, forklarer hun: Spirer ligger i den mørke jord. Vinteren lader planterne samle kræfter. Vi sover om nat ten. »Vi kan godt have tillid til mørket og dermed til døden også, men vores kultur har gjort død og mørke til noget slemt, fordi vi ikke er i kontrol. Man kan også tænke omvendt, og det gør jeg som præst, at man i stedet kan have tiltro til Gud og stole på, at mørket er meningen.«

Betyder det, at jeg kunne have hjulpet min søn, hvis jeg havde gået en tur sammen med ham i mørket, spørger jeg hende. Men efter ti år som faglig råd giver i Nefos, Netværket for selvmordsramte, er det ikke hendes erfaring. »Mørket kan

være for massivt, og vi kan ikke få kontrol over alt. Vi ved jo, at den stærkeste drift imod selv mord er at opleve sig selv som ensom, som hægtet af fælles skabet, som om man er den eneste i mørket. Det er ikke sel ve mørket, der er det værste, det er isolationen. Men efter et selvmord viser det sig ofte, at der har været en hel kreds af mennesker, der elskede den døde. Den døde så dem bare ik ke, kunne ikke række ud. Det er så fortvivlende. Indimellem vir ker det som et brain attack, el ler en psykisk sygdoms rovdyrskræfter, vi ikke kan stille meget op imod.«

Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvad der sker ved, at vi går i mørket med en anden eller med os selv, men hun har ef terhånden gået der sammen med en del. »Mange taler om, at de ikke kan se nogen fremtid foran sig, og det er skræm mende. Men hvis man er læn ge i mørket, kan man skelne mere og mere,« siger hun og beretter om en kvinde, der var røget ind i et flere år langt mør ke, fordi hun ikke kunne tilgive sin alkoholiserede far, der hav de været modbydelig ved hen de. »Hun bebrejdede sig selv hårdt, men da vi så gik der i mørket, kunne vi efterhånden se hendes far stå ét sted, mens alkoholen lå et andet sted. Hun kunne skille dem ad og tilgive ham, samtidig med at hun ha dede alkoholens monster.« Men det kræver, at mørket får sin tid, understreger Liselotte Horneman Kragh: »Når der sker noget tungt, når noget i vores liv dør, skal vi bruge tid med savnet, inden vi kan rejse os igen. Og i den tid nede i mørket transformeres vi. Det er der, forandringen sker, og

derfor må vi ikke haste væk. Tænk på spirerne i jorden.«

Det kræver til gengæld, at no gen vil være der sammen med os. Vi skal ikke gøre så meget andet end at lytte til hinanden, mener hun og citerer nogle lin jer i digtet »The Wild Geese«, skrevet af den amerikansk poet Mary Oliver: »Tell me about despair - yours - and I will tell you about mine.« Det lyder enkelt, men i mange af samtalerne møder hun en følelse, der både kan forhindre, at den sørgende beder en anden om en stund sammen, og at man som pårø rende tror, man har noget at byde på for den, der er i mør ket.

»Jeg møder så meget selvhad. Folk synes ikke, de er, som de burde være. De stresser afsted, er ved at segne over at skulle være toptunede, og hader sig selv, når de ikke er det. Når jeg så kalder selvhadet en sorg, sker der noget. Man kan bedre finde omsorg for sig selv, hvis man bærer på en sorg over alt det, man ikke når, end hvis det føles som vrede. Og sorgen ta ger tid. Så, ja, vi skal have mør kedage. De er simpelthen nød vendige, ikke blot for at hvile, men også for at kunne trans formere sig.«

Det kan ellers være fristende at effektivisere mørket og tage kontrol over transformations processen. Det oplever hun hos mange. »Men det kan man bare ikke. Man må have tillid til mørket. Selv det dybe mørke. Vi kan godt være i det. Vi kom mer ud af det igen, men med mærker. Livet mærker os. For good. Mørket går ikke væk. Smerterne forsvinder ikke. Og det er helt i orden, at det er så dan.«

MENIGHEDSRÅDENE

LØDDERUP-ELSØ-LJØRSLEV-ØRDING

Sognepræst Steen Sunesen

Kontaktpræst for hørehæmmede Indmarken 4, Lødderup 7900 Nykøbing M

Telefon 9772 1841 E-mail ssu@km.dk Hjemmeside www.lelø.dk

Afløser På mandage og under ferie kan sognepræst Peter Noer, Frøslev, kontaktes, 2323 1034

Organist Lana Michelsen, 2685 5833

Det godt nok mørkt og koldt…

I grunden ville vi jo gerne have lys på kirkerne i vintermørket. Nu må vi se. Det er jo sparetid, så der er nok ikke helt det lys, der plejer at være. Øv. Tem peraturen i kirkerne må heller ikke væ re for høj. Nu må vi se. Det er jo spare tid, så måske er der et tæppe her og der til at supplere. Men jo flere vi er, des nemmere er det.

Missions ...

Missions - for nogen tid siden hørte jeg udtrykket »a ær ihwærfall æ missions« - hvad betyder dette egentlig? og hvad tænker man om ordet? - Er ordet nega tiv ladet - eller hwa? Det opfattes selv følgelig meget forskellig - også selv om ordet måske ikke benyttes så meget i dag som tidligere. Det fortæller på en måde, hvad vi lægger i ordet MISSIONS - personligt finder jeg det positivt ladet - vel fordi jeg føler mig hjemme i kirken og det, der forkyndes der, jeg kan sim pelthen ikke undvære det. At få det missioneret videre er svært at være god nok til.

Henning Bjerregaard, Storup

Kirkesangere Birthe Silkjær, 4015 4131 Lena Dahlgaard, 6019 2454

FORMÆND · KIRKEVÆRGER · GRAVERE

Lødderup-Elsø sogne

Formand

Margit Nielsen, 2325 6619 Kirkeværge Anders Nørgaard, 6172 7711 Graver Tobias Ploug Jensen, 2322 0069 Tirsdag-fredag: 8-12 & 13-16 Gravermedhj. Pernille Krog Nielsen (barsel) Ragnhild Margrethe Nielsen, 2322 0069

Brian Fredensborg Rasmussen, 2322 0069

Ljørslev sogn

Formand Johannes Jørgensen, 2339 4641 Kirkeværge Torkil Hansen. Kontakt formanden Graver Susanne V. Tidemann, 4018 5839

Ørding sogn

Formand Henning Bjerregaard, 9776 6071 Kirkeværge Carl Mikkelsen, 9776 4246 Graver Niels Peder Jespersen, 5120 7435

LIVSVISDOM

»Han kom aldrig til møderne, så han kritisere de altid, hvad der blev vedtaget«

K.K. Steincke

Deadline til næste kirkeblad: Tirsdag d. 3. januar 2023 til ssu@km.dk

GUDSTJENESTER

DECEMBER

Søndag d. 4. 2. s. i advent 14.00 - Lucia Ørding* Søndag d. 11. 3. s. i advent 10.30 Ljørslev Mandag d. 12. Gospelkoncert 19.00 Ørding* Søndag d. 18. 4. s. i advent 10.30 Peter Albek Noer Lødderup Lørdag d. 24. Juleaften 11.00 Elsø Juleaften 13.30 Lødderup Juleaften 14.45 Ljørslev Juleaften 16.00 Ørding Søndag d. 25. Juledag 10.30 Ljørslev Mandag d. 26. Anden Juledag 10.30 Ørding

JANUAR

Søndag d. 1. Nytårsdag 16.00 Peter Albek Noer Elsø Søndag d. 8. 1. s. e. h. 3 k. 10.30 Lødderup Søndag d. 15. 2. s. e. h. 3 k. 10.30 Ørding Søndag d. 22. 3. s. e. h. 3 k. 10.30 Lødderup Søndag d. 29. Sidste s. e. h. 3 k. 10.30 Ljørslev

FEBRUAR

Torsdag d. 2. Kyndelmisse 19.00 Ørding* Søndag d. 5. Septuagesima 10.30 Elsø Søndag d. 12. Seksagesima 09.00 Peter Albek Noer Ljørslev Søndag d. 19. Fastelavn 10.30 Lødderup Søndag d. 26. 1. s. i fasten 10.30 Landsdelspræst Søren Skov Johansen & Steen Sunesen. Kirkefrokost

MARTS

Ørding

Søndag d. 5. 2. s. i fasten 10.30 Elsø Søndag d. 12. 3. s. i fasten 10.30 Ljørslev

Medmindre andet er oplyst, ledes gudstjenesterne af sognepræst Steen Sunesen