Bioenergi marts 2016 by Vmarketing

w w w . b i o e n e r g i . d k

Nr. 2 - Marts 2016 - 10. årgang

■ Biogasproduktionen kan optimeres - side 7 ■ Nyt stort biogasanlæg indviet på Fyn - side 12 ■ Tredobling af biogasproduktionen indenfor rækkevidde - side 14 ■ Undgå metantab det betaler sig - side 17

Nr. 2 - Marts 2016 10. årgang - ISSN 1902-7907

Forsidefoto Med 20 år på bagen er Blaabjerg Biogas en af pionererne på produktion af biogas. Læs hele portrættet på side 22 i dette nummer. Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Bladudvalg John Pedersen næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg. Bruno Sander Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas. Kris Vetter ansvarshavende redaktør. Abonnement BioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 360.-/år.+ moms. Tryk og distribution PR Offset Annoncer Mailes til udgiver.

- er løsningen på udvaskning, øget biodiversitet, kulstof og miljø! I en nyligt udkommet rapport bestilt af Energistyrelsen fremgår det helt klart, at dyrkning af energipil har betydelige positive effekter både på reduktion i forhold til udvaskning af kvælstof samt på klimaregnskabet og miljøet. Vel at mærke uden man skal udtage fødevareproduktion af landbrugsarealet. Effekterne omfatter reduceret udledning af drivhusgasser, øget kulstofindhold i jorden, mindre behov for pesticider og reduceret kvælstofudvaskningen fra jordens rodzone. Piledyrkning kan også give mulighed for at fjerne tungmetaller fra forurenet jord. Desuden giver piledyrkning mulighed for større biodiversitet. Med andre ord er der intet etisk dilemma forbundet

med dyrkningen af energipil og masser af synergier. Regeringen afsatte i sit seneste udspil om klimaindsatsen frem mod 2020 1. mio. kr. til kortlægning af potentiale og barrierer ved dyrkning og afsætning af energipil. Resultatet er denne nyligt udgivne rapport. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med projektet ”Kortlægning af potentiale og barrierer ved energipil”. Projektet er udbudt af Energistyrelsen i april 2015, og opgaven er løst af et konsortium bestående af AgroTech, Aarhus Universitet, SEGES, Agrovi og NIRAS. Netop nu hvor landbrugspakken er vedtaget og yderligere miljøtiltag drøftes af de politiske partier, er det jo oplagt at kigge på alle

Se januar-nummeret på www.bioenergi.dk - følg os på facebook

år!

bioenergi.dk

biogasdk.dk biogasdk.dk

gas2move.dk

Vi sætter fokus på halm til biogas...

Etisk Råd pointerer i ”+ 10 MIO. TONS PLANEN” som omhandler muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse (udkom for år tilbage), at det ikke er etisk acceptabelt, hvis der er tale om afgrøder, der vil konkurrere med fødevareproduktion, eller hvis der er tale om at sætte en truet natur yderligere under pres, eller hvis det går ud over jordens langsigtede frugtbarhed (i form af fjernelse af kulstof i form af halm) da er øget produktion ikke svaret. Disse krav til bæredygtighed kan pil jo netop opfylde, da denne produktion kan gå hånd i hånd med kravet om biomasseproduktion til energi uden at belaste fødevareproduktionen og med hensyntagen til miljøet.

Tiden er oplagt til at tage pilens positive nyttevirkninger i brug og det bliver aldrig

Halmtema i maj nummeret

Se mere på bioenergi.dk 2

elementer, der kan spille ind til gavn for energiproduktionen og miljøet?

Begge rapporter har Århus Universitet, herunder ikke mindst professor og forsker Jørgen E. Olsen samt hans kollega seniorforsker Uffe Jørgensen, været involveret i. Jeg er egentlig blot en landmand, der arbejder med energipil i alle dets facetter og som både følger og deltager i arbejdet omkring denne afgrøde. Men jeg tillader mig alligevel at henvise til den dokumentation, der allerede findes, den nyligt udgivne rapport og bede om at man fokuserer på det værktøj energipilen er, i forhold til en positiv effekt på klima, miljø, energi med videre.

BioenergiMAGASINET fylder

kommentaren

Piledyrkning...

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

mere oplagt, at anvende denne energiafgrøde i kampen for et bedre miljø og en større energiproduktion på dansk jord. I dag eksporterer vi energipil, maskiner til renholdelse, beplantning og til at høste med til Ukraine, Polen, Tyskland og flere lande. Vi henter maskinerne i Italien og Brasilien, tager dem hjem til Nordjylland for så at udvikle på dem og sende dem afsted igen. Men det udstyr vil sælger til eksport kunne vi jo med fordel også sælge til piledyrkning i Danmark. Vi har gennem de sidste mange år desværre oplevet manglende politisk handling og indenfor fem år har vi oplevet ikke mindre end seks ændringer af rammevilkårene….det holder ikke! Det trods det faktum at forskerne hele tiden peger på pil som en meget væsentlig faktor til at reducere udvaskning af kvælstof og påvirke

Hvis vi øger arealet med pil i Danmark vil vi få en biomasseproduktion til energimæssige formål, der ikke belaster fødevareproduktionen og samtidig tager optimal hensyn til miljøet! klimaregnskabet positivt, men ikke mindst gavne miljøet! Piledyrkning er ikke sexet og smart som eksempelvis vindmøller.

Det er komplekst at dyrke pil, men det virker og nu har vi en rapport, der synliggør dette, vel at mærke bestilt af politikerne. Derfor håber vi på politisk handling nu, hvor rapporten

dokumenterer effekterne af dyrkningen af energipil. Rapporten kan læses på www.bioenergi.dk Tekst: Henrik Bach Nyvraa Bioenergy

Energy

Skal vi lave din miljørapport?

I EnviDan Energy er vi specialister i udarbejdelse af VVM- redegørelser, og skal I udvide jeres anlæg med mere end 100 ton biomasse per dag, kræver det en afklaring af eventualle påvikninger af miljøet. Vi kan hjælpe! Vi har senest hjulpet Kalundborg Bioenergi og vil du også vide mere om jeres VVM-redegørelse, så kontakt udviklingschef Kim Paamand på kip@envidanenergy.dk eller 21 71 52 16 www.envidanenergy.dk

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

1,25 milliarder til nye Energisektoren står midt i en transformation fra central til decentral energiproduktion. Udbredelsen af alternative energiformer, nye muligheder for mindre, decentrale systemer og øget konkurrence i sektoren sætter den

centrale styring fra de store kraftvarmeværker under pres. Men samtidig skabes nye videns- og teknologiske muligheder og et eksporterhverv indenfor energi i vækst.

Innovationsfondens mål er at støtte og medvirke til en økonomisk attraktiv transformation af energisektoren og understøtte en grøn omstilling. Innovationsfonden dækker hele værdikæden fra

forskning over udvikling til implementering. Sidste år præsenterede Innovationsfonden en overordnet strategi for fondens investeringer. Den bliver nu fulgt op af konkrete strategier for inve-

Bedre integration af gas i energisystemet Forskningsprojektet FutureGas vil sikre bedre integration af gas i Danmarks energiforsyning til gavn for klimaet DTU Management Engineering og 17 partnere fra både industri, universiteter og offentlige institutioner er med i projektet.

Gas er et effektivt og fleksibelt brændstof, der kan bruges som energikilde inden for flere områder og i større grad, end det er tilfældet i dag. Gevinsterne ved at gøre dette er store. Uanset hvilken type gas, der er tale om, udleder gas nemlig betydeligt mindre CO2 end andre fossile brændstoffer. Naturgas indeholder f.eks. blot halvdelen sammenlignet med olie, mens biogas kan have en negativ bruttoudledning. Derfor er gas allerede i dag

et miljøvenligt og fleksibelt alternativ til f.eks. kul og diesel. De vedvarende gastyper kan eksempelvis være baseret på organisk materiale fra landbrug eller på overskudsstrøm fra vindmøller. Så fordi produktion af vedvarende gastyper er blandt de mest lovende teknologier inden for produktion af vedvarende brændstof, og fordi vi allerede har et velfungerende gasnet, har gas et stort potentiale i forhold til at nedbringe dansk drivhusgasudledning også på længere sigt. Det kræver dog, at gas integreres bedre i energisystemet, og at det bliver attraktivt at bruge. Derfor kommer projektet FutureGas over de næste fire år til at analysere, hvordan vi bedst kan producere gas baseret på vedvarende energi, hvordan vi effektivt kan integrere gas i det samlede energisystem, samt hvorledes vi mest økonomisk kan distribuere og bruge gas til at opnå drivhusgasreduktioner her og nu. På den lidt længere bane kan gas lette overgangen fra

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

fossile brændstoffer til CO2neutrale. - Gas har langt hen ad vejen kørt sit eget løb. Vi har fire vigtige energibærere i vores energisystem: El, fjernvarme, transportbrændsler og gas. El har vi gjort meget ud af, og der er kommet en vis sammenhæng mellem el og fjernvarme. Men sammenhængen med gas og transportsektoren har altid været svag. Så at få de fire områder integreret vil give nogle gode synergieffekter i form af mere fleksibilitet i systemet, bedre udnyttelse af ressourcerne på økonomisk vis, og det vil frem for alt hjælpe os til at nå de langsigtede mål for uafhængighed af fossile brændstoffer i fremtiden, siger Poul Erik Morthorst, professor og afdelingsleder på DTU Management Engineering. Forskerne bag projektet angriber problemstillingen fra systemtekniske, økonomiske og miljøfaglige vinkler for på den måde at give direkte anvendelige anbefalinger og helhedsorienterede svar på: 1. Hvor gas kan anvendes med de største miljømæssige gevinster?

initiativer

Innovationsfonden investerer i 2016 1,25 mia. kr. i nye initiativer, som skaber vækst og arbejdspladser gennem viden...

steringer inden for fem områder (Energi, IKT, turisme, sundhed og miljø). Strategierne forsøger at forklare grundlaget for vores fremadrettede vurderingog investeringskriterier, og sætter samtidig en mere

langsigtet retning på fondens investeringer. Innovationsfonden ser klimamål og forsyningssikkerhed som globale drivere for transformationen i energisektoren, og det er et godt grundlag for innovation og

udvikling af nye teknologier og løsninger. Sektoren ændrer sig fra central til decentral energiproduktion, hvilket giver muligheder for nye videnbaserede virksomheder med kompetencer, som er for-

skellige fra større etablerede virksomheder. Efterfølgende er eksempler på igangsatte forskningsprojekter indenfor VE-området

2. Hvordan vi sikrer en effektiv og billig forsyning af gas, herunder grønne gasser? 3. Hvilke virkemidler der kan bidrage til at integrere gassen bedst muligt? En central del af projektet bliver videreudvikling af danske energisystemmodeller til at omfatte det samlede

gassystem, inklusive integration af grønne gasteknologier, lagring og klog brug af gas samt nationale og internationale transmissionsforbindelser. Men forskerne bag projektet vil også forske i udviklingen af det internationale gasmarked, samt i økonomisk regu-

lering af gas i EU. På denne måde sikres, at udviklingen i det danske gassystem tilgodeser de rammer, som det internationale gasmarked styres af. Det er et politisk mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Omstillingen vil under

alle omstændigheder koste penge, og partnerne bag projektet FutureGas forventer, at jo bedre gassen bliver integreret i energisystemet, desto billigere bliver omstillingen.

Kilde: Innovationsfonden. Tekst: Kris Vetter.

LJM BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.

LJM Mixere • Energieffektiv mixer

Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

• Specialdesignet propel, giver højere ydelse • Rådgivning på baggrund af mange års erfaring • Fleksible monteringsanordninger

Ring og få en snak med:

• Levering af komplette installationer

Torben Nielsen Salgskonsulent Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

BIOGAS

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

Innovationsfonden investerer i 2016 1,25 mia. kr. i nye initiativer, som skaber vækst og arbejdspladser gennem viden...

Biomasse skal forsyne os med brændstof Et stort anlagt samarbejde skal udvikle mere effektiv biomasse og samtidig sikre fødevareproduktionen. Hele verden skriger på den teknologi, siger en af forskerne bag. Arbejdspladser, vækst, bedre miljø og mindre forurening. Det er de store perspektiver i et nyt forskningsprojekt,

som samler nogle af Danmarks største virksomheder og stærkeste universiteter. Målet er at udvikle teknologi og biologi, så vi får brændstoffer til skibsfarten og biokemikalier. Projektet bygger på lovende danske teknologiske gennembrud inden for bl.a. 2. generations bioethanol. Deltagerne er Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, A.P. Møller - Maersk, Novozymes, Haldor Topsøe, MAN Diesel & Turbo samt DONG Energy. Innovationsfonden samler parterne og medfi-

nansierer halvdelen af budgettet på 112 mio. kr. over fem år. Leder af samarbejdet er professor Claus Felby fra Københavns Universitet: - I dag brænder vi det meste af biomassen af, og det er ikke altid den smarteste anvendelse. Biomasse er jo solenergi omdannet til kulstof – og det kulstof kan vi bruge til biokemikalier og bæredygtigt brændstof til skibe. I princippet kan vi bruge biomasse til alt, hvor vi i dag bruger olie, siger professor Claus Felby. Parterne skal arbejde med både biologi og teknologi i

krydsfeltet mellem biomasse, biobrændsel og kemikalier og den praktiske brug af dem i shipping og i industrien. Det er afgørende for samarbejdet, at øget brug af biomasse ikke fører til konkurrence med fødevarer, eller til at landbrugsarealet bliver større. Projektet har tidsforløb fra 2011-2016. Læs mere på www.innovationsfonden.dk, hvor du også kan se andre lignende projekter. Kilde: Innovationsfonden. Tekst: Kris Vetter.

- en del af

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS OG AAEN

GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S

BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

www.niras.dk

12-02-2016 13:09:47

Biogasproduktionen kan optimeres Det er muligt at optimere produktionen af biogas og dermed opnå gevinster for både klima og økonomi Det viser projektet ”Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark”, som Biogas Taskforce har gennemført. Som vi beskrev i sidste udgave af BioenergiMAGASINET har Energistyrelsens Biogas Taskforce i samarbejde med 16 biogasanlæg, Aarhus Universitet, PlanEnergi og AgroTech gennem to år undersøgt produktionen af biogas og ledt efter optimeringsmuligheder. Projektet viser, at der ikke er én rigtig måde at drive et biogasanlæg på, og de danske biogasanlæg er meget forskellige. Blandt de deltagende anlæg er mange drevet stabilt af dygtige driftsledere. Andre er nye anlæg, som er kommet godt fra start. Alligevel har projektet fundet en række udviklings- og optimeringsmuligheder, hvor klimagevinst og bedre økonomi går hånd i hånd.

Overordnede konklusioner: 1. Øget opholdstid og reaktorkapacitet. For flere anlæg er der et økonomisk potentiale i at øge reaktorkapaciteten og dermed biomassernes opholdstid i anlæg. På den måde opnås et højere gasudbytte, og når restgaspotentialet

minimeres, forøges biogasanlæggenes klimaeffekt og økonomi. 2. Dybstrøelse er bedre end majs. Nogle anlæg tilfører energiafgrøder for at øge gasudbyttet, men har man adgang til dybstrøelse kan det være langt bedre for både klima og økonomi. 3. Metantab fra fortanken. Nogle anlæg taber metan allerede i fortanken. Det er skidt for både klima og økonomi. Men i mange tilfælde kan produktionen reduceres eller metanen opsamles og nyttiggøres, f.eks. som brændstof til procesvarme. 4. Bedre gyllekvalitet og tørstofindhold. Der er økonomisk potentiale i at øge kvaliteten, dvs. tørstofindhold og friskhed af den leverede gylle. Slagtesvinegylle kan tabe 10 – 40 % af gaspotentialet, hvis den ligger 20 dage i stalden. Øget fokus på at få tilført specielt svinegylle hurtigt til biogasanlægget kan øge gyllens værdi og biogasanlæggets økonomi.

1. Fagrapport:

”Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark”. Rapporten dokumenterer

Vi sætter fokus på forbehandling af til biogas...

Biogas Task Force med Bodil Harder i spidsen har igangsat mange gode projekter til at belyse udviklingen af biogas samt kommet med forslag til effektiviseringer og nye tiltag som kan fremme en fortsat ekspansiv udvikling. Desværre er task forcen nedlagt med udgangen af 2015. praktiske driftserfaringer og forbehandlingsteknikker ved brug af dybstrøelse og halm i anlæggene. Desuden beskrives restgaspotentialer og tekniske optimeringsmuligheder på anlæggene. ”Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark”. Rapporten beskriver nøgletal, driftsøkonomi og økonomiske effektiviseringsmuligheder på anlæggene.

duktion og viser vejen mod en fremtidig biogasproduktion baseret på restprodukter med en sund økonomi og et optimalt klimaregnskab. Forfattere Fagrapport: Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi og Henrik B. Møller, Aarhus Universitet. Forfatter Økonomirapport: Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech. Projektets resultater formidles i de to rapporter, som nu ligger på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk

Rapporterne giver et opdateret overblik over ”state of the art” for dansk biogaspro-

Kilde: Bodil Harder, Energistyrelsen. Tekst: Kris Vetter.

2. Økonomirapport:

Foto: www.lemvigbiogas.com

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

Annoncetillæg i maj nummeret: Potentialet for halm til biogas Spotlight på danske erfaringer Præsentere eksisterende teknologier.

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

Læs mere på www.bioenergi.dk BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

Organisk affald en værdifuld ressource til biogasproduktion Denne mængde affald udgør en vigtig ressource, lyder det i Det Nationale Bioøkonomipanels syv nye anbefalinger til regeringen. Fremover kan vi få langt mere ud af det organiske affald - men der er behov for at igangsætte en række tiltag for at udløse potentialerne, lyder det fra Det Nationale Bioøkonomipanel. I dag er der allerede erfaringer i Danmark med at bruge organisk affald til biogasproduktion fremfor at forbrænde det. Fordelene herved er mange, f.eks at det giver energi, at biogas kan bruges som transportbrændstof og at den afgassede biomasse kan bruges til jordforbedring. Potentialet ved biogasproduktion er stort og der er også potentiale i at udnytte omdannelsen af organisk affald til en lang række produkter. Denne pointe slår Det Nationale Bioøkonomipanel fast med deres nyeste anbefalinger.

Billig og næringsfyldt ressource Ud fra ovenstående betragtninger om potentialet, vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, at forbrænding ikke er den mest

hensigtsmæssige anvendelse i forhold til hverken miljø, klimapåvirkning, jobs eller økonomi. I stedet er der potentialer for at øge nytteværdien af det organiske affald. Det organiske affald består af en stor mængde næringsstoffer, der kan anvendes langt bedre end det generelt gøres i dag. I det organiske affald findes f.eks. både fosfor, kalium og kvælstof, og det er derfor vigtigt, at vi på sigt får det organiske affald ud af forbrændingsanlæggene og bruger det mere intelligent. F.eks. kan fosfor og kalium anvendes som gødning og der med bidrage til at begrænse importen af gødningsstoffer.

Fremtidens affald skal ikke bare forbrændes Som det fremgår af figuren nedenfor, er håndteringen af organisk affald fra husholdning er og servicesektoren i dag primært koncentreret omkring forbrænding, hvor affaldets energiindhold udnyttes til el og varmeproduktion. Næste skridt mod en bedre udnyttelse af potentialet i det organiske affald er at lave biogas fra organisk affald frem for at forbrænde

det. Der er allerede erfaringer i Danmark med at bruge organisk affald til biogasproduktion, ofte sammen med andre affaldsstrømme som f.eks. gylle. Fordelen ved biogas frem for forbrænding er mange: Biogas som energikilde kan lagres, hvilket er vigtigt i fremtidens elsystem med stigende mængder af fluktuerende energi fra vind og sol. Som biogas kan energien fra det organiske affald endvidere udnyttes til transportbrændstof. Restproduktet fra biogasproduktionen digestatet (som indeholder næringsstoffer) kan bruges til jordforbedring muligvis kombineret med, at en eventuel miljøforurenende restfraktion forbrændes. For at udnytte den værdi der findes i affaldsressourcen, er vi afhængige af næste generations teknologier, der bygger på at kombinere flere teknologier til produktion af forskellige produkter, f.eks. biomaterialer, biokemikalier, jordforbedring og energistrømme. Her er det ikke kun affaldets energiindhold, der udnyttes, men også næringsværdien og de organiske strukturer. Flere af affaldets komponenter kan på den måde

I Danmark produceres der årligt godt 700.000 tons organisk affald fra husholdninger og servicesektoren separeres og udnyttes til nye produkter: Organiske syrer (kan omdannes til bioplastik og kemiske byggeklodser til erstatning for fossilt producerede produkter); og fedtstoffer, sukre og næringssalte kan bruges hver for sig til nye typer produkter. Alternativt kan affaldet også behandles med fysiske og (hydro)termiske processer; eller omdannes til substrat for mikroorganismer, der producerer byggeklodser til bioplastik eller biokemikalier. Disse nye teknologier findes allerede i pilotskala flere steder i Europa og USA. - Det er vigtigt, at der i Danmark skabes de rette rammer for forskning og test af de muligheder, der ligger i at genanvende vores organiske affald. Affaldet kan og bør bruges til meget mere end forbrænding, hvor det kun er energiindholdet, der udnyttes. Organisk affald kan f.eks. bruges som råvare til mikrobiel produktion af bio-kemikalier eller bioplast, siger professor Lene Lange fra DTU, der er medlem af bioøkonomipanelet. En stor del af affaldet genanvendes allerede i dag. Det Nationale Bioøkonomipanel ønsker dog, at det organiske affald i endnu højere grad genanvendes frem for at blive brændt af. Vi skal tilpasse affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark, så vi ikke har en unødvendig overkapacitet. Forbrænding af organisk affald er ikke den mest hensigtsmæssige anvendelse af disse ressourcer. - Vi skal opbygge systemer, der sikrer, at vi genanvender de værdifulde næringsstoffer

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

i det organiske affald såsom fosfor, kalium og kvælstof, siger direktør Susanne Herfelt fra Danmarks Naturfredningsforening, der er medlem af bioøkonomipanelet. For i højere grad at frigøre det organiske affald til højere værdianvendelse anbefaler Det Nationale Bioøkonomipanel en reorganisering af affaldssektoren. - Der skal sikres en bredere adgang til det organiske affald i kommunerne. Kommunerne skal udbyde behandlingen af affaldet, så vi øger mulighederne for at bruge nye behandlingsmetoder og teknologier. Det kan hjælpe

til at få mere værdi ud af det organiske affald, siger chefkonsulent Michael Persson, DI, der er medlem af bioøkonomipanelet. Miljø- og Fødevareministeriet vil i samarbejde med de relevante parter se nærmere på de nye anbefalinger.

EU sigter efter 65 % genanvendelse Med EU kommissionens udspil om cirkulær økonomi, må det forventes, at mange EU-lande skal finde på løsninger, der bedre udnytter den ressource, det organiske affald udgør. Hvis lande i EU

skal nå 65 % genanvendelse, kræver det, at det organiske affald i højere grad genanvendes. Her kan Danmark være med til at vise løsninger. Det Nationale Bioøkonomipanel ser derfor et potentiale for øget teknologi eksport og jobskabelse ved udvikling af eksporterbare affaldsløsninger og potentielle eksportindtægter, hvis vi agerer hurtigt og bliver blandt de teknologiførende spillere på europæisk og verdensplan. Opgradering af affald til nye produkter der substituerer fossilt baserede produkter, er en global efterspurgt teknologi.





Mængder og logistik Der blev i 2014 produceret 740.000 tons organisk affald (madaffald) i Danmark fra husholdninger og servicesektoren. Af dette organiske affald er de 513.000 tons produceret af husholdningerne og 226.000 tons produceret af servicesektoren. Medtages der papir og papemballage i dette organiske affald produceres der yderligere 112.000 tons, således den samlede



    

   

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

affaldsfraktion er på 852.000 tons. I serviceindustrien er flere detailkæder allerede i gangmed at fremme en øget udsortering af deres organiske affald, og en række supermarkeder udsorterer allerede deres organiske affald, som slutbehandles ved bioforgasning.

Panelets anbefalinger til en bedre udnyttelse af organisk affald For at opnå mere ressourceeffektive og cirkulære værdikæder baseret på organisk affald fra husholdninger og servicesektor anbefaler Det Nationale Bioøkonomipanel, at: 1. Regeringen og kommunerne fastlægger rammer for den fremtidige planlægning og de fremtidige investeringer på affaldsområdet, der kan fremme muligheden for indfasning af nye ressourceeffektive, miljø- og klimafremmende teknologier.

2. Der gennemføres en revision af lovgivningen, der sikrer, at der er adgang til organisk affald. Dette vil forudsætte en reorganisering af affaldssektoren for så vidt angår det organiske husholdningsaffald, så kommunerne udbyder behandlingen af affaldet. Det vil fremme innovation og udvikling af nye behandlingsmetoder, hvis der i forbindelse med kommunernes udbud på affaldsområdet indføres højere krav til behandlingskvalitet (at der anvendes metoder, der opgraderer større dele af affaldet til stadigt højere værdioptimeret anvendelse) og genanvendelse af det organiske affald. I den forbindelse bør der arbejdes for, at sorteringsteknologierne understøtter den mest optimale anvendelse af ressourcen. 3. Kommunernes indsatser i forhold til at sikre, at den organiske ressource i husholdningernes affald går mod et højere genanvendelsesmål end forbrænding, bør

Halm i alle kvaliteter leveres

Levering i hele landet. Vi har 30 års erfaring med halm til energi.

Tlf.: 20 19 77 52 · www.halm80.dk

moniteres på årlig basis frem til 2022. Som det er i dag, er det kun besluttet at udføre en evaluering i 2016. 4. Der skabes bedre rammer for forskning, test og markedsskabelse til udvikling af bæredygtige bionedbrydelige eller biobaserede produkter, når de både i deres produktion og ”end-of-life” understøtter en cirkulær økonomi-tankegang (ikke blot forskning i at skille biomassen i dens enkelte komponenter). Dette kan for eksempel være produktion af biobaseret bioplastik til engangsmateriale (f.eks. til emballage til fødevarer), der kan udskifte fossilt baseret plastik. Råvaren til bioplast kan rent faktisk være organisk affald –og dermed være et godt eksempel på cirkulær bioøkonomi. Der bør i øvrigt ske øget tværvidenskabelig forskning, hvor også samfundsvidenskaberne inddrages til at pege på løsninger til at udvikle den cirkulære bioøkonomi. 5. For at fremme en optimeret og bæredygtig anvendelse af det organiske affald, sker en fokuseret indsats, der understøttes af forskningsmidler og teknologistøtteordninger. Formålet er at styrke generering af ny viden og udvikling af nye teknologiske løsninger, i første omgang via etablering og udvikling af pilotanlæg til nye teknologier og til opbygning af nye demonstrationsanlæg. 6. At regeringen i de kommende forhandlinger om EU’s pakke om cirkulær økonomi arbejder for klare målsætninger om optimeret genanvendelse af det organiske affald. Dette bør afspejle sig både i mål om høj genanvendelsesprocent og skabe incitamenter til højværdi anvendelse af det organiske affald. 7. Danmark skal sikre, at affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark over en årrække tilpasses de aktuelle og fremtidige behov. Det

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

vil kræve såvel reguleringsmæssige som planlægningsmæssige tiltag, så kapacitet planlægges ud fra den reelle affaldsmængde til forbrænding. Udtjent kapacitet skal lukkes ned, og vi skal sikre os, at den fremtidige kapacitet er miljømæssig forsvarlig. Ud over det organiske affald fra husholdningsaffald og fra servicesektoren er der et stort og kun delvist udnyttet potentiale i den organiske ressource, der er i de agroindustrielle side og affaldsstrømme. Panelet anbefaler, at der ved anden lejlighed i samarbejde med relevante industrier (f.eks. mejeri, bryg, mølleri, slagteri, ingrediens-, og biotek-sektoren) ses nærmere på potentialerne for opgradering til f.eks. funktionelle materialer og fødevareingredienser, der muligvis kan give større værdi (både økonomisk, miljømæssigt og i forhold tiljobskabelse i landdistrikterne). Her vil det bl.a. være relevant at få belyst behovene for ændrede rammevilkår (herunder også ift. Uddannelsesbehov).

Om Det Nationale Bioøkonomipanel Regeringen har valgt at samle indsatsen om bioøkonomi i Det Nationale Bioøkonomipanel. Førende virksomheder, forskere og organisationer skal byde ind med konkrete ideer og rådgivning til regeringen, der kan gøre Danmark til et vækstcenter inden for bioøkonomi. Det Nationale Bioøkonomipanel består af ledende virksomheder og forskere, NGO’ere samt centrale organisationer og myndigheder, der rådgiver regeringen omkring udviklingen mod et mere bæredygtigt biobaseret samfund. Læs om panelets anbefalinger med mere på www.naturerhverv.dk Kilde: Natur og Erhvervsstyrelsen. Tekst: Kris Vetter.

Ny biogasforretning medvirkende til positivt resultat Markant forøgelse af omsætningen i Nature Energy koncernen resulterer i et positivt resultat for 2015, dette flerdobler sidste års resultat En vellykket effektivisering af drifts- og anlægsudgifter i forbindelse med selskabets nye biogasforretning og optimeringen af risiko- og omkostningsstyring igangsat i fjor har sammen med et forsat skarpt kundefokus båret frugt, herunder en nettokundetilgang på 9 procent. Det sker på trods af et 2015, som var varmere, hvor for-

bruget var lavere, og hvor gassen var billigere. De klimatiske og prismæssige forhold i 2015 kan aflæses af årets omsætning i Nature Energy koncernen, der faldt med 72,8 mio. kr. Alligevel er det lykkedes Nature Energy at hæve resultatet substantielt. Resultatet for 2015 viser et

overskud på 46,0 mio. kr. efter skat, og det er således en flerdobling af sidste års resultat efter skat, der lød på 12,4 mio. kr. Samlet set er dækningsbidraget forbedret også i 2015. Det sker på trods af de på europæisk plan generelt lave gaspriser og klimatiske forhold, der overalt betød lavere afsætning og for Nature Energy et fald i omsætningen på 72,8 mio. kr. Den fortsatte effektivisering af drifts- og anlægsudgifter i

forbindelse med selskabets nyopførte biogasanlæg, en optimeringen af risikostyringen i koncernens gashandler samt et skarpt fokus på omkostningsniveauet har haft indflydelse på årets positive resultat. Samtidig har forsyningspligtbevillingen, som Nature Energy vandt ved udbud i foråret 2013 medvirket til den fortsatte stabile kundetilgang. Kilde: Nature Energy. Tekst: Kris Vetter.

Leverandør af biogasanlæg brager igennem i 2015 Omsætningen hos Xergi steg med hele 32 procent Xergi forøgede i 2015 omsætningen med 32% til 411 mio. kr. mod 311 mio. kr. i 2014. Samtidigt lykkedes det Xergi at realisere et stærkt positivt resultat, hvoraf en andel på 9 mio. kr. indregnes i Schouw & Co. koncernens regnskab under resultat efter skat fra associerede virksom-

ROADSHOWET

heder og joint ventures. Xergi forventer i 2016 at færdiggøre forhandlinger af ordrer på biogasprojekter i flere lande, men tidspunktet for projekternes realisering vil blandt andet afhænge af myndighedsbehandling og finansieringstilsagn. På den baggrund forventer Xergi i 2016 at realisere et højt akti-

vitetsniveau, men dog med et lavere resultat end i 2015. I 2015/2016 afleverede Xergi tre store biogasanlæg i Danmark, hvor gassen opgraderes og leveres til det danske naturgasnet. I det forløbne år har Xergi endvidere bygget to biogasanlæg i Frankrig, hvoraf det ene aktuelt er Frankrigs største, to biogasanlæg i Storbritannien, til

henholdsvis organisk affald og energiafgrøder, samt et biogasanlæg i Sverige, hvor kildesorteret husholdningsaffald omdannes til gas, der opgraderes til metan og anvendes i transportbranchen. Schouw & Co. har i dag sammen med Hedeselskabet et fifty/fifty-ejerskab af Xergi. Kilde: Xergi. Tekst: Kris Vetter.

BIOGAS TIL TRANSPORT

9. maj 2016

Der er kick-off på en hel række roadshow rundt i Danmark på HI-Park i Herning.

Udstillere:

Officiel åbning ved Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Kom se og hør om muligheder og teknologi og "spark dæk" på de udstillede køretøjer... Hvis du har kørekort med, kan du sågar prøve en gaslastbil. grammet mere om pro as2move.dk Gratis deltagelse ved tilmelding på www.gas2move.dk Læs meget .g w w e på w og udstillern Arrangører:

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

Bay Naturgas

Nyt stort biogasanlæg indviet på Nordfyn Fredag 29. januar 2016 kunne Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt officielt indvie Nature Energys nye biogasanlæg nær Bogense Hele produktionen på ca. 10 mio. kubikmeter biogas ledes ud i naturgasnettet og kan forsyne flere end 6.000 husstande med CO2-neutral varme. Det avancerede biogasanlæg er ét af de fire anlæg i Jylland og på Fyn, som Nature Energy opfører.

Lokale landmænd står bag Byggeriet er et samarbejde mellem Nature Energy og lokale landmænd.

Hele 34 landbrug får effektivt omdannet deres gylle til energi og gødning. Biogasanlægget er Nature Energys første på Fyn, og det producerer årligt ca. 10 millioner kubikmeter biogas, som er renset for vand, svovl og CO2. Biogassen ledes ind i naturgasnettet og erstatter en tilsvarende mængde fossil naturgas. Det nordfynske anlæg vil

sammen med Nature Energys tre øvrige topmoderne anlæg i Jylland og på Fyn fra slutningen af 2016 producere ca. 45 millioner kubikmeter biogas, hvad der svarer til opvarmningen af 30.000 danske parcelhuse. Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er begejstret for den nye generation af biogasanlæg, som kan "levere" på både lokale arbejdspladser, landbrugsproduktion, CO2-neutral energi og forsyningssikkerhed.

Værdien af biogasanlægget er ca. 170 mio. kr. og er leveret af Xergi, der ejer 10 % af anlægget.

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

12XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

- Hele verden tog til klimatopmøde i Paris for at skabe bedre betingelser for klimaet. Det lykkedes jo ganske godt. Derfor er det dejligt at se, at vi i Danmark virkelig rykker på området vedvarende energi, sagde ministeren. - Nature Energys nye biogasanlæg på Nordfyn er nu en realitet, der både forbedrer

Der er store perspektiver i at udnytte biogas, især når den på sigt kan klare sig på rene markedsvilkår, sagde Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt ved indvielsen af biogasanlægget på Nordfyn.

FAKTA OM ANLÆGGET • Fælleseje mellem Nature Energy, den landmandsejede leverandørforening Nordfyns Biogas A.m.b.a. (34 andelshavere) og Xergi • Værdi ca. 170 mio. kr. og leveret af Xergi, der ejer 10 % af anlægget • En af de største investeringer på Nordfyn • Har modtaget anlægsstøtte på ca. 29,7 mio. kr. fra statens biogaspulje • Kan årligt aftage og behandle ca. 300.000 ton biomasse

klimaet og landmændenes økonomi. Der er store perspektiver i at udnytte biogas, især når den på sigt kan klare sig på rene markedsvilkår. Anlægget i Bogense viser i praksis, hvad Paris gik ud på. Der er grund til at være stolt af alle de involverede på Nordfyn, sagde ministeren. Administrerende direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund, er meget tilfreds med forløbet op til indvielsen. - Vi har sat os for at effektivisere og modernisere udbygningen af dansk biogas. Det nordfynske anlæg ønskede vi at være færdige med ved årsskiftet. Det blev vi, så nu er vi et skridt videre i den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning, hvor gas har en rolle at spille ligesom sol og vindenergi, sagde direktøren fra Nature Energy.

Mange af bilerne i Nature Energys vognpark kører allerede på biogas.

- Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med leverandøren af anlægget, Xergi, og landmændene i Nordfyns Biogas, som nu ser resultaterne af det arbejde, som begyndte for mere end 15 år siden. Biogas er cirkulær økonomi, hvor hele cirklen ligger i det positive felt på regnearket. Det er godt for miljøet, og det er godt for dansk økonomi. Jeg glæder mig til senere på året at åbne Nature Energys næste anlæg, som ligger på Midtfyn, pointerede Ole Hvelplund. Biogasanlægget ved Bogense er ét af verdens mest avancerede, koster omkring 170 millioner kroner og er bygget af det danske firma, Xergi. Kilde: Nature Energy. Tekst: Kris Vetter.

• 75% af denne er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører, tilknyttet Nordfyns Biogas • Den øvrige biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk affald fra industrien og energiafgrøder. • Al biogas fra anlægget opgraderes, dvs. renses for CO2, vand og svovl, så den får samme kvalitet som naturgas men altså ikke indeholder CO2 • Samlet vil anlægget årligt producere 10 mio. kubikmeter opgraderet biogas • Gassen sælges via Nature Energy under navnet BioGas • Gassen kan dække varmebehovet hos ca. 6.000 husstande • Der bruges ca. 16 mio. m3 gas årligt i Nordfyns Kommune. En stor del af kommunens bygninger er således også gasfyrede – ved køb af grønne certifikater kan kommunen reelt sikre, at den grønne energi bruges helt lokalt og støtter op om kommunens klimastrategi • Anlægget beskæftiger 3 tekniske medarbejdere samt 6 fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene • De ansatte er fortrinsvist fra lokalområdet • Anlægget er det første i drift af Nature Energys 2 fynske anlæg. Det andet fynske anlæg ligger på Midtfyn. Dette anlæg indvies i foråret 2016 • Selskabet driver desuden 2 anlæg i hhv. Nord- og Midtjylland med en samlet produktion for de 4 anlæg på ca. 45 mio. m3. Det gør Nature Energy til Danmarks største biogasproducent

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

03/02/16 15.24

Tredobling af biogasproduktionen? Formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg Aksel Buchholt kunne på årets generalforsamlinger konstatere, at det går godt i branchen. Vi bringer her et fyldigt uddrag af årets formandsberetning på Generalforsamlingen For Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas. Det har været trange tider og vi har længe stået i stampe, men nu er der grund til at glæde sig over udviklingen i biogasbranchen. Der er gang i en kraftig udbygning med nye anlæg og udvidelser på eksisterende anlæg, samtidig med at indtjeningsmulighederne er forbedret. Det er nu vi skal give den gas i forhold til at tilpasse os de fremtidige muligheder og udfordringer, sagde Aksel Buchholt i sin beretnings aflæggelse på årets generalforsamlinger i de to foreninger. Aksel Buchholt konstaterede, at der er grund til at

glæde sig over, at det går godt i biogasbranchen med mulighed for en god indtjening samtidig med, at der sker en kraftig udbygning gennem udvidelser af eksisterende anlæg og etablering af nye. Der er udsigt til en fordobling eller tredobling af produktionen. Biogas er dermed en betydende spiller i det danske energisystem og i den grønne omstilling.

Investorerne har fået øje på biogasbranchen Biogas er blevet så interessant i den grønne omstilling, at det tiltrækker investorer, ikke mindst fra energisektoren. Det er rigtig godt og specielt dejligt, at de nye aktører

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris. • Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark. • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling. • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas. • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

støtter op i de fælles rækker. Vi må også gøre os klart, at vi nok ikke får bedre rammebetingelser i biogasbranchen, end vi har nu. Så det er nu, vi i de enkelte anlæg skal give den gas i forhold til at tilpasse os de fremtidige muligheder og udfordringer.

grund af de stigende udgifter over PSO-ordningen eller via finansloven. Der er derfor behov for en styrket indsats i forhold til at formidle budskaberne om, at biogas leverer løsninger på en lang række samfundsudfordringer og i forhold til at sikre den nødvendige interessevaretagelse overfor det politiske system, embedsværk med videre. De to biogasforeninger

“Det er nu vi skal give den gas, så vi tilpasser os fremtidige muligheder og udfordringer„ sagde Aksel Buchholt i sine beretninger Det handler også om, at vi skal tilpasse os til den nye situation, hvor vi bliver flere anlæg i Danmark. Her skal vi igen huske at glæde os over, at vi bliver en mere betydende spiller i Danmark og ikke længere bare er ”lillebror.”. Nu er biogas en væsentlig del af det danske energisystem. Og vi leverer samtidig løsninger på en række andre samfundsmæssige udfordringer: • Reduktion af udslip af drivhusgasser • Reduktion i landbrugets miljøpåvirkning • Recirkulering af næringsstoffer og kulstof fra affaldssektoren • Stort bidrag til omstilling til et fossilfrit samfund • Vi kan levere stabiliteten i energisystemet • Og så leverer vi arbejdspladser Der er imidlertid grund til at tilpasse sig de fremtidige muligheder og udfordringer, herunder at biogassektoren med den stigende produktion kommer under pres på

(Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg) har tilsammen et sekretariat bemandet med en halvtidsstilling, hvorimod vindmøllebranchen har 30 – 40 ansatte.

Plusser og minusser Det er glædeligt, at EU umiddelbart før jul endelig har godkendt de tre sidste støtteordninger fra energiforliget til proces, direkte anvendelse til transport og til varmeproduktion. Derimod blev der udtrykt ærgrelse over, at det ikke er lykkedes at forlænge Biogas Taskforce, som dermed udløb fra nytår. Det er vigtigt, at alle anlæg og ikke mindst bestyrelserne er opmærksomme på de udfordringer man står overfor. Det er der sat fokus på, på formandsmødet i oktober. En af udfordringerne er i forhold til det fremtidige råvaregrundlag, hvor der er konkurrence om industriaffaldet, men store muligheder i f.eks. dybstrøelse og halm. Netop fokusområder i de projekter, der er iværksat i

Tegn en annonce i halmtemaet i maj nummeret

Læs mere på www.bioenergi.dk

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

samarbejde mellem branchen og Biogas Taskforce. Det er vigtigt for den offentlige støtte og opbakning at fastholde den danske model med begrænset anvendelse af energiafgrøder. Det samme gælder i forhold til at minimere metanudslippet fra anlæggene, hvilket også har stor betydning for anlæggenes økonomi. Derfor bliver der arbejdet med en model for det kommende frivillige måleprogram. Ressourcestrategien giver også muligheder i form af kildesorteret organisk dagrenovation, men her giver Mejeribrugets Brancheaftale store udfordringer, som der skal arbejdes på at løse ad forskellige kanaler. Der er ligeledes fortsat en opgave i at få justeret varmeforsyningsloven. Støtten til elproduktionen fra biogas finansieres stadig via PSO’en (PSOén opfattes som hovedregel som støtte til produktion af vedvarende energi, støtte til drift af decentrale værker samt forskning i miljøvenlig

energiproduktion og er en afgift forbrugerne betaler via elregningen). Men en række erhvervsorganisationer har sat alt ind på at få fjernet PSO’en, så fremtiden er usikker på dette område.

Ny samlet forening? Vi skal fortsat være i stand til at fortælle de gode historier om biogassens bidrag til løsning af de store samfundsudfordringer og det kræver en stor indsats. Og her må vi erkende, at vi ikke har det store skyts. Sammenligner vi med de store sekretariater, der er i Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Vindmølleindustrien, Vindmølleforeningen og så videre, så er vores organisation for lille. Vi har simpelthen ikke manpower nok til at varetage branchens interesser og øve den påvirkning og det lobbyarbejde, der kræves. Bestyrelsen har drøftet mulighederne og der er enighed om at tiden er moden til, at samle kræfterne i de to

Tidligere formand for Vester Hjermitslev biogas Edmund Jensen fik overrakt årets ildsjæl pris for sit utrættelige arbejde med biogas gennem årene af formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg Aksel Buchholt. foreninger Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg. Samtidig kan vi konstatere, at der er en række aktører, som er villige til at yde mere til fælleskabet for at den samlede forening kan stå stærkt, så det tegner godt. Et fælles udvalg skal her i marts analysere fordele

og ulemper ved en fælles forening. Det er helt afgørende, at vi har en tilstrækkelig styrke til at varetage biogassens interesser. Ikke kun i forhold til de økonomiske rammevilkår. Men også i forhold til alle de mange love, bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer, der berører os.

Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage

2016

3.-4. maj 2016 • Hotel Legoland • Billund

KOM OG HØR OM • • • • • • •

Grøn omstilling/biogas Installationer/vvs Kraftvarme og industri Energibesparelser Transportsektoren Gastransmission Gasmåling

og fire fælles indlæg - bl.a.: ”Project Future Gas”, Poul Erik Morthorst, DTU Management Engineering ”En ny national strategi for udnyttelse af Nordsøen”, Peter Helmer Steen, Nordsøfonden

Se programmet og tilmeld dig på www.gasenergi.dk

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

etabæg.

ælles

Nm³

o. kr.

o. kr. . kr.

biogas i Danmark, sagde direktøren. - Min holdning er at sekretariatet vil være bemandet med optimalt 3-4 personer, således alle arbejdsopgaver kan varetages professionelt og seriøst, pointerede han.

Vi skal være innovative Vi har gang i en stor udbygning nu. Energistyrelsen forventer produktionen i 2020 vil være tredoblet i forhold Som ansvarlig minister er det til 2012. meget at vigtigt at garantere Den udbygning vi har set over for jer, at tilsagn om og hidtil har langt overvejende opnået støtte til biogas ikke været båret af anlægstilskudbliver "rullet tilbage", når vi MR-station skal forhandle omHjørring ændringer Hjørringdet fra Grøn Vækst. muligheHMN - 50 bar af PSO afgiften, sagde Lars Chr. Der kan være nye naturgasledning der fra EU's investeringsplaLilleholt ner, men det er ikke afgjort Det kræver en enorm indsats endnu. og vi kan ikke satse på, at vi Der hvor der sker en kraftig kan blive ved med at klare aktivitet lige nu, er imidlertid det på halv tid. på gårdbiogasområdet, hvor I den efterfølgende debat der har været mulighed for Ilbro omkring sammenlægningen at få energisparemidler frem Biogasledning Hæstrup af de to foreninger var der til nytåret 2015-2016. opbakning fra blandt andet Ovenstående udbygning og Nature Energy ved Udvikprofessionalisering fordrer lingsdirektør Hans Duus som dygtige medarbejdere og blandt andet sagde: LBT-Agro bestyrelser! Opgraderingsanlæg Det fremtidige råvaregrund- Fra vores side skal vi helt lag skal sikres så gasproHæstrup Mølleby klart opruste på sekretariatsduktionen kan fastholdes og funktionen og samle kræfter- udvides. ne i en forening, således vi i Her spiller nye teknologiske fællesskab Harken kan påvirkeRønnovgård det Biogaslandvindinger meget for udOpgraderingsanlæg Oversigt Hjørring projektet politiske organ og fremme viklingsmulighederne. og styrke indsatsen for Blandt andet på halmområ-

mgenæg har nap om-

BIOENERGI

ren-

det nåede Biogastaskforce at igangsætte et storstilet afprøvningsforsøg med forbehandling af halm (mekanisk, ensilering, kompostering mv.) (læs mere her i bladet om de nyligt offentliggjorte rapporter, ligesom der i maj udgaven af bioenergiMAGASINET vil være et tillæg, der beskriver de forskellige forbehandlingsmuligheder som findes på markedet).

Ministeren kom forbi Klima og Energiminister aflagde, trods en travl kalender, Brancheforeningen for Biogas besøg for at høre om de udfordringer biogasbranchen står over for. Ministeren roste biogasbranchen for de mange udvidelser og nyopførsler af biogasanlæg. - Der er store perspektiver for biogas i forbindelse med den grønne omstilling. Biogas løser jo en hel række af de miljøudfordringer som landbruget og samfundet står over for, sagde ministeren. Han kom ind på halm som en oplagt råvare til produktion af biogas, ligesom andre biomasser skal i spil. Ministeren roste også biogasbranchen for at lytte til Energistyrelsen og politikerne blandt andet i forbindelse med metanudslip og anvendelse af et minimum af energiafgrøder. - Branchen har taget det alvorligt og arbejder for at forbedre og minimere udslip. Det vidner om ansvarlighed og dedikation fra biogasanlæggenes side, sagde ministeren. Målet for regeringen er på sigt, at skabe en biogas-

branche som kan eksistere uafhængigt af tilskud og på markedsvilkår, men den gordiske knude er som altid at finde den nødvendige finansiering til at ændre samfundet fra et fossilt baseret samfund til et samfund hvor vedvarende energi er det bærende element. De første dele af den længe ventede analyse af danske energiafgifter, som har været på vej siden 2013, kommer indenfor måneder og forventelig 1. april 2016 ifølge ministeren. Analyserne har til formål at give et samlet overblik over energiafgifter og støtteordninger til vedvarende energi i Danmark og dermed lægge fundamentet for en ændring og omlægning. - Nu skal vi have biogas på naturgasnettet samtidig med at vi skal udnytte Danmark som et foregangsland og udstillingsvindue som andre lande kan spejle sig i og så andre lande kan rejse hertil og med selvsyn se hvordan vi gør. Vi har en "eksportvare" her som kan skabe arbejdspladser og valuta til landet, som vi ikke må forpasse, sagde Lars Chr. Lilleholt. Han opfordrede samtidig landbruget og biogasbranchen til at fortælle den "gode historie" til omverdenen om hvorledes biogas kan løse samfunds og miljøproblemer. Biogas og landbrug går hånd i hånd og disse tider har landbruget brug for positiv omtale, det kan biogassen være med til.

Portræt af biogasanlæg Vi har i mange, mange år delt oplysninger om produk-

g ere ing

led s inveette

• • • •

Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

MN v. mose.

Et flot fremmøde til årets generalforsamling og efterfølgende temadag i Brancheforeningen for Biogas vidner om øget faglig og kommerciel interesse for biogas

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

tionen i de enkelte anlæg. De sidste mange år i BioenergiMAGASINET. Tiden er løbet fra det og færre og færre anlæg melder oplysninger ind, hvorfor dette samarbejde ophører. Herefter vil vi tage udgangspunkt i et konkret biogasanlæg, beskrive dette faktuelt og fokusere på udfordringer og ikke mindst udviklingsmuligheder. Benchmarking er vigtig og anlæggene kan lære meget af hinanden og ved at kunne spejle sig i hinandens udfordringer. Så meld jer gerne på banen og Kris Vetter vil kontakte jer for en artikel…! Afslutningsvis blev det understreget, at der nu er et godt samarbejde med Landbrug og Fødevarer på Axelborg, hvor det efter lang tids kamp er opnået en énstrenget sagsbehandling. Til sidst udtrykte bestyrelsen glæde over den store opbakning og ønske om at man stod sammen i branchen. Tekst: Kris Vetter. Foto: Bruno Sander.

Undgå methantab… det betaler sig Som et nyt pilotprojekt startet i 2015, er målet at få synliggjort methantabet ved biogasproduktion. Biogas Taskforce, Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg har igangsat et pilotprojekt med henblik på at udvikle et frivilligt måleprogram for metanudledning fra biogasanlæg. Måleprogrammet skal forbedre videngrundlaget og bistå anlæggene i forhold til, hvordan de konkret kan reducere udslippet af metan. Ingen har nemlig i dag overblik over, om de danske biogasanlæg er tætte, eller hvor meget metan de i givet fald udleder. Der var overordnet et klart

ønske om variation blandt deltagerne, således følgende anlægstyper var repræsenteret: Biogas til opgradering, nye og ældre, landbrugsbaserede og spildevandsbaserede anlæg, samt større og mindre biogasanlæg for at undersøgelsen skal være så repræsentativ som mulig. Måleprogrammet består af to elementer: Skanning af anlæg for lækager og bestemmelse af metantab. 16 biogasanlæg meldte sig som frivillige til pilotprojektet. Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center er tovholder på projektet, hvor ni anlæg er med. Projektet har til formål at opnå større viden om faktisk metantab fra biogas og tilvejebringe data til natio-

nal opgørelse af metantab samt at udvikle et frivilligt måleprogram til at reducere metantab. Som vi skrev i november 2015-udgaven af bioenergiMAGASINET har der været et metantab på 4,3% af den samlede biogasproduktion på anlæggene. Og for et enkelt anlæg svarede dette tab til hele 1.4 millioner kroner. Efter udbedring var tabet nedbragt til 0,8% til stor gavn for både anlægsøkonomi og klimapåvirkning.

Vi sætter fokus på halm til biogas... Halmtema i maj nummeret

Se mere på bioenergi.dk

Landia GasMix  Effektiv forbehandling  Hurtigere gasproduktion  Lavt energiforbrug  Let at servicere  Dokumenteret økonomisk gevinst ny efter pport g n i R sra sitet nterer r e v i e un okum d r e d re

Et banebrydende omrøringssystem til anaerobe reaktortanke samt et effektivt system til forbehandling af biomasser for lettere pumpning og hurtigere omsætning i procestanke. Landia GasMix er monteret udenfor reaktortanken, hvilket sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service. Der er INGEN roterende dele i tanken! Landia GasMix kan håndtere alle gængse typer råvarer. Systemets helt specielle virkemåde har en positiv virkning på biogasproduktionen. Landia GasMix kan monteres i de fleste former for reaktortanke.

høje uktion prod 4 s a g io 24 734

tlf. 9

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

Overbelastet opgraderingsanlæg (Nyt anlæg indkøbt)

Opgradering

(udbedring planlægges)

Gårdanlæg

Mixer- og fortank

Fællesanlæg

Mixertank

Åbent efterlager

Spildevandsslam

Få vigtige indsatsområder

Fundne kilder til metantab Dansk Gasteknisk Center a/s

- Det viser med al tydelighed, at det kan betale sig at tætne mod tab af methan, siger Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center. Halmtema i maj nummeret

Tegn en annonce i halmtemaet Se mere på bioenergi.dk

man bør se sig godt for. Man kan også anvende skanning med kamera. Det er effektivt, men relativt dyrt. En såkaldt sporgasmetode ligger i den prismæssigt lave ende. Denne målemetode bestemmer det samlede tab, men finder ikke enkeltkilder.

- I vores undersøgelse har det vist sig, at det oftest er store lækager, der står for hele tabet og når først man har lokaliseret disse, er det nemt at gøre noget ved det, konkluderer han. Hans anbefaling er at man bruger en såkaldt ”sniffer” til sporing af utætheder. Og man skal huske ved reparationer og lignende at få tjekket utætheder efterfølgende. Nogle anlæg taber metan allerede i fortanken. Det

er skidt for både klima og økonomi. Men i mange tilfælde kan produktionen reduceres eller metanen opsamles og nyttiggøres, f.eks. som brændstof til procesvarme.

Pris og kvalitet hænger sammen De dyreste anlæg til at finde metantab fandt de fleste lækager/tab. Priserne på anlæg varierer lige fra 24.000 til 60.000 kr./anlæg, hvorfor

Når man konkluderer på måleresultaterne er det følgende områder, der tegner sig for tabet: • Det er få store kilder, der tegner sig for langt den største del af tabet • Nye større anlæg har ikke vist lavere metantab end andre • Der er potentielt store besparelser Der er betydelige tidslige forskelle i det målte. Forskelle kan skyldes: Forskel i produktion i fortank, aktiverede trykventiler, hvorvidt blæsere/booster kører på måletidspunkt og naturligvis målefejl.

LJM SERVICE Med mere end 50 års erfaring med produktion, montage og servicering af udstyr til effektiv væskehåndtering, er LJM din bedste partner når dit LJM udstyr skal serviceres. Vores servicemontører er uddannet på fabrikken og kender alle vores produkter til bunds. De kan vurdere levetiden på sliddelene og de ved, hvor opmærksomheden skal være størst, for at du i videst mulig omfang kan undgå nedbrud og nedetid. Vores servicemontører har alle en bred erfaring inden for servicering af LJM produkter og har gennemgået vores helt eget uddannelsesprogram inklusiv sikkerheds- og ATEX kursus. Vi sikrer stabil drift og længere levetid på dine LJM produkter - til glæde for den daglige drift og for totaløkonomien.

LJM Serviceaftale • Minimer nedbrud • Fuldt udstyret servicevogn med erfaren montør sikrer bedre driftsøkonomi • Lån en pumpe / omrører ved større rep. • Servicevagt i weekender

Ring og få en snak med: John K. Sjørslev Servicekoordinator Direkte: +45 96 74 42 34 E-mail: js@ljm.dk

BIOGAS

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

Undgå opvarmning i fortank, medmindre den er tæt og med gasopsamling.

Overvejelser man bør gøre sig Kan gastab fra f.eks. fortanke nyttigøres eller mindskes ved reduktion af volumen? Man bør ikke overbelaste sit opgraderingsanlæg, det kan føre til unødige udslip. Kan tab fra åbne efterlagre nyttiggøres ved overdækning eller mindskes ved reduktion af volumen? Kan trykniveauer i systemet reduceres? Det giver mindre lækagetab og færre aktiveringer af trykventiler. Igen gennemfør altid lækagesøgning ved reparationer. Indfør og beskriv regelmæssige og systematiske rutiner for lækagesøgning. Man bør ligeledes indføre systematiske og regelmæssige rutiner. Kontroller gasblæsere/ boostere og alle sikkerhedsventiler og husk at rense f.eks membraner ved lækage.

Anlæg #1

#2 #3

#4 #5 #6

Mængde kg/h 1,00 3,30 9,50 0,13 0,48 3,80 13,50 1,10 27,00 13,00 5,90 15,00 13,00

Tab Andel % af prod. 0,25% 0,84% 2,40% 0,27% 0,29% 2,30% 8,20% 4,00% 5,20% 2,40% 1,10% 2,90% 2,50%

Mistet indtjening kr./år 77.000 261.000 751.000 10.000 38.000 304.000 1.068.000 89.000 2.172.000 996.000 468.000 1.217.000 1.060.000

Målefirma #2 #3 #3 #1 #1 #2 #3 #1 #1 #3 #1 #2 #3

Resultater: Samlet Tabmin = 2,4 % - Tabmax = 4,5 % Hvis de to største kilder elimineres: Tabmin = 0,3 % - Tabmax = 2,8 % Betydelig variation! Kontroller ventilation fra bygninger. Er der tab, bør kilden til tabet jagtes. Ligeledes bør man kontrollere gennemføreringer f.eks ved omrører, kabler og fra samlinger. Et frivilligt måleprogram bør indeholde flg. forordninger. Biogasanlægget skal: Udarbejde en plan for egen

lækagesøgning på anlægget, gennemføre egen lækagesøgning regelmæssigt, entrere med eksternt målefirma, der gennemfører målinger. Resultatet af ovenstående indrapporteres til ”sekretariatet”.

Resultater Branchen får dokumentation for at der tages hånd om

metantab. Et godt signal til omverdenen! Man opnår et reduceret metantab til gavn for den samlede økonomi på anlægget. De danske biogasanlæg og opgraderingsanlæg får retvisende data for metantab. Kilde: Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center. Tekst: Kris Vetter.

Rullende værksted giver fleksibel service - til konkurrencedygtige priser..! Mere end 15 års erfaring som smed og servicemontør sikrer kunderne kvalitet i enhver henseende, uanset om det gælder reparation, montering eller service. Nedbrud sker oftest ubelejligt om natten eller udenfor normal arbejdstid, hvorfor hurtig udrykning, fejlfinding og reparation skal ske hurtigt og effektivt. Virksomheden har speciale i gyllepumper og omrørere, lige fra renovering og reparation til montering og opsætning samt vedligehold af disse. Men også opgaver indenfor udmugningsanlæg herunder linespilsanlæg over og under spalter, kædeanlæg og hydrauliske anlæg mm. Kontakt Espen Johansen for en god aftale, så er du sikret en god betjening i fremtidige opgaveløsninger. Hvis du siger gyllehåndtering, siger du også BiogasTeknik!

- vi er Danmarks eneste importør og forhandler af Stallkamp...

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

Samsøfærgen på biogas i nærmeste fremtid Biogassen er det næste skridt mod fossil fri og cirkulær bioøkonomi for Kattegatøen, der allerede er verdensberømt for at være vedvarende energi-ø Et netop afsluttet studie viser, at der er biomasser nok på Samsø til en produktion på cirka 3.4 mio. Nm3 metan, nok til at forsyne færgen, øens busser m.m. Biogas indgår som en helt central del af Samsøs overordnede mål for at blive fossilfri og modelsamfund for den grønne omstilling. I studiet er der regnet på tekniske og økonomiske aspekter samt udredt juridiske og organisatoriske muligheder for hele biogas- værdikæden og de vurderede scenarier ser lovende ud. Prisen ligger på cirka 5 kr./kg flydende biometan (LBNG) og omtrent 8 kr./ Nm3 komprimeret biometan (CBNG) inklusiv opgraderingstilskud, hvilket er en fornuftig pris.

- Nu venter den praktiske del som formodentlig tager et par år, siger projektleder Uffe Vinther Kristensen fra Samsø Kommune, der har været projektleder på studiet finansieret af EUDP programmet. - Vi er glade for at det er muligt i teorien, og nu kommer så praksis. Vi skal have involveret interessenter på og uden for Samsø, have investorer, finansiering og VVM undersøgelser på plads før vi kan realisere projektet, konkluderer han.

Flydende biogas til færgen Drivkraften bag visionen om at Samsø skal have et bio-

gasanlæg er at øen og dermed også færgedriften skal være fossilfri i fremtiden. Derfor investerede Samsø Kommune ca. 200 mio. i rederi og ny gasfærge som blev indsat tidligt i 2015. Færgen sejler i dag på flydende naturgas som hentes i Holland pr lastbil og fyldes på færgen i Hou. Ved at etablere et anlæg, der producere cirka 3.4 mio. Nm3 metan vil det være muligt at forsyne den eksisterende naturgasdrevne færge samt offentlige busser, renovationsbiler, biogasanlæggets tankbiler samt kommunale biler og traktorer med biogas. Sammen med de 16 elbiler kommunen allerede har, vil hele kommunens vognpark blive fossilfri.

FAKTA

Færgen er 100 meter lang og har to dæk en kapacitet på 160 biler og 600 passagerer. Det er OSK-ShipTech i Aarhus der har designet den 200 millioner kroner dyre færge der er udstyret med fire Wärtsilä dual-fuel motor. Fire gasgeneratorer forsyner færgen med den nødvendige strøm (på land opererer vi med 50HZ men til vands produceres 60HZ for at optimere kapaciteten og ydelsen). Fire propeller kontrollerer og styrer færgen. Hele to maskinrum er placeret under dæk, hvor også gastanken er placeret. Spildvarmen fra motorerne genanvendes til drift af varmepumper.

Der er en række forudsætninger, der skal opfyldes før biogasproduktion og fossilfri-ø målet kan realiseres. En af forudsætninger er at den vind-el, der produce-

KØB EN GYLLETRAILER, SOM KLARER ALLE DE DAGLIGE OPGAVER

VM Tarm a/s kan tilbyde en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 7.950 kg.

Vores serviceafdeling har et 24 timers mobilt serviceteam, som står klar til at hjælpe dig ved pludselig opståede problemer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

SCAN KODEN OG LÆS MERE VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

res på Samsø, skal anvendes til de biler, der ikke anvender biogas samt til forsyning af individuelle varmepumper i boliger.

Dark Horse i feltet af udfordringer En af de kritiske forudsætninger, for et biogasanlæg på Samsø er, at det skal være muligt at få tilskud til opgraderingen af biogassen således at økonomien hænger sammen. Hvis tilskuddet opnås, kan der produceres flydende biogas til en konkurrencedygtig pris. Desværre er støtteordningen skrevet således at opgraderingstilskud kun gives når gassen injiceres i ’det eksisterende kollektive gassystem’ – altså i naturgasnettet eller i et bygasnet, men hverken naturgasnet eller bygasnet findes på Samsø.

projekt som dette. Men da anvendelse af biogas til transport netop kræver opgradering virker det besynderligt, at give et tilskud til transport, der er betragtelig lavere end det der gives til opgradering især da biogas til transport ikke kun kræver opgraderingsanlæg, men i dette tilfælde også CBNG-fyldestation og LNBGnedkølingsanlæg – støtten burde jo være proportional med investeringsomfanget og miljøfordele. Det er dog realistisk at producere biogas på Samsø, sejle det til Jylland og fylde det på gasnettet for så at hive gas ud igen og fylde det på færgen – dette scenarie er døbt ”molboløsningen” fortæller Uffe Vinther Kristensen.

samfundsøkonomisk mening for Samsøs og den nationale vision om en fossilfri transport.. Studiet har desuden analyseret det lokal-økonomiske afkast af en biogas-værdikæde og det viser sig at være yderst positivt for et lokalt område som Samsø, hvor landbrug er et hovederhverv og sammenhængskraft er nødvendig. Den øgede direkte lokaløkonomiske aktivitet vil være i omegnen af 20 mio. kr. per drifts år, hvilket understøtter skatteindtægter etc. Samfundsøkonomisk for Danmark vil en omstilling til fossilfrihed på Samsø være omkostningsneutral.

studiet gennemført som et samarbejde mellem PlanEnergi, Minor Change Group, Samsø Elektro, Teknologisk Institut, Ålborg Universitet, Samsø Energiakademi, Nærenergi, Samsø Kommune giver nu realisering fuld gas med den konkrete forberedelse af biogas-til-færge. Til dette har man opnået tilskud fra Interreg ØKS programmet og Region Midtjylland, så man har netop ansat en fuldtidsmedarbejder til at styre processerne med borgerinvolvering, miljøgodkendelser, forretningsplaner osv. Så forundersøgelsens konklusioner bliver taget med videre til at realisere visionen. Tekst og foto: Kris Vetter.

Udover Samsø Kommune er

Så der skal en drøftelse med politikere til for at få lovgivningen til at følge med den teknologiske udvikling, siger konstitueret kommunaldirekStøtteordningen ´biogas til tør Søren Stensgaard. – Vi transport´ er netop blevet satser på at vi kan finde en godkendt, hvilket jo burde god løsning, som ikke er for BioenergiMagasinet_190x130mm_300dpi_med_skæremærker.pdf 1 12/01/15 være skræddersyet til et bureaukratisk, og som giver

20.21

Dybstrøelse i biogasanlægget? C

CMY

Xergi har udviklet og leveret en samlet løsning til problemfri automatisk indfødning af besværlige biomasser. X-chopper® fra Xergi sikrer en homogen og velneddelt biomasse. Dette giver øget pumpbarhed, mindre krav til omrøring og minimerer risiko for flydelag. X-chopper® kan ved hjælp af en specialudviklet kædeneddeler sikre optimalt gasudbytte for alle typer af besværlige biomasser som dybstrøelse, kløver og frøgræs, enghø, kant- og græsklip, roer, dækafgrøder og grøntsagsaffald. Indføring og udføring er belastningsstyret og sker optimalt og kontinuerligt. Der er tale om en robust, enkel og driftssikker maskine, designet og bygget til nem og billig vedligeholdelse samt lavt energiforbrug. Det samlede system er opstillet og i drift i Danmark og i udlandet. Kontakt for besøg på nærmenste referenceanlæg.

Systemet består af:

der modtager, lagrer og opriver

der føder ind i neddeleren

der neddeler biomassen effektivt

Tlf. 99 35 16 00 eller mail@xergi.com xergi.com

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

FLERE NYE RÅVARER · MERE GAS · BEDRE AFSÆTNING

20 års erfaring fornægter Blaabjerg Biogas ved Nr. Nebel har løbende investeret i øget produktionskapacitet

at aftage de stadig stigende mængder gylle fra landmændene i området.

tiden skal balanceres af, siger formanden.

Visionerne om et biogasanlæg ved Blaabjerg blev drøftet helt tilbage i 1983, men da det lokale fjernvarmeværk i Nr. Nebel satsede på et kulfyret anlæg, blev planerne om et biogasanlæg skrinlagt indtil 1990. Fremsynede landmænd ønskede dog fortsat et biogasanlæg til at aftage de stigende mængder gylle i et område med tæt husdyrproduktion. Derfor afholdte man et møde med repræsentanter fra Energistyrelsen i 1990 og stiftede selskabet i april måned 1991 Blaabjerg Biogas A.m.b.a. som et andelsselskab med lokale landmænd i ejer og leverandørkredsen.

- Vi har altid baseret anlægget primært på gylle, men er selvfølgelig åbne overfor andre råvarer, hvis muligheden byder sig, siger driftsleder Bent Jespersen.

• Anlægget består af: Blandetank Modtagerhal Lager til industriaffald 2 stk. forlagertanke 4 rådnetanke (med en 5. på vej..) Gaslager Efterlager Gasmåler Teknik, Laboratorium Administrationslokaler • Det kommunale rensningsanlæg i Nr. Nebel har indtil årsskiftet 2015-16 leveret spildevandsslam til Blåbjerg Biogas. • Slammet har indgået i biogasproduktionen på linje med gylle, biologisk nedbrydeligt industriaffald, og fiskeaffald, men leverancen er stoppet, da forsynings-selskabet har andre planer med slammet. • Produktionen af biogas overvåges og styres af et computersystem. • Der er tre tekniske medarbejdere samt fire chauffører ansat på Blaabjerg Biogas. • I november 2015 fik man Nymindegab lejren som ny kunde og i starten af 2016 begynder man ligeledes at levere biogas til SeaWest

God lokal opbakning Opbakningen var fra starten virkelig god og 54 andelshavere meldte sig på banen og byggeriet kunne gå i gang i 1995 efter en grundig pro-

UDFORDRINGER • Landmænd/leverandører på venteliste. • Ønske om fortsat at øge gasproduktionen. • Længere opholdstid i reaktorerne (mål: Højere gasudbytte på samme mængde biomasse) • Implementering og stabil drift efter mange moderniseringer og udvidelser gennem de sidste mange år.

BLAABJERG BIOGAS

jekteringsfase og analyse. Det færdige anlæg med en kapacitet til at aftage cirka 90.000 m3 gylle stod klar i 1996. - Jeg husker stadig med en vis spænding, at vi fyldte gylle på i februar måned

- Vores fornemste opgave

“ Uden animalsk produktion

ingen gylle hvorfor det er meget vigtigt, at landbruget igen bliver rentabelt

„

siger John Pedersen, formand for Blaabjerg Biogas for efterfølgende at kunne levere den første gas den 23. april, siger den mangeårige og stadig meget aktive formand John Pedersen. Bygningsrådgiver var Bioscan A/S og totalentreprenør på anlægget var Burmeister & Wain Scandinavian Contractors. Anlægget var fra starten baseret på gylle som hovedråvare, men man har i en periode blandt andet aftaget biomasse fra Esbjerg Minkfodercentral og producenten af hundefoder Arovit Petfood i Esbjerg som et supplement til gyllen. Det kommunale rensningsanlæg i Nr. Nebel leverer spildevandsslam til Blåbjerg Biogas. I dag er mængderne af de udefrakommende råvarer minimale, hvorfor man hele tiden arbejder for Reaktorstørrelse Opholdstid

er, at rydde op efter husdyrene og da vi har et stigende antal landmænd på venteliste til at blive leverandører, er vi nødt til at fokusere på stigende kapacitet på vore reaktorer, så vi kan aftage endnu mere gylle og øge gasproduktionen, supplerer John Pedersen. - Da vi som mange af vore andre kollegaer er underlagt Varmeforsyningsloven, som varetager forbrugernes interesser, er vi bundet af, at vi ikke kan optimere/opspare egenkapital til kommende udvidelser, hvorfor det hele tiden er en kunst at få godkendt kommende udvidelser, da økonomien hele

Gasproduktion

Gas/biomasse

Fakta

Elproduktion Varmeproduktion

Aktuel gennemsnitlig produktion

15.600 m3

26 dage

16.000 m3/dag

27 m3

41.600 kWh

- kWh

Mål for fremtidens produktion

20.600 m3

32 dage

20.000 m3/dag

31 m3

52.000 kWh

- kWh

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

PORTRÆT

sig ikke

AF ET ANLÆG

(et større badeland med varmtvands bassiner i området). • Processtyringen via computer er baseret på kontinuerlige målinger overalt i anlægget, lige fra ventiler, pumper, flowmålere, termometre, rumfangsmålere osv.

der bruges ingen kemikalier i processen. Gasproduktionen foregår altid øverst i en reaktor, hvorfor denne del kan være mere udsat for tæring og dermed over tid utætheder, hvorfor man har udskiftet de to oprindelige reaktorer med to nye.

- Da der er tale om en biologisk proces, er det vigtigt at vi som personale hele tiden kan overvåge produktionen og regulere processerne, siger driftslederen.

- Målet med den øgede reaktorkapacitet er også, at vi kan fastholde en lang opholdstid og dermed opnå et så højt gasudbytte som muligt på den selvsamme mængde biomasse, siger driftslederen.

Prøver af den indkomne biomasse testes i laboratoriet for den potentielle gasudvikling. Dette er vigtigt, da den udefrakommende biomasse hele tiden varierer i kvalitet og man skal kende vilkårene inden råvarerne indgår i produktionens kredsløb. Før den færdige biogas sendes til kraftvarmeværket til den endelige energiudnyttelse, kontrollerer gasmåleren de leverede gasmængder, ligesom biomassen renses for eventuelle smittekilder før den returneres til landbruget. Renseprocessen foregår ved opvarmning af biomassen og

Indtil den seneste udvidelse har kapaciteten været 2 rådnetanke á 2.800 m3 samt yderligere 2 tanke på hver 5.000 m3. Den kommende rådnetank er på 5.000 m3 og forventes at kunne tages i brug ultimo april i år. - Vi forventer, at kunne forlænge opholdstiden med ca. 8 døgn for at kunne øge gasproduktionen, vel at mærke på denne samme mængde biomasse, udtaler Bent.

Udvidelserne gennem årene er sket i takt med stigende husdyrproduktion. I dag aftager man gylle svarende til 220.000 m3 mod som tidligere nævnt 90.000 m3. Dette er vel at mærke samtidig med, at antallet af leverandører/andelshavere er gået fra 94 til i dag kun 30. Det siger meget om den strukturudvikling, landbruget har gennemgået, mod større og større brug med større og større produktion pr. enhed.

Gode fremtidsperspektiver Fremtiden tegner lys set i betragtning af en højere afregningspris pr. produceret enhed og en større reaktorvolumen, der muliggør længere opholdstid samt endnu højere gasproduktion. Mulighederne for at afsætte den stigende gasproduktion er også til stede, da Nymindegab by også har vist interesse for at blive tilsluttet. Landbruget i dette vestjyske område er naturligt trængt af de lave priser på mælk og kød netop nu, men for-

ventningen er, at priserne over tid stabiliserer sig på et højere niveau. Uden animalsk produktion ingen gylle hvorfor det er meget vigtigt, at landbruget igen bliver rentabelt. - På Blaabjerg Biogas satser vi på et fortsat godt samarbejde med de mange produktive landmænd i nærområdet og ruster os til fremtiden. Men for nuværende skal vi have de seneste moderniseringer og tiltag ”kørt ind” i produktionen, inden vi begynder at kigge på fremtidige investeringer, siger formand John Pedersen med et smil. Tekst: Kris Vetter. Foto: Blaabjerg Biogas.

LØSNINGER • Højere afregningspris pr. produceret enhed samt investering i større reaktorvolumen muliggør længere opholdstid samt endnu højere gasproduktion. • Gode muligheder for at afsætte den stigende gasproduktion er til stede. • Nymindegab by har vist interesse for at blive tilsluttet, hvilket øger afsætningsmulighederne. • Stabilisering af priser på landbrugets afsætningsprodukter vil fastholde og udbygge den animalske produktion i området. • Biogas er med til at kunne "afkoble" husdyrproduktionen fra arealkravet og giver nye muligheder for flere dyreenheder på den enkelte bedrift. • Samtidig løser biogasproduktion jo mange af de udfordringer landbruget står overfor, ikke mindst på miljøområdet.

BIOENERGI MAGASINET - MARTS 2016

ENGINEERED T ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK

HØJEREYDELSE YDELSE HØJERE HØJERE YDELSE PÅ DIT BIOGASANLÆG DITBIOGASANLÆG BIOGASANLÆG PÅPÅDIT

Se mulighederne. Optimer processen Rotationspumper Se mulighederne. Optimer processen Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper Se mulighederne. Optimer processen Rotationspumper af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver DenRotaCut® økonomiske løsning mange forskellige pumpeopgaver af dittilbiogasanlæg kræver det rigtige udstyr. Macerator af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. RotaCut® MaceratorRotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper RotaCut® Macerator Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver S RotaCut® Macerator S Macerator RotaCut® af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. BioCrack® – elektrokinetisk disintegration S BioCrack® af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. Højere gasudbytte, laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger – elektrokinetisk Højere gasudbytte, lavere Rotationspumper energiforbrug og lavere driftsomkostninger afRotationspumper dit biogasanlæg krævertildet rigtige udstyr. pumpeopgaver BioCrack® – elektrokinetisk disintegration QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer Den økonomiske løsning mange forskellige Op gasudbytte, til 8%ogmere biogas ogenergiforbrug opDen til 40% mindre på dine rørværker* QuickMix EnergyJet indfødningsystemer Højere lavere ogenergiforbrug lavere økonomiske løsningdriftsomkostninger til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Op til 8% mere biogas ogRotationspumper op til 40%Macerator mindre energiforbrug på dine rørværker* S RotaCut® Macerator løsning til mange forskellige pumpeopgaver QuickMix og EnergyJet * Resultater fra EU-AGROindfødningsystemer BIOGAS forskningsprojekt Den økonomiske OpKontakt: til 8% mere biogas og op Stil 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Macerator * Resultater EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Vogelsang • Tel.: +45 97RotaCut® 37 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk Kontakt: fraA/S Højere laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger BioCrack® – elektrokinetisk SHøjere Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer Kontakt: BioCrack® –mere elektrokinetisk Op til 8%og biogasindfødningsystemer og opdisintegration til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk QuickMix EnergyJet Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37Højere 27 77 • info@vogelsang-as.dk *Op Resultater fra EU-AGRO BIOGAS til 8% mere biogaslavere og opforskningsprojekt til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk gasudbytte, energiforbrug og lavere driftsomkostning

HØJERE YDELSE HØJERE YDELSE HØJERE YDELSE PÅ DIT BIOGASANLÆG PÅ DIT BIOGASANLÆG

• • • • • • • • • ••

PÅ DIT BIOGASANLÆG

• • ••• ••• • ••

•

Industry

Waste water

Industry

Waste water

Industry

Waste water

* Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

QuickMix Kontakt: og EnergyJet indfødningsystemer Op mere biogas og mindre energiforbrug på dine Biogastil 8%A/S Railway Vogelsang • Tel.: +45 97Agriculture 37op 27 til 77 40% • info@vogelsang-as.dk Kontakt:

•Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk *Biogas Resultater fraRailway EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Agriculture

Kontakt: Biogas Vogelsang A/SRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk Agriculture Agriculture

Vogelsang Højere ydelse 4x270.indd 1

17-04-2015 14:23:39