Lødderup/Elsø/Ljørslev/Ørding kirkeblad - Nr. 4 - 2014

Page 1

VINTER 2014/2015

LØDDERUP · ELSØ · LJØRSLEV · ØRDING SOGNE Der var en kongelig irsk aften i oktober

LÆS BL AN DT AN DET OM:

Gruer du for julen? · Evangelisk Alliance · Skriftemålsgudstjenester · · Kyndelmisse og kjørmesgilde


TI L EFTERTAN KE

Gruer du for julen?

GRUER DU FOR JULEN? Det gør mange. Så er det sagt. Så er det skrevet. Så er det læst. Måske? Jeg gruer for julen, mere præcist for juleaften. Det er jo første gang på Mors. Og første gang når det hele er anderledes, har altid en særlig spændingens karakter over sig. Går det? Går det godt? Gruer du for julen? Det gør mange, især juleaften. Når den er forbi, så er julen forbi - eller rettere: julen kan begynde, det er jo kirkelig højtid, men så er tankerne et andet sted synes man: Nytårsaften. Man kan ånde lettet op. Den kan være lige slem, nytårsaften, men det er på en anden måde. Juleaften har med familien at gøre, nytårsaften med vennerne. Men hvis man ingen har, hvad så? Eller hvis man ikke passer ind i det normale? Gruer du for julen? Den skal jo komme vores behov for idyl og samhørighed i møde, bygget op gennem næsten to måneders forventninger i takt med at dagene kortes: »Sikken voldsom trængsel og alarm. Det er koldt og man må gå sig varm«. På den ene side er det så dejligt, så dejligt. Hele optakten, alle forberedelserne, julefrokoster, gaveindkøb - måske i en større by, det være sig Aalborg eller Aarhus.

Jeg har for år siden lovet mig selv, at den dag, hvor jeg fik præstebolig med plads, så skulle den være åben juleaften for dem, der gruer for julen. Det bliver den så. Med glæde!

2

Det er ikke her problemet er, optakten, nej - det er klimaks: Juleaften, og måske dagene efter, men især juleaften. Den værste tid på året. For den, der er alene. Første gang. Eller for børn, der skal være voksne alt for tidligt, fordi dem, der skulle tage sig af dem, ikke magter det, men er i misbrugets vold. Den store fest nærmer sig! Alt småt, trangt, smertende skal vige. Vi skal give hinanden hånd og tænde lys, så ingen krog er mørk. Midt i mørketiden kommer lysfesten, barnets fest. Går det i år? Alene? Vi bærer jo hele vort liv med ind i denne aften, alt det gode vi forhåbentlig havde som børn, familien fra nær og fjern. Vi sås måske ikke så tit, men denne aften sås vi. Maden, mandelgaven, træet, gaverne, konfekten, onkel med cigaren og de muntre historier. Og når man så er alene første gang, er alt dette med i bagagen. Det er til stede. Intenst. Ikke som oplevelse, men som savn, har én sagt. Den, der er alene, er aldrig mere alene end juleaften. Kære ansigter, der hørte fortiden til, er ikke længere i rummet. Men de kommer alligevel i løbet af aftenen, måske set gennem tårer. Jeg har for år siden lovet mig selv, at den dag, hvor jeg fik præstebolig med plads - som nu, så skulle den være åben juleaften for dem, der gruer for julen. Det bliver den så. Med glæde. Efter julegudstjenesten i Lødderup kl. 16 er man velkommen til spisning, juletræ og knas m.m., så godt vi magter det i fællesskab. Ingen skal ufrivilligt være ene den aften. Du kan komme som gæst. Du kan komme som frivillig. Du kan komme som ung. Du kan komme som gammel. Du kan komme som midt i mellem. Tilmelding til mig på mail: ssu@km.dk eller telefonisk på 9772 1841 - senest mandag 22. december. Hvo intet vover, intet vinder.

Steen Sunesen, sognepræst


KI RKELIGE FOREN I NGER INDRE MISSION I FREDSØ - MØDER KL. 19.30 Formand: Holger Dam, 6119 3778 Tors. 11/12

Bibelkreds hos Holger Dam, Fredsøvej 69.

Man. 12/1 - lør. 17/1

Evangelisk Alliances Bedeuge – se program til højre på siden.

Tors. 22/1

Bibelkreds hos Alfred Josefsen, Hejlskovssving 24.

Ons. 28/1 - tors. 29/1 Bibelkursus i Redsted Kirkehus. Tors. 5/2

Bibelkreds hos Aage Christensen, Gl. Møllevej 12.

Tors. 19/2

Bedemøde hos Tove Bjerrum, Lupinvej 44.

Tors. 26/2

Kredsgeneralforsamling, Bethania, Nykøbing

Tors. 5/3

Bibelkreds hos Troels Bech, Tinghøjvej 12

INDRE MISSION I ØRDING - MØDER KL. 19.30 Formand: Aage Kristensen, 9776 6282

Ons. 10/12

Adventshygge i Ørding missionshus.

Man. 29/12

Juletræ i Ørding missionshus v/ sognepræst Steen Sunesen.

Ons. 21/1

Årsmøde i Ørding missionshus.

Ons. 28/1 - tors. 29/1 Bibelkursus i Redsted kirkehus. Ons. 4/2

Samtalemøde hos Steen Tidemann, Doubletvej 1, Ørding.

Ons. 18/2

Vi lærer nye sange v/ musikkonsulent Peter Ringgaard, Frejlev.

Tors. 26/2

Kredsgeneralforsamling i Nykøbing missionshus.

DANMISSION - MØDER KL. 14.30 Nærmere oplysninger Alice H. Hansen, 9776 6276

Tirs. 27/1

Rigmor Snedker, Kridtvej 13.

Tirs. 24/2

Alice H. Hansen, Asselsvej 94.

Tirs. 31/3

Birthe Pedersen, Tingstedvej 18.

EVANGELISK ALLIANCES BEDEUGE 2015

Evangelisk Alliance er en bred sammenslutning af kristne fra forskellige kirkegrupperinger, der mødes - på kryds og tværs - i bøn i begyndelsen af det nye år. Derved understreges Jesu tale om at være grene på samme træ og apostlens ord om at være lemmer på samme legeme. Velkommen til disse aftner. Temaet denne gang bliver »Fadervor«. Mandag d. 12/1: Indre Mission, Nørrebro 2, Nykøbing.

Tirsdag d. 13/1: Nykøbing Mors Frikirke, Ågade 8, Nykøbing (kaffe). Onsdag d. 14/1: KFUM & KFUK, Skovgade 17, Nykøbing (kaffe).

Torsdag d. 15/1: Lødderup Kirke, Harrehøjvej 56, Lødderup (kaffe) Fredag d. 16/1: Y’s Men’s Club, Nykøbing Mors Kirkecenter, Kirkegade 2, Nykbbing (kaffe). Lørdag d. 17/1: Indre Mission, Nørrebro 2, Nykøbing. Alle møder starter kl. 19.30.

EVANGELISK ALLIANCES BEDEUGE I ØRDING: Tirs. 13/1 kl. 19.30: hos Henning Bjerregaard, Asselsvej 133, Storup.

Ons. 14/1 kl. 19.30: hos Hans Pedersen, Tingstedvej 18, Ørding. Tors. 15/1 kl. 19.30: hos Martin Nørgaard, Møllersmindevej 3, Ørding.

Danmission strikker en del og man modtager meget gerne garn, hvis nogle har noget i overskud. Kontakt Alice H. Hansen, 9776 6276.

3


SOGN ENYT Tak til Helga og Jørgen Graabæk For 50 år siden flyttede Helga og Jørgen Graabæk, skolefolk af Guds nåde, til Ørding. Det viste sig at være en god beslutning, at kalde netop dem. For det blev med årene til berigelse og glæde for mange. Her tænker vi ikke kun på Jørgens Graabæks virke som lærer i skoleregi i Ørding og senere i administrationen, men også virket som kirkesanger gennem mange år, lokalhistoriker, korleder m.m. Altid bakket op af fru Helga, der jo heller ikke lå på den lade side. Sammen har de ydet meget og gør det stadig. Nu har vi det så også på skrift. Onsdag d. 1. oktober blev en dejlig dag, hvilket billederne da også vidner om.

Den irske aften i Elsø

Godt nogle og 40 fandt vej til den irske aften i Elsø kirke og forsamlingshus, hvor Lars Kristensen, Junshi Murakami og Noriko tryllebandt os med den fineste strengeleg på violin og harpe. Når kong Saul var i dårligt humør og det stormede så meget i hans indre, at ingen turde nærme sig ham, så listede den unge David sig ind med sin harpe og så faldt der ro over kongen. Vi oplevede os helt kongelige den aften sidst i oktober.

Luciaeftermiddag i både Ørding og Lødderup kirker

2. søndag i advent vil der ligesom sidste år være Luciadag i Ørding og Lødderup. Det er en god tradition, vi holder ved. I Ørding er det kl. 14, hvor Luciapigerne medvirker i kirken. Bagefter er der kaffe i forsamlingshuset. I Lødderup er det kl. 16 i samarbejde med Lødderup Friskole.

4


Skriftemålsgudstjenester

Tidligere på året gæstede sognepræst Leif Kristiansen fra Silkeborg Ørding og holdt en aften om skriftemålet i folkekirken, sådan som det findes i enhver salmebog. Det affødte en drøftelse blandt de fremmødte og nogle gav udtryk for, at den mulighed også gerne måtte forekomme hos os. Det kommer det så til fremover ved særlige eftermiddagstjenester kl. 16 - første gang 3. søndag i advent i Ljørslev som optakt til julefejringen, og næste gang 3. søndag i fasten d. 8. marts som optakt til påske. Advent og fastetiden er jo eftertænksomhedens tid. Enhver kan i øvrigt altid kontakte præsten for privat skriftemål. Vi ved jo godt, at noget kan trykke og nage, gøre ondt værre, hvis der ikke bliver sat ord på. De ord lægge mange psykologer øre til, og det skal slet ikke forklejnes - men det med tilgivelsen har jo altid været en del af kirkens hemmelighed, så faldne kan rejses.

Kyndelmisse og Kjørmesgilde i Ørding Mandag d. 2. februar er det Kyndelmisse - vinteren er på sit koldeste. Det véd Kjørmes Knud, så vi må holde en Lysmesse i kirken og et Kjørmesgilde bagefter i kirkehuset – godt med pandekager, sirup og honning, tænker jeg, og hvem véd en god historie. Det er kl. 19.00 i kirken.

»VORHERRE BEVARES« Foredragsaften i Aktivitetshuset i Ørding tirsdag d. 17. februar kl. 19.30

Sognepræst Flemming Kloster Poulsen, Sct. Mortens Kirke i Randers, taler over emnet »VORHERRE BEVARES – mennesker og tro i dagens Danmark«, hvor han stiller spørgsmålene, om vi er blevet velfærdsdanskere uden tro og livsværdier, og om Folkekirken kan gøre tingene bedre?. Alle er velkomne - gratis adgang - kaffe m. brød 30 kr.

Indbydere: Menighedsrådene, Ljørslev-Ørding Beboerforening og Aktivitetshuset. Se mere om foredragsholderen her: www.flemmingklosterpoulsen.dk

Konfirmandgudstjeneste i Lødderup mandag d. 23. februar kl. 19.30

Mandag d. 23. februar bliver lang for konfirmanderne. Der står præst på programmet og der rundes af med en aftengudstjeneste i Lødderup, som de har brugt hele dagen på at forberede. Det skal nok blive helt godt, især hvis dem, der skal bage til kaffen bagefter ikke brænder det hele på. Her vil også være lejlighed for forældrene til at få afklaret lidt om konfirmationen, der finder sted den første søndag i maj.

5


NYT FR A MEN IGH EDSR ÅDEN E Indsættelsen d. 31. august

Tak

Nu har vi så fået »Steen præst« indsat i vore kirker,- af selve provsten. Mellem Gudstjenesterne i Ørding og Lødderup - godt hundrede mødte op, var der festfrokost i Lødderup friskole, hvor en flok sognebørn og en del af Steen Sunesens familie og venner sydfra var med. Fællessang og velkomsttaler, jo det var en god dag.

Kære alle i sognene, hvis vej jeg har krydset. Tak for den varme velkomst ved indsættelsen og tak til alle for fine gaver. Det var næsten som juleaften, men det er det jo også snart igen.

Hver dag er en sjælden gave, Gud er giveren så god, Må gud så rigt velsigne, Dig og dine, Indtil vi ses igen, må Gud holde dig i sin hånd Og trods skær og bølgegang, Sejl blot frem Jesu navn, For når han er med i båden, Vil vi komme vel i havn. Velkommen Steen og hilsen til alle. Henning Bjerregaard, Storup

Steen Sunesen, sognepræst

Konfirmationsforberedelse Her i første halvdel af 2014, og til dels stadig, har der foregået en debat om, hvornår der skulle være konfirmationsforberedelse, i forhold til den ny skolereform. Skolerne med ministeren i spidsen har krævet dette helt udenfor skoletiden, og det vil jo i dag sige efter kl. 16.00. Det er selvfølgelig ikke et særlig godt tidspunkt hverken for præsterne eller konfirmanderne, og det er direkte imod hvad der står i folkeskoleloven, her står nemlig at »konfirmationsforberedelse skal foregå i skoletiden», og det har været almindelig at det foregik fra morgenen af, næsten alle steder. Derved var præsterne jo fri til begravelser og andet, f.eks. husbesøg. Her på Mors har vi heldigvis haft en skoleledelse, som har set det fornuftige i at fortsætte den gamle ordning, dog med visse fornuftige nye tiltag. Jeg tror det vil fungere godt, og præsterne er godt tilpas med det også. MEN jeg synes det er problematisk at der er politikere og skoler der kæmper for at bryde loven på dette område. Henning Bjerregaard, Storup

Billeder fra insættelsesgudstjenesten.

6


PR AKTISK I N FO Vedr. Lødderup og Elsø kirkegårde I 2011 gik Lødderup kirkegård over til at føre kirkegårdsprotokollen elektronisk, den førhen håndskrevne protokol er blevet forevist provst Mette Moesgaard der har underskrevet og noteret i den at den er nedlagt. De gamle håndskrevne protokoller er herefter afleveret til Lokalhistorisk arkiv på museet i Nykøbing. I forbindelse med overgangen til elektronisk protokolføring er alle række og gravstedsnumre på kirkegården oprettet som 3 cifrede numre. Det har betydet at de gamle nummerpæle der er anbragt på hvert enkelt gravsted ikke længere er tidssvarende, og derfor har kirkegården investeret i nye 3 cifrede og let læselige nummerpæle, disse er blevet sat op på gravstederne i uge 42. På Elsø kirkegård bliver der ligeledes sat nye nummerpæle op, men senere på året. Det skal bemærkes at nummerpælene er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes fra gravstedet. Med venlig hilsen Graverne/Kirkeværge ved Lødderup og Elsø Kirkegårde.

Deadline til næste kirkeblad: 20. januar 2015 til ssu@km.dk

LØDDERUP-ELSØ-LJØRSLEV-ØRDING

Sognepræst Telefon E-mail Hjemmeside

PASTORAT (LELØ)

Steen Sunesen Indmarken 4, Lødderup 7900 Nykøbing M 9772 1841 ssu@km.dk www.lelø.dk

FORMÆND · KIRKEVÆRGER · ANSATTE Lødderup-Elsø sogne

Formand Kirkeværge Graver Graver Organist Kirkesanger

Holger Dam, 6119 3778 Harry Aggerholm Nielsen, 6134 9442 Lødderup: Kaj E Pedersen, 2322 0069 Tirsdag-fredag: 8-12 & 13-16 Elsø: Jens Sørensen, 2076 9142 Tirsdag-fredag: 8-12 Vakant Lødderup: Birgit Christensen, 9776 2586 Elsø: Inger Marie Rolighed, 3070 1849

Ljørslev sogn

Formand Kirkeværge Graver Organist Kirkesanger.

Finn Kortegaard, 9776 6033 Torkil Hansen, 9776 6276 Susanne V. Tidemann, 4018 5839 Vakant Birgit Christensen 9776 2586

Ørding sogn

Formand Kirkeværge Graver Organist Kirkesanger.

Henning Bjerregaard, 9776 6071 Carl Mikkelsen, 9776 4246 Niels Peder Jespersen, 5120 7435 Vakant Birgit Christensen 9776 2586

SMILET Et par naboer i hvert sit pastorat, faldt i snak om, hvis præst der nu var den bedste prædikant. - Vores præst prædiker, så han selv græder ved det, hævdede den ene med stolthed i stemmen. - Det ville vores præst også gøre, hvis han var præst over ved jer!

7


242

GUDSTJ EN ESTER Søndag 7.

2. søndag i advent

Søndag 14.

3. søndag i advent

Søndag 21.

4. søndag i advent

Onsdag 24.

Juleaften

Torsdag 25.

Juledag

KIRKE

16.00 m. Lucia

Lødderup

10.30

Elsø

16.00 m. skriftemål

Ljørslev

14.00 m. Lucia

9.00 Noer

Ørding

Ljørslev

10.30 især for børn

Elsø

13.30

Ljørslev

14.45

Ørding

16.00

Lødderup

10.30

Ørding

12.00

Lødderup

Fredag 26.

2. juledag

Søndag 28.

Julesøndag

10.30

Elsø

Torsdag 1.

Nytårsdag

14.00 Noer

Lødderup

Søndag 4.

Helligtrekonger

10.30

Ørding

Søndag 11.

1. søndag efter H3K

10.30

Ljørslev

Torsdag 15.

Evangelisk Alliance

19.30

Lødderup

Søndag 18.

2. søndag efter H3K

10.30

Elsø

Søndag 25.

Sidste søndag efter H3K

10.30

Ørding

Søndag 1.

Septuagesima

10.30

Lødderup

Mandag 2.

Kyndelmisse*

19.00 m. Kjørmesgilde Ørding

Søndag 8.

Seksagesima

Søndag 15.

Fastelavn

10.30

Ljørslev

Søndag 22. Mandag 23. MARTS

1. søndag i fasten Konfirmandgudstjeneste*

10.30 19.30

Ørding Lødderup

Søndag 8.

2. søndag i fasten 3. søndag i fasten

10.30

Elsø

16.00 m. skriftemål

Ljørslev

JANUAR

FEBRUAR

*) Se omtale inden i bladet

TID

Søndag 1.

9.00 Noer

9.00 Noer

10.30

Ljørslev

Elsø

Lødderup

Kirkebil bestilles: Dantaxi 9772 4711 eller Midtmors Turist 9776 7676

Team Lynderup · 97173408

DECEMBER


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.