3 minute read

Tag en dukkert

Badesøer

Hop i badetøjet og kig forbi én af områdets mange skønne badesøer, som indbyder til vandplask og gode grin. Husk fiskenet og syltetøjsglas, så I kan fange smådyr og studere dem, før de igen slippes fri i søen. En hyggelig aktivitet, som de fleste børn kan bruge meget tid på.

Fuglsang Sø

Fuglsang sø I udkanten af Herning by finder du Fuglsang Sø, som har en dejlig sandstrand, hvor hele familien kan hygge sig. Byg sandslotte og flyt vandet i små spande ind til slottets voldgrav og find sten, som I kan pynte slottet med - børnene vil elske det. Danmarks største hedesø. Søen har to oplagte badesteder. På søens østside ved Østersøvej er der p-plads og adgang til at bade, og ved de offentlige arealer, som du kommer til via Åvej og Søgaardvej, er der badebro og toiletfaciliteter.

Søby sø Midt imellem Herning, Ikast og Brande ligger den private Søby sø, som har offentlig adgang. Søen ligger i et hyggeligt skovområde og er børnevenlig med en fin sandbund og -strand samt toiletfaciliteter.

Badeforholdene ved områdets søer er fine, men tjek altid op på vandkvaliteten, inden du springer i.

Du kan finde en oversigt over alle områdets badesøer på visitherning.dk/badesøer

Ta’ på tur med

- og oplev Herning og Ikast-Brande i børnehøjde

Jeg har været rundt i det midtjyske for at opsnuse de sjoveste steder, de højeste bakker og de vådeste åer. Ta’ selv på snushanetur med din familie og få 10 sjove oplevelser med mig

Se oplevelserne i Snushanehæftet, som kan hentes gratis her:

VisitHernings turistkontor Østergade 21, 7400 Herning • Herning Bibliotek Østergade 8, 7400 Herning herningCentret Merkurvej 1, 7400 Herning • Ikast Bibliotek Grønnegade 25, 7430 Ikast Brande Bibliotek Stationsvej 1 D, 7330 Brande • Turisthytten Torvet, 8766 Nørre Snede Klosterlund Museum Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang Online på visitherning.dk/snushanen Læs mere og deltag i konkurrencer med sjove præmier på www.visitherning.dk/snushanen

Deep Forest Art Land - Skovsnogen

- en skov udover det sædvanlige

Skovsnogen

Foto: Deep Forest Art Land

Foto: Jesper Houborg Foto: Jesper Hougaard Lidt udenfor Skarrild, sydvest for Herning, kan du komme på en ganske særlig skovtur, når du besøger Deep Forest Art Land. I skoven møder du eksperimenterende samtidskunst under åben himmel placeret midt i naturen. Tag en madkurv og et tæppe under armen, og bevæg dig gennem skoven på det markerede stiforløb. På din vej ad den 3,5 kilometer lange rute finder du over 80 unikke værker. For eksempel den skriggule og 30 meter lange træinstallation ”Skovsnogen”, som udover at være skovens kælenavn, også er en legeplads, og derfor et af børnenes yndlingssteder i skoven. Du kommer desuden forbi en lyttepost, en farveeksplosion af et hul i jorden, en kæmpe bille og mange flere kunstværker, som inspirerer samt udfordrer tanker og sanser. I den nordlige del af skoven er ruten meget kuperet, så husk godt fodtøj, eller gå på opdagelse i den sydlige del af skoven, hvor alle kan være med. Undervejs kan du tage et hvil og nyde skovens ro eller gøre holdt ved åens bred. Du kan også overnatte blandt kunsten i skoven i et af de tre kunstværker, som kan benyttes som shelter (husk at booke dem på forhånd. Se mere på deepforestartland.dk). Deep Forest Art Land tilbyder desuden guidede ture, hvor der kan arrangeres forfriskninger, grill eller bål undervejs.

Børneaktiviteter i sommerferien Tjek kalenderen for børnevenlige familieaktiviteter på deepforestartland.dk, hvor I også finder praktiske informationer om besøget i skoven.

This article is from: