Risskov kirkeblad - Nr. 3 - 2018

Page 1

kirkebladet.nu

Risskov Hvorfor vĂŚlge at blive gift i kirken? - se side 4

Kirke

Juni, juli, august - Sommer 2018

Har du tid og lyst til at vÌre besøgsven? - se bagsiden


LIV OG ELEKT ”Vi tør ikke beskrive elektriciteten mellem to personer, men taler i stedet om prisen, beskriver udseendet, ikke blodstrømmen, søger ikke efter sandheden, uventede poesilinjer, de røde kys, men skjuler vores afmagt, opgivelse i opremsningen af kendsgerninger, den tyrkiske hær opruster, der var to graders frost i går, mænd lever længere end heste”. Citatet er fra Jon Kalman Stefanssons roman Englenes sorg.

Jeg holder meget af det. Der er sanselighed, kropslighed, elektricitet og ånd

2

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

på spil, der en fælles livsverden som viser sig, noget, som jeg tror, vi sukker efter, og umiddelbart må frydes over, når man hører eller læser det. Her åbner sig rum, som vi med uventet glæde finder os hjemme i. Her er højt til himlen og det dybeste mørke, afmagten og vitalitet side om side. Liv og elektricitet! Anderledes er det, når vi mest af alt er optaget af at beskrive kendsgerninger, prognoser, prisen eller hvordan noget sker. Fakta, såsom mænd lever længere end heste, aflader virkeligheden for liv og ånd - dens elektricitet.

Livet bliver fladt, uden dybde og perspektiv. Men jeg er bange for, at det stikker dybere - som Stefansson også er inde på. Jeg tror, at jeg gerne taler om kendsgerninger for at dække over afmagten. Og den – afmagten – er der ingen af os, der bryder os om at se ned i. Se ind i ensomheden, lade sig konfrontere med de kuldsejlede planer, tage del i dens andens sorg og det, der ikke vender tilbage. Det taler jeg også hellere hen over, med fakta og ord, der holder mig fast og som giver mig et øjebliks fornemmelse af, at jeg står på sikker grund og


RICITET! ikke foran det gab, som afmagten åbner foran mig. Hertil – og det er tæt på at være en dødssynd – står jeg i fare for, midt i min iver efter kontrol, at have for travlt til at glemme mig selv i et øjeblik. For slet ikke at tale om at overse eller føle elektriciteten mellem min elskede og mig, fordi noget andet var vigtigere. Det er vores hang til at ville ordne verden, til at kunne forklare den. Forestillingen om at vi kan rumme livet, vi skal udfordre os selv og hinanden i. Ikke at der er noget i vejen med videnskab og vores fælles stræben mod at

sikre os mod sult, sygdom og livets risici. Men der er mere at sige! Er der ikke? Her viser det sig, at vores lykke ikke ligger i kontrol og magt over livet. Lykken er det, vi kommer ud for, det vi udsættes for, der hvor vi glemmer os selv et øjeblik som f.eks. i kirkens rum i et fællesskab. I kirkens rum og den inspiration som kristendommen bringer med, er der elektricitet og fornyelse til mit liv at hente, når glæden er stor, med mit livs kærlighed i hånden. Esben Thusgaard ❚

Nyt Velkommen til vore 2 nye medarbejdere:

Graver Alan Corydon

Kirketjener Lisa Kock Nielsen Lisa administrerer og redigerer også vores facebook-side - husk fremover at tjekke opslag og begivenheder på siden. Vi glæder os til samarbejdet

Sæt kryds i kalenderen Det åbne menighedsmøde afholder vi i år i forbindelse med kirkefrokosten efter høstgudstjenesten d. 23/9- 2018 – læs mere i næste blad og på hjemmesiden, når tiden nærmer sig. Rie Vestergaard ❚

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

3


INTERVIEW

Hvorfor vælge at blive gift i kirken? - at opleve et uforglemmeligt fællesskab med familie og venner i kirkerummet Simone og Peter fra Risskov holdt deres bryllup i Risskov kirke i maj måned 2016. De fortæller her om overvejelser inden, oplevelsen på selve dagen og hvad det efterfølgende har betydet for dem. Vi sidder i Simones og Peters hyggelige stue en aften i april, hvor vi taler om deres bryllup for snart to år siden. Det blev en dag, som de ønskede, at det skulle være, og man mærker tydeligt i samtalen med dem, at de føler stor glæde ved at fortælle om dagen.

Simone og Peter

Overvejelser om at blive gift i kirken Inden brylluppet havde de taget sig god tid til at finde frem til, hvor og hvordan de kunne ønske deres bryllup skulle være. For Peter har det altid været klart, at når han skulle giftes, skulle det foregå i kirken. Det var Simone enig i. Kirkens

4

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

grundlag med de værdier og traditioner, der er kendetegn for kirkelige handlinger, har betydning for dem begge. De kommer ikke til gudstjenester om søndagen, men det er en selvfølge for dem at begivenheder, som bryllup, barnedåb og konfirmation finder sted i kirken. Derfor har det været vigtigt, at deres bryllup blev en festdag, de skulle fejre i kirken sammen med deres familier og venner. Før et kirkeligt bryllup taler brudeparret med den præst, der forestår vielsen. Parret har været meget glade for en ligeværdig samtale med præsten, som var meget lyttende og forstod, hvad der havde betydning for dem for eksempel at helheden i forbindelse med vielsen i kirken betød mere for dem end detaljer.

Bryllupsdagen, det er stort… For begge var vielsen i kirken fyldt med stor glæde. Da Simone gik op ad kirkegulvet og kunne se, at Peter stod og ventede på hende. Samme glæde oplevede Peter, da han så hende komme. I samtalen giver de udtryk for, at det, der betød allermest, var at stå sammen foran alteret og SE hinanden, at være helt tilstede sammen med den elskede og bekræfte at ville leve hele livet med vedkommende. Det gjorde et stort indtryk, og overraskede dem, at præsten holdt en meget personlig tale til dem, hvor udgangspunktet var den samtale, de havde haft inden brylluppet. Det var så tydeligt, at det var dem, det handlede om, at flere af deres gæster bemærkede det efterfølgende. Det vigtigste med hensyn til salmerne var, at de kendte dem, så alle kunne synge med og synge sammen. Desuden havde det betydning at stå i Risskov kirke, i et lyst og smukt kirkerum, hvor de befinder sig godt.

Betydning efter bryllupsdagen Da de skulle holde barnedåb i Risskov kirke, var det en speciel oplevelse for Si-

mone igen at gå op ad kirkegulvet med deres barn, fordi hun huskede, hvordan det var til brylluppet. Simone og Peter føler, at de har en relation til Risskov kirke, der nu er ”deres kirke”, som kan skabe en kontinuitet for dem og deres børn i forhold til kirkelige handlinger i deres liv. Simone kommer i kirken til Babysalmesang samt Salmedans og Rytmehans. Hun oplever en glæde ved at være i kirkerummet sammen med andre mødre med småbørn. Vi taler afslutningsvis om, hvad der for dem er forskellen på et kirkebryllup og en vielse på rådhuset. Simone og Peter har oplevet et uforglemmeligt fællesskab med familie og venner i kirken. De mener, at det kan man opleve uden, at det behøver at være en kæmpefest. De kan slet ikke forestille sig en borgerlig vielse, da kirken betyder noget for dem med de værdier og ritualer, der hører til, og som gør et bryllup i kirken festligt på en helt anden måde. Anne-Marie Frederiksen ❚

FAKTABOKS Risskov Kirke 2017 Antal kirkelige vielser: 21 Antal kirkelige velsignelser: 1 Kilde: http://sogn.dk/risskov/

Folkekirken i Danmark i 2017 Antal kirkelige vielser: 10.479 Antal kirkelige velsignelser af borgerligt viede: 1.370.

Århus 2017 Antal kirkelige vielser: 1558 Antal kirkelige velsignelser af borgerligt viede: 210 Kilde: Tallene er fra kirkestatistik udarbejdet af Danmarks Statistik for Kirkeministeriet.

Danmark 2017 Antal vielser kirkelige og borgerlige: 31 341 Lidt over hvert tredje par bliver gift i kirken. Hvert andet par bliver gift borgerligt (fx rådhuset). Hvert tyvende par bliver gift i udlandet. Kilde: Danmarks Statistik


Den 13. sæson står for døren i børne- og ungdomskoret - børn og forældre om glæden ved at synge Børnene siger: Det er dejligt at synge sammen med de andre piger, også selvom jeg ikke kendte dem før jeg begyndte til kor, og man får en masse nye venner... Det er hyggeligt, spændende, og man lærer en masse sange og salmer og har det sjovt.... Jeg bliver gladere af at være her... Kan stjernerne høre det, når vi synger ?... Jeg glæder mig altid til at komme herover, for jeg synes det er så hyggeligt... Når jeg synger, har jeg det som om jeg kommer ind i en anden verden, fordi musikken er så anderledes end den rigtige verden...

Forældrene siger: Vores datter fik allerede som børnehavebarn fornøjelsen af Britts engagement og musikkens mangfoldighed, hvilket fik hende til selv at opsøge muligheden for mere, og hun startede i Risskov børneog ungdomskor for to år siden. Det er blevet et frirum med gentagelser og hygge med de andre fra koret... Børnene får udlevet deres sangglæde i et hyggeligt og trygt miljø - der er en god stemning i børnekoret, funderet på kærlighed til både musik og børn... Også den personlige sangtræning ved Britt har helt sikkert givet hende et meget vigtigt afsæt ift sang... Der opstår et børnefællesskab på tværs af alder og skoler, som er noget særligt...

For os betyder koret i kirken meget. Børnene lærer både at synge og får et tilhørsforhold til den lokale kirke. Hver onsdag får vi en glad pige hjem, som fortæller om den gode oplevelse det er, at synge i koret - og nu vil lillesøster også være med... Vi synes det er en kæmpe gave at vores børn får lært så mange dejlige sange fra den danske sangskat, som er en ret essentiel del af vores allesammens dannelse, og som er noget de får med sig for livet. Vi oplever at vores datter ofte går og nynner og synger de sange, som hun lærer til kor - alene eller når hun er sammen med kor-veninder... Vi voksne har på denne bekostning lært flere nye sange, eftersom de flittigt bliver sunget på cykelturen, gå-turen eller bare som en stille nynnen... Hele familien har fået opfrisket mange skønne salmer og sange efter at vores datter er startet i koret... Begge vore piger synger i koret, og de oplever hvor positiv sang og musik er for både helt små børn samt de ældre og demente på lokalcentret ved deres koncerter... Koncerterne er en god mulighed for at børnene kan øve sig i at stå foran andre og opleve at gøre noget godt for andre; det er i øvrigt altid en fornøjelse at høre resultaterne af anstrengelserne, når børnekoret giver koncert... De bliver endvidere udfordret, når der skal opvises til forskellige arrangementer. Her skal der bæres en “uniform”: tyl og hvide bluser, der øves opstilling, og tonerne skal lyde rigtigt. Men alle børnene virker rolige under Britts kyndige hånd, og Eriks støttende orgelspil... ...Også det at de oplever glæden ved at dele deres egen glæde for at synge når de synger for de ældre på plejehjemmet, og når de synger til f.eks. Himmellyd i Risskov Kirke... Tilknytningen til kirken giver anledning til at hele familien kommer i kir-

ken, med tid og ro til (efter)tanke, hvilket er godt for alle, i en travl - og til tider hektisk - hverdag for en familie på 5!... ...Og det er rigtig fint, at de store i koret ( ungdomskoret ) får mulighed for at synge med ved bryllupper, og får individuel stemmetræning... Vi som forældre synes det er en stor gave, at vores datter oplever det nærvær, som Britt og Erik skaber omkring musikken og sangen.. Britt Trusbak og Erik Haumann ❚ RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

5


Gudstje Bedre Juni

Lørdag d. 2. juni Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste v. Susanne Kramer Madsen

Søndag d. 8. juli

Søndag d. 26. august

6.s.e. trin Matt. 19,16-26

13.s.e. trin Matt.20,20-28

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Karen Margrethe Trolle Viholm

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Susanne Kramer Madsen

Søndag d. 15. juli

Tirsdag d. 28. august Kl. 11.30 Høstfest på Jasminvej v. Hanne Marie Houkjær

7.s.e. trin Matt.10,24-31 1.s.e.trin Luk.12,13-21

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Hanne Marie Houkjær

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Susanne Kramer Madsen

Søndag d. 22. juli

Søndag d. 3. juni

8.s.e.trin Matt.7,22-29

Torsdag d. 7. juni Kl. 19.00 Gudstjeneste i Hospitalskirken v. Carsten Clemmensen

Tirsdag d. 28. august Kl. 15.00 Gudstjeneste på Hørgården v. Hanne Marie Houkjær

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Hanne Marie Houkjær Søndag d. 29. juli

September

9.s.e.trin Luk.12,32-48 eller Luk.18,1-88

Søndag d. 10. juni 2.s.e. trin Luk. 14,25-35

Kl.10.00 Gudstjeneste v. Karen Margrethe Trolle Viholm Søndag d. 17. juni

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Susanne Kramer Madsen Tirsdag d. 31. juli Kl. 15.00 Gudstjeneste på Hørgården v. Susanne Kramer Madsen

Søndag d. 2. september 14.s.e.trin Joh.5,1-15

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Hanne Marie Houkjær Søndag d. 9. september

3.s.e.tri Luk.15,11-32

15.s.e.trin Luk 10,38-42

Kl.10.00 Gudstjeneste v. Hanne Marie Houkjær

Kl.10.00 Gudstjeneste v. Susanne Kramer Madsen

August

Søndag d. 24. juni 4.s.e.trin Matt.5,43-48

Søndag d. 5. august

Kl.10.00 Gudstjeneste v. Susanne Kramer Madsen

10.s.e.trin Matt.11,16-24

Tirsdag d. 26. juni Kl.15.00 Gudstjeneste på Hørgården v. Karen Margrethe Trolle Viholm

Juli

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Susanne Kramer Madsen Søndag d. 12. august 11.s.e.trin Luk.7,36-50

Kirkebil:

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Karen Margrethe Trolle Viholm

Til gudstjenester og arrangementer, som Menighedsrådet står for, kan man blive befordret til og fra kirke. Bestilling på alle hverdage til kirkekontoret. Tlf. 86 17 99 33. På lørdage eller tidlig søndag morgen kan bestilling ske til Aarhus Taxa, Tlf. 89 48 48 48

Søndag d. 19. august Søndag d. 1. juli

12.s.e.trin Matt.12,31-42

5.s.e.trin Matt.16,13-26

Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Hanne Marie Houkjær

Kl.10.00 Gudstjeneste v. Hanne Marie Houkjær

Søndag d. 9. september Kl. 16.00 Musikgudstjeneste m. Maria Malmø v. Susanne Kramer Madsen

Børnekirke: I forbindelse med søndagsgudstjenesterne er der børnekirke for de mindre børn i tidsrummet fra efter dåben i kirken og frem til nadveren.

6

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018


nester Musikgudstjeneste med Maria Malmø Søndag den 9. september kl. 16.00 i Risskov Kirke Sæt allerede NU X i kalenderen ved d. 9. september til efterårets første musikgudstjeneste med den århusianske sangerinde Maria Malmø, der debuterede sidste år med albummet: ”We come from the stars”. Ved gudstjenesten deltager Maria Malmø med band, dansere og lyd- og lysinstallationer i kirkerummet. Maria Malmø skriver personlige og følsomme sange, og er blevet sammenlignet med bl.a. Björk, Eivor og Oh Land. For Maria Malmø er det først og fremmest kunsten og mødet med lytteren, der er det vigtigste i hendes musikalske virke. Maria fortæller selv et sted at:

Maria Malmø

”Jeg drømmer om at røre mennesker med min musik – at nå ind til folks og mit eget inderste. Det kan musikken, tror jeg, uden alt det udenom. Jeg tror oprigtigt på,

at der er brug for kunst, som kan tale til menneskehedens gode side – at der i den grad er brug for det i en verden, der er på randen af selvudslettelse.” Susanne Kramer ❚

Familie- og dåbsgudstjeneste Lørdag den 2. juni kl. 11.00 Der spilles klaver til denne gudstjeneste, det er Mathias Jæger, som er pianist og medlem af kirkens kor, som spiller. Vi synger både gamle og nyere salmer. Hvis der er børn blandt dåbsgæsterne, kan de sidde på madrasser øverst i kirken, så de lettere kan følge med. Susanne Kramer ❚

Mathias Jæger

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

7


Salmeleg og Salmedans og Rytmehans - Sang og musik i kirken med de små Salmeleg for dig og mig: 0-1 år Musik, sang, rytmik og bevægelse. Salmesang er et tilbud om en nær stund med din baby i kirkens rum i hyggeligt samvær med andre. Medbring en dyne eller et tæppe, I kan sidde/ligge på. Holdene begynder mandag d. 20/8-2018 og inddeles efter alder Hold I : 9.30-10.15 Hold II: 10.45 – 11.30

Salmedans og rytmehans hold I: 1-3 år Med udgangspunkt i det lille barns enkle univers synger vi sange og salmer, som man kan knytte lege, billeder og bevægelser til.

Højskoleeftermiddage Højskoleforedragene foregår i sognegården og er gratis, men husk en 20’er til kaffe og kage. Se program for alle efterårets højskoleforedrag i næste nummer af kirkebladet. Højskoleudvalget ved Karen Lund, Lene Hübertz, Ulla Scäfer

Tirsdag 4. september kl. 14.30 Maleren og kirkekunstneren Sven Havsteen Mikkelsen Carsten Winther, Bibliotekschef ved Hjørring Bibliotek 1985-2008 Ingen dansk maler har udført så omfattende et kirkekunstarbejde i form af altertavler, glasmosaikker og farvesætning af kirker som Sven Havsteen Mikkelsen, der boede på Tåsinge Ærø de sidste 50 år af sit liv Mere end 70 kirker i Danmark, Norge, på Færøerne og Grønland nåede han at udsmykke i en periode på mere end 40 år, fra 1956 og helt frem til hans sidste år i 1999.

8

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

I foredraget præsenteres Sven Havsteens farverige og dramatiske liv, hans samarbejde med bl.a. malerkollegaen Oluf Høst, forfatteren Martin A. Hansen og sønnen Alan samt den store indflydelse hans adoptivfar Ejnar Mikkelsen fik ved at tage den unge Sven med på ekspeditioner til ❚ Grønland og hvalfangst på Færøerne.

Holdet begynder mandag d. 20/82018 Hold I: 15.15-16.00

Salmedans og rytmehans hold II: 3-5 år Begrebsverdenen udvider sig og vi lader fantasien tage os omkring. Vi taler om det, vi synger om, gør og leger og vi lærer musikkens grundelementer – puls, rytme og melodi at kende. Holdet begynder mandag d. 20/82018 Hold II: 16.15-17.00 Se kirkens hjemmeside www.risskovkirke.dk for tilmelding og flere informationer. Lotte Føns ❚

hvor dagens tema illustreres via PowerPoint, og hvor menighedsrådene byder på en forfriskning. Tidspunkt: Lørdag den 15. september kl. 14.00. Mødested: Vejlby sognegård Henrik Falkenskov ❚

Gospelkoret Great Joy 4-kirkesamarbejdet

Byvandring i det gamle Vejlby ”DEN FINE GAMLE FRUE OG HENDES TRE KØNNE DØTRE” Lokalhistorisk forening indbyder sammen med 4-sogns-samarbejdet mellem Vejlby, Risskov, Ellevang og Skelager sogne til en byvandring gennem det gamle Vejlby. Fhv. provst Jens Ole Henriksen vil under vandringen fortælle om, hvordan landsbyen omkring den gamle middelalderkirke i Vejlby (den fine gamle frue) i løbet af 1900-årene voksede og blev til en stor forstad med hele tre nye sogne og tilhørende kirker (de tre kønne døtre): Risskov kirke i 1934, Ellevang kirke i 1974 og Skelager kirke i 1990. Byvandringen slutter i Vejlby sognegård,

Mødes igen efter sommerferien d. 3. september kl. 19.30 Koret et stort men har plads til nye medlemmer, så mød op, hvis du har lyst til at synge både svingende og stille gospel. Læs mere på facebook.com/Great-joyRisskov eller kontakt koret på joy@gmail.com Tage Svendsen ❚

Basarkredsen Basarkredsen mødes i sognegården kl. 14.30 følgende torsdage i efteråret 9/8,23/8,6/9, 20/9,4/10, 18/10,1/11, 15/11. Kom og vær med hvis du har lyst til at strikke, hækle, sy eller har nye ideer til julepynt eller andre sjove ting, vi kan sælge i basaren. Else Pedersen ❚


Sorggruppen – et fælles frirum Der er jo mange, der bare lader som ingenting Tavsheden kender alle børn, der har mistet. `Da min far døde, var det som om jeg blev usynlig’ siger Emma på 9 år, og de andre børn i sorggruppen nikker, for hun er ikke alene med den oplevelse. Børn, der har mistet, føler sig i sagens natur anderledes, udenfor og alene - deres liv er pludseligt ikke længere som før eller som alle de andres. Dertil kommer at mange oplever, at både venner og voksne i hverdagen undgår dem eller undlader at tale om det tab og den sorg, som nu er blevet deres virkelighed. Det fortvivlende for børnene er, at sorgen ikke forsvinder, blot fordi vi ikke taler med dem om den, de må derimod tumle med den alene. Det er en stor og ubærlig tung opgave for et barn. Børn, der går i sorggruppe, deler denne byrde med hinanden. De møder forståelse og hører andre fortælle om oplevelser og følelser, de selv har. På den måde bliver sorgen konkret og synlig, og på den måde får børnene et frirum, hvor de kan sige alt det, de ikke kan sige andre steder.

Nu må du da være kommet over det Noget andet, der er rigtigt svært for børnene at magte selv, er, at omgivelserne sjældent har forståelse for den tid, det tager at gennemleve et tab. Lige efter dødsfaldet er det så åbenlyst for alle omkring børnene, at der er behov for særlig omsorg og støtte, men børnene oplever oftest at denne forståelse for deres situation forsvinder hurtigt. Skolen, vennerne og andre i deres hverdag, der

ikke selv har prøvet at miste, har svært ved at forstå, at de stadig halve eller hele og flere år efter tabet stadig kan reagere. Når de kommer til at græde, bliver stille og indadvendte, er i dårligt humør, ryster, har ondt i maven eller i hovedet, mødes de ofte med ’nu må du da være kommet over det.’ Den sætning har topplacering på sorgbørns egen liste over, hvad ingen bør sige til børn, der har mistet. Og med rette. Det er tungt at bære et tab, men en yderligere tyngde også at bære på manglende forståelse.

Sorggruppen er et fælles frirum Ingen børn kommer nogensinde bare over den store sorg, det er at miste i barndommen, men de fleste kan heldigvis komme videre og lære at vandre med sorgen som følgesvend. Det er her sorggruppen kommer ind. Vi mødes 1½-2 timer cirka hver anden mandag eftermiddag. Børnene spiser boller og drikker kakao, mens de fortæller, hvad der er sket siden sidst. Så holder vi en lille pause, spiller et spil, leger, går ud og får lidt frisk luft. Derefter tager vi fat på dagens emne, som vi ofte har valgt i fællesskab. Vi reflekterer i fællesskab over udsagn som f.eks. ’Man kan godt være glad udenpå og trist indeni på én gang’, vi går sammen to og to og taler om en god oplevelse med den afdøde far/mor/søster/bror, hvorefter vi omsætter oplevelsen til en collage, en tegning eller et billede, vi ser film, der sætter fokus på at miste og taler om de tanker, det sætter i gang. Eller vi går en tur på kirkegården og får en snak om at dø og om kister,

kapeller, begravelser og gravsteder. På den måde vender vi tilbage til dødsfaldet, tankerne, oplevelserne og følelserne på mange forskellige måder. Og over tid løsner smerten sig langsomt, så glæden og livet vender tilbage, og tabet og sorgen ikke længere er altoverskyggende. På den måde udspiller sorggruppen sin egen rolle som et fælles frirum i en svær periode i børnenes liv. Nogle børn har brug for at være med i ½ år, andre i 2 år. Både vi og børnene fornemmer tydeligt, når det er tid til at forlade gruppen. Så tager vi afsked, men lukker aldrig døren – det er altid muligt at ringe til os, komme på besøg i gruppen eller vende tilbage. Rie Vestergaard ❚

Faktaboks Sorggruppen i Risskov Sognegård er et åbent tilbud til alle 7-12 årige børn uanset tilknytning til folkekirken. Gruppen er organiseret under Folkekirkesamvirket og sorggruppelederne er uddannede og arbejder frivilligt. Det er muligt at komme med i gruppen, så hvis du kender børn, der har mistet og kunne have brug for dette tilbud, er du velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Eva Taps: evataps@gmail.com - tlf. 28 45 79 40 Rie Vestergaard: rievester@gmail.com - tlf. 21 63 53 83

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

9


Septembers himmel er så blå I lighed med sidste år arrangeres der igen i år en sognetur til Løgumkloster Refugium, denne gang fra den 7. til den 10. september

tenen ind i den blå: Vi skal synge sammen efter Højskolesangbogen ved undertegnede og en af refugiets pianister. Mandag formiddag er der litteratur på programmet: Sammen med sognepræst og litterat Anette Jensen skal vi i den islandske forfatter Jon Kalman Stéfanssons univers, inden vi efter frokosten forlader refugiet og forventer igen at være ved Risskov kirke ca. 15.30.

Vi ankommer til refugiet ud på eftermiddagen fredag – og efter indkvartering og kaffe / kage i pejsestuen, vil der være tid til at finde sig til rette i de smukke omgivelser, inden aftenens program begynder med spisning kl. 18, efterfulgt af en aften i musikkens tegn i selskab med sanger og komponist Aksel Krogslund Olesen. Lørdag formiddag skal vi møde forstander Helle Skaarup, der vil fortælle om sin vej til refugiet i Løgumkloster. Herefter skal vi over middag med en lokal guide på opdagelse i byen, hvor vi bl.a. skal se markedspladsen med skulpturen af refugiets stifter, ’gøglerpræsten’ Anders Bork Hansen, i samtale med to gøglere. Byturen slutter på museet Holmen, hvor vi ser udstillingen med de originale tegninger til Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins. Om aftenen deltager vi sammen med refugiets øvrige gæster i kirkekoncerten i Løgumkloster Kirke. Søndag skal vi ud i det blå: Vi begynder med at køre syd for grænsen, til Flensborg, hvor vi skal besøge Helligåndskirken, som er hovedkirke for de danske menigheder i Sydslesvig. Kirken, der ligger midt på gågaden, blev i 2013 – efter inspiration fra Christianskirken i Fredericia – udsmykket af Bjørn Nørgaard med tre store glasmosaikker og en stor bronzeskulptur. Værkerne, der samlet har fået titlen

10

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

koster pr. person (inkl. bus· Turen transport, ophold med fuld forplejning og program): 2.895 kr. i delt dobbeltværelse – og 3.195 kr. i enkeltværelse.

Løgumkloster Refugium

Pinseporten, har alle motiver, der relaterer til Pinsen og Helligånden: Bebudelsen, Jesu dåb og disciplene, der modtager Helligånden. De tre glasmosaikker er desuden knyttet sammen med symbolerne for tro, håb og kærlighed: kors, anker og hjerte. Sammen med den lokale menighed deltager vi her i gudstjenesten kl. 10 ved pastor Jacob Ørsted – og får efterfølgende fortalt om kirkens historie og om Bjørn Nørgaards udsmykning. Efter besøget i Helligåndskirken, kører vi til en af de mindste menigheder i Flensborg, sandsynligvis Sporskiftet. Her kan vi spise vor medbragte frokost – og høre lidt mere generelt om, hvordan det er ’at være dansk kirke’ i Sydslesvig. Turen fortsætter gennem Flensborgs gamle bydel, forbi havnen og museumshavnen med de historiske sejlskibe – og et fint kig op til Slesvig Holstens største museum Museumsberg, der troner højt oppe. Vel hjemme på refugiet skal vi om af-

menighedsråd støtter turen · Risskov med et tilskud til transporten. afgår fælles bus fra Risskov · Der kirke fredag, den 7. sept. kl. 13.00 – og retur fra Løgumkloster mandag, den 10. sept. kl. 13.00 program i kirken og sog· Yderligere negården. og nærmere oplysnin· Tilmelding ger: Løgumkloster Refugium,

·

tlf. 74 74 33 01 eller undertegnede. Turen gennemføres ved 20 deltagere. Vel mødt!

Susanne Rysgaard · Turleder: fhv. efterskolelærer og sognepræst Mobil: 30 34 41 60 Husk pas – og bemærk, at der · NB. er en lille ændring i søndagens program i forhold til det trykte program. Susanne Rysgaard ❚


KONTAKT Præster Kirkebogsførende sognepræst Hanne Marie Houkjær Gyldenrisvej 7 8240 Risskov Tlf. 23 11 50 49 e-mail: hmho@km.dk Sognepræst Susanne Kramer Madsen Skovbakkevej 33 8220 Brabrand Tlf. 60 45 96 08 e-mail: skm@km.dk Sognepræst Karen Margrete Trolle Viholm Tlf. 52 50 32 43 e-mail: kamv@km.dk

Hospitalspræst Carsten Clemmensen Jeppe Aakjærsvej 52 8230 Aabyhøj Tlf. 30 31 01 96 e-mail: chcl@km.dk

Hospitalspræst Kirsten Stoklund Larsen tlf. 24 24 68 12 e-mail: ksla@km. dk

Pilgrimspræst i Aarhus Stift Elisabeth Lidell Tlf. 22 37 19 50 e-mail: elisabeth@lidell.dk www.elisabethlidell.dk www.pilgrimsvandring.dk

Kirkekontor Kordegn Lars Behrmann Solbakken 2, 8240 Risskov tlf. 86 17 99 33. E-mail: risskov.sogn@km.dk Åbningstid: mandag-fredag kl. 9.30–12.30 Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder Bjørn Hessellund Dinesen, Solbakken 2, 8240 Risskov, tlf. 86 17 99 34. E-mail: bd@risskovkirke.dk Åbningstid: mandag-torsdag kl. 12.30–13.30, fredag kl. 11.30–12.30. Kirkegårdslederen træffes i øvrigt på kirkegården mandag–torsdag kl. 7–15, fredag kl. 7–12.30 Organist Erik Haumann, tlf. kirken 86 17 99 37. E-mail: britt.trusbak.erik.haumann @gmail.com Kirketjener Jan Kvistgaard, tlf. kirken: 86 17 19 86. E-mail: jk@risskovkirke.dk Fridag: mandag Menighedsrådets formand Rie Vestergaard, Casper Møllers Vej 21, 8240 Risskov, tlf. 21 63 53 83. E-mail: rievester@gmail.com

Børne- og ungdomskor Korleder Britt Trusbak Haumann, tlf. 86 17 73 01 og 22 89 46 13 britt.trusbak.erik.haumann@gmail.com Århus Y’s Men’s Club „Nordstjernen“ Marinus Hansen, Krathusvej 18, 8240 Risskov, tlf. 86 17 85 08 De grønne pigespejdere www.pigespejder.dk/risskov, Gruppeleder: Desirée Nyborg, tlf. 86 26 29 02, mobil: 24 44 54 02. E-mail: desireenyborg@gmail.com Ellevang-Risskov FDF www.fdfellevang.dk, Kredsleder: Margrete Aakjær Christiansen, tlf. 30 28 82 40, E-mail: aakjaer.c@gmail.com Besøgstjenesten Kontaktperson: Ellen Michelsen, tlf. 86 17 79 43 / 40 19 75 28 Babysalmesang Ved Lotte Føns Tilmelding på kirkens hjemmeside: www.risskovkirke.dk Sorggruppe for børn Sorggruppen for børn mellem 7–12 år Rie Vestergaard: E-mail: rievester@gmail.com, tlf. 21 63 53 83. Eva Taps email: evataps@gmail.com, tlf. 28 45 79 40 Gospelkor www.facebook.com/GreatJoy/Risskov Korleder Nana Lærke Petersen E-mail: gospelkoretgreatjoy@gmail.com Basarkredsen Else Pedersen, tlf. 86 21 36 52 Forum for singler: Jytte Feddema, tlf. 86 17 42 78 Nyhedsbrev Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev om kommende arrangementer og gudstjenester på www.risskovkirke.dk

Næste blad Deadline for stof til bladet: mandag den 16.7.2018 Sendes til Rie Vestergaard: villakirken@gmail.com Ansvarshavende: Anne-Marie Frederiksen og Rie Vestergaard

www.risskovkirke.dk

Layout: Søren Kirkemann Tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

11


154

Har du tid og lyst til at være besøgsven? Så har besøgstjenesten brug for dig Besøgstjenesten ved Risskov Kirke er et tilbud til mennesker, der på grund af ensomhed, manglende kræfter, dødsfald blandt de nærmeste, skilsmisse eller andet, ønsker regelmæssig kontakt. Tjenesten formidler kontakt til dem, som ønsker èn at tale med. Der er til stadighed brug for besøgere – både mænd og kvinder – som regelmæssigt kunne tænke sig at besøge et andet menneske. Vi er 14 besøgsvenner i gruppen, og vi mødes en gang om året, hvor vi taler frit om, hvordan det går med besøgene. Vi har selvfølgelig tavshedspligt! Det er ikke kun den besøgte, der har glæde af samværet. Også for den besøgende kan det være givende og inspirerende at bruge en lille del af sin tid på et andet menneske. I det første besøg deltager kontaktpersonen og besøgsvennen, og vi aftaler sammen besøgstider og gensidige forventninger og ønsker. Kontaktperson: Ellen Michelsen, tlf. 40 19 75 28

TAK 11 millioner gode kroner blev der samlet ind i Danmark d. 11. marts 2018 og heraf 27.357 kr. i Risskov i forbindelse med årets sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp.

12

RISSKOV KIRKE · Sommer 2018

Stor tak til alle, der mødte op og tog en gåtur rundt i sognet og tak til alle der tog venligt mod indsamlerne og gav et bidrag. Vi ses igen søndag d. 10. marts 2019 På indsamlingsgruppens vegne Rie Vestergaard ❚


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.