bioenergiMAGASINET maj 2018 by Vmarketing

3 | MAJ 2018

M AG A S I N E T

REGERINGEN LÆGGER ENERGIPLANER Se Regeringens oplæg og branchens input til forliget her i bladet og se mere på bioenergi.dk

KOMMENTAREN

Spændende tider forude Det er regeringens ambition at indgå et nyt energiforlig inden sommerferien, og den 26. april fremlagde regeringen sit udspil til forhandlingerne. Det ventede udspil til en klimaplan, der skal give et bud på, hvorledes Danmark lever op til forpligtigelserne i Paris aftalen er derimod udskudt til efter sommerferien. Dermed lægges der op til et todelt forløb med energiforhandlinger før sommerferien, mens der først ses på transporten og landbruget efter sommerferien.

Positive toner i energiudspillet. Energiudspillet er et godt udgangspunkt for at forhandle et energiforlig på plads, der sikrer en fortsat udvikling af biogassen, så den kan indløse det potentiale, den har til såvel at fylde de forsyningshuller som sol og vind skaber i energiforsyningen, som til at være en central spiller i udviklingen af den cirkulære økonomi i Danmark. I sammenligningen med sol og vind er det jo vigtigt at inddrage værdien af alle de yderligere gevinster, som biogassen giver. Biogassen bidrager ikke kun ift. Danmarks VE forpligtigelser, men bidrager også til at indfri de dyre klimaforpligtigelse der er pålagt biler, bønder og boliger i Paris-aftalen fra 2021 til 2030 – og til recirkulering, genanvendelse og miljø. I Foreningen er vi godt tilfredse med, at regeringen slår fast, at de, der har investeret i biogasanlæg, såvel som de, der har investeret i at udvikle nye projekter ikke får tæppet revet væk under sig i forbindelse med det nye energiforlig. Investor tilliden er ikke blot vigtig for dem der har investeret, men også for tilliden hos dem, man ønsker skal investere i den grønne omstilling i fremtiden. Helt konkret sikrer udspillet, at alle der har investeret og idriftsat både nye anlæg samt udvidelser frem til senest 2021 kan fortsætte med den nuværende tilskudsmodel i 20 år. Ældre anlæg bliver sikret frem til 2033, hvor den næste EU godkendelse vil udløbe. Dette er også en god jobgaranti for de mange både faglærte og ufaglærte i yderområder, der er beskæftiget direkte eller indirekte med at holde biogasanlæggene kørende og forsynet med husdyrgødning og organiske restprodukter fra fødevareindustri, detailhandel og husholdninger.

Rammevilkårene skal være i orden - også efter 2021 Fra 2021 lægger regeringen alle VE støtteordninger om, så fastpris modeller forsvinder, og erstattes af markedspristil-

læg, som der skal konkurreres om, for at minimere støtteomkostningerne. Der afsættes 3 puljer af ca. 4 mia. kr. Biogas til elproduktion deltager i samme pulje som sol og havvind, mens der bliver en separat pulje til biogas til opgradering, transport og proces. Der forventes udbud fra disse puljer fra 2020-21. Da tilskuddet skal fordeles over 20 år, bliver der alene tale om et tilskud på 240 mio. kr. fra biogaspuljen, hvilket vil sikre etableringen af 5 til 10 anlæg i alt. Selv om dette synes af meget lidt, anser vi det dog som en acceptabel forsættelse af den udbygning der sker frem til 2021, når det ses i lyset af at udspillet også fastlægger, at hele udviklingen skal evalueres senest i 2023, hvor der så skal fastlægges nye initiativer for udbygningen fra 2024.

Et klart langsigtet mål efterlyses I den forbindelse savner vi dog at der fastlægges et mål eller pejlemærke for gassystemet i 2030. Når nu vi ved at også gassystemet skal være 100 procent fossiltfrit i 2050, bør der være et mål om at mindst 50 procent er fossilt frit i 2030. For både dem, der skal investere i teknologiudvikling, som dem der skal investere i projektudvikling der ofte tager 5 – 6 år for biogasprojekter, er det afgørende vigtigt, at der er mål om en fortsat udbygning efter 2023. For opbygningen af et eksporteventyr på biogasområdet er det er også vigtigt at sende det signal til udlandet, at Danmark ikke kun har en førerposition med at integrere vindkraft i el-systemet, men at vi også agter at beholde vores nuværende førerposition som det land, der har integreret mest biogas i gasnettet. Da netop stabilitet og et langsigtet træk er afgørende i den sammenhæng, er det også min bøn til regeringen og folketingets partier, at man får lavet et bredt forlig, der kan holde. Det lykkedes i 2012, og jeg er sikker på, at det er årsagen til, at Danmarks har opnået så stor en succes både i den grønne omstilling, og med den førerposition som vores virksomheder på området har nået.

Nødvendigt at samle branchen Foreningen Biogasbranchen samlede den 1. maj branchen til en ekstraordinær generalforsamling og temadag med fokus på energiudspillet. Over 100 delegerede fra biogasanlæg og virksomheder i branchen var mødt op (se i øvrigt artikel fra Foreningen Biogasbranchens temadag inde i bladet).

KOLOFON Nr. 3 · Maj 2018 · 12. årgang ISSN 1902-7907 Forsidefoto Oplægget til et nyt Energiforlig er præsenteret og forhandlingerne med Folketingets partier er i fuld gang på Christiansborg og forventes færdigforhandlet inden sommerferien.

Udgiver og produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Tryk og distribution PR Offset

Abonnement BioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 432.-/år. + moms. Annoncer Mailes til udgiver. Se medieinfo på: bioenergi.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Bladudvalg John Pedersen, Formand Blåbjerg Biogas. Bruno Sander, Faglig direktør Foreningen Biogasbranchen. Kris Vetter, ansvh. redaktør.

- følg os på facebook

INDHOLD 04

Et energiudspil der vil udbygge vedvarende energi

Grøn omstilling og energieksport på dagsordenen

Biogassens fremtid forhandles i EU

14 Biogas er forudsætningen for økologisk landbrug 16 Henrik Høgh - formand for Foreningen Biogasbranchen Den ny tiltrådte formand Henrik Høegh benyttede sin velkomsttale til at opfordre alle i branchen til at stå sammen i en fælles sag om at sikre branchens fremtid. For den danske biogasbranche bliver både energiforliget og klimaplanen af afgørende betydning for perioden frem til 2030. Dette uanset, om man ejer et biogasanlæg i dag, får sin gødning behandlet, planlægger et nyt biogasanlæg, eller er leverandør af rådgivning, service eller udstyr til branchen. Alle i branchen bliver berørt af både energiforliget og klimaplanen. Vi har derfor alle en interesse i at være så slagkraftige som overhovedet muligt i varetagelsen af branchens fælles interesser. Det gør vi bedst ved at forene vores kræfter om et samlet budskab baseret på en god og grundig dokumentation. Man høres nu engang bedst, når man synger i kor. Foreningen Biogasbranchen bør være omdrejningspunktet i dette arbejde, hvor et effektivt arbejdende sekretariat kan koordinere budskaberne, producere de nødvendige analyser og holde de nødvendige kontakter til såvel politikere som embedsapparat. Så det er helt aktuelt nødvendigt, at hele branchen bakker op om Foreningens indsats ved at være medlem af foreningen. En stor og bred repræsentation giver både større gennemslagskraft og fler midler til at få vores budskaber frem og forankret. Foreningen har derfor netop besluttet at lægget et loft over kontingentet, som vil gøre det mere attraktivt for de mindste biogasanlæg at blive medlemmer, så disse også kan få en større indflydelse på de fremtidige rammevilkår for branchen.

Nyt energiforlig… - nye muligheder for biogas

18 Fosfor… - udfordringer og muligheder i fremtiden

21 Mere madaffald på vej til biogasanlæggene 24 LinkoGas tager endnu et stort skridt ind i fremtiden 26 Mange besøgende til Gastekniske Dage

MERE BIOENERGI PÅ

Med håbet om et godt Energiforlig Henrik Høegh, formand for Foreningen Biogasbranchen BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

bioenergi.dk nofoss.dk (tidligere gas2move.dk)

biogasbranchen.dk

Et energiudspil der vil udbygge vedvarende energi Regeringen er nu kommet med et udspil til det kommende Energiforlig. Udspillet rummer mange muligheder, men kan også medføre ændringer af rammevilkårene for landbruget og biogasproduktionen i Danmark. Allerede i marts måned kom der de første indikationer på regeringens udspil til det nye Energiforlig. En stor afgiftslempelse var på vej til danskerne, hvis det stod til Regeringen.

være billigere at være dansker. Regeringen ønsker ikke tiltaget finansieret via en højere bundskat, som man gjorde, da man i 2016 afskaffede PSO-afgiften.

med de øvrige partier forløber, da udspillet, som vil udstikke retningen for en kraftig reduktion af C02udledningen frem mod 2030, risikerer at ramme en række erhverv på pengepungen.

Afgifterne ønskes reduceret

Regeringen går efter en markant lempelse af elafgiften, der i år forventes at indbringe staten 12,4 mia. kr.

I stedet ønsker man med fornødent flertal i Folketinget, at råderummet anvendes til at rokere rundt på andre grønne afgifter, tilskud og puljer. Derfor er det spændende hvordan forhandlingerne

Hvis rammevilkårene for produktion af vedvarende energi belastes, vil det få stor betydning for investeringslysten og ønsket om at nå de politiske mål om et fossilt frit samfund frem mod 2050 kan ikke indfries!

De økonomiske vismænd har foreslået at reducere elafgifterne med 4,8 mia. kr., så de kommer ned i niveau med de andre grønne afgifter. En sænkning til EU's minimumssats vil efter såkaldt tilbageløb og adfærd koste

Ifølge Jacob Jensen (V), finansordfører og medlem af energiudvalget, skal det

Landmændene kan også være nervøse for at deres rammevilkår for fødevareproduktion forringes.

www.xergi.com

Xergi har mere end 30 års erfaring med opførelse og renovering af biogasanlæg i Danmark og i udlandet. Vores løsninger er fleksible og designet til at modtage alle typer af organisk affald. Xergi har internationalt designet og opført biogasanlæg med en kapacitet svarende til mere end 80MWe.

Vi sikrer at vores omfattende

driftserfaringer fra store anlæg, overføres til små og mellemstore anlæg.

Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • Danmark • Phone +45 99 35 16 00

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Energiminister Lars Chr. Lilleholt og den samlede regering står bag udspillet til nyt Energiforlig, der nu skal forhandles på plads forventelig inden sommerferien. Foto: Jeppe B. Nielsen

staten 8,6 mia. kr. ifølge Finansministeriet. Danskerne betaler ifølge EUagenturet ACER den dyreste elregning i EU. Kun 13 procent af danskernes regning går til at betale for selve energien. Gennemsnittet i EU ligger ellers på 35 procent Regeringen vil sænke afgiften på elvarme med yderligere cirka 15 øre per kilowatt-time, ifølge skatteminister Karsten Laurit-

zen (V), som mener det er sund fornuft, og at de høje afgifter for nuværende er en stopklods for den grønne omstilling. Lavere elvarmeafgift fremmer grøn omstilling og sænker forbrugernes elregninger. I dag har cirka 120.000 husstande elradiatorer. Tanken er at man ved at sænke elvarmeafgiften fremmer lysten til at bruge eldrevne varmepumper i fjernvarmeproduktion, i husstande og i virksomheder.

Kender I jeres usynlige tab af metan? De fleste biogasanlæg har et usynligt tab af metan til atmosfæren, som i værste fald kan medføre mindre indtjening. Den hurtigste og mest sikre metode til måling af metantab på biogasnlæg er sporgasmetoden, fordi den: • Udføres akkrediteret af FORCE Technology • Er den mest præcise metode i test • Ikke forstyrrer produktionen • Giver hurtig afklaring og kan udføres med få dages varsel

Kontakt os på Tlf. 43 25 06 11, så I ved, om I taber penge ud i den blå luft. forcetechnology.com BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Ønsket er også at øge incitamentet til at udnytte overskudsvarme. Samtidig begrænser forslaget CO2-udledning uden for kvotesystemet og der udledes også færre partikler. Aftalen betyder, at afgiften sænkes fra cirka 40 øre per kilowatt-time til cirka 25 øre per kilowatt-time i 2018 og 2019. I 2020 nedsættes afgiften til cirka 20 øre per kilowatttime, og i 2021 til 30 øre per kilowatt-time. Med regeringens energiudspil vil elvarmeafgiften blive sat ned med yderligere 15 øre per kilowatt-time, så den ender på cirka 15 øre per kilowatt-time, når den er fuldt indfaset i 2021.

Hovedpunkterne i oplægget fra Regeringen Regeringen vil have øget konkurrence mellem de grønne teknologier. Det betyder, at store grønne teknologier som vindmøller

og solcelleanlæg sammen med blandt andet biomasse skal konkurrere indbyrdes om at give danskerne mest mulig grøn energi for pengene. Støtteordninger og rammebetingelser bør indrettes, så de mest effektive løsninger vinder frem, og så konkurrencen mellem teknologierne skærpes. - Regeringens langsigtede klimamål er, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050, der stort set ikke udleder drivhusgasser, og som er helt uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie. På vej dertil skal vi kunne dække mindst halvdelen af Danmarks energibehov med vedvarende energi i 2030. Med energiudspillet tager regeringen nogle vigtige skridt i retning af at nå vores langsigtede klimamål - og viser helt konkret, hvordan vi vil sikre, at mindst halvdelen

- Med regeringens energiudspil viser vi, at en ambitiøs grøn omstilling og vækst i erhvervslivet går hånd i hånd. Jeg er meget tilfreds med, at vi med udspillet vil nå regeringens mål om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030 samtidigt med, at vi sænker elregningen for borgere og virksomheder. Det bidrager både til elektrificeringen af samfundet og forbedrer konkurrenceevnen. Derudover styrker vi eksportindsatsen, så vores dygtige grønne virksomheder får endnu bedre forudsætninger for at afsætte deres produkter på et konkurrencepræget globalt marked, konstaterer Erhvervsminister Brian Mikkelsen.

af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030, siger Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. - I mange år har det snarere været reglen end undtagelsen, at afgifterne har fået et nøk opad. Nu går det den anden vej. Lavere afgifter giver mere velstand og flere arbejdspladser. For en helt almindelig familie bliver elregningen ca. 1.500 kr. lavere hvert år. Det kan mærkes. Samtidig vil vi ligestille alle erhverv, så eksempelvis revisorer, advokater og arkitekter ikke skal betale mere end andre. Med det og resten af udspillet laver vi et nybrud i energipolitikken, siger han.

Udbygning af havvind

For første gang får forbrugere og erhvervsliv både mere grøn energi og billigere energi, supplerer Økonomiog indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.



Nogle af de store nybrud er en meget ambitiøs udbygning af havvind med danmarkshistoriens største havvindmøllepark på 800





    

   

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

MW og screening for endnu flere vindmøller på havet frem mod 2030, en reform af varmemarkederne og en energispareindsats, som målrettes dér, hvor der er mest effekt for tilskudskronerne. Det er afgørende for regeringen at demonstrere, at Danmark fastholder sin førerposition som grønt foregangsland og inspirerer andre nationer til at vælge en grøn vej. Regeringen vil ændre grundlæggende på, hvordan Danmark støtter ny grøn energi og lægger op til en stor ændring af måden, der bliver givet støtte til opførelsen af mere vedvarende energi i Danmark.

Grøn omstilling skal fortsættes Regeringen bebuder at man har fremlagt en energipolitik, der både skubber Danmark længere frem på den grønne omstilling og samtidig gør energiregningen billigere for danskerne. Regeringen afsætter 4,2 mia. kr. til åbne udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris. Opførelse af Danmarkshistoriens største havvindmøllepark på op til 800 MW og nye standarder for at bruge markedet til at drive omkostningerne ned. Regeringen forventer, at det vil koste 3,7 mia. kr. i støtte at få opført den store havvindmøllepark. Det er markant billigere end tidligere parker. Der afsættes en pulje på 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas. 0,4 mia. kr. afsættes årligt i 2021 til og med 2024 til at målrette energispareindsatsen til erhvervet. Fra 2025 afsættes en reserve på 500 mio. kr. årligt, så der også efter 2024 kan igangsættes nye indsatser, hvis

det viser sig nødvendigt for at nå mindst 50 procent VE i 2030. Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme med 0,6 mia. kr. i 2019 stigende til godt 3,5 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms). Det skønnes at medføre et mindre provenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2019 stigende til mere end 2 mia. kr. i 2025. Regeringen vil modernisere varmesektoren og fjerne bindinger på værker og forbrugere. Derudover afsættes der penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten, til at fremme overskudsvarme og til at fremme eksporten af vores energiteknologier og meget mere.

Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg?

Gasfakler

Fyldelegemer

Gaskølere

Bio-knusere

Gaslagre

Gasblæsere

Dosering og fødesystem/lager

Separering af organisk affald

Også eksportmulighederne skal fremmes Lars Christian Lilleholt og Dansk Industri meldte på en nyligt afholdt energikonference på Aalborg Universitet i Esbjerg klart ud; Danmark skal øge sin eksport af energiteknologi markant i de kommende år. Den grønne eksport skal op i gear. Dette mål understøttes af International Energy Agency, der peger på, at der er brug for investeringer på 20.000 milliarder dollars frem mod 2050 for at opfylde klimamålene fra Paris-aftalen (se mere fra konferencen andetsteds i bladet). Se i øvrigt faktaark om energiudspillet på www.bioenergi.dk - under seneste nyt.

Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden... LSH-BIOTECH er en vidensbaseret virksomhed med speciale i projektering og udvikling af specialudstyr til biogasindustrien.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Tekst: Kris Vetter.

Med mere end 20 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

LSH-BIOTECH APS Ålunden 36 DK-8500 Grenaa Tel. +45 2960 3008 lsh@lsh-biotech.dk

Grøn omstilling og energieksport på dagsordenen Dansk Fjernvarme, Maskinmestrenes Forening og Aalborg Universitet Esbjerg bød den 23. april velkommen til en dag i energiens tegn forud for de forestående forhandlinger frem mod et nyt energiforlig Jan Rose Andersen Maskinmesterforeningen bød velkommen til de 175 deltagere. - I 2017 satte andelen af den grønne vindmøllestrøm rekord med 43 procent og det er en glæde at regeringens udspil til det kommende energiforlig sender et signal om at Danmark skal fortsætte den grønne og ambitiøse omstilling, sagde Jan Rose Andersen. - Det er tankevækkende at beskæftigelsen i den grønne sektor går hele seks gange hurtigere end i det øvrige erhvervsliv, konstaterede han. Det er specielt i Jylland, at de mange grønne job kommer til, viser den første kortlægning af energibeskæftigelsen i Danmark nogensinde. Der er godt 73.000 beskæftiget i energisektoren i Danmark. Arbejdspladserne ligger hovedsageligt i landdistrikterne, og branchen er i vækst. Og det går især godt i den grønne del af energisektoren. Moderator på dagen var Kim Behnke vicedirektør Dansk Fjernvarme og han indledte med at konstatere, at en dag som mandag den

23. april forbruges i alt 4267 MwH fordelt på 2100 MwH fra vind og 311 MwH fra solenergi.

tælle om, hvorledes vi sikrer fremtidig energiforsyning og hvorledes biogas kan spille en afgørende rolle.

- Men det blæser jo ikke hele tiden og solen skinner ikke altid, hvorfor det er godt vi har de decentrale kraftvarmeværker endnu. Vi skal derfor huske at vi overfor politikerne gøre en stor indsats for at sikre deres forsyning i fremtiden, når nu grundbeløbet forsvinder, sagde Kim Behnke.

- I EA Energiananlyse forudsætter vi et fortsat stort prisfald på vind og sol fremadrettet. Biogas kan på lang sigt forventes at blive et billigere og mere klimavenligt brændstof til tung transport end flydende biobrændstoffer. Det konkluderer Ea Ener-

“Biogas skal ind i transport-

sektoren fordi biogas på lang sigt er det billigste drivmiddel„ sagde hans Henrik Lindboe EA Energianalyse i sit indlæg ved Energikonferencen i Esbjerg.

- Når regeringens oplæg er præsenteret, håber vi på en hurtig afklaring, så vi som forsyningsselskaber kan forholde os til fremtidige investeringer. Det er vigtigt med afklaring, det giver ro og stabilitet på energiforsyningen, sagde han.

Biogas er kommet for at blive Hans Henrik Lindboe EA Energianalyse kunne i et spændende indlæg for-

gianalyse og SDU i et nyt projekt. Ea Energianalyse og SDU har for Energistyrelsens Biogas Taskforce analyseret tre scenarier for en fremtidig transportsektor i 2050 uden fossil energi: - ”Den flydende vej”, hvor den tunge transports brændstofbehov primært dækkes af flydende biobrændstoffer. - ”Gas-vejen”, hvor brændstofbehovet i højere grad dækkes af biogas.

- ”Gas-metan-vejen”, hvor biogassen hydrogeneres med brint til metan. Hele transportsektoren og samspillet med det øvrige energisystem, herunder det nordeuropæiske elmarked, er medtaget i analysen. Det antages, at 1. g. biobrændstoffer udfases inden 2040, og at den lette transport og dele af den tunge transport elektrificeres. Gas-vejen er på kort sigt dyrere end flydende biobrændstoffer på grund af meromkostninger til at etablere infrastrukturen i form af gasbiler og gastankstationer. - Men på lang sigt er dette scenarium imidlertid billigere. Det skyldes dels, at det er dyrere at distribuere flydende brændstoffer end gas, når gastankstationerne er bygget, og dels at de flydende brændstoffer forventes at forblive dyrere end biogas, sagde Hans Henrik Lindboe. Gas-vejen har samtidig et bedre klimaregnskab end ”den flydende vej”, fordi biogas anvender husdyrgødning og bidrager til en reduktion i udledningen af drivhusgasser herfra. Analyserne viser dog, at der skal meget markante økonomiske virkemidler til, hvis

80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor? Addinol lube Oil Danmark ApS Snedkervej 14 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Eva Kjær Hansen (fra venstre), Henning Hyllested (EL) og Troels Ravn (S) ses her under den afsluttende debat på energikonferencen.

biogas og andre grønne gasser skal kunne udkonkurrere naturgas. Det har således en fortrængningsomkostning på op til 2000 kr. pr. ton CO2 at udskifte naturgas med biogas i både energi- og transportsektoren. Ved at anvende biogas som supplement til vind og sol kan vi udligne udsving når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser. Strøm er ikke lige meget værd hele året, hvorfor man skal bruge strøm og sol når det kan betale sig.

Biogas kan anvendes fordi gassen kan lagres i ledningsnettet, som vi jo allerede har investeret i. - Derfor insisterer vi på at biogas skal ind i den tunge transport, da biogas udmærker sig ved at være den

billigste af de VE brændstoffer vi har analyseret, sagde eksperten.

Parisaftalen har for alvor sat gang i omstillingen Jens Bo Holm Nielsen Aalborg Universitet, Esbjerg

afdeling kunne supplere. - Paris aftalen har for alvor sat gang i omstillingen og vi kan efter min mening 10-doble biogasproduktionen de næste 10 år ved at udnytte endnu mere gødning fra landbruget og

INVESTER I EN NY OG EFFEKTIV GYLLETRAILER

VM Tarm a/s tilbyder en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Alle gylletrailere, som leveres med læssepumpe, får monteret vores rustfaste læssepumpe, som har en pumpekapacitet på ca.15.000 liter/min. ved optimale forhold.

Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 9.350 kg for en 4-akslet gylletrailer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33. Find os på: Se oss på

VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

affald fra det øvrige samfund samlet set i Europa, sagde Jens Bo. - Tænk på at vi bare på de sidste fire år er lykkedes med at firedoble biogasproduktionen, sagde han. Også på eksportmarkederne mener Jens Bo Danmark kan spille en afgørende rolle. - Eksempelvis er vi lige nu i gang med et projekt i Brasilien, hvor formålet er at hjælpe Sao Paulos 13 millioner indbyggere med omlægning fra fossil til biogas/grøn energi, sagde han. Han fremhævede også fordelen ved, at vi kan supplere med den "grønne" gas, når det bedst kan betale sig samfundsøkonomisk. Dagen blev afsluttet med en politisk debat mellem partierne Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet

repræsenteret ved Eva Kjer Hansen, Henning Hyllested og Troels Ravn. Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt skulle have været moderator men måtte melde forfald på grund af de igangværende forhandlinger omkring det kommende Energiforlig.

Samtidig plæderede hun for en bedre udnyttelse af overskudsvarme, sænkning af elvarmeafgiften og at vi

“Jeg er ikke i tvivl, i Danmark skal busser og anden tung transport køre på biogas„

sagde bioenergi eksperten Jens Bo Holm Nielsen Esbjerg.

Eva Kjer Hansen lagde hårdt ud: - Venstre har siddet med ansvaret for energiområdet de sidste 13 år af 16 år i alt, så vi ved hvor vigtigt det er med brede og stabile forlig, der sikrer investeringer og forsyningssikkerhed på det for Danmark så vigtige område, sagde hun.

husker på det eksport-provenue, som energisektoren bidrager med. - Vi har i Danmark potentialet til at udbygge eksporten, da vi allerede har ”dørene” åbnet til de store eksportmarkeder, sagde Eva Kjer Hansen. Henning Hyllested Enhedslisten var for såvidt enig med Eva Kjer Hansen (usædvanligt ifølge kommentar fra Eva).

Foto: www.lemvigbiogas.com

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

- Vi skal satser mere på forskning og udvikling af energisektoren og det vil vores udspil til energiforliget bære præg af, sagde hun.

- Vi synes dog, at det er kortsigtet, at regeringen kun tænker frem mod 2030, men jeg er enig i at vi skal fastholde vores position som foregangsland på energiområdet og især den ”grønne energi”, sagde Hyllested. - Nå vi nu allerede ved, at vi når 40% vedvarende energi i 2020, synes vi ambitionsniveauet skal hæves til 60% vedvarende energi i 2050, sagde han. Desuden ønsker Enhedslisten at transport og landbrugssektoren skal indgå i Energiforliget, da det er dem der forurener mest! Partiet ønsker fokusering på udbygning med solceller og ophævelse af selskabskravet, så kommuner også kan investere i solenergi. Man ønsker også øget fokus på

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

anvendelse af varmepumper via målrettet reduktion af elvarmeafgiften. Og mere geoteknologi. Troels Ravn Socialdemokratiet synes også regeringens ambitionsniveau i energipolitikken er for lavt. Han fremhævede at kun én havvindmøllepark over en ti-årig periode er at sætte bommen og ambitionsniveauet for lavt. - Vi skal huske på, at vi skal aflevere klima, miljø og natur i god stand til kommende generationer, så der skal mere fart på udviklingen, sagde Troels Ravn. Partiet ønsker med vedvarende energi og udbygning med sol og vind og ændrede afgifter, så man kan anvende strøm i fjernvarmen. Så går partiet til forhandlingsbordet med et ønske om 500.000 biler på el, hvorfor forskning på lagring af el skal opprioriteres. - Vi ønsker også at øge energieffektiviseringen, ligesom besparelser på energien skal fremmes, sagde han. Under den afsluttende debat kunne Eva Kjer Hansen stille spørgsmålet til Troels Ravn om hvor mange penge man vil bruge på havvindmølleparker, når mange andre områder på VE-området også skal tilgodeses? - Vi ønsker udvikling på biomasse og biogas og vi skal udnytte affaldsmulighederne fra husholdningerne og industrien til energiproduktion, sagde hun. - Vi skal huske på, at landbruget løser mange samfundsmæssige udfordringer ved at afgasse gylle og dybstrøelse til gavn for miljøet og energiproduktionen, konkluderede hun slutteligt. Tekst og foto: Kris Vetter.

Roer gi’r max gas

Lorem quis modit vent ut reiciandio om nihitib lab inihit int.

VARIETY Optional Introtext lorem ipsum Q

Feature one lorem ipsum.

Feature two with highlight. Icon

Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, VARIETY Lorem quis modit så ervent roer detom oplagte valg... ut reiciandio www.kws.com

Optional Introtext lorem ipsum

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha)

Lorem quis vent nihitib labmodit inihit int. ut reiciandio omnihitib lab inihit int que dolor.

30,0

28,9 t www.kws.com

ge afgrøder (tons / ha)

10,5 t

CH4

Gør andre substrater interessante (i blanding med roen)

www.kws.com ■ Energiroer+top

16,8 t

Kornhelsæd (rug)

15,0 t

14,7 t

Lorem quis modit vent ut reiciandio omnihitib Slætgræs lab inihit int que dolor. Majs helsæd 10,5 t

Pil

■ Hurtig VARIETY

omsætning Optional Introtext lorem ipsum (max: 5 dg vs. majs 3 uger) Feature one lorem ipsum. Q

1/4 landscape, 1 variety

0,0

Feature one lorem ipsum.

Energiroer

llige afgrøder (tons / ha)

5,0

■Feature Optwo til 2% mere with highlight.

finregulering i styring Majs helsæd af produktionen

23,3 t

15,0 t

Opnå større processtabilitet

Optional Introtext lorem ipsum

Slætgræs

20,0

10,0

Feature two with highlight.

Icon ■ Muliggør

25,0

15,0

Feature one lorem ipsum.

VARIETY ■ Icon

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons/ha)

35,0

Energiafgrøder Energiroer

Slætgræs

Energiroer+top

Majs helsæd

Kornhelsæd (rug)

Energiroer

Pil

11.01.2012

Elo West Larsen

Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Ved spørgsmål, kontakt: Pil Lars Andersen – 8662 9636 www.kws.dk

Feature two with highlight.

Icon

www.kws.com

SEEDING THE FUTURE

1/4 landscape, 1 variety

SINCE 1856

Biogassens fremtid forhandles i EU De fremtidige mål og rammebetingelser for vedvarende energi bliver i øjeblikket forhandlet i EU-systemet Der er både forbedringer og ulemper på forhandlingsbordet set i forhold til biogassens muligheder, lød budskabet ved Grøn Gasforum hos Energinet.dk i marts. Biogassens fremtid er i øjeblikket til forhandling i EUsystemet, hvor EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet diskuterer mål, rammer og vilkår for omstillingen til grøn energi for årene 2021-2030. Europa-Parlamentet og Ministerrådet har kommenteret EU-Kommissionens udspil, og lige i øjeblikket er der både positive og negative forslag på bordet, set i for-

hold til biogassens rolle og betingelser. Det oplyste Rasmus Tengvad fra Energistyrelsen ved det seneste møde i Grøn Gasforum hos Energinet.dk i Ballerup.

Oprindelsesgarantier udbredes til gas og varme Rasmus Tengvad fortalte blandt andet, at biogasbranchen vil blive mødt med et generelt krav om oprindelsesgarantier, hvor der hidtil kun har været krav om oprindelsesgarantier for biobrændstoffer og biogas, der afsættes som transportbrændstof.

Massebalance i ubalance Frank Rosager, direktør i Foreningen Biogasbranchen, gjorde opmærksom på, at EU-systemet i dag ikke accepterer massebalanceprincippet, og at det er helt afgørende for biogassens

Biogasanlægget Studsgaard

Kalundborg Bioenergi

NGF Nature Energy Korskro Hashøj Biogas Solrød Biogas

Ribe Biogas Fangel Bioenergi

Fra Nature Energy blev det oplyst, at et aktuelt forslag til massebalancesystem fra Europa-Parlamentet er problematisk. Forslaget går ud på, at hvis man et sted i værdikæden blander noget, der er bæredygtigt, med noget der ikke er bæredygtigt, så bliver det hele ikke-bæredygtigt. Rasmus Tengvad oplyste, at forhandlingerne endnu ikke er nået så langt ned i detaljeringsgrad.

Lige nu er vi med til at renovere og bygge nye anlæg flere steder i landet, og vi står klar til at inspirere og sparre med dig på dit anlæg. Kontakt Frans Teisen på mail fte@envidan.dk, hvis du vil vide mere om projekterne, eller høre mere om dine muligheder. www.envidan.dk

fremtid at få accept af dette princip. Massebalanceprincippet er det princip, der siger, at når der er pumpet en kubikmeter bionaturgas ind i naturgasnettet, så kan der tilsvarende sælges en kubikmeter bionaturgas fra en gastankstation.

Vi projekterer biogasanlæg i hele Danmark, og har gjort det i mange år

Limfjordens Bioenergi

Horsens Bioenergi

- Kommissionens udspil går ud på at udbrede oprindelsesgarantierne til både gas og varme, og denne del af udspillet er med i forslagene fra både parlamentet og ministerrådet. Der er ingen tvivl om, at det kommer til at få betydning for jer og jeres certifikater, fortalte Rasmus Tengvad, som samtidig understregede, at forhandleringerne pågår et stykke tid endnu, og at de endelige resultater derfor ikke er kendt.

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

- Det bulgarske formandskab er i gang med at kortlægge, hvor uenighederne er imellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og så kommer de svære diskussioner om uenighederne lidt længere henne ad vejen, forklarede han og tilføjede, at der i Eurostat er en opblødning i forhold til en accept af massebalanceprincippet, når de laver statistiske opgørelser. Vi er der ikke endnu, men vi er fortrøstningsfulde, sagde han.

Frank Rosager gjorde opmærksom på, at det er helt afgørende for biogassens markedsmuligheder, at massebalanceprincippet bliver accepteret af EU-systemet. EU-Kommisionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet forhandler i øjeblikket om mål og rammevilkår for vedvarende energi – herunder biogas – for årene 2021-2030.

Mange uenigheder Rasmus Tengvad redegjorde herudover for en lang række uenigheder mellem parlamentet og rådet. Helt overordnet ønsker parlamentet 35 procent vedvarende energi 2030, mens mini-

sterrådet holder sig til 27 procent. I transportsektoren ønsker parlamentet en langt større iblanding af 2G biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer, hvilket

vil være til stor fordel for biogassen til sammenligning med rådets mere moderate krav. Alt sammen emner, der endnu er uafklarede.

gerne, så kom endelig til os, lød budskabet fra Rasmus Tengvad. Det er nu slaget står!

- Har I input til forhandlin-

Tekst og fotos: Poul Erik Pedersen

LIND JENSEN BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.

LJM Mixere

Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

• Energieffektiv mixer

• Bedst på totaløkonomien • Specialdesignet propel, giver højere ydelse

Ring og få en snak med:

• Rådgivning på baggrund af mange års erfaring

Torben Nielsen

• Fleksible monteringsanordninger

Salgskonsulent

• Levering af komplette installationer

Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

• 1-3 års service intervaller

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Biogas er forudsætningen for økologis Biogasanlæg med økologispor bliver forudsætning for en fortsat vækst i dansk økologi ifølge Erik Fog Landskonsulent, cand. agro Økologi Innovation

øst skal teknikken hjælpe til for at stille den gødning til rådighed især i områder med få økologiske husdyrbesætninger.

Det kræver indsats BioenergiMAGASINET har bedt den økologiske ekspert om hans bud på fortsat økologisk vækst både med hensyn til fødevareproduktion og med hensyn til udfordringen med at skaffe økologisk gødning.

Biogassen kan sikre økologisk gødning Der er stor vækst i dansk økologi; men skal det fortsætte, skal økologerne

have adgang til tilstrækkelig gødning, og det kan flere biogasanlæg med økologispor sikre. Biogasteknologien får i stigende grad betydning for, hvor stor en andel af dansk landbrug, der kan drives økologisk. Mere økologi kræver også mere økologisk gødning, og med den struktur der er i dansk landbrug med husdyr i vest og planteavl i

Det kræver indsats at bevare og styrke den danske førerposition på økologi. Miljø- og Fødevareministeriet peger i den nyligt udsendte "Vækstplan for dansk økologi" på, at Danmark har en førerposition på økologi, og at vi de senere år har oplevet en massiv vækst i det økologiske areal. Det er et godt afsæt for at fortsætte og accelerere udviklingen, så landbrugs-

Hvis produktionen af økologiske fødevarer fortsat skal vækste kræver det at økologerne har adgang til tilstrækkelig gødning, og det kan flere biogasanlæg med økologispor sikre

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

14XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

og fødevareerhvervet kan realisere økologiens store vækstpotentiale. Men dernæst peges på en række udfordringer, som skal håndteres, og der er økologernes mangel på næringsstoffer en mulig alvorlig stopklods for videre vækst og udvikling. Man vil derfor gerne sætte ressourcer af til en kortlægning af muligheder og barrierer for etablering af flere økologiske biogasanlæg.

Særlige udfordringer omkring økologisk biogas For at de økologiske landmænd, kan regne den afgassede gødning som økologisk, skal en række forudsætninger være på plads. Biogasanlægget skal have en økologiautorisation fra Landbrugsstyrelsen, der skal sikre korrekt dokumentation af den økologistatus, som den afgassede gødning har. Det indebærer også, at biogasanlægget kun må tilføre biomasser, der opfylder kravene i styrelsens økologivejledning. En række restprodukter fra industrivirksomheder er f.eks. ikke tilladt og glycerin kræver en non-GMO-erklæring, hvis det skal anvendes i økologianlæg. Samtidig skal biogasanlæg-

sk landbrug get kunne omsætte store mængder plantebiomasse, idet økologerne gerne vil have f.eks. kløvergræsensilage afgasset, så der på den måde kan sikres økologisk kvælstof i gødningen, især i de områder, hvor der er få husdyr til at levere gødning. Transportomkostningerne til biomasse og gødning bliver også typisk større, idet de økologiske bedrifter ligger mere spredt, og når en stor del af biomassen er plantemateriale, mens den afgassede gødning er flydende, bliver der flere tomkørsler, og behovet for ekstra opbevaringsfaciliteter stiger. Det skal der tages højde for, når der regnes økonomi i at etablere biogasanlæg med produktion af afgasset gødning til økologer. Godt nok er den økonomiske værdi af den afgassede gødning større, når den har hel- eller delvis økologisk status; men den faktiske markedsværdi afhænger også af, hvilke alternative gødninger, man som økolog har adgang til. Man bør derfor i de kommende drøftelser af det kommende energiforlig huske, at indtænke muligheden for at opnå samfundsgevinster i form af mere økologisk fødevareproduktion ved at tilrettelægge tilskuddet til biogasproduktion, så det er

med til at fremme etablering og drift af biogasanlæg med økologilinjer. Udvinding af protein fra kløvergræs før græsfibrene afgasses i biogasanlæggene er også en mulighed for at øge værdiskabelsen. Det område er også fremhævet i den nye Vækstplan for økologi, og er allerede under udvikling i flere projekter, som bl.a. SEGES er med i.

Biogasanlæg til økologer på vej Indtil videre har vi kun få biogasanlæg, der leverer økologisk gødning: tre gårdbiogasanlæg, biogasanlægget på forsøgsanlægget i Foulum og senest Nature Energys og Axel Månssons anlæg ved Brande. Men interessen for økologisk biogas er kraftigt stigende. På Fyn er der f.eks. for nyligt afholdt et velbesøgt møde om mulighederne i økologisk biogas, og rundt om i landet er der grupper, der arbejder med at afklare, om de også har forudsætninger for at etablere biogasproduktion med økologiske biomasser. SEGES Bioøkonomiteam er i kontakt med flere af grupperne og kan hjælpe med få styr på de mange forhold og forudsætninger, der skal på plads i afklaringsfasen ikke mindst i relation til de

særlige krav, som økologiautorisationen medfører.

Behovet for flere økologi-anlæg er stort Hvis man forudsætter, at de sidste års vækst i det økologiske areal fortsætter med ca. 30.000 ha per år (væksten var i 2016: ca. 37.000 ha og i 2017: ca. 28.000 ha) kan man beregne, at der hvert år bliver behov for tre nye biogasanlæg (eller økologilinjer på eksisterende anlæg) til produktion af økologisk gødning. Beregningen forudsætter at 20 procent af de nye arealer leverer kløvergræs til biogasproduktion og en tilsvarende mængde af andre biomasse fra resten af arealerne. Det giver omkring 300.000 tons økologisk biomasse per år, og 500.000 tons biomasse i alt, hvis de økologiske biomasser udgør 60 procent. Biogasanlæggene antages hver at omsætte ca. 150.000 ton biomasse årligt. Foruden disse biomasser, der kommer direkte fra de nye økologiske bedrifter, skal der også være plads til at afgasse organisk husholdningsaffald, da det bliver en meget vigtig kilde til at få nærings-stoffer recirkuleret tilbage til det økologiske landbrug. Recirkulering af næringsstoffer fra byerne via biogas er

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Erik Fog opfordrer politikerne til at huske på de mange muligheder der er for at opnå samfundsgevinster ved mere økologisk fødevareproduktion og derfor skal de tilrettelægge til-skuddet til biogasproduktion, så det er med til at fremme etablering og drift af biogasanlæg med økologilinjer. også en prioriteret indsats i regeringens nye Vækstplan for økologi. Der ligger således en stor fælles udfordring for biogasbranchen, økologerne og deres rådgivere, forskere og myndigheder i at få skabt gødningsgrundlaget for fortsat økologisk vækst. Dels gennem etablering af de nødvendige biogasanlæg, dels ved at skabe gode muligheder for recirkulering via biogasanlæg til produktion af økologisk godkendt gødning. Tekst og foto: Erik Fog, SEGES Økologi Innovation.

03/02/16 15.24

Nyt energiforlig… - nye muligheder Foreningen Biogasbranchen kunne på en velbesøgt temadag den 1. maj præsentere medlemmerne for regeringens udspil til et kommende energiforlig. Formanden for Foreningen Biogasbranchen Henrik Høegh bød velkommen. - Det er spændende forhandlinger regeringen nu indleder med Folketingets partier. Vores forventning er, at Energiforliget bliver forhandlet på plads inden sommerferien, således man kan optage forhandlingerne om en Klimaplan efter sommerferien, sagde Henrik Høegh. Love og bekendtgørelser bliver løbende vedtaget, som alle medlemmerne bliver berørt af nu og i fremtiden, hvorfor det analyse og lobbyarbejde som sekretariatet i Foreningen Biogasbranchen udfører, er særdeles vigtigt for biogasbranchen. - Det er vigtigt, at vi fremtræder som en slagkraftig enhed med faglig og veldo-

kumenterede synspunkter, så vil politikerne tage vore synspunkter alvorligt, sagde Henrik Høegh. Han fremhævede biogasbranchens innovationskraft og fortsatte udviklingspotentiale, ligesom han pointerede vigtigheden af, at biogasanlæggene fortsat har fokus på fremdrift og udvikling. - I gør det godt ude på anlæggene og det er en glæde at se, at også når det kommer til metanudslip går det fremad. Vi er nu nede på omkring 1% udslip og det er flot, men jeg vil gerne opfordre de anlæg der endnu ikke er blevet kontrolleret, til at lade sig kontrollere. Vi sender et kraftigt signal om at vi er proaktive og handlingsorienterede også på dette område. Vi skal huske på at det er en win win for

både anlæggets økonomi og miljøet, sagde formanden. - Tak fordi I mødte så talstærkt frem i dag. Lad os glæde os over regeringens udspil, selvom der er lang vej endnu til et endeligt forlig er forhandlet på plads, sagde han afsluttende og overlod podiet til faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen Bruno Sander.

Energisystemet skal være fleksibelt Bruno Sander havde fået opgaven med at beskrive trusler og muligheder i regeringens oplæg til det nye Energiforlig (se Brunos input side 26-27). Frank Rosager direktør i Foreningen Biogasbranchen kom i sit indlæg ind på den påståede overkompensation, der har fundet sted.

- Vores forventning er, at støttenedsættelsen indfases og låses for de første tre år ved hjælp af en bekendtgørelse og at man så igen ser på forbedrede data indrapporteret for 2017 og 2018, sagde Frank Rosager.

5,0

■ Lempelse liberale erhverv

4,5

■ Lempelse elafgift

4,0

■ Lempelse elvarmeafgift

3,5

■ Erstatning af grundbeløb

3,0 mia. kr.

Ifølge Energiministeriet må støtten ikke overstige meromkostningerne ved at producere vedvarende energi. Overkompensation vurderes og reguleres på basis af økonomien for alle i markedet. Det betyder at hvis gas og elpriserne stiger, skal støtten reguleres. Falder produktionsomkostningerne skal støtten reduceres. Indberetningerne har ikke kunnet anvendes, som tallene forelægger, hvorfor forventningen er, at man tager en alternativ analyse model i anvendelse fremadrettet.

■ Grøn reserve

2,5

■ Energispareindsatsen

2,0

■ Overskudsvarme

1,5

■ Biogas

1,0

2040

2039

2038

2037

2036

2035

2034

2033

2032

2031

2030

2029

2028

2027

2026

2025

2024

2023

■ Sol og landvind 2022

0,0 2021

■ Havvind 2020

0,5

Det kan være svært at få et overblik over størrelsen af de forskellige tiltag i regeringens udspil da løbetiden er forskellige i de enkelte tiltag. Figuren viser størrelsen af tilskud og afgiftslettelser i regeringens energiudspil år for år i de perioder de enkelte tilskud/lettelser løber. Det ses at afgiftslettelserne der udgør de rødlige nuancer er de dominerende tiltag rent økonomisk. Se alle Brunos input til det kommende Energiforlig i artiklen side 26-27. Figuren er udfærdiget af Marianne Tjørning, Foreningen Biogasbranchen. 16

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

for biogas - Vi er løbende i dialog med Energistyrelsen omkring overkompensationen, og føler vi har stor indflydelse på fremtidens regulering, da vi kan fremlægge valide data fra anlæggene og faglige argumenter i forhold til metoder og forudsætninger i vurderingerne, konkluderer direktøren.

Der vil være en fortsat årlig vurdering med regulering tidligst i 2021 og Foreningen Biogasbranchen er lovet tidlig inddragelse omkring den fremtidige proces fra Energistyrelsens side. Kilde: Foreningen Biogasbranchen Tekst og foto: Kris Vetter

Biogas løser næsten alle udfordringer • Øget gødningsvirkning og mindsket udvaskning • Omfordeling af fosfor og designergylle • Recirkulering af næringsstoffer fra hjem og industri • Mobilisering af næringsstoffer til økologer • Reduceret udslip af drivhusgas fra landbrug, transport • Energiudnyttelse uden at tære på humusindhold • Suverænt brændstof i (tung) transport • Lagerbar VE der sikrer gasforsyning til industri m.v. • Forsyningssikkerhed når sol og vind ikke leverer • ”Leverer” hvor el ikke rækker • Eksport af teknologi og viden

Den nye formand for Foreningen Biogasbranchen roste biogasanlæggene for deres indsatser for at minimere methanudslip og opfordrede de sidste anlæg til at deltage i den frivillige kontrol-ordning

Vand og Forsyning Både private og offentlige investorer foretrækker NIRAS som rådgiver, når der skal etableres eller ombygges biogasanlæg i Danmark. Vi sørger for forretningsplan, myndighedsgodkendelser og udbudsmaterialer. Vi fører tilsyn med byggeri og idriftsættelse, og vi rådgiver under drift.

DET ER REN ENERGI Kort sagt – vi er med i hele forløbet. Det giver ren energi. niras.dk

Bioenergimagasinet_nr_3_05_2018_190x130_ASM_NBA_VIG.indd 1

03-05-2018 15:14:59

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Fosfor… - udfordringer og muligheder i Ingen tvivl om at problematikken omkring fosfor og den nye målrettede regulering (ny Husdyrbekendtgørelse) vil få indflydelse på landbrugets anvendelse og forbrug samt give biogasanlæggene mulighed for at optimere anvendelsen og udligne forholdet. Jordens lagre af denne ressource vil være tømt inden for 30 til 100 år. Der vil være tale om en strategisk og geopolitisk trussel mod EU, ifølge flere forskere. Fosfor er meget reaktionsvillig og findes ikke frit i naturen og en vigtig brik i opbygningen af DNA og RNA og er desuden et essentielt stof for alle levende celler. Fosfor er det reaktionsvillige grundstof, der indgår i kroppens celler og knogler,

og som er helt afgørende for planters vækst og evne til at styre klorofyldannelsen (bladgrønt/korofyl spiller en afgørende rolle i planternes omdannelse af sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen med andre ord afgørende for plantevækst red). Fosforoverskud tabes ikke i samme grad som kvælstofo verskud. Hovedparten af fosforoverskuddet bindes i jorden. Ved ophobning af fosfor i jorden er der imidlertid en

øget risiko for tab til omgivelserne. Ud fra en miljømæssig betragtning er der derfor et ønske om at have balance mellem til- og fraførsel af fosfor. Tilførslen af fosfor er faldet de seneste mange år, og i samme periode er høstens indhold af fosfor også faldet. Dette skyldes især, at der er brugt mindre kunstgødning, hvorfor der samlet set er sket en reduktion i jordens indhold af fosfor. Marianne Tjørning analytiker i Foreningen Biogasbranchen gennemgik den nye fosforregulering i et indlæg på dette års temadag i Foreningen Biogasbranchen. - Ingen tvivl om, at fosfor forurener vandløb, men samtidig er der tale om en knap ressource vi hverken som

mennesker og planter kan leve foruden, sagde Marianne Tjørning i sit indlæg. Nye fosforregler betyder maks. for tilførsel til landbrugsjorden, hvor især kvægbrug bliver ramt hårdt. Fosforarealet er det udspredningsareal, der som minimum skal være tilgængeligt for at afsætte den afgassede biomasses fosforindhold. Ikke at forveksle med mængden af udbragt gylle pr. hektar. Tidligere var fosfor reguleret indirekte gennem begrænsningen på mængden tilført kvælstof (N) på et givet areal. Den nye landbrugspakke medfører en begrænsning på tilførslen af fosfor. Derfor vil det for nogle bedrifter være mængden af N der sætter begrænsningen, mens det for andre vil være

ACTIVE

Active NS - øger gasproduktionen op til 15% BY

TIV

E NS SLU R

MENT

CERT

ACTIVE

Active NS er det mest gennemtestede gylleaddtiv, der findes på markedet

GUAR ANTEE

Active NS giver dokumenteret effekt * Giver et bedre råvaremix * Ingen bundfald i procestanken * Lettere oprøring af for- og procestanke helt uden flydelag

FARM CARE SERVICE INTERNATIONAL

Priorsvej 2 · DK-8600 Silkeborg · Tel.: +45 72 18 30 88 · info@fcsi.dk · www.fcsi.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

MONEY BACK GARANTI Når Active NS anvendes korrekt i henhold til brugsanvisningen, garanterer vi mere homogen biomasse i anlægget, helt uden flydelag. Kontakt os og hør nærmere

fremtiden mængden af P. Den laveste værdi vil være begrænsningen. Et højt N/P forhold betyder kvælstofbegrænsning og et lavt forhold kan betyde supplering af N og en merudgift eks. for kvægbruget. - Som en god tommelfingerregel er kvægbrug begrænset med fosfor under forholdstal 5,67 (kvælstofbegrænsning) og undtagelsesbrug ved mindre end 6,57 (kvælstofbegrænsning) forklarede Marianne tilhørerne. For biogasanlæggene betyder det, at fosforloftet beregnes som et vægtet gennemsnit af normtallene for de enkelte biomassetyper i anlægget. Der skal udtages analyser 12 gange om året. Men biogasanlæggenes muligheder for at optimer og udligne fosforbalancen

afhænger naturligvis af afsætningsmulighederne for de afgassede biomasse samt det beregnede fosforareal på den bedrift, der modtager den afgassede husdyrgødning. Derfor kan det for kvægbrugerne være en fordel, at biogasanlægget undlader at modtage meget fosforholdige biomasser, ligesom det kan være en fordel at en del af den afgassede biomasse separeres, så dan afgassede biomasses N/P indhold kan designes i forhold til de enkelte modtagere.

Muligheder for optimering Torben Ravn Bigadan gennemgik på temadagen de nye ændringer i harmonireglerne og han kom også ind på den vigtige rolle som biogasanlæggene kan spille.

Fosfor er en knap ressource, hvorfor vi i fremtiden skal sikre recirkulering af denne for planterne vigtige gødnings-ressource, sagde Analytiker Marianne Tjørning Foreningen Biogasbranchen i sit indlæg - Afgasset gylle skal være eftertragtet og biogasanlæg skal medvirke til nyttiggørelse og omfordeling af næringsstoffer, ligesom biogasanlæggene skal være med til at løse udfordringer i forbindelse med ny regulering af harmoniforhold på

Støt op om Biogasbranchen Biogasbranchen er et forum for alle med interesse for at fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag. Det fælles formål er blandt andet: • at sikre rammevilkår, der gør det attraktivt at investere i produktion og anvendelse af biogas • at synliggøre biogassens bidrag til løsning af samfundsmæssige udfordringer • at fremme eksport af viden og teknologi • at sikre den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats • at sikre kompetenceopbygning i branchen gennem kurser, efteruddannelse samt ERFA grupper.

husdyrbrug, sagde Torben i sit indlæg. Han fastslog også, at det er vigtigt at leveringsaftaler udformes/tilpasses således at alle optimerer med samme mål for øje. - Bundfældning af P i tanke

® Gasstrøelse er halm forbehandlet med lud + tryk + temperatur i form af pelletering: - Giver op til 24 % mere biogas end rå halm - Opsuger 7 gange sin egen vægt i gylle og møg Strøelsen følger med gyllen, og opslæmningen af strøelse og gylle kan umiddelbart pumpes til gylletanken og danner ikke flydelag i tanken, idet luftporerne i halmen er presset sammen ved pelleteringen og mættet med gylle ved opkvældningen. Når gyllen skal videre til tanktransport lader strøelsen sig røre op sammen med det øvrige møg, og biogasanlægget kan tage imod uden særlige foranstaltninger. Se analyser og grafer på www.halmstroelse.dk Eller kontakt os for mere info:

Foreningen Biogasbranchen Læs mere på www.biogasbranchen.dk

Industrivej 1 · 6240 Løgumkloster · Tlf. 74 74 39 76

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Omkostning til håndtering af målrettet fosforregulering 10

kr/ton afgasset biomasse

9 8 7

■ 10 km

■ 50 km

5 4

■ 100 km

■ 150 km

2 1 0 10%

20 %

30%

Omkostningerne per produceret kWh for et biogasanlæg, der håndterer 360.000 tons biomasse om året, hvor der separeres hhv. 10, 20 eller 30 pct. af den afgassede biomasse. Hver kurve repræsenterer kørselsafstande fra 10 til 150 km for fiberfraktionen. Omkostningerne inkluderer separation, transport og modtagegebyr for fiberfraktionen. giver biogasanlæggene mulighed for at opsamle fosfor og afsætte den med afgasset gylle til øvrige modtagere, sagde han. Muligheder for ”produkter”: - Fosfor afsættes som selvstændigt produkt til landbrug og vækstmedie produktion. - Fosfor forarbejdes og afsættes som gødnings og jordforbedringsprodukt. - Fosfor (fiber) afbrændes og fosfor i asken anvendes til produktion af gødning.

Fosforudfordringen for et biogasanlæg Hans Christian Buchholt fra LinkoGas kom i sit indlæg ind på, at man tidligere doserede afgasset biomasse til markbrug alene efter kvælstofindhold, men med den nye Husdyrbekendtgørelse sættes et driftsformafhængigt loft på både kvælstof- og fosfortildeling til landbrugsjord, der ved almindelige landbrug nærmer sig 170 kg N og 30 kg P pr. ha.

Ligesom der gælder særlige midlertidige regler for visse landbrug og for opland til søer og vandløb.

Betydning for landbrug og biogasanlæg Landmænd får generelt væsentlig mere fokus på fosfortilførsel, fosforudnyttelse og fosfortal i dyrkningsjord. Svinebrug, mink- og fjerkræavlere og en del kvægbrugere får et reduceret fosforloft i forhold til deres

brug af kunstgødning, som dog opvejes af en ringere fosforudnyttelsesgrad i afgasset biomasse. Ingen tvivl om at de nye regler medfører øgede omkostninger for biogasanlæggene. Biogasselskaber mærker restriktionerne omkring brug af afgasset biomasse, som medfører begrænsninger på anvendelse af afgasset biomasse og mindre interesse for at anvende fosforholdige biomasser. Der er desuden et øget behov for fosforanalyser og deklarationer og større analyse-, regne- og logistikarbejde hos biogasproducenter for at håndtere fosformængder og fosforloft. - På LinkoGas har vi formuleret en strategi for fosfor, så vi kan opfylde vores del af Husdyrbekendtgørelsen, sagde Hans Chr. Buchholt. Tankerne der lagde grunden til strategien var blandt andet overvejelser om man ligefrem skulle eliminere anvendelsen af fosforholdige biomasser.

Det er grotesk, at nogle danske biogas“anlæg har det luksusproblem, at de

svømmer i fosfor-overskud, når jordens kendte fosforreserver kun strækker til 30-80 års forbrug, mens landbrug i 3. lande er underforsynet med fosfor

„

sagde Hans Chr. Buchholt i et spændende indlæg på årets temadag afholdt af Foreningen Biogasbranchen. egenproduktion af biomasse og nogle kvægbrugere får et øget fosforloft i forhold til deres egenproduktion. Og endelig får planteavlere et øget fosforloft i forhold til

Forventninger til beregning af forventet fremtidigt fosforindhold i afgasset biomasse, ligesom der skal skabes plads til ekstra fosforkunstgødning til majskultur,

• Halmbriketter til biogas • Gasudbytte på ca. 250 Nm3 metan per tons halm • Briketteret halm suger mere end 5 gange sin egen vægt • Briketteret halm danner ikke flydelag ved direkte indfødning i reaktor • 2. generations teknologi – restprodukter anvendes i stedet for afgrøder

www.cfnielsen.com – kontakt: sales@kineticbiofuel.com Tlf.: 21640090 eller 21495940

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

som i den del af landet er en meget væsentlig grovfoderafgrøde. LinkoGas kan producere afgasset biomasse med forskelligt N/P forhold på to proceslinjer ved udvælgelse af biomassetilførsel. Men levering til malkekvægsbedrifter forudsætter, at nogle biomasser udfases for at opfylde krav fra Arlagården. Man har også en forventning om at det vil kræve etablering af interne fosforanalyser.

Endelig fosforstrategi for LinkoGas: - Man vil producere de sammensætninger af afgasset biomasse, som kunderne efterspørger. - Jævnlig oprydning i alle forbrugstanke. Alt skal bruges… - Styre fosforindholdet i afgasset biomasse ved selektering af råvarer og udfasning af visse rå biomasser med lav fosforudnyttelsesgrad og højt fosforindhold. - Leverandører af fosforholdige biomasser må betale for ekstra omkostninger ved håndtering af fosfor. - Husdyrbekendtgørelsens ulemper for biogasanlæg i Sydjylland kan ikke løses ved lokal omfordeling af afgasset biomasse, men ved selektering af indgående biomasser og ved at påføre leverandører af fosforholdige biomasser omkostningerne ved håndtering og afsætning af disse, konstaterede Hans Chr. Buchholt. Input: Foreningen Biogasbranchen Tekst: Kris Vetter

Mere madaffald på vej til biogasanlæggene Adskillige kommuner er på vej til at indføre kildesortering af organisk dagrenovation, så der er mere madaffald på vej til biogasanlæggene Dagrenovation og biogas kan samtidig bane vejen for mere økologisk fødevareproduktion. Men der er fortsat udfordringer på vejen frem, fremgik det ved årsmødet i brancheforeningen ”Genanvend Biomasse”. Omkring en tredjedel af landets kommuner sørger for, at det organiske husholdningsaffald bliver sorteret og afleveret til biogasanlæg. Dermed er kommunerne godt på vej mod målet om, at halvdelen af det organiske affald skal genanvendes

hvor kommunerne har øvet sig i, hvordan man kan tilrettelægge affaldsindsamlingen. Det har gjort os allesammen klogere, og KL har lavet en god opsamling af erfaringerne, fortalte Nana Winkler.

enten til biogas eller kompost i 2022. Og en del flere kommuner kommer i gang i år og næste år. Det fortalte Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening ved årsmødet i brancheforeningen Genanvend Biomasse den 5. april på Axelborg i København.

Yderligere 14 kommuner på vej

- Da ressourcestrategien ”Danmark uden affald” kom i 2013 blevet der givet metodefrihed til kommunerne, og der blev leveret penge og ressourcer til en række kommunepuljeprojekter,

På nuværende tidspunkt kildesorteres organisk dagrenovation i 31 kommuner, og en del flere er på vej. Nana Winkler opsummerede en ikke fyldestgørende liste over de kommuner, der er på vej med at sende madaf-

fald i retning af biogasanlæggene. Hun oplyste, at affaldsselskabet Affaldplus, der dækker Faxe, Ringsted, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner kommer i gang her i 2018. Det samme gør Kolding, Viborg og Frederikshavn. Sønderborg og Gladsaxe forventes at komme i gang i 2019. Nomi4s – der dækker Skive, Holstebro, Lemvig og Struer kommuner – er ved at lave indstillinger til deres fire byråd. Hun nævnte desuden, at Lejre og Helsingør

Opgrader med AMMONGAS

Det betaler sig... - især på den lange bane!

7 nye anlæg alene i Danmark på ét år, fordi: Ammongas leverer markedets højeste effektivitet, med et metantab på kun 0,04 %. El forbruget er kun 0,1 kWh/m3 biogas Høj temperatur på genbrugsvarmen sikrer minimalt netto forbrug. Trykløs dansk opgradering gør anlægget robust, med oppetider over 99 %. Ingen behov for forrensning, og dermed ingen bøvl med ilt i gassen. Ingen reduktion af effektivitet og kapacitet over tid. Service mulighed 24-7 fra 16 ingeniører, der kender anlæggene til bunds.

Besøg vores informative hjemmeside:

www.AMMONGAS.dk

Kontakt os på amg@ammongas.dk eller 4363 6300

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening fortalte, at stadig flere kommuner er på ved med organisk dagrenovation til biogasanlæggene

Lars Holdensen: ”Økologerne er vilde med recirkulering og grøn energi, så biogasanlæggene står i høj kurs.”

kommuner ligeledes er på vej til at indføre kildesortering af det organiske husholdningsaffald.

tion, så det kan anvendes til biogasanlæg (eller kompost) er dog ikke uden udfordringer. Eksempelvis er kommunerne ikke enige om, hvad der må komme med i poserne med organisk dagrenovation.

Plastposer og maddiker

- I forbindelse med et arbejde, hvor vi skal lave fælles sorteringskriterier, har vi lavet en kortlægning af, hvad kommunerne er henholdsvis enige og uenige om. Noget af det, der er uenighed om, er blandt andet knogler, kattegrus, kæledyrsgødning, døde dyr og tændstikker. Jeg kan godt forstå, at borgerne nogle gange bliver forvirrede, når de flytter fra den ene kommune til den anden, konstaterede hun.

- Der er ingen tvivl om, at plastposerne er i stærk fremmarch. Forbehandlingsanlæggene foretrækker plast, og når vi spørger borgerne, kommer plastposen også ud som det foretrukne valg, sagde hun. Det fremgik af diskussionen af emnet, at borgerne sandsynligvis foretrækker plastposerne af hygiejniske årsager, herunder for at undgå maddiker i skraldespandene. Poser af kraftig

- Vi har med glæde konstateret, at regeringen og Esben Lunde Larsen er kommet med en klar udmelding om, at man vil dette her. Desuden står det klart, at der fra 2023 kommer EU-krav om, at organisk affald skal udsorteres. EU lægger op til, at man godt kan hjemmekompostere, men jeg har svært ved at se danske kommuner gå den vej, sagde Nina Winkler.

Skal knogler og kattegrus med? Processen med at få sorteret den organiske dagrenova-

Flere "nye" næringsstoffer skal på markedet

Et af de emner, der har krævet stor opmærksomhed, er valget af poser, samt at man har oplevet en forekomst af maddiker i borgernes skraldespande, når der blev anvendt papirsposer.

plast, som forbliver i store stykker når de rives i stykker, foretrækkes på forbehandlingsanlæggene, da det er lettere frasortere de store plaststykker. Desuden blev det nævnt, at nogle typer af biologisk nedbrydelige poser efterlader mikroplastlignende partikler i den organiske biomasse. Derfor går trenden pt. imod gode, kraftige plastposer. - Når så det er sagt, er der også et stærkt fokus på at undgå synlige urenheder i biomassen. Med madaffald har vi kun det ene skud i bøssen. Det skal være nyttigt set med borgernes øjne, og vi skal ikke have billeder af plastikstumper på markerne, fastslog Nina Winkler.

Madaffald

Økologiske bedrifter 2016 • Planteproducenter <0,5 DE/ha • Mælkeproducenter > 1,1 DE/ha

• Indsamler ikke madaffald • Indsamler madaffald • Indsamler madaffald fra 2018

Den økologiske husdyrgødning er lettest tilgængelig i Jylland!

Fordelingen af de økologiske ejendomme viser, at husdyrbruget er koncentreret i Jylland. Derfor mangler der især næringsstoffer til det økologiske landbrug på Sjælland. 22

Fordeling indsamling af husholdningsaffald. Nana Winkler præsenterede et kort over de kommuner, der allerede nu indsamler dagrenovation, og hvilke der kommer til i 2018.

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

- Vores mission er at sørge for, at organiske ressourcer bliver genanvendt, men også at det skal ske på et sikkert grundlag, understregede han.

Baner vejen for mere økologisk fødevareproduktion Indsatsen for at sikre en effektiv og miljøvenlig recirkulering af næringsstofferne i borgernes madaffald kan føre noget ekstra godt med sig, for den kan være med til at bane vejen for en øget produktion af økologiske fødevarer i Danmark, fremgik

det af mødet i København. Chefkonsulent Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer Økologi fortalte, at de økologiske landmænd er vilde med både recirkulering og grøn energiproduktion. Derfor står biogasanlæggene i høj kurs hos økologerne. - Biogasanlæggene kan noget særligt. De kan levere grøn energi og hjælpe med at optimere noget gødning. Desuden giver de en åbning for recirkulerede produkter, idet biogasanlæggene kunne være den gode hjælper for at få mere kildesorteret organisk dagrenovation ud på de økologiske marker. I en recirkuleringsforståelse er det eminent, sagde Lars Holdensen. Tekst og foto: Poul Erik Pedersen

HALMPILLER ELLER NONFOOD MELASSE TIL BIOGAS Fleksible leveringsløsninger. Kontraktsikring af mængder på halmpiller frem til høst 2019 og året ud på nonfood melasse. Kontakt Peter Linde Tlf.: 2243 7723 A18077

Formanden for Genanvend Biomasse, Sune Aagot Sckerl fra HedeDanmark, understregede da også, at både mikroplast og store plaststykker i organisk dagrenovation optager brancheorganisationen meget, og at man blandt andet er med i forskning på området.

kValitEts Reaktortanke, gylleomrørere og pumper Vi er eneimportør af Stallkamps produkter i Danmark - din garanti for kvalitet til konkurrencedygtige priser... Godt for din bundlinie... Nyeste generation af dykpumper har snegleindfødning i toppen og endnu bedre beskyttelse af motor og sliddele. Nyeste versioner af omrørere skubber dobbelt så meget gylle, med mærkbart lavere strømforbrug!

Danmarks bedste og hurtigste reaktortanke Vores rustfrie stålreaktortanke leveres klar til montering (pallegods) på sitet. Montage af en komplet 6.000 m3 reaktortank tager kun 4 uger..!

EksEmpEl

Ved 4.000 m3 reaktortank skal man typisk anvende 3 omrørere á 18,5 kWh. Med ny version og teknologi kan du nøjes med 2 omrørere á 17 kWh. Data: 17 kWh, 128 rpm, 15.900 m3/t. *Testen er udført i vand

Hvis du siger biomassehåndtering siger du også BiogasTeknik Husk: Vi har mere end 15 års erfaring indenfor reparation og vedligehold af biogasanlæg, så kontakt os for en god og holdbar løsning... - også ved nedbrud. Ring for et uforpligtende tilbud...

R 24/7... Vi ER kla r! en alt på lage

Vi er Danmarks eneste importør og forhandler af

- og har næst

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

M ål

M SE

ert

le av

Trafo

190

PORTRÆT AF ET ANLÆG

LinkoGas tager endnu et stort skridt ind i fremtiden Udvikling og atter udvikling, det er den kortfattede beskrivelse af de store biogasfællesanlæg placeret strategisk rundt i hele Danmark. Nu er LinkoGas også på vej med en økologisk biogaslinje. LinkoGas er ingen undtagelse, da udviklingen her har været mod stadig større produktionskapacietet gennem endnu bedre udnyttelse af tilgængelig biomasse samt udbygning af reaktorkapaciteten og dermed højere gasproduktion. Allerede tilbage i 2014 var LinkoGas et af de første anlæg, der underskrev en afsætningsaftale med DONG Energy, der betød at anlægget kunne levere opgraderet biogas til naturgasnettet. LinkoGas gik dermed fra

at være leverandør af lokal varme i Rødding til at være leverandør til det samlede danske og internationale marked. Formand for LinkoGas Aksel Buchholt udtalte allerede dengang, at dette var et stort skridt mod nye tider og nye afsætningsmuligheder for biogassen. Aftalen indebar en forventet produktion af cirka 6 mio. m3 bionaturgas årligt (svarende til forbruget i cirka 4000 husstande), ved fuld produktion.

Med eget opgraderingsanlæg leverer man i dag biogas svarende til 6,5 mio. m3 bionaturgas gennem et rørsystem til Sdr. Hygum og videre herfra til Gram, hvor gassen endeligt kommer på det større 40 bar net og dermed ud til hele landet via det etablerede naturgasnet. Med denne afsætningsaftale gældende i 15 år er anlæggets drift og økonomi endnu bedre sikret for fremtiden. - Med en aftale var vi desuden sikret afsætning af

biogas hele året rundt også om sommeren, et vigtigt kardinalpunkt for os, siger formand Aksel Buchholt.

Endnu en stor investering på vej Gode produktionsresultater gennem de sidste mange år med sorte tal på bundlinjen åbner nu for endnu en investering, denne gang i et økologisk biogasanlæg. - Det har været en lang rejse for vores anlæg som gennem årene er vokset i volumen og fortsat vil vokse, især nu hvor biogassen har flere afsætningskanaler. Nu tager vi næste store skridt med etableringen af en økologisk linje, siger formanden. - Som biogasanlæg og energiproducent har vi en samfundsopgave især overfor landbruget, men også overfor det omgivende samfund på at rydde op med hensyn til aftagelse af råvarer der egner sig til energiproduktion, siger Aksel Buchholt.

Laborant og bioanalytiker Ida Hansen kan via udtagne prøver fra reaktorerne analysere tilstanden og dermed hurtigere reagere ved ubalance. Her ses hun ved analysering af nye råvarer til biogasproduktionen. Ved at kende sammensætningen og ikke mindst tørstofindholdet i disse råvarer, kan man forudse reaktionen i reaktorerne ved tilsætningen og opnå en mere ensartet gasproduktion uden udsving. 24

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

- Biogas løser miljømæssige opgaver ved at udnytte landbrugets gylle og dybstrøelse og private husstandes madaffald til energiproduktion. Det er en win-win situation for alle parter fremhæver formanden.

200

Skal du have råd til finansiering..?

LinkoGas udvider med en økologisk linje parallelt med det konventionelle biogasanlæg og udnytter dermed produktionsfordele med hensyn til medarbejdere og logistik.

- Med denne udvidelse, som svarer til omkring halvdelen af den nuværende aftagelse af råvarer, betyder en stor udvidelse af produktionen af biogas, men vi er også nødt til at udvide med hensynt il medarbejdere, herunder chauffører, siger driftsleder Martin Fey (i dag er der 12 ansatte red.). I forbindelse med den nye økologiske linje skal der etableres et nyt luft- og lugtrensningsanlæg, så luften renses fra produktionen. - Vi har et stort ansvar for, at vores biogasproduktion ikke genererer naboerne med hensyn til lugtgener, men også når det gælder transport ind og ud fra anlægget, siger Martin Fey. Derfor er der i den nye miljøgodkendelse lagt betingelser for lugt og støj ind, som skal overholdes. Anlægsarbejdet forventes at tage 9 måneder og når udvidelsen er taget i brug vil Vejen Kommune foretage trafiktællinger, så man kan vurdere om vejforløbet skal ændres af hensyn til lokale forhold. Tekst og foto: Kris Vetter.

FAKTA

BYGHERRE:

Linko Gas

PROJEKT:

Økolinje

TEGNING:

Bygning ISO

WH-PlanAction Danmarksvej 8 8660 Skanderborg

whpa@whpa.dk www.whpa.dk

MÅL: 1 : 300 DATO: 14-03-2018 SIGN.: FB

SAG NR.: 17034-01-000 TEGN. NR.: 1003

+45 8745 3900

3D C:\wf\Designs\17034 Linko Økolinje\17034-01-000.iam 2D C:\wf\Designs\17034 Linko Økolinje\17034-01-000.idw

• Her ved indgangen til sommeren går man i gang med udvidelsen. • Der er tale om en investering på cirka 85 mio. kr godkendt af de 55 andelshavere til anlægget. • Cirka 210.000 ton økologisk biomasse forventer man at modtage til produktion af biogas. • Og det vil resultere i en øget gasproduktion svarende til ca. 8,4 mio. m3 bionaturgas. • Vejen Kommune har givet grøn lys i form af en miljøgodkendelse, efter gennemførelsen af en miljøkonsekvensrapport. • Den økologiske biogaslinje skal ”køre” adskilt fra det konventionelle anlæg. • Ideen med et økologisk biogasanlæg i forbindelse med LinkoGas er ikke ny og de 15-20 økologer som man samarbejder med, har man haft drøftelser med gennem flere år omkring etableringen af en økologisk linje. • I dag aftager LinkoGas mange forskellige råvarer lige fra gylle og industriaffald til husholdningsaffald mv. som omdannes til biogas. • Der skal opføres en ny modtagehal til de økologiske råvarer, 3 op til 28 meter høje rådnetanke i stål, 5 efterlagertank, nyt hygiejniseringsanlæg og nyt ”gashus” med 3 fakler.

Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg. De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg. Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg). • Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor. • Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”. Kontakt LEF inden du kontakter långivere.

Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk

Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90

Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..!

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

Mange besøgende til Gastekniske Dage Et givtigt samarbejde mellem Foreningen Biogasbranchen og Dansk Gasforening betyder at man én gang om året kan invitere medlemmer og andre interessenter til to dage i gassens tegn. I år var ingen undtagelse og i dagene 8-9. maj kunne de mange tilhørere høre faglige indlæg fra eksperter i energiforsyning, herunder møde de mange leverandører til gasbranchen og få inspiration og faglig debat med kollegaer i pauserne.

Der sker meget og det går stærkt Der er ingen tvivl om, at branchen gennemgår et paradigmeskifte i disse år. Tidligere var eksempelvis forsyningsnettet naturgas og varme fra kraftvarmeværkerne, ligesom el kom fra forsyningsselskaberne. I dag spiller alle de vedvarende energikilder en fortsat større rolle, lige fra solvarme/

energi, vindmøller til biogas og varmepumper (luft til luft eller luft til vand) og forsyningsnettet er komplekst med mange ”bidragsydere”. Denne stadige omstilling til og mod VE-kilder kræver stor omstillingsparathed og nytænkning fra branchen, men stiller også store krav til politikerne med hensyn til at skabe de nødvendige rammevilkår for den omstilling som de ønsker/kræver. På Gastekniske Dage er deltagerne kendetegnet ved at alle har en stor interesse i omstillingen af det danske energisamfund og for at fremme optimale miljø-, ressource- og klimatiltag. Deltagerne på Gastekniske Dage på Hotel Legoland kunne deltage i overordnede indlæg og derefter vælge spor efter interesse og kommerciel indgangsvinkel.

Stor samfundsværdi for biogas i transportsektoren Martin Hartvig, M.Sc. Ph.D., Analytics & Development, Gas Storage Denmark kunne i sit indlæg med overskriften ”Biogas og gaslager” berette om hvordan han mener fremtidens VE-energilager, der kobler energisystemerne sammen, skal se ud. Han fokuserede på Foreningen Biogasbranchens input til biogas som den VE-kilde, der sikrer lagerbar gasforsyning når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

Gaslagring er energilagring med stor kapacitet til ”billige penge”, sagde Martin Hartvig, Gas Storage Denmark i sit indlæg. 26

- Fra GSD side mener vi ikke at opgraderet biogas primært skal bruges til VE-elproduktion. Den største samfundsværdi for biogas ligger i transportsektoren, men biogas plus gaslager er et effektivt og

billigt produkt til at sikre realtids-CO2-neutralitet for virksomheder allerede i dag, sagde Martin Hartvig. Gaslagring er energilagring med stor kapacitet til ”billige penge”.

Biogas skal italesættes med alle eksternaliteter Også fra Foreningen Biogasbranchen var der opbakning til biogas i transportsektoren. Faglig direktør Bruno Sander kunne i sit indlæg fremlægge alle de samfundsøkonomiske fordele ved anvendelse af biogas til at stabilisere energiforsyningen ved manglende sol og vind. Ligesom han fremhævede biogas som oplagt til især den tunge transport. - Vi skal huske at biogas ikke kun løses et energimæssigt forsyningsproblem, men også løser mange samfundsudfordringer såsom recirkulering af næringsstoffer, omfordeling af fosfor, reduceret udslip af drivhusgasser, forsyningssikker og lagerbar VE energi med stort eksportpotentiale og ikke mindst et VE-drivmiddel til den tunge transportsektor, sagde Bruno. Derfor bør biogas spille en væsentlig rolle i regeringens plan om, at mindst 50 procent af energiforsyningen skal komme fra vedvarende energi i 2030 og målet om at energi til den enkelte og fællesskabet skal være billigere. For biogas betyder tiltagene at støtten til eksisterende biogasproduktion bevares frem til 2032 (minimum 20 år for enkelte anlæg) og at man i 2020 (senest fra 2021) sætter stop for nye anlæg på den nuværende ordning og loft over støtten til produktionen. Derudover vil der ske en løbende vurdering af, om der sker overkompensation

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

samt skabes en ny pulje til ny biogas og andre grønne gasser. - Regeringen ønsker at biogas bliver billigere og tænkes ind i et harmoniseret støttesystem og der ydes ikke støtte til ny elproduktion (kan støttes via vind og sol udbud), sagde Bruno. - Der er endnu ikke grundlag for konkurrence om at producere grøn gas til opgradering, transport og industriel proces, sagde han. Han vurderer dog, at der også i fremtiden er behov for grøn gas i et velfungerende gassystem. Regeringen målretter en pulje på 240 mill. kr. årligt til biogasopgradering, transport og procesvarme. En pulje som skal udmøntes i perioden 2021-2023. - Vi har haft stor glæde af den tidligere Biogastaskforce og det ser ud til der kommer en ny Biomassetaskforce med fokus på blandt andet effektiviseringsmulighederne for biogas, sagde Bruno Sander. Det er med glæde at Foreningen Biogasbranchen kan konstatere, at Regeringen anerkender biogassens øvrige bidrag til klima, miljø, værdi for landbruget (bedre næringsstofudnyttelse og reduktion af klimagasudslip) og hele gassystemets betydning. Ligesom det er glædelig at man lægger op til udarbejdelse af en gasstrategi med fokus på omkostningseffektiv rolle for gassen frem mod 2050. - Klimaplanen er udskudt til efter sommerferien, men her kommer biogas igen i spil med den betydning biogassen har for landbruget og transportsektoren, sagde eksperten.

Bruno Sander afsluttede med, at konkludere at Regeringens udspil til Energiforliget er et skridt i den rigtige retning, men at der fortsat er mange elementer, der skal prioriteres for at biogasbranchen kan nikke positivt ja til udspillet. Blandt andet ønsker man en forlænget periode til etablering af nye biogasanlæg under eksisterende ordning, da projekterne som bekendt ofte har en lang projekteringsfase og ikke mindst myndighedsbehandling. Attraktive rammer for udvidelse af produktionen for eksempel efter 2022 på eksisterende biogasanlæg ønskes. Og hvis muligheden for fast afregning fjernes er ønsket at niveauet af pristillæg skal kunne nivelleres op inkl. Markedsrisikotillæg, ligesom man kunne ønske indførelse af incitamenter til at gøre elproduktionen regulerbar.

- Man kunne med fordel fastsættelse af et specifikt mål om 50 procent VE i gassystemet og etablering af biogasanlæg udenfor naturgasområder blandt andet af hensyn til lokalt miljø, sagde Bruno Sander. Af andre ønsker fremhævede han en præmiering af fleksibel elproduktion, forbedrede muligheder for anvendelse af biogas lokalt til transport samt udvidelse af gasnettet eller tilskud til distribution af biogas på anden vis end via gasnettet. Han lovede tilhørerne at man fra Foreningens side er tæt på beslutningstagerne og i løbende dialog om og input til Energiforhandlingerne, så man kan sikre biogasbranchen de mest optimale vilkår fremadrettet. Se de øvrige indlæg på www.gasteknik.dk.

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris. • Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark. • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling. • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas. • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

Tekst og foto: Kris Vetter

Landia GasMix

- flere fibre i dit anlæg Landia GasMix er anerkendt af branchen for sin effektive håndtering af fiberholdig biomasse som f.eks. halm og dybstrøelse. Landia GasMix tilbyder ekstra neddeling og splittelse af de langsomt nedbrydelige fibre, som er essentielt for bedre gasproduktion og opblanding. Med Landia GasMix har du kontrollen over omrøringen, og med simple justeringer tilpasses systemet til nye driftsbehov. Landia GasMix er let, hurtig og sikker at servicere. Læs mere i vores Cases på landia.dk

KT NTA

734 LF. 9

OS P

1244

ERNE ER G NDE M M VI KO RPLIGTE FO PÅ U BESØG

 Fleksibelt og fremtidssikret  Effektiv neddeling  Accelereret gasproduktion  Enkel servicering Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2018

ENGINEERED TO WORK

Se mulighederne. Optimer processen

CC-Mix

PreMix

ENGINEERED TO WORK

HØJERE YDELSE PÅOPTIMAL DIT BIOGASANLÆG NÅR DET GÆLDER UDNYTTELSE AF DIT BIOGASANLÆG af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgave

•

CC-pumper Robuste excentersnekkepumper hvor Quickservice RotaCut® Macerator er vigtigt Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen DisRuptor - mekanisk disintegration Øget gasudbytte, lavt energiforbrug og hurtig procesoptimering BioCrack® - elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger

Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat)

•S

BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomko

• QuickMix og Energy Jet indfødningsystemer •Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på Tilførsel til reaktor * Resultater fra EUAGRO BIOGaf ASbiomasse/ forskningsprojekt Tilførsel organisk materiale

Kontakt: VogelsangA/S • Tel.: +45 97 37 27 77 info@vogelsang-as.dk •

PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine røreværker* *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Industry

Waste water

Biogas

Transportation Railway

Agriculture