New Nordic

Page 1

newnordic Jewellery & Watch Show Copenhagen

Nyheder fra udvalgte udstillere på New Nordic I denne og de kommende mails fra New Nordic bringer vi en række spændende nyheder fra udvalgte udstillere, der dækker forskellige segmenter og produktgrupper på messen. Glæd dig til at stifte nærmere bekendtskab med leverandører af smykker, ure og andre relaterede produkter til smykkebranchen. New Nordic finder sted den 17.-19. august 2018 i Bella Center. Messen er arrangeret af Design Ure Smykker og Nord-Fair i samarbejde med Guldsmedebranchens Leverandørforening. Se den opdaterede udstillerliste på www.newnordicshow.dk

Maria Wulff: Jeg fremstiller smykker med affektionsværdi mariawulff.com

Den organiske form på Fungi-ringen fra Maria Wulff er inspireret af japanske svampe

Guldsmed Maria Wulff producerer smykker, der bærer på en historie og som dermed bliver et lille stykke kultur. - Jeg sætter en ære i at fremstille smykker, der har affektionsværdi. Jeg håber, smykkerne kommer til at gå i arv, for jeg ser stor værdi i, at man giver et æstetisk smykke videre til næste generation. Det er en smuk tanke, og derfor prøver jeg også altid at gøre smykkerne både personlige og tidløse. Et Maria Wulff smykke skal holde i mange år frem i tiden, i modsætning til den køb-os-smid-ud-mentalitet, vi ellers ser en tendens til i vort samfund, siger Maria Wulff. Hun forklarer, at hendes smykker stilmæssigt er klassiske med et twist. - Er smykke er også en fortælling om den tid, det er produceret i. Jeg vil gerne signalere kvalitet og holdbarhed med mine smykker, derfor finder man ikke noget hult eller tyndt i mine designs – til gengæld arbejder jeg meget med massiv og skulpturel volumen, og materialerne er hovedsageligt ægte sølv og 14 karat guld. Og så sætter jeg fokus på de håndværks- og formgivningsmæssige traditioner, siger Maria Wulff til New Nordic, hvor hun udstiller igen til august. Blandt de kendte designs fra Maria Wulff er hendes Fungi fingerringe, der henter inspiration i japanske svampes organiske former.

Minimalistiske unisex-ure i træ og stål vejrhoj.com

VEJRHØJ er navnet på ure i enkle udtryk og et design, der både tiltaler herrer og damer. - Det unikke ved VEJRHØJ-urene er de utraditionelle materialer, der kombinerer træ og stål i et enkelt look. Urene er tynde, men det kan stadig lade sig gøre at bruge træ under glasset, hvor træet ligger beskyttet, så fugt ikke kan trænge ind i uret, siger adm. direktør og stifter Janus Aarup, der etablerede VEJRHØJ i 2014. Det træ, der anvendes, er kvalitetssorterne valnød og ahorn. Baggrunden for virksomheden er også unik. Janus Aarup skrev kandidatafhandling om begrebet dansk design, hvor han blandt andet blev fascineret af danske møbelklassikere fra 50’erne. - Interessen for området førte til ideen om at kombinere materialerne træ og stål i et enkelt design i et ur-koncept. Vi var de første til at se ideen og perspektiverne her, siger Janus Aarup. VEJRHØJ sælges i ure- og smykkefaghandlen samt i udvalgte designbutikker. Klassikere og nyheder fra VEJRHØJ kan ses på New Nordic, hvor VEJRHØJ i øvrigt sidste år vandt prisen “Brand New Nordic 2017” for bedste nye danske ur- og smykkemærke. VEJRHØJ låner i øvrigt sit navn fra det bakkede morænelandskab langs havet, hvor Janus Aarup voksede op.

VEJRHØJ

Ægte passion for perler marcharit.com

Kira Høg Kampmann fra Marc’Harit brænder for perlerne

Det var lidt af en tilfældighed, at marinebiolog Kira Høg Kampmann i første omgang opdagede de såkaldte sorte perler på en sejltur ved Fransk Polynesien. Men hun blev øjeblikkeligt dybt fascineret af perlernes skønhed, og fascinationen af ikke bare de sorte perler, men selve perlen som fænomen, brænder fortsat igennem i virksomheden Marc’Harit, som udstiller på New Nordic-messen i august. - Jeg har en ægte passion for perler og brænder for at dele den store viden, jeg har erhvervet mig. Vi samarbejder med perlefarme over hele jorden, og vi afsætter perlerne globalt. Ud over at sælge produkterne til smykkebrands og grossister, tilbyder jeg rådgivning og formidling af viden om perlerne og deres tilblivelse, siger Kira Høg Kampmann, der pointerer, at vidensdeling er en vigtig del af forretningskonceptet. - Jeg underviser både branchefolk og forbrugere. Historien om perledyrkning - og ikke mindst bæredygtig perledyrkning - er interessant, og mange føler nok min store passion for perlerne, når jeg fortæller om dem, konstaterer Kira Høg Kampmann. På New Nordic viser Marc’Harit perler og fortæller mere om historien bag de forskellige perletyper til interesserede fagfolk.

17. – 19. august 2018 � newnordicshow.dk Hvis du fortsat er interesseret i at modtage messekatalog og adgangskort pr post til New Nordic samt enkelte nyhedsmails op til messen, skal du intet gøre. Vil du gerne vide hvilke oplysninger, vi har på dig – eller vil du gerne slettes, så send en mail til anne@nord-fair.dk

Nord-Fair A/S � Sauntesvej 13 � DK-2820 Gentofte


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.