MØDEVENUES OG HOTELLERS BÆREDYGTIGHEDSINITIATIVER - ET PRAKTISK OVERBLIK HERNING & IKAST-BRANDE
1
MØDEVENUES OG HOTELLERS BÆREDYGTIGHEDSINITIATIVER I HERNING & IKAST-BRANDE
Brug for mere hjælp? Send en mail til mail@visitherning.com og modtag vores ”Guide for konferenceværter”. Få hjælp og ideer til bedre planlægning, når de store møder og konferencer skal arrangeres. Brug vores procesværktøj og kick-start din planlægningsproces.
Vores destinations ramme for arbejdet med destinationens bæredygtige omstilling er FN’s 17 Verdensmål.
fortsat vigtigt at have fokus på, at man som rejsende bliver – midlertidigt – en del af den lokale befolknings hverdag. Hensynet til det lokale liv, såvel som vores gæster, er derfor væsentligt.
FN’s 17 Verdensmål sætter nye ambitioner og mål for hele verden og udfordrer også virksomheder til at fremme den bæredygtige udvikling gennem deres investeringer, udvikling af nye løsninger og måden hvorpå man gør forretning. Som møde- og turismeerhverv samt destination arbejder vi derfor med at reducere vores negative indvirkninger og styrke vores positive bidrag til verdens bæredygtige udvikling.
I denne guide har vi samlet en lang række af de gode bæredygtighedsinitiativer, som vores hoteller og mødevenues har igangsat. Fra de meget synlige initiativer som egen vindmølle til smarte vandspareløsninger og social ansvarlighed.
Verdensmålene sætter rammen og giver et fælles sprog - klar kommunikation og forståelse på tværs. Vi bruger målene aktivt til løsning af de problemer og udfordringer, som vi har. Vi ser den bæredygtige omstilling som en proces – en rejse som aldrig stopper, da det i stor stil handler om adfærd og om hele tiden at flytte os. Vi er en destination med masser af handel, oplevelser og møder mellem mennesker. Det betyder forbrug af mange ressourcer ifm. transport, midlertidige opbygninger, forplejning og infrastruktur. Derudover er det
2
Den bæredygtige omstilling håndteres og prioriteres forskelligt fra virksomhed til virksomhed – fra møde til møde. Samme diversitet findes blandt destinationens hoteller og mødevenues. Derfor rummer denne guide alle de forskellige muligheder destinationen byder på og ikke kun de få, der er nået længst med den bæredygtige omstilling. Brug guiden når du leder efter dit næste mødested og lad os endelig høre, hvis der er informationer, du savner. Kontakt OrgaNicer – VisitHernings møde- og eventbureau på tlf. 9627 2227 og hør mere om mulighederne for at afholde mere bæredygtige møder og events i Herning og Ikast-Brande kommuner.
3
Ω AXEL MÅNSSON A/S, BRANDE 4
FOTO AXEL MÅNSSON A/S
Ω DEEP FOREST ART LAND - SKOVSNOGEN
DESTINATIONENS ARBEJDE MED BÆREDYGTIG OMSTILLING For VisitHerning, som er turistforeningen i Herning og Ikast-Brande kommuner, er det vigtigt at praktisere samfundsansvar og ansvarlig drift og omtanke. For os handler verdensmålene om, gennem arbejdet med turisme, at forbedre den lokale indsats for miljøet, skabe sociale forbedringer, samt nye og bedre arbejdspladser. I 2020 påbegyndte VisitHerning processen med at indarbejde verdensmåls-initiativer i vores lokale og egne strategier. Vi tager både små og store skridt i retning af mere ansvarlig turismeudvikling og vækst i det område, som du besøger. Vi gør det hele i fællesskab med vores medlemmer, samarbejdspartnere og gæster. Vi har særligt fokus på verdensmålene 8, 9, 11, 12 og 17. Vi har spurgt de to kommuner i destinationen, Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune, om hvordan de ser på den bæredygtige udvikling for området i årene som kommer – det kan du læse mere om på de kommende sider.
5
Ω Lillelund Engpark - klimasø 6
HERNING ER GRØN VÆKST
Oversigt over ladestandere Her kan du få et overblik over ladestandere til opladning af el-biler: www.chargefinder.com/dk www.elbilviden.dk
Bæredygtig vækst I Herning Kommune tror vi på, at vi har et fælles ansvar for den bæredygtige omstilling. Både fordi, det er nødvendigt: Vi vil gerne overlevere en jord, vi kan være bekendt, til de næste generationer. Og vi skal have et godt liv, imens vi er her. Men også, fordi vi kan være med til at skabe innovation, vækst og et robust erhvervsliv, der står stærkere i en omskiftelig verden.
Herning Kommune som offentlig myndighed har en naturlig rolle som motivator, tovholder og facilitator og et særligt ansvar for at medvirke til en grøn og socialt bæredygtig omstilling. Med partnerskaberne vil vi sikre både nationalt og internationalt udsyn.
Sammen med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører, blandt andre VisitHerning, vil Herning Kommune skabe en ansvarlig udvikling. Sammen arbejder vi for en rigere natur, et renere miljø og for at nedbringe klimabelastningen. Men også for at fremme den sociale bæredygtighed.
Bæredygtighedscenteret: Bæredygtig Herning I Herning Kommune arbejder uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre aktører ambitiøst med dagsordenen omkring bæredygtighed. Den dagsorden, tror Herning Kommune på, er nødvendig at beskæftige sig med for at sikre lokal vækst og arbejdspladser. Derfor er der etablereret et bæredygtighedscenter, Bæredygtig Herning, der som en multiaktørplatform skal motivere, understøtte og give fælles retning til handlekraften med bæredygtighed som en stærk vektor i Herning.
Herning Kommunes mål for den bæredygtige omstilling er derfor, at den skal være bredt forankret i borgere, erhvervsliv og kommune. Dette mål tager udgangspunkt i Herning Kommunes kernefortælling, FN’s 17 verdensmål og Herning Kommunes Agenda 21-Strategi og fokuserer på at fremme og forankre bæredygtig omstilling i kommunen.
Herning Kommune er en del af det nationale klimapartnerskab DK2020, som tager udgangspunkt i Paris-aftalen, og forpligter os til at udarbejde en klimaplan med handlings- og implementeringstiltag inden for alle sektorer, der udleder CO2. Det gælder særligt for energiforbrug og -produktion, transport, arealanvendelse/ landbrug og klimatilpasning.
Bæredygtighed i partnerskaber Herning Kommune betragter FN’s verdensmål som et mind-set, der arbejdes ud fra og inddrages i de indsatser, vi arbejder med og har på dagsordenen. Vi har et særligt fokus på verdensmål 17 – Partnerskaber, da
Med Herning Kommuneplan 2021-2032 bliver arbejdet med den grønne omstilling yderligere cementeret, når det kommer til for eksempel byudvikling, landbrug, biodiversitet og rekreation.
7
BÆREDYGTIGHED LIGGER I DNA’ET I IKAST-BRANDE KOMMUNE På den jyske hede er intet givet på forhånd. Det ligger i blodet på os at være arbejdsomme og entreprenante. Vi er vant til at skulle tænke nyt og finde på for at opnå resultater. Vi handler. Vi hjælper hinanden og står sammen. Vi løfter i flok og finder løsninger. Det kalder vi HEDEKRAFT – at få idéer til at spire, løsninger til at gro og drømme til at blive til virkelighed. Det er den mentalitet, vi har i Ikast-Brande Kommune – også når det gælder den bæredygtige omstilling. Derfor er det også naturligt, at Ikast-Brande Kommune har valgt at arbejde med verdensmålene, heriblandt mål 17 – Partnerskab for handling. Også verdensmålene om ansvarligt forbrug og produktion (mål nummer 12) samt om klimaindsats (mål nummer 13) er meget naturlige valg for Ikast-Brande Kommune. En grøn omstilling er et langt sejt træk, som i høj grad også handler om en forståelse for bæredygtighed hos os som borgere. På de indre linjer arbejder vi i Ikast-Brande Kommune med den grønne omstilling på mange områder. I daginstitutionerne og skolerne drejer det sig ikke kun om grønne indkøb, men også om at give børnene en indsigt og forståelse for energi, klima og brug af ressourcer. Og på bibliotekerne bliver der også informeret, inspireret og sat debatter i gang, foruden at der selvfølgelig sker en række klimaforbedringer rundt omkring i kommunens ejendomme.
8
Vores klimaplaner skal være handlingsorienterede, og vi vil sætte yderligere fart på den grønne omstilling og reducere vores klimaaftryk. Det gør vi bl.a. ved at tilslutte os projektet DK2020, som Real Dania står for. Og vi giver plads til den grønne omstilling – helt aktuelt er der flere vindmølleprojekter i pipelinen rundt omkring i kommunen! Danmarks bedste erhvervsklima Ikast-Brande Kommune er adskillige gange blevet kåret som Danmarks bedste erhvervskommune. Det nyder også de mange virksomheder, som hører til inden for Energi og miljøområdet, godt af. Det område er en styrkeposition i Ikast-Brande Kommunes erhvervsdemografi. Vi har mange virksomheder, som beskæftiger sig inden for branchen – både som mølleproducent og som underleverandører til industrien. Mange borgere er ansat i branchen og derfor afhængige af branchens fortsatte vækst. Derfor er det også naturligt, at Ikast-Brande Kommune understøtter branchen, hvor vi kan, og så godt vi kan. Selv om mange af vores virksomheder er rigtigt godt på vej, vil IkastBrande Kommune fortsat styrke adgangen til viden og kompetencer inden for omstilling generelt, men også inden for grøn omstilling, så vi kan blive endnu bedre - sammen.
Ω Ikast-Brande Kommune
9
MCH Messecenter Herning – unikke oplevelser i bæredygtige rammer MCH er et af Skandinaviens største og mest fleksible oplevelsescentre med en klar mission - at skabe unikke oplevelser, hvor mennesker trygt kan mødes. Koncernen tæller lokationerne MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter, MCH Arena og Jyske Bank Boxen. Hos MCH arbejdes der med en lang række konkrete bæredygtighedsinitiativer inden for flere forskellige områder som mad/drikke, madspild, emballage, affald,
energi, produktion og vand. Koncernen har desuden påbegyndt et stort arbejde med at kortlægge og analysere aktiviteter for på denne baggrund at definere en række målsætninger for større og samlede tiltag. MCH koncernens bæredygtige vision er at gøre bæredygtighed til en selvfølge og naturlig del af det værtskab, som koncernen tilbyder sine gæster.
MCH arbejder med verdensmålene
Hos MCH er ansvarligt forbrug og genbrug i fokus. Eksempelvis genbruges de opbygninger, som laves i forbindelse med messer og andre arrangementer. Når oplevelsescentrenes mange meter gulvtæpper er slidte, får de nye funktioner hos lokale håndværkere, som bl.a. bruger tæpperne til afdækning og lignende formål.
10
MCH har et langt og velfungerende samarbejde med områdets mange foreninger og sportsklubber, som ved at udføre forskellige opgaver og ydelser i forbindelse med arrangementer og events kan tjene penge til klubberne til fordel for det lokale foreningsliv. Klubbernes frivillige arbejde lønnes efter overenskomstmæssig løn.
Som del af et større kortlægningsarbejde er koncernens samlede energiforbrug et vigtigt fokuspunkt bl.a. med test af optimeringsmuligheder i ventilationsanlæg. Desuden har udskiftning af armaturer og urinaler bidraget til vandbesparelse og forbrugsstyring.
Lokationer – MCH Messecenter Herning – MCH Herning Kongrescenter – MCH Arena – Jyske Bank Boxen MCH i tal – 15 messehaller på størrelser fra 2.000 til 14.000 m2 –
110.000 m2 indendørs arealer
–
400.000 m2 udendørs arealer
– 20 møde- og konferencefaciliteter –
10.000 gratis P-pladser
11
BB-Hotel Herning
BB-Hotel Herning Gødstrupvej 1 7400 Herning
BB-Hotel Herning er et selvbetjeningshotel, beliggende i Snejbjerg, tæt på MCH Messecenter Herning og Jyske Bank BOXEN. Alle værelser er store og lyse med TV og eget bad/toilet. Der er fri parkering, WiFi og kaffe hele døgnet.
BB Hotels har fokus på verdensmålene
BB hotels - Herning har fokus på vandbesparelse og reduktion af vandspild. I den daglige rengøring, bruger hotellets personale særlige vandbesparende fiberklude ligesom hotellets håndklæder og sengelinned vaskes på vandog energibesparende vis og med fokus på vaskekemi. BB hotels benytter desuden doseringskaffemaskiner og dobbeltskyl på toiletter.
12
BB hotels - Herning bidrager til affaldsreduktion ved bl.a. at benytte smør- og marmeladeskåle som alternativ til engangsemballerede pakninger. Hotellet sorterer affald og benytter genbrugsordninger ved afskaffelse af inventar og elektronik. Hotellets morgenmadsbuffet er tilpasset antallet af gæster, og opfyldes løbende, så mad ikke går til spilde.
Lokation Herning omegn Antal værelser 22 Antal mødelokaler 1 Restaurant Morgenmad
13
Best Western PLUS Hotel Eyde Herning
Best Western PLUS Hotel Eyde Torvet 1 7400 Herning
Byens hotel, Hotel Eyde, er beliggende centralt midt på Torvet i Herning og har ikke mindre end 136 værelser samt otte konference- & mødelokaler at byde på. Bygningen er Hernings tredje ældste og huset rummer derfor af historie, hvilket man eksempelvis kan mærke i husets egen restaurant Sct. Jørgen, som blandt andet byder på traditionelle danske klassiske retter.
Best Western PLUS Hotel Eyde
Hos Best Western PLUS Hotel Eyde prioriteres medarbejdernes sundhed og trivsel bl.a. gennem adgang til fitness, massage og fysioterapi ligesom influenzavaccine, rygestopkurser og sundhedsforsikring stilles til rådighed. Hotellets personaleforening danner ramme om sociale arrangementer på arbejdspladsen.
14
Hotel Eyde ser det som en hjertesag, at være med i kampen om at implementere daglige ændringer og forbedringer, samt sætte nye arbejdsgange ind i hverdagen for at minimere klimaaftrykket. Senest er en større investering af montering af solceller på taget iværksat.
Best Western PLUS Hotel Eyde tager socialt ansvar i det lokale samfund ved at tilbyde voksenpraktik og sprogpraktik i samarbejde med lokale aktører. Desuden er Best Western PLUS Hotel Eyde bidragsyder til velgørende initiativer som sportsforeninger, SOS Børnebyerne og Blå Kors, hvor hotellet sammen med andre hoteller leverer mad til brugernes fælles julefrokost.
Hotellet har fokus på genanvendelse og reducerer madspild ved bl.a. at tallerkenservere og portionsanrette. Desuden er der fokus på at samme ret benyttes til flere arrangementer på samme dag.
Lokation Herning by Antal værelser 136 Antal mødelokaler 8 Restaurant Morgenmad og á la carte Ladestation Ja Fitness/vandland m.fl. Fitnessafdeling
15
Danhostel Herning
Danhostel Herning Holingknuden 1 7400 Herning
Danhostel Herning tilbyder 1 til 6 personers værelser alle med eget bad og toilet. Danhostel Herning ligger side om side med Sportscenter Herning. Som en del af Danhostel kæden har Danhostel Herning forpligtet sig til Danhostels Verdensmåls manifest, som bl.a. handler om at arbejde Verdensmålene ind i hverdagen.
Danhostel Herning har fokus på verdensmålene
Danhostel Herning tager et socialt ansvar i det lokale samfund ved blandt andet at tilbyde praktikmuligheder til ledige, job med skånehensyn og mulighed for samfundstjeneste. Desuden er Danhostel en aktiv sponsor og aktør i den lokale ishockeyklubs ungdomsafdeling.
16
Danhostel Herning bidrager til et ansvarligt forbrug ved at købe brugt inventar, ligesom Danhostel Herning reducerer madspild i forbindelse med bespisningen af gæster og personale.
Hos Danhostel Herning er der fokus på valg af økologiske produkter, fx er maden 50-60% økologisk. Retter vælges udfra ingrediensernes klimabelastning, hvor salater, grøntsager og lyst kød oftere er på menuen end fx oksekød.
Lokation Herning by Antal værelser 40 Antal mødelokaler 3 Restaurant Morgenmad
17
Herning City Hotel Herning City Hotel er beliggende i hjertet af Herning, lige ud til Herning gågade. Alle værelser er hyggeligt indrettet i lyse farver. Hotellet har fokus på at servere en sund og nærende morgenbuffet. Hotellet har i 2021 indgået samarbejde med Small Danish Hotels om at blive Green key certificeret.
Herning City Hotel har fokus på verdensmålene
Hotellet har fokus på bekæmpelse af madspild. Blandt andet har hotellet opnået bronze ØKO. certificering.
18
Herning City Hotel bidrager til ansvarligt forbrug og produktion. Eksempelvis anvender hotellet miljøvenligt linned, duge og miljøvenlige rengøringsartikler. Hotellet køber kun grøn el. I køkkenet er det fokus på at servere mindre portioner flere gange i løbet af dagen.
Herning City Hotel Skolegade 1 7400 Herning
Lokation Herning by Antal værelser 52 Restaurant Morgenmad
19
Hotel Dalgas
Hotel Dalgas Storegade 2 7330 Brande
Hotel Dalgas ligger centralt i stationsbyen Brande. Hotellet ejes af Axel Månsson, som er en af Danmarks mest bæredygtige og innovative producenter af økologiske grøntsager og økologiske æg i Danmark. Som en naturlig forlængelse, er der således fokus på klima, miljø og bæredygtighed i den omstilling hotellet arbejder med. Hotellet har i dag Sølvmærke i økologi og er Green Key certificeret. Axel Månsson overtog hotellet i 2020.
Hotel Dalgas har fokus på verdensmålene
Hotel Dalgas har fokus på bæredygtigt forbrug og produktion. På hotellet er lokale og økologiske produkter førstevalget inden for mad og vin, og der bruges i videst muligt omfang råvarer af egen avl, alternativt fra andre danske, økologiske producenter. Herudover udvælges leverandører med afsæt i leverandørens bæredygtige profil. Hotellet bærer det økologiske sølvmærke med en klar målsætning om det næste mærke i rækken. Derudover har hotellet et vedvarende fokus på optimal udnyttelse af restprodukter, og begrænsning af madspild.
20
Hos Hotel Dalgas er medarbejdernes sundhed og trivsel i fokus. Blandt andet med grøn og varieret personalemad, kollegiale og sociale sammenkomster, samt mulighed for personlig faglig udvikling, bl.a. i samarbejde med Månssons øvrige teams.
Hos Hotel Dalgas er klimaindsatsen i fokus. Der ligger kalkulationer forud for alle bestillinger af varer, og da der også er fokus på at handle lokalt, undgås unødig transport. Der benyttes i videst muligt omfang lokale håndværkere.
Lokation Brande by Antal værelser 52 Antal mødelokaler 4 Restaurant Morgenmad og a la carte
21
Hotel DGI Huset Herning
Hotel DGI Huset Herning Kousgaards Plads 3 7400 Herning
Hotel DGI Huset Herning er beliggende i Herning centrum. Hotellet tilbyder lyse og rummelige værelser. Hotellets gæster kan frit benytte sig af husets faciliteter, såsom Vandkulturhuset, wellnessafdeling og fitnesscenter.
Hotel DGI Huset Herning har fokus på verdensmålene
Hos Hotel DGI Huset er medarbejdernes trivsel og sundhed i højsædet bl.a. gennem kostordning, fri adgang til fitness og vandfaciliteter og sociale arrangementer på arbejdspladsen.
22
Hotel DGI Huset tager et socialt ansvar i det lokale samfund ved at stille job med skånehensyn til rådighed og tilbyde praktikpladser til studerende. Desuden er Hotel DGI Huset bidragsyder til en lang række velgørende initiativer og er sponsor for lokale idrætsforeninger.
I hotellets vandland er der stort fokus på reducering af strømforbrug i de mere tekniske dele af vandlandets ventilationssystem, ligesom der bruges sensorer på blandt andet armaturer. I vandlandet genanvendes 80% af vandet, ligesom hotellet har installeret vandspareløsninger på toiletter og brusere.
Lokation Herning by Antal værelser 152 Antal mødelokaler 5 Restaurant Morgenmad Fitness/vandland m.fl. Fitnesscenter, Vandkulturhuset m. wellnessafdeling og bevægelsessal
23
Hotel Herning
Hotel Herning Vardevej 9 7400 Herning
Hotel Herning er et messehotel, beliggende lige ved siden af MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen. Hotellet har løbende gennemgået renovering både ude og inde og tilbyder i dag 98 funktionelle værelser alle med bad/toilet og wifi.
Hotel Herning har fokus på verdensmålene
Hos Hotel Herning er der implementeret forskellige bæredygtige energiløsninger. Hotellet benytter udelukkende LED belysning og har udskiftet alle vinduer til nye energibesparende slags, ligesom hotellets samlede el-forbrug er reduceret med 30% på en treårig periode ved hjælp af et centralt digitalt styringssystem, hvor også el til varmtvandsbeholdere indgår.
24
Hotel Herning tager et socialt ansvar ved at tilbyde praktikmuligheder til ledige. De støtter lokalsamfundet gennem sponsorater til sportsklubber og velgørende organisationer som Blå Kors.
Hotellet prioriter økologi eller varer uden tilsætningsstoffer. Eksempelvis er 80% af hotellets mejerivarer økologiske. Derudover bruges der også urter fra egen urtehave. Affald sorteres og bringes til genanvendelse, ligesom brugt inventar som senge og dyner doneres til børnehjem i Østeuropa.
Lokation Herning by Antal værelser 98 Antal mødelokaler 1 Restaurant Morgenmad Ladestation Ja Fitness/vandland m.fl. Ja
25
Hotel Medi
Hotel Medi Rådhusstrædet 8 7430 Ikast
Hotel Medi tilbyder bekvemmelige værelser, beliggende i centrum af Ikast. Hotellet har egen restaurant med en afslappet og hyggelig atmosfære. Hotel Medi er del af Danske Hoteller kæden, hvor der på koncernniveau arbejdes med de 17 Verdensmål og fremtidig bæredygtighed med særligt fokus på mål 3, 7 og 12. Senest har alle 25 hoteller i Danske Hoteller udnævnt en ambassadør i bæredygtighed, som er del af et udviklende netværk i kæden.
Hotel Medi har fokus på verdensmålene
Hotel Medi bidrager til at reducere madspild gennem forskellige samarbejder, bl.a. med DAKA Refood og Too Good To Go ordningen. Hotellets køkkenchef har deltaget i madspildskurser og har i det daglige arbejde et stort fokus på madspild fx ved at prioritere portionsanrettede menuer. Hotellet sorterer øvrigt affald og planlægger at implementere et udvidet sorteringssystem i samarbejde med Remondis, ligesom brugt inventar indgår i en genbrugsordning i hotellets kædesamarbejde.
26
For at fremme personalets trivsel og sundhed er der på Hotel Medi en lang række arbejdsmiljømæssige initiativer. Personalet har en betalt sundhedsordning og massageordning, ligesom medarbejderudvikling og øvrige fokuspunkter omkring arbejdsmængde, arbejdstone og hjælpemidler er en høj prioritet.
Lokation Ikast by Antal værelser 57 Antal mødelokaler 7 Restaurant Morgenmad og a la carte
27
Scandic Regina
Scandic Regina Fonnesbechsgade 20 7400 Herning
Scandic Regina er centralt beliggende i centrum af Herning, tæt på både gågade og banegård. Hotellet byder på flotte og rummelige værelser, inspireret af det moderne skandinaviske design. Derudover tilbyder hotellet adgang til fitnessrum, sauna og opholdsrum for hotellets gæster. Endvidere kan man også besøge hotellets hyggelige restaurant.
Scandic Regina har fokus på verdensmålene
Danske råvarer, økologi og dyrevelfærd prioriteres højt i hotellets dagligdag. Brødet bages med korn fra egne marker, og overskydende mad indgår i Too Good To Go ordningen, med henblik på at reducere madspild.
28
Når du besøger Scandic Regina vil du blive mødt af mange bæredygtige initiativer især i forhold til vandforbruget. Der serveres ikke vandflasker, hverken i restauranten eller i mødelokaler. Derudover har alle toiletter og brusere vandbesvarende funktioner, og hotellets blandingsbatterier er vandeffektive.
Hos Scandic Regina lægges der stor vægt på bæredygtige energiløsninger. Det kommer til udtryk i LED lys over hele hotellet, samt lyssensorer på alle gangene og fællesarealer. Derudover er der på hotellet lavet energieffektive forbedringer, så som udskiftning af vinduer og genvækst af ventilation.
Som svanemærket hotel, har Scandic Regina et stort ansvar, når det kommer til forbrug og produktion. Alle indkøb er minimum 90% nedbrydelige. Brugen af kemikalier i hverdagen er reduceret til det absolut nødvendige. Alt madaffald samles og omdannes til biogas. Ligeledes sorteres alt affald, og du har mulighed for at hjælpe til, i form af hotellets sorteringsskraldespande som du finder på alle værelserne.
Lokation Herning by Antal værelser 142 Antal mødelokaler 7 Restaurant Morgenmad og a la carte Ladestation Ja Fitness/vandland m.fl. Fitnessafdeling
29
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference Sdr. Ommevej 4 6933 Kibæk
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference er et konferencehotel med masser af historie, beliggende i et naturskønt område udenfor Herning. Som en del af Sinaturkæden har Skarrildhus stor fokus på at drive hotellet på naturens præmisser og at være en ansvarlig virksomhed. Herunder stræbes der bl.a. efter at minimere klimaaftrykket ved aktivt og markant at reducere forbruget af el, vand og varme gennem investeringer i Co2 reducerende initiativer, som eksempelvis at stille krav og drive gensidige, værdiskabende handlefællesskaber med centrale leverandører i værdkæden.
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference har fokus på verdensmålene
Hos Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference er økologi en mærkesag. Økologi udgør 70% af maden på hotellet, som bærer det Økologiske Spisemærke i sølv. I valget af økologi prioriteres danske og lokale varer.
30
Hos Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference investeres der stor tid og energi i det sociale ansvar i lokalsamfundet. Helt konkret har hotellet taget en lokal skoleklasse under sine vinger fra 1. til 7. klasse og giver løbende klassens elever mulighed for at lære om og prøve sig af indenfor en række emner. Desuden stiller hotellet arbejdspladser med skånehensyn til rådighed og rummer medarbejdere med sprogvanskeligheder. Hotellet arbejder med retningslinjer indenfor samfundsansvar gennem UN Global Compact og er den første B Corp Certificeret hotelkæde i Norden, hvilket betyder at alle hotellerne opfylder høje krav til både social og miljømæssig bæredygtighed.
Hotellet sikrer Danmarks vilde natur ved at købe en kvadratmeter jord via Den Danske Naturfond for hvert møde eller konference, der afholdes på hotellet. Desuden har hotellet sin egen vindmølle, varmepumpe og solcelleanlæg, der dækker 85% af hotellets forbrug.
Hotellet begrænser madspild, eksempelvis ved at måle på spildet i samarbejde med E-Smiley/FoodWaste og arbejder løbende med, at finde holdbare løsninger til, at reducere yderligere spild. I hotellets køkken anvender personalet hele madproduktet, bl.a. ved at sylte, marinere, fermentere og have fokus på mindre portioner og benytte mindre skåle, ligesom morgenmadsbuffeten er reduceret. Kaffegrums genanvendes og bruges som badesæbe og lotion. Desuden arbejder Sinaturkæden med benchmarking omkring produkter for, at sikre indkøb af de mest miljørigtige på markedet og udvælger leverandører på baggrund af deres grønne profil. Affald genanvendes fx samles hård plastik så det kan bruges til upcycling-møbler.
Lokation Herning Kommune Antal værelser 81 Antal mødelokaler 11 Restaurant Morgenmad og a la carte Ladestation Ja
31
Vildbjerg Sports- og Kulturcenter
Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Sports Allé 6 7480 Vildbjerg
Vildbjerg Sports- og Kulturcenter er beliggende i Vildbjerg udenfor Herning. Centrets værelser er 3 og 4-sengs værelser, alle med eget bad og toilet. Gæster har mulighed for frit at kunne benytte centrets svømmehal og store fitnesscenter.
Vildbjerg Sports- og Kulturcenter har fokus på verdensmålene
Sports- og Kulturcenteret tager et socialt ansvar, som et naturligt omdrejningspunkt i lokalsamfundet ved blandt andet at arrangere fællesspisning for byens borgere og stille gratis arbejdskraft til rådighed ved velgørende arrangementer. Centeret beskæftiger medarbejdere med skånehensyn og tilbyder elevpladser ligesom medarbejdernes trivsel og kollegafællesskabet generelt er en høj prioritet.
32
Hos Vildbjerg Sports-og Kulturcenter bidrager en række vandbesparende tiltag til at sikre et bæredygtigt vandforbrug. Løsningerne tæller alt fra vandbesvarende brusehoveder, censorer, armaturer og dobbeltskyl på toiletter, ligesom vandforbruget også er i fokus til møder og i kaffeautomater.
Unødig transport forsøges undgået ved at samle bestillinger og benytte én hovedleverandør. Desuden bidrager Vildbjerg Sports- og Kulturcenter til et ansvarligt forbrug og produktion ved at vælge genbrugelig engangsemballage og miljøvenlige rengøringsmidler.
Lokation Herning Kommune Antal værelser 32 Antal mødelokaler 7 Restaurant Morgenmad Fitness/vandland m.fl. Svømmehal og fitnesscenter
33
Østergaards Hotel
Østergaards Hotel Silkeborgvej 94 7400 Herning
Østergaards Hotel er beliggende i Herning by, lige overfor herningCentret. Hotellets værelser er renoveret og restauranten tilbyder både klassiske danske retter, samt nyfortolkninger af traditionelle retter. Østergaards Hotel driver også selvbetjeningshotellet Hotel Lynggaarden, beliggende i Lind lige udenfor Herning. Østergaards Hotel er en del af Danske Hoteller kæden, hvor der på koncernniveau arbejdes med de 17 Verdensmål og fremtidig bæredygtighed med særligt fokus på mål 3, 7 og 12. Senest har alle 23 hoteller i Danske Hoteller udnævnt en ambassadør i bæredygtighed, som er del af et udviklende netværk i kæden.
Østergaards Hotel har fokus på verdensmålene
På Østergaards Hotel er et vedvarende fokus på energieffektive løsninger igangsat. Indledningsvist har hotellet udskiftet varmesystemet og vinduer ligesom et testsystem med varmeveksler er igangsat.
34
Hotellet ønsker at bidrage til et bæredygtigt forbrug og produktion og har samarbejdet med blandt andre DAKA Refood omkring madspild. Tallerkenservering erstatter i langt de fleste tilfælde buffeter, igen for at reducere madspild. Hotellet sorterer affald og har af miljøhensyn udskiftet plastglas og -sugerør med alternativer i pap.
Lokation Herning by Antal værelser 79 Antal mødelokaler 8 Restaurant Morgenmad og a la carte
35