2012
Få styr på forstyrrende teknologier Af Peter Flemming Teunissen Sjølin (PFTS@FIFTHVOYAGE.COM) Processen som går ud på at få undersøgt potentielle forstyrrende teknologier er en proces omhandlende organisationens fremtidige overlevelse og trivsel, hvis man skal tro Lucas (2012). Teknologier har en stor betydning for store såvel som små organisationers evne til at kunne behandle data til information og distribuere informationen til de rette modtagere. I store organisationer som typisk har investeret meget i aktiver der understøtter deres nuværende forretningsmodel. Aktiverne har ofte stor betydning for det ”mindset” (antagelser eller mentale modeller) som beslutningstagerne har i forhold til, hvordan organisationen bør drives og hvordan de forskellige processer og strukturer skal tilpasses. En forstyrrende teknologi har stor betydning for det produkt eller produkter som organisationen producere enten ved at produktet viser sig at være irrelevant eller ved at produktet bliver gjort irrelevant ved at nye og mere interessante produkter bliver lanceret af andre organisationer og virksomheder. Derfor bør forstyrrende teknologier tages alvorligt af beslutningstagerne på alle niveauer i organisationen. I store organisationer (offentlige og private) har typisk en dedikeret it-‐afdeling og typisk også medarbejdere der arbejder med at få skabt arkitektur forhold.
Aktiviteter
Der findes forskellige aktiviteter som chefarkitekten, enterprisearkitekterne og løsningsarkitekterne bør indgå i. Disse er ifølge Lucas (2012, s. 215): 1. Scan for nye teknologier 2. Scan internettet 3. Inviter tekniske eksperter til at fortælle om nye teknologier 4. Afhold årligt et møde af en dags varighed omhandlende nye teknologier, og hvordan det forventes at de vil påvirke organisationen 5. Undersøg hvilke korte og erhvervsorienterede kurser som universiteterne udbyder. Lucas (2012, s. 217) kom ind på at det er en nødvendighed at beslutningstagerne forstår forretningsmodellen. Forretningsmodellen er et artefakt som typisk vil være til at finde inden for begrebet forretningsarkitektur. Forretningsarkitektur er igen en gruppering af artefakter, metoder og fremgangsmåder der er med til at understøtte en strukturel der blandt andet omhandler organisationsstrukturen. Derudover kom en række problemstillinger inden for antagelsen om samtiden (as-‐is) ikke kan antages som værende garantier for fremtidig succes. Jeg mener, at Lucas har ret i sin analyse, men for at organisationen er i stand til at kunne reagere på forstyrrende teknologier, så skal ansvaret for at identificere teknologierne forankres hos en bestemt funktion eller gruppe.
Processen for forstyrrende teknologier 1
Processen Der findes flere forskellige aktiviteter der skal tages i betragtning, når de forskellige innovationer bør evalueres, og hvornår det er vigtigt at holde fast på en innovation frem for at forkaste den. Processen kaldes for STREET. STREET består af en række faser og aktiviteter som Fenn & Raskino (2006) beskriver som værende sat op i denne specifikke kontekst. Beslutningstageren beskrives som værende it-‐direktøren eller den ledende person som står for at undersøge mængden af information som er til rådighed. Faserne i processen er opstillet aktiviteterne nedenfor: 1. Track som omhandler følge de teknologier som viser sig interessante for organisationen 2. Scope omhandler afgrænsning i forhold til de problemstillinger som organisationen står overfor 3. Risk vurdering af risici der er forbundet til den enkelte teknologi 4. Opstilling af innovations kandidater (teknologier) som sidenhen skal evalueres og evangaliseres og overføres til teknologistrategien 5. Evaluering omhandler om organisationen bør satse på den videre udvikling 6. Evangaliseirng omhandler at få skabt begejstring og kendskab til 7. Overfør teknologi-‐kandidaterne til planlægningsfasen for at kunne forandre forretningsstrukturen. Fenn & Raskino (2006) arbejder med en ide om, at STREET processen kan anvendes til at identificere, hvor de forskellige innovationer er rent modenhedsmæssigt. Til det formål anvendes ”hype cycle” hvor de forskellige ”innovationer” eller i dette tilfælde teknologier. Modellen bruges i forhold til at skabe et overblik over, hvornår det er nødvendigt at beslutningstageren skal stå ved investeringen i den specifikke teknologi for at det skaber værdi for organisationen, og hvornår det viser sig at den specifikke teknologi vil kunne skabe mening for den enkelte organisation.
Rollen for enterprisearkitektur
Det vil typisk være enterprisearkitektur funktionen som sidder inde med viden omkring, hvordan de forskellige teknologiers egenskaber, og hvordan de bruges i organisationen. Nedenfor har syntetisere STREET-‐modellen med, hvordan et enterprisearkitektur program kan anvende den fremgangsmåde som Lucas har nævnt med modellen som Fenn & Raskino udarbejdede i forhold til håndtering af nye innovationer. Jeg har navngivet modellen TECH-‐ STREET. Modellen er illustreret nedenfor.
2
Processen for forstyrrende teknologier
2012
Modellen kobler scanning som prioritering sammen med de fremgangsmåder som behandles af Lucas (2012). Jeg mener, at der er tale om aktiviteter der kan grupperes i en proces, som jeg har valgt at kalde scanning. Scanningen foretages inden der kan foretages en afgrænsning af hvilke teknologier, som enterprisearkitektur funktionen bør beskæftige sig med at få analyseret i forhold til en potentiel tilpasning af teknologien til de forhold, som passer til organisationen og det der forventes markedet forventer af organisationen. Overordnet set indgår TECH-‐STREET processen i en større kontekst, hvor teknologierne indgår i den målarkitekturen. TECH-‐STREET processen skaber størst værdi ved at den er med til at vise, hvordan målarkitekturen påvirkes ved implementering af nye teknologier der potentielt kan vise sig at være forstyrrende. Den overordnede kontekst er illustreret nedenfor, hvor gul er as-‐is arkitekturen, hvor lysegrøn markere to-‐be arkitekturen, altså blåtrykket for den moderne organisation.
Processen for forstyrrende teknologier 3
Konklusion Enterprisearkitektur programmet kan bruges til undersøge teknologier og især forstyrrende teknologier især kan funktionen bruges, hvis enterprisearkitektur funktionen kender til organisationens forretningsmodel og forretningsprocesser. Forretningsarkitekturen kan bruges til at skabe en platform som kan bruges i forhold til at identificere, hvis teknologierne, som enterprisearkitekterne har identificeret har potentiale til at være forstyrrende i den branche, som organisationen befinder sig i. Hvis det viser sig at teknologierne har potentiale til at være forstyrrende for organisationens strategiske situation. Enterprisearkitekterne og løsningsarkitekterne kan i samråd udarbejde planer og anbefalinger for, hvordan organisationens forretningsmodel kan forandres således de forstyrrende teknologier kan anvendes aktivt til fordel for organisationen. Holistisk ledelse det er ikke muligt at kunne gå uden om at influere andre beslutningstagere. Chefarkitekten, enterprisearkitekterne, løsningsarkitekterne og informationsarkitekterne arbejder typisk inden for de strukturer som udgør it-‐afdelingens domæne. It-‐afdelingen er typisk ikke drivkraften for at drive forretningsstrategien. Derfor bliver det en nødvendighed at kunne fremme budskabet om at omstille forretningsmodellen og forretningsstrategien ud fra de teknologier der er til rådighed. Chefarkitekten som typisk vil være ansigtet udad til de forskellige beslutningstagere bør derfor forsøge at involvere sig i beslutningsprocesserne omhandler it-‐governance og arbejde i retning af at kunne påvirke beslutningstagerne der udformer forretningsstrategien.
Kilder Duarte, Deborah L., and Nancy Tennant Snyder. Mastering Virtual Teams: Strategies, Tools, and Techniques That Succeed. 3rd Edition, Revised and Expanded. Jossey Bass, 2006. Lucas, Henry C., Jr. The Search for Survival. Praeger, 2012.
4
Processen for forstyrrende teknologier