PERSPEKTIVTema:Magt Se side 2-3 og 16-19 SKT. JOHANNES SOGN September 2022 - Januar 2023
NEGATIVT? 2 •
Tilsvarende foreslår erhvervspsykolog Vibeke LundingGregersen en daglig taknemlighedsøvelse over for de pri vilegier og muligheder, man har, og over for de menne sker og det samfund, der har hjulpet en på vejen; også selvom man selv har knoklet for at nå dertil.
Nogle vil argumentere for, at en øget kynisme på et bio logisk niveau træder i kraft som en fordel, når man, f.eks. som leder, har ansvar for mange andre mennesker. Men det er langt fra vores idealer, hvor magt tildeles personer ud fra en tanke om, at de skal tjene det fælles bedste. Ideelt set burde vi følge princippet kendt fra Stan Lees Spiderman, også kendt som Peter Parker-princippet – ”Med stor magt følger stor ansvarlighed”. Desværre er der talri ge eksempler på, at når folk har fået deres magt, så mis bruger de den. Men der er selvfølgelig mennesker, der har bevaret empatien og idealerne trods stor magt og indfly delse, og som ikke er faldet med et brag af skandaler. Desværre er det nok bare ikke dem, der i ud præget grad søger magten eller når til tops. Der er langt mellem en Martin Luther King og en Nelson Mandela, som med et langt eftermæle fortsat sætter spor, men vi kan alle gøre noget. Magt er noget, der ud spiller sig overalt. Det er en del af alle de relationer, vi indgår i, og hvis der ikke var nogen, der tog teten og an svaret, mens andre i tillid kunne følge efter, ville tingene ikke fungere. Men hvordan undgår vi så at falde ned ad magtfuldkommenhedens glidebane?
ER MAGT VIRKELIG
• Øv dig i ydmyghed.
• Udvis respekt for andre.
• Vær opmærksom på, hvad magten gør ved dig.
Vores opfattelse af virkeligheden og det, der er rigtigt og forkert, forvrænges ifølge filosof Pia Lauritzen af, at vi med øget magt mister forbindelsen med eller rettere an dres opfattelse af virkeligheden. Der er nogle mekanis mer, der gør, at vi ikke længere konfronteres med andres synspunkter og i højere grad bekræftes i vore egne an skuelser. Hvis man er bevidst om det, kan man gøre me get. Thomas Jønson, lektor ved Aarhus Universitet, peger på muligheden for at inddrage underordnede i beslut ningsprocesser. Så tvinger man sig til at anskue verden fra andres synsvinkel og ikke handle egenrådigt. Dacker Keltner peger på fem ting, man dagligt bør udøve eller være opmærksom på:
Torben Sangild, 7. juli 2017: ”Magt ændrer din hjerne: Vi bliver dårligere mennesker af at få magt, viser forskningen”, Zetlands.dk
Måske tænker du, at hvis du havde magt, penge og indflydelse, så ville du gøre verden til et bedre sted. Men det er faktisk videnskabeligt bevist, at magt gør os til nogle usympatiske egoister. Nu er der selvfølgelig tale om en statistisk sandsynlighed, og måske er du én, der godt kan holde fast ved dine idealer, selvom du får magt. Af Bjarke Løvind, red. Du har sikkert hørt ”Al magt korrumperer – og total magt korrumperer totalt”, skrevet af Lord Actons i 1887, og der er noget om snakken. Magt påvirker simpelthen dine em patiske centre i hjernen, og du vil blive mere kynisk og Nogledominerende.vilsikkert hævde, og sikkert med rette, at magt tiltrækker psykopater og afstumpede personer med ten dens til at handle egocentrisk. Men forsøg med helt tilfæl digt udvalgte mennesker viser, at magt påvirker vores hjerne og gør os mere grådige og hensynsløse. Vi bliver dårligere til at aflæse ansigtsudtryk, vi dominerer og har sværere ved at se tingene fra andres perspektiv. Den amerikanske forsker Dacker Keltner har lavet en ræk ke forsøg i relation til magt, som man kan læse om i bo gen The Power Paradox. Et af dem viser, hvordan personer i dyre biler, i forhold til personer i lavstatus-biler, i langt mindre grad viser hensyn og overholder lovgivning over for fodgængere ved fodgængerovergange. De ignorerer dem og undlader at holde tilbage. Forskningen viser, at magtfulde mennesker på flere parametre opfører sig mere uetisk end mennesker uden samme magt. Der er endda forsøg, der viser, at magtfulde mennesker i højere grad uhæmmet stjæler slik fra børn og på andre måder ser sig undtaget almindelig moral. Som om det ikke var nok, at magt kan fremkalde vores mørkeste sider, mens vi virkelig kan lave ravage, så virker magt efter en udtalelse af erhvervspsykolog Vibeke Lun ding-Gregersen også berusende. Det udløser dopamin, der kan få os til at føle os euforiske og uovervindelige.
• Arbejd for at hjælpe dem, der føler sig magtesløse.
Rikke Bjerge, 27. marts 2022: ”Gør magt os til dårligere mennesker?”,Magtdr.dk påvirker voresogsådømmekraft;itrafikken.
SÅ www.sktjohannes.dk
Jannie Iwankow Søgaard, 17. marts 2018: ”Det siges, at magt korrumperer – men passer det?”, Kristeligt-Dagblad.dk
• Fokusér på andre og vær generøs.
www.sktjohannes.dk • 3 INDHOLD Mest for børn · side 4 Foredrag, film og fællesskab · side 6-7 og 15 Koncerter · side 5 Guds og menneskers magt · side 16-17 Afmagt · side 18-19
LEDER: MAGT Af Bjarke Løvind, redaktør Magt udspiller sig i relationer på alle niveauer. Når den bli ver brugt til noget fælles godt, og det er ofte en nødven dighed, hvis vi i fællesskab skal løfte i flok, så er det godt. Men hvad hvis magten løber af med os? At vores værdi som menneske og rettigheder afhænger af vores magt; økonomisk, politisk, kulturelt osv. og andre bliver brikker i vores spil. Som samfund har vi indrettet os på forskellige måder for at håndtere magten. Kristendommen forholder sig også kritisk til magt, her bliver den mindste den største. Ofte tænker vi ikke over, hvordan magt udspiller sig i hver dagen, og det fungerer sikkert fint. Men måske burde vi stoppe op engang imellem og over veje, om det altid er fint.
MINIKONFIRMAND
Skt. Johannes Kirke indbyder børn i 3.b Skovvangskolen til at være minikonfirmander i efteråret, mandage fra d. 29. august til d. 10. oktober. Som minikonfirmand får børnene mulighed for at udfor ske kirken, komme op i kirketårnet, stå på prædikesto len, opleve orglet på nærmeste hold, tage på kirke gårdsvandring, høre spændende bibelhistorier, lege, spise pølsehorn og meget mere. Børnene hentes på skolen, når undervisningen er slut, og følges til Johannesgården. Når vi er færdige, skal bør nene hentes eller selv gå hjem eller tilbage til SFO. Der vil blive informeret nærmere på skolen, inden forlø bet begynder. Har I spørgsmål, er I dog altid velkomne til at kontakte kirkekontoret.
-RISENGRØDSGUDSTJENESTEjulegudstjenesteforbørnefamilien
Børn elsker musik og sang, og de ved ikke noget bedre, end hvis forældrene synger og danser med dem. Til Mu sikalsk Legestue drejer alt sig om børnene, og der er plads til både jubelskrig, gråd, bleskift og amning. Bag efter er der kaffe, te, saftevand og småkager, og man er velkommen til at medbringe en madpakke.
Tirsdag d. 6. december kl. 17.00 Den store julespaghetti BABYSALMESANG
Tirsdag d. 6. september kl. 17.00
Gennem salmer, sange og leg udfordres børnenes san ser. Børnene bliver fortrolige med kirkerummets særlige akustik. Salmerne og sangene, som mor og far synger, bliver i barnets bevidsthed og vil altid være en reference af tryghed for barnet. Praktisk Efterårets hold er fyldt. Midt november åbnes der for tilmelding til forårets hold, som begynder sidst i januar. Babysalmesang foregår i kirken. Tilmelding, som er nød vendig, og info kan ses på sktjohannes.dk. Babysalme sang ledes af kirke- og kulturmedarbejder Jette Hau gaard Nielsen.
SPAGHETTIGUDSTJENESTER
4 • www.sktjohannes.dk MEST FOR BØRN
Dagen før den store dag inviterer vi til en kort julegudstje neste for børnefamilierne. Den er tilrettelagt helt på bør nenes præmisser. Bagefter er der selvfølgelig risengrød og julesjov i Johannesgården. Det er gratis at deltage.
Tirsdag d. 4. oktober kl. 17.00 Tirsdag d. 1. november kl. 17.00 ”Noget om halloween – kom hvis du tør!”
Fredag d. 23. december kl. 17.00 i Skt. Johannes Kirke
Forår og efterår er der forælder.følge3-6begyndelsevedforrummet.mesangbabysalikirkeDeterbabyer,derforløbetsermdr.ogimeden
MUSIKALSK LEGESTUE Mandage kl. 10.30 i Johannesgården Musikalsk Legestue med sang og bevægelse er for børn fra 3 mdr. i følge med en voksen.
Tirsdag d. 13. december kl. 10.00 i Skt. Johannes Kirke Alle børn ved børnehaver og dagplejere på Trøjborg invi teres til en kort julegudstjeneste d. 13. december kl. 10.00, hvor alle kirkens præster medvirker. Se sktjohannes.dk for info og giv gerne besked til kirke kontoret, om I kommer. Så sørger vi for, at der er plads, og I kan sidde samlet.
Velkommen til en guds tjeneste, som er tilret telagt for den travle børnefamilie. Det er en kort gudstjeneste i bør nehøjde med drama, sange, dukker eller an det, der fanger og formidler på en spændende måde for børn. Efter gudstjenesten er der spaghetti og kødsovs i Johannesgården, så I slipper for at tænke på aftensma den. Det koster 15 kr. pr. familie at spise med.
BØRNEHAVEGUDSTJENESTE
KONCERTER
KONCERTERFLERE Skt. Johannes Kirke er et efterspurgt rum til koncerter, og ofte kommer der flere koncerter til. Du kan følge med på sktjohannes.dk, og du kan modtage nyt om koncerter på mail.
Joyful Voices
Duo da Chiesa Onsdag d. 28. september kl. 19.30 – fri entré. Duo da Chiesa består af Lena Kildahl, fløjte, og Christian Præstholm, orgel. De vil spille et meget varieret program med værker af franske komponister fra det 20. år hundrede, en japansk komponist ved navn Toru Takemitsu, Christian Præstholm, samt to fløjtesonater af J.S. Bach. Lena Kildahl har modtaget flere priser og har spillet talrige koncerter i ind- og udland med or kester, som solist eller kammermusiker. Hun er solofløjtenist i Aarhus Symfoniorkester. Foruden at være en af landets førende organi ster er Christian Præstholm også en yderst produktiv komponist med mange bestillings værker. Han har modtaget flere priser, bl.a. tidligere kirkeminister Mette Madsens legat til kirkelige, skabende og udøvende kunstnere. Gwyn Hodgson Onsdag d. 9. november kl. 19.30 – fri entré.
Kirkens organist, Gwyn Hodgson, vil spille Louis Viernes 1. orgel symfoni, komponeret i 1899. Vierne var organist ved Notre Dame, Paris, fra 1900 indtil sin død i 1937. Hans kompositioner for orgel gør, at Vierne regnes for en af de største eksponenter af den franske symfoniske stil. Hans symfonier egner sig nok bedst til et stort katedralorgel bygget af den franske orgelbygger Aristide Cavaillé-Coll, men mindre kan også gøre det, da flere af de seks satser i den første orgelsymfoni har en kammermusikalsk karakter over sig. I programmet indgår desuden værker af J.S. Bach og John Stanley, en engelsk organist fra 1700-tallet, der, ligesom Vierne, var blind. Musikgudstjenester se s. 10-11. www.sktjohannes.dk • 5
Joyful Voices afskedskoncert for korleder Fredag d. 14. oktober Senex Brassband Mandag d. 24. oktober kl. 19.00 Trøjborgkoret julekoncert Mandag d. 5. december kl. 19.30 FDF-Brassband julekoncert Onsdag d. 14. december Senex Brassband julekoncert Mandag d. 19. december Wienerekspressen nytårskoncert Søndag d. 8. januar kl. 16.00 Sedetaljersktjohannes.dkfornærmereogflerekoncerter
D. 13. oktober: Med filmen ”Pelota” af Jørgen Leth dyk ker vi ned i det særegne baskiske boldspil og den fasci nerende kultur omkring den. Gennem generationer har baskiske mænd dyrket sporten, hvor man med de bare hænder slår en lille hård læderbold mod en mur.
D. 8. september: Vi tager på byvandring med arkitekt Preben Nørgaard, som tager os med på en gåtur under titlen ”Aarhus på vrangen”. Vandringen leder os ind i nogle af byens skjulte karréer, og vi vil også høre om nogle af de historiske bygninger, vi kommer forbi. Preben Nørgaard har tidligere været ansat ved Stads arkitekten. Bemærk! Vi mødes foran stationsbygningen på Øst banetorvet kl. 17. Efter vandringen går vi sammen til bage til sognegården og spiser smørrebrød.
sktjohannes.dkJohannesgårdeniellerpå
D. 10. november: Ole Mølgaard, cheflæge ved Akutafdelingen, Aar hus Universitetshospital, fortæller, hvordan det var med COVID-19 at lede personale og ikke mindst pa tienter med en ny og ukendt syg dom, og hvordan vi er sluppet let tere igennem end andre lande. Akutafdelingen med 350 ansatte modtager årligt 65.000 patienter, af disse har 15.000 over to år været mistænkt for COVID-19.
kirkekontor@sktjohannes.dkDetfuldeprogramfindes
D. 8. december: Vi går i køkkenet og hygger os med at lave julemad og spiser sammen. Tilmelding på hjemmesiden sktjohannes.dk eller til Kirkekontoret tlf. 8613 7373 / e-mail
HansenSchmidtGustav
6 • www.sktjohannes.dk ÅBENT HUS Hver torsdag kl. 14.00-15.45 Åbent Hus er et fællesskab, hvor alle er velkomne. Hyggen og kaffen er vigtige elementer til Åbent Hus, og derfor er eftermiddagskaffen altid en del af Åbent Hus. Nogle gan ge er der også foredrag, musikalske indslag eller andet på programmet, og den sidste torsdag i måneden gør vi lidt ekstra ud af maden. Et lille udpluk af efterårets program: d. 8. september: Suzi Elena Apelgren: ”Naver – med håndværkere på valsen” d. 22. september: Mikael Byrial Jensen: ”Israel – i Jesu fodspor” d. 6. oktober: Vi ser billeder fra sommerudflugten d. 10. august d. 13. oktober: Malene Fenger-Grøndahl: ”Kan du kende en muslim, når du ser én?” d. 27. oktober: Lone Hindø: ”Fra grød til brød og kage” d. 10. november: Anette Brøndum: ”Ta’ med til Island” d. 17. november: Gustav Schmidt Hansen: ”Krigssejlerne” d. 24. november: Adventshygge hos Leise Christensen, Larsen-Ledets Gade 1 d. 1. december: Adventsgudstjeneste kl. 14.30 i Skt. Johannes Kirke for ældre med luciaoptog ved børne havebørn. Efter gudstjenesten er der gløgg og æbleskiver i Johannesgården. d. 15. december: Sangeftermiddag ved organist Gwyn Hodgson d. 22. december: Pakkeleg. Medbring pakker til en samlet værdig af 25 kr. d. 5. januar: Åbent Hus begynder igen efter en lille julepause. ALT FOR HERRERNE Nogle gange er det rart bare at være i selskab med an dre mænd. Alt for Herrerne er et sådant fællesskab, og alle herrer er velkomne, uanset alder og baggrund. Vi samles om et oplæg eller en aktivitet, og der er mad, drikke, måske en sang eller to og socialt samvær. Vi mødes den anden torsdag i måneden kl. 17-20 i Johan nesgården medmindre andet er nævnt i programmet.
Mandag d. 19. september kl. 16.30-19.30: Mange ser Trøjborg som noget helt særligt – en landsby i byen. Sådan har det ikke altid været, og gælder beskrivelsen stadig? Trøjborg er gået fra at være et tilflytterområde til i dag at være både et tilflytterområde og et fraflytterområde. Hvordan præger det livet på Trøjborg, og hvor dan ser den fremtidige udvikling ud? Byggerod eller nødvendig udvikling?
HØJSKOLEDAGE
En eftermiddag med flere oplægsholdere. Mandag d. 21. november kl. 16.30-19.30: Vi begynder eftermiddagen med et oplæg om udviklingen af Aarhus ud fra et arkitektonisk synspunkt. Hvordan passer de nye bygninger sammen og med det eksisterende byggeri, og hvordan ændrer bybilledet sig over tid? Efter maden fortæller Kommuneplanchef Lars Høeberg om udviklingen i Aarhus de kommende år. Hvor og hvordan skal byen udvikle sig? Hvordan vægtes hensynene til mennesker, natur, landskab, mobilitet, kultur, erhverv og økonomi?
LITTERATURSALON
En eftermiddag med foredrag, samtale og spisning Det koster 30 kr. Udviklingen på Trøjborg Niels Christian Sidenius, formand for Trøjborg Fællesråd og tidl. rektor for Aarhus Universitet.
Vi præsenteres for nye og gamle forfattere, ny og gammel litteratur, dansk og udenlandsk litteratur. Alle kan være med – eneste betingelse er kærlighed til litteratur.
Onsdag d. 2. november kl. 19.00: Sognepræst Anette Brøndum fortæller om sine bedste læ seoplevelser med islandske forfattere. Der vil være intro duktion til forskellige forfattere, oplæsning og diskussion. Byd endelig ind!
Tirsdag d. 1. december kl. 19.00: Vi får besøg af litte raturformidler Nanna Damsgaard-Larsen, som vil fortælle om what’s cooking i litteraturverdenen præcis nu. Smags prøver udleveres – godt krydret med information om for fatter, genre og baggrund. Det bliver så www.sktjohannes.dkgodt!
• 7
Tirsdag d. 30. august kl. 19.00: Vi præsenteres for afrikansk litteratur. Leise Christensen fortæller om og læser op fra Nobelprisvinderen Abdulrazak Gurnahs bog ”Paradis”. Også Alaa al-Aswanys nordafrikanske forfatterskab berøres. Hvis du har haft en stor læse oplevelse med en afrikansk forfatter, som du gerne vil dele med andre litteraturentusiaster, skal du bare møde op med bogen under armen og evt. knytte et par kommentarer til den eller dele et afsnit.
AFTENERTEMA-Entré30kr.
Museumsdirektør for KØN, Julie Rokkjær Birch Onsdag d. 5. oktober kl. 19.00
Fra kampen for borgerrettigheder til nutidens identitetspolitik og woke-bølge
8 • www.sktjohannes.dk
Lektor emeritus og samfundsdebattør, dr. phil. Michael Böss Torsdag d. 15. september kl. 19.00 Michael Böss giver en kritisk vurdering af nutidens identitetspolitik og woke-bølge og ve jene dertil. Woke opstod i 50’ernes borgerrettighedskampe i USA, men er i dag et identi tetspolitisk og aktivistisk begreb, som betegner en oplevet social, køns- eller racemæssig uretfærdighed. Men har det plads i en dansk kontekst? Er der tale om fremskridt eller til bageskridt? Er det noget, vi bør tage stilling til eller blot lade drive over?
En aften i selskab med det uopslidelige emne – køn, identitet og roller – hvordan de hæn ger og har hængt sammen. Foredragsholder er Julie Rokkjær Birch, der er museumsdirek tør på KØN – tidligere Kvindemuseet – og modtager af Artbeat Prisens hovedpris, som gi ves for at sætte nye standarder inden for kulturformidling.
Kønnenes kulturhistorie – om kønnenes roller og identitet gennem historien
Er konspirationsteorier sande, sjove eller farlige? Professor, ph.d. Mikkel Thorup Torsdag d. 17. november kl. 19.00 Det virker til, at konspirationsteorier florerer som aldrig før. Folk går på gaden, og nogle dræber endda, i troen på, at verden holdes fanget af en sammensværgelse. Men hvordan og hvorfor opstår konspirationsteorier, og er konspirationsteorier forkerte eller farlige, advarer de os imod hemmelige magtforbindelser eller tab af frihed?
Fødselsanstalten i Jylland Foto: Statsarkivet
sammenkørt med Det Centrale Personregister (CPR) i 2002 og 2003, og kirkebøgerne blev udfaset. Det var en stor proces, for oplysningerne skulle indtastet manuelt. Nu står kirkebøgerne mest som en fascinerende historisk kilde, og indimellem hives en bog ud fra hylden, når vi får henvendelser om manglende registrering for personer født før 1960 eller i tvivlsspørgsmål fra for eksempel skif teretten. Vi får også forespørgsler fra slægtsforskere, men der er strenge regler for, hvilke oplysninger vi kan videre give. Her kan vi dog normalt henvise til Statsarkivet, hvor alle kontrabøgerne frem til 1966 er scannet ind og tilgæn gelige online. For ud over bogen på kirkekontoret, som kaldes hovedministerialbogen, så findes der en kon trabog, der er en sikkerhedskopi, og så blev oplysninger ne i øvrigt også udvekslet mellem fødselssogn og dåbs sogn. Så det er foregået med stor omhyggelighed. Faktisk har jeg hørt, at en fejlregistrering i gamle dage kunne koste en årsløn.
Af Bjarke Løvind, red. Er du født på Fødselsanstalten i Aarhus, er der en god chance for, at du står optegnet i en af kirkebøgerne i Skt. Johannes Sogn. Man regner med, at op mod 190.000 børn mellem 1910 og 1996 fødtes på Fød selsanstalten, inden bygningerne overgik til Aarhus Universitet, og fødselsafdelingen flyttede ud til Aar hus Universitets Hospital i Skejby. Da Fødselsanstalten lå i sognet, blev de nyfødte registreret her, inden man i 1977 gik over til registrering efter bopæl. Det ville have været en uoverkommelig opgave for den stak kels kordegn med alle de fødselsregistreringer. Sær ligt efter at Den Kommunale Fødeklinik i Finsensgade også var placeret i sognet fra 1969. Heldigvis var der et registreringskontor fra 1945 og frem til 1977, der tog sig af fødselsregistreringer på Fødselsanstalten, inden kirkebøgerne kom tilbage til kirkekontoret. Hvad angår samlingen af kirkebøger, er kirkekontoret i Skt. Johannes Sogn derfor et af de største, og det er et fascinerende opslagsværk. Dels med tanke på de menne sker, der kom til verden. Dels, hvad det var for en verden. Fødselsanstalten var til at begynde med et sted for min drebemidlede og ugifte. Hermed ville man sikre ordentli ge forhold for fattige, men også ugifte, der ikke ønskede for stor opmærksomhed omkring fødslen. For på det tids punkt var det ildeset at føde uden for ægteskabet. Udover fødselsoplysninger er der i kirkebogen dåbsoplysninger og sagsoplysninger på barnet, for eksempel navnesager og faderskabssager, og så kan man se oplysninger om forældrene, blandt andet hvilken beskæftigelse de havde og deres civilstand. De ældste kirkebøger i Skt. Johannes Kirke begynder i 1905, men kirkebøger findes helt tilbage fra 1500-tallet, hvor de også var en del af den offentlige administration. I 1812 kom en fælles standard, som dem vi har stående. I 1996 blev det besluttet at gøre registreringen digital. Alle oplysningerne fra kirkebøgerne fra 1960 og opefter blev
www.sktjohannes.dk • 9
FINDES DU HER?
DenLOKALCENTER-GUDSTJENESTERførstetorsdagimånedenkl.14.00
DÅBSGUDSTJENESTER
GUDSTJENESTER 10 • www.sktjohannes.dk
HverHØJMESSENsøndag
DenSPAGHETTIGUDSTJENESTEførstetirsdagimåneden kl. 17.00 er der gudstjeneste i børnehøjde, hvor hele familien kan være med. Bagefter er der spisning med pasta og kødsovs til 15 kr. pr. familie. S. 4.
Foruden højmessen er der enkelte lørdage kl. 10.30 en kort gudstjeneste med mulighed for dåb. Der er planlagt dåbsgudstjenester følgende lørdage: 3. september, 1. oktober, 5. november, 3. december og 7. januar. Er der ingen dåb, afholdes gudstjenesten ikke.
kl. 10.30 er der gudstjeneste i Skt. Johannes Kirke, hvor prædiken, musik og kirkerum er med til at skabe en smuk og genkendelig ramme om fællesskab og eftertanke. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe, hvor alle er velkomne.
har en af kirkens præster gudstjeneste på Trøjborg Lokalcen ter i forbindelse med plejehjemmet Kirkegårdsvej 53. SøndagHØSTGUDSTJENESTEd.25.september kl. 10.30 v. Mikael Byrial HøstgudstjenestenJenseneren takkegudstjeneste, hvor vi pynter kirken op med korn, frugt og grønt. Du ved sikkert, hvor mælken kommer fra, hvordan brødet bliver til, og at æblerne vokser på træer. Du har sikkert også en forventning om, at du kan finde det hele nede i supermarkedet. Men hvor ofte funderer du over livets mirakler i taknemlighed? FYRAFTENSGUDSTJENESTER Fyraftensgudstjenesten er en kort gudstjeneste midt på ugen til fordybelse som et afbræk i rutinerne eller måske en mulighed for at lette tankerne og få et andet Gudstjenestenperspektiv.varer 30 minutter. Der er et kort ind læg til eftertanke, musik, salmer og nadver.
Onsdag d. 14. september kl. 17.00 ved sognepræst Anette Brøndum
Onsdag d. 12. oktober kl. 17.00 ved sognepræst Mikael Byrial Jensen Onsdag d. 16. november kl. 17.00 ved sognepræst Leise Christensen SøndagMEDITATIONSGUDSTJENESTERd.4.septemberkl.16.00 v. sognepræst Leise Christensen Musik, sang og læsninger foregår med fokus på ro og tid til refleksion og rekreation for sindet.
Søndag d. 20. november kl. 16.00 v. sognepræst Leise Christensen Denne mørke novemberaften byder vi mørket trods og tænder lys og bærer håb. Både i bogstavelig og i overført betydning. Gudstjenesten vil være en form ogsang,menterturgiskesionaftenreflekformedlieleafmusiklæsning.
Den ortodokse vesper er en meget smuk og stemningsfuld aften sang med udgangspunkt i den ortodokse kortradition. Vesperen er afslutning på det ortodokse korsangstævne i Skt. Jo hannes Kirke, hvor deltagere i korsangstævnet medvirker, bl.a. korister fra det ortodokse kor i Hamburg. Alle er velkomne, og der er fri entré.
D.NYTÅRSGUDSTJENESTE31.decemberkl.14.00 Nytårsgudstjenesten er en god mulig hed for at sige farvel til det gamle år og velkommen til det nye med håb og forventning. Efter gudstjenesten er kirkekaf fen skiftet ud med et lille glas bobler.
SøndagEVENSONGd.9. oktober kl. 16.00 Skt. Johannes Kirkes Kor og organist Gwyn Hodgson opfører Mag nificat og Nunc Dimittis af Sydney Nicholson. Som motet synges Samuel Sebastian Wesleys motet ”Thou wilt keep us in perfect peace”. Disse og andre værker vil indgå i en liturgisk aftensang, som er inspireret af den anglikanske gudstjenesteform ”even song”, som er blevet afholdt på regelmæssig basis i Skt. Johan nes Kirke siden 1995. Fri entré. ORTODOKS VESPER Søndag d. 30. oktober kl. 16.00
• 11
JUL OG NYTÅR DE NI SøndagLÆSNINGERd.11.december kl. 16.00 De Ni Læsninger med Skt. Johannes Kirkes Kor dirigeres af kirkens organist Gwyn Hodgson, som også vil ledsage salmesang på orglet. De Ni Læsninger er en engelsk-inspireret forberedel sesgudstjeneste til jul. Mellem tekst læsningerne er der salmesang og korindslag med værker af bl.a. Boris Ord, Benjamin Brit ten og John Gard ner samt traditio nel julemusik fra forskellige lande. Fri entré. SYNG JULEN IND-GUDSTJENESTE Søndag d. 18. december kl. 10.30 Hvert år i december har vi en gudstje neste, hvor vi gør lidt ekstra ud af at synge nogle af vore mest folkekære julesalmer. GUDSTJENESTER I JULEDAGENE Julegudstjeneste for børnefamilien d. 23. december kl. 17.00. Efter gudstjenesten er der risengrød i Johannesgården. Gratis. Juleaftensgudstjenester: D. 24. december kl. 14.30 D. 24. december kl. 16.00 Gudstjeneste juledag: D. 25. december kl. 10.30 Gudstjeneste 2. juledag: D. 26. december kl. 10.30
Ved allehelgen mindes vi på en særlig måde dem, der er gået bort siden sidste allehelgen. Det gøres både for at ære vore afdøde, og for at pårørende kan mindes deres kære. Som Søren Kierke gaard talte om, at den største kærlighed er at tænke på en afdød.
10.30
Ved gudstjenesten tændes lys, og navnene på afdøde siden sid ste allehelgen nævnes til eftertanke og bøn. Efter gudstjenesten inviteres pårørende til middag i Johannesgården.
GUDSTJENESTE
VED FORENINGEN FORÆLDRE & SORG Søndag d. 6. november kl. 14.00
Foreningen Forældre & Sorg hjælper familier, der på ulykkelig vis har mistet et barn. Gudstjenesten er en mulighed for at mindes og være sammen med andre, der har mistet. Ved gudstjenesten bydes du velkommen af en medarbejder fra Forældre & Sorg, og du kan tænde et lys for dit barn og få læst dit barns navn eller kaldenavn op. Efter gudstjenesten er der kaffe/te og saftevand.
ALLEHELGEN SøndagMINDEGUDSTJENESTEd.6.novemberkl.
www.sktjohannes.dk
Kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard Nielsen Tlf. 5374 6705 Mail: jehn@km.dk Organist Gwyn Hodgson Tlf. 2980 7248 Mail: gh@sktjohannes.dk DIN KIRKE I Skt. Johannes Kirke arbejder vi konstant på at være en nutidig kirke for alle i sognet. Det er vores vision at få kristendommens store ord ned på jorden gennem nutidig forkyndelse. Vi vil inddrage alle, der kommer i kirken, i et fællesskab på tværs af aldersgrupper og sociale lag. Skt. Johannes Kirke: Peter Sabroes Gade 20, 8000 Aarhus C. (Kirken er åben hver dag kl. 9-18, medmindre den er optaget af aktiviteter) Johannesgården: Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Kirkekontoret: Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Tlf. 8613 7373 Mail: Kontoretsanktjohannes.sognaarhus@km.dkeråbentmandagtilonsdagsamt fredag kl. 9-13, torsdag kl. 10-13 og 15-17. (Ændringer kan forekomme) Sognepræster Leise Christensen Tlf. 2962 3732 Mail: Larsen-Lederslec@km.dkGade 1, 8000 Aarhus C. Mikael Byrial Jensen Tlf. 2521 1956 Mail: Myliusmibj@km.dkErichsensVej 17, 8200 Aarhus N. Anette Brøndum Tlf. 4012 8522 Mail: anebr@km.dk Menighedsrådsformand Lone Weiling Mail: formand@sktjohannes.dk Tlf. 5121 1320 Menighedsrådet holder som udgangspunkt møde i Johannesgården den 3. tirsdag i hver måned kl. 17.30. Møderne er offentlige. Se www.sktjohannes.dk Kirketjenere Preben Ottesen Tlf. 5374 6703 Mail: po@sktjohannes.dk Lasse M. Hansen Tlf. 5374 6704 Mail: lmh@sktjohannes.dk Kommunikations- og administrativ medarbejder Maj Dandanell Andersen Tlf. 2444 3666 Mail: mdan@km.dk Daglig leder Birte Ringgaard Andreassen Tlf. 5374 6700 Mail: bran@km.dk Kommunikations- og frivilligkoordinator Bjarke Nygaard Løvind Tlf. 5374 6701 Mail: bjnl@km.dk
VIELSE OG KIRKELIG VELSIGNELSE: Ønsker I at vies i Skt. Johan nes Kirke, kontakter I kirkekontoret og aftaler en dato. Er I alle rede gift, f.eks. på rådhuset, tilbydes I en kirkelig velsignelse.
SORGGRUPPE I sorggruppen ved Skt. Johannes Kirke, som er åben for hele Aarhus Domprovsti, kan du finde støtte, hvis du har mistet et betydningsfuldt menneske og mærker sorgen rive i dig. Det er gratis og åbent for alle. I sorggruppen vil du møde andre, der har mistet, og vi taler om, hvordan man lever med tabet. En sorggruppe forsøger ikke at fjerne din sorg eller at presse dig til at ”komme videre”. Formålet med sorggruppen er at skabe rum, hvor man sammen med ligestillede har tid og plads til at tale om det, der er svært. Sådan foregår sorggruppen Du bliver tilbudt en individuel samtale, før du kommer til det første møde. I fællesskab finder vi ud af, om sorggrup pen kan være en hjælp for dig. Sorggruppen ledes af sog nepræst Anette Brøndum. Præster har tavshedspligt, fører ikke journal og har stor erfaring med at tale med menne sker i krise og sorg. Sorggruppen er ikke et terapi- eller behandlingstilbud, men en mulighed for at finde støtte i en svær tid. Samtalerne er fortrolige, og vi mødes et par timer ca. hver anden uge.
LIVET RUNDT DÅB: Ønsker I jeres barn døbt? Kontakt Kirkekontoret. Sammen finder vi en dato. Man kan også blive døbt, selv om man er et stort barn eller voksen.
Opstart: Onsdag d. 14. september kl. 10-12, men du er også velkommen efter denne dato. Møderne finder sted i Johannesgården, Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at ringe til Anette Brøndum på tlf. 4012 8522.
DE DØDES DAG – SAMMEN OM AT MINDES Lørdag d. 5. november på Vestre Kirkegård De Dødes Dag , arrangeret af Folkekirken i Aarhus, vil være en stemningsfyldt dag på kirkegården med mulighed for sammen med venner og familie eller alene at mindes sine døde. Der vil være koncerter, lyrik, kunst, bøn, sang og rum – med tanke på at mindes. Kirkegården vil være smukt pyn tet og kapellerne og de udendørs scener fyldt med ord og musik. Nærmere program og information kommer i løbet af efteråret. Skt. Johannes Kirke har søndag d. 6. november kl. 10.30 en særlig allehelgensgudstjeneste, hvor vi min des de døde. (Se s. 11)
KONFIRMAND I september begynder de nye hold konfirmander fra Skovvangskolen og Kochs Skole i Skt. Johannes Kirke. Vi glæder os til at byde velkommen. Vi dykker ned i og snakker om alt fra kærlighed og det med Jesus til kunst, etik, historie og økonomi, og selvfølgelig også det, som optager én, når man går i 7. klasse. Tilmel ding kan ske via kirkens hjemmeside: sktjohannes.dk
FRIVILLIG Frivillige er en vigtig del af kirkens liv. De hjælper til og bidrager med idéer og planlægning ved aktiviteter, og de udgør et betydningsfuldt fællesskab. Lige nu mangler vi flere lægmandslæsere ved kirkens gudstjenester – og i efteråret praktisk hjælp ved frokos ten allehelgensdag og i julecaféen sidst i november. Du er altid velkommen til at tale med en af kirkens aktivitetsansvarlige eller med frivilligkoordinator Bjar ke Løvind, tlf. 5374 6701/bjnl@km.dk
SAMTALE MED EN PRÆST: Præster har stor erfaring i at tale med mennesker, også når livet er svært. Du er altid vel kommen til at få en samtale med en præst. Ikke kun om Gud, Jesus og tro, men også om alt det andet, der hører med til at være menneske.
BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE: Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse tager de pårørende afsked med den døde i lyset af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst. Før begra velsen taler de pårørende med præsten. Det er enten bede manden eller de pårørende selv, der kontakter kirkekontoret.
www.sktjohannes.dk • 13
ORTODOKS KORSANGSTÆVNE D. 28.-30. oktober lægger Skt. Johannes Kirke hus til det 18. ortodokse Sangstævnetkorsangstævne.afsluttesmed en smuk vesper søndag d. 30. ok tober kl. 16.00, hvor alle er vel Koretkomne.ledes af Irina Gerassimez fra Hamburg, der er inspireret af det økumeniske kloster i Chevetogne og leder ko ret ved den ortodokse kirke i Hamburg. Sangene er præget af fordybelse, skønhed og sindsro. Læs mere på sktjohannes.dk
KALENDER Hold opdateretdigpå sktjohannes.dk KNAP SÅ OFTE OG DE SÆRLIGE SEPTEMBER 4. kl. 16.00 Meditationsgudstjeneste s. 10 6. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 8. kl. 17.00 Alt for herrerne: Byvandring med arkitekt Preben Nørgaard s. 6 10. Kl. 14.00 Lørdagscafé v. Leif Jensen s. 15 14. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10 15. kl. 19.00 Temaaften v. Michael Böss s. 8 19. kl. 16.30 Højskoledag v. Niels Christian Sidenius s. 7 22. kl. 17.00 SYNG (Sankt Markus Kirke) s. 20 25. kl. 10.30 Høstgudstjeneste 27. kl. 17.00 Filmcafé: Druk s. 15 28. kl. 19.30 Koncert med Duo Chiesa s. 5 29. Kl. 18.00 SPIS & SPIL s. 20 OKTOBER 4. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 5. kl. 19.00 Temaaften v. Julie Rokkjær Birch s. 8 8. kl. 14.00 Lørdagscafé v. Janne Køster Jensen s. 15 9. kl. 11.30 Fernisering v. Gitte Bay s. 14 9. kl. 16.00 Evensong s. 11 12. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10 13. kl. 17.00 Alt for Filmenherrerne:”Pelota” af Jørgen Leth s. 6 13. kl. 17.00 SYNG (Sankt Markus Kirke) s. 20 14. Joyful Voices afskedskoncert for korleder 24. kl. 19.00 Senex Brassband s. 5 25. kl. 17.00 Filmcafé: Til Sama s. 15 27. kl. 18.00 SPIS & SPIL s. 20 30. kl. 16.00 Ortodoks vesper s. 11 NOVEMBER 1. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 2. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7 5. ”De dødes dag” på Vestre Kirkegård s. 13 6. kl. 10.30 Allehelgensgudstjeneste s. 11 6. kl. 14.00 Mindegudstjeneste ved foreningen Forældre & Sorg s. 11 7. kl. 16.30 Evt. Højskoledag 9. kl. 19.30 Koncert ved Gwyn Hodgson s. 5 10. kl. 17.00 Alt for herrerne: Cheflæge Ole Mølgaard s. 6 12. kl. 14.00 Lørdagscafé v. Carl Johan Hollands s. 15 16. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10 17. kl. 17.00 SYNG (Sankt Markus Kirke) s. 20 17. kl. 19.00 Temaaften v. Mikkel Thorup s. 8 20. kl. 16.00 Meditationsgudstjeneste s. 10 24. kl. 18.00 SPIS & SPIL s. 20 26. kl. 10.00-16.00 Julecafé s. 15 29. kl. 17.00 Filmcafé: Du som er i himlen s. 15 DECEMBER 1. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7 5. kl. 19.30 Trøjborgkorets julekoncert s. 5 6. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 8. kl. 17.00 Alt for herrerne: Vi laver julemad s. 6 10. kl. 14.00 Lørdagscafé v. Villy Schmith og N.P. Gadegaard Frandsen s. 15 11. kl. 16.00 De ni læsninger s. 11 12. kl. 19.00 Joyful Voices julekoncert s. 5 13. kl. 10.00 Gudstjenester for børnehaver m.fl. s. 4 14. kl. 19.00 FDF-Brassband julekoncert s. 5 19. kl. 19.00 Senex Brassband julekoncert s. 5 23. kl. 17.00 Risengrødsgudstjeneste s. 4 24. kl. 14.30 Julegudstjeneste s. 11 24. kl. 16.00 Julegudstjeneste s. 11 24. kl. 18.00 Juleaften i Christianskirken s. 15 25. kl. 10.30 Gudstjeneste juledag s. 11 26. kl. 10.30 Gudstjeneste 2. juledag s. 11 31. kl. 14.00 Nytårsgudstjeneste s. 11 JANUAR 8. kl. 16.00 Wienerekspressen 19. kl. 17.00 SYNG s. 20 26. kl. 18.00 SPIS & SPIL s. 20 31. kl. 17.00 Filmcafé: Skolen ved verdens ende s. 15 HVER UGE • Gågruppe mandage kl. 10.00, s. 15 • Musikalsk Legestue mandage kl. 10.30, s. 4 • Håndarbejdscafé onsdage kl. 14.30, s. 15 • Åbent Hus torsdage kl. 14.00, program s. 6 • Højmesse søndage kl. 10.30, s. 10 14 • www.sktjohannes.dk UDSTILLINGER I JOHANNESGÅRDEN Skiftende kunstnere udstiller i løbet af året i Johan nesgården. I efteråret udstiller bl.a. Gitte Bay. Gitte er en lokal kunstner, der sprudler af kreativitet og med stor energi har kastet sig over en mangfoldig hed af kreative sysler. I efteråret udstiller Gitte Bay værker på lærred og papir, hvor der er tusch og pen, og hvor en mangfol dighed af farver har været i spil. Der er fernisering efter gudstjenesten d. 9. oktober.
JULEKALENDERJUL Som der er tradition for, byder kirkens julekalender igen i år på koncerter og andre aktiviteter. Du kan se mere om koncerter og øvrige arrangementer på sktjohannes.dk eller i julekalenderen.
www.sktjohannes.dk • 15
FILMCAFÉ I filmcaféen er fællesskabet og snakken omkring film helt cen tralt. Vi udvælger 3 til 4 film hvert halvår. I forbin delse med hver film er der et lille oplæg til samta le, og efter hver film spiser vi sammen og taler om filmen. Det koster 40 kr. at deltage.
JULEAFTEN Juleaften er i år stenefterChristianskirkenigudstjene d. 24. de cember kl. 16.00. Nærmere info kommer i be gyndelsen af no vember via kir kens hjemmesi de og flyers. Det koster 75 kr. at deltage.
JULECAFÉ Lørdag d. 26. november kl. 10.00-16.00 i Johannesgården Julecaféen kommer i år til at have et spændende program med musik, aktiviteter for børn og voks ne m.m. I caféen kan der købes vafler og andet godt, og måske kan du finde juledekorationen, der lige sætter den rigtige julestemning derhjemme.
D. 29. august og d. 10. oktober tager vi på tur på henholdsvis Vestre Kirkegård og Botanisk Have. Husk penge til bus eller rejsekort, og kaffe. Nærmere info se sktjohannes.dk Gågruppen er gratis og kræver ikke tilmelding. Du møder bare op kl. 10.00 ved Johannesgården. Jette Kristiansen fra menighedsrådet leder gågruppen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kirkekontoret.
LØRDAGSCAFÉ En eftermiddag med oplæsning, fællessang og foredrag uden stor ståhej. Vi mødes den 2. lørdag i måneden i Johannesgården. Der er altid gratis kaf fe og brød. Lørdag d. 10. september: ”Cykelrejse langs Elben” v/ Leif Jensen Lørdag d. 8. oktober: ”Læsefrugter” v/ Janne Køster Jensen Lørdag d. 12. november: ”Trøjborgs historie” v/ Carl Johan Hollands Lørdag d. 10. december: ”Julesalmer og -sange” v/ Niels Peter Gadegaard Frandsen og Villy Schmith HÅNDARBEJDSCAFÉ Hver onsdag kl. 14.30 til 16.30 mødes vi i Hånd arbejdscaféen. Fællesskabet over kaffen og strik ketøjet er vigtigt. I Håndarbejdscaféen strikker vi dåbsservietter til de mange dåbsbørn i sognet som en lille gave til minde om dagen. Alle er vel komne, og vil du høre mere, kan du kontakte Kate Hornbek på tlf. 2175 4465.
Tirsdag d. 27. september kl. 17.00: Druk Tirsdag d. 25. oktober kl. 17.00: Til Sama Tirsdag d. 29. november kl. 17.00: De uskyldige Tirsdag d. 31. januar kl. 17.00: Skolen ved verdens ende
GÅGRUPPEN Nyder du at gå en tur? Kunne det være hyggeligt at gå sammen med nogle andre? Så er gågrup pen måske noget for dig. Vi mødes hver mandag kl. 10.00 ved Johannesgården og går en times tid. Bagefter er der mulighed for en kop kaffe og slud der på terrassen eller indenfor i Johannesgården, alt efter vejrforholdene.
Guds og menneskers
16 • www.sktjohannes.dk
- Om magt i Bibelens univers
Der er ikke mange, der bryder sig om at bruge ordet ”magt” om sig selv. Selv vore folkevalgte vrider sig gevaldigt for at undgå at bruge begrebet om det, de udøver i det daglige. De, og vi med dem, taler langt hellere om ”indflydelse”, for det lyder mere demokra tisk. ”Magt” klinger gammeldags og får os til at tænke på tidligere kongers og diktatorers enevældige magt. Ret beset behøver vi dog ikke være så bange for or det, for i sin grundform betyder det blot at magte eller kunne noget. Det er et faktum, at det magttomme rum ikke findes, fordi nogen altid griber mag ten. Ifølge filosoffen og teologen K.E. Løg strup, der virkede ved Aarhus Universitet, er et vigtigt træk ved vores tilværelse, at vi har magt over hinanden. Magt er med andre ord noget helt naturligt. Alligevel er det nok godt at være på vagt over for magt, for magten kan nemt misbruges. ”Magt korrum perer”, siger vi, og det gør den, fordi vi kun er menne sker. Vi fristes let til at bruge de forhåndenværende midler til fordel for os selv og dem, vi godt kan lide. Derfor skal vi være glade for at bo i et demokrati næ sten uden korruption, hvad de færreste i verden gør. De bibelske forfattere er ikke så bange for at bruge or det ”magt”, som vi er i dag. De bruger det både om Gud og mennesker og taler om det i mange former: hersker magt, domsmagt, beslutningsmagt, voldsmagt, juridisk gyldighed og blot dette generelt at være i stand til at sætte sin vilje igennem. I sidste ende kommer al magt ifølge Bibelen fra Gud. Han har magt over liv og død, og det er ham, der tildeler og fratager magt. Fordi det for holder sig sådan, er det bibelske magtbegreb underlagt en særlig etisk og social norm: Gud ”river de mægtige bort i sin magt” (Jobs Bog, kapitel 24, vers 22) og hjæl per de undertrykte mod undertrykkernes magt. I Bibelen er al menneskelig magt uddelegeret af Gud som en betinget fuldmagt. Det kommer tydeligt til ud tryk i Jesu ord til den romerske præfekt, Pontius Pi latus, som vi kender fra trosbekendelsen: ”Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra” (Johannesevangeliet 19,11). Også Jesu magt er en fuldmagt, han har fra Gud. Den er ikke mindst magten til at sætte sit liv til på korset og få det igen i opstandelsen. Den magt eller myndighed, dis ciplene får, er på lignende vis en fuldmagt, de har fået af Jesus og dermed indirekte af Gud. Endelig taler Det Nye Testamente om magt i betydningen de onde magter, det vil sige ondskaben i verden. Den har fået et kraftigt slag ved Jesu død og opstandelse og venter nu kun på at blive tilintetgjort, når han kommer igen. I dag, 2000 år senere, må vi konstatere, at det trænger vi stadig til. Ondskabens magt er fortsat stor både i form af vores egen iboende selviskhed og i verdens gang. Det vidner krigen i Ukraine om, som med ét har fået tidligere tiders idealistiske afstandtagen til bru gen af væbnet magt til at fremstå naiv. Når dette blad udkommer, har vi i den forbindelse for længst stemt om Danmarks EU-forsvarsforbehold, og Sverige og Fin land ønsker optagelse i NATO. Ingen af delene ville være sket uden krigen. På flere måder sker der et skifte i synet på Gud fra Det Gamle til Det Nye Testamente. Der er dog fortsat tæt forbindelse, også langt tættere end mange bryder sig om. Jesus var jøde og opvokset med Det Gamle Testa mente, og det samme var de første kristne. Det er derfor samme Gud, vi finder i begge dele af Bibelen; men Jesus fremhæver noget i sin jødiske arv frem for andet. I Det Gamle Testamente bruges et væld af bil leder om Gud: klippe, skjold, tilflugt, værn, styrke og så videre. Et af de billeder foretrækker Jesus klart: Bil ledet af Gud som sin far. Da vi blev døbt, blev vi knyttet til Jesus, så hans far også blev vores. En far besidder magt over sine børn Det er et faktum, at det magttomme rum ikke findes, fordi nogen altid griber magten
Dét kommer til at revolutionere verdenshistorien og vores opfattelse af livets mening.
Vi er, Gud ske lov, ikke kun overladt til os selv og vores alt for ringe evner til at tilgive og elske. Det er Gud, der er Gud og dermed har magten over liv og død og til at lede os og verden ad den vej, vi skal gå.
(ligesom en mor også gør det i vore dage, det, vi kal der forældremyndighed); men han elsker dem også. Han bruger sin magt med kærligheden for øje, for, at det må gå hans børn godt. Samtidig sammenfatter
De kendte og fortolkede alle Moselovens gamle regler og fik derigennem stor magt over deres fromme landsmænd. Med Jesu komme blev det i langt højere grad op til hver enkelt, hvordan vi bedst elsker Gud og vores næste som os selv.
Anvendt litteratur: Bibelen, den autoriserede udgave, 1992. Gads Bibelleksikon, 1998: Artiklerne ”Magt” og ”Almagt, almægtig”.
Personligt mener jeg, denne postmo derne teologi er gået for langt. En tro uden Gud som magten til at høre vore bønner og lede vores liv og verden i den rigtige retning efterlader os uhyg geligt alene. Ligesom føromtalte K.E.
Det er Gud, der er Gud og dermed har magten over liv og død og til at lede os og verden ad den vej, vi skal gå Af Mikael ByrialsognepræstJensen,
Løgstrup mener jeg, vi ikke kan und være tanken om Guds almagt, selv om den åbner for en anden, stor diskussion: forholdet mellem Gud og det onde; men det er en anden histo rie. Vi må fortsat kunne bede, juble, takke og klage vores nød til Gud, hvilket kun giver mening, hvis han rent faktisk har magt og ansvar over det, vi ikke selv magter eller er ansvarlige for.
Jesus de 613 love og regler i Det Gamle Testamente i to bud, som vi ovenikøbet ofte nævner under ét: ”Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv.”
I megen moderne teologi har man opgivet tanken om Guds almagt. Det har man som konsekvens af Jesu selvopofrelse på korset. Tanken er, at han gennem sin lidelse og død åbner for den eneste magt, Gud kender, kærlighedens magt i afmagt. Gud ofrer sig selv på kor set gennem Jesus, så Gud som magtinstans dør. Det er en tanke, der på mange måder passer godt til det mo derne Vesten, hvor vi ofte bilder os ind, at vi er selv beroende individer med uindskrænket magt over vo res liv. Det er en teologi, der tager endegyldigt afsked med tanken om Gud som en magt i vores tilværelse og i verdens gang.
www.sktjohannes.dk • 17
menneskers magt
Jesus forandrer begrebet magt på to måder: Han kob ler Guds magt entydigt sammen med kærlighed, og han vrister den ud af de jødiske skriftkloges hænder.
Jesus forkyndte, at vi skulle internalisere, inderliggøre eller, med et smukt, gam melt udtryk, skrive loven på vores hjerte, så det ikke længere handlede om at ud føre lovens bogstav, men dens ånd. Med Jesus blev det på en helt anden måde nødvendigt at sætte sig i andres sted for at finde ud af, hvordan man bedst bruger sin magt til at tjene næsten. Derved blev kimen lagt til, at hver enkelt af os fik større magt over vores eget liv, til at leve, som vi selv mener, er det bedste for Gud, vore medmenne sker og os selv. På den måde går der en linje fra Jesus til vore dages demokrati. En artikel om Guds og menneskers magt kan ikke und gå at berøre temaet Guds almagt. Det er et stort emne, som jeg her kun kan knytte alt for få linjer til. I Bibelen er der ingen tvivl om, at Gud er almægtig i betydnin gen, at han kan meget mere end alle andre magter på jorden og i himlen. Han er dog nødt til at overtale men neskene til at dyrke ham og følge hans bud, for han har selv skabt dem med en vis portion fri vilje. Gud kan hjælpe sit folk på mangfoldige måder, skubbe histori ens gang i den ene eller anden retning; men nægter vi at følge ham, kan han ikke tvinge os til det.
Af Bjarke Løvind, red.
Vejen ud af misbruget har betydet, at Ole også har været nødt til at sige nej til relationer for at passe på sig selv, men de seneste år har Ole fået nye venskaber, og så prøver han at være god ved sig selv og leve én dag ad gangen.
18 • www.sktjohannes.dk
tingene for alvor at gå skævt, da han blev teenager. - Jeg kunne ikke holde ud at være i mine følelser. Alle de her følelser, som man har som teenager, skulle jeg finde ud af at tackle; vrede, hidsighed og hævn, eller det mod satte; kærlighed, omsorg osv., så jeg var nødt til at tage noget, og det var enten alkohol, piller, stoffer eller hash. Misbruget blev kimen til en nomadetilværelse og tab af kontrol. For som Ole fortæller, kunne han med sit misbrug hverken holde på et job, styre sin økonomi eller betale sin husleje. Stoltheden var der dog, og forsøget på at be vare en form for kontrol var der desto mere.
- Kontrol har vel hele tiden været en fællesnævner, men det var først, da jeg blev clean, at jeg fandt ud af, at det havde fyldt så meget. Jeg skulle styre mig selv, de få kammerater, jeg havde, og i det hele taget de menne sker, jeg omgav mig med. Jeg overtog jo også min fars virksomhed på et tidspunkt. Her havde jeg medarbejde re. Dem skulle jeg også have kontrol med. Der skulle jo være styr på det hele. Men det kneb, fordi jeg drak og tog stoffer, men jeg prøvede intenst.
- Man siger jo, hvis du står med et ben i fortiden og et ben i fremtiden, så pisser du på nutiden. Hvis jeg lever i forti den, kan jeg ikke ændre på det, og jeg kan ikke bruge en masse skam og skyld til noget, og fremtiden er usikker. Men det er svært, og jeg er sårbar, fortæller Ole.
- Hver gang jeg så, at det var ved at brænde på, og der var ved at ske noget, gik jeg til personalechefen og sagde op, for jeg ville da ikke fyres. Der var ikke nogen, der skulle fortælle mig, at jeg var alkoholiker, eller sige, jeg havde et problem.
- Hver gang jeg kommer ud i svære situationer og føler, at nu mister jeg et eller andet, enten en situation, et menneske, penge eller hvad ved jeg, så får jeg flashback, men jeg prøver hver eneste dag at lægge mit liv over til Gud. Jeg har mine morgenrutiner, og jeg går i kirke. For hvis jeg selv prøver at styre tingene, så går der ged i det hver eneste gang. Men selvfølgelig er man nødt til at tage ansvar for sit eget liv, tilføjer Ole, også selv om man er misbruger eller hjemløs.
AFMAGT
Ole er vokset op i en familie, som udefra så tiptop i orden ud. De manglede ikke noget. Hans far var fabrikant og tjente godt. Men ridsede man lidt i lakken, var alt ikke -godt.Min mor var psykisk syg med borderline og endte med at tage sit eget liv, da jeg var 10 år. Min far var arbejds narkoman, og jeg skulle hjælpe med det ene og det an det. Der var ikke tid til at være barn. Måske til at begynde med. Her tog min far mig med ud på fisketure i weeken den, for han var såmænd nok et kærligt menneske. Men de sidste 15 år af hans liv fyldte arbejdet og han var. meget deprimeret og havde foruden et alkoholmisbrug et Forpillemisbrug.Olebegyndte
Ole er tidligere hjemløs med et alkohol- og stofmis brug. Noget de fleste nok tænker på som det tætte ste, vi kommer på magtesløshed og tab af kontrol over eget liv. Men da jeg nævner ordet kontrol for Ole, siger han prompte: ”Prøv at stave kontrol bagfra!” Hertil svarer jeg lidt tøvende: ”Lort nok?” ”Det, jeg har oplevet i mit liv, er, at hver eneste gang der er noget, som er kørt skævt, så er det, fordi jeg har prøvet at styre tingene i min retning”, supplerer Ole.
- De fleste oplever det med frygt eller med vrede, for de føler sig svigtet af det her samfund. Og det er vel også delvist rigtigt. På den anden side må man sige, at almin delige mennesker har et ansvar for at tage sig af sig selv,
og det har hjemløse også. Så det der med at stå ved Brug sen og kaste den ene bajer i halsen efter den anden og råbe: ”I er røvhuller alle sammen, og I skal komme her hen til mig, og det må I da kunne forstå.” Den går ikke. Særligt to faser eller oplevelser har været vigtige for Ole for at nå ud på den anden side, hvor han er taknemlig for livet igen. Den ene var på et behandlingshjem på Djurs land, hvor naturen var en vigtig del af hans helbredelses -proces.Dergik jeg jo ved Holme Strand ude ved Ebeltoft og fi skede med pilk og blink efter havørred og torsk. Jeg glemmer det aldrig. Det var simpelthen fantastisk. Efter at jeg, i hvert fald i 25 år, havde levet på skyggesiden af livet, hvor det var mørkt og dunkelt, der var ikke noget lys, der var ingen håb, der var ingen ting, så pludselig igennem min behandling begynder tingene at åbne sig. Der kommer lys over land, og jeg begynder at lægge mærke til fasaner og harer på marken; det havde jeg ikke set i mange mange år. Der var knopper på træerne, der var ræve, jamen altså. Og ham, der havde behandlings hjemmet, han havde en schæferhund, som jeg fik lov at går tur med. Den schæferhund har taget imod mange tårer, skyld og skam osv., som man ikke lige kunne betro et menneske. Den anden var i en kirke i Paris, selvom Ole bedyrer, at han ikke er særligt religiøs.
- Lige før jeg blev ædru, var jeg i Paris. Der havde jeg en spirituel oplevelse. Det var i en lille sort stenkirke, SaintPierre, bag Sacré Cœur i Paris. Den gik jeg ind i. Ham, jeg havde med, stod bare udenfor, men jeg gik derind. Plud selig kom der et hvidt lys ned fra loftet og ramte mig. Der bredte sig en ubeskrivelig varme og kærlighed helt nede fra fødderne og op i hovedet af mig. Den var ubeskrivelig.
Jeg har ikke følt noget før den tid, som kan sammenlig nes med det. Jeg tror, det var Guds kærlighed, der ramte mig, og jeg er så lykkelig for at være inde i den kirke, og jeg har været der næsten hvert år siden. Det var dér, et eller andet sted, at det isbjerg, der var i mig, det smelte de. Det startede der. I dag siger Ole, at han er et taknemligt menneske. Årene på skyggesiden er noget, han har lært af. Han udtaler: - At jeg nu har fået 25 år og lidt mere på solsiden. Det er jo fantastisk. Man kan jo spørge sig selv, hvor mange mennesker får to liv i et? Om Ole så har fået kontrol over sit liv eller har afgivet magten og kontrollen. Det kan man jo så fundere over.
Hvis du står med et ben i fortiden og et ben i fremtiden, så pisser du på nutiden
www.sktjohannes.dk • 19
KØNWOKEOG KONSPIRATIONERIDENTITET Temaaftener efteråret 2022 Se side 8.
Hjertestarteren forventes installeret til efteråret og vil indgå i Hjertestarter-Netværket.
• Torsdag d. 26. januar
• Torsdag d. 27. oktober
KIRKEBLAD - UDEN FOR SOGNET
• Torsdag d. 24. november
Den næstsidste torsdag i måneden har vi en habil pia nist bag tangenterne i Sankt Markus Kirke, og vi får luftet stemmebåndene.
• Torsdag d. 19. januar HJERTESTARTER FRA TRYGFONDEN Trygfonden har bevilget en hjertestarter, der bliver sat op ved Johannesgården. Vi er glade for den mulighed, det giver for bedre at yde hurtig og livreddende første hjælp, og for den tryghed, det giver. Både for kirkens brugere og for mennesker, der bor og færdes i området.
Johannesgården, Skt. Johannes Allé 1.
SYNG næstsidste torsdag i måneden kl. 17.00-18.00 Sankt Markus Kirke, Sankt Markus Kirkeplads 1.
• Udfyld formularen på hjemmesiden sktjohannes.dk
• Kontakt Kirkekontoret ellerkirkekontor@sktjohannes.dkpåtlf.86137373
SPIS & SPIL sidste torsdag i måneden kl. 18.00-21.00
• Torsdag d. 29. september
• Torsdag d. 13. oktober (Bemærk datoen!)
Perspektiv udgives af Skt. Johannes Kirke. De meninger og holdninger, der kommer til udtryk, er ikke nødvendigvis holdninger, der kan tillægges Folkekirken, Skt. Johannes Kirke, menighedsrådet, præster eller øvrige medarbejdere ved kirken. Redaktion: Bjarke Nygaard Løvind (ansv.), Lone Weiling, Leise Christensen, Anette Brøndum, Maj Dandanell Andersen. Kontakt vedr. magasinet: bjnl@km.dk
Foto forside: Colourbox Næste magasin udkommer ultimo januar 2023. Indlæg indsendes senest d. 1. nov. 2022.
SPIS & SPIL og SYNG Er du til fællesskab omkring brætspil og mad, eller en god gang fællessang, og er du ung under 30? Så er det her for dig. Sidste torsdag i måneden introduceres brætspil i Johannesgården, og der er lidt at spise.
Bor du uden for Skt. Johannes Sogn, og ønsker du at modtage kirkebladet med post, kan du tegne abonne ment på følgende måder:
• Torsdag d. 22. september
• Torsdag d. 17. november
