Information til forældre om skolereformen
SKOLEREFORMEN 2014
En markant bedre skole i vente
Stort JA til motion og variation
Et unikt frirum til læring og fællesskab
Motivation og succeser får eleverne til at blomstre
Vi er allerede på reformsporet
Skolereformen 2014
Mod en ny og bedre skole ikke kommer ud af folkeskolen med kompetencer, der giver dem mulighed for efterfølgende at tage en uddannelse. Det er ikke nødvendigvis hverken lærernes eller børnenes skyld, men handler måske mere om den måde, vi hidtil har indrettet folkeskolen på.
”
Skolerne i Fredensborg Kommune er kendt for at være nogle af landets mest innovative, når det gælder nye og moderne måder at skabe læring på.
”
Når vores skolebørn efter en velfortjent sommerferie starter igen til august, bliver det i både en ny og velkendt skole. Vores dygtige lærere er de samme, skolebygningerne er stort set også de samme og alligevel vil meget være anderledes. Den nye skolereform træder nemlig i kraft og med den en række ændringer af den hverdag, eleverne kender i dag. Med denne avis vil vi fortælle om de ændringer, der kommer til at ske gennem historier fortalt af elever, lærere og pædagoger.
Vi har i forvejen gode folkeskoler, som nu bliver endnu bedre med reformen. Skolerne i Fredensborg Kommune er kendt for at være nogle af landets mest innovative, når det gælder nye og moderne måder at skabe læring på. Og vi klarer os generelt meget flot i forskellige analyser af landets folkeskoler. Men vi har som andre kommuner også udfordringer med, at de dygtigste elever ikke altid føler sig udfordret. Samtidig har vi en gruppe af børn og unge, der desværre
Med skolereformen er det hensigten, at der skal undervises på nye og spændende måder, der giver det enkelte barn de bedste forudsætninger for at lære og dygtiggøre sig i folkeskolen. I den nye skoledag skal alle børn opleve succes. En forudsætning for det er et opgør med, at al læring nødvendigvis skal finde sted foran en tavle. Jo der skal fortsat ske undervisning, som vi kender det, men det vil blive suppleret af andre måder at lære på. Naturen, det omkringliggende samfund, hændernes færdigheder og motionen skal ind i undervisningen.
Skolereformen giver børn og unge en længere, mere sammenhængende og varieret skoledag med daglig motion og bevægelse integreret.
Samtidig skal pædagoger ædagoger og o lærere ærere arbejde tæt sammen om at støtte eleverne bedst muligt. F.eks. med lektiehjælp. En ting ændrer vi dog ikke ved. Det er vores mange fritidstilbud, hvor leg og læring fortsat vil gå hånd i hånd, og hvor der fortsat vil være et tæt samarbejde med skolerne. Så det er i sandhed en ny velkendt skole, som venter eleverne efter sommerferien. En skole, som vi med rette har høje forventninger til, og som skal sikre, at vores børn er parate til at møde de behov og krav, der stilles i morgendagens samfund. Thomas Lykke Pedersen Borgmester Hanne Berg Formand for Børne- og Skoleudvalget
Lærerne:
En markant bedre skole i vente To lærere fra kommunens skoler fortæller om deres forventninger til skolereformen. - Intentionerne i reformen er gode, og jeg tror, at alle lærere holder fast i, at formålet er at gøre eleverne dygtigere, så de får flere muligheder senere i livet, siger Mette Rantzau, der er lærer på Nivå Skole Nord, hvor elever i 6. til 9. klasse går. - Giv reformen lidt tid, så er jeg sikker på, at eleverne får en skole, de vil blive mere glade for at gå i. Jeg underviser i udskolingen og ser mange skoletrætte elever dem tror jeg, at der bliver meget færre af i fremtiden. Eleverne får kreativitet og variation i undervisningen og flere indsatser i forhold til at motivere den enkelte. Jeg er tryg ved fremtiden, fordi jeg kan se, at vi på en eller anden måde allerede gør meget af det nye, der kommer, siger Mette Rantzau. Hendes kollega Jan Wilkens Schmidt fra Endrupskolen har også blik for de nye muligheder - især glæder han sig til en mere åben struktur og mindre afhængighed af klokken: - Jeg skal bruge mindre tid på skematekniske problemer og kan tilrettelægge mere spændende undervisningsforløb. ”Det vil bl.a. give tid til nysgerrighed og de situationer, hvor eleverne lader viden sive direkte ind og aldrig glemmer den - de gyldne øjeblikke, hvor der er tid til at tage fat i elevernes undren over det, de møder på deres vej,” forklarer Jan Wilkens Schmidt. En mere sammenhængende skoledag Et af reformens mål er, at elever i 8. klasse skal kunne det, som elever i 9. klasse kan
i dag. Det mener Mette Rantzau godt kan lade sig gøre: - Det er rigtig godt, at eleverne skal bevæge sig mere og få mere individuelt tilrettelagt støtte og så vidt muligt få lektierne lavet i skoletiden. Jeg er også glad for det større fokus på forældresamarbejde, da det virkelig får eleverne til at rykke - og så er jeg enig i, at elevinddragelse er vejen frem. Det er også en supergod ide, at alle elever skal have en kontaktperson. Som klasselærer synes jeg ikke altid selv, at jeg når rundt om alle mine elever, så er det rart at vide, at f.eks. matematiklæreren ser dem, som jeg ikke nåede, siger hun.
”
Det vil bl.a. give tid til nysgerrighed og de situationer, hvor eleverne lader viden sive direkte ind og aldrig glemmer den - de gyldne øjeblikke, hvor der er tid til at tage fat i elevernes undren over det, de møder på deres vej
”
Jan Wilkens Schmidt, lærer.
I det store hele giver ændringerne en mere sammenhængende skoledag – og det er en kæmpe fordel for alle elever, mener begge lærere. For Jan Wilkens Schmidts elever fra specialklasserne er det især de sammenhængende skoledage, der kommer til at rykke.
Læs mere på www.fredensborg.dk/skolereform
- Det fungerer bedre for eleverne, når jeg ikke behøver at stoppe et godt læringsflow i dansk, fordi klokken har slået matematik. Jeg får også langt bedre mulighed for at kunne lave udeskoler, som jeg brænder for. Det er her, jeg ser eleverne arbejde mere koncentreret og uden uro og konflikter. Når vi er i gang med et undervisningsforløb, der foregår uden for skolen, får eleverne ud over frisk luft og bevægelse også deres andre kompetencer i spil. Det kan være, at vi kigger på butiksvinduer i gadebilledet og taler geometri og former - og ad den vej inddrager den virkelige verden. Eller som nu, hvor vi er i gang med et vindmølleprojekt, der giver eleverne praktisk erfaring til at bygge på deres teori fra et tema om klima og miljø. Vi bygger vores
egne små vindmøller af genbrugsmaterialer og gamle generatorer fra den lokale ophugger - og ideerne har eleverne selv fundet på YouTube. Det er læring, der motiverer og virker, siger han.
Lærerne får nye arbejdstider, men der er stadig mulighed for at afholde forældremøder mm. i eftermiddags- og aftentimerne.
Skolereformen 2014
Eleverne:
Stort JA til motion og variation - Reformen tegner godt! Det er vel altid fedt at blive klogere, selv om jeg ikke kan vurdere, om det er nødvendigt, siger Marie fra Langebjergskolen. Hun er en af tre 8. klasses elever, som her fortæller om sine tanker om og ønsker til en ny skoledag. Bevægelse og frisk luft i løbet af timerne, er det, Signe fra Nivå Skole sætter fingeren på som det bedste ved skolereformen. Magnus fra Fredensborg Skole istemmer: - Det er superfedt at få frisk luft og motion sat på skemaet. Vi har allerede lange dage nu, men den ene dag om ugen, hvor jeg har idræt i mellemtimerne, kan jeg mærke, at jeg er meget mere klar i hovedet resten af dagen, siger Magnus, der også cykler 10 kilometer dagligt og spiller fodbold. Ud med kedelig undervisning Det øgede fokus på IT, som reformen lægger op til, hitter stort hos eleverne: - Vi har på Fredensborg Skole fået iPads og kan f.eks. lave små film på iMovie som alternativ til visse skriftlige opgaver. Det er en god og motiverende måde at lære på, siger Magnus. Marie er også vild med, at IT i højere grad skal integreres i undervisningen. Hun er dog en smule nervøs for, om lærerne bliver holdt fast i målsætningen, så de, der ikke er helt oppe på IT-beatet, ikke bare fortsætter som de plejer.
”
Variation er det, der giver god undervisning, og det forstår en god lærer. Magnus, elev på Fredensborg Skole.
”
Den skepsis breder eleverne ud på flere af reformens områder, bl.a. kravet til mere varieret undervisning. De mener, at lærere på det generelle plan er gode til at variere, men de har også mødt ”udgaver af old-school læreren”, der kører sit eget uinspirerende show foran tavlen, fortæller de: - Reformen hjælper de sidste gammel-
undervisningen bliver mere varieret?
dags lærere til at ændre deres undervisningsform, tilføjer Magnus. - Variation er det, der giver god undervisning, og det forstår en god lærer. Jeg er glad for, at vi skal have mere kreativitet og variation i skoledagen, men også spændt på, om det vil gøre helt op med kedelig undervisning - det håber jeg, siger Marie.
”
Bevægelse bliver en fast del af skoledagen. Hver elev skal i gennemsnit være involveret i fysiske aktiviteter min 45 minutter om dagen?
vil kunne samle dem op, der har det svært i skolen og som måske ikke får så meget støtte hjemmefra. Signe er også optaget af, at alle elever skal have et fagligt løft, så forbedringerne ikke kun kommer de dygtige til gode. Hun har sit eget bud på, hvad der skal til for at få de fagligt svage elever med: - Man skal ikke acceptere, at der er
elever, der bare sidder på b idd og kigger ki å urett og ser skolen som noget, der bare skal overstås. Lærerne skal finde det, der interesserer den enkelte elev, så de får lyst til at være med og de andre elever kan så hjælpe igennem gruppearbejde. I min klasse bliver grupper ofte sat sammen, så vi kan hjælpe hinanden – det lærer alle jo af, siger hun.
Jeg er glad for, at vi skal have mere kreativitet og variation i skoledagen Marie, elev på Langebjergskolen.
”
Hun mener ligesom Magnus og Signe, at en god skoledag er, når man veksler mellem at være ude og inde og bliver undervist på forskellige måder og med forskellige vinkler. Stemningen skal være god og læreren skal kunne holde klassen i ro - være fagligt dygtig, positiv og god til at få alle med, lyder det samlet. Signe savner mere kreativitet i skolen: - Jeg vil også meget gerne ud af skolens område og se og røre ting i stedet for bare at skulle høre. Jeg er lidt træt af altid at skrive rapporter. Skal vi f.eks. lave noget om befolkningstilvækst i geografi, kunne man jo også lave en video, foreslår hun.
Magnus, elev i 8. klasse på Fredensborg Skole.
Lektiecafe kan løfte de svageste Eleverne ser frem til lektiecafeen, der skal indføres i skolerne. Lektiecafeer er tænkt som en mulighed for at få lektierne af vejen inden for skoletiden, men de er ikke alle sikre på, om det kommer til at holde i praksis. Under alle omstændigheder er det et godt tiltag, mener Magnus: - Jeg tror, at kombinationen af mere bevægelse og støtte i lektiecafeen især
Marie, elev i 8. klasses på Langebjergskolen.
Eleverne anbefaler Eleverne fortæller, hvordan en mere varieret skoledag kan se ud:
• Færre skift mellem fag og mere tid til fordybelse kun tavleundervisning, men flere projekter • Ikke og flere ture ud i samfundet • Flere besøg af eksperter fra det virkelige liv • Mere lektiecafe på skolen og færre lektier hjemme • Flere pauser Signe, elev i 8. klasse på Nivå Skole.
Læs mere på www.fredensborg.dk/skolereform
Skolereformen 2014
Forskud på en ny skoledag Alle Fredensborg Kommunes skoler deltager i foråret i et forsøg, der skal ruste dem til virkeligheden efter reformen. To 6. klasser fra Endrupskolen dykker ned i bevægelse, trivsel og relationer. ”Hvordan er det nu, man er ”toast”?”, udbryder en dreng, mens han hopper op og ned af iver i skolegården på Endrupskolen. ”Hvem kan det her?” råber klassekammeraten, mens hun laver cirkler med den ene fod og samtidig kører sin pegefinder op og ned i lige linje. Der er ti minutter til ”hjernepausen”, men eleverne vil gerne i gang med de nye, sjove koordinationslege. Klasserne er i gang med anden uge af en forsøgsperiode på fire, hvor de tager forskud på, hvordan skoledagen bliver efter august. Lærer: ”Vi skal blende overetagen og fødes på ny” Endrupskolen og resten af folkeskolerne i Fredensborg Kommune skød forsøgsperioden i gang med to forberedelsesdage for personalet fra udvalgte klasser. Med pilotprojektet ”Drivhuset – forsøg med ny skoledag” fik de mulighed for at tage forskud på en ny, dynamisk og mere varieret skoledag med afvekslende aktiviteter og læringsmiljøer. Forberedelsesdagene forløb i en nysgerrig og positiv stemning og sætninger som ”turde give slip”, ”tillid til egne og andres kompetencer”, ”fremme det unikke i samspillet”, flød frit fra lærere og pædagoger, mens de fandt det fælles fodslag, som skolereformen kræver af dem i fremtiden. Der blev shoppet igen-
nem inden for f.eks. grafik, video, motorik, musik, fysioterapi, dokumentation og evaluering, børneeksperter, ungdomsskolen, lektiehjælp - og et hav af andre smagsprøver: - Jeg er ret varm på ideen om billedkunst i det fri, og jeg forestiller mig, at min klasse skal arbejde med ”landart”, som er tredimensionelt kunst med forskellige mønstre af naturmaterialer. Når vi arbejder udenfor, giver det ny læring og nye erkendelser hos børnene. Jeg synes, at de her forberedelsesdage er en god måde at få en hel masse ny inspiration på. Reformen betyder jo, at vi skal ”blende” hele overetagen og fødes på ny som lærere, så i den proces er det godt at få så mange input som muligt, lød det fra deltager Helene Bundgaard, der er dansk- og billedkunstlærer for en 3. klasse på Nivå Skole. Hjernepauser og elevinddragelse Tilbage på Endrupskolen er forsøgskaninerne elever fra en 6. klasse og en specialklasse på Endrupskolen, der sammen og hver for sig er ved at teste, hvad bevægelse, pauser, frisk luft og høj puls gør ved trivsel, indlæring og relationer: - Fokus i dette forsøg er på bevægelse, sociale fællesskaber og hvordan bevægelse påvirker elevernes indlæringsparathed. Eleverne skal hver dag have pulsen op i 10 minutters powerbreaks og have flere ”hjernepauser” i løbet af dagen. Hjerne-pauser giver eleverne 10-20 minutter udenfor, hvor vi sammen leger forskellige koordinationslege, som styrker balanceevnen og giver dem noget andet at koncentrere sig om, forklarer Torben Wisbom, der er en af de tre lærere, som kører forsøget. Projektet skal øge indlæringen, fremme sociale kompetencer og inddrage ele-
Læringsmiljøer i skolegården. verne. Det indeholder udover en masse bevægelse også udeundervisning, hvor lærerne bruger lokalmiljøet i undervisningen. Klassen går f.eks. i Slotsparken og måler brændestabler, omkreds af træer og beregner deres højde og så videre. Derefter går de tilbage til klassen og indskriver tallene i excelark, udregner rumfang, areal, og finder en sammenhæng mellem pi og omkreds, forklarer han videre. Elev: ”Man bliver helt vågen” ”Er vi klar til at gå i gang med hjernepausen?”, råber DGI-konsulenten, der er kommet i mellemtiden. ”1-2-3 ba-nana” gentager hun - og elever, lærer og pædagog klapper i takt sig selv på bryst eller lår og skifter når hun giver signal til hinandens håndflader. Øvelsen afrundes med high-fives og fnis over det tydelige faktum, at børn bare er bedre og hurtigere end voksne til at koordinere bevægelser. Torben Wisbom forklarer, at det overordnede mål med forsøget er at få et billede af, hvilke barrierer og udfordringer, de kan møde efter reformens indførelse: - Når vi kender udfordringerne, vil vi forsøge at ”afluse” dem på forhånd. Vi har en række indsatser, bl.a. vil instruktøren fra DGI komme en gang om ugen og instruere i hjernepauser i forsøgsperioden. Børnenes puls skal måles og vi er meget spændte på, om powerbreaks giver bedre indlæring, siger han. At fysisk udfoldelse gavner læringen, har eleverne fanget: ”Det er sjovt at få motion ind i timerne. Man kan godt mærke, at man bliver helt vågen”, siger Frederik.
Matematik i det fri.
som vi kender den, vil stadig være • Klassen, omdrejningspunkt for elevernes skoleliv. hver klasse er der et teamsamarbejde • Om af lærere og pædagoger - ligesom nu.
Herefter gennemførte klasser fra kommunens syv skoler sammen
Læs mere på www.fredensborg.dk/skolereform
Skolen I Virkeligheden er Fredensborg Kommunes udeskoleprojekt, som gennem netværk skaber kontakt mellem skolen og samfundet.
Erfaringer til ny skolepraksis Forsøget ”Drivhuset – Skolen I Virkeligheden” indledtes i februar, hvor lærere og pædagoger mødtes til to forberedelsesdag for at inddrage og sparre med Skolen i Virkelighedens store netværk og korps af praktikere og faglige eksperter fra blandt andet fritidsforeninger, musikskole og virksomheder. www.skolenivirkeligheden.dk
Nyt i velkendte rammer nye lov åbner for undervisning • Den på tværs af fag og klasser.
Skolen I Virkeligheden og skolerne samarbejder.
med deres lærer- og pædagogteam fire ugers afprøvning med fokus på læring, den varierede skoledag og understøttende undervisning. 400 elever, 27 lærere og 18 pædagoger har med forsøget fået vigtige erfaringer med den nye læringsform og de nye principper for skolerne. Erfaringer fra forsøgene videregives til de øvrige lærere og pædagoger på skolerne, så de kan bruges som grundlag for en ny praksis fra august 2014.
Skolereformen 2014
Skolelederne:
Motivation og succeser får eleverne til at blomstre Elever skal have flere succeser – og det åbner skolereformen nye muligheder for, mener skoleleder Kirsten Birkving: - Lige nu er vi i gang med forarbejdet til reformændringerne, og vi prioriterer højest at få elever, forældre og personale involveret, så alle er klar til forandringerne. Reformarbejdet er en langvarig proces, der begynder til august og som langsomt og sikkert kommer til at tage form. Vores hovedbudskab til forældrene er, at vi står klar, har mod på det hele - og glæder os. - Ingen ændringer vil dog være hugget i granit, når eleverne begynder efter sommerferien. Billedligt talt former vi sammen skolen i bløde, fleksible materialer, så vi hen ad vejen kan justere det, der ikke virker godt nok. Nøgleordet i reformarbejdet er for os motivation. Fra dag 1 har vi vores fokus på skolereformens tre hovedmål, og hvordan vi kan udvikle os i praksis. En af ændringerne bliver, at vi inviterer nye aktører ind fra lokalområdet til at være med til at løfte undervisningen. Eleverne efterspørger selv varierede undervisningsformer, så vi skal bruge verden omkring os mere og f.eks. inddrage gymnastikforeninger, musikskolen, naturen og virksomheder.
”
Vi vil bruge reformens nye muligheder til at vise eleverne, at selv om forældrenes mulighed for at få en uddannelse ikke har været til stede, så står dørene åbne for dem. Kirsten Birkving, skoleleder
”
- Vi kommer til at arbejde endnu mere målrettet med at motivere eleverne til læring og faglig udvikling. Vi er rigtig gode til at løfte både midten og toppen blandt eleverne – der, hvor vi kan blive bedre,
er i forhold til at få de fagligt svage elever med. Derfor skal vi arbejde mere intensivt med at finde nye veje til at vække lysten til at lære. I vores talentundervisning og holdopdelte undervisning ser vi alle også de fagligt svage elever - blomstre og folde sig ud, så vi skal både have mere af det og flere nye tiltag i forhold til at bryde den negative sociale arv. Vi vil bruge reformens nye muligheder til at vise eleverne, at selv om forældrenes mulighed for at få en uddannelse - kort, mellemlang eller lang - ikke har været til stede, så står dørene åbne for dem. Når vi først har fundet døren ind til det, der motiverer den enkelte elev, står alle muligheder åbne, fordi en succesoplevelse hurtigt bliver løftestang for nye i andre fag, siger Kirsten Birkving.
Fagligt dygtige unge med mod på livet og masser af personlige og sociale kompetencer i rygsækken. Det er sådan, skoleleder Frank Jensen forestiller sig sine elever: - Vi synes selv, at Humlebæk Skole er på forkant i forhold til skolereformen. Vi kalder os en skole i bevægelse, fordi vi hele tiden udvikler os og fordi idræt og bevægelse er højt prioriteret. Vi glæder os til at tage udfordringen op med at gøre vores elever endnu dygtigere. Vi har længe brugt holddannelser i form af årgangsundervisning og lektiecafeer, og vi inddrager allerede nu det omgivende samfund i undervisningen. Noget af det nye er en forældrebank, hvor forældre med forskellige erhverv tilbyder deres viden for eleverne - og så har vi indkøbt iPads til alle elever fra 6. til 9. årgang og er i fuld gang med at udvikle vores undervisning med dem. - Lige her og nu arbejder vi med at få de daglige 45 minutters motion ind i undervisningen, og der er jo uendelige mulig-
Det er et af målene med reformen, at eleverne fremover skal kunne det i 8. klasse som de, der i dag går i 9. klasse kan. Hvis de 45 minutters bevægelse om dagen bliver brugt udelukkende på løb, så vil eleverne i Fredensborg Kommunes skoler hver dag tilsammen kunne tilbagelægge næsten 40.000 km. Det svarer til en tur rundt om kloden.
heder - lige fra matematik-stikbold til biologiture til skov og strand. Vi skal også sammen med pædagogerne have den nye understøttende undervisning sat på skinner, så vi sikrer, at alle elever bliver udfordret på deres eget niveau. Det er desuden vores mål at tilbyde vores elever i udskolingen korte kursusforløb af 3-6 ugers varighed med alt lige fra temaforløb inden for science og dansk til projektopgave på engelsk, undervisning i innovation, friluftsliv samt læse/stavekurser. - Skolens vision er ”lad talentet blomstre”, fordi vores skole skal bygge på, at den
enkelte elev med udgangspunkt i sine styrker og talenter får succesoplevelser med læring. Nu har vi fået mere undervisningstid, og vi har fået pædagoger på skolen til at hjælpe os med at løse opgaven med at gøre vores elever endnu dygtigere. Når vi forestiller os vores elever forlade Humlebæk Skole, ser vi unge mennesker, der er blevet fagligt meget dygtige, og som også grundlæggende har livsmod. De har gode sociale kompetencer og tør tage initiativ og sige deres mening, siger Frank Jensen.
Folkeskolereformens 3 overordnede mål: skal udfordre alle elever, • såFolkeskolen de bliver så dygtige, som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af • social baggrund i forhold til faglige resultater. til og trivslen i folkeskolen skal • Tilliden styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Læs mere på www.fredensborg.dk/skolereform
Skolereformen 2014
Fritidshjem og klubber:
Et unikt frirum til læring og fællesskab Vi har nogle gode og populære fritidstilbud i Fredensborg kommune, og det bliver vi ved med at have, også efter skolereformen er trådt i kraft. ”Man saver først en masse skiver af en gren og sliber med sandpapir. Til sidst maler vi dem røde, grønne, guld eller sølvfarvet – så er de blevet til rollespilsmønter, som vi kan købe saft og boller for. De røde er dem, der er mest værd, lyder det fra syvårige Magnus, der sammen med tre klassekammerater i træværkstedet på Lundely Fritidshjem er optaget af at spænde skruetvingen om en gren. En etage op er der gang i udklædningstøjet, og to piger i alt for store, højhælede sko filosoferer over fordelene ved at ”gå på frit”: ”Vi spiller sjove spil med de voksne, vi må lave porcelænsdukker og holde dukkedåbsfest, vi kan danse Wii, bygge huler og lege, at det er vores hus. Og lave hårspænder, væve armbånd og alt muligt! Jeg kan lide at gå på frit, fordi der er én, der hedder Margrethe, som er så sød – og fordi det er svært at lege alene”. I Fredensborg Kommunes fritidstilbud har børn masser af frirum til at dyrke venskaber med professionelle voksne og andre børn. Netop evnen til at danne relationer, skabe resultater sammen med andre og sætte sin viden i spil på tværs af fag og kultur, bliver noget af det, der skal sætte danske børn i stand til at møde morgendagens krav, forklarer pædago-
gisk konsulent Jette Kyhl - og det får de i fritidstilbuddene.
”
Aktiviteterne er aldrig kun et mål i sig selv. De er redskaber i det utroligt vigtige projekt, det er at hjælpe børn og unge til at blive gode til livet og til at kunne agere i en verden, der konstant forandrer sig.
”
God til livet - Vi har nogle gode og populære fritidstilbud i Fredensborg kommune, og det bliver vi ved med at have, også efter skolereformen er trådt i kraft. Fritidstilbuddene leverer meget høj kvalitet og personalet er superdygtige til at bringe deres forskellige talenter i spil, og aktiviteterne spænder over alt fra musik, teater, rollespil, dans til syning, træværksted, kreative opgaver og så videre, siger Jette Kyhl med en vigtig tilføjelse: - Aktiviteterne er aldrig kun et mål i sig selv. De er redskaber i det utroligt vigtige projekt, det er at hjælpe børn og unge til at blive gode til livet og til at kunne agere i en verden, der konstant forandrer sig.
Fritidshjem og fritidsklubber bliver billigere Både fritidshjem og fritidsklubber vil fremover have åbent fra skolen slutter og til sædvanlig lukketid. De gamle åbningstider gælder stadig i skoleferier. Som forældre vil man derfor ikke kunne mærke den reducerede åbningstid, da børnene blot er lidt længere i skole og lidt kortere tid i fritidsinstitutionen. Forældrebetalingen til fritidshjem og fritidsklubber bliver nedsat som følge af de ændrede åbningstider.
Det er den enkelte skole, der bestemmer, hvordan de aktuelle skemaer og mødetider skal se ud. Tiderne koordineres med fritidstilbuddene, så der er åbent, når eleverne kommer fra skole. Fritidsbutikken, fritidshjemmene og klubberne, kommunen og foreningslivet er i gang med at eksperimentere med forskellige samarbejdsformer og gøre de første erfaringer med det fremtidige samarbejde.
Læs mere på www.fredensborg.dk/skolereform
I fritidstilbuddene er der frie omgivelser og mange uderum, der giver plads til en lang række sunde og lærerige aktiviteter. Fællesskab med mening Det er med stor energi og kreativitet at fritidshjem og klubber har kastet sig ud i arbejdet med at skabe et bedre og mere sammenhængende skoleliv for kommunens børn: - Vi står i dag med rigtig mange meningsfulde aktiviteter, som giver børn og unge et unikt frirum med fællesskab, læring og kammeratskab. Børn har mange forskellige måder at lære på, og det tilgodeser fritidstilbuddene – det kan for eksempel være drengen, der knækker koden til matematik, mens han bygger en sæbekassebil i træværkstedet med en voksen. Samværet med kammeraterne og voksne, der er fagligt dygtige og interesserer sig for deres verden, er et vigtigt element i børne- og ungelivet, siger Jette Kyhl. På Lundely Fritidshjem flyder tankerne stadig frit, mens 8 årige Caroline og en håndfuld andre børn er i gang med at knytte nøgleringe: ”Jeg kan godt lide at være på frit, fordi man kan være sammen med sine venner i længere tid og må lave, hvad man selv
vil!”, siger hun. Kammeraten Emil har dog også set fremtidens muligheder: ”Jeg glæder mig sindssygt til 3. klasse, fordi jeg skal hen på den klub, hvor der er computere og en kæmpe hoppepude. Jeg har været der engang - det er der, hvor de også har en basketbane og en popcornmaskine!
Eleverne i Fredensborg kommune i gennemsnit får én time længere skoledag?
Reformen indebærer at lærere og pædagoger arbejder tættere sammen?
Principper for en ny skoledag dag i Fredensborg g kommune I en ny skoledag... fokus på fremtidens krav til • er læring centrum for alle aktiviteter • erkompetencer, der sætter er naturen og det omgivende • samfund eleverne i stand til at udforske en del af vores skoledag og læringsmiljø skal alle elever opleve succeser • gennem passende udfordringer og høje faglige forventninger lærere og pæda• samarbejder goger ligeværdigt om det fælles læringsmiljø
og skabe et meningsfyldt liv
Disse fælles principper skaber retning i en ny skoledag - og giver samtidig vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der passer lige netop der.
Skolereformen 2014
Vi er allerede på reformsporet Skolerne er i forvejen godt på vej mod en mere varieret og motiverende skoledag med nye udfordringer – og skolereformen giver processen et effektivt boost. Vi har spurgt kredsformanden, direktøren og skolechefen om deres forventninger til reformen og betydningen af, at der i Fredensborg Kommune er lavet en lokal samarbejdsaftale mellem lærerne og skolerne om lærernes arbejdsvilkår.
Fra venstre: Jørgen Cseh, Formand for Fredensborg Lærerkreds. Lina Thieden, Direktør for Børn, Kultur og Sundhed. Sus Emmery, Centerchef for Skoler og Dagtilbud.
Jeg er rigtigt godt tilfreds, siger Lina Thieden, Direktør for Børn, Kultur og Sundhed, når hun omtaler skolerne i Fredensborg Kommune: - Vores folkeskoler kan måle sig med de bedste i landet, og vi er glade for at have sat vores fingeraftryk på ministeriets oplæg til skolereformen. Vi har de sidste par år oplevet at få politisk opmærksomhed fra undervisningsministeren og statsministeren, der begge har vist stor interesse for vores alsidige og kreative måde at drive skoler på, så vi er helt sikkert godt på vej. Men vi kan selvfølgelig også blive bedre - og det bliver vi bl.a.
med. de ændringer, der kommer fra august måned i år, siger hun. Lærerne høres med lokal samarbejdsaftale Selv om reformen handler om børnene, er det afgørende, at den bygger på tillid mellem lærere og ledelse. Derfor har kommunen lavet en lokal samarbejdsaftale med lærerne omkring deres arbejdstider og opgaver, forklarer centerchef Sus Emmery: - Det er uhyre vigtigt, at vi viser tillid til lærerne og samtidig holder os for øje, hvem vi gør hele dette store arbejde for.
Vi vil alle sammen – forældre, lærere, ledere og forvaltning – skabe en bedre skole for vores børn. Aftalen er et godt udgangspunkt for, at alle tager ejerskab for det fremadrettede samarbejde, siger hun. Formand for Fredensborg Lærerkreds, Jørgen Cseh, er under de givne omstændigheder - med den uro som lockouten medførte for lærere i hele landet - tilfreds med samarbejdsaftalen. - Den uro, der har været på landsplan omkring lærernes arbejdstid, har skabt frustration hos lærerne, men kommunen og Fredensborg Lærerkreds er med den nuværende samarbejdsaftale blevet enige om rammerne for arbejdstid og opgaver. Det giver os mulighed for at skabe den tryghed, som er nødvendig for lærernes engagement og arbejdsglæde, så de kan løse den store opgave, det er at gøre en god skole endnu bedre. Det er også positivt, at der er sat penge af til et kompetenceløft af lærerne. Det kan være med til at løse opgaverne i forbindelse med at forstærke indsatsen for inklusion og det øvrige arbejde med at implementere reformen, siger kredsformanden. Han mener, at det er for tidligt at udtale sig om, hvordan det vil gå med den nye samarbejdsaftale, men at den nuværende har betydet, at Fredensborg-skolerne ligger i top blandt de kommuner, vi sammenligner os med. Sus Emmery tilføjer, at samarbejdsaftalen giver plads til forskellighed blandt skolerne, men sikrer, at skoleledelsernes overordnede fortolkninger af reformen er samstemte. Så dygtige elever som muligt Målet med skolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de har mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det betyder i praksis, at arbejdet med at sætte faglige og personlige mål for den enkelte elev i kommunens skoler skal styrkes. Lærere og ledere skal kompetenceudvikles og pædagoger og andre fagfolk skal være med til at understøtte elevernes læring. Skolereformen giver alt i alt børn og unge en længere, mere sammenhængende og varieret skoledag med daglig motion og bevægelse integreret, forklarer Lina Thieden: - Omdrejningspunktet i skolerne skal ændres fra fokus på undervisningen til fokus på, hvordan eleverne lærer bedst. Børn lærer forskelligt og i deres eget tempo, så vi skal have mange flere forskellige måder at undervise på - flere eksperimenter, mere afprøvning af viden
i praksis, holddeling, læring uden for skolen, mulighed for linjefag og meget mere. Naturen, samfundet og omgivelserne skal i spil, f.eks. kan folk fra det lokale erhvervsliv eller foreningsliv udfylde ekspertroller og vise eleverne virkeligheden, f.eks. ved at stille konkrete opgaver til de største elever - så som at projektere, tegne, bygge og sætte f.eks. en vindmølle i drift. Mere trivsel og flere med ungdomsuddannelse Noget andet af det nye er, at pædagoger flyttes til skolerne for bl.a. at indgå i undervisningen sammen med lærerne. Og det er Lina Thieden overbevist om kommer børnene til gode: - Pædagoger er gode til at sikre, at alle er med, og de kender elevernes sociale kompetencer. De kan se, hvilke læringsmiljøer, der virker godt for det enkelte barn og give lærerne vigtig feedback. At de samme voksne går igen i skolen og på fritidshjemmet giver en rød tråd i de aktiviteter, der foregår i og udenfor skoletiden. Selve læringen får også bedre vilkår, når lærere og pædagoger arbejder sammen om klassen. - Vi står også overfor den udfordring at få fat i de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er typisk unge, hvis forældre har ingen eller kun kort uddannelse bag sig, og de skal ind på sporet igen, så de kan få samme muligheder som alle andre. Målet er at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så derfor skal vores folkeskoler kunne fastholde, motivere og variere undervisningen, så alle unge kan gennemføre afgangsprøverne. Den ny erhvervsskolereform sætter jo også adgangskrav til eleverne og dermed folkeskolens niveau, vejledning og evne til at bygge bro til ungdomsuddannelserne. Vores skoler skal give alle elever, uanset deres sociale baggrund, de bedste muligheder for at blive så dygtige, som de kan, så de forlader folkeskolen med de rigtige kompetencer til at gå videre ud i livet, siger Lina Thieden.
Reformen medfører større fokus på forældresamarbejde?
Samarbejdsaftalen i korte e træk Samarbejdsaftalen, som beskriver eskriver rammevilkårene for lærernes ærernes arbejdstid i Fredensborg borg Kommune, skal bidrage til att realisere målene i Folkeskolereformen ormen samt ffremme et godt arbejdsmiljø skolerne. smiljø på s
Hver lærer får en opga opgaveoversigt, ve som giver den enkelte kelte overblik over sine sin opgaver Aftalen i skoleåret 2014 – 15. ftalen gælder gæ
Samarbejdsaftalen beskriver, hvor alen bes mange timer om ugen llærerne skal være til stede på skolen i de uger hvor der er undervisning. ervisning. Her er der i Fredensborg enighed nsborg enigh om at lærerne vil være ære til stede 35 timer om ugen.
Læs mere på www.fredensborg.dk/skolereform
Skolereformen 2014
De mest markante ændringer i skoledagen
Skoledagen bliver lidt længere
Skolerne åbner sig for lokalsamfundet og inddrager i højere grad idrætsforeninger, musikskoler, museer, lokale foreninger ungdomsuddannelserne, og erhvervslivet i undervisningen så den bliver mere virkelighedsnær i teori og praksis og virkeligheden kommer ind i alle fag. Skolerne i Fredensborg har med ”Skolen i Virkeligheden” og Fredensborg Naturskole mange varierede tilbud og kontakt til et stort netværk der giver mulighed for at skabe udeskoleundervisning der, hvor det giver bedst mening. www.skolenivirkeligheden.dk
Skoledagen bliver mere varieret og fagtimer veksler med understøttende undervisning, bevægelse og møder med omverdenen.
0. til 3. klasse går fra 28 til 30 timer om ugen i gennemsnit 4. til 6. klasse går fra 30 til 33 timer om ugen i gennemsnit 7. til 9. klasse går fra 33 til 35 timer om ugen i gennemsnit
Eleverne får flere fagtimer i dansk og matematik.
Eleverne skal have bevægelse gennemsnitligt 45 minutter om dagen i løbet af skoletiden.
FOLKE SKOLEN Faget ’håndværk og design’ erstatter sløjd og håndarbejde.
20 14
IT og brugen af de digitale læringsformer skal øges og betragtes som en integreret del af den daglige undervisning for at styrke motivation og læring, aktivt inddrage eleverne og åbne for nye måder at undervise på.
Alle skoler tilbyder lektiehjælp og faglig fordybelse to til tre timer ugentlig. Det er frivilligt for elever at deltage. Efter næste folketingsvalg udgår den frivillige lektiecafe og erstattes af almindelige skoletimer.
Fredensborg Rådhus Egevangen 3 B 2980 Kokkedal
Engelsk kommer på skemaet allerede i 1. klasse.
Rådhuset har åbent: Mandag: kl. 8.30 - 17.30 Tirsdag - torsdag: kl. 8.30 - 13.00
2. fremmedsprog starter fra 5. klasse.
Fredag lukket for personlig henvendelse, men tlf. 72 56 50 00 er åben fra kl. 8.30 - 12.00
www.fredensborg.dk