bioenergiMAGASINET januar 2017 by Vmarketing

w w w . b i o e n e r g i . d k

Nr. 1 - Januar 2017 - 11. årgang

■ Nyt værktøj skal beregne klimagevinsten ved biogas - side 6 ■ Anvend roetop til biogasproduktion og øg gaspotentialet - 10-11 ■ Udledningen af CO2 skal begrænses også i skovbruget - side 12-13 ■ Økonomiseminaret i Foreningen for Danske Biogasanlæg en succes - side 15-19

Forsidefoto En seks-cylindret New Holland T6.180 med 179 hestekræfter og 100% methandrevet traktor blev fremvist på Agromek i Herning. Traktoren forventes til test i Danmark i foråret.

Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk

Bladudvalg John Pedersen, næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg. Bruno Sander, Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas. Kris Vetter, ansvarshavende redaktør.

Abonnement BioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 360.-/år.+ moms.

Tryk og distribution PR Offset

Annoncer Mailes til udgiver. Se november-nummeret:

www.bioenergi.dk - følg os på facebook

bioenergiMAGASINET ...med 10 år på bagen!

2016 vil gå over i historien som det år, hvor biogassen i Danmark for alvor leverede det politikerne bestilte med energiforliget i 2012 En massiv udbygning med både etablering af nye og udvidelse af eksisterende biogasanlæg til gavn for omstillingen i energisektoren og løsning af en lang række andre udfordringer inden for miljø, klima, vækst og beskæftigelse. 2016 vil også blive husket for, at intentionerne bag energiforliget er kommet under pres. Det lidt ironiske er, at den primære årsag hertil er de faldende fossile energipriser. Men under alle omstændigheder lægger det pres på os som branche. Der bliver behov for, at vi i endnu højere grad end hidtil får sat dagsordenen, og får udbredt budskabet om og dokumenteret, at biogas bidrager til løsning af rigtig mange af de udfordringer vi står overfor som samfund.

Biogas leverer varen Det gælder f.eks. i forhold til at levere løsninger på de kommende EU krav om at reducere udslippet af drivhusgasser uden for den kvotebelagte sektor. Her er biogas et fantastisk redskab, da afgasning af husdyrgød-

ningen mindsker udslippet af metan og lattergas fra landbruget, og den producerede biogas kan bruges som et af de mest oplagte alternative brændstoffer i transportsektoren. Hvis husdyrgødningen tilmed suppleres med halm har Syddansk Universitet vist, at samfundet kan få gavn af halmens energipotentiale i form af biogas uden det går ud over jordens humusindhold. Aarhus Universitet har samtidig dokumenteret, at afgasning af kvæggylle reducerer metanudledningen med 41 pct. svarende til knap 8 kg CO2ækvivalenter pr. ton. Afgasning af svinegylle reducerer metanudslippet med 25 procent svarende til over 15 kg CO2-ækvivalenter pr. ton, men hvis staldene indrettes, så det er muligt at få svinegyllen i biogasanlægget inden den er en uge gammel, vil metantabet kunne reduceres med 70 procent. Det er bare to eksempler på, at ny viden underbygger biogasanlæggenes bidrag til løsning af samfundsudfordringerne.

Du er kun et klik væk fra nyheder:

bioenergi.dk

biogasdk.dk biogasdk.dk

gas2move.dk

kommentaren

Nr. 1 - Januar 2017 11. årgang - ISSN 1902-7907

Nu leverer biogassen det politikerne har efterlyst

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Biogasanlæg vil også bidrage med løsninger i forhold til at sikre en optimal udnyttelse af fosfor. Både ved at kunne tilbyde omfordeling og eventuelt separation af den afgassede biomasse i forbindelse med den nye miljøregulering i landbruget, og ved at sikre en optimal recirkulering af næringsstoffer fra industrien, servicesektoren og husholdningerne og dermed den langsigtede forsyningssikkerhed med dette vigtige plantenæringsstof, der er forudsætningen for alt liv. Biogas er helt central i forhold til at sikre en glidende grøn omstilling af gassystemet til gavn for de virksomheder, som er afhængig af at kunne få gas i fremtiden og i forhold til at sikre stabiliteten af det samlede energisystem, hvor el kommer til at være rygraden, men ikke kan stå alene.

Det allervigtigste i de kommende år er, at vi får stabile rammer, så den nødvendige udvikling kan komme gradvist og løbende og uden ødelæggende stop and go. Det gælder selvfølgelig i forhold til de økonomiske

rammebetingelser. Men det gælder også i forhold til andre reguleringer, som kan fremme eller hæmme udviklingen. For eksempel haster det med, at Miljøstyrelsen melder nogle krav ud for fysiske urenheder i kildesorteret organisk dagrenovation, så alle led i hele kæden kan være trygge.

Et skelsættende år I 2016 er opnået en række vigtige resultater. Det gælder f.eks ligestilling af adgangen til gasnettet, at mejeribruget åbner op for recirkulering af næringsstoffer via kildesorteret organisk dagrenovation og at biogasanlæggenes positive klimaeffekt er dokumenteret. Men der er også både politiske og faglige udfordringer i årene fremover. Det gælder i mange forskellige sammenhænge lige fra faglige udfordringer som at få staldsystemer optimeret til anvendelse af husdyr-

gødningen til biogas, og at få knækket udfordringen med omkostningseffektivt at kunne nyttiggøre halm i biogasanlæg. Det gælder også i forhold til at sikre den samfundsmæssige og politiske opbakning til og forståelse for biogassens samtidige løsning på mange udfordringer, herunder sikring af et sammen hængende og stabilt energisystem. Der er nok at tage fat på, og vi skal kunne tage hårdere fat og trække mere end hidtil. Derfor håber jeg også, at vi med opbakning fra de kommende generalforsamlinger i Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas kan få dannet en ny og stærkere forening for alle med interesse i biogas til gavn for hele samfundet. Af Aksel Buchholt, formand Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.

INVESTER I EN NY OG EFFEKTIV GYLLETRAILER TIL NÆSTE SÆSON

VM Tarm a/s tilbyder en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Alle gylletrailere, som leveres med læssepumpe, får fra den 1. oktober 2016 monteret VM Tarms nye rustfaste læssepumpe, som har en pumpekapacitet på ca. 15.000 liter/min. ved optimale forhold.

Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 9.350 kg for en 4-akslet gylletrailer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

Find os på: Se oss på

VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

FAKTA

Biogas ved Videbæk stadig i projektfasen

Anlægget opføres af Videbæk Biogas A/S, som selskaberne Arla, Xergi og NGF Nature Energy står bag.

Partnerkredsen bag biogasanlæg ved Videbæk mødtes midt i december, hvor de diskuterede skæbnen i projektet På daværende tidspunkt manglede der stadig landmænd som gylleleverandører, men her først i det nye år er projektet næsten i hus og det er kun det endelige aftalegrundlag, der mangler. Det har indtil nu være en 4-5 årig langvarig proces som endelig nærmer sig afslutningen. Hele finansieringen bag projektet er på plads. Landmændene har tidligere givet udtryk for, at man var bange for ikke at kunne levere gylle med det rigtige tørstof, og dermed risikere økonomisk straf. Men land-

brugets økonomiske trængte situation har helt sikkert også spillet ind i den manglende interesse. I december måned 2016 manglede man kun 20-30 procent af den mængde gylle og dybstrøelse, der skal til for at forsyne anlægget og nu skulle man være sikker på leverancen til anlægget. Videbæk Biogas A/S fik allerede i november 2012 tilladelse til at etablere et biogasanlæg på samme sted, men projektet blev sat i bero, da der ikke kunne skaffes så meget dybstrøelse

Dansk Fagcenter for

Biogas

og gylle som ønsket. Arla kunne heller ikke levere så meget valle-permeat, som først beregnet, fordi Arlas nye laktosefabrik kunne aftage de mælkerester, der tidligere blev anset for affaldsprodukter. Så alt i alt var råvaresituationen ikke optimal. Og fordi anlægget dengang ikke blev opført og fordi råvaretilsætningen er ændret betydeligt, er VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen siden løbet ud. Disse er siden blevet fornyet, men det har selvfølgelig forsinket processen. Placeringen er den samme, men kapaciteten er gjort mindre. Netop fordi det nye anlæg er mindre, er behovet for tanke og anlæg tilsvarende mindre, uden at Videbæk Biogas dog har lagt dimensionerne fast endnu. Biogasanlægget skal bygges ved Arlas mejeri Arinco

Biogasanlægget har brug for cirka 600.000 ton biomasse (svarende til godt 80 procent fra landbrugets leverandører). Forventet produktion ialt 30 mio. m3 gas. Biomassen skal stadig bestå af gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arla, men nu også af biomasse fra fødevareindustrien eventuelt suppleret med slagteriaffald. Gassen føres i rørledninger til Arla Foods Danmark Protein og Arla Foods Arinco, hvor det skal erstatte naturgas. Forventningen er 120 lastbiltransporter pr. arbejdsdag (gylle den ene vej og afgasset biomasse den anden vej/ retur til landbruget).

ved Videbæk og sidste år kom energiselskabet Nature Energy, der har erfaring fra andre biogasprojekter, med ind i partnerskabet. Tekst: Kris Vetter

- vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris. • Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark. • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling. • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas. • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk

SPECIALTILBUD LIGE NU: Book en kvartsides annonce her i bladet - for kun kr.

2.500,+ moms

Ring 73 848 545 eller mail kv@vmarketing.dk og reserver din annonce.

Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Busser kører på gylle Både Aalborg, Sønderborg og Skive kommuner satser på biogas som drivmiddel til lokale busser Sønderborg Kommune har købt 39 gasbusser, der skal køre på biogas. Det vil særligt komme de lokale landmænd til gode, ifølge forretningsudvikler i Nature Energy Morten Gyllenborg. Planen er, at busserne fra 2018 skal tankes ved et nyt biogasanlæg i Blans ved Sønderborg. Da svineproduktionen i Sønderjylland er stor, vil biogassen hovedsageligt komme herfra i en radius på cirka 20 kilometer fra biogasanlægget.

Også nye busser til Aalborg I Aalborg er der tale om seks helt nye gasbusser som nu sættes i drift, som et C02-neutralt bidrag til den kollektive trafik. Busserne skal betjene den nye linje 2 fra Vestbyen over Universitetet til Gistrup og Klarup/Storvorde. Biogasbusserne ligner til forveksling almindelige busser, blot med den forskel, at de er lidt højere, fordi gastankene er placeret på taget. Både CO2- neutraliteten og det faktum at busserne støjer mindre spillede ind for kommunens valg af gasbusser.

- Med biogas som brændstof ønsker vi, at blive uafhængige af fossile brændsler inden 2050, som vores klimastrategi har som mål, siger Mads Duedahl, der som rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen har ansvaret for den kollektive trafik i Aalborg Kommune.

Skive er firstmover Som vi skrev om tidligere her i bioenergiMAGASINET, har Skive kommune indviet tankstation nummer 2 til tankning af biogas og kommunen har således nu 11 busser, der kører på gas fra gylle i stedet for diesel. Det betyder, at kommunen årligt kan spare knap 800 tons CO2. Erfaringen fra Skive er ligeledes mindre støj end selvsamme busser med benzin eller diesel som drivmiddel.

Tankanlæg over hele landet Ialt 15 tankstationer med biogas findes nu placeret strategisk rundt i hele landet, så tankmulighederne er nu til stede for de transportører, der ønsker at være ”firstmovere” til gavn for miljøet og forbrugerne men også til gavn for virksomhedernes image. Tekst: Kris Vetter. Foto: gas2move.dk

Tankmulighederne for biogas er nu så gode, at flere og flere kommuner satser på biogas som drivmiddel til busser og renovationskørsel.

Foto: www.lemvigbiogas.com

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

tabæg.

ælles

Nm³

. kr.

. kr. . kr.

Hvor stor er klimagevinsten ved biogasproduktion? Nu inviterer Energistyrelsen landets biogasproducenter til at afprøve et nyt beregningsværktøj, der kan beregne klimagevinsten ved et givet anlæg Hjørring

MR-station Hjørring

HMN - 50 bar naturgasledning

Som beskrevet utallige anlæg, der opgraderer biogange i dette magasin er gassen til naturgaskvalitet. biogasproduktionens vigtigMen som beskrevet her i ste positive klimaeffekt, at bladet indgår biogasanlæggassen kan erstatte naturgas gene nu i en frivillig ordning Ilbro metantabet. og dermed nedsætte udledtil at minimere Biogasledning Hæstrup ningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. Når biogas, der er produceDerudover er afgasning af ret af husdyrgødning og orhusdyrgødning med LBT-Agro til at ganisk affald, erstatter fossil Opgraderingsanlæg reducere udledningen af naturgas, reduceres udleddrivhusgasser fra landbruningen fra energisektoren gets husdyrhold betragteligt! med 56,9 kg CO2 ækvivalenHæstrup Mølleby På den negative side er den ter ifølge FNs opgørelsesmevigtigste post, at der kan tode. Biogas forekommeHarken udledning Rønnovgård af For et konkret biogasanlæg Opgraderingsanlæg Oversigtklimaregnskabet Hjørring projektet metan fra selve biogasanlæg- afhænger gene og fra de opgraderings- af, hvilke biomasser anlæg-

menæg ar ap om-

BIOENERGI

Et nyt beregningsværktøj (prototype) skal nu beregne den sparede drivhusgas-udledning fra biogas sammenlignet med fossil energi. get afgasser, fysiske forhold på anlægget herunder opholdstiden, energiproduktionen, og om anlægget er tæt. I det samlede regnskab skal desuden indgå, om der er metantab i forbindelse med opgradering eller anden anvendelse af gassen. Det nye beregningsværktøj er dog en prototype og ikke et færdigudviklet værktøj, ifølge Energistyrelsen.

Fakta Prototype-værktøjet beregner den sparede drivhusgasudledning fra biogas sammenlignet med fossil energi. Metoden er en forsimplet livscyklusbetragtning, der indregner udledninger fra produktionskæden og tager hensyn til, at biogassen er produceret af forskellige biomasser.

Især hvis du ønsker at sælge opgraderet biogas

en-

g ere ing

nveette

• • • •

Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Kontakt Lundsby Biogas A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

N v. mose.

www.lundsbybiogas.dk · Mail: info@lundsbybiogas.dk

Værktøjet er blandt andet tiltænkt biogasproducenter, der ønsker at sælge opgraderet biogas til transportformål via naturgasnettet. Opgraderet biogas kan bidrage til at opfylde kravet om iblanding af biobrændstoffer i transportbrændstoffer i henhold til lov om bæredygtige biobrændstoffer. Det kræver dog, at biogassen er bæredygtighedscertificeret og opfylder VE-direkti-

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

vets bæredygtighedskriterier, herunder at biogassen skal fortrænge mindst 35 procent drivhusgasser i forhold til fossil energi. Kravet hæves 1. januar 2018 til 50 procent og i 2017 til 60 procent for nye anlæg. Beregningsværktøjet er opbygget efter VE-direktivets retningslinier for beregning af drivhusgasfortrængningen og supplerer beregningsværktøjet BioGrace, der ofte bruges i forbindelse med flydende biobrændstoffer. Brugeren af værktøjet skal indtaste oplysninger om de biomasser, der er anvendt i biogasanlægget, producerede gasmængder, og en række informationer om blandt andet procesenergiforbrug og metantab fra anlægget. Værktøjet beregner så den samlede drivhusgasudledning, som produktionen af biogassen giver anledning til, og resultatet sammenlignes med udledningen ved brug af fossil energi. Værktøjet kan også anvendes til den løbende registrering af tilførte biomasser, som skal indberettes en gang om året til Energinet.dk, for at anvendelsen af biogassen kan få tilskud. Læs mere på www.ens.dk Kilde: Energistyrelsen. Tekst: Kris Vetter.

Roer gi’r den gas!

ROER Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, så er roer det oplaget valg...

Tørstofproduktion af afgrøder (tons / (tons ha) Tørstofproduktion afforskellige forskellige afgrøder / ha) 35,0

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha) 35,0 30,0

28,9 t

30,0 25,0

35,0

23,3 t

Slætgræs

28,9 t

Majs helsæd

25,0 20,0 30,0 20,0 25,0

23,3 t 14,7 t

5,0

15,0

5,0

10,0 0,0 5,0 5

Pil 10,5 t

15,0 t

Energiafgrøder

15,0 t

14,7 t

KWs sCandinavia a/s tlf. 86 62 96 36 10,5 t lars.andersen@kws.com www.kws.dk Energiafgrøder

11.01.2012

Elo West Larsen

Energiafgrøder Elo West Larsen

Slætgræs

Majs Kornhelsæd (rug)

15,0 t

16,8 t

10,0 16,8 0,0 t

Energiroer+top

23,3 t

14,7 t

10,0

20,0

11.01.2012

28,9 t

15,0

0,0

Energiroer 16,8 t

10,5 t

helsæd

Energiroer

Slætgræs

Energiroer+top

Majs helsæd

Kornhelsæd (rug)

Energiroer

Pil

Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Pil

seeding the future since 1866

EU kan være redningsplanken? Maabjerg Energy Center melder, at de igen har fået håb om, at bioethanolprojektet kan føres ud i livet Maabjerg genopliver drøm om bioethanol-eventyr og håber, at EU kan redde det vestjyske bioraffinaderi. Maabjerg Energy Center opgav for godt tre måneder siden drømmen om 2G-bioethanolproduktion i Holstebro, baseret på blandt andet halm fra danske landmænds marker. I december måned 2016 meldte Maabjerg Energy Center ud, at man igen har fået håb om, at projektet kan føres ud i livet. Det skyldes, at EU-Kommissionen har lanceret et EU-direktivforslag, som vil mangedoble iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer.

EU vil - såfremt direktivforslaget vedtages af EU's medlemslande og EU-Parlamentet - gradvist udfase 1. generations biobrændstof, som ofte er produceret af fødevarer, og samtidig gradvist markant forøge kravene til iblanding af avancerede biobrændstoffer, for eksempel 2G-bioethanol baseret på halm, som man planlægger at fremstille i Holstebro. Kravene vil fremadrettet være obligatoriske for brændstofleverandørerne. Frem mod 2030 bliver der sat loft over brugen af første generations biobrændstof til det halve af i dag, og samtidig bliver 2G-kravet øget fra 0,5 til hele 3,6 procent i

BioenergiMagasinet_190x130mm_300dpi_med_skæremærker.pdf

2030 for transportsektoren – altså en syvdobling ift. de nuværende EU regler, og en firedobling i forhold til de danske regler som netop er ved at blive vedtaget. Det vil give en markant øget efterspørgsel på 2G-biobrændstof i hele EU. Men stadig mangler der milliarder i finansiering for at projektet kan se dagens lys.

Nu arbejder man på en udskilning Der er nu lagt op til at adskille Maabjerg Energy Concept (MEC) i to dele, hvor bioethanol-raffinaderiet bliver et selvstændigt selskab, hvor der skal findes kommercielle investorer til

12/01/15

20.21

Dybstrøelse i biogasanlægget? C

Xergi har udviklet og leveret en samlet løsning til problemfri automatisk indfødning af besværlige biomasser.

X-chopper® fra Xergi sikrer en homogen og velneddelt biomasse. Dette giver øget pumpbarhed, mindre krav til omrøring og minimerer risiko for flydelag.

X-chopper® kan ved hjælp af en specialudviklet kædeneddeler sikre optimalt gasudbytte for alle typer af besværlige biomasser som dybstrøelse, kløver og frøgræs, enghø, kant- og græsklip, roer, dækafgrøder og grøntsagsaffald.

CMY

Indføring og udføring er belastningsstyret og sker optimalt og kontinuerligt. Der er tale om en robust, enkel og driftssikker maskine, designet og bygget til nem og billig vedligeholdelse samt lavt energiforbrug. Det samlede system er opstillet og i drift i Danmark og i udlandet. Kontakt for besøg på nærmenste referenceanlæg.

Systemet består af:

der modtager, lagrer og opriver

der føder ind i neddeleren

der neddeler biomassen effektivt

Tlf. 99 35 16 00 eller mail@xergi.com xergi.com

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

investeringen på 1,1 milliarder kroner. Det sker fordi regeringen har meddelt MEC, at hele anlægget ikke kan opføres efter varmeforsyningsloven, hvor Vestforsyning og Struer Forsyning ville være de helt store investorer. Derfor foreslås, at de lokale energiselskaber skal stå for en udbygning af MåbjergVærket med en ekstra kedel og af biogasanlægget samt andre ændringer til samlet 900 milloner kroner. Disse ændringer er nødvendige for at bruge restprodukter fra bioethanol til produktion af varme og biogas. Det vurderes at kunne gøres indenfor den eksisterende

lovgivning og vil samtidig mindske den lokale økonomiske risiko. Netop risikoen for de lokale varmeforbrugere i den hidtidige model, har gjort både ministerier og landspolitikere skeptiske.

Samtidig skal der som tidligere nævnt findes investorer til selve raffinaderiet til 1,1 milliarder kroner. Her foreslår MEC, at der bliver en form for prisgaranti fra staten, for at få de kommercielle investorer på





banen i et marked, som er følsomt over for udsving i benzinpriser. Kilde: Inbiom, Maabjerg Bioenergy Tekst: Kris Vetter



    

   

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

3 9

Roetopensilage er ikke undergivet nogen mængdemæssig begrænsning i anvendelsen, som det er tilfældet for majsensilage, græsensilage, roer mv., hvorfor det kan være en interessant afgrøde til biogasproduktion.

Store perspektiver i roetoppe til biogas I stedet for at lade roetoppene gå til spilde, kan de med fordel anvendes til biogasproduktion

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2015 dyrket 25.000 ha med sukkerroer til fabrik og 5.000 ha med foderroer. I tidligere tider blev roetoppene møjsommeligt indsamlet, ensileret og anvendt som

vinterfodring i kvægbruget. I vore dage efterlades de afklippede roetoppe som oftest på jorden i forbindelse med at roerne tages op. Og det er en ærgerlig praksis fordi toppene alternativt kan

Dansk-tysk konference om bioenergi Tirsdag den 4. april 2017 i Pakhuset i Kolding

Hør om innovative biomasse- og biogasløsninger fra Tyskland og Danmark, mød potentielle samarbejdspartnere, udvid dit netværk og hør spændende oplæg om bioenergimarkedet i Danmark og Tyskland. Deltagelse er gratis. Læs mere og tilmeld dig på: www.handelskammer.dk/bioenergy

Arrangører:

Annonce bioenergy 2017.indd 1

16-01-2017 12:08:55

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

anvendes til biogasproduktion og næringsstofferne derved gemmes til der er brug for dem i den afgassede gylle.

Nyt projekt skal afdække muligheder Det er baggrunden for et projekt, som AgroTech og Teknologisk Institut for øjeblikket gennemfører sammen med Århus Universitet. Projektet er støttet af Energinet.dk gennem ForskEL programmet, og har til formål at afdække mulighederne for at anvende roetopensilage, evt. samensileret med halm, til at løfte biogasproduktionen generelt, men i særlig grad til at booste elproduktionen fra biogas når elsystemet har brug for det.

Glimrende restbiomasse Roetopensilage er nemlig et glimrende substrat til biogasproduktion. Med 0,35 Nm3 CH4 pr kg organisk tørstof er roetopensilage fuldt på højde med f.eks. majs eller græsensilage. Men det der for alvor gør roetopensilagen interessant er, at den ikke ifølge Energistyrelsens bæredygtighedskriterier regnes som en energiafgrøde, men som en restbiomasse. Det betyder, at roetopensilagen ikke er undergivet nogen mængdemæssig begrænsning i anvendelsen, som det er tilfældet for majsensilage, græsensilage, roer mv.

Også synergi-effekter Der kan høstes mellem 20 og 25 ton roetoppe pr. ha, og med et tørstofindhold på omkring 20 procent kan der således bjerges 4-5 ton tørstof pr. ha, eller 150.000 tons tørstof på landsplan, svarende til en gasproduktion på over 40 mio. Nm3 CH4 årligt. Men det betyder også, at der er et betydeligt potentiale for saftafløb. Derfor har man i projektet udført forsøg med at blande de friske roetoppe med forskellige typer af

halm for at få en blandingsensilage ud af det. Halm er jo også en betydelig ressource for biogasproduktion i Danmark, men halm er en håndteringsmæssig udfordring for de fleste gyllebaserede biogasanlæg. Ideen er her, at halmen skal opsuge saftafløbet fra roetoppene og derved blive både bøjelig, føjelig og pumpbar. Og meget gerne være tilbøjelig til at synke. Hertil kommer, at saftens indvirkning på halmen tilsyneladende kan fungere som en form for forbehandling af halmen, således at halmens tørstofindhold bliver lettere tilgængelige for bakterierne i biogasanlægget. Hvis det er tilfældet, vil der være tale om en synergieffekt, som forskere fra Syddansk Universitet tidligere har vist det. Forsøg som vi har gennemført i projektet synes i nogen grad at understøtte dette.

Gaspotentialet er tilstede Så gaspotentialet er helt sikkert i orden, og opgaven er nu at finde nogle forretningsmodeller, der er tilstrækkeligt attraktive til, at landmændene, biogasanlæggene og maskinstationerne begynder at interessere sig for sagen. Vi kommer nok ikke tilbage til de dage, hvor man kunne køre rundt på roemarken med en grønthøster for at bjerge toppene førend roerne skulle tages op. Og selvom det ikke er særlig udbredt i Danmark findes der heldigvis roeoptagere, hvor der kan monteres en transportør, så roetoppene løbende kan føres op i en ledsagevogn. Denne bjergningsmetode blev demonstreret på en ”roedemodag” i oktober 2016 på en gård med et nyt gårdbiogasanlæg i Vraa. Tekst og foto: Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech/Teknoligisk Institut.

Skal du have råd til finansiering..? Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg. De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg. Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg). • Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor. • Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”. Kontakt LEF inden du kontakter långivere.

Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk

Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90

Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..!

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Udledningen af CO2 skal begrænses… - også i skov Nye arbejdsprocedurer skal sikre, at produktionen af flis fastholdes Som en del af energiaftalen fra 2012, er der udarbejdet en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen har kortlagt, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bære-dygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen konkluderede, at omstillingen på kraftvarmeværkerne med træpiller og træflis er godt for klimaet, når der anvendes bæredygtig biomasse. DM&E (Landsforeningen for Danske Maskinstationer

og entreprenører) sammen med DSF (Dansk Skoventreprenørforening) har derfor igangsat udviklingen af nye arbejdsprocedurer til produktionen af flis for at kunne imødekomme en ny brancheaftale.

Bæredygtig biomasse Det handler jo om at omlægge til afbrænding af bæredygtig biomasse, så vi også på dette område kommer væk fra afhængigheden af fossile brændsler og samtidig reducerer CO2 udledningen. Allerede i 2014 definerede Dansk Energi og Dansk

Fjernvarme en række krav til produktionen af biomasse, som skal sikre bæredygtigheden. Det resulterede i en brancheaftale med en række punkter som skal overholdes. For at sikre, at en markant CO2 besparelse opnås, er det vigtigt, at kun biomassefraktioner, der har en positiv klimaeffekt i forhold til 2 graders målsætningen, anvendes. (Se hele aftalen på www. bioenergi.dk). Al flisproduktion er nu blevet certificeret af Natursty-

relsen. Det er dog valgfrit for leverandører således mindre skoventreprenørvirksomheder kan fortsætte deres forretning uden at skulle påtage sig den omfattende certificering. Det betyder imidlertid ikke, at den flis, skoventreprenøren fremover leverer, ikke behøver være bæredygtig. I 2016 skal 40 procent af den anvendte biomasse være bæredygtig, mens det i løbet af nogle år vil være fuldt implementeret, ifølge Claus Clemmensen skovkonsulent ved Danske Maskinstationer

Halm til biogas Landia GasMix teknologi har en positiv effekt på halm i f.eks. dybstrøelse med forøget biogasproduktion til følge.

 Effektiv forbehandling

Landia GasMix er det ideelle valg for omrøring af reaktortanken og sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

 Ingen roterende dele i tanken

 Hurtigere gasproduktion  Let at servicere  Økonomisk gevinst

Landia GasMix til forbehandling, hvor den gør biomassen mere let flydende og fremmer biogasproduktionen.

G BESØ dk ia.

land

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Dansk Gas Forening

bruget

Gastekniske Dage

2017

23.-24. maj på Hotel Legoland i Billund og Entreprenører (DM&E). Men det betyder jo også, at hvis afsætningen skal sikres i fremtiden, er bæredygtighedskravene ikke til at komme uden om. Skoventreprenørerne kan dog bevise, at flisproduktionen er bæredygtig ved at synliggøre anden dokumentation.

Nye arbejdsprocedurer DM&E har sammen med Dansk Skoventreprenør Forening (DSF) igangsat udviklingen af arbejdsprocedurer, der kan dokumentere, at flisen er bæredygtig i et

pilotprojekt, som udføres i samarbejde med NEPCon og Verdo. Det handler om sporbarhed, så man kan dokumentere, hvor træet er fældet og dokumentation for, at produktionen er foregået så miljørigtigt som muligt. Med den udvikling, der har været inden for markedet for flis, og den større import vi unægtelig vil se, er det bestemt en god ide at leve op til kravene, ifølge Claus Clemmensen. Kilde: Maskinbladet, Syddansk Universitetscenter.

Kom og hør om gassens rolle i den grønne fremtid Gastekniske Dage er en teknisk konference med ca. 50 indlæg og udstilling. Du kan høre om emner som grøn omstilling, biogas, gas til transport og fremtidens installationer. Og du kan bl.a. møde: • Lone Saaby, Sikkerhedsstyrelsen • Peter Birch Sørensen, Klimarådet • Frode Sørensen, tidl. minister

Udstilling med teknisk fokus Som udstiller på Gastekniske Dage får du god mulighed for at komme i kontakt med teknikere og beslutningstagere i gasbranchen. På www.gasenergi.dk kan du tilmelde dig og få mere information om konferencen og udstillingen.

Skoventreprenører kan med fordel sikre afsætningen af flis, ved at overholde bæredygtighedskravene.

Gastekniske Dage er arrangeret af • Dansk Gas Forening og Brancheforeningen for Biogas

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Økonomiseminar blev et tilløbsstykke Positiv begejstring og optimisme prægede årets økonomiseminar afholdt af Foreningen for Danske Biogasanlæg Formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg Aksel Buchholt kunne i sin velkomst betone den kraftige udvikling på biogasområdet som energiforliget har skabt.

stolte af, sagde formanden. Men han advarede samtidig om, at politikerne har fået øje på omkostningerne forbundet med den grønne omstilling.

- I 2016 er der sket en fordobling af produktionen af biogas sammenlignet med tiden før energiforliget i form af udvidelser af eksisterende og etablering af nye biogasanlæg, sagde Aksel.

- Der kommer politisk pres nu, hvorfor vi skal agere samfundsmæssigt fornuftigt og være foregangsmænd for miljø, klima og omgivende befolkning, sagde Aksel.

- Den massive udbygning viser at branchen er forandringsvillig og klar, når politikerne og samfundet ønsker udvikling, det kan vi være

Han opfordrede til, at praktikere og forskere sammen hjælper hinanden med at udvikle og påvirke det politiske bagland. Med disse ord overlod han talerstolen til sekretariatsleder Bruno Sander.

- Med den massive udvikling og produktionsforøgelse som biogassen har vist gennem de sidste år, er jeg ikke i tvivl om, at biogassen vil spille en vigtig rolle i den samlede energiforsyning, sagde Bruno Sander. Men han fremhævede også at vi lever i en politisk turbulent tid, hvor politikerne bliver mere og mere opmærksomme på omkostningerne ved produktion af biogas. Helt sikkert et politisk emne her i 2017. - Derfor er det vigtigt, at vi formidler og kan dokumen-

5000 4500 4000 3500

Nu leverer biogassen Han betonede vigtigheden af, at vi har biogassen til at stabilisere energisystemet. Vind kan levere grundlasten og biogassen kan sikre konstant levering af energi – og ikke mindst supplere på de områder, hvor el ikke rækker – for eksempel i den

3000

2012: 4,1 PJ 2013: 4,6 PJ (+12%) 2014: 5,5 PJ (+34%) 2015: 6,4 PJ (+56%) 2016: (+100%?)

2500 2000

Gårdanlæg Total

1000

500 0

www.natureenergy.dk

Fællesanlæg

1500

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber

14XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd

tere de mange samfundsudfordringer biogassen leverer løsninger på, sagde Bruno Sander. Han fremhævede her især reduktion af udslip af drivhusgasser fra såvel landbrug som energisektoren og transportsektoren, genanvendelse af næringsstoffer fra husholdninger og industri samt forbedret gødningsværdi af husdyrgødning og mindsket udvaskning. Bruno Sander gennemgik herefter de komplicerede nye miljøregler for husdyrgødning, hvor der bl.a. indføres en ny fosforregulering fra 1. august 2017. Fremover 5. dec. 26.2016 juni 2012 skal landmænd og dermed også biogasanlæg udarbejde

NU LEVERER BIOGASSEN

- Det er vel at mærke sket på under 3 år, hvorfor det kan betragtes som en succes, hvor vi leverer det Folketinget har efterspurgt, fastslog han. Han fremhævede også de "friske og nye investorer" med tro på fremtiden som en vigtig årsag til at det er lykkedes i samspil med landmænd.

tunge transport og i industrien.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Brancheforeningen for Biogas

gødningsplaner med fosfor og sikre de nye fosforlofter overholdes. - Biogasanlæg kan bidrage med løsninger i forhold til at omfordele fosfor og hvis der inden for et opland er fosforoverskud kan biogasanlæg tilbyde landbruget at separere en del af den afgassede biomasse og dermed opkoncentrere fosforen i en fiberfraktion, sagde han. De nye fosforlofter for udbringning af husdyrgødning (fra 1. august 2017) er: • Husdyrgødning fra slagtesvin: 39 kg fosfor pr. hektar • Husdyrgødning fra kvæg: Som hovedregel 30 kg fosfor pr. hektar • Husdyrgødning fra fjerkræ og mink: 43 kg fosfor pr. hektar • Spildevandsslam: 30 kg fosfor pr. hektar • I opland til visse fosforfølsomme søer fastsættes fra 2018 som hovedregel et fosforloft på 30 P/ha uanset gødningstype. Især fjerkræsektoren og mink vil blive hårdt ramt iflg. Bruno Sander, men også

slagtesvineproducenter vil få vanskeligt ved at udnytte muligheden for at gøde med op til 170 kg N. Endvidere vil smågriseproducenterne blive udfordret af begrænsninger på anvendelsen af gyllen, hvis besætningen behandles med medicinsk zink.

Vi skal passe på vandmiljøet Målet med disse reguleringer er, at give landmænd mulighed for at gøde afgrøderne optimalt ved at slække på begrænsningen i tilførsel af kvælstof. Til gengæld vil anvendelsen af fosfor blive reguleret. Det har ikke hidtil været nødvendigt, da tilførslen af fosfor i husdyrgødning har været begrænset gennem kvælstofreguleringen.

Nettilslutning til gasnettet i fremtiden Bruno Sander gennemgik herefter en række eksempler på resultater, der var opnået gennem året. Et vigtigt resultat, som der har været arbejdet for i en årrække er at få ligestillet vilkårene for at levere opgraderet biogas

til gasnettet. Det er fastslået, at at netselskaberne er forvaltningsmyndighed. De skal træffe konkrete skriftlige og begrundede afgørelser i de enkelte tilfælde, som giver lavest mulige udgifter for opgraderingsanlægsejer og den teknisk og økonomisk mest hensigtsmæssige løsning. Det skal vel at mærke være den løsning der passer bedst til eksisterende tekniske kapacitet. Den politiske beslutning om at ændre tilslutningsvilkårene til den model gasselskaberne og biogasbranchen har arbejdet for gennem mange år er forbundet med en modregning i støtten til opgraderet biogas på 7 kr. pr. GJ. Støttetilpasningen vil imidlertid ikke træde i kraft før 1. januar 2023.

Kildesorteret organisk dagrenovation til biogas produktion Det har været et politisk ønske siden ”Ressourcestrategi” fra 2013, at kommunerne skal nå et samlet genan-

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

vendelsesmål på 50 procent. I forbindelse med kommunernes udarbejdelse af ressourceplaner er de generelt nået frem til, at det kun kan nås, hvis man også sikrer genanvendelse af organisk dagrenovation. Det var også et mål i ressourcestrategien, at man ønsker at flytte den organiske del væk fra forbrænding og over til biogasproduktion. Hidtil har mejeribrugets brancheaftale ikke gjort det muligt at anvende kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) i biogasfællesanlæg, som afgasser kvæggylle. Men efter en tæt dialog, herunder via et projekt finansieret af Miljøstyrelsen har Mejeriudvalget den 10. oktober 2016 konkluderet, at KOD kan anvendes på linie med mange andre organiske restprodukter i biogasanlæg. De gældende regler for indhold af uønskede stoffer skal naturligvis overholdes og derudover skal biogasanlæg og forbehandlingsanlæg

03/02/16 15.24

METANTAB FRA BIOGASANLÆG Måling 2014 • Tab første måling: 4,2 procent • Tab anden måling: 0,8 procent

e Få s t o r ø r g d u kil d e r len e d største ene af tab

Pilotprojekt 2015 • Tab biogasanlæg: 1,1 – 3,3 procent • Tab opgradering: hhv. 0,1 og 20 kg/time • Stor tidslig variation og stor variation mellem målefirmaer Økonomisk problem og politisk problem Men metantab eliminerer ikke biogassens klimaeffekt • I 2017 reducerer biogasanlæg med 847.000 ton CO2-ækv. • 2,4 procent metantab tolder med 134.000 ton (16 procent) • Går først i nul ved tab af over 14 procent af biogassen Brancheforeningen for Biogas

sikre der er sporbarhed. Bruno Sander understregede imidlertid, at det er helt nødvendigt, at Miljøstyrelsen fastsætter krav som begrænser forekomsten af fysiske urenheder i KOD. Han opfordrede til at anvende de svenske grænser på 0,5 procent på tørstofbasis suppleret med et maksimalt indhold af plast på 20 cm2 pr. kg KOD. Indtil der træder fælles regler i kraft for fysiske urenheder kræver Mejeriforeningen, at forbehandlingsanlæg overvåger forekomsten af fysiske urenheder både via egenkontrolprogram og ved eksterne analyser fire gange årligt.

Biogasanlæggene tager ansvar for metantab Bruno Sander glædede sig over, at over 90 procent af medlemmerne allerede på nuværende tidspunkt bakkede op om den frivillige ordning til begrænsning af metantab fra biogasanlæg branchen havde etableret i samarbejde med Energistyrelsen (beskrevet her i bladet tidligere). Ordningen er baseret på udarbejdelse af egenkontrolprogram på det enkelte anlæg suppleret med målinger foretaget af eksterne eksperter samt indrapportering af resultaterne som danner grundlag for en årlig rapport. Gennem disse målinger ville det være muligt at få mere sikre oplysninger om det 16

reelle metantab fra biogasanlæg, hvilket de hidtidige pilotprojekter ikke gav. Han understregede, at biogasanlæggene har en stor økonomisk interesse i at minimere metantabet, hvilket går hånd i hånd med hensynet til klimaet. De foreløbige målinger havde vist, at de målte udslip primært stammede fra nogle det var få store ”kilder”, som efter påvisning kunne elimineres, sagde Bruno Sander.

Biogasanlæggene skal reducere opholdstiden på svinebedrifterne Dansk Center for Energi (Nationalt Center for Miljø og Energi) Århus Universitet v. Steen Gyldenkærne kom i sit indlæg ind på det vigtige faktum, at biogas reducerer udslip af drivhusgasser, hvorfor biogas fortsat skal spille en vigtig rolle i ønsket om at mindske drivhusgasemissionerne. Han opfordrede til at man især på svinebedrifterne reducerede i gyllens opholdstid, da der her ligger en stor gevinst i minimering af CO2 emissionerne. Fakta: Afgasning af kvæggylle reducerer metanemissionen med 41 procent Afgasning af svinegylle reducerer metanemissionen med 25 procent med nuværende stalde og tømningsfrekvens, men hvis gyllen udsluses til biogasanlægget inden den er en uge gammel kan det øges til 70 procent for svinegylle.

Halm skal da i biogasanlæg?

robusthed, økonomi samt øvrige samfundsmæssige konsekvenser.

Julie Houge Hansen fra Syddansk Universitet kunne i sit indlæg fremhæve de oplagte muligheder, der er for anvendelse af halm i energisystemet. fastslog Hans Henrik Lindboe I alt 5 mio. tons halm er EA Energianalyse i sit indlæg på tilgængelig til formålet, Økonomiseminaret for Biogas hvorfor det er vigtigt at man forholder sig til Hans Henrik Lindboe EA den optimale udnyttelse af Energianalyse fortalte, at denne for samfundet vigtige der er en ny analyse på vej, energikilde. hvori der tages udgangsForbuddet mod afbrænding punkt i to transport scenai 1990 stabiliserede kulstofrier (gasscenarie og flydende indholdet i landbrugsjorden. brændstoffer) og sammenUndersøgelser viser, at bidra- hængen til det øvrige energiget til jordens kulstof ved at system (sol og vind). anvende halm i biogasanlæg svarer til nedmulding - De fossile brændsler vil i af 64-86 % af den anvendte mange årtier fortsat være bilhalmmængde, hvorfor lige og vi forventer til dels biogas tilbyder muligheden uændret prissætning, sagde for optimalt samspil mellem Hans Henrik Lindboe. energi- og landbrugssektor: Udfordringen er som beFaste biobrændsler vil stige kendt, at gylle har brug for i pris pga, stigende forbrug ekstra tørstof for at give op(udbud og efterspørgsel), timalt gasudbytte til biogashvilket vil gøre økonomien produktion. ved biogasproduktion dyDerfor er der rigtig god rere? synergi ved at bruge halm i - Så er spørgsmålet jo hvad biogasanlæg, da det leverer vi vil betale for ikke at lukke tørstof til at supplere gyllen CO2 ud i atmosfæren, sagde og biogasanlægget omdanHans Henrik med et smil. ner kun det letomsættelige tørstof til biogas. Han konkluderede, at vi skal Det ”tungtomsættelige” kom- over 800 kr/ton før det rent mer ud på marken, hvor det økonomisk kan svare sig at bidrager til opretholdelse satse ”grønt”. af jordens kulstofindhold Men han slog også fast, at i form af humus og virker biogas er oplagt til ”den samtidig som CO2 lager! tunge transport”!!! Dette vil hvis det effektueres Biogas og andre biobetyde, at vi samlet bruger brændstoffer til tung lidt mere biomasse (virktransport ningsgrader og omsætning i I et projekt støttet af Enerselve transporten har betydgistyrelsen belyses og ning for mængderne). præciseres fordele, ulemper I 2040 vil CNG-gas (komog konsekvenser ved at primeret gas fra biogas) op Danmark vælger en udvikimod 40 mia. kr. billigere at lingsvej i retning af flydende anvende, primært fordi vi albiobrændstoffer eller gasforlerede har gasledningsnettet mige brændsler til den tunge på plads, altså transporten transport. hen til tankanlæggene. Fordele og ulemper skal må- Med andre ord er ”gassceles med hensyn til ressournarierne” lidt dyrere på kort ceudnyttelse, klima/milø/ og mellemlang sigt, men bæredygtighed, systemvæsentligt billigere på lang sammenhæng, teknologisk sigt.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

“Biogas er oplagt til ”tung” transport„

Højere biomassepriser og lavere elpriser kan forstærke denne tendens! Han påpegede, at biomasseforbruget i 2050 er højere end de nationale bæredygtige biomasseressourcer i alle scenarier, men at biomasseforbruget er lavest i ”gasmetanscenariet”.

Det er CO2 prisen der styrer Det kræver CO2 priser op mod 2000 kr./ton for at ”grøn” gas er konkurrencedygtig med naturgas. Derfor udnyttes den danske biogasressource ikke fuldtud i scenarierne.

termiske forgasning er ikke interessant i Danmark, men det er et spændende forskningsfelt for universiteterne.

Vi skal huske alle sideeffekterne Camilla K. Damgaard fra NIRAS fremhævede i sit indlæg alle de afledte effekter biogasproduktion har (kaldet eksternaliteter). Man kan også sige, at det er omkostninger eller gevinster som ikke ”er regnet med” på markedet. Groft sagt kan man betragte eksternaliteter minus afgifter/tilskud som værende samfundsøkonomisk gevinst.

“Vi skal have målsætninger for gas

til transport, således vi kan udnytte biomasseressourcerne optimalt„ Hans Henrik Lindboe

Anbefalinger til dansk strategi - Målsætning om gasandel i tung transport frem mod 2030. - Nedbringe omkostninger til produktion af biogas. - Demonstrationsprogram for metanproduktion ved brint og CO2. - Demonstrere flydende 2.G alternativer: Bioetanol, metanol… (stor usikkerhed om økonomi og tilgængelighed i flydende 2G biobrændstoffer). - Udvikling af forgasningsbaseret brændstoffer er en international forsknings- og demonstrationsopgave. Den

- Vi skal huske at det giver dobbelt så stor klimaeffekt ved at afgasse dybstrøelse fremfor gylle, sagde Camilla. Hun nævnte flere eksempler på eksternaliteter som har betydning for biogasproduktion herunder: - Forurening fra en virksomhed (generelt for alle virksomheder), som påvirker andre end virksomheden (virksomheden har ikke omkostningen ved forureningen og har derfor ikke incitament til at begrænse forureningen). - Afgifter eller tilskud kan bruges til at regulere eksternaliteter, så de bliver ”regnet med”.

OPSUMMERING Positive eksternaliteter bl.a. fra reduceret udvaskning og mindre metan og lattergasudledning fra gylle – samt især substitution af naturgas Negative eksternaliteter fra øget transport og metanudledning fra anlægget Input udover gylle har stor betydning for eksternaliteter • Affald -> stor værdi af næringsstoffer, men øget udvaskning (afhænger af alternativ anvendelse) • Dybstrøelse -> større reduceret udvaskning (end gylle) og større gødningsindhold. Effekt på metan uvis Usikkerhed om størrelse på visse eksternaliteter

NIRAS

- Eksternaliteter fra biogas er f.eks reduceret udvaskning og færre klimagasser. De er vigtige faktorer når man skal beslutte de samfundsøkonomiske faktorer ved eks. anvendelse af biogas som vedvarende energikilde. Se oversigt gevinster og tab ved biogasproduktion på www.bioenergi.dk. Valgte scenarier er: 80 procent husdyrgødning 35 procent Svinegylle 45 procent kvæggylle 20 procent ”andet input” I foreløbigt basisscenarium anvendes industriaffald. Derudover vurderes organisk husholdningsaffald og dybstrøelse (betydning for eksternaliteter og driftsøkonomi).

Generelt positive påvirkninger Der er positive effekter bl.a. fra reduceret udvaskning og mindre metan og lattergasudledning fra gylle samt især substitution af naturgas. Negative eksternaliteter kommer fra øget transport og metanudledning fra anlægget. Input udover gylle har stor betydning for eksternaliteter. Affald giver eksempelvis stor værdi af næringsstoffer, men øget udvaskning (afhænger af alternativ anvendelse). Dybstrøelse medfører mindre reduceret udvaskning (end gylle) og større gødningsindhold.

Kommunerne er klar til biogas Egon Fræhr borgmester Vejen Kommune forklarede i sit indlæg den måde Vejen Kommune ”angriber” ansøgninger om eks. anlæg af et nyt biogasanlæg. - Vi har ”flyttet” os meget i forhold til den måde og metodik vi anvender i forhold til myndighedsbehandling, sagde borgmesteren.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

I dag er man eksempelvis i Vejen Kommune meget opmærksom på, at hvis en ansøgning er på vej mod et afslag fra kommunens side, så skal man gå i dialog med ”kunden” og anvise/drøfte hvad der så kan lade sig gøre i stedet for bare blankt at afvise. Altså mere dialog! Tidligere har fra kommunens side også ofte haft en tendens til at give afslag af sikkerhedsmæssige årsager (den er det nemmeste og vi løber ingen risiko). Dette er heller ikke længere acceptabel adfærd. - Kommunen skal tidligt på banen, når det gælder virksomhedsudvikling, hvorfor vi gerne vil ”sidde med” allerede ved idegrundlaget, så vi sammen med kunden kan anvise og rådgive, siger Egon Fræhr. - Landbruget fylder meget i Vejen Kommune, da vi er en typisk landkommune og når vindmøllerne er i bad standing, er det jo dejligt at vi har bla. biogasanlæggene til at ”fylde” hullet ud med vedvarende energi, sagde borgmesteren. Fra 2014-16 er der opstået/ tilgået kommunen 700 nye arbejdspladser indenfor landbrugssektoren og denne positive udvikling ønsket fortsat, da kommunen har en vision om at være ”førende” på fødevareområdet. Det handler om arbejdspladser (bosætning og udvikling). Fødevarestyrelsen er eksempelvis flyttet til Vejen Kommune med 130 medarbejdere og kommunen anvender ofte etableringen af Danish Crown slagteriet i Holsted som et case studie på optimal dialog mellem kommune og bygherre. Der blev simpelthen nedsat en gruppe af kommunale medarbejdere som var involveret i projektarbejdet og således virksomheden hurtigt og 17

kvalitativt kunne få svar på afgørende områder. Eurofins (laboratorie virksomhed) og AquaPri (fiskeopdræt indendøre) er også nye landbrugsrelaterede virskomheder som har etableret sig i kommunen. Også nabo samarbejdet med øvrige kommuner i trekantsområdet giver positive resultater ligesom man har etableret en 16 pkt. plan i samarbejde med Esbjerg omkring håndtering af landbruget: Her indgår i alt 3500 landbrug (svarende til 1/4 af mælkeproduktionen i DK). - Vi i er godt på vej, når det gælder håndtering af nye anlæg både indenfor biogas og andre relaterede virksomheder. Vi er meget bevidste om vores rolle og forsøger hele tiden, at forbedre os på de for ”kunden” vigtigste områder gennem dialog og evaluering, sagde borgmesteren slutteligt.

2 år med biogas Madsens Bioenergi med Brdr. Madsen kunne ved et indlæg af Boe Madsen konstater at man i dag leverer 500 -550 m3 metan på nettet. Målet har fra starten været, at være selvforsynende med biogas. At anlægget skulle være simpelt og robust. Reaktorkapaciteten er budgetteret ud fra devisen om lang opholdstid. Halmen skal bruges til opvarmning og der skulle fra starten satses på opgradering til naturgasnettet.

Fakta og strategi Miljøgodkendelse til 170.000 tons. Behandler ca. 155.000 tons nu. Øger andelen af dybstrøelse og reducerer anvendelsen af majs. Investering i bedre varme udnyttelse. 18

Målet er at genbruge 80 % af den energi man tilfører det nye amin- opgraderingsanlæg. Rågyllen opvarmes i tre trin: Trin 1 udnytter lav-temperaturen fra opgraderingen, trin 2 udnytter varmen fra den afgassede gylle og endelig køles den afgassede gylle af varmepumpen som leverer varme til veksler 2. I trin 3 opvarmer varmemoduler gyllen færdig til ca. 50 grader med 85 grader restvarme fra opgraderingen. - Husk der skal altid være en ekstra reservedel på lager, ting går istykker…lageret skal være på plads så man altid er forberedt, sagde Boe til forsamlingen med et smil. Derudover opfordrede han til, at vi begynder at fokusere mere på staldindretning. Den bedste gylle fås fra skrabeanlæg, hvorimod fuldspaltestalde er nødt til at anvende mere vaskevand mm. for at få gyllen ud af stalden. Vi vil kunne anvende halm som dybstrøelse altså ikke almindelig halm.

Optimeringsmuligheder Bedre tørstofprocent med nuværende staldsystemer, ligesom ønsket er at fremtidens staldbyggeri tilpasses biogasproduktion i højere grad. Brdr Madsen ønsker også mere fokus på læsse-/lossetider, så området optimeres ligesom man ønsker at kunne føde dybstrøelse direkte i reaktorerne, da reaktorerne kan håndtere mere tørstof end nuværende niveau. Læs meget mere om anlægget på: www.madsenbioenergi.dk

Erfaringer med anvendelse af halm til biogasproduktion Formand for Ribe Biogas Erik Husted fortalte efterfølgende om biogasanlæggets

erfaringer med dybstrøelse som råvare til biogasproduktion. Ribe Biogas har investeret i Premix anlæg i råvarehal, hvor man også har muligheden for at anvende affaldskorn. - Vores erfaringer med anvendelse af dybstrøelse er meget positive erfaringer. Her efter 6 mdr. har vi kun haft få driftsstop og 5000 tons råvare er foreløbig ”kørt igennem” uden at skifte sliddele, så det må siges at være positivt, sagde Erik Husted.

Fakta Vogelsang PreMix: Ny maskintype som kombinerer direkte indfødning med excentersnekkepumpe og en traditionel maccerator – dvs. eksisterende udstyr koblet på en ny måde! I et blandekammer indsnegles biomasse fra Triolet og køres igennem en hulskive med knive. I kammeret tilsættes varm gylle direkte fra reaktor. Blandingen køres direkte tilbage i reaktoren. Det er en ”kosteffektiv” løsning med en relativ lav investerings- og driftsomkostning iflg. resultaterne på Ribe Biogas. Kapacitet: Dybstrøelse: 7-8 tons pr time, majs: 8-10 tons pr time, kyllingemøg: 12 tons pr time.

Det handler lidt om filosofi Der er lavere driftsomkostninger her i forhold til f.eks. kæde-neddeling, men heller ikke helt så fin en neddeling; så det er også et spørgsmål om filosofi!! - I Ribe Biogas A/S er vores filosofi, at vi hellere vil bruge pengene på opholdstid i stedet for yderligere neddeling, sagde Erik Husted med et smil.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Fordelene ved direkte indfødning er mange Højenergi-biomasser indfødes direkte i første reaktortrin, såsom majs, malet affaldskorn og laktose. Der er en minimering af metanproduktion i for- og lagertanke, da disse kun bliver brugt til gylle, ligesom man opnår en bedre styring af produktionen (der kan f.eks. gives et skud malet korn, hvilket resulaterer i en hurtig stigning i gasproduktionen). Man får også bedre muligheder for at øge tørstof i reaktor, hvilket naturligt giver en højere gasproduktion. I en blandetank kan gylles højst blandet op til ca. 11-12 % tørstof, da det er grænsen for hvad der kan pumpes i vekslerlinier. Denne begrænsning er nu ophævet også dette giver mulighed for højere gasproduktion. Også strømforbrug til omrøring af blande- og lagertanke kan sænkes med op imod 15-25 %. Effektforbrug på ca. 65 KW pr time samlet for PreMix, Triolet og Awila snegl. I alt 6,5-8 KWH pr tons indfødt biomasse: Ellers kæmper Ribe Biogas med de samme udfordringer som mange andre biogasanlæg såsom for mange fremmedlegemer i dybstrøelse leveret af landmænd. Dette forsøges imødekommet med en ny stenfælde som er etableret. Også udfordringer med ammoniaktåge fra Triolet Mixer er løst ved at montere sænkbar emhætte med sug. Dybstrøelsen afgiver også ammoniak på lager, hvorfor man nu etablerer separat aflukke med udsug. Erfaringerne med Vogelsang Premix i kombination med Triolet Mixer er efter 6 måneders drift meget positive: Der har været få driftsstop på Vogelsang PreMix og Triolet Mixer og der er endnu

E.ON har erklæret målsætning & strategi om aktiv deltagelse i dansk produktion af biogas via partnerskaber Grøn Gas Hjørring

GreenLab Skive Biogas

• • • •

E.ON Danmark 50% JPL Holding 50 % 60.000 tons biomasse 3 mio. Nm3 biometan til el og varmeproduktion • Overtaget: Juni 2013

• Ca. 13 mio. biometan til nettet • Projekt under udvikling Nm3

Limfjordens Bioenergi

• • • •

E.ON Danmark 78% Bigadan 12% og MBE 10% 120.000 tons biomasse 3 mio. Nm3 biometan til el og varmeproduktion • Overtaget: Juni 2013

Grøn Gas Vrå

• • • • •

E.ON Danmark & Biogas

Sønderjysk Biogas Bevtoft

• • • • •

• Produktion af ca. 36 mio. Nm 3 biometan heraf 30 mio. Nm3 biometan til nettet • 1.020.000 tons biomasse • Ansatte i driften: 25

E.ON Danmark 50% Sønderjysk Biogas Invest A/S 50% 540.000 tons biomasse 21 mio. Nm3 biometan til nettet Idriftsat: juli 2016

efter 5000 tons behandlet biomasse ikke skiftet nogen sliddele. En (Triolet) mixer giver en mere harmonisk opblanding i forhold til et vandregulv, men ulempen er at mixeren normalt skal fyldes manuelt med en gummiged. Her vil man nok anbefale et ”vandregulv” af hensyn til mandskabstid med videre. Se film om Ribe Biogas på Facebook.

E.ON satser også på biogas i Danmark Michael Dalby fra EON fortalte i sit indlæg om E.On´s strategi og målsætning for biogas i Danmark. Virksomheden ønsker 50/50 partnerskaber omkring etablering af biogasanlæg, således alle parter er engageret og involveret og føler ejerskab. Michael kom ind på, at man groft sagt kan inddele de danske biogasanlæg i tre hoved kategorier: Gårdbiogasanlæg, nyere gårdbiogas/Fælles anlæg og større industrielle biogasanlæg og udvidelser.

Rejsen kan fortsætte Ifølge Michael Dalby kan udviklingen mod højere biogasproduktion fortsætte forudsat de politiske vilkår og rammerne er på plads.

E.ON Danmark 50% JPL Holding 50 % 300.000 tons biomasse 9 mio. Nm3 biometan til nettet Idriftsat: april 2016

Driftsstøtten skal iflg. EON fastholdes og udvides til også at omfatte biogas fra metanisering, ligesom direkte investeringsstøtte til industrisymbioser og projekter med potentiale for energi balancering og lagring i større skala skal etableres.

værdi til gavn for samfundet og aktørerne i markedet. Vi mangler systemintegrationen og mere methan ud af biomassen, ligesom vi skal have etableret endnu flere tankstationer med biogas.

- Vi skal have en teknologineutral beskatning i transportsektoren og ikke glemme, at vi fortsat skal have naturgas som en vigtig brobygger, altså ikke udfase men erstatte naturgas med biogas, sagde Michael Dalby. den fortsatte vedvarende energiproduktion af biogas. Derfor skal branchen som allerede nævnt flere gange i dag begrænse metan udslip og udvikle mod nye teknologier, så vi får ”næste generation af biogas”.

Procesoperatør uddannelsen skal afholdes på EUC i Fredericia. Uddannelsesaftale mellem anlæg og EUC om lærlinge optagelse. 2 delt uddannelse procesarbejder (2 år og 6 mdr) eller procesoperatør (4 år og 6 mdr). Godt miks af praktik på anlæg og teori på skolen. Samle eleverne således de kan få erfaringsudveksling, vidensdeling og socialt samvær.

“Branchen skal stå sammen og være stærk„

Michael Dalby EON

Målet skal være at sigte mod lav afhængighed af tilskud, så branchen bliver selvfinansierende over tid. Vi skal arbejde mod stordriftsfordele gennem optimering og samarbejde anlæggene og branchen imellem, så vi skaber grøn

Jakob Lorentzen Dansk Fagcenter for Biogas

Gassystemet kan sikre at en omkostningseffektiv og sikker energiforsyning fastholdes, da naturgas er et billigt fossilt brændstof med moderat CO2-indhold og ren forbrænding. Omsætning af restbiomasse/ affald suppleret med Powerto-gas kan ske via gas-systemet og gassen kan fleksibelt omsættes til andre brændstoffer (Methanol, DME, syntetisk diesel). Efter Energinet.dk´s mening er gas primært hensigtsmæssigt til tung transport, på den lange bane, men også som spidslast til elkapaciteten, industrielle processer, materialeproduktion og som energilager til elsystembalancering og strategisk forsyningssikkerhed. - Anvendelse af gas i transport (tung) sektoren er oplagt, som det også er fremført flere gange i dag, sagde Rune. Se alle indlæg og plancher på www.bioenergi.dk Tekst og foto: Kris Vetter.

Store udfordringer hvis vi skal nå målet Rune Duban Grandal, Energinet fremhævede i sit indlæg den ambitiøse COP21 aftale, der er indgået og de udfordringer der er, hvis disse mål om CO2 reduktion skal indfries. - Det er meget store reduktioner, der skal ske frem mod 2035 og her kan gas-systemet spille en central rolle i at realisere en så kraftig CO2-reduktion, sagde Rune.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Vestjysk Biogas vil levere opgraderet bionaturgas Dem der lever stille, lever godt er måske kendetegnende for især Vestjylland. I hvert fald er der ikke mange udover dem der følger med på Facebook, der er opmærksom på at Vestjysk Biogas ApS er ved at opføre et biogasanlæg. I skrivende stund (fredag

den 13.01.2017) skrider arbejdet med anlægget planmæssigt fremad. De seneste dage er gået med, at få gravet rør ned til at få overfladevand ledt væk, få sandpuden til teknikhuset banket op og gjort lagertanken klar til beton. Vestjysk Biogas ApS er stiftet

Her ses det foreløbige anlægsarbejde i forbindelse med Vestjysk Biogas fra luften

af de fire landmænd, Alex Ostersen, René Lomholt, Joost Oppers og Ole N. Knudsen. Anlægget bliver tilsluttet nettet medio august. Kilde: Ole N. Knudsen Tekst: Kris Vetter

FAKTA Forventede produktionsnøgletal 5 mio m3 opgraderet bionaturgas. Forventet råvareforbrug på biomasse er i alt 80.000 ton fordelt på 42.000 ton svinegylle, 12.000 ton kvæggylle, 7.500 ton dybstrøelse og derudover halm, frøgræshalm, majs, kartoffelpulp og glycerin.

- en del af

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS OG AAEN

GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S

BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

www.niras.dk

12-02-2016 13:09:47

New Holland forventer at teste en methan traktor under danske forhold, måske allerede i foråret 2017, vi følger udviklingen her i bladet. Her ses traktoren udstillet på Agromek.

Methan traktor kommer til Danmark Allerede i 2016 kunne New Holland bekendtgøre, at producentens første traktor med methan som drivmiddel har gennemført en hel sæson med test i Storbrittanien og Spanien Der er tale om en prototype, men allerede nu lover resultaterne godt og importøren i Danmark lover at den snart kommer til Danmark til afprøvning. Der er tale om en seks-cylindret New Holland T6.180 med 179 hestekræfter og hundred procent methan-

drevet, som blev fremvist på Agromek i Herning.

Lavere brændstofforbrug og mindre udledning Traktoren er forsynet med ni tanke, som kan rumme 300 liter methan-gas, svarende til 52 kg med 200 bars tryk. I følge New Holland er der

brændstofbesparelser på 25 til 40 procent sammenlignet med dieselmotorer, og på klimaregnskabet er besparelsen 80 procent færre forurenende udledninger i forhold til den tilsvarende dieselmodel. Traktoren har kørt flere 100 timer med jordbearbejdning, transport og læssearbejde.

Tændrør og kortere rækkevidde Der, hvor traktoren skiller sig ud, er, at motoren har tændrør og et langt lavere indsprøjtningstryk i forhold til moderne dieselmotorer – omkring fem bar.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Og så rækker de 300 liter methan ikke nær så langt som udgaven med diesel. Men ideen er, at traktoren udleder langt mindre CO2 og i princippet kan få sin energi gratis fra et biogasanlæg, hvis der altså ikke var afgifter. I Italien er diesel dyrt og methan billigt og endnu billigere, hvis man kan producere det selv. New Holland angiver selv, at traktoren kan gå i serieproduktion om forholdsvis kort tid. Tekst og foto: Kris Vetter.

Gas i flydende form Nature Energy deltager nu som projektmager sammen med Bunker Holding, Kosan Crisplant og Frederikshavn Havn i etableringen af et avanceret LNG-anlæg på havnen i Frederikshavn Siden planerne om anlægget blev præsenteret i februar 2016 var det kun med Bunker Holding, Kosan Crisplant og Frederikshavn Havn som projektmagere, men nu er Nature Energy som sagt kommet med.

kerten, men ikke følt det var en opgave man ville løfte alene, hvorfor projektet i Frederikshavn tiltalte virksomheden, da man her kan supplere hinandens kompetencer. Nature Energy skal levere biogassen fra sine fire danske biogasanlæg til det nye Liquefactionanlæg i Fre-

Nature Energy har gennem længere tid haft LNG i kik-

Her ses et lignende bunkeranlæg som i dag forsynes Samsø færgen med flydende gas som brændstof. derikshavn havn, hvor der skal produceres flydende drivmidler, først og fremmest til skibstransporten, men senere også den tunge transport på landsiden.

LNBG (flydende biogasprodukter). Anlægget forventes projekteret i løbet af 2017 med idriftsættelse ved udgangen af 2018. Kilde: Nature Energy. Tekst: Kris Vetter.

Nature Energy ser sig ikke kun som virksomheden der sourcer gassen, men også som leverandør af biogas og

ORIG1NAL LJM BIOGAS

Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget. Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

Orig1naleN

LJM Mixere • Energieffektiv mixer • Specialdesignet propel, giver højere ydelse • Rådgivning på baggrund af mange års erfaring

Ring og få en snak med:

• Fleksible monteringsanordninger

Torben Nielsen Salgskonsulent Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

• Levering af komplette installationer

LIND JENSEN JENSEN LIND BIOGAS BIOGAS

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - 6940 Lem St. - Tel.: 97 34 32 00 - Fax: 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Biogasproducent skal levere varme til varmeværk Overskudsvarme fra biogasanlægget Grøngas Vrå skal i fremtiden forsyne Vrå Varmeværks fjernvarmeforbrugere med varme

GrønGas Vrå skal stå for en to kilometer lang transmissionsledning, der er ved at blive gravet i jorden mellem det store biogasanlæg Grøngas Vrå og Vrå Varmeværks akkumuleringstank.

Der er tale om en to kilometer lang transmissionsledning, der er ved at blive gravet i jorden mellem det store biogasanlæg Grøngas Vrå og Vrå Varmeværks akkumuleringstank ved selskabets store solfangeranlæg i udkanten af Vrå. Det sker på trods af, at HMN Gasnet har klaget over projektet og forsøger at bremse dette, da man ikke mener det er i tråd med gældende bekendtgørelser. Vrås 1100 fjernvarmeforbrugere kan dermed få varme fra nærområdet hele året, bestående af overskudsvarme og varme fra en halmkedel på biogasanlægget Grøngas Vrå i syv måneder

om året, og dels varme fra solfangeranlægget i fem måneder i sommerhalvåret. Ifølge Vrå Varmeværk betyder aftalen, at varmeværket kan få varmen 10 procent billigere end den naturgas man får ved egenproduktion på kedler.. HMN´s reaktion og klage til Energiklagenævnet har fået Vrå Varmeværk til at bakke ud af selve finansieringen af ledningen (ca. 4,7 mio. kr. for transmissionsledningen). I stedet er det Grøngas, der betaler for ledningen, ifølge direktør for Grøngas Vrå Jens Peter Lunden. Kilde: Inbiom. Tekst: Kris Vetter.

vi er eksperter i Biogas opgradering:

Biometan af den bedste kvalitet og den højeste effektivitet

Birkemose Allé 39 · 6000 Kolding · Salgsansvarlig Louise Halkjær, tlf. 0046 70 164 43 12 · www.puregas-solutions.com BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

Afgift på brændeovne eller ej? Det er et velkendt fænomen, at fyring i brændeovne har store konsekvenser for miljøet og ikke mindst sundheden I regeringens nye afgiftsanalyse (foretaget af tværministeriel arbejdsgruppe med Skatteministeriet for bordenden) kommer man derfor heller ikke udenom, at de skadesomkostninger som brændeovnsfyring har, bør have en regulerende afgift. Radikale Venstre ser gerne en afgift, mens Enhedslisten gerne ser forbud mod brændeovne. Der er tale om skadesomkostninger for op mod 1,2 milliarder kroner om året fra udledningen fra brændeovne i husholdningerne, som ikke er afgiftsbelagt. Det er især udledning af drivhusgasser og forurenende stoffer som skader miljøet.

Men som alle ved, er afgifter ofte forbundet med administrativt bøvl og udfordringer, hvorfor politikerne tøver med at indføre afgifter. Senest husker vi nok den afgift på biomasse som man søgte indført i 2013…en afgift som afgik ved døden! Der er store forskelle på land og by, når vi taler anvendelse og forurening fra brændeovne. Skadesomkostningerne er for eksempel omkring 80 kroner per kilo udledte partikler uden for byerne, men cirka 1.400 kroner per kilo i tæt beboede områder som Frederiksberg og København, fremgår det af analysen. Derfor er politikerne naturligt nervøse for,

at ramme skævt med en eventuel afgift! Der skal være mening med en målrettet afgift Derfor er regeringens embedsmænd nået frem til to overordnede principper til en eventuel afgift. Ved en afgift målrettet partikelforurening bør der være særlig høje afgifter på brænde (anvendt i gamle brændeovne i byerne) og lave afgifter på den biomasse, der anvendes i fjernvarmeværkerne, hvor der er bedre styr på forbrændingsteknikken og i visse tilfælde renses. Nervøsiteten beror også som tidligere nævnt på det administrative i håndhævningen og udførelsen af en afgift.

Den samfundsøkonomiske gevinst ved en afgift på brændeovne, som alene omfatter de store byer (eventuelt differentieret efter ovnens driftstid, hvis muligt) kan nemt overstige de administrative omkostninger, hvorfor en afgift uden for byerne måske ikke giver mening i forhold til de administrative omkostninger. Men flere politiske partier mener ikke, at det er holdbart, at vi i dag har et brændsel til varme som ingen afgift har, mens vi samtidig beskatter en ”grøn el produktion”! Det Økologiske Råd har anbefalet, at man kunne måle forureningen og partikelud-

Rullende værksted giver fleksibel service - til konkurrencedygtige priser..! Mere end 15 års erfaring som smed og servicemontør sikrer kunderne kvalitet i enhver henseende, uanset om det gælder reparation, montering eller service. Nedbrud sker oftest ubelejligt om natten eller udenfor normal arbejdstid, hvorfor hurtig udrykning, fejlfinding og reparation skal ske hurtigt og effektivt. Virksomheden har speciale i gyllepumper og omrørere, lige fra renovering og reparation til montering og opsætning samt vedligehold af disse. Men også opgaver indenfor udmugningsanlæg herunder linespilsanlæg over og under spalter, kædeanlæg og hydrauliske anlæg mm. Kontakt Espen Johansen for en god aftale, så er du sikret en god betjening i fremtidige opgaveløsninger. Hvis du siger gyllehåndtering, siger du også BiogasTeknik!

- vi er Danmarks eneste importør og forhandler af Stallkamp...

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

ledningen i skorstenene i de langt over 800.000 forhold hvor der anvendes brændeovne i dag. En given afgift kunne jo med fordel anvendes til at nedsætte prisen på ”grøn strøm”? Hvis man skeler til lignende forhold i udlandet har man i Tyskland indført en ordning i kraft, som hen over ti år udfaser alle ovne fra før 2010, medmindre de overholder de gældende krav til udledninger. Dette var måske en mulighed i Danmark i de tættest befolkede områder, hvor der i forvejen er kollektiv varmeforsyning. Konklusionen er, at regeringen endnu ikke har taget stilling til analysens konklusioner og forventer ikke at gøre det, før et samlet billede af alle seks delanalyser bag afgifts- og tilskudsanalysen er færdig. Fakta om tilskuds- og afgiftsanalysen Med energiaftalen i 2012 blev det bestemt at nedsætte et tværministerielt arbejde for at undersøge, om energiafgifterne og tilskuddene til vedvarende energi giver de rigtige incitamenter til at sikre en grøn omstilling af vores energisystem. Skatteministeriet er formand i arbejdet. Analysearbejdet skulle oprindeligt bestå af syv delanalyser, der skal munde ud i en endelig rapport med arbejdsgruppens samlede anbefalinger om tilpasninger af afgifts- og tilskudssystemet. Arbejdsgruppen skulle oprindeligt afslutte sit arbejde inden udgangen af 2014. I maj 2016 blev del 1, 2 og 6 offentliggjort. Nærværende artikel er skrevet på baggrund af del 3. I løbet af januar skal del 5 efter planen præsenteres, mens delanalyse 4 nu forventes offentliggjort inden sommer. Her er de syv spor i afgifts-

og tilskudsanalysen, som det var tænkt i kommissoriet bag: Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag: Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlaget på længere sigt skal undersøges i forhold til grøn og bæredygtig omstilling af energiforsyningen og konsekvenserne for provenuet på området. Omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO): Udviklingen i PSO- ordningen undersøges særskilt, herunder ordningens betydning for erhvervslivets konkurrenceevne. Endvidere undersøges det, om gennemsigtigheden for de årlige PSO-indtægter kan øges. Omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug: Potentialet for øget omkostningseffektivitet i afgifts- og tilskudssystemet vurderes ved identifikation af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug. Samspillet mellem kvote-, tilskuds- og afgiftssystemet, herunder dobbeltregulering, indgår i analysen. Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi: Der gennemføres en analyse af, hvordan de gældende afgifter og tilskud sikrer rammevilkårene for en øget indpasning af grøn energi, herunder understøtter udbredelsen af intelligente elnet (Smart Grids), lagring af energi samt muligheden for brug af dynamiske elafgifter, PSO og tariffer. Endvidere belyses de samfundsøkonomiske omkostninger ved øget indpasning af vedvarende energi. Nyttiggørelse af overskudsvarme: Der gennemføres en analyse af, hvordan afgifter og tilskud understøtter bedre muligheder for nyttiggørelse af overskudsvarme, således at der også på dette område sikres de rette incitamenter for en forbedret energieffektivitet. Fremtidigt tilskud til landvind: Der gennemføres en

analyse af, hvordan tilskudssystemet til landvindmøller kan sammensættes mere optimalt for at sikre den ønskede omstilling. Administrative byrder: Det undersøges, hvordan de administrative byrder for

erhvervene ved tilskuds- og afgiftssystemet kan nedbringes, og hvordan myndighedsopgaverne kan effektiviseres. Kilde: Folketinget, Altinget. Tekst og foto: Kris Vetter.

HTL Service Transport & Manpower Halm transport over alt i DK Maskinfører - Industrirengøring

www.htl-transport.dk Henning Lauritzen tlf. 40 28 04 00 htl@htl-transport.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

FLERE NYE RÅVARER · MERE GAS · BEDRE AFSÆTNING

PORTRÆT AF ET ANLÆG

Opførelsen af Korskro-an I november 2016 kom spaden i jorden til biogasanlægget i Korskro Fra januar 2017 har de store maskiner taget over, og dermed er opførelsen af det storstilede Korskro-projekt for alvor i gang. De første bygningselementer kan ses fra februar. 100 leverandører har meldt sig klar med gylle, og da der bygges med en anelse overkapacitet, er der fortsat plads til lidt flere. Der er endnu ikke meget at se på det 12 ha store jordlod ved Korskroen. Over de næste tre måneder

skal der arbejdes med jord, beton og udpeges leverandører af de syv styks 25 meter høje ståltanke, der fra næste år skal levere biogassen fra det fuldautomatiserede biogasanlæg. Og trods vintersæsonen er anlægsarbejdet kommet godt fra start. - Der er altid lidt større usikkerhed forbundet med at bygge her om vinteren, men vi er kommet godt fra start og får over de kommende uger rømmet jord

af grunden. Først i marts kan opførelsen af de lavere lagertanke sættes i gang, og når vi kommer til 1. april, får vi betonfundamenter etableret, så vi er klar til opførelse af de høje udrådningstanke, hvor de forskellige biomasser bliver til rå biogas, siger teknisk direktør Hans Henrik Dahl Andersen fra Nature Energy. I alt skal 22 mio. kubikmeter grøn gas fra foråret 2018 sendes på det landsdæk-

kende gasnet, og det giver dermed projektet ca. 12. måneder til de første læs gylle skal køres ind i på anlægget. Det bekymrer dog ikke Hans Henrik Dahl Andersen. - Vi forventer en god og smidig byggeproces. Der vil være tidspunkter med rigtig mange folk på pladsen, men vi har gjort det her nogle gange efterhånden, og selvom anlægget i Korskro er vores største til dato, ændrer det ikke væsentligt

Biogasanlægget skal fra 2018 producere op imod 22 mio. kubikmeter grøn gas. 80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor? Addinol lube Oil Danmark ApS Snedkervej 14 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

FAKTA 100 leverandører har sagt ja til anlægget.

lægget i fuld gang på vores arbejdsgange – der er bare lidt flere byggeklodser og lidt flere folk denne gang. Når vi skal have fyldt reaktorerne i foråret, vil det selvfølgelig kræve lidt ekstra planlægning for ikke at forstyrre den almindelige drift hos leverandørerne i gødskningssæsonen – men det tager vi højde for, siger han. Nature Energy Korskro bliver Danmarks største biogasanlæg og får kapacitet til at aftage i alt ca. 750.000 ton biomasse om året. Heraf

vil størstedelen komme fra landbruget, der får en betydelig rolle og derfor også meget naturligt bliver medejere i anlægget. Leverandørformand Henning Ø. Bloch følger byggefasen nøje og glæder sig over, at anlægget nu kan ses konkret. - Det er et godt håndfast bevis på, at vi er i gang, siger Henning Bloch, og fra leverandørforeningen forventer vi da også, at det vil få et par ekstra leverandører til at gå med i anlægget. Det

er nemmere for dem nu, end når vi først er i drift, og jo flere vi er, jo større fordele får alle. Anlægget kommer til at koste omkring 230 mio. kr. at opføre, og Nature Energy estimerer, at der vil være op mod 50 mand på byggepladsen, når der er flest. Derudover vil der genereres knap 20 faste arbejdspladser i driften, hvoraf 10-12 vil være chauffører. Kilde: Nature Energy. Tekst: Kris Vetter.

Anlægget i Korskro kræver en investering på ca. 230 mio. kr. Det skal årligt behandle 710.000 ton affald fra industri, detail og landbrug, primært fra kvæg. Dermed kan der sendes ca. 22 mio. m3 biogas på gasnettet hvert år. Anlægget vil stå færdigt til drift i foråret 2018. Nature Energy har siden august 2015 kunnet åbne gashanerne til fire moderne anlæg og arbejder videre i år med anlæg i bl.a. Brande, Blans og Videbæk. I foråret 2018 vil selskabet derfor kunne sende godt

www.xergi.com

Xergi har mere end 30 års erfaring med opførelse og renovering af biogasanlæg i Danmark og i udlandet. Vores løsninger er fleksible og designet til at modtage alle typer af organisk affald. Xergi har internationalt designet og opført biogasanlæg med en kapacitet svarende til mere end 80MWe.

Vi sikrer at vores omfattende

driftserfaringer fra store anlæg, overføres til små og mellemstore anlæg.

Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • Danmark • Phone +45 99 35 16 00

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2017

ENGINEERED TO WORK

PreMix

CC-Mix

Se mulighederne. ENGINEERED TO WORK

Optimer processen

NÅR DET GÆLDER OPTIMAL HØJERE YDELSE UDNYTTELSE AF DIT BIOGASANLÆG PÅ DIT BIOGASANLÆG

. Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

BioCrack® - elektrokinetisk disintegration CC-pumper Robuste excentersnekkepumper hvor Quickservice er vigtigt af dit biogasanlæg Højere gasudbytte, og lavere kræver det lavere rigtigeenergiforbrug udstyr. driftsomkostninger Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaverRotationspumper PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Op til 8% løsning mere biogas og opforskellige til 40% mindre energiforbrug Den økonomiske til mange pumpeopgaver RotaCut® Macerator på dine røreværker* Sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt RotaCut® Macerator DisRuptor - mekanisk disintegration S Øget gasudbytte, lavt energiforbrug og hurtig procesoptimering BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat) Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger

• •

• QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer • Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværke * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk Tilførsel til reaktor

Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Tilførsel af biomasse/ organisk materiale

Industry

Waste water

Biogas

Railway

Agriculture