Marts - maj 2017 13. årgang nr. 46 www.tostrup-roum.dk
Sognet Tostrup · Møldrup · Roum
Side 2-3 Og det var det - eller: Tak! - eller: Hvordan siger man farvel?! Side 4 Siden sidst Side 5 Og hvad så? Kommende arrangementer i Tostrup og Roum sogne Side 6 Min salme Side 7 Det nye menighedsråd Side 8 Afskedsfest for Robert Side 9 En gravsten i Tostrup Side 10 Sognekalender og diverse Side 11 Klubber og foreninger Side 12 Gudstjenester
Afskedsfest for Stine og Robert Ryholt
2
Af Robert Ryholt Sognepræst
”
Vi lever i nuet, og vi lever hurtigt, der er ikke plads til ridser i lakken.
Og det var det - eller: Tak! - elle I går stod jeg for sidste gang foran alteret i Tostrup kirke. Femten år er gået. Meget er sikkert sket i dit liv, kære læser, og i sognenes liv, og minsandten: også i mit. I går efter kirkegang spiste og sang vi sammen i Tostrup forsamlingshus. Der var taler. Behjertede ord og gode minder. Også sjove minder. En taler (en lokal fotograf med konditallet i orden) huskede fra hans og mit første møde, hvordan han havde set mig sætte ratlås på min fine Toyota Carina II (12 år gammel og kun lettere brugt). En ratlås i Tostrup! Ja, det kan jeg selv grine af og nu forstå, hvorfor det er morsomt. Og sådan kunne man blive ved. Jeg holder dog her. Jeg kom hertil for 15 år siden og faldt pladask for Roum og Tostrup kirker. Begge to. De er ellers forskellige, ligesom menneskene i de to sogne. Kirkerne er som din gamle mor. Hold af hende, som hun er. Med de særheder, hun nu har. Se på hende med kærlighed. Ja, elsk din kirke - og din mor. Næste gang du er i Roum kirke, så betragt døbefonten. Se på den! Så rund den er! Ikke »rundt på gulvet«, for den står solidt, selvom den læner sig lidt ind mod muren i korbuen, men den er nærmest moderlig rund. Hvis man må sige det… Og næste gang du er i Tostrup kirke, så lad din hånd strejfe indermuren, tyk og massiv, og lad dit blik glide henover murens mange buler. Den er som den er. Derimod er døbefonten i Tostrup mere regelmæssig end Roums åndelige badekar. Jeg husker, hvordan gamle
Elmar Bertelsen altid lige skulle støtte sig til fonten, når han var undervejs i altergangen, på vej op eller på vej ned til bænken igen. Elmar boede vist engang på Nørdam, i min tid boede han i Møldrup; nu hviler han med Jesus. Dåben kan bære også dig. Prøv engang! Jeg elsker de to smukke huse. Pas godt på dem! Det vil sige: Brug dem! De er fine at se på, men der skal synges og bedes i dem; prædikes og lyttes og spises: »Smag og se, at Herren er god!«. Smag, for ser du kun kirkens ydre skal (uanset hvor tyk den er), kender du ikke kirkens hemmelighed: Jesus gavmildt tilstede. Du bliver ikke et bedre menneske af at gå i kirke. I hvert fald ikke med garanti. Til gengæld kan du stole på, at her er du velkommen som du er, uanset hvem du er og kan gå derfra som et frit, lettet menneske: »Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde«. Og hvor ellers kan man egentlig det? Kirken er Guds hus, eller som det hedder i en moderne salme om kirken (nr. 331): I kirken holder Helligånden »åbent hus for både høj og lav«. Apropos »moderne«: At passe godt på vores smukke kirker i Tostrup og i Roum vil ikke blot sige: at bruge dem - men at bruge dem ret! Der er gået femten år, men jeg husker stadig fra de første år, hvrdan vi sad på kirkebænken og ventede på bedeslagene. Jeg husker - stilheden i kirken. Den stilhed kan jeg godt savne, og når jeg her og der i ny og næ støder på den, nyder jeg den. Det er jeg sikkert ikke ene om. Andre erklærer, at de nyder, at www.tostrup-roum.dk
er: Hvordan siger man farvel?! det ikke længere er så stift og formelt i kirken, men mere afslappet. Jeg forstår, hvad de siger, men vi har alle mulige andre fine og gode huse og steder at samles, hvor vi enten bogstaveligt eller billedligt talt kan »smide »slæverne« op på bordet« og »slappe af«: hjemme, på kroen, i forsamlingshuset, i håndboldhallen eller på stadion - men hvor har vi, der er stille? Måske i retssalen eller på operationsstuen, men ikke på biblioteket, ej heller altid i kirken. Den stille kirke kan ellers give os noget, som vi kun finder få andre steder - som når dommen skal afsiges eller kirurgen trække snittet: Alvor. Kirkens indretning og arkitektur - den tunge granit, det ene fremadvendte fokus mod alteret i øst - Guds Søns offer! - den ophøjede prædikestol, de indespærrende og ubekvemme kirkebænke, knæfaldet (ja, selve ordet knæfald!) - vidner om et hus, der vil disciplinere og lære fra sig. Disciplin og disciple. Derfor beder vi indledningsvist: »Herre, jeg er kommet ind i dit hus for at høre…«. Altså: ikke for at snakke. Hvordan nemlig kunne høre, hvis vi ikke lytter? Med hvilken forventning går vi til kirke? Når vi skal hjem, lyder det så: »Herre, jeg takker dig, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre!«. Måske har jeg fejlet her? I en hel del af mine femten år her prædikede jeg ikke om, hvad folk skulle gå ud at gøre, når de forlod kirken. Heri mente jeg at være luthersk. Det, vi skulle gøre, var at tro og i øv-
www.tostrup-roum.dk
3
rigt ikke være så selvoptaget. Blot tro! Luther sagde nemlig, at gerningerne naturligt flød af troen. Derfor prædikede jeg - efter fattig evne - om tro og til tro. Mere om Guds kærlighed og mindre om menneskers. Måske er jeg de senere år blevet mindre luthersk og mere discipel af apostlen Paulus? Jeg har lært meget gennem de sidste femten år. Mange ting jeg gerne ville have vidst og kunnet, allerede da jeg kom til Himmerland. Sådan hænger livet bare ikke sammen. Og derfor må jeg blot takke jer for alt, hvad I har givet - hvad enten det har været i gudstjenestens fællesskab eller i konfirmandstuen med unge eller gamle; eller det har været ved alvorlige samtaler under glædestårer, eller de sorgfulde dråber, eller de bitre. I har ofte givet meget i form af tillid; forhåbentlig i ny og næ jeg har formået at gengælde den tillid. Tak også for den omsorg nogle af jer meget konkret har vist en ofte uværdig præst og hans familie. Tak for hver åben dør, hvert smil, hver ærlighed. Og der var dem, der - Gud være lovet! - bad for mig. Tak! Gud velsigne jer alle som én, i Jesu navn. Robert PS: selvom apostlen Paulus ikke mener, vi bør rose os af andet end Jesus, må jeg indrømme, at jeg er meget stolt af mine konfirmander - alle år - men ikke mindst: i år. Fotos fra sammenkomsten efter Roberts afskedsgudstjeneste i Tostrup kirke 8. januar. Fotograf: Ketty Nielsen, Roum.
4
Siden sidst Allehelgen er en ganske særlig dag i kirkeåret. Med stor både folkelig og kristelig tyngde. Vi mindes vore kære. Dem vi ikke kunne holde fast og ikke holde oppe og ikke holde i live – og vi fejrer det evige livs håb ved Jesu sejr over døden og bekræfter således troen på, at vore kære er i Guds stærkere, gode hånd. Formelt set er gudstjenesten til Allehelgen ikke synderligt forskellig fra den almindelige gudstjeneste uden nadver, men enkelte ting skiller alligevel dagen ud: Pårørende til årets døde siden sidste Allehelgen modtager invitation pr. brev; vi læser navnene op på årets døde og ærer i en stille stund deres minde; der er mulighed for at tænde et lys ved døbefonten (»dåbens lys er tændt, når livet slukkes«); og endelig har vi gennem efterhånden mange år haft tradition for at lægge en særlig musikalsk tyngde den dag; som oftest med cello-spil. Celloens dybe klang stemmer hjertet på en svært forklarlig måde. Alt dette gentog sig, da vi d. 6. november atter fejrede Allehelgen i vore kirker. Æret være vore kære døde i Guds hånd! [Strengt taget omtalt i sidste nummer af kirkebladet, men det er en vigtig dag.] Et andet folkekært arrangement, som vi efterhånden nok må kalde en tradition, er »Syng Julen ind«. En blanding af koncert, sangaften og gudstjeneste, hvor vi i
løbet af to aftener i to adventsuger får taget hul på julesangen og derigennem også får forkyndt juleglæden for hele vort folk. Siden sidst - er Tostrup og Roum midlertidigt »præsteløse« og såmænd også uden fast kirkesanger, da præstefamilien Ryholt har rykket teltpælene op og er flyttet til Havnbjerg sogn på Als for at være præstefamilie der. (Se nærmere på side 2-3). Normalt er denne side forbeholdt egentlige begivenheder og arrangementer, men vi gør en undtagelse: Tostrup kirke var gennem det meste af januar sat ud af drift. Kirken blev indvendigt kalket. Derfor skulle alt interiør - alter, bænke, døbefont, orgel og prædikestol - dækkes af og beskyttes, så arbejdet kunne gå i gang. (Arbejdet skal efter planen gå i gang d. 9. januar, netop som jeg skriver disse ord.) Er resultatet pænt? Kom i kirke og døm selv! Første gudstjeneste i Tostrup kirke efter indvendig kalkning var Kyndelmisse*. Denne gudstjeneste har måske et lidt svært-bestemmeligt kristeligt indhold, men hos os har det noget at gøre med lys og sang og pandekager i konfirmandstuen og mere sang, og det er en populær og folkelig dag, både i kirke og »stue«.
Og hvad så? På grund af blandt andet menighedsrådsvalg og forsinket konstituering i Tostrup menighedsråd, samt pludseligt præsteskifte er der ikke fattet særlig mange planer for arrangementer i foråret i Tostrup og Roum sogne. Betyder det, at der ikke bliver nogen arrangementer i sognene? Næppe. Det betyder dog, at annoncering vil finde sted i lokalaviser, på hjemmesiden og ved gudstjenestens bekendtgørelser.
Kommende arrangementer i sognene
Imidlertid bør I sætte kryds i kalenderen ud for torsdag d. 30. marts kl. 19.00, hvor vi i Tostrup og Roum sogne markerer 500året for den lutherske reformation. Vi har inviteret sognepræst Maria Louise Sønderby Andersen og billedhugger Henning Elving til at komme og fortælle om »Luther og kunsten«. Kom og vær med til at markere en af de største og vigtigste kulturelle og religiøse omvæltninger i verdenshistorien.
www.tostrup-roum.dk
Sangaften Onsdag d. 1. marts kl. 19.30 i konfirmandstuen Tostrup.
Vi har gode naboer i Hvam. Ofte samarbejder vi om arrangementer, så som friluftsgudstjenesten på Borup hede 2. pinsedag (også sammen med naboerne i Ulbjerg, Lynderup og Låstrup sogne). Det er godt at samarbejde og til tider nødvendigt. Og selv når vi »klarer tingene selv«, kan vi godt gøre opmærksom på hinandens gode ideer og arrangementer. Hvam kirke har inviteret komponisten og musikeren Erik Sommer til en aften onsdag d. 29. marts kl. 19.30. Det er vel nærmest en garanti for opløftende sang og musik.
5
6
Min salme Af Bente Pedersen, Tostrup
»Altid frejdig når du går« er min yndlingssalme, og det har det været så langt tilbage, jeg kan huske. Salmen/sangen er skrevet af præsten og digteren Christian Richardt. Jeg har læst mig til, at det faktisk ikke er en salme, men en væbnersang, som indgår i syngespillet »Tornerose« fra 1867. Her synges sangen af væbneren, da han lige er gået gennem tjørnehækken og kommer ind på slottet.
Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende, selv om du til målet når først ved verdens ende! Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse! Med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse! Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller. Chr. Richardt
1867. Salmen er brugt både i fredstid og i krigstid. Den er Melodi: Dagen går med raske fjed derfor optaget i sang- og salmebøger pga. dens historie og dens enkle tolkning af det kristne budskab. Salmen er også optaget i den norske salmebog. Den blev brugt som samlingspunkt under besættelsen af Danmark under 2. Verdenskrig. Derfor har jeg nu fået en større forståelse for salmens betydning for min far, som var aktiv under 2. Verdenskrig. Salmen har fulgt mig gennem hele min opvækst og i voksenlivet.
Altid Frejdig når du går ... gå frejdigt gennem livet selvom du får modgang, der er en, der leder dig på rette vej Aldrig ræd for mørkets magt ... Jeg har altid, hvis jeg var bange eller ked af det sunget salmen inde i mig selv og bedt Fadervor, og så har jeg følt mig tryg og rolig igen. Kæmp for alt hvad du har kært ... kæmp for alt du har kært i alle livets forhold, og hvis man tænker på alle dem, der har kæmpet for Danmark under krigen, er det kampen værd, og man skal aldrig give op.. Mit eget forhold til salmen startede med, at min morfar sang den for min søster og mig, da vi var små. Han var ikke den store sanger, men han var glad for denne sang. Da vi kom i skole, afsluttede alle sammenkomster og skolefester med, at alle stod op og sang salmen, inden vi gik hjem. Da jeg fik mit første barnebarn Sofia og skulle få hende til at sove, var det også denne salme, jeg sang om og om igen, indtil hun sov. Min far døde i september, og det var en af salmerne, vi sang ved hans bisættelse. Da vi satte hans urne ned på Tostrup kirkegård, afsluttede vi med at synge netop denne salme. Et kærligt farvel med den dejlige salme. www.tostrup-roum.dk
7
Det nye Menighedsråd Der har i efteråret været valg til menighedsråd. Det har krævet en ekstra arbejdsindsats i denne forbindelse i begge sogne. Tak herfra skal lyde for den gode indsats. Det er med glæde, at vi fra Tostrups side kan ønske Roum tillykke med deres nye menighedsråd. Anderledes ser det ud for Tostrup menighedsråd, der ikke opnåede at blive udfyldt. Alle medlemmer i det gamle menighedsråd valgte i første omgang ikke at genopstille, og det gav lidt udfordringer, da der kun var tre nye kandidater.
• Stine Ryholt har pr. 31/12-2016 opsagt sin stilling som kirkesanger, derfor skal vi skal have fundet en ny kirkesanger. • Så skal vi have ansat en organist. Den fun gerende organist i kirkerne er ansat i et vikariat. • Sidst men absolut ikke mindst har Robert opsagt sin stilling hos os for at søge nye udfordringer; det vil han selv fortælle om andetsteds i bladet.
Vi var efterfølgende til møde i Bispegården den 2. november hos biskop Henrik Stubkjær. Han har herefter besluttet, at der skal udskrives udfyldningsvalg. Forarbejdet til valget kommer til at ligge i det første kvartal i 2017.
Et stor tak herfra skal lyde til Stine og Robert for den tid, de har virket i embedet i sognet. Og vi ønsker Stine og Robert al mulig held og lykke i deres nye virke og hverdag i det sønderjyske. Håber de vil falde godt til i deres nye omgivelser.
I skrivende stund og indtil det nye menighedsråd er udfyldt er vi to konstituerede i Tostrup menighedsråd. Indtil videre kan siges, at det er et generationsskifte, da begge »kun« er lige omkring de 50, taget alderen i betragtning i det afgående menighedsråd. Vi takker det gl. menighedsråd for deres indsats.
Tirsdag d. 6. december var der »Syng Julen Ind« i Tostrup kirke. Viborg Damekor samt Kirkeuglerne sang julen ind. Der blev efterfølgende serveret kaffe; det foregik i kirken. Kaffen blev brygget af vores graver Lars, og Kirsten Meincke havde bagt småkager. Der var god tilslutning til dette arrangement.
Det bliver en travl tid for Tostrup og Roum menighedsråd med tre nyansættelser:
Fra d. 9. januar 2017 bliver vores kirke i Tostrup kalket indvendigt af Murerfirmaet Ejnar Nielsen, og han har lovet at være færdig til 2. februar, hvor der er »kyndelmisse«. Vi ser frem til at se resultatet, for vi må sige, at den trænger til en opfriskning indvendig. Det er ca. 18 år siden, at kirken sidst er blevet kalket indvendigt.
d
hedsrå Roum menig
he Jensen Formand: Birt : Svend Høgh Næstformand n n: Jytte Laurse Kontaktperso Nielsen Kasserer: Elin lice Petersen A e: Kirkeværg
Det er en rigtig spændende tid vi går i møde, og foråret er lige om hjørnet.
Af Søren Kastberg, formand for Tostrup menighedsråd
”
Et stor tak herfra skal lyde til Stine og Robert for den tid, de har virket i embedet i sognet.
8
Af Birthe Jensen, formand for Roum menighedsråd
Afskedsfest for Robert Søndag d. 8.januar holdt sognepræst Robert Ryholt sin sidste prædiken i sognet.
Robert og Stine fik mange ord, tak og lykønskninger med på vejen.
Tostrup kirke var fyldt med børn og voksne, som medvirkede til en festlig gudstjeneste.
Det var en hyggelig, munter og alvorsfuld dag for alle.
I forsamlingshuset havde menighedsrådet sørget for opdækning, så det var plads og mad til alle.
Robert fortsætter præstegerningen i Havnbjerg sogn på Als.
www.tostrup-roum.dk
9
En gravsten i Tostrup 12. oktober 1901 viedes i Løvel Kirke slagter Anders Jacobsen af Møldrup (f. 12/ 12 1868 i Tostrup) til pige Ane Kirstine Jensen af Hauris (f. 8/ 12 1876 i Løvel). De fik seks børn: Niels, f. 1903; Ane Marie, f. 1905; Thora f. 1906; Emma, f. 1907; Jacob, f. 1908; Sigurd, f. 1909. Sigurd var en rimelig kendt kunstmaler; Grethe Thougård har fortalt om ham i »Lokalhistorisk Årsskrift 2011«. I 1922 købte parret Afholdshotellet, Møllegade 2 i Møldrup. Afholdshotellet var oprettet i 1903, og blev nu omdannet til slagterforretning. Det er stadig et af Møldrups smukkeste huse. Efter faderens død i 1951 drev sønner-
Ane Marie Jacobsen, født: 1905 død: 1979
www.tostrup-roum.dk
Da Bjerregrav ny skole blev bygget i 1962, blev Niels Jacobsen ansat som pedel der, og Jacob Jacobsen drev forretningen videre alene, indtil nogle år før sin død i 1996. Vi, der ikke er helt nye, husker stadig, at hos slagter Jacobsen var man sikker på kvaliteten var i orden. Både de tre søstre og Jacob var ugifte og blev boende i barndomshjemmet til de døde. Jacob døde sidst, i 1996.
Thora Jacobsen født: 1906 død: 1971
Ane Kirstine Jacobsen født: 08.12.1876 død: 16.04.1949 Anders Jacobsen født: 12.12.1868 død: 16.09.1951
ne Niels og Jakob, der også havde deltaget i driften i faderens tid, forretningen videre.
Emma Jacobsen født: 1907 død: 1991 Jacob Jacobsen født: 1908 død: 1996
Af Søren Larsen og Niels Ole Andersen
”
Det er stadig et af Møldrups smukkeste huse
DIVERSE
SOGNEKALENDEREN Marts
10
Hver anden uge »Oase-café« i Oasen i Søndergade 23 tirsdag kl. 09.30-11.00 i ulige uger. Marts
d. 14. & 28.
April
d. 11. & 25.
Maj
d. 9. & 23.
Andagt på Toftegården onsdag kl. 14.30-15.00 i lige uger.
Ons.
1.
kl. 19.30
Sangaften i konfirmandstuen.
Tir.
7.
kl. 19.30
Tale ved Steen Palmqvist i Oasen.
Ons.
8.
kl. 19.30
Tale ved Aage Nielsen, Viborg, i Oasen.
Tor. 9. kl. 19.30
Tale ved missionær Henrik Dideriksen, Skive, i Oasen.
Tor.
Bibelaften i Oasen.
23.
kl. 19.30
Tor. 30. kl. 19.00
Sogneaften i konfirmandstuen i Tostrup om »Martin Luther og kunsten«. Sognepræst Maria Louise Andersen, Kvols og billedhugger Henning Elving.
April Fre. 7. kl. 18.00
Familieaften i Oasen med Hanne Pedersen, Herborg.
Begynder med fællesspisning.
Tor.
Bibelaften i Oasen.
20.
kl. 19.30
Maj Tirs. 9. kl. 19.30
Viborg kredsens forårsmøde i Houlkær kirke. Tale Kaj Bohsen.
Tor. 18. kl.19.30
Møde i Oasen ved Henning Hollesen, Aulum.
www.tostrup-roum.dk
Klubber og foreninger KFUM Spejderne
KLF, Kirke & Medie
mødes til fælles aktiviteter i spejderhuset, Ahornvej, Møldrup.
Kontaktperson: Birthe Jensen, tlf. 30 22 52 33.
Bæverne og Ulve: Bh.kl.-4. kl.: Tirsdag kl. 18.30-20.00. Juniorspejder: 5. kl. og opefter: Torsdag kl. 19.00-21.00. Kontaktperson: Jørgen Møller, tlf. 86 69 15 06.
KFUM & KFUK Folkekirkens ungdomsarbejde. Mødes til fælles aktiviteter og drøftelse af Bibelens budskab. Mødes hver anden onsdag kl. 19.30. Kontaktperson: Jette Madsen, tlf. 27 52 22 05.
VIKRA Viborg Kirke Radio
11 Kirkebil Kirkebilen kører til gudstjenester og sogneaftener. Pris tur/retur kr. 20,00.
sender hver søndag kl. 2021 på 93,8 eller 107,3 Mhz
Kirkebilen skal bestilles senest kl. 16 dagen før på tlf. 21 31 21 31.
Indre Mission
Indlæg til »Sognet«
OASEN Søndergade 23, Møldrup
… modtages med tak. Har du noget til »Sognet« - en god idé - et spørgsmål bemærkninger til noget, du har oplevet i kirken - en kommentar til livet - et ønske - så send det eller mail det til:
Kontaktperson: Lars Iversen, tlf. 98 54 68 12.
Tostrup Præstegård, Tingvej 80, 9632 Møldrup
Abonnement Sognet udsendes hvert kvartal frit til alle husstande i Tostrup og Roum sogne. Fremsendes udensogns mod p.t. 100 kr. pr. år. Stof til næste udgave senest: 1. marts til redaktionen, evt. på mail birthedines@live.dk
www.tostrup-roum.dk
www.tostrup-roum.dk
126 Sognepræst Embedet passes af nabopræster. På telefonsvareren på tlf. 86 69 10 03 oplyser hvem der kan kontaktes. Kirkesanger Pt. er stillingen vakant Graver (Tostrup) Lars Iversen Tlf. 40 94 21 79 Graver (Roum) Lene Yde Tlf. 27 14 16 21 Tostrup Menighedsråd Formand: Søren Kastberg Tlf. 20 78 02 88 Roum Menighedsråd Formand: Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33 »Sognet« udgives af Tostrup og Roum menighedsråd. Redaktion: Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33 Søren Kastberg T lf. 20 78 02 88 Alice Petersen Tlf. 86 69 19 05 Jytte Laursen Tlf. 23 95 62 40 Svend Høgh Tlf. 26 59 54 94 Sats og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S Tlf. 97 17 11 22
Gudstjenester
Tostrup
Roum
Søndag 26. feb. Fastelavn 14.00 Familiegudstj. Søren Tolstrup Christensen
Søndag 5. marts 1. s. i fasten 19.00 Niels-Peter Lund Jacobsen Søndag 12. marts 2. s. i fasten 10.30 Aage Nielsen Søndag 19. marts 3. s. i fasten 10.30 Aage Nielsen Søndag 26. marts Midfaste 9.30 Kirsten Krab Koed
På grund af den uafklarede præstesituation se vedrørende gudstjenester i Tostrup og Roum kirker mere information i lokalavisen, samt på www.tostrup-roum.dk