Ullerød kirkemagasin - Nr. 1 - 2020 by Videbæk Bogtrykkeri A/S

kirkebladet.nu

dinkirke

Kirkeudvidelse øger de kreative muligheder

TEMA FORANDRING & FORNYELSE

Udvidelsen skaber ramme om kreativitet, der kan komme endnu flere Ullerødborgere til gavn.

Kirken og sognets udvikling Nyt tilbud i Folkekirken Drop in og bliv døbt

Ullerød Sogns kirkemagasin om tro og liv |Juli 2020|

3 6 10

#dinkirke |

#leder

Forandring & fornyelse »Alle vil have fornyelser, men ingen vil have forandringer«. Et citat som ofte er blevet tillagt Søren Kierkegaard, uden at nogen dog har påvist at han virkelig har sagt det. Men pyt, det gør jo ikke vigtigheden af citatet mindre. I en række artikler peger vi på hvordan vi igennem tiden har fornyet os i Ullerød sogn og hvordan vi fremover også vil gøre det, med nye bygninger, et nyt menighedsråd og nye tiltag, en ny bibel og en ny biskop.

Torben Ebbesen, redaktør

Vi lever i en tid, hvor der er et enormt pres på de gamle strukturer. Opfattelsen af, at noget er rigtigt og andet er forkert flyder for mange. Forfatteren Sofie Jama sagde fornyligt i et interview om sin nye bog, at den vestlige verdens kultur og (manglende) moral gennem de seneste 50 år har nedbrudt stærke bærende værdier i samfundet, såsom religionen, ægteskabet og på det sidste også kønsrolleopfattelsen i Danmark. Det gør mennesker rodløse og forvirrede. Og hun siger, at vi bor i et land, hvor vi ikke tør udstille vore svagheder, hvilket derfor gør os kyniske. Jeg tror desværre hun har ret et langt stykke ad vejen.

Vi vil gerne have fornyelse i Ullerød kirke. Fornyelse i kirkelivet, fornyelse i troen, i sognelivet, i tilslutningen til kirken, i arbejdet med børn og unge og flere andre ting. Men for at opnå fornyelse må der forandring til. En stor forandring er på vej i Ullerød kirke i det kommende år. Vi skal Det indre liv nemlig ombygge og udvide vores sognei tro og fælleskab lokaler. Som artiklerne her i bladet viser er Ullerød sogn vokset meget de igeni en kirke er det nem årene.

Det vil vi gerne gøre noget ved i kirken. Vi vil gerne styrke de bærende værdier i kristendommen i vort sogn. Jesu budskab var netop omsorg for sårede menneskesjæle, tilgivelse for skyldbetynafgørende. gede og angrende mennesker, omsorg for I dag er sognet vokset til godt 7000 indundertrykte, helbredelse for syge og forkrøbbyggere, og flere kommer til hele tiden. Vi lede både på krop og sjæl. I kirken og i kristener to præster, hvor der tidligere kun var en. Vi dommen er der plads til mennesker med svagheder, har fået ansat en kirke- kulturmedarbejder, som også også når vi er rodløse og forvirrede. Og svagheder har vi kræver plads til aktiviteter. Så derfor er det på høje tid alle. Men i svagheden kan Guds kraft udfolde sig i os når at vi får mere plads. Udbygningsplanerne, som bl.a. er vi lever med ham. illustreret på forsiden, er blevet godkendt af kommunen og arkitektfirmaet Kjær & Richter. De sidder og udfærdiMen livet kan først forandres og fornyes, når man tør vedger projekttegninger lige nu. Vi håber at kunne gå i gang gå ærligt, hvordan det står til nu og her, og oprigtigt tør i foråret 2021. Vi skulle, når vi bliver færdige, have godt bede om tilgivelse, forsoning og en ny fælles fremtid med 300 kvadratmeter mere end vi råder over nu. Selve kirkeGud og medmennesker. Jesus skabte håb og tro for så bygningen kommer mere til sin ret igen, idet den gamle mange mennesker da han gik på jorden. Det samme vil hovedindgang skal have en indgangsdør igen. Kapel og han gøre for os i dag, når vi tror og følger ham. sakristi rives ned, så kirkebygningen kommer til at stå frit igen og atriumgården bevares. Det bliver rigtig godt regVi håber I vil nyde at læse magasinet og være med på ner vi med. kirkens rejse mod forandring og fornyelse i de kommende nye ydre rammer, men også i det indre liv til fællesskab Men en ting er ydre rammer. En kirke lever af Guds ord, til gudstjenester og de mange andre aktiviteter, hvor vi troen og de levende stene, som udgøres af sognets beglæder os til at se dig/jer. boere - dig og mig. Det indre liv i tro og fælleskab er det afgørende. Vi spiller som kirke en vigtig rolle i folks liv, I en profeti i det Gamle Testamente står der: Jeremias: 29, særligt til de store begivenheder i menne11: »Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herskers liv. Men i dagligdagen vil vi gerne ren, planer om lykke, ikke om ulykke, spille en større rolle med det budskab om at give jer en fremtid og et håb«. og det fællesskab som vi rækker ud med.

2 | #dinkirke

Kirkeudvidelse øger de kreative muligheder Ullerød kirkes menighedslokaler udvides til dobbelt størrelse til gavn for hele byens befolkning. Både præster, menighedsrådsformand og kirkegænger glæder sig til de nye rammer. Kirke er mennesker, og kirkebygninger er rammer for menneskers livsudfoldelse. Derfor er udvidelsen af Ullerød Kirke mere end mursten og mørtel. Udvidelsen skaber ramme om kreativitet, der kan komme endnu flere Ullerødborgere til gavn. Det mener Carsten Møller Jensen, der jævnligt kommer i kirken sammen med sin hustru Benedicte og parrets børn. - Den øgede kapacitet giver mulighed for yderligere kreativitet til arrangementer, der samler området og gør det attraktivt for familierne at komme i kirken. Og hvor man kombinerer det kristne budskab med noget der er sjovt og rart og samler på tværs af Ullerød, siger han.

Svend Løbner, journalist

Han tilføjer: - Kirken gør det rigtig godt med alle de aktiviteter, der er i gang lige nu. Nu får vi nogle rammer, der passer til de behov, der er. Og det giver større mulighed for, med de arrangementer vi har, at tilgodese en større gruppe mennesker.

SOGNET ER FORDOBLET

... at kirken kan bruges endnu mere af alle dem, der bor i Ullerød sogn. Det er jo folkets kirke!

Og det er der brug for. Ullerød sognet er nemlig vokset meget over årene, fortæller menighedsrådsformand Verner Bech: - Til november er det 32 år siden jeg kom ind i menighedsrådet. På det tidspunkt var vi 3.200 i sognet, og nu er vi over 7.000. Men vi har stadig de samme lokaler og faciliteter som dengang. Og det holder ikke rigtig.

GLÆDE I KROPPEN Carsten Møller Jensen lægger ikke skjul på, at han og familien er glade for at komme i kirken: - Vi går altid derfra i godt humør. Vi får en følelse af glæde, som jeg tror hænger sammen med, at der er et sammenhold og en rigtig god atmosfære i kirken. Vi går derfra med en glæde i kroppen.

Carsten Møller Jensen med familie

#kolofon Kirkemagasinet #dinkirke udgives af: Ullerød sogns menighedsråd Redaktion: Anja Radmer, Dorthe Rovsing, Tine Matthews og Torben Ebbesen Hjemmeside: ullerodkirke.dk | Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Forsidefoto: Projektbillede fra arkitekterne bag kirkeudvidelsen

#dinkirke #dinkirke |

Lokalerne vil give et meget større frirum, fortsætter Lene Riis-Westergaard og nævner flere muligheder: - Det ville være dejligt, hvis vi kunne få lidt mere musik ind i kirken og hvor de unge måske kunne bruge vores lokaler til at øve i. Der kunne også være en gruppe af ældre, der gerne ville mødes, og så kan vi sige, at de kan låne et lokale hos os. Jeg vil også gerne, at kirken kan bruges endnu mere af alle dem, der bor i Ullerød sogn. Det er jo folkets kirke!

Menighedsrådsformand Verner Bech Menighedsrådet var nødt til at gøre noget, fortsætter han: - Vi måtte tænke 15, 20, 30 år frem. Ambitionen er at være en aktiv kirke med tilbud til alle i sognet. Det gælder både aldersgrupper og forskellige holdninger og interesser.

Kirken skal være et multirum, som kan bruges til mange flere ting...

Verner Bech glæder sig over, at Ullerød Kirke gennem årene har fået en unik placering i folks bevidsthed på grund af kirkens mange relevante aktiviteter.

FOLKEKIRKEN ER FOLKETS KIRKE Hvad er det så for aktiviteter kirkens præster drømmer om, at de nye rammer giver plads til? - Jeg kan godt lide at lave kreative ting, fortæller sognepræst Lene Riis- Westergaard, der også har baggrund som folkeskolelærer. - Nu får vi simpelthen et lokale, hvor vi udelukkende kan lave kreative ting uden at tænke på, at vi bagefter skal skynde os at rydde op, fordi andre skal bruge lokalet. Og dejligt, at der både kan foregå kirkelige handlinger i kirkerummet og andre aktiviteter i de nye lokaler samtidig.

4 | #dinkirke

KIRKEN ER MEDSPILLER I FOLKS LIV Også sognepræst Torben Ebbesen glæder sig til mere albuerum i de nye lokaler:

- Vi er et sogn, som vokser temmelig meget, og vi har mange handlinger som dåb, vielser og begravelser. Samtidig oplever vi, at de unge familier gerne vil kirken. Til babysalmesang og de små synger var vi fire hold med cirka ti på hvert hold i sidste sæson. Og så har vi foredrag, voksenundervisning i kristendom, strikkeklub og desuden pastagudstjenester, hvor mange af de unge børnefamilier kommer. Med udvidelsen kommer kirken op på 611 kvadratmeter foruden kirkerummet. Det er mere end en fordobling, og den plads bliver der bestemt brug for, fortæller Torben Ebbesen. - Vi vil gerne række ud som kirke. Kirken skal være et multirum, som kan bruges til mange flere ting. Kirken er en meget mere vigtig medspiller i folks liv, end den var for 30 år siden. Jeg håber, at vi i fremtiden kan få flere timer bevilliget til vores kirke- og kulturmedarbejder, så vi også kan starte en børne- og ungdomsklub. Når vi lægger hus og rum til flere aktiviteter, får vi rigtig mange muligheder for at forkynde evangeliet, slutter sognepræsten.

Ånden i ullerød valgmenighed Det er aldrig uden besvær at færdiggøre et kapitel. Forandring kan gøre ondt og efterlader som regel et tomrum. Fra den 1. januar 2020 fandtes Ullerød Valgmenighed ikke længere. Efter mere end et århundredes virke stopper valgmenigheden med at låne kirken af sognekirken, men hvis man holder af Ullerød kirke har man meget at takke Ullerød valgmenighed for. Kirken grundlagdes af kræfter fra Frederiksborg Højskole i 1909, da man manglede de fysiske rammer til at afholde de gudstjenester og kirkelige forsamlinger, som indtil da havde fundet sted i selve højskolens bygninger. Det er den kirke, som i dag til stadighed bliver brugt. I 1960’erne voksede ideen om et nyt sogn, og i 1971 blev kirken overdraget til Folkekirken og Ullerød sogn. Valgmenigheden forblev dog som en samlet menighed, der havde ret til at bruge kirkerummet en gang om måneden til gudstjeneste.

Valdemar Baes Aaholst juni 2020, Ullerød

men, som hjælper én igennem livet. Måske slår man sig og behøver præstens hjælp, for livet kan også gøre ondt. Men vi kommer videre, og vi lever i hyldest til livet selv. Alt sammen indtil den dag, det må være forbi. Herefter møder vi kirken en sidste gang, før vi sættes i jorden eller vores aske spredes. Sådan er livets hjul. Det er et vilkår at vi bliver ældre. Derefter må andre overtage. Man kan spørge, om Ullerød valgmenighed på samme måde har et liv. Forskellen er i hvert fald, at valgmenigheden ikke er død - tværtimod lever den stadig. Det er bare ikke i den form, menigheden har haft de sidste 100 år. Kærligheden og ånden fra den grundtvigske valgmenighed lever videre i bedste velgående og dens kraft vil stadigvæk gøre en forskel i fremtiden i Ullerød sogn.

Men 2019 blev det sidste år, menigheden fik at se. Som det sidste punktum samledes valgmenigheden og venner i kirken i november 2019 til en fin afslutningsgudstjeneste i fællesskab med sognemenigheden med frokost bagefter og oplæg fra valgmenighedens veloplagte ´grand old man` Lars Thorkild Bjørn. Eftermiddagen var bevægende og manifesterede valgmenighedens værdier og ånd.

DREJER LIVSHJULET PÅ SAMME MÅDE SOM VALGMENIGHEDENS? Vi burde have vænnet os til livets evindelige forandringer, men det er ligesom, at vi aldrig rigtig lærer det. Det bliver ved med at være svært. Selv for kristendommen, der ellers varetager de forandringer vi oplever gennem livet. Det er i kirkens hus vi markerer livsfaserne. Først døbes man. Guds børn lader vi komme til os, og vi tager dem ind i livet. I de tidlige år sker der med hast store forandringer. Kroppen og mennesket vokser, og snart igen møder man kirken til den næste store markering: Konfirmationen. Vi siger ja til kristendommen og ja til den menighed, vi holder af. Som barn satte man sin lid til de voksne, men nu må man selv ud og definere livet. Og det gør man så. Måske møder man kærligheden og måske gifter man sig under kirkens tag. Igen møder man kristendom-

ÅNDEN VIL LEVE VIDERE I ULLERØD KIRKE Ullerød valgmenighed glemmes altså ikke. Den har og vil altid have sin plads i Ullerød. Nok ikke længere som en bærende bjælke, men dog en bærende ånd. Ullerød Kirkes menighed vokser. Kirkens aktiviteter udvikler sig hele tiden, en ny ombygning skal skabe plads til det liv og den glæde, som finder sted i Ullerød. Vores fælles tro udbredes på en mangfoldig og fællesskabende facon i nye lokaler og i år også med en ny bibel på nutidsdansk. Den ånd, valgmenigheden gavmildt har skænket Ullerød kirke, skal leve videre i kirkens liv, i de nye bygninger, i selve forståelsen af livet og Ullerød kirkes samlende identitet. Det er vores ansvar og vores løfte.

#dinkirke #dinkirke |

#interview

Kirkens og sognets udvikling

Af Tine Matthews

- set gennem Alices og Astrids øjne Alice og Astrid har boet i sognet i hhv. 52 og 62 år og kan tydeligt huske hvordan Ullerød begyndte at tage form som by. Vi er blevet inviteret indenfor i Alices hyggelige hjem. Hun tager imod i døren og vi går forbi hendes frodige have med grønsager i lange rækker, rabarberbed og flere flotte bærbuske. Der er skønt i haven.

Sophienborgkvarteret var der slet ikke den gang. Det var også bare jord. Sophienborg gods var et forsøgslandbrug med mange medhjælpere. Bagved det nuværende Ålholmhjemmet lå en smedje og en købmandsforretning mod vest. Og så lå den gamle Ullerød skole der også. Man kan sige at byen kun gik op til Brugsen og indefter. Resten var marker.

Indenfor taler vi om dengang i 60’erne, hvor byen ikke var en rigtig by endnu. Der er sket meget i sognet siden de to damer flyttede hertil, og byen er stort set vokset lige siden.

Hvordan var der i sognet da I flyttede hertil? »Ja, det er jo blevet en hel by i forhold til før«, konstaterer de. »Der er kommet meget mere liv«. De husker Ullerødvej med nogle få huse og den store frugtplantage, hvor man bare kunne gå over og tage alle de æbler man ville. Området bestod for en stor del af pløjemarker, som f.eks. oppe for enden af Ullerødvej, og ved seminariet var der også landbrug (Lyngby Landbrugsskole).

6 | #dinkirke

I løbet af 60’erne og 70’erne ændrede sognet efterhånden karakter fra at være en landsby i udkanten til at blive en del af den sammenhængende Hillerød by. I 1960 boede der i Min mor og Leo Harløse kommune kun 461 mennesker, som så voksede til 1091 (341 hushakkede roer stande) i 1965. (Jf. Danmarks Statisammen, og det stik). I dag bor der godt 7200 mennesker i sognet. var faktisk hende

der tog ham med hjem.

BEGGE FAMILIER KØBER HUS I SOGNET

Her slog både Alice og Astrid sig ned med deres mænd og startede familielivet. Alice havde lært sin kommende mand Leo at kende i 1958. >

»Min mor og Leo hakkede roer sammen, og det var faktisk hende der tog ham med hjem«, siger Alice med et grin. Alice og Leo blev gift i 1962, og købte huset på Ullerødvej i 1966 af deres venners forældre. De flyttede ind i 1968. Astrid kom fra Langstrup ved Fredensborg. Hun var blevet gift med Aksel i 1956, og i 1958 købte de den jord der blev lejet ud fra Ålholmgården (gården lå omtrent der hvor Ålholmhjemmet ligger i dag). Jorden blev til parcelhuskvarteret på Rønnebærvej. Astrid bor stadig i det hus hun købte dengang. Astrid fortæller, at de alle sammen i løbet af meget kort tid købte grunde. »Vi havde dejlige naboer og kom hinanden meget ved«. da også en hat. Man klædte sig godt på når man skulle i kirke. Børnene skulle også have deres søndagstøj på, og man kom ikke bare sådan lige rendende.

ULLERØD KIRKE SOM FRIMENIGHED Kirken blev grundlagt i 1909 og her var det højskolens folk og grundtvigianere fra rundt omkring, der kom i kirken (se billedet fra 1924) Man skulle være medlem af frimenigheden for at komme ind. Ullerød hørte dengang under Tjæreby sogn og derfor hørte både Alice og Astrid til Alsønderup og Tjæreby kirker.

Det var jo hatten af … sådan lidt stift, og der foregik ikke meget udover søndagsgudstjenesterne.

Hvordan var det at gå i kirke dengang i forhold til nu? Først i 1972 overgik Ullerød kirke til folkekirke og her kunne Astrid og Alice ligesom de øvrige i sognet nu komme frit i kirken. Damerne er enige om at det bestemt ikke var som i dag. Stemningen har ændret sig meget. Præsten dengang (Emil Jensen fra 1972-1982) var af den gamle skole og satte pris på lydhørhed, disciplin og nøje forberedelse. Astrid: »Det var jo hatten af … sådan lidt stift, og der foregik ikke meget udover søndagsgudstjenesterne. Der var meget lidt fokus på det sociale, og det var slet ikke som i dag med babysalmesang, minikonfirmander, foredrag og meget andet«. Astrid husker også fra sin egen barndom, hvordan det var noget særligt at gå i kirke op til højtiderne. Her kørte familien i hestevogn. Herrerne havde høj hat på, og Astrids mor havde

Konfirmationsforberedelserne dengang de to damer selv var unge var også meget gammeldags, hvor de skulle lære salmevers udenad.

Tilbage i Ullerød kirke i 1982 kan Alice og Astrid huske hvor stort et skift det var, da Per præst kom til. (Per Kofoed-Nielsen var præst i Ullerød kirke fra 1982-2004). Man kom i kirke og var sammen på en helt anden måde. Der blev vejen banet for et meget mere socialt kirkeliv.

SOGNESAMMENHOLD - KIRKEN, HØJSKOLEN OG BRUGSFORENINGEN SOM SAMLINGSPUNKTER Sognesammenholdet er langsomt blevet bygget op gennem de 50-60 år de har boet her. Alice og Astrid mener bestemt godt man kan sige, at højskolen, kirken og også brugsforeningen har gjort noget godt for sognesammenholdet. Ullerød Brugsforening fandtes allerede dengang, og faktisk har begge damer arbejdet i brugsen. Alice i 33 år og Astrid i 28 år. Gennem årene har de nydt de mange forskellige arrangementer i Ullerød som f.eks. Sankt Hans med bål og hyggeligt samvær og »juletræstænding er også SÅ godt«, siger Astrid. Og de er med glæde kommet trofast til foredragsrækkerne til Cafehøjskolen og selvfølgelig til gudstjenester i Ullerød kirke gennem årene.

Kirken i 1924

Grundtvigs højskole er de begge meget glade for at komme på. Ligesom de også har nydt samarbejdet mellem kirken og højskolen meget. F.eks. den årlige 4. maj befrielsesgudstjeneste, og i den grad også de dejlige sogneudflugter med højskolelærerne og valgmenighedens formand Lars Thorkild Bjørn og Erling Christiansen. > #dinkirke #dinkirke |

STEMNINGEN I ULLERØD KIRKE - HVOR ER DET EN DEJLIG KIRKE!

med at sognet vokser, men de håber i hvert fald at kirkerummet må beholde sin særlige varme og hygge.

Spiller kirken en større rolle som kulturbærer nu? Ja, det mener de bestemt. De synes kirken var meget mere lukket i gamle dage. Dengang var der ikke så meget tid og Astrid: »Jeg synes kirken er så dejlig at komme ind i, ja der er plads til fred og ro som der er i dag. mange, der synes den er så hyggelig, og med lysene tændt og Vi når også at tale om hvordan coronatiden har været sådan. Kirken har en varme«. med til at pege på de fællesskaber, vi har savnet, Vi taler om hvordan kirken i sig selv er et rum og hvordan vi er blevet endnu mere opfor gode oplevelser. Både Alice og Astrid mærksomme på vores behov for at dele har også haft store oplevelser i udlandet liv og komme hinanden ved. Sygdom... der er mange, ved at være i andre skønne kirkerum. Vi men har nok rykket folk lidt tættere der synes den er får talt om at Ullerød kirke er en del af sammen og vi er blevet opmærkklosterruten og hvordan man kan somme på dem, der måtte føle sig så hyggelig, og med gøre mere ud af at være en åben kirudenfor - de der mangler fællesskalysene tændt og ke med musik og mulighed for at bet. komme ind og sidde i en stille stund. sådan. Kirken Tiderne skifter, også i Ullerød, og Kirkegården: De roser også kirkegårmidt i forandringen og fornyelsen holhar en varme ... den meget. Den er fantastisk flot. der vi heldigvis fast i menneskeligheden og i hinanden. Fornyelsen i kirken. »Er der noget vi skal Vi takker for interviewet med de to skønne gøre i kirken som vi ikke gør nu?«. Ullerød damer. De er i fuld vigør og følger med tiden, men de holder også fast i, at nogle ting i kirken og i Astrid: »Jeg synes I gør så meget derhenne. For de unge med sognet ikke behøver at forandres. mad til pastagudstjenesterne og jeg ved ikke hvad, og så er der sangaftenerne. Ja dem må I endelig have flere af«. Sognesammenhold er der bestemt her i Ullerød, og der er en masse at tage sig til. Derudover har både Alice og Astrid gode familier, der passer på dem. Og så er det ikke dårligt at Alice Hyggen skal bevares når kirken udvides og forandres! snart skal være oldemor. Alice og Astrid mener egentlig, at selve kirken er god lige som den er. De forstår selvfølgelig behovet for udvidelsen i takt De synes begge, at Ullerød kirke er en meget hyggelig kirke at komme i.

8 | #dinkirke

Hvorfor er du med i menighedsrådet? Menighedsrådsvalget nærmer sig - mon det er noget for dig? Vi har spurgt tre medlemmer af menighedsrådet i Ullerød Kirke, hvordan det er at sætte sit præg på kirkens liv. Anja Radmer: HER

KAN MAN KOMME MED DE ’PIP’, MAN SELV HAR LYST TIL

Jeg havde det ikke med i rygsækken at gå i kirke. Men i Ullerød Kirke følte jeg mig taget godt imod. Man føler sig velkommen og fri til at komme til de ting, man selv har lyst til. Vi har fire børn, og det har været skønt at bruge kirken til babysalmesang, »De små synger« og konfirmationer. Som menighedsrådsmedlem er det spændende at få indblik i de tanker, der ligger bag kirkens aktiviteter. En gang imellem kan man komme med et pip selv, og så kan man være heldig, at noget af det kan bruges. Jeg har kunne komme med indspark omkring musik, da vi er en familie på seks personer, der alle sammen spiller på et instrument. Jeg underviser til daglig på en skole og kan måske komme med en idé til musik i kirken - især når vi gerne vil lave noget for unge mennesker. Eyvind Nygaard: JEG

VIL GERNE SKABE GODE RAMMER OG REKLAME FOR KIRKEN Kirkens forhold til nutiden er vigtigt. Man skal stille sig meget mere til rådighed for og betjene den befolkning, som er medlem af kirken. Det, synes jeg, vi gør meget godt i Ullerød. Hvis man har brug for at tale med nogen, behøver man ikke vente tre måneder på en psykolog. Man kan bare tage ned til præsten. Jeg synes, at det er vigtigt at gøre lidt reklame for det. Og jeg vil gerne bidrage til de ydre rammer og måden at præsentere kirken på. Jeg arbejder til daglig med økonomistyring på Københavns Universitet. Naturvidenskaben kan forklare en masse, men hvorfor-spørgsmålene kan den ikke forklare. Så de spørgsmål kan blive placeret i kirken, fx: Hvorfor blev Jorden skabt? Derfor ser jeg ikke en modsætning mellem at gå ind for Folkekirken og have en naturvidenskabelig tilgang til verden.

Tina Munkholm: DET

ER SPÆNDENDE AT HAVE INDFLYDELSE

Jeg sidder som kasserer i kirken. Jeg arbejder til daglig med tal som regnskabschef, så det finder jeg naturligt. Jeg kan godt lide at kunne spille ind med mine kompetencer. Jeg startede med at være frivillig, da mine børn skulle konfirmeres, og serverede til »Pastagudstjenester«. På et tidspunkt blev jeg spurgt, om jeg ville være med i menighedsrådet. Som menighedsrådsmedlem kan man være med til at sætte sit præg på aktiviteter. Lige nu er vi i en byggeproces, så der kan man også give sit besyv med. Det er spændende at have indflydelse. Jeg synes, at der er enormt åbent i Ullerød Kirke. Man føler sig meget velkommen, og præsterne er gode til at møde mennesker der, hvor de er. Det er uanset om det er til gudstjenesten, til en snak, gennem konfirmanderne eller andet. Man blev inviteret med i et fællesskab.

KORT OM MENIGHEDSRÅDSVALGET Vil du være med til at bestemme, hvad der skal foregå i din kirke, så gør holdning til handling. En levende og aktiv kirke kræver mennesker, der kan og vil gøre en forskel. Til menighedsrådsvalget den 15. september 2020 vælges nye menighedsråd i alle landets sogne. Som noget nyt skal menighedsrådene i år vælges på en valgforsamling, hvor kandidater opstilles og vælges. Kandidaterne vælges til en periode på fire år. Ved at møde op til valgforsamling 15. september 2020 kl. 19.30 i kirken, er du med til at vælge retningen for kirkens arbejde i dit sogn. Du er er med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet blandt de opstillede kandidater - eller ved selv at stille op som kandidat. Det valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent den 29. november 2020. Læs mere på www.menighedsrådsvalg.dk. eller www.ullerodkirke.dk (Under fanebladet menighedsrådet). #dinkirke |

#interview

Svend Løbner, journalist

Nyt tilbud i Folkekirken

Drop in og bliv døbt Flere unge og voksne vælger at blive døbt en ganske almindelig hverdag. Det er en smuk oplevelse, og godt at tage sig sammen til, erfarer to nydøbte ældre. Dåb foregår ofte ved en gudstjeneste med efterfølgende fest og familiesamvær. Og tit er det børn, der bliver døbt. Men sådan behøver det ikke at være. De senere år er såkaldt drop-in-dåb blevet populært. Og i Hillerød var det for nylig folk mellem 10 og 80 år, der blev døbt en ganske almindelig hverdag. - Det var en smuk oplevelse, fortæller Mette Gutting på 65, der efter lange overvejelser besluttede sig for at blive døbt, da lejlighed bød sig i Præstevang Kirke.

- Min mand var medlem af Folkekirken og sagde inden han døde, at jeg skulle tage og blive døbt. »Den dag du falder væk, hvad så?«, sagde han. Så da der blev drop-in-dåb, fik jeg taget mig sammen og fik det gjort. - Det var meget positivt og meget rørende, det må jeg sige. Jeg er glad for, at min mand Jørgen fik hanket op i mig! Mette Gutting fik også taget sig sammen efter lange overvejelser:

Jeg er glad for, at jeg fik mig taget sammen til det ...

- Jeg er glad for, at jeg fik mig taget sammen til det, fortæller Kate Rasmusen på 70, der blev døbt ved samme anledning.

LANGE OVERVEJELSER For de to kvinder blev dåben en mulighed for at markere tro og tilhørsforhold til kirken og sikre, at der er orden i sagerne, når de engang skal herfra.

10 | #dinkirke

Kate Rasmussen fortæller:

- Det var ikke en impulshandling fra min side. Jeg var fortrolig med at gå i kirke, sang i børnekor og trivedes med det på sidelinjen. Men på et tidspunkt følte jeg, at jeg snød lidt. Jeg følte at jeg »nassede« på kirken, selv om jeg var en del af kirken på andre måder. Nu er jeg glad for, at jeg er blevet døbt.

SÅDAN FORE- GÅR DET Hvordan foregår sådan en drop-in-dåb? Sognepræst i Ullerød Kirke Torben Ebbesen forklarer, at det først bekendtgøres i byen, at der er drop-in-dåb en bestemt dag. Der er

annoncer i avisen, og busserne kører f.eks. rundt med reklamer bagpå. - Det er lige præcis meningen, at folk kan gå og tænke over det, og sige »Den torsdag eller lørdag kan vi komme og blive døbt i den og den kirke uden at skulle udstilles for søndagsmenigheden«, fortæller han. Der er mange voksne især, som føler at søndagsdåb i gudstjenesten kun er for spædbørn. Når tiden er inde, sidder præsterne klar til modtagelse, og et par organister spiller lidt på skift. Så går man indenfor og får en snak med en præst i et kvarters tid. Der sidder en kordegn og registrerer dåbsnavn osv., og så er der to vidner, som kan bevidne at dåben foretages. Så kommer folk op til døbefonten, hvor en af præsterne foretager dåben.

Jeg kan ikke lige rumme, at min dåb er til en gudstjeneste, hvor alle folk ser det.

DROP-IN-DÅB PÅ BIBELENS TID

DERFOR ER DÅBEN VIGTIG

Hvorfor bliver de ikke bare døbt ved en søndagsgudstjeneste?

Kritikken lyder på, om det ikke kan blive lidt plat? - Det tænkte jeg også i starten, og hvordan kunne vi gå med til det? Men andre præster kunne fortælle, at de, som mødte op til Drop-in dåb, havde gjort sig store tanker om det at blive døbt. Og faktisk er drop-in-dåb jo ikke er en ny ting, vi har fundet på. Det fandtes også i Ny Testamente hvis man læser lidt mere ind på det. Apostlen Filip døbte en etiopisk hofmand ved vejen, som blev overbevist i sit hjerte om, at den kristne tro var noget for ham. Og Peter og de andre apostle døbte 3000 på en af de første dage, hvor kirken blev etableret, og der er flere eksempler på spontane dåb i det Ny Testamente. Så hvis de kunne på Jesu tid, hvorfor så ikke i dag?

Bliver det et tilbud i Ullerød Kirke? - Jeg er blevet positiv over for det og vil godt være med i det fremover. Så det kan godt tænkes, at jeg er med som præst. Det er ikke så vigtigt, om det lige er i Ullerød kirke eller en anden kirke her i Hillerød.

- Jeg tror, der er voksne, som tænker: »Jeg kan ikke lige rumme, at min dåb er til en gudstjeneste, hvor alle folk ser det. Jeg vil gerne have det under private former. Jeg har tænkt dybt over det, og er måske ikke så tæt på kirken til daglig«.

Hvis jeg nu var en helt almindelig Ullerød-borger uden det store kirkelige bagkatalog. Hvordan vil du forklare mig dåbens betydning? - Helt fra kirkens begyndelse, hvor Jesus gik på Jorden, var dåben en indledning til nyt liv i troen på ham. Det er vigtigt for at signalere at man er kristen og vil stå ved det. Dåbens vand renser et menneske til at være tilgivet i Guds øjne, og dermed til et liv i relation med Gud. Og man opnår en pagt med Gud om, at Gud vil tage sig af én resten af livet, bevare én - også til sin tid, når vi skal herfra igen. Man bliver sådan set »genfødt« i dåbens vand til et nyt liv, hvor Kristus Jesus er Herre i ens liv fremover.

I Danmark blev 521 døbt ved drop-in dåb i 2018. i 2019 var tallet over 1000 personer oplyser Torben Ebbesen.

Sognepræst Torben Ebbesen #dinkirke |

#interview

Kirken tilbyder hverdagsvielser

Svend Løbner

med kærligheden i fokus Hillerøds kirker åbnede for at par kunne blive viet den 20.02.2020. Det gjorde Ullerød Kirke - og kirkedøren står stadig åben for hverdagsvielser.

kirker i Hillerød Provsti tidligere i år besluttede at tilbyde en såkaldt hverdagsvielse.

Ikke alle kan overskue en vielse med en bryllupsfest i pomp og pragt. De vil hellere erklære hinanden kærlighed under mere intime former og kun have de allernærmeste med. Og nogle vil gerne vies en bestemt dato, som ikke nødvendigvis falder på en lørdag.

EN NEM DATO AT HUSKE

Det viste sig nemlig, at mange gerne ville vies den 20.02.2020. Og sådan gik det til, at det ikke kun var rådhuse men også flere kirker, der slog dørene op for vielser på en ganske almindelig torsdag. Og blandt Mange er disse kirker var Ullerød kirke.

Hvad gør man så? Mange er ikke klar over, at man sagtens kan blive gift i kirken på en hverdag. Og det var en af de medvirkende årsager til at flere

ikke klar over, at man sagtens kan blive gift i kirken på en hverdag.

- Man kan sagtens blive viet en hverdag i kirken, fortæller sognepræst Lene Riis-Westergaard. Og det viste sig, at et par gerne ville vies i Ullerød Kirke torsdag den 20. februar.

- De ville ikke holde en stor fest. Det centrale for dem var, at de kunne blive viet, og at de kunne have deres børn og forældre med. Kun de allernærme-

ste.

Sognepræst Lene RiisWestergaard

12 | #dinkirke

Som sagt så gjort. Dog ikke lige så spontant som ved dropin-dåb. For ved vielse skal man først have en såkaldt prøvelsesattest fra kommunen. Attesten sikrer, at alt er som det skal være og at man for eksempel ikke er viet i forvejen.

BEHØVER IKKE KÆMPESTOR FEST Hvorfor er det vigtigt for Ullerød Kirke at tilbyde hverdagsvielser, spørger vi Lene Riis-Westergaard: - Det er vigtigt at folk ved, at de kan komme hen i kirken og blive viet, selv om de ikke holder en stor bryllupsfest. Store bryllupper er jo vidunderlige, men det er jo ikke sikkert, at det passer til alle. Nogle kan måske endda blive lidt skræmte af det. Og her er det vigtigt at fortælle, at man ikke behøver at holde en stor fest bagefter, og at man sagtens kan blive gift på andre af ugens dage end den traditionelle lørdag. Lene Riis-Westergaard fortæller, at hun endda en gang oplevede et par, der ingen gæster havde med. Og så blev det kirkepersonalet, der måtte agere vidner. Efter vielsen - det var før coronatiden - tog de direkte på bryllupsrejse. - Jeg tror, mange kommer til at forbinde brylluppet med en kæmpe fest, og at man kommer til at bruge alt for mange penge på det. Det kommer nemt til at overskygge det hele. Og så tænker man: Vi har ikke råd til at blive gift, fortæller sognepræsten.

VIGTIGT AT FEJRE KÆRLIGHEDEN Og det er jo slet ikke det, vielsen handler om, pointerer hun: - Det væsentligste er det, det sker i kirken. At vi fejrer kærligheden mellem to mennesker og gør os tanker om, hvordan det er at leve i et ægteskab. Fra et kristent perspektiv handler det om at bære hinandens byrder, og at man i kærligheden nogle gange skal gå langt. At det ikke kun handler om forelskelse; kærligheden stikker dybere end som så.

Kan tærsklen ikke blive for lav?

Det er vigtigt at folk ved, at de kan komme hen i kirken og blive viet, selv om de ikke holder en stor bryllupsfest.

- Nej, kirkens tærskel kan ikke være for lav. Jesus gik hele tiden på en vej; der var ingen tærskler. Han kom folk i møde, dér hvor de var. Vi skal som folkekirke gøre os umage med at vise, at vi er åbne for alle. Kirken skal bruges også til at fejre kærligheden mellem to og give dem Guds velsignelse med på vejen.

#dinkirke #dinkirke |

3 skarpe til 4 bispekandidater

Hvordan vil du forny Folkekirken? Fire kandidater har meldt sig på banen til at blive ny biskop i Helsingør Stift. Vi har stillet dem tre skarpe spørgsmål: 1. Forkyndelse: Hvordan vil du sikre forkyndelsen af evangeliet i stiftet? 2. Tilsyn: Hvordan vil du sikre trivsel blandt præster og andre medarbejdere i stiftet? 3. Fornyelse: Hvordan vil du bidrage til at kirken er relevant for nutidsdanskeren?

Den nuværende biskop, Lise-Lotte Rebel, forlader embedet i januar 2021. Den nye biskop vælges i efteråret 2020.

ASSER SKUDE: DET SKAL VÆRE INSPIRERENDE AT GÅ I KIRKE Asser Skude er sognepræst i Bellahøj Kirke. Her svarer han på de tre spørgsmål: 1. Forkyndelse: Det er vigtigt at få fortalt den gode historie og det glædelige budskab om Jesus Kristus som verdens frelser, sådan at så mange som muligt hører det. Det skal være inspirerende for andre at komme i kirke. Jeg vil sikre inspirerende temadage og kursusforløb for stiftets præster, så de kan holde sig opdaterede. Der er præstens opgave at modtage evangeliet og give det videre. Det skal vi øve os i, og det kan vi aldrig blive færdige med at blive bedre til. Vi skal øve os i at blive endnu bedre budbringere af det glædelige budskab. Og man skal forkynde i både ord og i gerning. Man bliver aldrig færdig med at blive bedre til at prædike og bedre til at være en troværdig person. At man også kan aflæses på sin tro. At man besøger de gamle og svage er også en form for forkyndelse. 2. Trivsel: Hvis man er fagligt stimuleret og optaget af forkyndelse i ord og gerning, så tror jeg også, at det vil afspejle sig i trivslen. Det er også vigtigt at have kollegiale fællesskaber og sjælesorgssamtaler, så man ikke tager arbejdet med hjem. Vi ved, at der er mange præster, som er stressede og knækker. Så det er meget vigtigt at tage hånd om præsterne, så de ikke kører sig selv ned i forsøget på at gøre det så godt. Så er det vigtigt at være en god medspiller med menighedsrådene. De skal føle, at de har den rigtige præst i sognet. Det vil sige at præsten ikke kun repræsenterer sin egen personlige teologi, men også sognets teologi. Hvis der er mange tilflyttere, sociale problemer, mange børn eller ældre i sognet, så skal det på en eller anden måde også afspejles i den måde, man er kirke på. 3. Fornyelse: Coronakrisen satte kirken i undtagelsestilstand og er et godt eksempel på, at kirken er nødt til at forny sig. Vi har nærmest været truet på vores identitet, fordi vi ikke kunne være sammen uden at risikere at smitte hinanden. Der har alle præster været nødt til at tænke ud af boksen, og biskopperne har meldt ud, at de gerne ville have, at vi streamede gudstjenester. Det er jo meget vigtigt, at kirken også i sådan en situation kan agere, for ellers stagnerer vi. I vores sogn har vi for eksempel gjort meget mere ud af telefonkontakt og af at sende breve ud til ældre i sognet, som jo ikke er på de sociale medier. Og streaming af gudstjenester er kommet for at blive. De præster som har lyst til det, må hjertens gerne. Men det er vigtigt, at præster og sogne selv får lov til at bestemme.

14 | #dinkirke

PETER BIRCH: PRÆSTER SKAL BRUGE DERES FANTASI I FORKYNDELSEN Peter Birch er sognepræst i Hellerup Kirke og provst i Gentofte provsti. Her svarer han på de tre spørgsmål:

Forkyndelse: Det er vigtigt, at der er plads til at tænke nyt. Evangeliet er verdens bedste budskab og derfor skal vi bruge fantasi og hjerteblod på at forkynde og formidle evangeliet, så det åbner sig for børn, unge og voksne.

Jeg mærker, at der i de her år er en stor længsel efter at finde ind til den rigdom, der er i vores kristne tradition. Jeg vil tilskynde præster, menigheder og kirkeligt ansatte til at tage fat på opgaven med frimodighed og med fantasi. I undervisning, i gudstjenester og i samtaler.

Coronakrisen har vist os, at nye formidlingsformer kan bringe os i kontakt med nye grupper af befolkningen. Den erfaring skal vi tage med os. Ingen form skal vinde hævd på at være ’den rigtige’. Vi må hele tiden arbejde på at omsætte indholdet, budskabet, på nye måder, så det lever og taler ind i menneskers liv.

Trivsel: Folkekirken skal være et godt sted at arbejde. Der er en forventning om kollegialitet i dag, som vi skal kunne honorere. Det kræver en målrettet og klar ledelse, der inviterer til dialog, er opmærksom på problemer og udfordringer og tør gribe ind, hvor tingene udvikler sig skævt.

Ledelse er nogle gange at gå forrest og pege på det, der viser sig forude - og det er i andre situationer at gå bagerst og sikre, at ingen falder ud af arbejdsfællesskabet. Mange års ledelsesansvar lært mig, at det i høj grad handler om at se den enkeltes bidrag som en værdifuld del af helheden. Alle er nødvendige for at løfte den opgave, vi er fælles om. Men det betyder også, at ingen kan se sin egen opgave som urørlig. Den enkelte og fællesskabet skal netop virke sammen. Når vi ser os som medarbejdere på den fælles glæde, opstår der noget nyt.

Fornyelse: Tradition og fornyelse er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Når vi tør arbejde med traditionens former, bliver traditionen levende og relevant. For mig at se er der ikke en modsætning mellem en højmesse og andre, friere gudstjenesteformer, nye salmer og bønner.

Det afgørende kriterium er for mig at se, at det vi gør, er teologisk gennemtænkt. At det driver på Kristus, som Luther siger. Altså at kernen i det, vi gør, er budskabet om, at Gud har vist os sit ansigt i Kristus - fuld af nåde og sandhed. Liturgien skal være genkendelig, men det udelukker ikke lokale variationer, som kan være med til at øge ejerskabet til den lokale kirke og gudstjenesterne der..

#dinkirke |

ULLA THORBJØRN HANSEN: JEG VIL FREMME GLÆDE OG ARBEJDSLYST Ulla Thorbjørn Hansen er sognepræst ved Sct. Peders-Havrebjerg pastorat og provst i Slagelse provsti. Her svarer hun på de tre spørgsmål:

Forkyndelse: Intet menneske kan »sikre« forkyndelsen af evangeliet i et sogn - endnu mindre i et helt stift. Men jeg vil kontinuerligt arbejde på at give forkyndelsen bedst mulige kår, og bede til og tro på, at den rette forkyndelse sker, »når og hvor Gud vil«. Det vil jeg gøre ved at være en tydelig biskop, der støtter op om det gode arbejde, som allerede udføres rundt omkring i sognene - det synlige såvel som det usynlige, ethvert Ord og enhver handling, der peger på Kristus.

Jeg vil opmuntre, trøste, vejlede og fremfor alt være til rådighed med et lyttende øre. Jeg tror på de helliges samfund - dvs. samfundet eller fællesskabet af mennesker, der tilhører den Hellige selv. Og dette tilhørsforhold forpligter - det er både en gave og en opgave givet os af Gud.

Trivsel: Jeg vil glæde mig til at komme rundt i stiftet og være med til mange forskellige gudstjenester og møder. Det er lysten, der driver værket, og jeg vil gøre mit til at fremme arbejdsglæde og frimodighed.

Jeg vil arbejde for at skabe gode arbejdsvilkår for alle i kirken, en forbedret dialog og arbejdspladsvurdering og støtte af menighedsrådene i deres arbejde - bl.a. som gode arbejdsgivere for medarbejderne. Menighedsrådene (både de valgte medlemmer og præsterne) skal opleve, at de får den professionelle støtte fra Stiftet, de har brug for. Der skal være en hurtig og ordentlig sagsbehandling. Præster skal tilbydes supervision, og have tid til dygtiggørelse, forberedelse og efteruddannelse. Jeg vil også støtte efteruddannelse af de valgte medlemmer af menighedsrådene og andre frivillige og ansatte i kirken, og på den måde være med til at arbejde for »det myndige lægfolk«.

Fornyelse: Hvad der vil være fornyelse ét sted, vil ikke være en fornyelse et andet sted. Måske er »fornyelse« slet ikke kodeordet her i en Covid-19 tid? For hvad er det folk savner nu? En ny gudstjenesteordning - eller måske snarere at komme hjem som »børn af huset«?

Jeg tror, at genkendelsens glæde og en fortrolighed med liturgien er en styrke og vigtig for mange. For at kunne tale om fornyelse og for alvor gå ind i en samtale om liturgi, er det nødvendigt at besinde os på, hvad »det gamle« er og lære traditionen bedre at kende. Nutidsdanskeren har brug for støtte til deres indre liv. Ikke mindst de unge. Disse skal mødes med spørgsmål, der udfordrer og oplyser, med sjælesorg - dvs. omsorg for hele mennesket - engagement, og kristen tale om Gud, der vil noget med ethvert menneske.

16 | #dinkirke

EVA HOLMEGAARD LARSEN: FORNYELSE SKAL SKE LANGSOMT OG BESINDIGT Eva Holmegaard Larsen er præst i Nødebo Sogn og teologisk konsulent i Helsingør Stift. Her svarer hun på de tre spørgsmål:

Forkyndelse: Jeg vil holde den teologiske samtale i gang, og opmuntre præsterne til løbende teologisk efteruddannelse - både ved skrivebordet derhjemme og ved at deltage i kurser og indgå i prædikensamarbejde.

Som stiftets teologiske konsulent har jeg arrangeret prædiken-inspirationsdage, arbejdet med at udbygge et netværk for prædikensamarbejde og indbudt til studiekurser i teologiske kernetemaer. Der skal være tid til fordybelse, for alt hvad vi laver som præster - om vi har med børn eller ældre at gøre, om vi laver den ene eller den anden slags gudstjeneste - så hviler det på det gode, teologiske hjemmearbejde. Det handler om, at vi føler os rustede til at stå stærkt på evangeliets ord. Men det handler også om, at vi ikke bliver for kedelige at høre på.

Tilsyn: Nøgleordene for trivsel og et godt samarbejde er arbejdsfordeling, respekt og god kommunikation. Meget er gjort ved, at man respekterer de forskellige medarbejderes kompetencer og ansvarsområder og viser anerkendelse for, at hver enkelt led er en vigtig brik i helheden.

Jeg tror på det gavnlige i, at lokale kirker formulerer, hvor de gerne vil hen, og hvad man sammen vil fokusere på, og også får talt om, hvor de enkelte kompetencer spiller ind i den plan. Går det galt, handler det ofte om, at man er holdt op med at tro på det fælles mål, og er holdt op med at høre på hinanden. Uenigheder og rabalderslag hører med til en levende kirke fuld af fejlbarlige mennesker. Men udvikler det sig til en decideret konflikt, er det ledelsens opgave at gribe ind så hurtigt som muligt og stoppe den.

Fornyelse: Jeg går ind for en fælles højmesse og en masse kreative måder at holde gudstjenester på rundt omkring højmessen. En »fin« fælles gudstjeneste, og mange mere eksperimenterende rundt om, tilpasset de enkelte sognes behov.

Liturgiske fornyelser er kommet til gennem hele kirkehistorien, men de sker langsomt og besindigt. Man skal tænke sig godt om, for liturgien afspejler, hvad det er for en Gud, vi tror på og samles om. Vi skal værne om traditionen, men samtidig være åbne overfor, at tiden og sproget ændrer sig. Jeg mener også, at man skal tænke i flere menigheder i menigheden. Der er nogle, der aldrig vil komme i kirke om søndagen, men måske kommer hver måned til spaghettigudstjenester. Det er en lige så fuldgyldig måde at være menighed på.

#dinkirke |

Ny oversættelse

får Bibelen til at synge og svinge Ekspert i oldhebraisk og moderne informationsteknologi tager os med i bibeloversætterens maskinrum.

Hvordan oversætte ældgamle helligtekster, så de giver mening i dag? Den udfordring har en gruppe eksperter i hebraisk og oldgræsk taget op - og resultatet kan nu læses i den nudanske Bibelen 2020, som Det Danske Bibelselskab udgav for nylig. Svære, diffuse og abstrakte teologiske begreber er blødt op, så almindelige avislæsende danskere hurtigt fanger, hvad det hele handler om. Og det er netop meningen med den nudanske bibeloversættelse. Det forklarer en af de »bibelnørder«, der står bag oversættelsen.

TIL UNGE OG MODNE DANSKERE

Så en konfirmand vil også få noget ud af den? - Jeg tror godt, at han vil kunne blive grebet af den, og hvis han dykker ned i det rigtige sted, ville han faktisk synes, at det er ret spændende, det her. Bibelselskabet har spurgt mange hundrede mennesker, inklusive unge og konfirmander, i oversættelsesprocessen, og folk siger: »Nu forstår jeg for første gang det, der står!«

Nicolai Winther-Nielsen tager os med i oversætterens maskinrum, hvor han både trækker på sin teologiske ekspertise og kommunikative evner. Winther-Nielsen er dr.theol. og professor i både bibelhebraisk og moderne informationsteknologi.

LÆSEREN GRIBES AF TEKSTENS MENING

- Det første, man skal gøre, er at sige: »Hvem er læserne?«, forklarer han. - Vi har haft to såkaldte personaer i tanke: Unge Patrick på 16 år og en sygeplejerske på 48. Det vil sige unge mennesker og folk i en moden alder, som formodentlig ikke er vante kirkegængere. Målet er, at de får oplevelsen af at læse en god dansk bog.

- Man skal gøre sig klart, hvad det er for et projekt, man er i gang med. Man er nødt til at sige: »Det her går ud på at ramme meningen og kommunikere så skarpt og spændende og præcist, som muligt, så læseren gribes«.

Dr. theol. og professor WintherNielsen.

Bibelen 2020 er et forsøg på at fange meningen i teksten på godt dansk, forklarer Winther-Nielsen.

Hvor stor frihed har du så til at fortolke den originale tekst? - Der er jo fortolkning i alt, og der er intet i hebraisk, som ikke er fortolkninger. Så hvis du gengiver ord for ord, kan det ofte resultere i en fejloversættelse. Vi kender det fra engelsk. »Jeg er i syv sind« på dansk hedder »two minds« på engelsk. Men to sind - det fungerer bare ikke på dansk. Så man er nødt til at oversætte meningen, ikke kun ordene.

HEPPEKOR ØGER DRAMATIKKEN Kan du give et eksempel? - Et af de skarpeste eksempler er historien om den stærke Samson i Dommerbogen kapitel 16, vers 25. Folk er begejstrede over, at de har fanget Samson og begivenhederne

18 | #dinkirke

Kontakt Sognepræst Torben Ebbesen Frederiksværksgade 141 Kontortid: Tirsdag - fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri. Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Sognepræst Lene Riis-Westergaard Kontor: Frederiksværksgade 143 Kontortid: Tirsdag-fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri. Tlf. 50 74 20 72 · E-mail: lrw@km.dk

udfolder sig dramatisk. Den hebraiske grundtekst siger: »Efterhånden som de kom i endnu bedre stemning sagde de: »Lad os hente Samson herhen og lad ham underholde os«. Det dramatiserede jeg simpelthen til: »Da stemningen var mest hektisk råbte de taktfast efter Samson: »Kom med Samson, kom med Samson«. Vi skal have det sjovt!« Der valgte jeg simpelthen at putte et heppekor ind, for det er det, der ligger i teksten. Det er jo et højdramatisk spændingspunkt, og det brugte jeg heppekoret til at vise.

DEN DYBERE MENING PÅ FRIT DANSK Bibelen 2020 er ikke en autoriseret oversættelse, men det er heller ikke en gendigtning, forklarer Nicolai Winther-Nielsen. Det er en meningsbaseret oversættelse. - Jeg arbejdede med friheden i sproget for at udtrykke teksternes egentlige dybe mening på et væsentligt og velkommunikeret dansk, præciserer Nicolai Winther-Nielsen og tilføjer: - Vi var en lille gruppe, som sad og lavede de første eksperimenter, og jeg havde hele tiden en »sprogvasker« ved min side. Min oversættelse fik ovenikøbet en tur til, fordi sproget alligevel blev en lille smule for tungt. Han håber den nye oversættelse giver flere danskere lyst til at læse i Bibelen. Og at også præster vil benytte den i deres prædikener:

Kirketjener Helle Kaspersen Tlf. 21 47 15 71 · E-mail: hk@km.dk Det Fælles Kirkekontor Frederiksværksgade 39B · 3400 Hillerød Åbent mandag-fredag kl. 9.00-12.30 og torsdag kl. 16.00-18.00 Tlf. 70 23 03 93 · E-mail: hpfk@km.dk Ledende graver Tina Albrechtsen Tlf. 30 31 89 83 E-mail: tinal@km.dk Menighedsrådsformand Verner Bech Tlf. 28 92 74 06 E-mail: verner.bech@post.tele.dk Organist Lars E. Linderod Tlf. 28 93 28 10 Kirke- og kulturmedarbejder Tine Matthews Tlf. 21 78 91 58 · E-mail: tma@km.dk Kirkeværge Karsten Hilde Tlf. 29 64 99 30 #dinkirke Redaktør Torben Ebbesen Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Deadline til næste nummer: torsdag den 3. juni 2021 Stof sendes til redaktøren. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

- Hvis man skal definere kirkens inderste væsen, så er det et fællesskab omkring Bibelen. Når man læser højt af Bibelen 2020 kan man virkelig høre teksten synge og svinge!

Bibelen er på verdensplan oversat til i alt 2.527 forskellige sprog.

#dinkirke |

ID-nr.: 46879

101

Forandring og fornyelse

åbner nye veje Foråret 2020 vil blive husket for den verdensomspændende Corona pandemi, som vendte dagligdagen på hovedet for rigtig mange mennesker. Pludselig skulle folk arbejde hjemmefra, børnene gå i skole hjemmefra og plejehjemmene blev hermetisk lukkede for besøg.

Torben Ebbesen

ikke mod børnene. Men jeg synes, det er meget opløftende, at de gerne vil synge Ingemann, Aakjær og andre af de gamle digtere. Det giver et håb og gør mig godt nok glad«.

Når verden pludselig ser usikker ud, griber vi til det gamle og afprøvede gods, som vi mærker giver os noget. I kirken Midt under denne ret voldsomme karantæne og isolation udhar vi oplevet, at til de digitale gudstjenester vi har lagt ud viklede danskerne nye måder at være sammen på. på kirkens hjemmeside og på Facebook, har mange flere end normalt set og lyttet med. Det samme har de fleste kirker En af de mere kendte tiltag var Phillip Fabers morgensang i Danmark oplevet, og det vidner om, at når vi står et på Tv og på nettet. Og hans aftensang, hvor forskelusikkert sted i livet som under en Corona pandemi, lige sange blev sunget som fællessang rundt om så søger mennesker de sikre havne, som Guds ord i hjemmene, på altaner og ikke mindst på netDer opstod og fællessang. Der er noget sikkert og trygt at tet, hvor mennesker kunne se hinanden. Der være i det, som vi kender som noget godt fra en stærk opstod en stærk fællesskabsfølelse for mange barnsben. i det at kunne synge sammen på trods af affællesskabsstand. I en krise som vi har været i og stadig er, kan følelse for der komme positive afledte effekter, som at vi Det blev til ikke mindre end en folkebevægelmange... mennesker fjerner blikket fra det overfladiske, se at synge sammen. Over 1 million seere i snit flygtige og materielle til mere dybe åndelige værfulgte fredagsaftensangen. Men hvordan kan det dier, såsom Guds ord og fælles sang. være, at netop fællessangen blev så stor en bevægelse? Phillip Faber prøver at svare i et interview med DR Når Phillip Faber nævner, at det ikke er sidste uges hit, folk d. 16. april: »Vi har nogle musikalske rødder, og i stormvejr er ønsker at synge som fællessang, men at det netop er gamle det godt at mærke, at rødderne holder. Det er ikke sidste uges salmer og danske sange folk ønsker, så peger det nok på, at hits, folk ønsker, vi skal synge. Det er gamle sange. Folk har vi danskere i virkeligheden godt ved, hvad der er de blivende ikke brug for noget flygtigt, men noget sikkert og trygt, siger værdier, som holder, når der er krise. Nemlig vores tro på Gud Phillip Faber og tilføjer: Jeg ved, at rigtig mange børn ser med og vores fælles kulturelle arv i kristendommen og fællessang, om morgenen, og det overrasker mig, for vi sigter som sådan som vi har med os op gennem historien. Jeg håber at »vækkelsen« i fællessang i Danmark også kan blive til en »vækkelse« i troen på Gud. Igennem kirkehistorien er det tydeligt at enhver vækkelse og fornyelse i tro og kirkeliv, altid begynder med at besinde sig på »Det gamle«. Nemlig Guds ord, som står til troende også i en moderne og usikker tid. Ja, fornyelsen er netop, at opdage, at Gud stadig elsker os og bevarer os og går med os ud i dagligdagen trods pandemi og frygt. Lad os sammen bede om at holde fast i Guds ord, troen og kirken som ankerpunkt i en tid, hvor verden kan virke mørk og usikker. I Johannesevangeliet kap. 12, v. 36: siger Jesus: »Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive Guds børn«.