kirkebladet.nu
dinkirke
Lad os leve og synge sammen! Man kan ikke være sur og synge samtidig Kirken må fornyes for at møde tidens behov Sang giver livsglæde og fællesskab. Det oplevede børn i projektet »Alle børn har en stemme«.
Ullerød Sogns kirkemagasin om tro og liv |Juli 2019|
3 6 10 #dinkirke |
1
#leder
Nyt kirkemagasin Fællesskab er mange ting, og det er ikke lige meget, hvilket fællesskab man er er en del af. Fællesskab kan påvirke en negativt eller positivt. I kirken tilbydes et fællesskab, hvor ingen er for ringe eller for anderledes til at kunne være med. Her er alle velkomne, som de er. Selvfølgelig skal man selv ville det, men man bliver ikke ekskluderet, med mindre man forsøger at ødelægge fællesskabet.
Torben Ebbesen, redaktør
Jesus brugte meget tid på at være sammen med sine disciple og lære dem principperne i det fællesskab han tilbød. Kærlighed, nærvær, omsorg, tilgivelse, men også formaning, irettesættelser og instruktioner, når det var nødvendigt. Begge dele hører til i et godt fællesskab.
I dette kirkemagasin kommer vi ind på særligt én side af fællesskabet der tilbydes i kirken. Nemlig fællesskabet omkring det at synge. At synge sammen forener, At synge binder sammen, og gør mennesker sammen, forener, glade. Sang fylder en hel del i kirken, binder sammen, så derfor fokuserer vi på det i denne udgave. og gør mennesker
Bibelen har mange vidnesbyrd om, hvor vigtigt fællesskabet er for os mennesker. Et af de kristne fællesskaber, man kan spejle sig i fra Bibelens tid, er disciplenes fællesskab. I Johannesevangeliet fortæller Jesus sine disciple, hvordan folk kan vide, at de er hans disciple, altså en del af hans fællesskab: »Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden«.
Selv forældre, der ikke normalt synger, vil lære deres små børn at synge. Hvorfor? Jo, deres instinkt siger dem, at det er værdifuldt for barnet. Og det er det! Måske er det derfor så mange mødre har taget babysalmesang til sig og kommer i kirken for at lære de små børn at synge og dele nærværet i toner, melodier og sang. Lad os holde fast i vort sangfællesskab. For der sker noget med os når vi synger. At synge sammen styrker fællesskabet. Sang åbner for en dybere forståelse af den verden vi lever i. Og når vi synger salmer eller kristne sange åbner vi for en dybere forståelse af hvem Gud er, og hvad han vil os. God læselyst!
glade.
Det skal et godt kristent fællesskab altså kendes på: - at dem, der er i det, har kærlighed til hinanden. Det er en god målestok. Nu er kristne mennesker jo ikke helgener, så derfor går det ikke altid sådan. Kristne mennesker fejler også og har behov for at blive ledt på rette vej. Men det er netop også det, man kan i et godt fællesskab. I et ægte og kærligt fællesskab kan man godt retlede og formane hinanden,fordi man ved, - at det gavner den anden i det lange løb.
#kolofon Kirkemagasinet #dinkirke udgives af: Ullerød sogns menighedsråd Redaktion: Anja Radmer, Dorthe Rovsing, Tine Matthews og Torben Ebbesen Hjemmeside: ullerodkirke.dk | Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Forsidefoto: Projekt: »Alle børn har en stemme« - korsang på Sophienborgskolen
2 | #dinkirke
Lad os leve og synge sammen! Vi sidder alene på forreste række. Fodtrin giver genklang i kirkerummet, mange er kommet til min mors begravelse. Vi er kommet tidligt i håb om at finde ro i rummet; os, der er ramt og farer rastløst vild i sorgen. Men i kirken - fælleshuset - findes ro. Jeg ved, at jeg skal sidde på forreste række. Jeg ved, at kirken kan favne min døde mor og min store sorg med lige så stor selvfølgelighed, som den har kunnet danne ramme om vores store glæder: Barnedåb og konfirmation; søndage og helligdage. Jo, kirken rummer det hele; den store glæde og den dybe sorg. Den har ord og tradition, som vi kan gå ind og finde hvile i. Min far og jeg ved, at vi skal sidde på forreste række. Vi ved, at der vil blive prædiket kærlighed og håb ind i vores tragedie.
SANGE TRØSTER
SANGE SKABER FÆLLESSKAB Fællesskab i glæde og sorg og derfor skal vi også gøre os umage med at synge salmer og synge sange fra Højskolesangbogen. Vi har en rig arv, som vi skal synge med på og som vi skal give videre til de næste generationer, så også de kan glæde og trøste hinanden. I fællessang løfter vi i samlet flok og giver noget af os selv, når vi blander vores stemmer i et stort fælles og mangfoldigt kor.
OVERSKRIFT? VI SYNGER I KIRKEN
Der er en dyb medfølelse og støtte i sangen, der trøster mig og giver mig håb.
Salmesangen begynder og for første gang mærker jeg, hvordan sang kan trøste og knytte os tæt til hinanden. Jeg kan høre min fætter Knuds stemme. Jeg kan høre onkel Ejner og Hugo Madsen. Ja, jeg kan høre os alle i et fælles og samlet kor. Der er en dyb medfølelse og støtte i sangen, der trøster mig og giver mig håb. For gennem sangen går det op for mig, at selvom min far og jeg sidder på forreste række, helt alene med vort tab, ja så har vi Gud og mennesker i ryggen. Det var første gang jeg erfarede fællessangens helende kraft, og det er efterhånden mange år siden.
Lene RiisWestergaard, sognepræst
Her samles de velhavende og kontanthjælpsmodtagerne; de syge og de raske; de glade og de sørgende; de tilfredse og de utilfredse, de sikre og de søgende. Her samles alle os, der har det tilfælles, at vi lever og at vi en dag skal dø. At vi får og vi mister.
Trods vores forskelligheder har vi det tilfælles, at vi er mennesker. Det er det fællesskab, der er kirkens. I det er vi lige. Og det er da også derfor, at vi alle knæler, når vi modtager kærlighed, livskraft og håb i nadveren. Her knæler vi skulder ved skulder med vort fælles liv og vores fælles opgaver: At leve i fællesskab og være til gavn og til glæde for andre, både dem vi kender og dem vi endnu ikke kender. >
#dinkirke |
3
GUD GIVER OS ET LIV I FÆLLESSKAB
KOM TIL KIRKEN, VORES FÆLLES HUS
Det er ikke godt for mennesket at være alene. Det Kom til kirken, vores fælles hus. Hør fortællinger, står i bibelen, har vi fortalt det videre? Har vi syng salmer og sange der opmuntrer, giver givet sangene, salmerne og bibelhistorierne Vi har brug for trøst og styrke til at klare livets udfordringer. videre? Har vi givet det videre, vi kan finOg giv det alt sammen videre til de næste at være en del af generationer, der om nogen, i vores individe hvile i, når vi ikke kan finde hvile andre steder? Har vi fortalt det videre, der kan dualistiske og bekymringsfyldte tid, behøet fællesskab, trøste os, når vi føler os tomme og alene? ver at være en del af et samlet fællesskab, hvor ingen Har vi givet det fællesskab videre, der tager som vi ikke selv skal bruge kræfter på at over, når vi ikke magter tingene selv? For det opfinde, men som er her allerede. Her kan vi vælges fra. er ikke godt for mennesket at være ensomt og samles i glæde og sorg. Her kan vi finde ro i traalene, som mange er. Vi har brug for at være en del ditioner og her lyder Guds ord om at rykke tættere af et fællesskab, hvor ingen vælges fra. på hinanden i sang og levet liv.
4 | #dinkirke
I ULLERØD KIRKE
Glæden ved at synge
sammen Årets forårs-sangaften den 2. maj var særdeles velbesøgt man kan sige, at der var »forhøjet koncentration« af sangglade mennesker i Ullerød kirke den aften! Der blev atter fremsat ønsker om flere arrangementer af samme type, og denne gang har vi besluttet at efterkomme ønsket: Vi holder en efterårs-sangaften den 19. september. Så kan vi synge de årstids-sange, der er kendte og skattede, men ikke rigtig egner sig til at synge om foråret. Men hvad er det egentlig, der er så dejligt ved at synge de sange - og gøre det i flok? Da jeg som ung mand var på højskole i godt tre måneders tid, var det, som om sangene trak os kursister ind i en ny verden. Der blev sunget, hver gang der var samling: foredrag, fællesmøder, arrangementer, måltider - og inden læn-
ge var det helt almindeligt at høre folk synge, når de bevægede sig fra sted til sted på skolen, selv om det at synge i det offentlige rum ikke var »oppe i tiden«, som det hedder, ude i det omgivende samfund. Men vi fik jo sangene på hjernen og derfor også på tungen, for der sker noget, når en god tekst og en god melodi smelter sammen: Vi blev »sammensungne« - men vi blev også sunget ind i årstider, natur, historie og landskaber, i livstolkninger, protester og klovnerier, og vi fik en fælles referenceramme. Mon ikke det er noget af det samme, der sker til sangaftenerne? Lad os finde ud af det den 19. september - vi starter kl. 19.30, og alle er velkomne!
Organist Lars Erik Linderod
#dinkirke |
5
#interview
Man kan ikke være sur
Svend Løbner, journalist
og synge samtidig Sang giver livsglæde og fællesskab. Det oplevede børn på Sophienborgskolen gennem korsang i projektet »Alle børn har en stemme«. Og Ullerød Kirke var med. - Børn elsker at synge! Det er helt naturligt for dem. Og man kan ikke være sur og synge samtidig. Alle får psykisk velbefindende ved at synge.
- Det har været skønt at se, at børnene er så glade for at synge. Og fantastisk at se den udvikling, der skete med børnene, fortæller korleder Tine Mathews. - Drengene var lidt afventende i begyndelsen, men da vi sang »Det er et yndigt land«, som de kalder »fodboldsangen«, var de helt med på noderne, fortæller korleder Tine Mathews og tilføjer:
- Vi oplevede også, at klangen blev bedre i de 10 uger Det fortæller Morten Ernst Lassen, direktør for projektet varede, og børnene nåede virkelig at Sangcenter Nordsjælland, der samler alle lære mange sange. Og de var virkelig stolte, gode kræfter i nordsjællandske kommuda vi præsenterede det, de havde lært, ner for at udvikle børns naturlige sangfor forældrene. talent, lære dem en masse nye sange Musikken aktiverer Både Tine Mathews og Morten Ernst og lade dem opleve suset ved at noget i hjernen Lassen drømmer om, at sangprojeksynge i fællesskab. og giver livsglæde. tet kan fortsætte og brede sig til alle - Vi ønsker at give sangglæden vinordsjællandske kommuner. dere til de næste generationer i et Det er et utroligt dannelsesforløb helt fra vuggestue, børnehave, indskoling, de første klasser og hen over mellemskolen. Og børn, som er særligt gode til at synge, kan så eventuelt gå videre, forklarer Morten Ernst Lassen, der selv er uddannet sanger fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
meningsfyldt projekt.
ALLE BØRN HAR EN STEMME Siden august har 40 børn i 2. klasse på Sophienborgskolen sunget sammen i et kor under navnet »Alle børn har en stemme«. Koret ledes af Tine Matthews, korleder i Ullerød kirke, Mie Korp Sloth, korleder og organist i Hillerød Kirke, samt pianist Mads Strandgaard, pianist og souschef i Hillerød Musikskole.
6 | #dinkirke
MAN FÅR DET GODT AF AT SYNGE
Hvad er det sang kan? - Både børn og voksne får det bedre rent psykisk af at synge, forklarer Morten Ernst Lassen og henviser til en undersøgelse fra Aarhus Universitet med 1000 voksne, der sang i kor, og 1000 voksne, der ikke gjorde. - Der var markant bedre psykisk velbefindende blandt dem, der sang. Et velbefindende, der også befordrer koncentration og læring generelt. >
En sidegevinst ved korsang er den sociale dimension, forklarer han: - Kommunikation foregår som regel fra én til én, fx frem og tilbage mellem lærer og elev. Men når vi synger sammen, kommunikerer vi sidelæns, fordi vi står eller sidder ved siden af hinanden, mens vi synger. Det giver en social ballast at synge sammen - i modsætning til en læringsform, hvor man sætter individet i centrum.
Morten Ernst Lassen er direktør for Sangcenter Nordsjælland.
- Musikken gør det simpelthen nemmere at interagere med hinanden - også på tværs af etnicitet og religion. Sang er på et tidligt stadie med til at danne os, så vi lærer at respektere hinanden trods alle forskelle.
OGSÅ FOR FODBOLDDRENGE Drenge er et udsat folkefærd, fortsætter Morten Ernst Lassen. For lige pludselig kommer der fodbold, svømning og ishockey, som skal konkurrere med sangen. Hvad siger du så til forældre, som skal vælge om deres barn skal gå til korsang? - Jeg fortæller, hvad sang gør for et barns dannelse og udvikling. Og så behøver det ene jo ikke at udelukke det andet. Jeg gik selv til både drengekor og fodbold.
Sangcenter Nordsjælland henvender sig også til voksne og ældre i de nordsjællandske kommuner. Centret står på tre Sang er på et ben: Dannelse, uddannelse og folketidligt stadie med lighed. Dannelse er for alle børn i indskolingen, uddannelse for særtil at danne os, så ligt talentfulde og motiverede børn, vi lærer at respektere og folkelighed er for alle. Derfor er både korfestivaler og alsangsarranhinanden trods gementer på tegnebrættet.
alle forskelle.
Men drenge har også en anden udfordring. Stemmen går i overgang og forsvinder måske i nogle år. - Det er som regel en stor sorg for et barn pludselig ikke at kunne styre sin stemme mere. Men netop her går sangundervisningen ind og hjælper på overgangen fra drengestemme til mandsstemme, så drengene kan blive ved at synge så længe som muligt, forklarer Morten Ernst Lassen.
ALLE HAR RÅD TIL AT VÆRE MED Kan børn opleve det som pinligt at synge? - Ja, helt sikkert. Men hvis sange er en integreret del af dig og det område, du bor i, så er det ikke længere pinligt. Så bliver det faktisk omvendt. Så undrer børnene sig, hvis nogle af deres kammerater ikke synger i kor. Og at synge i kor kræver ikke den store økonomi, forklarer Tine Mathews: - At synge kræver ikke andet redskab end din egen stemme. Du behøver ikke købe udstyr, som når du skal til fodbold og badminton. Du har din stemme. Derfor kalder vi projektet »Alle børn har en stemme«. Vi har alle stemmen med, og man behøver ikke komme fra et bestemt samfundslag for at have råd til at være med.
Læs mere på sangcenternordsjaelland.dk
DANNELSE, UDDANNELSE OG FOLKELIGHED
Heller ikke ældre og demente går ram forbi. Sangcenter Nordsjælland har blandt andet ledet såkaldt »Dansang« på Benediktehjemmet i Fredensborg.
- Det er magisk at se, hvad der sker med de ældre i det øjeblik, de får øje på instruktøren: Der kommer klaverdamen, siger de. Og når hun begynder at synge, kan de pludselig huske syv vers af Den signede dag med fryd vi ser, fortæller Morten Ernst Lassen og Tine Mathews stemmer i: - Vi ser det, når vi holder gudstjeneste på plejehjemmene. De ældre har måske ikke noget sprog, men her kan de synge med på salmerne og bede fadervor. - Musikken aktiverer noget i hjernen og giver livsglæde. Det er et utroligt meningsfyldt projekt, siger Morten Ernst Lassen.
SANGCENTER BINDER FOLK SAMMEN Sangcenter Nordsjælland er kommet for at blive: - Det er den brede interesse i sangen, der binder os sammen, både som kirke, skole, og endda byens erhvervsliv. Sangcentret kan nedbryde mure mellem kommune erhvervsliv og borgere. Her er sangcentret den centrale faciliterende enhed som er i netværk med alle kommunens aktører. Tine Matthews supplerer: - Det handler om at få viderebragt en arv og en sangskat. Det drejer sig om det fælles: at vi synger noget sammen. Det handler om vores fælles kulturarv, og vi kan altid finde et fælles fodslag i at synge »I østen stiger solen op«. #dinkirke |
7
#interview
Det skal vÌre naturligt at synge ogsü i gudstjenesten Svend Løbner, journalist
8 | #dinkirke
- Når vi har minikonfirmander eller børnekor, skråler børnene løs. De tænker ikke over det. Det er bare blevet helt naturligt at synge. Det fortæller Tine Matthews, der som kirke og kulturmedarbejder i Ullerød Kirke leder kirkens børnekor og sammen med kirkens organist Lars Erik Linderod er engageret i Nordsjællands Sangcenter. Derudover er hun kirkesanger, babysalmesangsunderviser, minikonfirmandunderviser og meget mere. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i musik med dansk som sidefag. Tine Matthews håber, de 40 børn i sangprojektet på Sophienborgskolen har fået lyst til at fortsætte med at synge - også gerne i kirkens børnekor. Mest for at opleve sangglæde, fællesskab og mening. Men også for at få et direkte kendskab til den danske sangskat.
BEGYND FRA BARNSBEN For sagen er, at mange voksne i dag ikke kender ret mange salmer og sange. - Det kan være grænseoverskridende at synge. Derfor skal vi have fat i børnene fra de er små, siger Tine Matthews.
Hvad angår kirkens opgave som formidler af det kristne budskab, er det jo rigtig spændende med sang, fortsætter hun. - Her er det ikke blot præsten, der prædiker ordet, men her får du pludselig ordene i munden selv. Menigheden får en dejlig »vi-følelse« af, at vi selv f.eks. får lov at komme til udtryk i gudstjenesten, siger hun.
Når vi har børnekor, skråler børnene løs. De tænker ikke over det.
- Når vi oplever at folk synger med ved konfirmationer, bisættelser og større arrangementer, er det en fantastisk følelse af fællesskab, og stemningen løftes højt i kirken. Det sker dog for ofte, at mange ikke synger med. Det er uvant for dem, og det er måske fordi, de netop er blevet sluppet i skolen. De har ikke fået musikundervisning og øver ikke stemmen, så det er fremmed for dem at synge, og de føler sig kejtede.
Det kan også være, salmerne ligger for lyst. Så spiller vores organist Lars Erik Linderod efter den dybe udgave af koralbogen. Det er vigtigt at gøre en indsats for at alle kan synge med, og begynde med børnene, mener hun: - Hvis vi vil have mere sang i kirken, så er det jo dér, vi skal begynde. Derfor er det helt oplagt at begynde fra barnsben!
INDGANG TIL KIRKENS UNIVERS
- Det er vigtigt at holde liv i vores mange smukke gamle salmer, som er en stor del af vores fælles kulturarv. Vi prøver samtidig at indføre de nyere salmer, som har et mere moderne udtryk i tekst og melodi. Der skal jo være lidt for enhver smag, siger Tine Matthews, der selv oplevede sang og musik som en god indgang til kirkens univers. - Det kan være, jeg ikke forstår teksterne helt, men pludselig er der en ny verden, der åbner sig. Jeg ville nok ikke selv have slået op i Bibelen, men salmerne har været min tilgang til troen, fortæller hun.
KOMMER MED I GUDSTJENESTEN Tine Matthews håber, sangprojektet på Sophienborgskolen har skabt interesse for kirkens børnekor. Fra august går børnene i projektet i 3. klasse og får dermed tilbud om at blive mini-konfirmander. - Det er der rigtig mange børn, der vil, fortæller hun og tilføjer, at mange børn fortsætter i koret, fordi de nu er vant til at komme i kirken.
#dinkirke |
9
#interview
Af Svend Løbner, journalist
Kirken må
fornyes
for at møde tidens behov Folkekirken er en tryg traditionel ramme for familiebegivenheder. Men dens klassiske budskab skal altid sættes ind i fornyede rammer for at være aktuel i tiden, mener sognepræst Torben Ebbesen. I Ullerød Kirke kan du præge prædikenen og synge dig glad. Og gravide par kan få kyndig fødselsforberedelse.
fornyelse. Men Luther gjorde op med afladshandlen i den katolske kirke, oversatte Bibelen, så alle kunne læse den og lagde vægt på troens betydning for fællesskabet med Gud.
SÅ PRÆSTEN IKKE »SOVSES IND«
Kirken er et gammelt hus, synger vi i en af Grundtvigs salOgså i dag arbejdes der på højtryk for at kirken forbliver mer. Kristendommen har mere end 2.000 år på bagen. relevant for samtiden: Men kirken har hele tiden fundet nye måder at fortælle det klassiske kristne budskab på. Det - Biskopper og andre teologer har i over et Også i dag gælder også i dag, hvor også Ullerød Kirke år arbejdet med fornyelse inden for dåbsgår nye veje. liturgi, nadver og gudstjenesteliturgi. Det arbejdes der på kommer ud fra et behov fra dels præster højtryk for at og dels folk, der bruger kirken, hvor man føler, at ordene er for gamle, eller folk TOLKER BUD- kirken forbliver har svært ved at gensvare i liturgien, forSKABET I TIDEN relevant for di vi i Danmark ikke er så kirkevante mere. samtiden. Vi kommer også til at arbejde med de nye Sognepræst Torben Ebbesen har sammen forslag til gudstjenesteformen i Ullerød i det med sin hustru Linda gennem de sidste 3 år unkommende år. dervist i kirkehistorie under overskriften »Tanker, tro og take away« (TTT). Og det har givet noget at tænke over:
I Ullerød Kirke skal flere tiltag forny kirken:
- Vi har set, hvordan kirken gennem kirkehistorien fornyer sig, tolker budskaber ind i sin tid og kæmper for hele tiden at bevare substansen og de grundlæggende dogmer i det, vi tror på, fortæller Torben Ebbesen.
- Et af de tiltag er, at vi ændrer gruppen TTT om »Kirkehistorie« til at blive et TTT om »Prædikenværksted«. Det gør vi bl.a. fordi én af deltagerne i vores kirkehistoriegruppe sagde: »Jamen, det er fint med alt det der kirkehistorie - men hvad med i dag?«. Så nu prøver vi at lave et kursus en gang om måneden her i efteråret, hvor vi tager prædikenteksterne til de kommende søndage op og spørger: »Hvad er vigtigt i denne her tekst? Hvad er der på spil?«. Det kan være jo være, at der er noget helt andet på spil end det, jeg som
Det gælder også manden bag den lutherske kirke, som Folkekirken er en del af: - Hvis Luther ikke var kommet med sine idéer, så var der kommet nogle andre. Der har jo også været andre både før og efter, som har været klar over, at der skulle ske en
10 | #dinkirke
>
præst lige sidder og tænker på. Jeg kan som præst nemt have sovset mig ind i en eller anden forestilling, som måske ikke holder. Vi mødes første gang tirsdag d. 3. september kl. 18-21. (Tilmelding nødvendig).
GRAVIDITETSSAMTALER Torben Ebbesen fortsætter:
at de pårørende er meget taknemmelige for kirkens begravelser, og man har også ofte et meget lyttende publikum i den anledning. - Kirken kan give folk en værdig ramme at sige farvel i, og vi har noget at sige om det, der måtte være efter døden. Det er der jo ikke mange andre steder i samfundet. Vi har et håb, vi kan række folk, og vi har en liturgisk ramme at sætte døden ind i, som skaber mening midt i tabet.
- Vi holder også »graviditetssamtaler« sammen med en jordemoder og den komMUSIK I KIRKEN mende mor. Her taler vi om, hvad det vil Det at synge sige at være forældre og få et barn. Det Men Folkekirken er meget mere, og de sammen er noget handler om at opnå tilknytning til det senere år har Ullerød Kirke en rig traditilille barn og hvad det ændrer i livet. På on for sang og musik: vi danskere er den måde tager vi forældrene alvorligt - Vi har haft et gospelkor i de sidste 11 år kendt for... allerede inden, de får barnet, og tager i kirken. Folk vil gerne synge gospel. Lige nogle af de eksistentielle spørgsmål op om nu er vi 35 korsangere, men en overgang var liv og død og mening og indhold. Det siger vi mellem 70 og 80 i koret. Mange kommer kristendommen en hel masse om, og dér har vi og synger med, når vi inviterer til sangaftener. Og faktisk nogle svar. både mini-konfirmander og konfirmander holder meget af at synge i kirken. Måske fordi nogle af dem har lært det i børnekoret? EN VÆRDIG RAMME Folkekirken har desuden traditionelle ritualer som stadig er aktuelle, tilføjer han: - Ja, hvis der er noget, Folkekirken er eksperter i, så er det begravelser! Men det skal man ikke kimse ad. Jeg oplever,
Det at synge sammen er noget vi danskere er kendt for, og kirken udgør en stor sammenhængskraft i vort land, når det handler om fællessang. Det er nok også derfor, at vi ser flere og flere kor vokse frem i kirken i disse år.
Folkekirkens mobil-app Har du en smartphone? Så kan vi anbefale at installere folkekirkens egen app. Med den kan du altid finde den nærmeste folkekirke, hvor end du befinder dig. Den er tilgængelig både for Android og iPhone fra de respektive program-centraler. Hvis du så vælger Ullerød kirke som din standard-kirke, har du altid de kommende arrangementer for hånden - bogstavelig talt. Du trykker blot på app’en og frem kommer, hvornår der er gudstjeneste i din egen lokale kirke. Du kan med fordel også bruge den når du er på ferie i en anden del af landet. Her vil du nemt og bekvemt kunne finde de lokale kirker og deres arrangementer via app’en. Prøv den!
#dinkirke |
11
#interview
Kristne værdier gør verden til et bedre sted Sognepræst Torben Ebbesen deltog i Himmelske Dage i Herning, hvor han sammen med tusindvis af kristne landet over fik udsyn til den globale kirke. Himmelske Dage viste, hvad kristendom i Danmark er lige nu. Kirken vender sig mere ud mod verden i disse dage.
Af Svend Løbner og Michala Linn
dom, som havde skiftet tro fra Islam. Der er en hel underskov af etniske kirker i Danmark, som ikke lige er Folkekirken, men som vi kan lære af. Kirken i Danmark er blevet mere international, og det blev synligt på kirkedagene, fortæller Torben Ebbesen, der også selv blev inspireret til at gøre kirken og kristendommen mere synlig i Danmark:
Det konkluderer sognepræst i Ullerød Kirke, Torben Ebbe- Vi skal være lidt mere fremme i skoene og turde blande sen, efter tre intensive dage i Herning, hvor stævnet os i den offentlige debat. Kirken må godt gøre kri»Himmelske Dage på heden« samlede tusindvis Vi skal være stendommen mere gældende i den nutidige af kristne fra alle landets kirkeretninger den samfundsdebat og sige: »Vi har nogle værdi30. maj til 2. juni. På en enkelt aften deltog lidt mere fremme er og nogle ting at stå på i kristendommen, 8.500 personer i et kæmpemæssigt show i i skoene og turde som gør verden til et bedre sted at være«. Boxen.
KIRKEN BØR BLIVE MERE SYNLIG
blande os i den offentlige debat...
Men det var helt andre ydmyge forhold, der optog Torben Ebbesen: En såkaldt »undergrundsgudstjeneste« i en parkeringskælder under byens torv havde fokus på forfulgte kristne. - Ærkebiskop Musa Filibus fra Kristi Lutherske Kirke i Nigeria gjorde dybt indtryk. Han fortalte om kristne, der bliver forfulgt for deres tro. Kirker brændes ned, og kristne nægtes adgang til universiteter og ledende stillinger i samfundet. - Jeg sad ved siden af en iraner, som havde boet i Danmark i 30-40 år. Han havde undervist over 2.500 iranere i kristen-
12 | #dinkirke
KRISTENDOMMEN GIVER HÅB OG ANSVAR
Hvad er kirkens vigtigste rolle i samfundet? - Kirken er et tilbud om varig mening i menneskers liv. Mening forstået ved åndeligt livsindhold, og hvad menneskets bestemmelse er. Hvis man hører på politikere, handler det meget om vækst. Vi skal være rigere, så vi kan skabe noget bedre velfærd. Men hvordan hænger det sammen med, at 690.000 danskere er på psykofarmaka-medicin? Vi skulle være så lykkelige, men der er i hvert fald gået et eller andet galt i den danske måde at styre samfundet på. Der, kan vi
>
som kirke melde os på banen og sige, at den menneskelige del af kristendommen - omsorgen, kærligheden og tilgivelsen - kan være med til at hele verden. Det, vi som kirke skal være bedre til at pege på er: at menneskets egentlige bestemmelse i livet er at have et levende forhold til sin Gud og skaber. Og glemmer vi det, mister vi også orienteringen i livet. - I forhold til klimakrisen, taler jeg ofte med unge og konfirmander, som er bange. Da jeg var ung, var det atomkrig, vi tænkte på. På samme måde er de unge i dag faktisk angste for fremtiden på grund af klimaforandringerne. Hvis man her kigger på de kristne principper, så skal vi jo ikke kun udnytte Jordens og dens ressourcer. Vi skal være kustoder og gode husholdere for den. Vi skal tage os af den, og have omsorg for dyrene og naturen og hinanden på måde, hvor der er tid til at være helstøbte skabninger med god tid, omsorg og kærlighed. Vi skal passe på Jorden og al dens skønhed, og det betyder at få en helt anden livsstil, end der ofte prædikes om i samfundet.
Vi skal passe på Jorden og al dens skønhed, og det betyder at få en helt anden livsstil, end der ofte prædikes om i samfundet.
#dinkirke |
13
Af Svend Løbner
Folkekirken
Folkets kirke! Karen Klint har været kirkeordfører i over 20 år og senest formand for Folketingets Kirkeudvalg. Det har vist hende Folkekirkens forankring i lokalsamfundet - både blandt kirkens faste brugere og de, der har den i baghovedet som »erindringskirke«. Karen Johanne Klint kom i Folketinget for Socialdemokratiet i 1998, men som helt grøn politiker vidste hun ikke, at der var noget, der hed Folketingets Kirkeudvalg. Hun kom dog med som partiets kirkeordfører - og blev nogle år senere spurgt, om hun ville være formand for kirkeudvalget. - Det ville jeg - men på én betingelse: At vi ikke skrev kirken ud af Grundloven. I løbet af valgperioden blev jeg mere og mere klog på kirkens forpligtelser over for samfundet, smiler hun.
Der er et fællesskab at stå på, både det sociale og det kulturelle. Og én ting mere:
- De senere år er det blevet klart, at Folkekirken også må være sin tro bekendt. Den skal ikke reduceres til kulturelle bygninger. Ligesom der kommer flere trossamfund til Danmark, som gerne vil udbrede deres tro, må Folkekirken også gerne lave lidt PR for sig selv, siger Karen Klint, der plejer at bruge Mange af udtrykket »at tale Folkekirken op«.
samfundets værdier kommer fra kirkens tankegods.
FOLKELIGT FORANKRET Karen Klint blev også medlem af menighedsrådet i Bredballe, for at komme helt ind i Folkekirkens »maskinrum«, og det var en god oplevelse: - Vi har vel ikke et mere stabilt foreningsliv end menighedsrådene og de kirkelige organisationer. Folkekirken er folkeligt forankret og skaber derfor kontakt og fællesskab med lokalsamfundet. Faktisk er kirken det ældste og mange steder det eneste samlingspunkt i byen. Samtidig smitter kirkens værdier af på lokalbefolkningen, fortsætter hun. - Mange af samfundets værdier kommer fra kirkens tankegods. Vores demokratiske lovgivning er præget af De ti bud, og vores velfærd er baseret på næstekærlighedsbuddet.
14 | #dinkirke
SKAL VÆRE TROEN BEKENDT
- Der er rigtig mange medlemmer af kirken, men knap så mange brugere. Nogle er medlemmer af tradition, andre er medlemmer, fordi de har en lille tvivl og vil være medlem for en sikkerheds skyld. Det gælder måske hele 60 procent af de 80 procent, der er medlem af Folkekirken. Men uden dem havde vi ikke en kirke at falde tilbage på.
ERINDRINGSKIRKE FOR LOKALE BORGERE Som medlem af menighedsrådet i sit eget sogn, fik Karen Klint bekræftet, at kirken er et samlingssted, og at kirkens fællesskab og tilstedeværelse i lokalsamfundet betyder noget. - Da vi ville udvide kirken og i den forbindelse talte om at nedrive den og bygge en helt ny fik vi en storm af protester fra lokalsamfundet. Det viste sig, at kirken var forbundet med en masse minder; folk var døbt, konfirmeret, gift og begravet der. Kirken var blevet deres »Erindringskirke« og et helt fysisk samlingspunkt for lokalsamfundet. >
- Vi må respektere at kirken består af flere end dem, der kommer til højmesse om søndagen eller babysalmesang og foredrag i sognegården. Vi har flere typer menigheder i kirken, konkluderer hun.
ÅBEN TILGANG TIL ANDRE TROSSAMFUND Du har været med i kirkeudvalget i over 20 år - hvor er den største forandring sket i perioden? - Det er at trosfællesskaberne er så dybt forankret i rigtig mange mennesker, uanset hvor meget de kommer i kirken. Og så har jeg opdaget, at trosfællesskaberne har noget til fælles på tværs af trossamfund. Og at de respekterer hinanden dybt og inderligt. Det er jo Folkekirken der i høj grad bidrager til integration af nye borgere og tager vare på både godkendte og afviste asylansøgere - også dem, der ikke er konverteret til kristendommen. Asylpræster er betalt af Folkekirkens medlemmer mange steder i landet. - Folkekirken opfører sig ikke kun som nogle, der missionerer. Vi står for det, der i det fromme sprog hedder næstekærlighed og på almindeligt dansk kaldes medmenneskelighed: At man tager vare på dem, der har det svært. Det er kirken jo vant til i omsorg og pleje af menigheden, men også fordi det ligger i kirkens historie. De kirkelige hjælpeorganisationer tog fart i slutningen af 1800-tallet og endnu tidligere var kirken var de første til at etablere sygehuse, børnehaver og asyler for de fattige. Kirken har altid løftet sociale opgaver. I dag gennem menighedsplejen og spejderbevægelser og senest også i en udrakt hånd til andre trossamfund. Det er meget tiltalende, at det netop er i Folkekirken, man møder den største tolerance over for andre trossamfund.
Kontakt Sognepræst Torben Ebbesen Frederiksværksgade 141 Kontortid: Tirsdag - fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri. Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Sognepræst Lene Riis-Westergaard Kontor: Frederiksværksgade 143 Kontortid: Tirsdag-fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri. Tlf. 50 74 20 72 · E-mail: lrw@km.dk Kirketjener Helle Kaspersen Tlf. 21 47 15 71 · E-mail: hk@km.dk Det Fælles Kirkekontor Frederiksværksgade 39B · 3400 Hillerød Åbent mandag-fredag kl. 9.00-12.30 og torsdag kl. 16.00-18.00 Tlf. 70 23 03 93 · E-mail: hpfk@km.dk Ledende graver Tina Albrechtsen Tlf. 30 31 89 83 E-mail: tinal@km.dk Menighedsrådsformand Verner Bech Tlf. 28 92 74 06 E-mail: verner.bech@post.tele.dk Organist Lars E. Linderod Tlf. 28 93 28 10 Kirke- og kulturmedarbejder Tine Matthews Tlf. 21 78 91 58 · E-mail: tma@km.dk Kirkeværge Karsten Hilde Tlf. 29 64 99 30 #dinkirke Redaktør Torben Ebbesen Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Deadline til næste nummer: fredag den 25. oktober 2019 Stof sendes til redaktøren. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
#dinkirke |
15
ID-nr.: 46879
101
Hvor er du? Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« Første Mosebog 3:9 Der er mange, der beklager og undrer sig over, at Gud ikke længere taler til mennesker, som han gør i Bibelen. Og så er det måske i virkeligheden omvendt: Det er os, som er holdt op med at tale med Gud. Gud er blevet væk, siger vi, men problemet er, at det er os, der er blevet væk.
Steen Skovsgaard, tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift
Da vores ældste dreng var fire-fem år, blev han pludselig væk fra os på et stort julemarked på den lokale skole. Vi ledte og ledte og var ved at fortvivle. Endelig kom en lærer og sagde, at vores dreng var inde på inspektørens kontor. Her sad han og blev trøstet, og da han så os, sagde han bebrejdende: »Hvorfor gik I fra mig?«. Det var altså ikke ham, som var blevet væk, men derimod os, som var blevet væk fra ham. Så det at blive væk har altid mere end én side og kan altid ses på i hvert fald to måder. Den svenske biskop Martin Lönnebo har udtrykt det på denne måde: »Hovedspørgsmålet er ikke: Er Gud her? Hovedspørgsmålet er: Er jeg her? Er jeg, hvor jeg skal være? Er jeg at finde eller løber jeg væk og skjuler mig i larm og tåger, for at Gud ikke skal kunne komme til orde?«. Der er nemlig givet mennesket den katastrofale mulighed, at vi kan overdøve Gud, glemme ham, gemme os for ham og derved opleve gudsforladthedens mørke. En anden svensk biskop - Martin Lind - beskrev engang i en prædiken i Vadstena en oplevelse, han havde haft i Dresden. Her havde han set et gammelt, smukt maleri af en af reformationens største malere Kranach. Det var et ganske lille maleri, meget mørkt og dystert, og det forestillede Jesus i Getsemane Have. Der hvor han beder til Gud om at måtte blive fri for dødens smerte og mørke. Det var som sagt et meget mørkt, dystert billede, så mærkeligt gudsforladt, og Martin Lind fortalte, at han var gået tættere på billedet, men det forblev lige mørkt og sørgmodigt. Først da han kom helt tæt på, mindre end en halv meter, skete der noget. Nu kunne han se, at der rundt omkring på den mørke himmel var engle. Masser af engleansigter, som så på Jesus, trøstede og var ham nær midt i mørket. Så Gud var nær, og når vi nærmer os ham, vil vi også kunne se det.