AT LÆRE ER EN REJSE
DER FLYTTER DIG WWW.VILÆRER.DK
”Når vi lærer noget nyt får vi flere muligheder, vi flytter os som mennesker og vi bliver lidt mere modige. Når det giver mening, kommer vi et nyt sted hen, hvor mere kan lade sig gøre, og hvor verden ser en lille smule anderledes ud”
VI LÆRER SAM MEN 1
HVORDAN SKABER VI SAMMEN DE BEDSTE VILKÅR FOR, AT VI LØBENDE KAN TILEGNE OS DEN VIDEN OG DE KOMPETENCER, DER ER BRUG FOR I EN SKOLE OG ET SAMFUND I KONSTANT
UDVIKLING?
V
i har alle et behov for at lære nyt, og udvide vores repertoire, ikke mindst når vi beskæftiger os med børn, unge, undervisning og skole. Her er tit fart over feltet, og vi oplever formentlig alle, at det kan være svært at følge med udviklingen i en hektisk hverdag.
Derfor vil vi gerne invitere dig med på en rejse, hvor Vi Lærer sammen med hinanden - og hvor vi bliver klogere på, hvordan din personlige udvikling kan bidrage til en bedre skole. Når vi lærer noget nyt får vi flere muligheder, vi flytter vi os som mennesker og vi bliver lidt mere modige. Når det giver mening, kommer vi et nyt sted hen, hvor mere kan lade sig gøre, og hvor verden ser en lille smule anderledes ud. Både rejsen i sig selv og udbyttet bliver for det meste større, når vi har nogen at følges med, og når vi bevæger os sammen. Hvis vi føler en samhørighed, oplever vi også ofte større tryghed og mod til at gå på opdagelse i det ukendte. At lave en god skole er altså i vores øjne et fælles anliggende, der ikke begrænser sig til det enkelte fag eller den enkelte skole. Det betyder også, at der aldrig kun er én person, der er ansvarlig for at nogen lærer noget. Det gælder for eleverne, såvel som alle os andre. Vi har et fælles ansvar for, at vi hver især løbende tilegner os den viden og de kompetencer, der er nødvendige for den gode
skole. Vi Lærer er derfor et forsøg på at skabe rum for læring i fællesskab, hvor det kreative og legende kan få mere plads. Her skal være højt til loftet, vi skal turde lytte til vores nysgerrighed, og forfølge nogle af de idéer, der måske virker lidt skæve. Det hele skal selvfølgelig foregå på en måde, så det knytter så tæt an til den konkrete undervisningspraksis som overhovedet muligt - ellers giver det ikke mening.
Vi Lærer tilbyder I nspirerende temaforløb der tilpasses jeres ønsker og behov Et kreativt frirum til at eksperimentere med jeres undervisning D ynamiske læringsfællesskaber og faglig sparring Dygtige og passionerede undervisere Vi Lærer er blevet til i samarbejde mellem Herning, Holstebro og Viborg kommuner, samt VIA Center for Undervisningsmidler.
2
UDGANGSPUNKTET FOR VI LÆRER ER ET ØNSKE OM AT TAGE DE TRADITIONELLE KURSER OP TIL ET GRUNDIGT EFTERSYN, OG SKABE ET ALTERNATIV, DER GIVER MERE MENING, BÅDE FOR DEN ENKELTE DELTAGER OG FOR SKOLEN SOM HELHED
V
i skal i højere grad tage afsæt i skolernes behov, komme tættere på undervisningen, bruge digitale teknologier til at skabe større fleksibilitet, og styrke fællesskaberne på tværs af skolerne. Først og fremmest mener vi, at der bør være en løbende dialog om, hvilke emner, problemstillinger og spørgsmål der skal tages fat på. Jo tættere udviklingen af forløb kommer på dagligdagen i skolen, jo større er sandsynligheden for, at vi opfylder de faktiske behov, og det kræver at vi alle bliver bedre til at lytte til hinanden. Vi Lærer er derfor bygget op omkring inspirerende tema- forløb, der alle er vokset ud af forslag og ønsker fra skolerne i Herning, Holstebro og Viborg. Disse forløb afvikles som åbne laboratorier, hvor vi sammen eksperimenterer med viden, metoder og teknologier, der kan berige undervisningen. Undervejs veksler vi mellem online aktiviteter (fx webinarer, diskussioner, videoer og blogindlæg), fysiske laboratoriedage og afprøvning ude på skolerne. Vores tilgang til denne måde at bruge teknologien på er meget pragmatisk, idet vi hele tiden søger efter den mest meningsfulde balance. Nogle ting bliver nemmere og smartere, når det foregår online, mens vi på andre tidspunkter altså også har brug for at se hinanden i øjnene, og lege sammen. Det er ikke sådan, at det ene er vigtigere end det andet, og vi håber, at man som deltager prioriterer de forskellige elementer lige højt. Det forudsætter, at man
3
som deltager har mod på at prøve sig frem med teknologier, man måske ikke kender i forvejen, og at man bidrager aktivt til den løbende dialog, online og offline. Det skal være sådan, at deltagerne i hvert eneste forløb udvikler nye idéer, der afprøves i praksis. Fra start til slut bør opmærksomheden altså være rettet på, hvordan du kan få flere muligheder til rådighed i hverdagen. Det stiller selvfølgelig krav til dig som deltager, for det er kun dig, der kender din undervisning, din skole og dine elever, og derfor er din aktive indsats en forudsætning for, at du får noget konkret med hjem.
Efter hvert forløb samler vi op på alle de nye erfaringer, idéer og forløb, der forhåbentlig kan blive til glæde for mange andre. Vi udgiver spændende inspirationsmaterialer, hvor både undervisere og deltagere får mulighed for at dele refleksioner og konkrete idéer. Alle kan være med, og alle har noget at bidrage med. Jo mere aktivt man selv deltager, jo større bliver udbyttet.
”Nogle ting bliver nemmere og smartere, når det foregår online, mens vi på andre tidspunkter altså også har brug for at se hinanden i øjnene, og lege sammen.”
DE KON- KRETE FORLØB 4
1
START
Formålet med Vi Lærer er at udvikle og afprøve nye formater for praksisnær kompetenceudvikling til folkeskolen i krydsfeltet mellem analoge og digitale teknologier. Vi lægger vægt på læring i fællesskab, aktive deltagere og kreative eksperimenter i undervisningen.
WEBINAR
1
KURSUSDAG
Hvert forløb i Vi Lærer veksler mellem aktiviteter online og offline for at skabe større fleksibilitet og bedre mulighed for afprøvning i praksis.
5
KURSUSDAG
AFPRØVNING I PRAKSIS
WEBINAR
2
2 DESTINATION
6
VI LÆRER HANDLER JO ALTSÅ IKKE BARE OM, HVORDAN DEN ENKELTE KAN LÆRE NYT, MEN OGSÅ OG I SÆRDELESHED OM, HVORDAN DET NYE KAN BRINGES I SPIL SAMMEN MED DEN EKSISTERENDE VIDEN PÅ SKOLEN.
H
er ser vi en masse spændende muligheder for at samarbejde med det pædagogiske læringscenter, der jo i disse år får en stadig større betydning for skolens udvikling. Nu er der næppe nogen af os, der har fundet den perfekte løsning på organiseringen af PLC, men der er et stort potentiale i kombinationen af PLC som fysisk rum og som en særlig tænkning. Her kan værdifulde idéer
Hvordan ser du, at PLC kan være med til at gøre ny viden tilgængelig, og bidrage til den løbende udvikling af skolen?
7
og eksperimenter opstå, vi kan inspirere hinanden på kryds og tværs, vi kan afprøve nye teknologier og sammen styrke vores fælles nysgerrighed og faglige udvikling.
NÅR PLC BLANDER SIG ”Her kan værdifulde idéer og eksperimenter opstå, vi kan inspirere hinanden på kryds og tværs, vi kan afprøve nye teknologier...”
8
I ET STØRRE PERSPEKTIV
”Vi lægger vægt på deltagelse, fordi det skaber et større ejerskab, der er helt afgørende for, at man for alvor lærer noget.”
9
HVORDAN BRINGES NY VIDEN I SPIL PÅ DIN SKOLE? HVORDAN KAN DU OG DINE KOLLEGER INSPIRERE HINANDEN? HVAD KAN DU GØRE FOR AT HJÆLPE ANDRE VED AT DELE DINE IDÉER OG ERFARINGER?
S
elvom vi inviterer dig til at deltage på konkrete forløb, så vil du formentlig kunne se, at vi griber tingene lidt anderledes an. Måske er det især brugen af flere forskellige teknologier, du bider mærke i, men det er absolut ikke det vigtigste. Vi er derimod langt mere optaget af, hvordan vi kan tilbyde dig de bedste muligheder for at lære gennem aktiv deltagelse. Vi lægger vægt på deltagelse, fordi det skaber et større ejerskab, der igen er helt afgørende for, at man for alvor lærer noget. Vi har dygtige undervisere, der arbejder hårdt på at skabe relevante og spændende forløb, men samtidig tror vi på, at mening er noget, vi kun kan skabe sammen.
Vi Lærer er støttet af A.P. Møller Fondens folkeskoledonation.
I et større perspektiv håber vi at styrke dialogen om nye måder at arbejde med skoleudvikling, for den enkelte lærer eller pædagogs personlige udvikling hænger jo tæt sammen med skolens udvikling. Derfor skal vi også tale mere om, hvordan vi tilegner os og skaber den nødvendige viden, ikke mindst som en del af hverdagens praksis. Man behøver jo hverken forlade skolen eller deltage i egentlige kursusforløb for at lære nyt. Hvis man arbejder bevidst med læringsfællesskaber og netværk, online og offline, kan man ofte finde lige præcis det, man har brug for, når man har brug for det, også på tværs af fag, skoler, kommuner og endda landegrænser.
Projektet løber i perioden 1. januar 2016 - 1. juli 2019, og der afvikles forløb både forår og efterår.
Læs mere om projektet og de konkrete forløb på vilærer.dk
10
TJEKLISTE DET SKAL DU HUSKE PÅ REJSEN DIN VIDEN, ERFARINGER OG FAGLIGHED NYSGERRIGHED KREATIVITET ÅBENHED SPØRGSMÅL UFÆRDIGE IDÉER