Tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området by vive.dk

Tidligere forebyggende indsats pĂĽ bĂ¸rn og unge-omrĂĽdet 18 kommuners erfaringer og 8 konkrete eksempler

Af chefanalytiker Katrine Iversen

Tidligere forebyggende indsats – kommunernes erfaringer

ange danske kommuner

Her har vi samlet erfaringer fra 18 kom-

har de senere år arbejdet

gende indsats. Ideen er at synliggøre

muners arbejde med at omlægge til en

på en omlægning til en tid-

og sprede erfaringerne, så de kan være

tidligere forebyggende indsats.

med til at skabe en endnu bedre fælles

ligere forebyggende indsats for børn

indsats for udsatte børn og unge og

og unge i udsatte positioner. Den fagli-

VIVEs rapport viser, at det er forskel-

ge ambition med den tidligere forebyg-

deres familier. Målet er, at flere børn

ligt,

arbej-

gende indsats er blandt andet at kunne

og unge får gode betingelser for deres

der med omlægningen af indsatsen.

sætte ind, så snart et barn eller en ung

opvækst og oplever den trivsel, sund-

Nogle kommuner har valgt at arbejde

udviser tegn på mistrivsel. Dermed kan

hed og læring, der skal til for at have et

med udvalgte områder af omlægnin-

man forebygge, at udfordringerne vok-

godt børneliv og senere også at klare

gen, mens andre arbejder mere bredt.

ser og måske ender med en anbrin-

sig godt i voksenlivet.

Det betyder, at arbejdet med tidligere

gelse, der griber dybt ind i barnets eller

forebyggende forebyggende indsats i

den unges liv.

Tak til de kommunale forvaltninger,

praksis kommer forskelligt til udtryk fra

ledere og medarbejdere, der har stillet

kommune til kommune.

op til interview og casebesøg og bidra-

hvordan

kommunerne

Socialstyrelsen har bedt VIVE udarbej-

get med inspiration til kataloget.

de et inspirationskatalog med eksem-

Dette inspirationskatalog beskriver

pler på, hvordan kommuner arbejder

otte konkrete eksempler på, hvordan

med tidligere forebyggende indsats på

Det er vores håb, at kataloget kan inspi-

og på hvilke områder forskellige kom-

børn og unge-området. Kataloget er

rere flere kommuner til at arbejde med

muner arbejder. Eksemplerne er ikke

blevet til i forlængelse af VIVEs rapport,

tidligere forebyggende indsats for børn

dækkende for omlægningen til en tid-

og unge.

Kommunernes omlægning til en tidli-

ligere forebyggende indsats, men skal

gere forebyggende indsats på børn og

betragtes som punktnedslag i kommu-

unge-området – Erfaringsopsamling.

ners arbejde mod en tidligere forebyg-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Med ønsket om god læselyst.

Indhold 4 Konceptet for omlægning til en

30 Intensiv hjemmebaseret indsats

6 Kommunernes arbejde med

Favrskov Kommune

tidligere forebyggende indsats

manglede i tilbudsviften

omlægningen er komplekst

37 Tidligere forebyggende indsats på

forebyggende arbejde

38 Medarbejderne fik ejerskab til den

8 Otte eksempler på tiltag i det tidligere

tidlige opsporing

11 Tidligere forebyggende indsats på myndighedsområdet

Egedal Kommune

12 Hyppig opfølgning og tæt kontakt gør det muligt at reagere hurtigt

Herning Kommune

18 Flere teamledere understøtter sagsbehandlingen

Silkeborg Kommune

23 Tidligere forebyggende indsats på udførerområdet

24 Alle § 11-forløb efter serviceloven er samlet ét sted

Aabenraa Kommune

almenområdet

44 Lokalt styrede tværfaglige teams styrker den tidlige indsats

Assens Kommune

51 Tværfagligt samarbejde og

koordinering i den tidligere forebyggende indsats

52 Fælles udvikling af kompetencer styrker tværfagligt samarbejde

Aalborg Kommune

58 Dialogbaseret underretning styrker samarbejdet med forældrene

Assens Kommune

’Tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området – 18 kommuners erfaringer og 8 konkrete eksempler’ er udarbejdet af VIVE for Socialstyrelsen. Forfatter: Katrine Iversen

Redaktion: Gladis Johansson og Katrine Iversen Design: Hedda Bank

Forsidefoto: Odilon Dimier (Colourbox)

Udgiver: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020 e-ISBN: 978-87-7119-758-7

Kataloget er blevet til på baggrund af VIVEs rapport ’Kommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området – Erfaringsopsamling’

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Konceptet for omlægning til en tidligere forebyggende indsats

ocialstyrelsen har i samarbej-

Det faglige koncept har dannet udgangs-

tioner eller er i risiko for at komme

de med Herning, Haderslev

punkt for arbejdet med omlægningen

det. Det forebyggende sigte omfatter

og Hvidovre Kommuner udar-

til en tidligere forebyggende indsats i

både de børn og unge, der har behov

bejdet et fagligt koncept, som beskri-

18 kommuner, som VIVE har samlet

for eller er i risiko for at udvikle behov

ver de centrale elementer i den kom-

erfaringer fra i rapporten Kommunernes

for særlig støtte, og deres familie og

munale omlægning til en tidligere fore-

omlægning til en tidligere forebyggende

netværk.

byggende indsats for børn og unge i

indsats på børn og unge-området – Erfa-

udsatte positioner. Det faglige koncept

ringsopsamling.

er beskrevet i Strategisk ramme & Fag-

Det faglige koncept handler om at sætte tidligere ind med kvalificerede

Omlægningen til en tidligere forebyg-

indsatser, der understøtter barnets

forebyggende indsats, som kan findes

gende indsats er målrettet børn og

eller den unges udvikling og tilknytning

på Socialstyrelsens hjemmeside.

unge, der er i socialt udsatte posi-

til hverdagslivet.

Foto: Ricky John Molloy

lig retning – omlægning til en tidligere

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Om VIVEs rapport

I konceptet indgår Indsatstrappen som

• VIVE har undersøgt 18 kommuners erfaringer med

en grafisk illustration af, hvor indgri-

omlægning til en tidligere forebyggende indsats

bende indsatser og foranstaltninger

• I rapporten har vi undersøgt kommunernes udvik-

er i forhold til barnet eller den unges mulighed for opretholdelse af et almin-

ling, oplevede resultater og udfordringer i forhold til

deligt hverdagsliv.

omlægningen • Rapporten bidrager med viden og inspiration, der

Trappen indeholder de forskellige

kan understøtte kommunernes fremadrettede

indsatstrin. Nederste trin er helt tid-

arbejde med en tidligere forebyggende indsats på

lige indsatser på almenområdet, for

børn og unge-området

eksempel i skolen, mens øverste trin

• Der er gennemført interview med ledere og tovhol-

er anbringelse uden for hjemmet. Jo

dere i 18 kommuner i august og september 2019 • Der er gennemført en nøgletalsanalyse af ti af

længere op ad trappen man bevæger sig, jo mere indgribende er indsatsen

kommunernes nøgletal på området for udsatte

i barnets liv.

børn og unge fra perioden 2016-2019.

Der skal altid sættes ind med en indsats på det trin, der matcher behov og ressourcer hos barnet, den unge eller

fokus på at opretholde eller skabe et så

på hverdagslivet. For eksempel kan

familien ud fra en helhedsorienteret og

almindeligt hverdagsliv som muligt for

specialiserede indsatser i højere grad

individuel vurdering. Dette kan både

barnet eller den unge. Det kan opnås

tilrettelægges, så de foregår i det hver-

være i form af forebyggende tiltag og

ved at bevæge sig ned ad trappen,

dagsmiljø, som barnet skal være en del

anbringelse. Der skal være konstant

eller ved på ethvert trin at holde fokus

af og kunne begå sig i.

Indsatstrappen

Tidlige indsatser i almenområdet

Forebyggende indsatser

Hjemme-

Anbringelser

foranstaltninger

netværk

baserede

i slægt eller

Anbringelser i plejefamilie

Anbringelser

på institution

Hverdagslivsperspektivet Kilde: Strategisk ramme og Faglig retning, Socialstyrelsen, 2018

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Kommunernes arbejde med omlægningen er komplekst »

Skal en forebyggende indsats virke, skal den være af høj kvalitet, og den skal give mening for både barn eller ung og familien. Derfor skal alle parter være tæt og systematisk involveret i at sætte ind med en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Myndighedsområdet Samarbejde og koordinering

Udførerområdet

Almenområdet

Kilde: Strategisk ramme & Faglig retning, Socialstyrelsen, 2018

ommunernes arbejde med

eller den unges og familiens behov.

gende. Socialrådgivere på myndig-

tidligere forebyggende ind-

En systematisk tværfaglig belysning,

hedsområdet skal omstille sig til en

sats for udsatte børn og unge

der inddrager alle relevante faggrup-

forebyggende praksis ved blandt andet

er komplekst. Det kan omfatte mange

per, er vigtig – både når man iværksæt-

at sætte tidligt ind i problemudviklin-

aktører på tværs af de tre områder:

ter tidlige forebyggende indsatser og

gen og tænke forebyggelse ind i alle

myndighedsområdet, udførerområdet

børnefaglige undersøgelser og som

led af sagsbehandlingen.

og almenområdet.

kontinuerlig faktor gennem et forløb.

Det tværfaglige samarbejde er også

Myndighedsområdet er en af de cen-

vigtigt i forhold til at foretage en helhedsorienteret vurdering af barnets

Udførerområdet er en forudsætning

for, at en kommune kan sætte ind på

trale aktører i arbejdet med at omstille

det rette tidspunkt med den rette ind-

indsatsen til at være tidligere forebyg-

sats for barnet, den unge eller fami-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

lien. Her skal man have en bred vifte af indsatser og kompetencer med tilstrækkelig kapacitet, der understøtter hverdagslivets rammer og barnets eller den unges udvikling. Almenområdet har en vigtig rolle i at understøtte og fastholde hverdagsli-

vet for børn og unge i udsatte posiFoto: Jean Schweitzer (Colourbox)

tioner. Området omfatter sundhedsplejen, dagtilbud, tandplejen, skoler, fritidsklubber, pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), ungdommens uddannelsesvejledning (UU), SSP-samarbejdet og ungdomsuddannelserne. Størstedelen af børn og unge er tilknyttet almenområdet, og det er der, de skal trives til hverdag. Det er også fagpersonerne på almenområdet, der har kontakten til børnene og de unge

praksis at sætte tidligere ind med den

i dagligdagen. Derfor skal de have

rette indsats. Det forudsætter et tæt

kompetencerne til at genkende tidlige

samspil mellem almenområdet, myn-

tegn på mistrivsel og vide, hvordan de

dighedsområdet og udførerområdet.

skal reagere på dem. Derudover skal

Skal en forebyggende indsats virke,

almenområdet kende til og understøtte

skal den være af høj kvalitet, og den

de indsatser, som eventuelt sættes i

skal give mening for både barn eller

værk over for børn og unge.

ung og familien. Derfor skal alle parter

Samarbejde og koordinering er

afgørende, fordi det kræver en fælles

være tæt og systematisk involveret i at sætte ind med en helhedsorienteret og koordineret indsats.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Otte eksempler på tiltag i det tidligere forebyggende arbejde

dette inspirationskatalog beskriver vi otte konkrete eksempler på tiltag, som kommuner har sat i

værk for at arbejde tidligt forebyggende. Eksemplerne skal betragtes som punktnedslag og er altså ikke dækkende for omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Eksemplerne er heller ikke evaluerede indsatser men tiltag, som den enkelte kommune opleFoto: Cathrine Ertmann

ver at have succes med. Det er forskelligt, hvordan og på hvilke områder landets kommuner sætter ind. Derfor har vi i dette katalog valgt at beskrive to eksempler på kommuners tiltag på myndighedsområdet, to eksempler på udførerområdet, to

Om inspirationskataloget

• Inspirationskataloget er blevet til i forlængelse

eksempler på almenområdet og to

af VIVEs rapport Kommunernes omlægning til en

eksempler, hvor kommuner har sat ind

tidligere forebyggende indsats på børn og unge-

for at udvikle et tæt, tværfagligt samar-

området – Erfaringsopsamling

bejde og koordinering.

• Kataloget bygger derudover på en lang række interview med direktører, kommunale chefer, pro-

Hensigten har været at beskrive

jektledere, faglige ledere og udvalgte medarbej-

eksempler på både større og mindre

dere fra forskellige involverede faggrupper

tiltag.

• Kataloget indeholder otte konkrete eksempler på, hvordan kommuner arbejder med omlægningen til tidligere forebyggende indsatser. Eksemplerne er alene beskrevet og ikke evalueret • Herning, Aabenraa, Aalborg, Favrskov, Silkeborg, Assens og Egedal Kommuner har bidraget med erfaringer til kataloget.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

I figuren viser vi, hvilket område hvert enkelt af de otte eksempler knytter sig til.

Myndighedsområdet

Flere teamledere understøtter sagsbehandlingen Silkeborg Kommune

Alle § 11-forløb efter serviceloven er samlet ét sted Aabenraa Kommune

Intensiv hjemmebaserede indsats manglede på indsatstrappen

Udførerområdet

Favrskov Kommune

Lokalt styrede forposter styrker den tidlige indsats Assens Kommune

Medarbejderne fik ejerskab i metodevalg til den tidlige opsporing

Almenområdet

Samarbejde og koordinering

Egedal Kommune

Fælles udvikling af kompetencer styrker tværfagligt samarbejde Aalborg Kommune

Dialogbaseret underretning styrker samarbejdet med forældrene Assens Kommune

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Tidligere forebyggende indsats på myndighedsområdet

Myndigheds området

yndighedsområdet er en

VIVES undersøgelse af de 18 kommu-

af de centrale aktører i

ners omlægning til en tidligere fore-

det tidligere forebyggen-

byggende indsats på myndighedsom-

de arbejde.

rådet bekræfter, at:

I Socialstyrelsens faglige koncept ind-

• en tættere opfølgning i sagerne

går seks centrale elementer for myn-

giver rådgiverne et bedre kendskab

dighedsområdets omstilling:

til børnene og de unge. Det giver bedre mulighed for at følge deres

• Tidlig indgang i sager og potentielle sager

udvikling og tilpasse indsatsen løbende.

• Systematik, tæt kontakt med

• de faglige ledere er vigtige for,

familierne og hyppig opfølgning i

hvordan medarbejderne fører

sagerne

omlægningen ud i praksis. Derfor

• Vidensbaserede valg af indsatser

er det vigtigt, at den faglige ledelse

og tilrettelæggelse af fleksible løs-

er tæt på myndighedsrådgiverne i

ninger

omlægningsprocessen.

• Det rette match mellem barnets, den unges eller familiens udfor-

I inspirationskataloget har vi valgt at

dringer og indsats

beskrive to eksempler fra myndigheds-

• Tværfaglig belysning af sagerne

området. Det ene er Herning Kommu-

• Tæt faglig ledelse og sparring.

nes arbejde med hyppig opfølgning på sagerne. Det andet er Silkeborg Kommunes tilrettelæggelse af den faglige

cept kan læses på Socialstyrelsens

ledelse som et led i omlægningen til en

hjemmeside.

tidligere forebyggende indsats.

Foto: Ricky John Molloy

Hele beskrivelsen af det faglige kon-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Herning Kommune

Hyppig opfølgning og tæt kontakt gør det muligt at reagere hurtigt I Herning Kommune har vi interviewet ledere og medarbejdere, der arbejder med hyppig opfølgning

erning Kommune arbejder

til andre fagfolk, der kan besvare eller

målrettet med hyppig opfølg-

afhjælpe løbende spørgsmål og udfor-

ning og tæt kontakt med

dringer.

børn, unge og familier. Erfaringen er, at rådgiverne er kommet tættere på

Rådgiveren vurderer fra sag til sag,

børnene. Det gør det muligt at reagere

hvor hyppigt der skal følges op. Vur-

hurtigt og tilpasse indsatsen, hvis der

deringen sker på baggrund af sagens

er udvikling i familiens eller barnets

karakter og tyngde, hvilke udfordringer

udfordringer.

der er i spil, og den uformelle tætte

Hyppig opfølgning og tæt kontakt Den

formelle

hyppige

opfølgning

består af en opfølgning på barnets handleplan, hvor barnet eller den unge og alle relevante parter er inddraget. Formålet med opfølgningen er at følge op på konkrete mål og udvikling og at

kontakt mellem rådgiveren og barnet eller den unge og familien. Vurderingen kvalificeres i sparring med kolleger eller teamleder. Hyppig opfølgning kræver færre sager

Herning Kommune tilstræber, at hver

tage stilling til, hvorvidt indsatsen eller

rådgiver har omkring 25 sager og højst

foranstaltningen skal fortsætte, juste-

30 børnesager, inklusive børnehandi-

res eller afsluttes.

capsager. I dag har de cirka 35 sager hver, hvor de tidligere kunne have 65.

Den uformelle tætte kontakt er en kon-

I Herning er sagstallet løbende et

takt mellem rådgiveren og barnet eller

opmærksomhedspunkt, og det kan til

den unge og familien, der ligger ud

tider være vanskeligt at sikre et pas-

over de formelle opfølgninger. Den gør,

sende sagstal. Det nuværende antal

at rådgiveren løbende har føling med

sager gør det muligt at følge hyppigt

behovet for at følge op og eventuelt

op og have tæt kontakt med børnene,

kan hjælpe barnet og familien videre

de unge og familierne.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Systematik, tæt kontakt med familierne og hyppig opfølgning i sagerne Det siger Socialstyrelsens faglige koncept

Systematik i sagsbehandlingen sikrer, at alle sager følges tæt, så der kan tages fat om problemerne, før de eskalerer. Ved at komme tidligt ind i sagerne er det muligt for socialrådgiverne at arbejde struktureret med forebyggelse og være på forkant, så det ikke er problemniveauet i sagerne, der er styrende for arbejdsgangen. En hyppig opfølgning på sager giver myndighedsrådgiveren en tættere kontakt og et bedre kendskab til barnet og familien. Det gør det muligt løbende at justere indsatsen og sikre et match mellem de udfordringer, barnet og familien har, og den indsats, man sætter i værk. Det viser VIVEs undersøgelse i 18 kommuner

Størstedelen af kommunerne har arbejdet med at sikre systematik, tæt kontakt og hyppig opfølgning i sagerne. Det har de blandt andet gjort ved at opnormere antallet af myndighedsrådgivere, så rådgiverne har færre sager og dermed kan komme tættere på børnene, de unge og familierne. Eller de har gjort det ved at udarbejde retningslinjer og beskrivelser af arbejdsgangen i forbindelse med opfølgningen og den tætte kontakt. For en del kommuner har en styrket opsporing dog ført til en stigning i det samlede sagstal, der har gjort det vanskeligt at holde sagstallet nede for den enkelte myndighedsrådgiver. For nogle kommuner har dette betydet, at det endnu ikke er lykkedes at sikre en så

Foto: Ole Bo Jensen

hyppig opfølgning og tæt kontakt som ønsket.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Der kan også være kontakt i den mellemliggende periode mellem opfølgningerne, hvis der er brug for det. Det handler om at få ført den tætte dialog og få tydeliggjort, når der er tale om en formel opfølgning.

Leder, Herning Kommune

Fra regler til rutiner

unge og familier, hvor der er behov for

Herning Kommune indførte en række

endnu hyppigere opfølgning og tættere

interne procesregler for den formelle

kontakt.

opfølgning, da man gik i gang med omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Der var specifikke regler for den formelle opfølgning, hvis man satte udvalgte indsatser i værk eller brugte udvalgte paragraffer. Ved ny-anbringelser var der for eksempel krav om formelt at følge op hver sjette uge i hele det første år af anbringelsen. I dag er de interne regler afskaffet, fordi praksis for den formelle hyppige opfølgning er indlejret som en rutine. Det, der tidligere var en regel, er altså blevet en faglig standard. Det er kommunens klare vurdering, at reglerne var nødvendige for at understøtte implementeringen af det nye tankesæt og den formelle hyppige opfølgning. I Herning følger rådgiverne nu formelt op på alle sager minimum hver tredje måned. Og der kan følges op hyppigere, hvis rådgiveren vurderer, at det er hensigtsmæssigt i en konkret sag. Herning Kommune vurderer i øjeblikket, om den formelle opfølgning skal ændres fra minimum hver tredje til minimum hver fjerde måned. Det kunne frigøre ressourcer til de børn,

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Fælles socialfaglige refleksioner

Teamlederen gennemgår fire gange om året sagerne med den enkelte råd-

Opfølgning på handleplan

Den formelle hyppige opfølgning tager udgangspunkt i de mål, der er opstillet i handleplanen for det enkelte barn, unge eller familie. Handleplanen er et vigtigt samarbejdsredskab i en tidligere forebyggende praksis. Den angiver det overordnede formål med indsatsen og sætter dermed retningen for de indsatser, der skal sættes i værk. I den formelle opfølgning vurderer rådgiveren, om der er fremskridt hos barnet, den unge eller familien i forhold til de mål, man har opstillet, og om indsatsen er den rette eller skal justeres. Den lovpligtige opfølgning skal ske efter behov, dog mindst hver sjette måned. Læs mere om tæt kontakt og hyppig opfølgning på Socialstyrelsens hjemmeside.

giver. Det sker blandt andet for at vur-

det samme på baggrund af en formel

dere, hvor hyppigt der er behov for at

opfølgning. Skal der sættes mere ind-

følge op og have kontakt til børnene,

gribende indsatser i værk, kræver det

de unge og familierne, og hvilken form

godkendelse fra teamleder.

for opfølgning og kontakt der er brug for. Teamleder og rådgiver gør sig i fællesskab refleksioner over status på barnets, den unges eller familiens

kompetencer

Den hyppige opfølgning og tætte kon-

udfordringer, og hvad der kan have

takt kræver stærke socialfaglige kom-

betydning for barnets eller den unges

petencer. Rådgiveren har behov for

udvikling eller for familiens udfordrin-

stærke kommunikative kompetencer

ger.

– uanset om det er i kommunikationen

Bevillingskompetence er vigtigt for at justere indsats

med barnet eller den unge og familien eller med fagprofessionelle. Det kræver også en stærk socialfaglig viden at

I Herning Kommune har man valgt,

kunne reagere hurtigt på udviklingen

at rådgiverene har kompetence til at

hos barnet, den unge eller familien.

bevilge udvalgte forebyggende tiltag Foto: Ricky John Molloy

Socialfaglige og kommunikative

under servicelovens § 11 for hurtigt at kunne justere en indsats. Rådgiveren i Herning Kommune kan for eksempel bevilge råd og vejledning med

Kultur og mindset for hyppig opfølgning

Regler og rutiner står ikke alene. I Herning Kommune er det oplevelsen, at

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Foto: Ricky John Molloy

Man løber ikke bag efter sagerne, men kommer i stedet sideløbende ind, og løber sammen med dem. ’Brandslukning’ af sager er formindsket, fordi sagerne ikke prioriterer sig selv – nu kan vi prioritere mellem sagerne.

Leder, Herning Kommune

det er vigtigt for den hyppige opfølg-

understøtte det nødvendige rum for

ning og tætte kontakt, at rådgiverne har

sparring, så det er naturligt både at

et fælles tankesæt og en fælles kultur

give og modtage sparring.

omkring opfølgningen og kontakten til børnene, de unge og familierne.

Vurderingen i Herning Kommune er, at den hyppige opfølgning og tætte

I Herning Kommune skal man som råd-

kontakt skal være så fastlejret en del af

giver være villig til at lade sig kigge over

arbejdskulturen i organisationen, at det

skulderen og få sparring på den vurde-

automatisk er måden, man arbejder på.

ring af behovet for opfølgning og kon-

Det skal være normen, at der følges op

takt, som man foretager på baggrund

så hyppigt og er så tæt en kontakt til

af tyngden i barnets eller den unges

børnene, de unge og familierne, som

og familiens udfordringer. Kulturen skal

der er behov for.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Ledere

På lederniveau er det oplevelsen, at den tætte kontakt giver rådgiverene større kendskab til familien og familiens forhold. Ledernes oplevelse er, at den tætte kontakt bidrager til at skabe et bedre samarbejde mellem myndighedsområdet og udførerområdet, hvor udførerområdet – især i de mest komplekse sager – har fået en sparringspartner, der kender sagen og familiens forhold. Den tætte kontakt og hyppige opfølgning bidrager ifølge lederne til at forebygge sammenbrud i anbringelserne. Og den betyder, at plejefamilierne i højere grad føler sig støttet og dermed mere trygge i, at de ikke står alene med opgaven.

Medarbejdere

Medarbejderne oplever at kunne følge med i udviklingen hos børnene, de unge og familierne – i stedet for ”at løbe efter sagerne”. Rådgivernes kendskab til familierne bliver dybere, og familierne skal derfor ikke gentage deres historie til hvert møde med myndighedsrådgiveren. Det skaber et bedre samarbejde med familierne. Fordi rådgiverne når at lære familierne bedre at kende, så oplever de selv, at de ser og hører familierne på en anden måde, og at det gør familierne mere trygge i kontakten med rådgiverne.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Silkeborg Kommune

Flere teamledere understøtter sagsbehandlingen I Silkeborg Kommune har vi interviewet ledere og medarbejdere på myndighedsområdet

Silkeborg har man haft succes med at øge antallet af teamledere i myndighedsafdelingen. Det har

givet rådgiverne mere og bedre sparring omkring deres sager. Og dermed bliver der kortere vej fra bekymring til handling. Tæt faglig ledelse skal sikre kvaliteten

Baggrunden for at ansætte flere teamledere var Silkeborg Kommunes ønske om at sikre fremdrift i sagerne. I den forbindelse indførte man princippet om tæt faglig ledelse. Tidligere oplevede rådgiverne nemlig ikke, at lederne var tæt nok på sagerne til at kunne sætte retning og give den nødvendige faglige sparring. Målet med den tætte fag-

Foto: Ricky John Molloy

lige ledelse var at sikre en kortere vej fra bekymring til handling. Det skulle blandt andet ske ved at sikre fremdrift i sagerne, sikre overholdelse af tidsfrister og ved at styrke fagligheden, så man kunne reagere hurtigere, hvis barnets eller familiens behov ændrer sig. Tæt faglig ledelse involverer alle ledelsesniveauer

Arbejdet med tæt faglig ledelse i kommunen omfatter ledere på alle niveauer på det specialiserede socialområde

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Tæt faglig ledelse og sparring Det siger Socialstyrelsens faglige koncept

Erfaringerne viser, at omlægningen og den nye måde at arbejde på medfører et øget behov for faglig sparring fra den faglige ledelse. Faglige ledere er forandringsagenter, som skal understøtte, at det forebyggende mindset omsættes til praksis. De faglige ledere skal derfor have et indgående kendskab til det forebyggende mindset og indsatstrappetænkningen. Nærværende og indsigtsfuld faglig ledelse er afgørende for, at der arbejdes systematisk med kerneopgaven efter faglige retningslinjer.

– eksempelvis myndighedsleder, teamledere på myndighedsområdet og

Det viser VIVEs undersøgelse af 18 kommuner

ledere af udførerområdet. Men især

Kun få af de 18 kommuner i VIVEs undersøgelse næv-

teamlederne, som er myndighedsrådgivernes nærmeste personaleleder, er

ner i interviewundersøgelsen, at de har arbejdet med

centrale for den faglige sparring med

tæt faglig ledelse og sparring som et led i omlægnin-

rådgiverne i de enkelte sager. Ved at

gen til en tidligere forebyggende indsats. Undersø-

følge sagerne tæt kan teamlederne

gelsen viser, at det er hensigtsmæssigt, når de faglige

løbende være i dialog med rådgiverne

ledere er så tæt på medarbejderne, at de kan være på

om, hvorvidt man kan bevæge sig ned

forkant med deres udfordringer.

ad indsatstrappen i de konkrete sager. Eller om man kan kombinere indsatser

VIVEs undersøgelse viser, at omlægningen til tidligere

fra flere trin på indsatstrappen og på

forebyggende indsats ofte kræver, at man tilrettelæg-

den måde understøtte udviklingen hos

ger arbejdet på nye måder. Erfaringen i kommunerne

børnene eller de unge – blandt andet

er, at det er vigtigt, at den faglige ledelse koordinerer og

ved at styrke dem i deres hverdagsliv.

kontinuerligt sikrer, at der er en fælles faglig retning, når der indføres nye arbejdsgange og arbejdsprocesser.

Opnormering af teamledere sikrer faglig sparring

Antallet af teamledere i Silkeborg Kommune er øget fra to til fem. Hver leder har typisk otte myndighedsrådgivere under sig. Princippet om tæt faglig ledelse skal sikre en bedre og mere kontinuerlig sparring fra teamleder til rådgivere. Det samme skal systematisk sagsgennemgang, ledelsestilsyn og ugentlige teammøder. Ambitionen er at undgå, at ledelsen bliver flaskehals for rådgivernes arbejde med børnene, de unge og familierne i forbindelse med beslutninger om bevillinger.

Faglig sparring på flere niveauer

i sagerne er, som det skal være – blandt

Sagsgennemgangen sker hver tred-

andet om der er positiv udvikling hos

je måned på teammøder i de enkelte

barnet, den unge og familien i forhold

teams, som drøfter hele sagsstammen

til målene i handleplanen, og om ind-

og i fællesskab gennemgår de enkelte

satsen fortsat er den rette.

sager. På de ugentlige teammøder drøfter Ledelsestilsynet afholdes en gang

man aktuelle sager og tilrettelægger

om måneden, hvor teamleder drøfter

i fællesskab sagsforløb for at sikre,

fire tilfældigt udvalgte sager med den

at tidsfrister og processer omkring

enkelte rådgiver. Her ser man på, om alt

eksempelvis opfølgning bliver over-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

holdt. Her drøfter man også bevillinger,

fra bekymring til handling. Det betyder,

individuel udvikling og teamudvikling i

at rådgiverne selv kan træffe afgørelser

forhold til at have den nødvendige fag-

i forhold til tidligere forebyggende ind-

lighed og kompetencer.

satser. De kan også selv træffe afgørelser om iværksættelse af børnefaglige

Fælles for sagsgennemgang, ledelses-

undersøgelser. Når rådgiverne ikke skal

tilsyn og teammøder er, at teamleder

have godkendt en bevilling hos teamle-

og rådgivere får mulighed for at drøfte

deren, kan de umiddelbart iværksætte

komplekse sager og udveksle erfarin-

en indsats eller handling, hvis de har en

ger på tværs af sagerne. I akutte sager,

bekymring for trivslen hos et barn eller

som ikke kan vente til næste møde, sør-

en ung eller for udviklingen i en familie.

ger teamlederen og den øvrige ledelse for at yde faglig støtte og sparre med den rådgiver, der har sagen. Øget tilgængelighed

Alle teamledere og myndighedsleder sidder i samme lokale. Det øger tilgængeligheden og fleksibiliteten i arbejdsgangen, da rådgiverne kan opsøge sparring hos andre teamledere end deres egen, hvis der er behov for det. Det betyder også, at teamlederne kontinuerligt kan sparre med hinanden. Det er også med til at kvalificere

Bevillingskompetence er vigtig

I Silkeborg Kommune har man vurderet, at en høj bevillingskompetence er central for at understøtte en kortere vej

Foto: Ricky John Molloy

beslutningerne og sikre fælles retning.

TIDLIGERE OG FOREBYGGENDE INDSATS – KOMMUNERNES ERFARINGER

Vi er ikke hele tiden lidt på bagkant. Vi prøver hele tiden at sige, hvilket spor skal der være i denne her sag? Så vi er fagligt meget tættere på og forsøger at kvalificere fagligheden.

Leder, Silkeborg Kommune

Ledere

Teamlederne oplever, at der er kommet større flow i sagerne. Det skyldes, at rådgivere hyppigere sparrer og drøfter sager med teamlederne og dermed hurtigere får løst eventuelle problemer i sagerne. Teamlederne oplever også, at den tætte faglige ledelse har styrket deres kendskab til de konkrete sager, og det har bidraget til en dialog og en tættere relation med mellemlederne på almenområdet. Almenområdet ved, hvem de skal kontakte, hvis de har en bekymring for et barn, en ung eller en familie. Det betyder også, at man som teamleder bedre kan understøtte medarbejderne i det tværfaglige samarbejde.

Medarbejdere

Rådgiverne oplever at have fået en mere tilgængelig leder, som har tid til at drøfte de enkelte sager og til at undersøge udfordringer i konkrete sager med det samme. Derudover oplever rådgiverne, at de får hurtigt svar på bevillinger, og at de derfor til glæde for borgerne kan handle hurtigere på opståede behov hos barnet, den unge eller familien. Medarbejderne føler sig bedre klædt på til at arbejde med børnene, de unge og familierne. De oplever, at både sagsgennemgang, ledelsestilsyn og de ugentlige teammøder bidrager til fælles retning i arbejdsgange og mødestrukturer – og at det understøtter en mere ensartet systematik på tværs af de forskellige teams. Støtten fra og drøftelserne med teamlederne betyder desuden, at medarbejderne føler sig bedre rustet til at arbejde tværfagligt.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Tidligere forebyggende indsats på udførerområdet Udførerområdet

dførerområdet er centralt for

Man kan læse mere om strategisk

omlægningen til en tidligere

ramme og faglig retning for omlægnin-

forebyggende indsats, da det

gen på Socialstyrelsens hjemmeside.

er afgørende, at man kan sætte ind i rette tid med den rette indsats over for

VIVEs undersøgelse af de 18 kommu-

barnet eller den unge og familien. For at

ners omlægning til en tidligere forebyg-

det kan ske, er det nødvendigt at have

gende indsats viser blandt andet, at:

en bred vifte af indsatser og kompetencer, som kan skabe progression hos

• en del kommuner fortsat oplever, at

børnene, de unge og familierne. Viden

mangle indsatser til konkrete mål-

og erfaringer viser, at seks elementer

grupper, selvom de har arbejdet

på udførerområdet kan være vigtige

med at udvikle tidligere forebyg-

at arbejde med, når man omlægger til

gende indsatser.

tidligere forbyggende indsats:

• det fælles arbejde med indsatstrappen og et systematisk overblik

• Udvikling af tidligere forebyggende indsatser

over tilbud er vigtigt og understøtter det tværfaglige samarbejde.

• Systematik og overblik over indsatser og kompetencer • Fleksible indsatser og brug af kompetencer

I inspirationskataloget beskriver vi derfor et eksempel på, hvordan Aabenraa Kommune, som et led i omlægningen

• Øget brug af anbringelse i slægt, netværk og plejefamilier

til en tidligere forebyggende indsats, har arbejdet med at samle de fore-

• Understøttelse af hverdagslivet

byggende indsatser i én enhed, der

hos børn anbragt på institution

orienterer sig mod almenområdet. Vi

• Kontinuerlig vurdering af progres-

beskriver også et eksempel på, hvordan Favrskov Kommune arbejder med

med indsatsen.

intensive hjemmebaserede indsatser.

Foto: Ricky John Molloy

sion i udvikling i forhold til formålet

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Aabenraa Kommune

Alle § 11-forløb efter serviceloven er samlet ét sted

I Aabenraa Kommune har vi interviewet ledere og medarbejdere på både det specialiserede socialområde og på almenområdet

Tidligere forebyggende indsatser

i 2017 og samlede både organisatorisk

Aabenraa Kommune havde også et

på området for servicelovens § 11 i

løb efter servicelovens forebyggelses-

ønske om at styrke koblingen mellem

en selvstændig enhed. Formålet var

paragraf § 11 på børn og unge-området.

de tidligere forebyggende indsatser

at målrette og fokusere det tidligere

Kommunens ambition var at styrke

og børnenes og de unges hverdagsliv.

forebyggende arbejde, så man hur-

fokus på børnenes og de unges hver-

Kommunen vurderede, at en forud-

tigere, smidigere og mere fleksibelt

dagsliv og at flytte de forebyggende

sætning for den kobling var at samle

kunne støtte familier med behov –

indsatser tættere på almenområdet.

de forebyggende indsatser i én enhed

og samtidig have fokus på børnenes

adskilt fra myndighedsområdet. Enhe-

og de unges hverdagsliv i skoler og

den Tidlig Forebyggelse blev etableret

dagtilbud.

Aabenraa Kommune har man oprettet enheden Tidlig Forebyggelse, hvor man har samlet alle for-

Ønske om en tydeligere indgang for almenområdet

Inden den nye enhed blev etableret, var kommunens forebyggende indsatser spredt ud på forskellige enheder i forvaltningen – blandt andet myndighedsområdet, handicapområdet og Familie- og Ungecenteret. Almenområdet oplevede at vente længe på svar på deres henvendelser og på at få den rette hjælp. På almenområdet var man også ofte i tvivl om, hvor man skulle henvende sig.

skulle kobles til hverdagslivet

og fysisk de udførende medarbejdere

Udvikling af tidligere forebyggende indsatser Det siger Socialstyrelsens faglige koncept

Udvikling af tidligere forebyggende indsatser understøtter, at der findes egnede tilbud til alle børn og unge, som man opsporer tegn på mistrivsel hos, og som har behov for en forebyggende indsats. Det er erfaringen, at det er nødvendigt med et systematisk overblik over indsatser og kompetencer for at kunne iværksætte den rette indsats. Ambitionen om i stigende grad at opspore tidligere

og iværksætte forebyggende indsatser forudsætter, at

Vi ville gerne have fokus på barnets hverdagsliv, og vi havde en ambition om, at vi gerne ville have forebyggelse længere ud i almenområdet.

Leder, Aabenraa Kommune

den kommunale tilbudsvifte er dækkende på alle trin af indsatstrappen. I takt med at børn og unge i udsatte positioner opspores tidligere, skal det tillige sikres, at der kan iværksættes tidlige forebyggende indsatser, som matcher målgrupper og problematikker. Det viser VIVEs undersøgelse af 18 kommuner

I flere kommuner har man gennemført et generelt eftersyn af tilbudsviften, herunder arbejdet med at afdække eventuelle mangler på indsatser i relation til indsatstrappen – dette for at sikre en dækkende tilbudsvifte på alle indsatstrappens trin. Erfaringen i

Foto: Ricky John Molloy

kommunerne er, at arbejdet med indsatstrappen har været vigtigt i for hold til det tværgående samarbejde, da oplevelsen er, at det kan være vanskeligt at tale sammen på tværs i kommunen, hvis medarbejdere og ledere ikke ved, hvilke indsatser der egentlig tilbydes i kommunen. Indsatstrappen er i flere kommuner tænkt helt ind i almenområdet for at understøtte det samlede kommunale overblik over mulige indsatser til børn og unge i mistrivsel.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Vi er på besøg i familiernes liv. Det er dem, der skal klædes på til at håndtere udfordringerne, for det er dem, der skal øve det med børnene.

Medarbejder, Aabenraa Kommune

Målgruppen er familier med børn

eller en familie, som man vurderer, at

specialpædagoger, ergoterapeuter og

problematikker

man kan løse med en forebyggende

psykologer. Medarbejderne skal både

indsats. Det kan for eksempel være

have kompetencer til og ønske om at

Målgruppen for enheden Tidlig Fore-

netværksgrupper,

samtalegrupper,

arbejde tæt på børnene, de unge og

byggelse er alle familier med børn op

andre gruppeforløb eller individuel råd-

familierne – og acceptere en fleksibel

til 18 år, som selv er motiverede for

givning og vejledning.

arbejdstid, så de kan mødes med en

op til 18 år med afgrænsede

at arbejde med deres udfordring, og som er inden for målgruppen for forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 11. Der skal således være

Medarbejderne arbejder tæt på børnene, de unge og familierne

familie, når det passer den. Medarbejderne arbejder med 6 til 12 familier ad gangen. Antallet afhænger af, hvor

Tidlig Forebyggelse består af en insti-

mange af de gruppeforløb, Tidlig Fore-

tale om en afgrænset problematik eller

tutionsleder og 20 medarbejdere, som

byggelse tilbyder, den enkelte medar-

udfordring omkring et barn, en ung

blandt andet omfatter socialrådgivere,

bejder sideløbende har ansvaret for.

Indsatstrappen

Tidlige indsatser i almenområdet

Forebyggende indsatser

Hjemme-

Anbringelser

foranstaltninger

netværk

baserede

i slægt eller

Hverdagslivsperspektivet Kilde: Strategisk ramme og Faglig retning, Socialstyrelsen, 2018

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Anbringelser i plejefamilie

Anbringelser

på institution

Eksempler på indsatser i enheden Tidlig Forebyggelse Gruppeforløb

• Børnegruppe for børn med psykisk syge forældre • Klar til barn for sårbare mødre • De Utrolige År-forløb • Forstå din teenager. Individuelle forløb Tæt samarbejde med almenområdet

• Guide til struktur omkring familielivet • Redskaber til forældre til børn med ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller lignende vanskelig-

Medarbejderne i enheden Tidlig Fore-

heder.

byggelse har et tæt samarbejde med medarbejdere i dagtilbud og skoler om den tidlige opsporing og de forebyggende indsatser. Samarbejdet handler også om at afstemme forventningerne

dagtilbud og sundhedspleje kan kon-

og arbejdet med den forebyggende ind-

problematik, der kan håndteres af en

takte enheden i samarbejde med fami-

sats med dagtilbuddene og skolerne i

forebyggende indsats, sendes sagen

lierne. Sagsbehandlere i Modtagelses-

forhold til konkrete børn og unge. Tidlig

videre til myndighedsafdelingen.

enheden kan visitere borgere til Tidlig

Forebyggelse har et særligt tæt samar-

Forebyggelse, både når borgerne selv

bejde med sundhedsplejen, da forløb

En gang om ugen fordeler lederen og

henvender sig, og når der bliver under-

som Klar til barn og De Utrolige År afhol-

medarbejderne nye familier imellem

rettet om et barn eller en ung, hvor en

des i samarbejde med sundhedsplejen.

sig. Det sker på baggrund af en fæl-

forebyggende indsats vurderes rele-

les faglig vurdering af, hvilke konkrete

vant, og problematikken er afgrænset. Derudover foregår der på ledelsesni-

kompetencer der er behov for i relation

Tilbuddet om rådgivning er frivilligt, og

veau en tæt koordinering med PPR,

til de enkelte familiers problematik-

der bliver ikke oprettet en sag om bar-

hvor man løbende afklarer samar-

ker. Samme dag eller hurtigst muligt

net, den unge eller familien.

kontakter medarbejderen familien for

bejdsflader og sikrer, at børnene, de unge og familierne får hjælp det rette sted. Det sker, fordi PPR og Tidlig Forebyggelse arbejder med nogle af de

Hurtig vurdering af, om borgeren er i målgruppen

at aftale et opstartsmøde, hvor man i fællesskab opstiller en række mål for indsatsen. Som udgangspunkt er et

Lederen af Tidlig Forebyggelse foreta-

forløb afgrænset til højst 12 kontakter

ger en faglig vurdering af alle nye hen-

og indeholder 2 netværksmøder. Med-

vendelser og sager en gang om ugen

arbejderne kan forlænge forløbet efter

og afgør, om børnene, de unge eller

aftale med deres leder. Intensiteten

familierne er inden for målgruppen for

Borgere kan selv henvende sig og

i kontakten med familierne vurderes

en forebyggende indsats efter service-

benytte den åbne og anonyme råd-

kontinuerligt, og det er således vari-

lovens § 11. I tilfælde, hvor det vurderes,

givning i Tidlig Forebyggelse. Skoler,

erende, hvor ofte man i det enkelte

at der ikke er tale om en afgrænset

forløb har kontakt med familien.

samme målgrupper. Alle kan henvende sig direkte til Tidlig Forebyggelse

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Familiers feedback bruges til at

Netværksmøder

I Tidlig Forebyggelse anvender man

en familie og dens faglige netværk er samlet om at

systematisk metoden Feedback Infor-

styrke og understøtte det gensidige samarbejde mel-

med Treatment (FIT). Det er en metode,

lem familien og netværket.

vurdere udvikling

Netværksmøder er en række processuelle møder, hvor

hvor man spørger familier og samarbejdspartnere om deres tilfredshed

På møderne inddrages både familien og det faglige

med og syn på både den indsats, der

netværk i at finde løsninger, der er til gavn for familien,

er givet, og relationen til medarbej-

og som alle kan støtte. Gennem netværksmøderne får

derne. Medarbejderne bruger denne

fagpersonerne mulighed for at konsultere barnet eller

feedback til løbende at tage stilling til,

den unge og familien for at høre om, hvordan barnet

om indsatsen er den rette for barnet,

eller den unge trives i hverdagen.

den unge eller familien, og til kollegial sparring og professionel udvikling –

Man kan læse mere om netværksmøder på Social

både af den enkelte medarbejder og

styrelsens hjemmeside.

den samlede enhed. Forløbene tilrettelægges individuelt

Tidlig Forebyggelse har en fleksibel tilbudsvifte, og man tilrettelægger indsatsen individuelt i forhold til det enkelte barn, ung eller familie. Det giver mulighed for at sammensætte forløb, så de matcher barnets, den unges eller familiens konkrete behov og udfordringer. Forløbene kan inkludere både råd og vejledning samt ’lavpraktiske’ tiltag i familien og i hjemmet, afhængigt af familiens udfordringer. Enheden Tidlig Forebyggelse udbyder også en række gruppeforløb både for børn og forældre. Der holdes altid kun møder med – og ikke om – familierne, og som udgangspunkt finder de altid sted i hjemmet, på skolen eller i daginstitutionen.

for udveksling af personoplysninger og behov for samtykke fra barnets forældre.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Foto: Ricky John Molloy

OBS: Vær opmærksom på betingelser

Ledere

Oplevelsen hos lederne på det specialiserede område er, at Tidlig Forebyggelse understøtter den tidlige opsporing af børn og unge i udsatte positioner, fordi enheden har så tæt et samarbejde med almenområdet. Lederne oplever også, at én samlet indgang til de forebyggende indsatser gør det muligt at reagere hurtigere på henvendelser fra almenområdet eller fra familierne selv. Lederne ser en tendens til, at antallet af underretninger falder, og at Modtagelsesenheden på myndighedsområdet sidder med færre sager. Og de oplever, at det er den direkte indgang til Tidlig Forebyggelse, der gør forskellen. Lederne på almenområdet oplever, at vejen fra bekymring til handling er blevet kortere. De ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har en bekymring for et barn eller en ung, og oplever, at der hurtigt bliver sat en indsats i værk.

Medarbejdere

Medarbejderne oplever, at de hurtigt lærer familierne at kende, og at familierne oplever mødet med Tidlig Forebyggelse som ’ufarligt’, fordi der ikke bliver oprettet en sag om familien, barnet eller den unge. Samtidig oplever medarbejderne at være så tæt på familierne, at de kan tilpasse indsatsen løbende, hvis behovene eller udfordringerne i familien ændrer sig undervejs i forløbet. Efter at de er blevet samlet i én enhed, oplever medarbejderne, at de har bedre mulighed for at søge sparring hos kolleger, der har kompetencer inden for konkrete problemstillinger i forbindelse med arbejdet med familierne. Det giver et stærkere fælles fagligt miljø og en oplevelse af, at det udvikler de enkelte medarbejderes kompetencer.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Favrskov Kommune

Intensiv hjemmebaseret indsats manglede i tilbudsviften I Favrskov Kommune har vi interviewet ledere og medarbejdere på myndigheds- og udførerområdet

Favrskov Kommune oplevede man,

ikke kunne løse dem med almindelig

at de indgribende indsatser, man

familiebehandling.

satte i værk i familier med mere

komplekse problemer, medførte mange timers familiebehandling i hjemmet og dyre eksterne foranstaltninger. Men de

Intensiv hjemmebaseret indsats,

når der er tale om alvorlig mistrivsel

Favrskov Kommune har arbejdet med

førte ikke til, at børnene fik det bedre,

intensiv hjemmebaseret indsats siden

og de forebyggede ikke anbringelser.

2016. Intensiv hjemmebaseret indsats

Derfor valgte man at udvikle en intensiv

begyndte som et udviklingsprojekt,

hjemmebaseret indsats til familier, hvis

men blev i 2017 en fast ydelse i kom-

udfordringer var så komplekse, at man

munens Familie- og Ungehus.

Indsatstrappen

Tidlige indsatser i almenområdet

Forebyggende indsatser

Hjemme-

Anbringelser

foranstaltninger

netværk

baserede

i slægt eller

Hverdagslivsperspektivet Kilde: Strategisk ramme og Faglig retning, Socialstyrelsen, 2018

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Anbringelser i plejefamilie

Anbringelser

på institution

En tilbudsvifte, der understøtter hverdagslivet Det siger Socialstyrelsens faglige koncept

Det er nødvendigt, at viften af tilbud har tilstrækkelig bredde og fleksibilitet til at imødekomme børnenes, de unges og familiernes forskellige behov. Der skal så tidligt som muligt sættes ind med en kvalificeret indsats, der både understøtter barnets eller den unges udvikling og aktivt understøtter tilknytningen til hverdagslivet. Dette kan for eksempel ske ved at specialiserede indsatser i højere grad tilrettelægges, så de foregår i barnets eller den unges hverdagsmiljø. Det viser VIVEs undersøgelse af 18 kommuner

En større del af kommunerne har gennemført et arbejde med at kortlægge tilbudsviften og at justere og udvikle tidligere forebyggende indsatser. Nogle kommuner har fokuseret på de lavere trin på indsatstrappen, mens andre har fokuseret på de højere trin. Flere af de kommuner, der har arbejdet med de mere indgribende trin på trappen, har udviklet indsatser på trinnet lige før Foto: Lars Degnbol

anbringelse hos slægt eller netværk i form af intensive og kompenserende indsatser i hjemmet. Andre kommuner er i gang med udvikling af lignende intensive indsatser i hjemmet, men har ikke fuldt ud implementeret dem endnu.

Formålet med den intensive hjem-

truede. Den intensive hjemmebase-

Fra august 2017 til august 2018 har 11

mebaserede indsats er at styrke den

rede indsats er til børn og familier,

familier været i hjemmebaseret indsats.

samlede familie gennem en intensiv

hvor der er tale om alvorlig mistrivsel,

helhedsorienteret indsats, som støtter

og hvor man vurderer, at barnet eller

og udvikler familien. Hensigten er at

børnene er tæt på at opfylde anbringel-

sikre barnet eller den unges trivsel og

sesgrundlaget.

Stærkt team til hver familie

Teamet bag den intensive hjemmebaserede indsats i den enkelte familie

en tryg barndom og ungdom og deri-

består af to socialrådgivere med myn-

gennem forebygge anbringelser uden

Der er igennem hele forløbet tæt kon-

dighedskompetence og fire familiebe-

for hjemmet.

takt

handlere.

mellem

myndighedsrådgivere,

udfører og forældre for at følge og sikre, Målgruppen for den intensive hjemme-

at forældrenes udvikling og kompeten-

Ud over familiens faste socialrådgiver

baserede indsats er de familier, hvor

cer er tilstrækkelige i forhold til barnets

tilknyttes en opfølgningsrådgiver, der

barnet eller børnene er anbringelses-

behov og til at sikre barnets trivsel.

kun arbejder med familier i den inten-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Anvendte metoder

• Adult Attachment Interview (AAI) er et kvalitativt interview om forældrenes egne erfaringer med tilknytning. Det anvendes til at give forælderen indsigt i egne mønstre for at forstærke de positive mønstre og opdage og ændre uhensigtsmæssige mønstre.

• Internal Working model of the Child (IWMC),

hvor barnets samlede livssituation og forældrenes tilknytning til og tanker omkring barnet kortlægges.

• Motivational Interviewing (MI) er inspirationen til

sive hjemmebaserede indsats. Opfølg-

samtaler med børnene og motiverende samtaler

ningsrådgiveren er faglig koordinator

med forældrene.

• Marschak Interaction Method (M.I.M) er en

på den intensive hjemmebaserede

observation af samspil, hvor man anvender en

indsats og koordinerer indsatsen med

struktureret legebaseret observationsteknik.

familiebehandlerne. De to rådgivere samarbejder tæt om familien og skal sikre kontinuitet i sagen. De to familiebehandlere samarbejder om indsatsen i familien. Ofte vil begge familiebe-

• I det andet spor behandler og råd-

handlere være sammen med familien

anvender anerkendte metoder til at

på samme tid. Alle medarbejderne i

afdække familiens ressourcer, proble-

giver man forældrene. Man giver

den intensive hjemmebaserede ind-

matikker og mulighed for udvikling.

støtte til familien, for eksempel

sats er fleksible i forhold til arbejdstid,

Metoderne er allerede kendte i kommu-

støtte til at stabilisere de hjemlige

fordi en del arbejde foregår på skæve

nens Familiehus, hvor medarbejderne

eller familiemæssige forhold. Man

tidspunkter.

har været på kurser og er uddannede i

arbejder også med forældrenes

metoderne. Hvert år undersøger kom-

motivation for at indgå i behand-

At arbejde som familiebehandler i den

munen, om familiebehandlerne dæk-

ling.

intensive hjemmebaserede indsats er

ker de nødvendige kompetencer, og

en kompleks opgave. Familiebehand-

om der er målgrupper eller metoder,

De fokuspunkter, familiebehandlerne

lerne skal både have specialpædago-

man skal blive bedre til at arbejde med.

laver med forældrene undervejs i forlø-

giske kompetencer og kunne arbejde med vidensbaserede metoder i sager-

Man arbejder i to spor samtidig

bet, tager udgangspunkt i resultaterne fra det afdækkende spor og er i over-

Som udgangspunkt er familierne i

ensstemmelse med mål i handlepla-

have evnen til at komme ud i hjemme-

intensiv hjemmebaseret indsats i tre

nen.

ne, skabe god kontakt og være ydmyge

måneder, hvor man parallelt arbejder

samtidig med, at de skal kunne guide

i to spor.

ne. Derudover skal familiebehandlerne

Intensiv hjemmebaseret indsats består

og vejlede forældrene pædagogisk. • I det ene spor afdækker man

Vidensbaserede metoder

Der er tre faser i indsatsen

overordnet af tre faser. Strukturen i ind-

systematisk familiens ressourcer,

satsen er vejledende. Familiebehand-

De medarbejdere, der arbejder med

problematikker og muligheder for

lerne tilrettelægger og planlægger

intensiv

udvikling.

ugerne i samarbejde med forældrene.

hjemmebaseret

indsats,

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Fase 1: Motivationsfasen (uge 1-4)

metoder. Derudover giver man støtte

ressourcer og udfordringer, barnet har.

Her arbejder man med forældrenes

og vejledning til forældrene i forhold til

Derefter holder man et statusmøde

motivation for at indgå i forløbet, og

familiens problematikker.

med rådgivere, familiebehandlere og

man afdækker, hvordan forældrene selv forstår deres problematik. I slutningen af fasen holder man opfølg-

Fase 3: Afsluttende fase (uge 9-12)

forældre.

Man arbejder fortsat med at støtte

Når alle tre faser er gennemført, skal

ningsmøde med rådgivere, familiebe-

familien i dens samspil. Man udarbej-

rådgiveren tage stilling til, hvilken ind-

handlere og forældre.

der også en rapport, hvor man beskri-

sats barnet, den unge og familien har

ver familien og barnet eller børnene.

behov for fremadrettet. Det kan for

Rapporten peger på, i hvilket omfang

eksempel være fortsat hjemmebaseret

Her arbejder man med at afdække

forældrene er i stand til at tilgodese

indsats, almindelig familiebehandling,

familiens samspil ud fra systematiske

og møde barnets behov med de

aflastning eller anbringelse.

Fase 2: Afdækningsfasen (uge 5-8)

Spor 1:

Afklaring og afdækning

Spor 2:

Behandling og rådgivning

Fase 1: Motivationsfasen

Fase 2: Afdækningsfasen

Fase 3: Afsluttende fase

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Ledere

Ledernes vurdering er, at samarbejdet mellem udfører og myndighed er væsentligt for at sikre den rette indsats til børn og familier. Derfor har lederne valgt at have kontinuerligt fokus på samarbejdsmøder mellem udfører og myndighed for at understøtte medarbejdernes kendskab til hinandens praksis og med henblik på at udvikle og kvalificere den intensive hjemmebaseret indsats. Ledernes oplevelse er, at både ledere og medarbejdere over tid er blevet skarpere på målgruppen for den intensive hjemmebaserede indsats, hvor opfølgningen på sagerne viser, at familier med børn i alderen 0-12 år er dem, der profiterer bedst af indsatsen. Ledelsen ønsker fremadrettet at arbejde på at få inkluderet familier med funktionsnedsættelse som en del af målgruppen. Fremadrettet er det også et fokuspunkt for ledelsen i højere grad at sætte fokus på inddragelse af det private netværk i de konkrete sager.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Medarbejdere

Medarbejdernes oplevelse er, at børnene i den intensive hjemmebaserede indsats er trygge og har tillid til familiebehandlerne. Medarbejderne oplever, at børnene føler sig set og hørt undervejs i sagsforløbet – uanset om det ender med en anbringelse eller ej. Medarbejderne vurderer, at den intensive hjemmebaserede indsats i flere tilfælde har forebygget anbringelser. De fortæller, at forældrene i begyndelsen kan opleve den intensive hjemmebaserede indsats som meget massiv og i nogle tilfælde kan blive nervøse, når medarbejderne fortæller, at de er meget bekymrede for barnet eller børnene. Ifølge medarbejderne er forældrene dog glade, når de med succes har gennemført forløbet, og den positive udvikling fortsætter bagefter. Forældrene får håb, når de ser den betydning, det har at ændre på samspillet i familien og skabe en positiv udvikling. Der er også tilfælde, hvor familier har modtaget intensiv hjemmebaseret indsats, og børnene alligevel

Foto: Ricky John Molloy

efterfølgende er blevet anbragt. I mange tilfælde vurderer medarbejderne, at anbringelserne er blevet mere kvalificerede og udramatiske, fordi de har bevaret et godt samarbejde med forælderene undervejs. Medarbejderne oplever, at forældrene får indsigt i og forståelse for deres børns behov. Flere anbringelser er derfor sket med forældrenes samtykke.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Tidligere forebyggende indsats på almenområdet Almenområdet

rfaringer

fra

blandt

andet

Socialstyrelsens partnerskabs-

byggende indsats på almenområdet viser blandt andet, at:

kommuner viser, at almen

området – for eksempel skoler, dag-

• Det er væsentligt at involvere

tilbud, PPR, Ungdommens Uddannel-

almenområdet tidligt for at under-

sesvejledning UU, sundhedspleje og

støtte almenområdets ejerskab til

SSP – er vigtige for omlægningen til

omlægningen

en tidligere forebyggende indsats. Stør-

• Det gør en positiv forskel, at

stedelen af børn og unge er tilknyttet

omlægningen er fælles forankret

almenområdet, og det er der, de skal

på tværs af almenområdet og det

trives i hverdagslivet. Derfor er det nød-

specialiserede område

vendigt at styrke samarbejdet mellem

• En bred inddragelse af almenom-

myndighed og almenområdet og mel-

rådet i arbejdet omkring omlæg-

lem udfører og almenområdet. Samtidig

ningen vanskeliggøres af, at med-

skal almenområdet tænkes ind selv-

arbejdergruppen på almenområdet

stændigt i omlægningen. Omlægnin-

er meget stor.

gen til en tidligere forebyggende indsats på almenområdet karakteriseres ved

I inspirationskataloget har vi valgt at

fire elementer:

beskrive to eksempler på, hvordan kommuner har arbejdet med tidligt at invol-

• Tidlig forebyggelse

vere almenområdet i omlægningen til

• Tidlig opsporing

en tidligere forebyggende indsats.

• Understøttelse af hverdagslivet • Skole som beskyttelsesfaktor.

Det ene eksempel er Egedal Kom-

Foto: Ricky John Molloy

mune, hvor man tidligt har inddraget Du kan finde mere information om

almenområdet i valg af, hvilken tværgå-

strategisk ramme og faglig retning

ende metode man skulle bruge til tidlig

for omlægningen på Socialstyrelsens

opsporing.

hjemmeside. Det andet eksempel er Assens KommuVIVEs undersøgelse af de 18 kommu-

ne. Her har man arbejdet med at etab-

ners omlægning til en tidligere fore-

lere lokalt styrede tværfaglige teams.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Egedal Kommune

Medarbejderne fik ejerskab til den tidlige opsporing

I Egedal Kommune har vi interviewet ledere på myndighedsområdet og ledere fra de kommunale faggrupper på almenområdet

Bred inddragelse i udviklingen af

et er en vanskelig proces at

tidligere forebyggende indsats i Her-

indføre fælles metoder på

ning Kommune, og det lå også fast, at

tværs af den kommunale

det forebyggende arbejde skulle inde-

organisation. Og måden, man anvender

bære tidlig opsporing og tidlig indsats

ledere fra sundhedsplejen, PPR, myn-

metoderne på, kan udvikle sig forskel-

til børn og unge i mistrivsel. Det var

dighedsområdet, skoler og daginstitu-

ligt på de enkelte områder i organisa-

derfor udgangspunktet for udviklings-

tioner deltaget i et tværgående arbejde

tionen. Derfor besluttede Egedal Kom-

arbejdet med ledere og medarbejdere.

med at udvikle det tidlige forebyggende

mune, at man ikke ville indføre tidligere forebyggende indsats som et færdigt koncept for, hvordan medarbejderne skulle arbejde. I stedet valgte man at inddrage medarbejderne i udviklingen. Det skete for at skabe ejerskab til det tidlige forebyggende arbejde på tværs af organisationen. Fokus på den tidlige opsporing i det forebyggende arbejde

Egedal Kommune har udviklet arbejdet med tidligere forebyggende indsats i samarbejde med ledere og medarbejdere. Egedal var blandt andet inspireret af arbejdet med omlægningen til en

det tidlige forebyggende arbejde

I alt har omkring 50 medarbejdere og

Tidlig opsporing Det siger Socialstyrelsens faglige koncept

For at kunne sætte tidligere ind, er det afgørende, at børn og unge i udsatte positioner opdages på et tidligt tidspunkt. Tidlig opsporing på almenområdet er afgørende for omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Som led i omlægningen skal almenområdet styrkes i tidligt og systematisk at kunne opspore samt støtte op om socialt udsatte børn og unge med behov for særlig støtte, eller børn og unge i risiko for at blive det. Fagpersoner på almenområdet skal have kompetencerne til at genkende tidlige tegn på mistrivsel og vide, hvordan de arbejde i Egedal. Kommunen har afholdt

skal reagere. I et omlægningsperspektiv er det derfor

tre seminarer for medarbejderne.

vigtigt at tydeliggøre almenområdets rolle i samarbejdet om den tidlige opsporing. Dertil er det nødvendigt

Et oplevet behov for fælles metoder

med et fælles sprog og en fælles systematik på tværs

og sprog

af fagligheder for at sikre, at den tidlige opsporing også

Første seminar tog udgangspunkt i

fører til den rette indsats.

en åben drøftelse af konkrete cases

Det viser VIVEs undersøgelse af 18 kommuner

Foto: Ricky John Molloy

Kommunerne har generelt arbejdet med at forandre opfattelsen af, at børn og unges udfordringer skal håndteres af det specialiserede område. Ambitionen i flere kommuner er dog at bringe de specialiserede kompetencer i spil så tidligt som muligt for at ruste almenområdet til at håndtere udfordringerne. Derfor har en række kommuner arbejdet med at ændre kulturen til, at børnenes og de unges udfordringer i videst mulig udstrækning skal løses på almenområdet, ved at involvere øvrige aktører så hurtigt som muligt. VIVEs undersøgelse viser også, at det ifølge kommunerne er hensigtsmæssigt tidligt at involvere almenområdet i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Det sikrer, at omlægningen bliver et fælles projekt og ikke et projekt på det specialiserede område, som inddrager almenområdet.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Arbejdsgruppen fik lov til at arbejde og komme med et udspil til en model for systematisk tidlig opsporing, og så tog vi på seminar igen for at tale om udspillet og kvalificere det.

Leder, Egedal Kommune

Arbejdsgruppe afsøgte mulige

des af sundhedsplejen, dagtilbuddene

Den røde tråd i alle arbejdsgrupper

modellen kunne bruges til systematisk

hvor det ikke var. På tværs af ledere og

var at skabe et fælles sprog på tværs

at vurdere alle børns trivsel.

medarbejdere fra de forskellige kom-

af faggrupper. Derfor var det vigtigt

munale faggrupper viste processen

at finde en model for systematisk tid-

Arbejdsgruppen afsøgte derfor mulige

tydeligt, at der i forhold til det tværfag-

lig opsporing, der både kunne anven-

modeller for systematisk tidlig opspo-

omkring samarbejdsrelationer – både cases, hvor samarbejdet omkring et barn eller en ung var lykkedes, og cases,

opsporingsmodeller

og skolerne. Det var også vigtigt, at

lige samarbejde var et behov for: • at man i kommunen traf nogle fælles valg om metode til opsporing • at man fik etableret et fælles sprog om mistrivsel • at man fik etableret et fælles

Seminar 1

Seminar 2

Seminar 3

børnesyn. På den baggrund sammensatte man på seminaret tre arbejdsgrupper på tværs af faggrupperne. En af arbejdsgrupperne fik til opgave at give et bud på en fælles kommunal model for systematisk tidlig opsporing af børn i

Arbejdsgruppe: Afsøgning af opsporingsmodeller

alderen 0-10 år.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Arbejdsgruppe:

Udarbejdelse af

konkrete handleguides

Om opsporingsmodellen

Opsporingsmodellen er udviklet af Socialstyrelsen i samarbejde med fem kommuner. Opsporingsmodellen understøtter en fælles systematik og et fælles sprog mellem de fagprofessionelle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Den sætter fokus på børns trivsel og børns overgange til nye institutioner. Modellen understøtter de fagprofessionelle ved at give mulighed for ekstern faglig sparring og brug af en dialogmodel, som skal sikre effektive møder.

Foto: Ricky John Molloy

Som et led i den systematiske opsporing foretager de fagprofessionelle med faste intervaller en trivselsvurdering af alle børn i skoler og dagtilbud. Her vurderer de fagprofessionelle hvert barns samlede trivsel ud fra følgende positioner: Grøn position (trivsel), gul position (bekymring) og rød position (stærk bekymring).

ring og indsamlede erfaringer med brugen af modellerne i forskellige kom-

Du kan læse mere om opsporingsmodellen på Social-

muner. På den baggrund udarbejdede

styrelsens hjemmeside.

arbejdsgruppen et bud på en mulig opsporingsmodel. Fælles valg af opsporingsmodel På

andet

seminar

præsenterede

arbejdsgruppen deres bud på en

for, at der blev udarbejdet konkrete

model for systematisk tidlig opsporing.

Guiden skulle for eksempel gøre

guides til, hvordan man skal handle,

Modellen lå tæt op ad en opsporings-

det tydeligt, hvornår en opsporing af

og konkrete redskaber til handling,

model, som Socialstyrelsen tidligere

mistrivsel bør føre til, at man indkalder

når der opspores et barn i en udsat

har udarbejdet i samarbejde med fem

til et inddragende netværksmøde, og

position.

omkring

kommuner. Deltagerne på seminaret

hvornår man blot kan drøfte bekym-

opsporingsmodellen begyndte derfor

drøftede og kvalificerede arbejdsgrup-

ringen med en kollega. Opsporings-

at tilpasse opsporingsmodellen lokalt

pens opsporingsmodel, og det, der

modellen skulle anvendes på tværs

og tænke den ind i de eksisterende

fyldte, var vigtigheden af, at opspo-

af almenområdet til at opspore børn

arbejdsgange. Arbejdsgruppen udar-

ringsmodellen blev tilpasset de eksi-

i udsatte positioner og på den måde

bejdede en guide til, hvornår man gør

sterende arbejdsgange, så der ikke

føde ind i det tværfaglige samar-

hvad i det tværgående samarbejde.

blev tale om dobbeltarbejde.

bejde. Blandt andet er inddragende

Den omfattede blandt andet konkrete

netværksmøder beskrevet som den

handlingsanvisninger til, hvilke redska-

første handlemulighed i handlegui-

ber de fagprofessionelle i sundheds-

den, når man opsporer et barn i gul

plejen, PPR, skoler og daginstitutioner

På andet seminar blev det tydeligt, at

position. Tilsvarende er det beskre-

kan tage i brug ved opsporing af børn i

medarbejdere og ledere havde behov

vet, at man i de tværfaglige teams

grøn, gul eller rød trivsel.

fast anvender Signs of Safety som

Udarbejdelse af konkrete guides til handling

Arbejdsgruppen

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Anvendte metoder Inddragende netværksmøder

De inddragende netværksmøder og brugen af metoden Signs of Safety i det tværgående samarbejde blev indført sideløbende med opsporingsmodellen for at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen. Egedal Kommune etablerede faste tværfaglige teams i hvert dagtilbudsområde og på hver skole. De tværfaglige teams mødes i dagtilbuddene og på skolerne med faste intervaller og afholder inddragende netværksmømetodisk tilgang i de inddragende

der omkring børn, der i trivselsvurderingerne er i gul

netværksmøder.

position – det vil sige, hvor der er en bekymring.

Forskellighed i fagligt fokus og

Signs of Safety

På tredje seminar afprøvede og træ-

des til at foretage risikovurderinger i børnesager og

nede deltagerne praksisnær brug af

vurdere tegn på fare og tegn på sikkerhed. I metoden

opsporingsmodellen, de inddragende

rettes fokus mod de forhold omkring et barn eller en

netværksmøder og herunder brugen af

familie, hvor der er undtagelser fra de bekymringer, der

metoden Signs of Safety på konkrete

i øvrigt måtte være. Det vil sige, at metoden har fokus

cases. Selvom de forskellige faglighe-

på beskyttelsesfaktorer og på at skabe grundlag for en

der arbejder med de samme børn, blev

balanceret risikovurdering af barnet og familien.

forståelser blev tydelige

Signs of Safety er et konkret redskab, der kan anven-

det tydeligt, at man på de enkelte fagområder havde forskelligt fokus og forskellige forståelser. På den måde blev det tydeligt, at brugen af opsporingsmodellen, de inddragende netværksmøder og metoden Signs of Safety

skolerne. Egedal Kommune har gen-

Safety i praksis knyttede man eksterne

kunne bidrage til at belyse forskellige

nemført en intern evaluering af kom-

certificerede konsulenter til hvert af

forståelser af, for eksempel, hvornår

munens tværgående opsporingsmodel

de tværfaglige teams. Konsulenter-

der er tale om en stærk bekymring,

for derigennem at følge op på anven-

ne observerer teamets anvendelse

og på den måde bidrage til etablere et

delsen af opsporingsmodellen og for

af Signs of Safety, giver feedback og

fælles sprog.

at afdække behovet for eventuelle

udarbejder handleplaner for, hvordan

justeringer. Anvendelsen og justerin-

arbejdet i de enkelte teams skal for-

gerne af opsporingsmodellen drøf-

løbe, og hvad de skal øve sig på.

Kontinuerlig opfølgning på anvendelsen af opsporingsmodellen Implementeringen

OBS: Vær opmærksom på betingelser

opsporings-

på tværs af myndighedsområdet og

modellen på almenområdet blev en

almenområdet. For at styrke imple-

opgave for lederne i henholdsvis sund-

menteringen af de inddragende net-

behov for samtykke fra barnets foræl-

hedsplejen, i daginstitutionerne og på

værksmøder og brugen af Signs of

dre.

tes og følges løbende i et lederforum

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

for udveksling af personoplysninger og

Ledere på myndighedsområdet

Oplevelsen hos lederne på myndighedsområdet er, at den inddragende tværfaglige proces har skabt ejerskab til den fælles opsporingsmodel, og at der på tværs af fagområder i det store og hele er opbakning til modellen. Det er ledernes oplevelse, at den inddragende proces har haft en positiv betydning for implementeringen af opsporingsmodellen.

Ledere på almenområdet

Ifølge lederne på almenområdet har medarbejderne mange steder kolleger, der har deltaget i seminarerne, og de har bidraget til at understøtte arbejdet med modellen og afklare usikkerheder eller tvivlsspørgsmål. Det gælder især i sundhedsplejen, hvor der er forholdsvis få medarbejdere, og en stor andel af dem derfor har deltaget i den inddragende proces og kan bidrage til at omsætte den i praksis. Lederne på almenområdet oplever, at det har været vanskeligere i forhold til skoler og dagtilbud. Det skyldes, at der på de to områder er mange medarbejdere og ledere fordelt på mange matrikler. Dermed har en mindre andel af medarbejderne deltaget i den inddragende proces, og ikke alle matrikler har haft en medarbejder med. Lederne på almenområdet oplever overordnet, at implementeringen mange steder syntes at være vellykket, og der er allerede et ønske om også at bruge modellen til overgangen fra fritidsordning til klub.

Opsporingsmodellen er i hvert fald med til at gøre det klart, hvad det er for nogle børn, der skal drøftes på et inddragende netværksmøde.

Leder, Egedal Kommune

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Assens Kommune

Lokalt styrede tværfaglige teams styrker den tidlige indsats I Assens Kommune har vi interviewet ledere og medarbejdere fra almenområdet, medarbejdere fra de tværfaglige teams og ledere fra det specia liserede område.

Assens Kommune har man indført lokalt styrede tværfaglige teams for at understøtte samarbejdet med

almenområdet. I Assens Kommune er det ledelsen på den enkelte skole eller daginstitutionen, der har ledelsesansvaret for de tværfaglige teams frem for eksempelvis myndighedschefen. De tværfaglige teams er forankret i almenområdet

Formålet med de tværfaglige teams i Assens Kommune er at styrke samarbejdet mellem det specialiserede område og almenområdet omkring den tidlige forebyggelse og opsporing af børn i en udsat position. De tværfaglige teams er lokalt styrede og forankrede på almenområdet for at give de enkelte daginstitutioner og skoler ejerskab til teamet. De tværfaglige teams bliver på

Foto: Ricky John Molloy

den måde en forlængelse af almenområdets indsats, hvilket gør det muligt for almenområdet at få et tværfagligt og helhedsorienteret blik på bekymringer for børn og unge. Tværfaglige teams er lokalt styrede

Tidligere havde man i Assens Kommune otte tværfaglige teams, som var forankrede i myndighedsområdet, hvor almen-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Tidligere forebyggelse Det siger Socialstyrelsens faglige koncept

Tidligere forebyggelse på almenområdet gør det muligt at arbejde med primær forebyggelse af mistrivsel for alle børn og unge. Ambitionen er at arbejde med forebyggende tiltag, der hindrer (sociale) problemer i at opstå, eller iværksætte helt tidlige forebyggende indsatser for enkelte børn, unge eller grupper, hvis man ser begyndende tegn på eller risiko for mistrivsel. Midlet hertil er blandt andet stærke fællesskaber, der området kunne anmode om at drøfte bekymringer for et barn eller en ung. Oplevelsen, både fra almenområdet og hos deltagerne i de tværfaglige teams,

understøtter trivsel, sundhed og læring. Det viser VIVEs undersøgelse af 18 kommuner

Erfaringerne med omlægningen til en tidligere forebyg-

var, at den konstruktion var for bureau-

gende indsats på almenområdet er, at det er væsentligt

kratisk og tung, og man efterspurgte

at involvere almenområdet tidligt i omlægningen samt

en mere fleksibel form. Man valgte der-

at forankre omlægningen på tværs af almenområdet og

for at lægge styringen af de tværfag-

det specialiserede område. Det understøtter et fælles

lige teams ud til lederne på skolerne og

ejerskabet til omlægningen. Almenområdet spiller en

daginstitutionerne for på den måde at

central rolle i den tidligere forebyggende indsats, da

forankre dem lokalt. At de tværfaglige

det er her, man har den daglige kontakt med alle børn

teams er lokalt styret betyder, at den

og unge, og her, det er muligt tidligt at opspore børn og

enkelte leder af dagtilbud eller skole har

unge i mistrivsel.

ansvaret for det tværfaglige team. Det er også lederen herfra, der beslutter, hvilke

VIVEs undersøgelse viser, at kommunerne har benyttet

problemstillinger eller bekymringer der

forskellige greb i forhold til at understøtte samarbejdet

skal drøftes med teamet.

med almenområdet om den tidlige opsporing.

Faste deltagere i de tværfaglige teams

De tværfaglige teams består af en fast kreds af deltagere og adskiller sig på den måde fra netværksmøder, hvor man fra gang til gang udvælger, hvem der skal deltage. Det understøtter relationsdannelsen på tværs af de fagligheder, der samarbejder omkring børnene, de unge og

Det er et stort plus, at det er de samme personer, der kommer. Man lærer hinanden at kende, og vi får skabt et tværfagligt rum med ro på. Det skaber kontinuitet.

Leder på almenområdet, Assens Kommune

familierne. Det tværfaglige team består som hovedregel af en socialrådgiver,

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Leder af skole eller dagtilbud

en psykolog og en sundhedsplejerske.

teamets tilknytning til almenområdet

Derudover kan der for eksempel være

og almenområdets oplevelse af det

en ergo- eller fysioterapeut, en tale-

tværfaglige team som et sted med en

høre-pædagog, og en repræsentant

åben dør, hvor man kan få sparring og

anmode lederen af institutionen eller

fra SSP eller ungdommens uddannel-

vejledning.

skolen om at drøfte en bekymring med

sesvejledning. Teamet kan suppleres

beslutter, hvad teamet skal drøfte

Både fagprofessionelle og forældre kan

det tværfaglige team. I udgangspunk-

med andre fagligheder, hvis det vurde-

Hver skole og daginstitution har tilknyt-

tet er ingen bekymringer eller udfor-

res at være hensigtsmæssigt.

tet et fast tværfaglige team, som har

dringer for små til at blive drøftet. Det

mødepligt på bestemte tidspunkter.

kan for eksempel godt være en meget

Det enkelte tværfaglig team mødes

tidlig bekymring for et barn eller en ung

som minimum 1-2 timer på alle skoler

– eller en bekymring omkring barnets

og daginstitutioner hver tredje til fjer-

forældre, som ikke har ført til mistriv-

Det tværfaglige team er gæst i dag-

de uge, men intervallet kan tilpasses

sel hos barnet endnu. Det betyder, at

institutionen eller på skolen, hvor alle

behovet på den enkelte skole og i det

skoler og dagtilbud kan bede om råd

møder også afholdes. Det styrker både

enkelte dagtilbud.

og vejledning, før en udfordring eller

Alle møder med de tværfaglige teams foregår på skolen eller i daginstitutionen

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Det er også dejligt, at vi ved små ting kan søge hjælp og rådgivning, inden man står med en stor udfordring eller problematik.

Foto: Ricky John Molloy

Medarbejder almenområdet, Assens Kommune

Forælder, lærer eller

Leder af skole eller

Det tværfaglige

pædagog har en

dagtilbud anmodes

dagtilbud sætter

team samt barnets

team giver råd

bekymring for et barn

om, at bekymringen

bekymringen for

pædagog eller lærer

og vejledning til

drøftes med det

barnet eller den unge

og forældre drøfter

pædagoger eller

tværfaglige team

på dagsordenen

bekymringen for

lærere og forældre

til mødet i det

barnet eller den unge

til, hvordan der

tværfaglige team

kan handles på bekymringen

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Foto: Ricky John Molloy

problematik vokser sig stor. Det giver

et barn eller en ung har meget skole-

ger i cirka halvdelen af møderne. Det er

mulighed for at få et tværfagligt blik

fravær. Omvendt må det tværfaglige

ambitionen, at forældrenes deltagelse

på mindre bekymringer og at afprøve

team ikke drøfte bekymringer for børn

fremadrettet skal være langt højere.

mindre indsatser, der understøtter det

eller unge, der allerede har en sag på

Hvis forældrene ikke ønsker at deltage,

tidlige forebyggende arbejde.

myndighedsområdet.

skal der indhentes en accept fra for-

Det er et krav, at det tværfaglige team bliver inddraget, hvis et barn udviser

Inddragelse af forældrene

Som udgangspunkt bliver forældre

tegn på mistrivsel, eller hvis en handle-

altid inviteret med til møder med det

plan ikke har den ønskede virkning for

tværfaglige team, når der skal drøftes

barnet. Tilsvarende er det et krav, at det

bekymringer eller udfordringer omkring

tværfaglige team bliver inddraget, hvis

et barn eller en ung. Forældrene delta-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

ældrene til at drøfte problemstillinger omkring et konkret barn med det tværfaglige team. OBS: Vær opmærksom på betingelser

for udveksling af personoplysninger og behov for samtykke fra barnets forældre.

Ledere

Oplevelsen hos lederne på almenområdet er, at der er bedre mulighed for at handle tidligt på en bekymring for et barn. De oplever, at et tidligt tværfagligt blik på mistrivsel hos et barn eller en ung gør det muligt at målrette tidlige forebyggende tiltag, inden problemerne udvikler sig, og myndighedsafdelingen skal involveres. Lederne på almenområdet vurderer også, at det er en fordel, at møderne med det tværfaglige team finder sted i institutionen eller på skolen. Det gør det lettere at få afholdt møderne, da de deltagende medarbejdere ikke skal vikardækkes. De oplever, at de tværfaglige teams bidrager positivt til forældresamarbejdet. Det er mere trygt for forældrene, at mødet foregår på skolen eller i daginstitutionen, og forældrene åbner derfor op omkring udfordringerne på en anden måde. Lederne på myndighedsområdet oplever, at de tværfaglige teams er med til at styrke det tværfaglige samarbejde i forhold til konkrete børn, unge og familier, fordi de fagprofessionelle kender hinanden fra samarbejdet i teamene.

Medarbejdere

Medarbejderne på almenområdet oplever, at det faktum, at det tværfaglige team er forankret i skolen eller daginstitutionen, har en positiv betydning i forhold til forældrenes deltagelse. Forældrene virker mere trygge ved at gå til daginstitutionen eller skolen med en bekymring eller et spørgsmål end ved at gå til den kommunale forvaltning. Særligt det, at møderne foregår i kendte omgivelser i skolen eller i daginstitutionen, oplever medarbejderne som tryghedsskabende for forældrene. Oplevelsen hos medarbejderne er desuden, at det understøtter samarbejdet med forældrene, når forældrene inddrages som samarbejdspartnere og medansvarlige for de løsninger, der drøftes.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Foto: Sine Fiig

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Tværfagligt samarbejde og koordinering i den tidligere forebyggende indsats

styrket

samarbejde

på

• Samarbejde på tværs af fagom-

tværs af fagområder er cen-

råder – en helhedsorienteret og

tralt i omlægningen til en tid-

koordineret indsats

ligere forebyggende indsats. Det er det blandt andet i forbindelse med

• Indsatstrappen – rettidig, relevant og systematisk indsats.

Samarbejde og koordinering

ningerne, hvilket gør det muligt at reagere hurtigere på bekymringen • En vellykket tværfaglig belysning af sagerne understøttes af ledelsesmæssig opbakning til det tværfaglige samarbejde, en velfungerende

tidlig opsporing, hyppig opfølgning og understøttelse af hverdagslivet i

Du finder mere viden om strategisk

organisationskultur, kendskab til

indsatser. En god forebyggende ind-

ramme og faglig retning for omlægnin-

hinandens arbejdsområder og

sats kræver et helhedsorienteret syn

gen på Socialstyrelsens hjemmeside.

tryghed ved hinandens fagligheder på tværs af den kommunale orga-

på barnets eller den unges situation. Det forudsætter ofte, at flere faggrup-

VIVEs undersøgelse af de 18 kommu-

per er involveret og koordinerer med

ners omlægning til en tidligere fore-

udgangspunkt i en fælles faglig tilgang.

byggende indsats på almenområdet

bevirker, at der etableres mere

At styrke det tværfaglige samarbejde

viser blandt andet, at:

individuelle specialiserede indsat-

nisation • Tværfaglig belysning af sagerne

ser til børnene og familierne.

indebærer systematik for regelmæssig sparring og dialog med et fælles sprog

• Opbygningen af tværfaglige rela-

omkring udsathed og forebyggelse, og

tioner mellem medarbejderne er

I inspirationskataloget beskriver vi der-

det indebærer en indsigt i praksis på

afgørende for det tværfaglige sam-

for to eksempler på, hvordan kom-

tværs af de forskellige faggrupper og

arbejde

muner har arbejdet med at styrke

forvaltninger. Øget adgang til sparring

• Fælles sprog om udsathed og

det tværfaglige samarbejde og med

for medarbejdere med andre relevante

bekymring er nødvendigt for en

at styrke den tværfaglige belysning af

fagpersoner understøtter koordinering

effektiv opsporing

sagerne. I Aalborg Kommune har man

af viden om barnet og familien og der-

• Et godt samarbejde mellem fag-

arbejdet med fælles udvikling af kom-

med også koordinering af indsatser på

personer på henholdsvis myndig-

petencer for at styrke det tværfaglige

tværs. Der er fire centrale elementer i

hedsområdet og almenområdet

samarbejde, mens man i Assens Kom-

forhold til det tværfaglige samarbejde

er vigtigt for at sikre, at der bliver

mune har arbejdet med dialogbaseret

og koordinering:

taget hånd om børn og unge i

underretning.

mistrivsel tidligt i forløbet • Hverdagslivsperspektivet • Ressourceorienteret og inddragende tilgang

• Samarbejdet omkring den systematiske tidlige opsporing understøtter en bedre kvalitet i underret-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Aalborg Kommune

Fælles udvikling af kompetencer styrker tværfagligt samarbejde I Aalborg Kommune har vi interviewet ledere og medarbejdere på almenområdet samt ledere og medarbejdere på det specialiserede område.

om et led i arbejdet med en

på tværs af de fagprofessionelle kan

tidligere forebyggende ind-

bidrage til at opspore børn og unge

sats satte Aalborg Kommune

i mistrivsel og til at skabe smidigere

en proces i gang, der skulle styrke det

arbejdsprocesser, når man sætter en

tværfaglige samarbejde og den rela-

tværfaglig indsats i værk.

tionelle koordinering mellem de fagprofessionelle i kommunen. Man så et behov for at udvikle et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat for at styrke en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde omkring børn og unge, der havde eller var i risiko for at udvikle særlige behov. Sammenhæng i indsatsen kræver tværfagligt samarbejde

I Aalborg Kommune anser man et godt tværfagligt samarbejde som nødvendigt, hvis man skal skabe sammenhæng i børnenes, de unges og familiernes liv. Det gælder, uanset om der er tale om en tidligere forebyggende indsats på almenområdet eller en indgribende indsats i en igangværende sag på myndighedsområdet. Forventningen er, at en fælles systematik i form af fælles redskaber og metoder

Flere initiativer skal styrke det tværfaglige samarbejde

Aalborg Kommune har sat en række initiativer i gang for at understøtte det

Samarbejde på tværs af fagområder – en helhedsorienteret og koordineret indsats Det siger Socialstyrelsens faglige koncept

Samarbejde på tværs af fagområder er centralt i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats, blandt andet i forbindelse med tidlig opsporing, hyppig opfølgning og understøttelse af hverdagslivet i indsatser. At styrke det tværfaglige samarbejde indebærer, at man etablerer en fælles faglig tilgang baseret på syste-

matisk sparring og dialog via et fælles sprog, at man eventuelt anvender tværgående redskaber, foretager

Der er en større bevidsthed om nødvendigheden af at arbejde tværfagligt.

en tværfaglig belysning, har gode mødestrukturer, fælles retningslinjer og aftalte arbejdsgange. Det viser VIVEs undersøgelse af 18 kommuner

Et forbedret samarbejde på tværs af faglighederne i

Leder på almenområdet, Aalborg

kommunen understøtter, at indsatserne bliver mere

Kommune

helhedsorienterede og koordinerede. Det opleves som forudsætningen for, at børn og unge, der modtager en specialiseret indsats, har mulighed for et almindeligt hverdagsliv. For at opnå ambitionen om, at flere børn og unge i udsatte positioner får et almindeligt hverdagsliv, er det derfor centralt at styrke det tværfaglige

Foto: Ricky John Molloy

samarbejde. VIVEs undersøgelse viser også, at flere kommuner oplever det som afgørende for det tværfaglige samarbejde, at man opbygger tværfaglige relationer medarbejderne imellem.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Eksempler på redskaber i håndbogen • Udredningsmetoden ICS • Signs of Safety.

tværfaglige arbejde. Blandt andet har man udviklet en fælles udviklingsstra-

• Indsatstrappetænkning: Der skal

til handling, når en medarbejder bli-

altid sættes ind med en indsats på

ver bekymret for et barn eller en ung.

tegi for 0-18 års-området og håndbo-

det trin, der matcher behovet hos

Håndbogen skal sikre, at samarbej-

gen ”På tværs” til alle fagprofessio-

barnet og familien, ligesom der

det på tværs af forvaltningerne foregår

nelle, der arbejder med børn og unge

kontinuerligt skal holdes fokus på

efter fælles redskaber og sprog, når

i kommunen. Man har etableret fast

at opretholde eller bringe barnet så

struktur for det tværfaglige samarbejde

tæt på et almindeligt hverdagsliv

med dialogmøder i sundhedsplejen og

som muligt

dagtilbud og trivelsfora i skoleområder med fælles metoder - Signs of Safety, som blandt andet skal arbejde med at spore tegn på mistrivsel, så der kan

• Anerkendende, løsnings- og

ressourcefokuserede tilgange: Fokus på barnets eller den unges

iværksættes en tidlig og koordineret

og familiens ressourcer, mestrings-

indsats i samarbejde med eleven og

evne og perspektiver med det

elevens forældre. Derudover har man

formål at se muligheder frem for

igangsat kompetenceudvikling for at

begrænsninger

styrke det fælles sprog blandt fagprofessionelle på tværs af kommunens børn og unge-område. Fire principper i den fælles

• Fælles sprog om mistrivsel:

Mellem de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge.

udviklingsstrategi

Handlingsanvisende håndbog til

en fælles udviklingsstrategi for 0-18

For at understøtte, at alle fagprofessio-

Først og fremmest har man udarbejdet

alle fagprofessionelle

års-området. Her er fire principper

nelle omkring et barn har det samme

centrale:

begrebsapparat, har Aalborg Kommu-

• Relationel koordinering: Koordi-

ne udarbejdet håndbogen ”På tværs”. Håndbogen er udviklet i et samarbejde

nering af arbejdsrelationer gennem

mellem Skoleforvaltningen og Fami-

fælles mål, delt viden og gensidig

lie- og Beskæftigelsesforvaltningen

respekt

og indeholder konkrete anvisninger

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Kompetenceudvikling understøtter

kommunens børn og unge. Hensigten

Generelt har Aalborg Kommune haft

forstås af alle, der arbejder med børn

referenceramme på tværs af afdelinger

fokus på at etablere et fælles sprog

og unge på 0-18 års-området, og skal

og forvaltninger.

og en fælles forståelse i arbejdet med

kunne oversættes i de forskellige sam-

eller en ung. Hensigten er, at redskaberne i håndbogen bliver en fælles

fælles sprog og fælles forståelse

er, at begreber og værdier skal kunne

Foto: Ricky John Molloy

der skal handles i forhold til et barn

Signs of Safety

Signs of Safety anvendes i Aalborg Kommune blandt andet i forbindelse med netværksmøder, men anvendes også som metode i alle faser af sagsbehandlingen. Herunder i forbindelse med råd- og vejledning under servicelovens forebyggelsesparagraf § 11 eller som et led i den børnefaglige undersøgelse. Signs of Safety er et konkret redskab, der kan anvendes til at foretage risikovurderinger i børnesager og vurdere tegn på fare og tegn på sikkerhed. I metoden rettes fokus mod de forhold omkring et barn eller en menhænge, hvor børn og unge lever

familie, hvor der er undtagelser fra de bekymringer, der

deres hverdagsliv. Derfor har man gen-

i øvrigt måtte være. Det vil sige, at metoden har fokus

nemført tværgående kompetenceud-

på beskyttelsesfaktorer og på at skabe grundlag for en

vikling for 837 medarbejdere og ledere

balanceret risikovurdering af barnet og familien.

på tværs af den kommunale organisation. Der er således gennemført kompetenceudvikling af dagtilbudsledere, pædagogiske ledere, pædagoger fra daginstitutioner, teamledere i dagple-

vikling, som er indledt med et kickoff-

jen, dagplejepædagoger, sundheds-

udførere. Formålet var at understøtte,

arrangement med ledere og udvalgte

plejersker, medarbejdere i de tvær-

at det fælles sprog blev lokalt forankret,

medarbejdere fra 0-18 års-området.

faglige teams, tandplejere samt med-

og at redskaberne i håndbogen ”På

Her har deltagerne i grupper på tværs

arbejdere i fritidscentre. Derudover er

tværs” blev omsat til den lokale kon-

af fagligheder og arbejdsområder sat

der etableret tværfaglige trivselsfora på

tekst og de lokale arbejdsgange.

gang i en fælles drøftelse af faglige

alle skoler, hvor både en repræsentant

skel. Herefter har de kommunale kon-

fra skoleledelsen, skolens trivselsmed-

Derudover har den lokale tilpasning

sulenter gennemført to dages uddan-

arbejder, en sundhedsplejerske, en

af den tværgående kompetenceudvik-

nelsesforløb med ledere og medar-

repræsentant fra familieafdelingen, en

ling været båret af delegeret ledelse.

bejdere sammensat på tværs af fag-

medarbejder fra PPR og skolens SSP-

For eksempel har ledere på forskellige

områder, De er undervist i metoden

medarbejder indgår. For at understøtte,

områder i fællesskab og på eget ini-

Signs of Safety, relationel koordinering,

at de værktøjer og metoder, der anven-

tiativ etableret nye samarbejdsaftaler

indsatstrappetænkning, anerkenden-

des i dialogen med børnene, de unge

med fælles mål. Det sker ud fra en

de, løsnings- og ressourcefokuserede

og familierne, er tydeligt afstemt delta-

forståelse af, at arbejdet med børn og

tilgange samt de fælles redskaber i

gerne imellem, har alle 350 deltagere

unge i mistrivsel er en fælles opgave,

håndbogen ”På tværs”.

som lederne – både på tværs af og

i Aalborg Kommunes trivselsfora fået kompetenceudvikling i metoden Signs of Safety og værktøjerne i ”På tværs”.

Lokal forankring af kompetencer

hinanden med.

Som opfølgning på den tværgående kompetenceudvikling har de to kon-

To kommunale konsulenter har stået

sulenter besøgt alle skoler, dagtilbud,

for den tværgående kompetenceud-

sundhedsplejer

inden for fagområderne – skal hjælpe

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

specialiserede

OBS: Vær opmærksom på betingelser for udveksling af personoplysninger og

behov for samtykke fra barnets forældre.

Ledere

Lederne på det specialiserede område oplever, at de forskellige faggrupper, der arbejder med børn og unge i kommunen, har fået stærkere fokus på forebyggelse i det tværfaglige samarbejde. Eksempelvis fokuserer især skoler i dag i højere grad på barnets samlede trivsel, hvor man tidligere havde et mere læringsorienteret blik på det enkelte barn. Oplevelsen hos lederne på det specialiserede område er, at det er blevet tydeligere for aktørerne på almenområdet, hvad de skal gøre, hvis de opsporer et barn eller en ung i mistrivsel. På almenområdet oplever lederne, at der på tværs af faggrupperne på almenområdet er blevet større bevidsthed om værdien i at have et fælles sprog om mistrivsel. Oplevelsen er, at det får faggrupperne til i højere grad at tale ind i en fælles forståelse af mistrivsel, og at de er blevet bevidste om nødvendigheden af at arbejde tværfagligt i håndteringen af konkrete bekymringer for børn og unge.

Medarbejdere

Oplevelsen hos medarbejderne på almenområdet er, at man i højere grad er bevidst om at løse udfordringer og bekymringer omkring børn og unge tværfagligt. Medarbejderne oplever også, at det tværfaglige samarbejde er blevet styrket, og at man har et bedre indblik i hinandens fagligheder. Medarbejderne oplever det som værdifuldt, at faggrupperne i samarbejdet med forældrene taler samme sprog, og at man anvender de samme metoder. Oplevelsen er, at de fælles metoder og det fælles sprog styrker den systematiske tidlige opsporing og guider medarbejdernes konkrete opfølgende handlinger.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Assens Kommune

Dialogbaseret underretning styrker samarbejdet med forældrene I Assens Kommune har vi interviewet personer, som benytter sig af dialogbaseret underretning, ledere og medarbejdere fra myndighedsområdet og ledere fra almenområdet.

Assens Kommune har man valgt primært at arbejde dialogbaseret, når almenområdet – for eksem-

pel skoler og dagtilbud – underretter om bekymringer, der ikke vedrører mistanker om vold eller overgreb. Den dialogbaserede underretning adskiller sig fra den almindelige skriftlige underretning, ved at underretningen bliver udarbejdet på et møde, som forældrene deltager i. Dermed er forældrene til barnet eller den unge inddraget helt fra begyndelsen. Det styrker samarbejdet med forældrene og sikrer et bredt perspektiv på bekymringen. Inddragelse og anerkendelse af forældrenes viden om barnet

Den dialogbaserede underretning foregår på et møde på skolen eller i daginstitutionen. Forældrene kender lederen og de pædagoger eller lærere, der deltager, og det gør forældrene mere trygge, end hvis mødet foregik på rådhuset. Den

drene får mulighed for at uddybe deres

muligt at spørge ind til barnets mistrivsel

dialogbaserede underretning bygger på

viden om barnet samt barnets udfordrin-

i stedet for at tolke på andres forståelse

en anerkendende tilgang, hvor foræl-

ger og ressourcer på mødet. Det gør det

og beskrivelser af bekymringen.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Ressourceorienteret og inddragende tilgang Det siger Socialstyrelsens faglige koncept:

En ressourceorienteret og inddragende tilgang har fokus på barnets eller den unges og familiens ressourcer, mestringsevne og perspektiver. Formålet er at se muligheder frem for begrænsninger. Barnet eller den unge og familien skal altid involveres i både sagsbehandlingen og tilrettelæggelsen af indsatsen. Der kan anvendes forskellige metoder til at arbejde ressourceorienteret og inddragende, eksempelvis Signs of Safety, netværksinddragende møder eller familierådslagning. Det viser VIVEs undersøgelse af 18 kommuner:

En del af kommunerne arbejder med inddragelse, og Foto: Ricky John Molloy

nogle kommuner arbejder også med at have større fokus på familiens ressourcer. Oplevelsen i flere af de kommuner, der arbejder aktivt med inddragelse, er, at myndighedsrådgiverne får en bedre kontakt med forældrene. Det gavner sagens forløb. VIVEs undersøgelse viser, at en af udfordringerne med at arbejde inddragende er, at begrebet inddragelse kan virke abstrakt og ufokuseret. Medarbejderne efterspørger metoder til at konkretisere inddragelsen, så det bliver muligt at gå fra inddragelse som et mindset til at udfolde det i konkret handling.

Dialogbaseret underretning

tution og barn eller ung og forældrene.

tværfaglig relationsdannelse

man dele viden og skabe relationer

understøtter videndeling og

I den dialogbaserede underretning kan

Det kan have stor positiv betydning for

mellem forældre og fagprofessionel-

forløbet i en sag, at man fra begyndel-

le, som man ikke kan ved en skriftlig

sen får skabt et godt samarbejde mel-

underretning.

lem socialrådgiver, skole eller daginsti-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Vi får et bedre samarbejde med familierne fra start, der er mere tillid mellem os. Og det samme gælder vores samarbejdspartnere i skole og dagtilbud, fordi de ved, hvad vi laver ’inde på kommunen’

Leder, Assens Kommune.

Samtale med forældre på baggrund

den egentlige underretning udarbejdes

I første omgang inviterer skolen eller

kvaliteten af underretningen.

af bekymring

daginstitutionen forældrene til en samtale på baggrund af en bekymring for et barn eller en ung. På baggrund af mødet besluttes det, om der skal indkaldes til en dialogbaseret underretning. Skal

først på selve mødet, og det bidrager til

Den enkelte sag afgør, hvem der deltager i den dialogbaserede underretning Deltagerne

den

dialogbaserede

der afholdes en dialogbaseret under-

underretning sammensættes efter

retning, indkalder skolelederen foræl-

behov, men involverer i udgangspunk-

drene, socialrådgiveren og andre rele-

tet altid en socialrådgiver, lederen af

vante parter. Socialrådgiveren vil oftest

daginstitutionen eller skolen, barnets

få en meget kort beskrivelse af, hvilken

eller den unges primære pædagog

type bekymring der er tale om, men

eller lærer og forældrene. Socialråd-

Samtale med forældre på

Dialogbaseret underretning

Der indgås aftale om en

Udarbejdelse af referat som

baggrund af bekymring

dialogbaseret underretning

underretningsdokument

Aftaler om næste skridt

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Foto: Ricky John Molloy

giverens deltagelse er central. Den

underretning afholdes i institutionen

at de ansatte ikke drøfter familien uden

betyder, at partshøring af forældrene

eller skolen, da det er kendte og trygge

for mødet.

i forbindelse med underretningen kan

rammer for familien. Mødet varer 1-1,5

foretages som en del af den dialogba-

time.

Leder af daginstitution eller skole

tage i hele eller dele af mødet eller slet

Forud for mødet har lederen kort ori-

Lederen af daginstitutionen eller sko-

ikke være med. Der kan også være del-

enteret pædagogen eller læreren om

len er altid mødeleder og er den, der

tagere fra PPR, sundhedsplejen eller

deres rolle på mødet. Det er pædago-

beskriver bekymringen for barnet eller

en bidsidder fra familiens netværk.

gen eller læreren, der informerer for-

den unge på mødet. Det sikrer, at lære-

ældrene om processen og giver dem

ren eller pædagogen kan agere mere

en folder om mødet. Her informeres

neutralt på mødet, hvilket understøt-

forældrene også om, at socialrådgi-

ter lærerens eller pædagogens fort-

Lederen indkalder socialrådgiveren,

veren og de øvrige deltagere tidligst

satte samarbejde. Mødelederen skal

mens læreren eller pædagogen indkal-

møder op et kvarter før mødets start.

give taletid til alle og løbende sørge

der forældrene. Den dialogbaserede

Det gør det tydeligt over for forældrene,

for at inddrage forældrenes perspektiv.

serede underretning. Barnet kan del-

Forberedelsen af den

dialogbaserede underretning

er også mødeleder

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Foto: Ricky John Molloy

Derudover tager mødelederen referat,

og ikke en udredende funktion. De skal

som alle skriver under på. Kommunen

krete tiltag. Har man ikke en plan, skal

i fællesskab komme med forslag til,

har en fast referatskabelon for at sikre

socialrådgiveren hurtigst muligt drøfte

hvordan man kan håndtere bekym-

ensartethed på tværs af distrikter, sko-

underretningen med sit team, så for-

ringen. Rådgiveren kan under mødet

ler og dagtilbud. Der kan anvendes

ældrene ved, at der bliver handlet på

eksempelvis bevilge en § 11-indsats

tavler under mødet, hvis det vurderes

underretningen.

efter serviceloven eller afgøre, om der

at hjælpe familien, at man drøfter for-

er behov for en børnefaglig undersø-

holdene visuelt.

Lederne fra almenområdet oplever, at

gelse. Hvis bekymringen vurderes for

forældrene er mere trygge ved den dia-

mild til en § 11-indsats eller lignende,

logbaserede underretning end ved den

kan rådgiveren vejlede om, hvor fami-

skriftlige. Oplevelsen hos lederne på

lien skolen eller daginstitutionen kan

almenområdet er, at den dialogbase-

henvende sig for at få hjælp.

rede underretning er en mere værdig

Særlig opmærksomhed på forældre og børn

De bekymringer, der rejses, skal behandles lyttende, åbent og spørgende. Rådgiveren har en særlig opmærksomhed på forældrene og barnet. For at rådgiveren skal kunne fungere som

Socialrådgiveren har ansvaret for det videre forløb

måde at handle over for forældrene, fordi forældrene har mulighed for selv at fortælle om udfordringerne, uan-

Hvis det i den dialogbaserede under-

medspiller på mødet, skal vedkom-

set karakteren af dem. Oplevelsen på

retning vurderes, at der på baggrund

mende kunne se og reagere på subtile

almenområdet er, at det har stor betyd-

af bekymringen skal iværksættes en

tegn hos forældrene eller barnet, for

ning for det gode samarbejde i hverda-

foranstaltning efter serviceloven, er det

eksempel uforståenhed eller utryghed

gen, at man kan se hinanden i øjnene i

socialrådgiveren, der har ansvaret for

ved bekymringer eller spørgsmål.

det daglige møde.

det videre forløb. Udgangspunktet er,

Den dialogbaserede underretning er rådgivende og ikke udredende

Deltagerne til mødet har en rådgivende

at der i fællesskab er lagt en konkret plan for det videre forløb, når mødet er slut. I planen er det aftalt, hvem der har ansvaret for de forskellige kon-

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

OBS: Vær opmærksom på betingelser for udveksling af personoplysninger og

behov for samtykke fra barnets forældre.

Ledere

Lederne på myndighedsområdet oplever, at dialogbaserede underretninger skaber en smidigere sagsgang. Tidligere oplevede man mange aflysninger fra forældrene i partssager, fordi de blev forskrækkede over, at der var udarbejdet en underretning på deres barn. Oplevelsen hos lederne på myndighedsområdet er, at den dialogbaserede underretning resulterer i en langt bedre kvalificeret underretning. Lederne fra almenområdet oplever, at forældrene er mere trygge ved den dialogbaserede underretning end ved den skriftlige. Oplevelsen hos lederne på almenområdet er, at den dialogbaserede underretning er en mere værdig måde at handle over for forældrene, fordi forældrene har mulighed for selv at fortælle om udfordringerne, uanset karakteren af dem. Oplevelsen på almenområdet er, at det har stor betydning for det gode samarbejde i hverdagen, at man kan se hinanden i øjnene i det daglige møde.

Medarbejdere

Medarbejderne på myndighedsområdet oplever den dialogbaserede underretning som en god indgangsvinkel til samarbejdet med forældrene, hvor barnets trivsel bliver en fælles opgave. Der er større tillid og bedre samarbejde mellem familien og socialrådgiveren, og forældrenes usikkerhed og mistillid er blevet mindre. Oplevelsen er, at i de sager, hvor det er gået godt, er forældrene blevet set og mødt på en værdig måde. Medarbejderne på myndighedsområdet oplever, at de dialogbaserede underretninger gør det muligt at inddrage forældrene på en anerkendende måde. De er samtidig nemmere og hurtigere at udarbejde og sparer tid, fordi rådgiverne hurtigere møder familierne og kan påbegynde sagen. De kræver ikke ekstra ressourcer, men fungerer som en omlægning af måden, man arbejder med underretninger på.

TIDLIGERE FOREBYGGENDE INDSATS PÅ BØRN OG UNGE-OMRÅDET

Dette inspirationskatalog er udarbejdet af VIVE for Socialstyrelsen og bygger på VIVEs rapport Kommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området – Erfaringsopsamling