Ullerød kirkemagasin - Nr. 1 - 2019

kirkebladet.nu

dinkirke

I kirken er der plads til at fejle...

Gospel giver glæde og håb Fællesskab, sang & selvværd i Ullerød Kirke Bønner bliver sendt op i himlen med helium balloner til en pastagudstjeneste

Ullerød Sogns kirkemagasin om tro og liv |December 2018|

3 6 12 #dinkirke |

1

#forord

Nyt kirkemagasin Du sidder her med det sprit-nye kirkemagasin fra Ullerød kirke. Vi håber på at det bliver rigtig godt modtaget.

Torben Ebbesen, redaktør

åndelig opbygning og fællesskab i kirken til søndagsgudstjenesterne.

Hvis ikke du allerede har opdaget det, så er bladet nyt i sit Lone fortæller om sine år som sanger i gospelkoret i kirformat og nyt i indhold. Meningen er, at det fremover skal ken. Hvordan det giver hende glæde og energi at synge i have en anden funktion end hidtil. Selve kalenderdelen, et stort fællesskab. Her efterlyser de desuden flere mænd hvor man kan se, hvornår der er gudstjeneste osv. til koret! Så måske er det noget for dig? bliver en separat folder, man selv kan tage i jeg skrevet om danskernes tro som I Ullerød kirke er Selvethar kirken, når man kommer forbi. Man kan »skrabelod«. Om det så giver gevinst selvfølgelig også se kalenderen på kireller en nitte kan man måske finde ud vores fornemste kens hjemmeside https://ullerødkirke.dk af ved at læse artiklen.

I Ullerød kirke er vores fornemste opgave at formidle evangeliet til alle generationer på mange forskellige måder. I kirkemagasinet viser vi med ord og billeder glimt fra kirkelivet. Vi håber at det giver dig mere lyst til at deltage.

opgave at formidle evangeliet til alle generationer på mange forskellige måder...

I magasinet vil vi fremover bestræbe os på at vise livet i kirken på en ny måde. Det skal ske ved hjælp af interviews, artikler, klummer og billeder, som alt sammen illustrerer de mange ting der foregår i kirken.

På forsiden er der et billede af en af de aktiviteter vi jævnligt afholder, nemlig pastagudstjeneste. Den slags gudstjenester er meget populære hos børnefamilierne. Temaet var »bøn«. Det gav anledning til at snakke om, hvorfor vi ber vi til Gud, hvordan vi gør det og hvilken virkning det har i vore liv. Børnene lavede deres egne personlige bønner på en lap papir og bandt dem fast til en heliumfyldt ballon. Ballonerne blev derefter sendt op til Vor Herre i Himlen - I helt bogstavelig forstand. Det blev et ret festligt syn, og det blev anskueliggjort, hvordan bøn er noget helt konkret, som vi alle kan tage del i.

Artiklerne i magasinet handler om de forskellige måder vi er kirke på i Ullerød. Bl.a. fortæller vi om studiegruppen: »Tanker, tro og take away«, som handler om kirkehistorie.

Jesper fortæller om, hvordan hans liv blev vendt rundt efter en tid med alkoholmisbrug og hvordan han finder

Kirke- kulturmedarbejder Tine Matthews skriver om »Fælleskab, sang og selvværd« via børnekoret i kirken.

Børnene nyder at synge sammen og særligt når de optræder til gudstjenester, på plejehjemmet osv.

Journalist Svend Løbner har interviewet og taget billeder af nogle af minikonfirmanderne omkring deres projekt med døbefonte og hvad de synes om at gå til minikonfirmand. I den alder »leger« man kristendommen ind i børnene og det er rigtig sjovt og berigende for både børnene og os.

Vi har også skrevet om Ullerødgruppen. Gruppen er et vigtigt netværksarbejde mellem foreninger og institutioner her i sognet. Bl.a. står Ullerødgruppen bag den årlige Sankt Hans fest på Grundtvigs Højskole, vælgermøder, foredrag m.v.

På sidste side i magasinet opfordrer vi jer til at deltage i årets sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Her bliver vores kristne tro omsat til handling. Vi kan bruge alle jer som gerne vil gå en rute i sognet. Vi har over 40 ruter, som gerne skulle dækkes af 2-3 personer på hver.

På landsplan giver det som regel mere end 14 mill. kroner til de allerfattigste af vores medmennesker.

God læselyst!

#kolofon Kirkemagasinet #dinkirke udgives af: Ullerød sogns menighedsråd Redaktion: Anja Radmer, Dorthe Rovsing, Tine Matthews og Torben Ebbesen Hjemmeside: ullerodkirke.dk | Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Forsidefoto: Pastagudstjeneste 2018

2 | #dinkirke

Jesper kom på ret køl:

#interview

I kirken er der plads til at fejle

Jesper Bitschmark dulmede sine følelser i et voldsomt alkoholmisbrug. I dag kan han mærke sig selv igen og glæder sig over i kirken at høre om en almægtig Gud, der tilgiver.

- I kirken er der plads til, at jeg kan fejle og angre. I kirken finder jeg ro. Her får jeg et billede af den almægtige Gud; her får jeg sat ord på, at Jesus har taget synderne på sig, at vi er tilgivet.

Ordene kommer fra 26-årge Jesper Bitschmark, der trods sin unge alder har nået at leve et temmelig omtumlet liv. Et voldsomt alkoholmisbrug var ved at køre ham i sænk. Men 12-trinsprogrammet Anonyme Alkoholikere hjalp ham ud af misbruget, og gudstjenesterne i Ullerød Kirke fylder nu på med nyt livsindhold:

ALKOHOL ØDELAGDE DET HELE Jesper Bitschmark er født og opvokset på Bornholm og begyndte at komme i Ullerød Kirke for et år siden.

- Jeg startede op med min datter, der gik til »De små synger«, som er salmesang for de 1-3-årige. Derefter var det ikke så farligt at komme i kirken, når man nu havde været i kirkerummet.

Jesper læser til civilingeniør på DTU i Lyngby og er i øjeblikket i gang med specialet, som skal afleveres sidst i januar.

Karrieren er sat på skinner, men alkoholmisbruget var ved at ødelægge det hele, indrømmer Jesper.

Som 23-årig - Det er en time, der er meget godt givet - Jeg kommer fra en familie af alkoholikeud. Jeg skal ikke sidde og kigge på min havde jeg fået nok re, hvor vi ikke indrømmer det. Som 23telefon. Jeg skal være fokuseret her i en årig havde jeg fået nok og meldte mig og meldte mig til time. Og så er det meget rart at være til Anonyme Alkoholikere, som jeg nu har en del af noget større. Jeg synes, at jeg Anonyme været en del af i næsten tre år. Jeg havde får noget åndelig erfaring ud af det. Her haft et tiltagende alkoholforbrug, og jeg Alkoholikere. lærer jeg at omgås andre og opføre mig orkunne ikke længere klare livet på livets bedentligt. Det synes jeg er en god ting at tage tingelser. Jeg stoppede så med at drikke, og med fra kirken. Der er rummelighed, forståelse tænkte at det var vejen frem, og nu skulle alt nok og ærlighed. blive godt. Men da jeg stoppede med at drikke, vidste jeg ikke, hvordan man skulle leve.

GEMTE SIG UNDER DYNEN Da Jesper nu ikke længere var dopet af alkohol, begyndte alle fortrængte følelser at dukke op.

- Jeg blev ædru med en forventning om, at: »Jeg sætter proppen i flasken og får livet tilbage«. Men pludselig banker alle de følelser på, som jeg har drukket mig væk fra. Jeg ender i en tilværelse, hvor jeg ligger under dynen, og ikke engang aner, hvordan jeg skal børste tænder eller gå i bad.

Det blev et langt sejt træk at komme ud af den depression: - Jeg brugte et helt år på at arbejde mig op til at få en hverdag og se verden i øjnene, uden at tænke at alle var nogle idioter. Jeg måtte indse, at det handler om øjnene, der ser.

Jesper holder en kort pause, inden han fortsætter.

- Min kæreste, som nu er min kone, har været vidne til hele denne her proces. Vi var kærester tre år, inden jeg blev ædru, så hun har set mig køre mig selv i sænk og komme ud af det igen.

#dinkirke |

3

VILLE SLUKKE FOR FØLELSERNE

LYDER SOM EN GAJOL-ÆSKE

I dag kan han forstå, hvorfor han drak.

I Anonyme Alkoholikere lærte han om »de højere magter«, men i kirken blev gudsbegrebet mere konkret:

- Jeg har lært, at det ikke er mængden, jeg har drukket, men mønsteret jeg har drukket med, der har været problematisk.

Det har aldrig været en eller to øl - jeg har drukket for at slukke for mine følelser. Hvad enten det var positive eller negative - jeg har ikke kunnet rumme noget af det.

- Jeg havde et meget bredt gudsbegreb, som var kærlighed.

Men i kirken fandt jeg ud af, at denne her store almægtige Gud har taget synderne på sig gennem Jesus, og at vi er tilgivet. Det var rart at få sat nogle flere ord på, uden at jeg følte, at jeg skulle opfinde mit eget gudsbillede.

Så du var næsten følelsesløs med en skal omkring dig?

- Ja! Og så stopper jeg med at drikke, og så banker hele lortet på. Så skal jeg lære at forholde mig til, at når jeg er såret, føler jeg sådan her, og når jeg er glad, føles det sådan. På den måde har jeg fået mit følelsesregister igen i løbet af de her tre år.

ANGRER OG LÆRER AF FEJLENE

Det har en tro og en tillid til, at det hele nok skal gå.

Og det sidste år har han så fået en masse at tænke over.

- Jeg vil prøve at forstå Gud. Der er klogere hoveder end mig, der har prøvet at forstå sig på Gud uden at lykkes. Men jeg arbejder med et gudsbegreb, der er kærlighed og rummelighed. Han kan rumme, at vi fejler. Vi er jo mennesker, så det er ikke et spørgsmål om hvis vi fejler, men når vi fejler.

Det synes jeg er en stor ting, at denne institution, kirken, kan rumme. At det at være menneske også er at træde ved siden af en gang imellem.

Jesper tænker en stund, inden han fortsætter: - Når jeg har lavet rod i den, er jeg godt klar over, at det ikke var særlig smart. Men jeg er også klar over, at hvis jeg angrer helhjertet og mener, at det, jeg gjorde, var forkert, så har jeg lært noget af det, fastslår han.

4 | #dinkirke

- Det har givet mig en tro og en tillid til, at det hele nok skal gå. Det lyder som en hel Gajol-æske. Men de store linjer er tegnet op. Jeg kan bestemme, hvad jeg skal have til aftensmad og hvilket tøj jeg tager på, men de store linjer er malet op. Jeg følger givet mig bare efter og nyder turen!

Og når livet så skal leves, har man brug for noget at styrke sig på:

- Jeg har nogle venner i fællesskabet, som også har gravet sig ned i Bibelen og har kunnet hjælpe mig igennem. Jeg har for eksempel en ven, som gav mig lektier for og gav mig 250 sider for ad gangen i Det Gamle Testamente, og så fik jeg nogle lydfiler med evangelierne.

LIVET ER STORT Jesper Bitschmark er kommet så meget ovenpå, at han nu kan tage ud og holde foredrag: - Det er helt vildt at få lov til at fortælle sin livshistorie på en halv time. At jeg er gået fra at drikke mig til »black-out«, fordi jeg ikke kunne se mit ansvar i øjnene, til at blive ædru og ikke kunne komme ud af sengen og så til nu, hvor jeg sidder her med kone og barn og barn på vej. Mit liv er fuldt af gaver. Gaver og mirakler!

- Da jeg var ude at gå tur med min kone og datter i weekenden, måtte jeg også spørge: »Har du ikke lyst til at tude, når du holder hende i hånden?«. Det er jo så stort! Den lille hånd dér - så bliver det ikke større!

I ULLERØD KIRKE

Tanker Tro & Take away Lige nu er gruppen i gang med vækkelsesbevægelserne. Til et møde for nylig gennemgik vi perioden fra 1840-1870, hvor De Grundtvigske Vækkelser, Indre Mission og Luthersk Mission opstod. Her kom vi tæt på troen og den tid vi selv er børn af.

MEN HVAD BETYDER KIRKEHISTORIE FOR MENNESKER I DAG? Linda og Torben Ebbesen har nu i 3 år tilrettelagt og ledet »Tanker, Tro og Take away«. Take away? Fordi gruppen altid begynder at spise noget take away-mad sammen inden de går i gang.

Historien lærer os, at vi intet lærer af historien! Sådan lyder et mundheld.

Men det er bestemt ikke tilfældet i Ullerød Kirke. Her mødes i øjeblikket 17 personer for at lære om kirkens 2000-årige historie og debattere, hvad vi kan bruge den til i dag. Vi taler bl.a. om kirkens tilblivelsesproces, hvor forskellige magtfulde trosretninger og trosperspektiver har taget livtag med hinanden.

Sognepræst Torben Ebbesen holder som regel et oplæg.

Da vi startede i efteråret 2015 begyndte vi i kronologisk orden med perioden fra år 0-400 og gik videre derfra.

Nogle af de spørgsmål vi bl.a. har taget op har været: • Hvilke problemer opstår, når troen skal indkredses til en trosbekendelse?

• Hvad er Helligånden for en størrelse?

• Hvilke forskellige historiske trosparadigmer finder vi i dag?

Vi har rørt ved aktuelle spørgsmål om tro, religion og livstydninger.

Kirkehistorien kan bruges til at blive klogere på, at folkekirken og andre kristne kirkesamfund som vi har i dag kommer ud af en historisk tilblivelsesproces. De forskellige perspektiver på troen har kæmpet om en plads, der med tiden har opnået teologisk anderkendelse på forskellig vis i forskellige trossamfund. Nogle kan undre sig over »hvordan folk kan være så uenige?« som èn i gruppen gav udtryk for. Svaret kunne være: »Men det har troende mennesker jo altid været!«. I 2000 år har kirkefolk debatteret med hinanden: Hvordan skal troen og Bibelen udlægges? Hvad er den rette lære?

I debatterne spørger Linda ind til hvad folk undrer sig over, hvad de fik med fra oplægget, og hvad der rørte sig i dem under oplægget. Det kan åbne op for nye erkendelser og vinkler på emnerne som kan berige debatterne. Vi søger ikke at opnå entydige svar på de forskellige spørgsmål og holdninger. Vi deler dem, debatterer dem og lader spørgsmålene stå åbne.

Måske sidder der én fra Indre Mission og en fra den grundtvigske del af folkekirken, og så kan der opstå en aha-oplevelse af, at »vi har jo tro, der ligner hinandens, det er blot forskellige facetter, vi fokuserer på«.

Man kan faktisk lære noget af historien - også kirkehistorien, som kan gøre os klogere på vores egen tro.

#dinkirke |

5

#interview

Korsanger:

Gospel giver glĂŚde og hĂĽb

6 | #dinkirke

Lone Krüger har sunget i Ullerød Gospelkor i seks år. Ifølge hende spreder musikken håb og glæde til både sangere og publikum.

Mandag aften kan ofte være en træt affære. Første arbejdsdag efter weekenden trækker tænder ud, og når man endelig kommer hjem, har man mest af alt lyst til at smide sig på sofaen.

Men i Ullerød er det en anden sag. I kirken mødes 30-35 sangere fra Ullerød Gospelkor hver uge klokken syv til gospelsang.

En af dem er Lone Krüger, som har været med i koret siden 2012: - Mandag aften kommer jeg tit træt hjem fra arbejde. Jeg tænker nogle gange, at jeg næsten ikke orker at tage herover. Men når jeg så går herfra, er jeg fyldt med energi! Det giver virkelig meget. Det giver en masse glæde, fortæller hun.

- Lige nu er vi i gang med at øve »You raise me up«, som er en Josh Groban sang, og den tror jeg bliver så flot.

BRINGER GLÆDE TIL DE DEMENTE Det er efterhånden blevet en tradition, at koret synger ved byens juletræstænding d. 1. december og i kirken mindst én gang hver sæson. Derudover tager koret gerne ud i lokalområdet og synger koncerter på for eksempel kræmmermarkeder og plejehjem. Særligt én oplevelse står klart i Lone Krügers erindring:

GOSPEL OG GÅSEHUD

Selvom man er helt slukket i blikket, kan der tændes en gnist.

- Vi var ude på et plejehjem her i byen, hvor der var en del demente. De sad helt sammensunkne, da vi kom, men efter et par sange lyste de op. Én bød endda en af korets mænd op til dans. Det synes jeg var en af de bedste koncertoplevelser. Dér kan man se, hvad musik kan gøre. Selvom man er helt slukket i blikket, kan der tændes en gnist.

HÅB FOR DEN NEDTRYKTE Gospel udsprang netop ud af fortvivlelse og undertrykkelse hos de amerikanske slaver i midten af 1800-tallet. Her fandt de trøst i de bibelske historier, som blev inkorporeret i den afrikanske sangtradition call and response.

I dag er slaveriet afskaffet, men filosoffer taler om, at det postmoderne menneske stadig er slavebundet. Vi er slaver af præstationssamfundet, slaver af sociale medier, slaver af evig selvrealisering. Fjenden eller undertrykkeren er uklar, og derfor bliver fjenden os selv. Konsekvensen er ikke undertrykkelse (på engelsk: oppression), men depression.

- Selvfølgelig har vi ikke traditionelt slaveri i dag, men man kan jo godt føle sig nedtrykt og ydmyget. Der tror jeg, at det er en befrielse at få lov at stå og synge gospel, reflekterer Lone.

Lone glæder sig til at opføre sangen med koret og bringe det positive budskab videre: - Jeg håber, at publikum får gåsehud, bliver berørt af det og synes, at det er fantastisk.

Mange af sangene er jo religiøse, men det er ikke sikkert, at alle i koret er troende. Alligevel tror jeg, at de har stor glæde af at synge dem.

GOSPEL ER FOR ALLE Det er nemlig lige meget, om du er troende eller ej, om du har sangerfaring, eller hvor gammel du er. Ullerød Gospelkor er for alle, fortæller Lone, der selv ingen sangerfaring havde, da hun begyndte i koret: - Før jeg startede i koret, havde jeg aldrig sunget tidligere.

I folkeskolen fik jeg at vide, at jeg ikke kunne synge, så det har jeg holdt mig fra. Det var nok lidt et traume for mig. Men da der var en workshop i kirken, tænkte jeg, at jeg kunne give det et forsøg. Når jeg står blandt de andre i koret nu, kan jeg mærke, at det bliver bedre.

EFTERLYSES: FLERE MÆND! Dog er der særligt én gruppe, som er savnet i koret: - Vi har kun 2-3 mænd i koret i øjeblikket. Så vi ville blive rigtig glade, hvis vi kunne få lidt flere mænd med. De to første gange er gratis, og derefter kan man tilmelde sig. Om ikke andet kan man altid komme og se og høre, om det kunne være noget. Det er ikke så farligt, forsikrer hun med et smil.

Koret starter sin næste sæson i januar og er åbent for tilmeldinger. #dinkirke |

7

Troen som et skrabelod?

Torben Ebbesen, sognepræst

Det var den tidligere biskop i Roskilde, Jan LindJeg tænker ofte, at det er synd, at folk tror så lidt om deres hardt som engang udtalte: Danskernes forhold til egen tro. For troen har man - eller også har man den ikke! troen er som et skrabelod. »Det kan godt være de Det er ligesom en kvinde der venter barn. Enten er hun graser lidt grå og neutrale ud udenpå, men man skal vid eller også er hun ikke. Man kan ikke »måske« være graikke skrabe ret meget i overfladen før brudstykker vid. Eller »lidt« gravid. Enten er man det, eller også er man af den kristne kulturarv og kristen tro bryder frem«1. det ikke! Sådan er det også med troen. Og jeg tror at mange Modsat har sognepræst Henrik Højlund, fra Kingos af dem der siger, at de har for »lidt tro«, eller ikke tør kalde Kirke på Nørrebro udtalt: »Danskernes kristensig selv for »rigtig kristen« har en fuldgyldig tro, som mådom er som et skrabelod. Skraber man ske blot ikke er særlig tydelig for personen selv. lidt i den kristelige overflade, vil man Og derfor bliver den heller ikke til så meget i de fleste tilfælde finde en nitte«2. glæde, gavn og vejledning som den kunne Jeg tænker Hvem har mon mest ret? blive.

Når jeg som præst har samtaler med folk enten til dåb, vielser eller til bisættelser kommer vi naturligvis ofte ind på, hvordan vi har det med kristendommen, troen på Gud, og vores tilhørsforhold til samme. Jeg har mange gange hørt folk sige noget i retning af: »Jamen jeg tror ikke så meget - måske tror jeg nok, at der er et eller andet der oppe, men jeg er ikke sådan rigtig kristen«.

ofte, at det er synd, at folk tror så lidt om deres egen tro.

For troen har man eller også har man den ikke!

I den tid vi lever i, kan man ellers godt have brug for troen. Der er virkelig mange ting, der trækker i en skæv retning i vores samfund i disse år.

F.eks. den truende globale opvarmning, mistilliden som breder sig i samfundet pga. skandaler hos dem vi burde kunne se op til i folketinget og i de store virksomheder i vort land. Og den allestedsnærværende stressfaktor over at skulle være »på« i alverdens digitale sammenhænge. Eller blot tanken om jeg måske ikke slår til de steder, hvor jeg gerne skulle slå til. Jo, der er nok der truer hverdagens trygge rammer.

Og her er det Gud forsøger at prikke os på skulderen og sige. »Jeg er lige her«. »Jeg lever og vil gerne vandre med dig - hver dag«. »Du er velkommen til at lægge alle dine bekymringer over til mig og fortælle mig om alle frustrationerne«. - Og, »jeg vil gerne flytte mere tydeligt ind hos dig og give dig min kraft til at være i alle frustrationerne, hvis du vil have det« - og »du må endog få ny energi og trøst i troen, hvis du ber om det«.

Gud møder os gennem andre mennesker, gennem bibelen, gennem kirken, gudstjenesten og mange andre steder.

Spørgsmålet er blot, om vi ser ham gennem de ting der møder os.

Jeg har mange gange frustreret lagt mine problemstillinger over til Vor Herre. Og jeg har erfaret, at han svigter aldrig.

Han kan godt tøve - langt mere end jeg bryder mig om. Men på mystisk vis er problemerne altid blevet løst i løbet af noget tid, eller også giver han mig kræfterne til at bære dem

8 | #dinkirke

og bærer selv med. Og når jeg kikker efter i ugerne og månederne der er gået, - kan jeg se Guds hånd igennem mit liv.

Hver gang jeg vender tilbage til ham bliver det til stor velsignelse, trods alle de problemer jeg kommer med. Han er den klippegrund jeg ikke kan leve foruden. Grundlaget i mit liv ville forsvinde som en bro, der braser sammen over en dyb kløft uden ham.

DEN USYNLIGE OG SYNLIGE GUD Gud har både en usynlig og en synlig side. Den usynlige Gud er ham, vi kan blive vildt frustrerede over. Det er når noget helt vilkårligt som sygdom, svigt, modstand, nederlag, trusler og frygt rammer os. Ja, når verdens skæve gang giver sig udslag i meningsløs lidelse. Vi ved ikke hvorfor tilværelsen/ skæbnen rammer os med dette eller hint. Vi må dog stadig tro, at det, der sker, ikke er uden for Guds almagt. Når der sker katastrofer, og uskyldige mennesker rammes af sult, krig eller andre ting, kan vi ikke vide hvorfor. Det er den »Usynlige Gud«, som har sat det i gang i tidernes morgen.

Men vi vil heller ikke nå til fuld forståelse af det, for Guds tanker er så meget højere end vores. Og det er ikke menneskets lod at udgrunde Guds tanker. »Den synlige Gud« derimod har vi lært at kende gennem Jesus Kristus, som kom til jord for at løse mennesker ud af det ondes og dødens greb. Ham kan vi forholde os til. Jesus viste sin synlige guddommelige kraft mange gange, da han helbredte syge, udfriede besatte fra deres dæmoner, løste knugede mennesker fra deres skam og skyld: Han tændte lys, glæde og kærlighed midt i mellem mennesker. Ja, midt i mørket og undertrykkelsen. Gud blev synlig og Guds rige blev synligt på jord med Jesus.

Men Jesus var også hellig. Så hellig at han blev vred, når gudstroen blev misbrugt. I vores tid bliver der ofte vendt op og ned på godt og ondt, så det er svært at kende forskel.

Men når alle grænser bliver opløst, bliver alt også ligegyldigt. Det er det ikke for Gud, og værdien i livet består i, at noget er sandt og noget er forkert. Jesus er sandheden, den sandhed om godt og ondt, som holder os på plads i livet.

Uden at blive holdt fast på sandheden er vi som et skib, hvor roret er gået i stykker.

Jesus var så anderledes end mange af denne verdens ledere og førere. Jo, nogle af denne verdens ledere har også træk der ligner Jesus og de er værd at følge. Men mange af dem har ikke.

Jesus er »Den synlige Gud«, som opstod fra de døde og lever i dag. Derfor kan vi bede til ham hver dag, og følge ham og tro at han går med os. Hans ord er lige så aktuelt som for 2000 år siden. Og hvis vi tør tage vores »usikre lille tro« alvorligt og leve i dialog med Jesus i dagligdagen, da vil vi også erfare hans indgriben i vore liv. Han lader os ikke i stikken. Han er den side af Gud, som skaber »orden i kaos«.

Han viser at Gud ikke har forladt os.

Nogle gange skal vi igennem ting vi ikke forstår, men han vil give os kræfterne til det. Og i fællesskabet kan vi hjælpe hinanden. For Jesus kom netop for at vi skulle dele kraften, troen og livet med hinanden. Derfor er kirken her. Derfor er det kristne fællesskab der. Derfor er troen ikke forsvundet på jorden endnu.

Den er måske ikke så bevidst hos os, som den burde være.

Men, den bliver nok aldrig 100 % som den burde være netop fordi vi blot er mennesker.

Men Jesus opgiver os ikke af den grund: Som tidligere biskop i Helsingør Stift Johannes Johansen digtede det i salme 478: v. 2. I dåben har du givet os

dit Himmerig i eje,

selvom du vidste, vi i trods

gik bort fra dine veje. v. 6.

O Herre, hvor skal vi gå hen? din dør er altid åben.

Her taler du til os igen som første gang i dåben.

Så lad os øve os i at gå ind gennem den dør til Gud og Jesus.

Måske er gevinsten større end vi lige tror?

#dinkirke |

9

Børn elsker

at høre gode historier & lave sjove ting Der er liv og glade dage, når 40 elever fra tredje klasse mødes i Ullerød Kirke for at lære om Bibelen og kirken.

- Ca. halvdelen af 3. klasses årgangene kommer til undervisningen i løbet af et år. Det bliver til ca. 70 elever på de to hold tilsammen.

De skal lære om Bibelen og om kirken, så de er godt forberedt til konfirmationsundervisningen nogle år senere. Det hjælper også, at de allerede nu lærer at samarbejde i grupper, når de tegner eller går på kirkegården for at løse kirkegårdsquiz med ord, tegn og tal fra gravstenene.

LAVER SMÅ FONTE - Det er sjovt at være minikonfirmand, fortæller de seks børn, som vi har fået lov til at interviewe. De synes alle, at historierne er gode, og at det er sjovt at lave små kopier af de døbefonte, de selv en gang blev døbt i.

OPTRIN I KIRKEN Minikonfirmand er et fast tilbud fra Folkekirken udenfor skoletiden. Og det er frivilligt om forældre vil sende deres børn.

- Før i tiden gik mange børn i søndagsskole og lærte de grundlæggende historier i kristendommen. Men i minikonfirmandundervisningen lærer de igen lidt bibelhistorie og grundlæggende ting om kirken - om kirkerummet, nadveren og dåben, forklarer sognepræst Torben Ebbesen.

10 | #dinkirke

ET ’ANKERPUNKT’ Ullerød Kirke har flere tilbud til børn og familier. Det begynder med ’babysalmesang’ for de allermindste, derefter ’De små synger’ med de 1-3-årige. Og så er der et spring op til minikonfirmand.

... kirken er en familie, der skal have det godt sammen, fordi Gud altid vil os det bedste...

Først formes døbefonten af ler, og når den tørrer, skal den males. Det er vigtigt at koncentrere sig og holde tungen lige i munden. Nogle døbefonte er lettere at modellere end andre. Men heldigvis står sognepræst Lene Riis-Westergaard og kulturmedarbejder Tina Matthews klar til at hjælpe.

Minikonfirmand varer to timer.

- Vi leger med dem, laver kreative ting og ender tit med at lave et optrin i kirken. Det kan være et julespil eller påskeeller pinsespil, hvor vi leger ind i dem, hvad det egentlig var, der skete under de vigtigste højtider. Så når vi får dem som konfirmander, har de lært noget af det bibelske grundstof, fortæller Torben Ebbesen.

Hvad betyder det for familierne, at de på den måde kan få deres daglige gang i kirken?

- De får et »ankerpunkt« i tilværelsen, forklarer Torben Ebbesen. - Troen betyder noget, og kirken spiller med i deres hverdag. Og kirkerummet kan noget specielt til dåb, vielser og begravelser.

SMID SKOENE Torben Ebbesen fortæller, at han ofte hører kirkegængere sige, at kirken er et sted, hvor de kan komme og føle sig hjemme. »Her kan jeg smide skoene og føle mig accepteret!«.

- Der er så mange krav ude i samfundet, men kan vi formidle, at kirken er en familie, der skal have det godt sammen, fordi Gud altid vil os det bedste, så er meget nået, siger sognepræsten.

Og hvad er så det bedste ved Mini-konfirmand?

- Det spurgte jeg en af mini-konfirmanderne om; da han var blevet konfirmand. Og han svarede prompte: »Det var nogle helt sygt gode boller vi fik! For ja, de får hjemmebagte boller og saftevand i pausen.«

Det si´r børnene ELINE GLENDORF Det er sjovt at være minikonfirmand fordi vi laver døbefonte og kigger på kirkegårde. Vi laver også kirkequiz og hører historier. Der er en historie, jeg synes er rigtig god. Den handler om en mand, der fik vildt mange penge, men brugte dem alle sammen. Den fortabte søn hedder historien vist.

FILIPPA CHRISTIANSEN Det bedste ved at gå til minikonfirmand er at man hører historier. Dem lærer vi meget af. Jeg kan bedst li historien om den fortabte søn. Vi laver mange ting, og der er meget samarbejde.

Vi skal for eksempel være sammen to og to og løse en kirkegårdsquiz.

ELIOT LUND Jeg synes det er dejligt at være til minikonfirmand. Jeg keder mig ikke, for man kan jo lege.

Og man får boller og saftevand. Jeg kan li alle historierne. Og jeg har også en bibel derhjemme. Det er »Sigurd fortæller bibelhistorier«med Sigurd Barret.

RASMUS BANK Det sjoveste ved at være minikonfirmand er at se, hvor forskellige døbefonte rent faktisk er. De er rigtig forskellige. Nogle er af træ, nogle af metal og andre af sten. Den historie, jeg allerbedst kan li, er nok den, hvor en mand, (patriarken Jacob) sover på en sten og ser en stige, der når helt op til Gud.

LIV JENSEN Jeg synes, det er sjovt at lave døbefonte. Jeg er døbt oppe i Slotskirken, og den er rigtig svær at lave. Den bedste historie, jeg har hørt, er om en præst, der går udenom en død mand. Så kommer der én forbi med et æsel, som han løfter manden op på. Og så tager han ham med til lægen.

MATHILDE BJØRNSEN: Det er spændende at lave de døbefonte, selv om nogle tager længere tid at lave end andre. Jeg kan li alle de historier, vi hører.

#dinkirke |

11

#interview Kirke- & kulturmedarbejder Tine Matthews

Fællesskab,

sang & selvværd e i Ullerød kir k Det er sensommer og tirsdag eftermiddag i Ullerød kirke.

Børnekoret er i fuld gang med at øve, og sangen fylder rummet: »Nu titte til hinanden, de favre blomster små …«, »Helligånd tag mig ved hånden« og »Sensommervisen«.

Børnene elsker ligeså meget at synge salmer som de elsker de mere verdslige sange som koret også synger.

Rammen er Ullerød kirke, hvor børnekoret mødes hver tirsdag fra kl. 15.30-17.

Børnene er fra 3.-5. klasse og der er 12 børn i koret nu. Indtil videre er det kun piger. De kommer fra forskellige skoler primært fra Hillerød Vest, men der er også et par enkelte fra Hillerød centrum.

Pigerne har sunget i børnekoret fra én dag til lidt over 1 år, og jeg har inviteret dem til et interview om hvordan det er at gå til kor her i kirken: På spørgsmålet om hvordan de er startet her svarer pigerne, at de enten er blevet opfordret af deres forældre, at de selv har læst om det i kirkebladet eller hørt om det til minikonfirmandundervisningen, og en enkelt tydeligt nævner hun blev tvunget herhen af veninde, men har så helt frivilligt valgt at blive.

Det er at de nyder at synge, men de hygger sig også ved bare at komme her.

Det er tydeligt at de nyder at synge, men de hygger sig også ved bare at komme her og være sammen i kirken. Nogle er her endda en halv time før; de spiller klaver, leger eller tegner lidt og snakker sammen. De kan være trætte efter skole, men sangen og samværet får dem stort set altid til at live op igen.

Børnekoret er forholdsvis nyt, og har indtil nu medvirket ved gudstjenesten ’De ni læsninger’, pastagudstjeneste og sidst ved sensommergudstjenesten, ligesom de også skal medvirke i gudstjenester og arrangementer i løbet af december. Or-

12 | #dinkirke

ganist Lars Erik Linderod akkompagnerer når børnene skal optræde til gudstjenesterne.

Når jeg spørger hvad der er det bedste ved at synge i børnekor, er svarene ret ens - det handler meget om det sociale: »At man har nogle søde at være sammen med«, »at man får nye venner«, »det er hyggeligt« og helt enkelt: »At man synger sammen og har det dejligt«.

De er også enige om det er godt man får nogle småkager i pausen.

Pigerne elsker generelt at synge, og sang fylder meget for dem: Ud over sangoplevelserne her i kirken og i skolen, synger de også meget hjemme: Alene på værelset, i badet eller de synger sammen med familien efter aftensmaden, til

Fakta LIDT OM VORES KORARBEJDE I KIRKEN AT LEGE NÅR VI SYNGER

opvasken eller i bilen på vej på ferie. Det er tydeligt at børnene synes det er dejligt at være sammen om det med sang i familien.

Når jeg spørger dem hvad der er særligt ved at synge i kirken, i forhold til f.eks. i skolen er svarene: »At der ikke er lige så meget pres på og så tager man jo det hele med ro«, »at man synger sådan meget stille og rolige sange og det er dejligt bare at have ro og kunne synge«, »at man synger forskellige sange«, »at det er ok hvis man vælger en stille og rolig sang«, og udtrykt specifikt af én: »At det er kristne sange«.

På mit spørgsmål om hvad der er det værste ved at gå til kor, svarer Nathalie: »Jeg har musik samme dag i skolen, så min stemme er helt brugt«.

Annieka: »Hvis man har haft en rigtig dårlig dag og nogle kommer og spørger hvad er der sket hvad er der sket«.

Johanna: »Jeg synes ikke der er noget dårligt ved kor«.

På mit sidste spørgsmål om hvilken yndlingssang eller salme pigerne har, nævner de: »Sensommervisen«, »I østen stiger solen op«, »Septembers himmel er så blå«, »Helligånd tag mig ved hånden«, »Efterårets smukke farver«, »Nu titte til hinanden« og til jul er det »Et barn er født i Bethlehem«.

Interviewet er ved at være slut og det mærkes her - ligesom til hverdag, at børnene har meget på hjerte: Vi slutter altid kort timen med at bede fadervor og takke for noget. Her har de altid mange idéer til hvad vi skal takke for, og det har tydeligvis stor betydning for dem, at vi gør det.

Legen er en rigtig vigtig del af korarbejdet. Det gør, at børnene bliver trygge ved at synge og vi kan få mere ud af selve kor- og sangarbejdet. Sangteknikken leger vi ind ved forskellige øvelser, og der er altid dans og bevægelse med i kortimerne, da kroppen jo sammen med stemmen er sangernes instrument.

I hverdagen bruger vi vores hoved rigtig meget, så det er også en grund til at det er så fantastisk at synge; her bruger vi hele kroppen og får endda sved på panden.

SELVTILLID OG SELVVÆRD Kor er også med til at opbygge både selvtillid og selvværd. Selvtilliden kommer, når man opdager, at man er god til noget. I det her tilfælde, at man kan synge - og det endda lyder rigtig godt, når man synger sammen i koret.

Selvværdet opstår gennem de stærke og varme venskaber, som spirer i et godt kor. Men selvværdet er jo også indbygget i det kristne budskab om at Gud elsker os som vi er: At Gud har skabt dig præcis som han ville have dig.

Smuk og fantastisk lige som du er. Og uanset hvad du gør, og om du lykkes i livet eller ej, så er du højt elsket og har uendelig værdi. Det er jo kirkens budskab i ord og sang.

FÆLLESSKAB Louise Kofoed (korleder for Nazaret kirkes børne- og ungdomsgospelkor, Gospel Generation) har skrevet så fint om betydningen af fællesskab i et børnekor: »Det er befriende for børn at komme ind og være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor man kan glemme sig selv for en stund. Et fællesskab, hvor det ikke handler om at sige: »SE MIG!«, men derimod: »SE OS!«. Eller måske rettere: »Hør os!«. Et fællesskab, hvor vi skaber noget sammen - og hvor vi er afhængige af at lytte til hinanden for at kunne skabe den rigtige lyd. Det gør noget godt ved børn«.

SALMESANGEN Det er ingen hemmelighed at vores salmesang indimellem ikke har de bedste betingelser, og det er ret almindeligt at børn i dag kun kender ganske få af de danske salmer. Derfor gør vi i Ullerød - ligesom de øvrige børnekor i Hillerøds kirker - meget ud af at salmerne bliver en integreret del af børnenes sang-repertoire. Formidlingen af salmerne er vigtig, og nogle af dem kræver også lidt mere af børnene både mht. tekst og melodi. Efterhånden som ordene og musikken åbner sig, bliver de smukke salmer en naturlig del af børnenes sangrepertoire.

Kun ved at vi præsenterer og synger flere salmer med børnene får de et forhold til dem. Salmerne er en meget vigtig del af den store danske sangskat og dermed af vores fælles kulturarv. Når vi bevarer salmerne, er vi også med til at bevare og udvide det vi kan være fælles om.

Læs mere om Ullerød kirkes børnekor på www.ullerodkirke.dk #dinkirke |

13

Netværk skaber liv og trivsel i sognet

En gruppe af nøglepersoner i Ullerød sogn laver spændende aktiviteter og fungerer som politisk lokalråd for området. De kalder sig Ullerødgruppen.

Hvad har en præst, en brugsuddeler og viceskoleleder til fælles?

SKABER IDENTITET - Vi skaber noget identitet for de folk, som bor her, om hvad det vil sige at bo i Ullerød, tilføjer sognepræsten.

Er det vigtigt at have en identitet i en bydel som Ullerød?

- Vi vil gerne lade folk mærke lokalsammenholdet her i Ullerød selvom de bor i Hillerød. Til Sankt Hans tilbyder Ullerødgruppen et særligt Sankt Hans arrangement på Grundtvigs Højskole, som er populær hos børnefamilier, bl.a. fordi det begynder tidligt på aftenen og fordi der bl.a. tilbydes arrangerede børneVi skaber lege m.v. Det tiltaler mange af de unge noget identitet familier som bor i området.

Ikke meget skulle man tro. Men jo, de virker alle i Ullerød Sogn. Det samme gør Højskoleforstanderen, den daglige leder for fritidsordningen, formanden for idrætsforeningen og lederen for det lokale vandværk.

Derfor er de gået sammen i »Ullerødgruppen«. Gruppen har seks faste medlemmer blandt nøgleinstitutionerne i bydelen og seks løse medlemmer som bl.a. repræsenterer grundejerforeninger, børneinstitutioner og enkeltpersoner som kan bidrage til bydelens trivsel, sociale og kulturelle liv.

for de folk, som bor her, om hvad det vil sige at bo i Ullerød.

Ullerødgruppen laver sammen aktiviteter, der skaber liv i bydelen og som forsøger at gøre bydelen til et godt sted at være. Ullerød Sogn er i vækst. Antallet af beboere er ifølge sognepræst Torben Ebbesen vokset fra 4.200 til 7.200 indbyggere på blot 14 år og det vokser stadig, med det nye byggeri i Ullerød Nord.

BINDER SOGNET SAMMEN Gruppen har for tredje år i træk lavet juletræstænding på torvet foran Superbrugsen, hvor man uddeler varm kakao, godteposer og gløgg. Den arrangerer Sankt Hans en gang om året på Grundtvigs Højskole, hvor der kommer mellem 200 og 700 mennesker til grill, leg, bål og fællessang. Og de arrangerer foredrag og holder borgermøder på højskolen op til valghandlinger.

Hvad er fordelen ved at gå sammen på denne måde?

- Den største fordel er, at vi netværker med hinanden. Vi mødes fire gange om året og fortæller hinanden om det, vi arbejder med. Vi binder sognet og området sammen, fortæller sognepræst Torben Ebbesen.

14 | #dinkirke

KIRKEN FREMMER TRIVSEL Ullerødgruppen fungerer også som et politisk lokalråd.

- Vi tager os af f.eks. udfordringer i forbindelse med trafikforhold i bydelen. Det kan for eksempel være at sørge for sikre cykelstier, bedre fortove, og at lave høringsforslag til en bedre trafiksammenhæng i de nye bydele.

Hvad føler du som præst ved at være involveret i alt dette?

Vores i involvering i Ullerødgruppen gør, at folk kan mærke, at også kirken har interesse i deres daglige liv og trivsel. At det betyder noget, hvordan vi bor sammen; - at det skaber fællesskab og sammenhold i vores del af byen.

Ullerødgruppen har en hjemmeside, hvor deres arrangementer bliver slået op, og det bliver de også på en storskærm i Brugsen, så folk løbende bliver orienteret om, hvad der foregår i bydelen.

Se: www.ullerodgruppen.dk

Kolofon Sognepræst Torben Ebbesen Frederiksværksgade 141 Kontortid: Tirsdag - fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri.

Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk

Minikonfirmander »Det giver utrolig god mening at undervise minikonfirmander her i kirken. At være minikonfirmand er frivilligt og ingen betingelse for senere at blive konfirmeret, men det giver børnene anledning til at reflektere over den kristne tro og livet som sådan. Og det har de bestemt glæde af, er mit indtryk. At undervise minikonfirmander er meget livsbekræftende, de er søde, umiddelbare, fulde af fart og sjove.

Det giver indimellem også kam til håret, men det er det hele værd!«

Tine Matthews, kirke og kulturmedarbejder i Ullerød kirke

Sognepræst Lene Riis-Westergaard Kontor: Frederiksværksgade 143 Kontortid: Tirsdag-fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri.

Tlf. 50 74 20 72 · E-mail: lrw@km.dk Kirketjener Helle Kaspersen Tlf. 21 47 15 71 · E-mail: hk@km.dk Det Fælles Kirkekontor Frederiksværksgade 39B · 3400 Hillerød Åbent mandag-fredag kl. 9.00-12.30 og torsdag kl. 16.00-18.00 Tlf. 70 23 03 93 · E-mail: hpfk@km.dk Ledende graver Tina Albrechtsen Tlf. 30 31 89 83 E-mail: tinal@km.dk Menighedsrådsformand Verner Bech Tlf. 28 92 74 06 E-mail: verner.bech@post.tele.dk

Folkekirkens mobil-app Har du en smartphone?

Så kan vi anbefale at installere folkekirkens egen app. Med den kan du altid finde den nærmeste folkekirke, hvor end du befinder dig. Den er tilgængelig både for Android og iPhone fra de respektive program-centraler.

Hvis du så vælger Ullerød kirke som din standard-kirke, har du altid de kommende arrangementer for hånden - bogstavelig talt. Du trykker blot på app’en og frem kommer, hvornår der er gudstjeneste i din egen lokale kirke. Du kan med fordel også bruge den når du er på ferie i en anden del af landet. Her vil du nemt og bekvemt kunne finde de lokale kirker og deres arrangementer via app’en.

Prøv den!

Organist Lars E. Linderod Tlf. 28 93 28 10 Kirke- og kulturmedarbejder Tine Matthews Tlf. 21 78 91 58 · E-mail: tma@km.dk Kirkeværge Karsten Hilde Tlf. 29 64 99 30 #dinkirke Redaktør Torben Ebbesen Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Deadline til næste nummer: fredag den 7. juni 2019 Stof sendes til redaktøren.

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

#dinkirke |

15

SMP Magasinpost ID-nr.: 46879

101

Hjælp os

med at gøre verden klimaklar Folkekirkens Nødhjælp kaster (næste)kærligheden på klimaet, når den årlige sogneindsamling løber af staben søndag den 10. marts 2019. Som indsamler kan du klæde verden på til klimaforandringerne. © Folkekirkens Nødhjælp

HVAD NYTTER DET EGENTLIG? Du kan skære ned på oksekødet, sortere dit affald og droppe flyrejsen - men hvor meget forskel kan du egentlig gøre ene mand eller kvinde? Godt spørgsmål. Det er let at føle sig magtesløs, når vi gang på gang hører om klimaforandringernes konsekvenser. Men her er din chance for at gøre noget, der virkelig nytter.

KLÆDT PÅ TIL KLIMAET

© Folkekirkens Nødhjælp

I år er Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling dedikeret til de klimaforandringer, som rammer os alle sammen. Men som rammer særligt stærkt i verdens fattigste lande. Her er man ikke nær så godt klædt på til det nye klima, som vi er i Danmark. Man mangler kloaksystemer, der kan aflede vandet ved oversvømmelser. Man mangler broer, der kan bringe folk i sikkerhed. Mangler vand, når tørken tømmer depoterne. Mangler mad, når ressourcerne slipper op. Klimaforandringer er således en af hovedårsagerne til, at 821 millioner mennesker - svarende til hver niende verdensborger - sulter. Og at tallet er på vej op. Den gode nyhed er, at løsningerne findes. Vi kender dem. Og vi har brug for dig. Som indsamler er du med til at samle ind til broer, diger og flugtveje, der kan udgøre et værn mod katastrofer. Du er med til at samle ind til rent drikkevand og mad, så de kan overleve tørken. Du er med til at klæde verden på til klimaforandringerne. Og du er ikke alene. Du er én ud af tusindvis af indsamlere, der står sammen om verdens nok vigtigste sag.

TILMELD DIG SOM INDSAMLER PÅ BLIVINDSAMLER.DK Ullerød Sogn er klar til at gøre verden klimaklar ved indsamlingen den 10. marts 2019. Vi håber at se så mange frivillige som muligt til den altid hyggelige indsamlingsdag. »Den årlige sogneindsamling er altid en hyggelig søndag. Det er en god og meningsfuld måde for familier at være sammen på, og det samler folk om en vigtig sag til gavn for verdens fattigste«, siger Tina Munkholm, indsamlingsleder i Ullerød Sogn.

MELD DIG TIL Vil du have en hyggelig søndag og samtidig slå et slag for verdens vigtigste sag? Så kontakt allerede nu Tina Munkholm på 21 67 08 74 eller tina.anders.morten@gmail.com for at melde dig som indsamler. Sidste år samlede vi 23.161,50 kr. ind i Ullerød Sogn – lad os gøre det endnu bedre i år! På landsplan blev der samlet 11 millioner kroner ind til mennesker i nød. Du kan også melde dig som indsamler på blivindsamler.dk

© Mikkel Østergaard