Tilgængelighedsrapport

TilgĂŚngelighedsrapport KortlĂŚgning og generelle principper i Fredensborg Kommune Januar 2017

Indholdsfortegnelse

Indledning

3

Baggrund Afgrænsning og anvendelse

Målgruppe

6

Universelt design Funktionsnedsættelser og problemtyper TEMA Tilgængelighed og besigtigelsestur

Tilgængelighedsnet

10

Vigtige rejsemål og ruter Mobilitet Brugerne

Tilgængelighedsnet - Registrering

14

Problemregistrering og metode Sammenfatning Fredensborg Humlebæk Nivå Kokkedal Landområdet- Karlebo

Generelle principper

36

Gangstier og fortov Naturstier Taktil afmærkning Fodgængerkrydsninger Busstoppesteders Serviceniveau

Tilgængelighed - Bygninger og Natur Eksempel på Workshop - Tilgængelighed i byggeriet Eksempel på besigtigelse - Strande og offentlige toiletter

50

Indledning Baggrund Afgrænsning og anvendelse

Tilgængelighed i det offentlige rum, til information og digital kommunikation er et nøglebegreb i Fredensborg Kommunes HandicappoliBaggrund

tik og arbejde med at skabe bedre forhold, og øget ligebehandling for borgere med handicap.

Fredensborg Kommunes Handicapråd og Seniorråd arbejder tæt sammen med kommu-

Fredensborg Kommune arbejder aktivt med at fremme tilgængelighed i alle aspekter ved at: 



nens administration for at skabe fokus på til-

Sikre fysisk tilgængelighed til offentlige bygninger og arealer.

gængelighed. Der er således ansat en tilgæn-

Sikre tilgængelighed i forbindelse med nyetablering af anlæg i det offentlige rum.

Handicaprådet har anbefalet en tilgængelig-

gelighedskoordinator som i samarbejde med hedsplan, som beskriver 11 aktiviteter der kan være med til at forbedre og styrke Fredens-

Tilgængelighed er vigtigt for at borgere med

borg Kommunes arbejde med tilgængelighed i

handicap kan blive så selvhjulpne og selvstæn-

forhold til infrastruktur, natur og bygninger.

dige som muligt. Dette gælder i forhold til at gå i institution, på uddannelse, at bo i egen bolig og at kunne være en del af arbejdsmar-

Afgrænsning og anvendelse

kedet og kunne deltage i samfundet på lige fod

Denne publikation omfatter primært aktivite-

med andre borgere.

terne der vedrører infrastruktur - veje, stier og

Muligheden for at kunne færdes mellem egen

sammenhæng med rejsemål i Fredensborg

bolig og vigtige rejsemål i bil, på cykel, til fods Kommune, men vil også beskrive sammeneller med kollektiv trafik har stor betydning for hængen med de andre aktiviteter i planen. den enkelte borgers livskvalitet.

Den indeholder udpegning af vigtige rejsemål

Universel udformning af vores færdselsarealer

og kortlægger tilgængelighedsruter og -net,

og sammenhæng i løsninger har derfor stor

samt screenes af ruterne for generelle proble-

betydning for at skabe muligheder for at de

mer i forhold til tilgængelighed.

fleste mennesker kan komme rundt og finde

Ruterne skal danne grundlag for Fredensborg

vej uden hjælp fra andre uanset livssituation.

Kommunes:

Tilgængelighed bliver formålsløst hvis målgruppen ikke kan komme helt frem til rejsemålet.

4



Prioriteringer ved ny anlæg



Generelle principper for løsninger



Renovering og vedligeholdelse

Fredensborg Humlebæk

landet

Nivå

Kokkedal

Publikationen skal bruges som et formidlings-

Den vil også kunne bruges til at skabe fokus,

værktøj der kan skabe sammenhæng i kom-

samt til oplysning og dialog om tilgængelighed

munens øvrige arbejde med tilgængelighed,

med samarbejdspartnere og private aktører,

samt prioriteringer i planlægning og udvikling

som har færdselsarealer der ligger på eller

af Fredensborg Kommune, herunder Infra-

grænser op til tilgængelighedsruterne.

strukturplanen og tiltag fra Planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune.

5

Målgruppe Universelt design Funktionsnedsættelser og problemtyper Universelt design Universel udformning af vores færdselsarealer

nedsættelse eller ældre med gangbesvær og/

og sammenhæng i løsninger har stor betyd-

eller nedsat syn, som benytter hjælpemidler

ning for at skabe muligheder for at de fleste

som f.eks. el-scootere eller rollator.

mennesker kan komme rundt og finde vej

Personer som færdes med rollator, barnevogn,

uden hjælp fra andre uanset livssituation. Til-

sækkevogn o.l. kan have tilsvarende proble-

gængelighed bliver formålsløst hvis målgrup-

mer i større eller mindre grad, som personer

pen ikke kan komme helt frem til rejsemålet.

med funktionsnedsættelser.

Vejregler ”Færdselsarealer for alle - håndbog i

Brugergrupperne kan godt have modsatrettede

tilgængelighed” og Sbi anvisninger for

behov.

”Gangstier og adgangsveje” anviser løsninger

Fredensborg Kommune kan forbedre tilgænge-

der opfylder lovgivningen og forbedret tilgæn-

ligheden for personer med funktionsnedsættel-

gelighed generelt.

ser ved at arbejde ud fra et tilgængeligheds-

Tilgængelighed skal sikre at fodgængere kan

net, hvor primære -stier, -pladser og -

færdes på fortove og stier samt med kollektiv

aktiviteter i både byrummet og naturområder-

trafik til og fra de vigtigste rejsemål i kommu-

ne, er prioriteret med høj grad af tilgængelig-

nen. Dette gælder også for andre grupper af

hed.

borgere der oplever en midlertidig funktions FAKTA om UNIVERSELT DESIGN FN konvention om rettigheder for personer med handicap 2009, Artikel 9, omhandler tilgængelighed og artikel 2 definerer ”universelt design”, som er et tilgængelighedsprincip for indretning af vores samfund.

I FN konventionen betyder ”universelt design” udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. ”Universelt design” udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor.” ”Tilgængelige omgivelser er en forudsætning for, at mange af konventionens øvrige rettigheder kan opfyldes.”

Kilde: FN - Konventionen 2009 6

Funktionsnedsættelser og problemtyper Problemtyper for de 7 største grupper af personer med funktionsnedsættelser: Kørestolsbrugere

 Høje kantsten eller asfaltramper  Fodgængerfelter i signalanlæg uden midterhelle eller med for kort grøntid for fodgængere

 Uregulerede overgange på veje med meget trafik

 Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer

 Manglende kontrastfarver på kantsten, gangbaner mm.

 Manglende naturlige eller anlagt ledelinjer og opmærksomhedsfelter

 Fodgængerfelter som ligger skævt, ikke er

markeret, mangler midterhelle eller er uregulerede

 Dårlige oversigtsforhold og manglende mulighed for fodgængerkrydsninger

 Smalle eller manglende fortove  Faste genstande, cykler eller andet løst inventar i gangbaner

 Brosten eller anden ujævn belægning  Manglende ramper eller elevatorer ved større niveauforskelle

 Manglende eller forkert udformet invalideparkering ved rejsemål

Hørehandicappede

 Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer

 Manglende akustiske signalanlæg/lyd fyr ved signalregulerede overgange

 Informationstavler  Støj

Gang-, arm og håndhandicappede

 Trapper og låger

Astma og Allergi

 Manglende eller forkert udformede hånd-

 Græs-, og plantetyper der afgiver meget

liste/gelænder ved trapper og ramper. Gelænder kun i én side.

pollen

 Trykknapper ved signalanlæg eller på eleva- Udviklingshandicappede torer

 Manglende hvilemuligheder langs fortove, ved busstoppesteder mv.

Synshandicappede

 Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer

 Trafiksystemer der ikke er selvforklarende  Informationstavler uden auditiv information og høj kompleksitet

 Umarkerede trapper, skakte eller udgravninger

 Faste genstande i gangbaner på ledelinjer  Manglende klipning af hækbeplantning mm.

Læsevanskeligheder

 Informationstavler 7

Målgruppe TEMA tilgængelighed og besigtigelsestur

Kristian Hegaard, Formand for Handicaprådet og Lars Simonsen, Formand for Plan-, Miljøog Klimaudvalget i kørestol sammen med de andre deltagere i arrangementet.

TEMA Tilgængelighed og Besigtigelsestur Formålet med besigtigelsestur er at man ved

tanter fra Nordsjællands Park- og Vej, samt

selv at opleve at have en funktionsnedsættel-

nøglemedarbejdere fra administrationen deltog

se, som kørestolsbruger eller med forskellige

i arrangementet.

briller der illuderede nedsat syn eller blindhed, får en større forståelse for de udfordringer

Den bredere forståelse af behovet for øget til-

færdselsarealerne er for personer med funkti-

gængelighed på færdselsarealerne forventes at

onsnedsættelser.

kunne bidrage til at tilgængelighedshensynet sikres og bliver indarbejdet i kommunens

Politikere, medlemmer af Handicaprådet og Se- fremtidige anlægsprojekter og drift og vedligeniorrådet, interesseorganisationer, repræsen-

hold.

8

Stejl trappe - Gelænder én side?

Smalt fortov - manglende asfaltrampe?

Gennemgående fortov - OK?

Overkørsel - chaussésten?

Sti - ujævn belægning?

Busstoppested - Taktilfelter og gangsti?

Cykel-, gangsti - Tydelig adskilte?

Fodgængerkrydsning - Signalanlæg?

Busstoppested - Taktilfelter og gangsti?

Fodgængerkrydsning - Taktilfelter?

Københavnerfortov - El-scooter?

Ledelinjer - Opmærksomhedsfelt?

9

Tilgængelighedsnet Vigtige rejsemål og ruter Mobilitet

Mobilitet

Tilgængelighedsnettet skal sikre at fodgængere og færdselshandicappede kan færdes til fods, samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i Fredensborg kommune. Dette

Tilgængelighedsnettet har betydelig sammenhæng med kollektiv trafik, da en stor del af personerne i målgruppen ikke selv vil kunne

kan bl.a. gøres ved at forbedre tilgængelighe-

køre bil. Det kollektive transportnet i Fredens-

den for personer med funktionsnedsættelser

borg Kommune fremgår af kortet overfor. Der-

ved at arbejde ud fra et tilgængelighedsnet,

udover findes der Flextrafik med visiteret han-

hvor primære -stier, -pladser og -aktiviteter i

dicapkørsel og Flextur med dør til dør kørsel,

både byrummet og naturområderne, er priori-

der kan benyttes af alle.

teret med høj grad af tilgængelighed.

Det er målet at der bliver prioriteret høj grad af tilgængelighed på færdselsarealerne og

Vigtige rejsemål og ruter

sammenhæng med det kollektive transportnet

For at kunne udpege et tilgængelighedsnet er

på de primære ruter i tilgængelighedsnettet,

det nødvendigt at få registreret og udvalgt vig- således at de fleste målgrupper kan benytte tige rejsemål og ruter i Fredensborg Kommu-

offentlig transport frem til rejsemålet. For de

ne. Rejsemålene er udvalgt som de vigtigste

sekundære ruter vil tilgængeligheden for nogle

indenfor kategorierne Bygninger og aktiviteter, målgrupper ikke være tilstrækkelig til at de Infrastruktur og Natur. De udpegede rejsemål kan færdes på egen hånd. er plottet ind på kortet for at undersøge den geografiske fordeling af målene. Rejsemålene kan ses på kortet overfor.

De fleste rejsemål er placeret indenfor de fire store bysamfund, Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, men der er også rejsemål udenfor bysamfundene i landområdet og Karlebo. Det vil være nødvendigt at skulle foretaget en prioritering af tilgængelighedsruterne til de

Natur Bygninger og aktiviteter

vigtigste rejsemål, i primære ruter til de rejsemål der har stor betydning for målgruppens

Infrastruktur

daglige liv og sekundære ruter til de øvrige rejsemål der har betydning for målgruppen.

10

Fredensborg Kommune - Rejsemål og kollektiv trafik

Bygninger og aktiviteter

Infrastruktur

Natur

Idrætshaller og Stadion

Det kollektive transportnet

Rekreative områder

Fritidsbygninger

Veje og stier

Strand

Kultur, musik og teater

Bymiljø og parker

Skov

Biblioteker

Butikscentre og indkøbsmuligheder

Skoler og uddannelsesinstitutioner

Sygehuse, lægehuse og behandling

Offentlige kontorer og institutioner

Apoteker

Ældre- og handicaptilbud

Kirker

Dagcentre og aktivitetstilbud Ungdomsklubber 11

Tilgængelighedsnet Brugerne

Brugerne er blevet inddraget i arbejdet med publikationen, da deres erfaringer og viden om lokale problemstillinger er vigtige i udpegningen af rejsemål, tilgængelighedsruter og -net.

Kommunens Omsorgs- og Aktivitetscentre, Blindecenter Bredegaard i Fredensborg by, samt frivillige i tilknytning hertil har også biddraget med input.

De har medvirket til: 

At udpege og prioritere rejsemål og tilgængelighedsruter og -net



Beskrive typiske problemstillinger



Kvalificere løsningsforslag

Brugere og andre interessenter der har medvirket til publikationen: DH-Fredensborg, Tilgængeligheds- og Kommunikationsgruppen:

Andre:

Jens Andersen, Næstformand Handicaprådet Gangbesværet og stokkebruger

Anne Krag Synskonsulent Blindecenter Bredegaard, Fredensborg

Inga Lind-Madsen, Handicaprådet - Hørehæm- Kirsten Almdal Centerleder Benediktehjemmet, Fredensborg met Charlotte Dyrby Centerleder Lystholm, FreLilly Christensen, Handicaprådet - Kørestolsdensborg bruger Leif Rosgaard Sørensen - Kørestolsbruger Lis Sørensen - Synshæmmet Lars Sandt - Kørestolsbruger

Annette Grane Gruppeleder Egelunden, Kokkedal Putte Lysgaard Social og Sundhedsassistent Mergeltoften, Nivå

Anette Lewinsky - Rollatorbruger Seniorrådets Teknikgruppe: Michael Huusom, Næstformand Seniorrådet Niels Søndergaard Anders Kopping 12

Blindecenter Bredegaard har afholdt ét Omsorgs- og aktivitetscentrene er blevet borgermøde, og kom med mange gode in- hørt og har følgende input: put og spørgsmål :  Pårørende kommer ofte med bus og tog  Problemer med biler i gågaden  Der er mange selvtrænere der kommer i bil,  Der står stole og skilte på ledelinjen i byen bus, på cykel, går

 Ledelinje stopper brat på Jernbanegade op

 Aktivitetscenteret har hjertehold med delta-

mod rundkørslen

 Svært at finde butikkerne i byen

gere på 85+ år

 Frivillige og ansatte går med de ældre i nærområderne . Vælger ofte at gå på vejen, da den er mere jævn

 Stationen er et problem for blinde der går

   

 

sammen med biler. Der er forhindringer som  Vi her på Mergeltoften bevæger os rigtig trapper , vejbump m.v. meget rundt i Nivå, både til fods , på side by Der mangler taktile markeringer på fortov side cykler – ladcykel ( til køre stole) og tafra stationen mod Helsingørsvej/Endrupvej xacykel og med køre stol Lyd fyr ved Helsingørsvej/Endrupvej og  Cykelpiloter køre på stierne med bred og Helsingørsvej/Tinghusvej for lav i lyden tung last. Kan være en udfordring at komme Det er et problem at fortov og cykelsti ikke over asfaltramper og igennem bomme er adskilt langs Helsingørsvej  På plejecentret Lystholm er vores beboeres Mange huller på fortove og cykelsti med fare funktionsniveau meget lavt, og det betyder for fald for gående og på cykel (trehjulet at gåture for os her mest betyder en tur i handicapcykel) vores egne gårdhaver eller rundt om plejecentret – eller for helt ualmindeligt velfunParkvej hullet og Tinghusvej mangler begerende beboere en tur ned til Super Brugskæring af beplantning langs fortov sen i rundkørslen (der er et stisystem dertil) Sne og is på fortove er en udfordring. Ofte må gående ud på vejen

 Ved vejarbejde mangler korrekt afskærmning

 På Rossings vej er fortov meget smalt  Beacon - navigationssystem med små sendere til IPhone som kan give oplysninger når den blinde går forbi

13

Tilgængelighedsnet - Registrering Problemregistrering og metode Sammenfatning

Problemregistrering og metode Registreringen udpeger vigtige rejsemål i kom- der er tilgængelighedsproblemer. munen og tilgængelighedsnet-, og ruter i for-

Tilgængelighedsscreeningen er udført ved en

bindelse med disse. Ruterne registreres for

gennemgang af de udpegede ruter, hvor både

problemer efter principperne i Vejregler, Færd-

problemer, barrierer og uhensigtsmæssigheder

selsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed,

samt gode tilgængelighedsløsninger er noteret

som beskriver og illustrere løsninger, der sikre

samt dokumenteret med billeder.

tilgængelighed for personer med funktionsned-

I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen

sættelser.

I skemaet overfor kan ses de ruter som i første omgang er udpeget som primære og sekundære ruter.

er følgende gennemgået: 

Gangstier og fortove



Krydsningsmuligheder (fodgængerfelter, uregulerede overgange, midterheller o.

Registreringen omfatter primært udendørs of-

lign.)

fentlige færdselsarealer og adgangsveje til of-



fentlige bygninger og natur i Fredensborg

Ramper og trapper



Kommune.

Parkering



Busstoppesteder (i mindre omfang)

Der er blevet udført en screening af tilgænge-



Gadeinventar (hvilemuligheder mv.)

ligheden på udvalgte gangbaner og kryds-



Belægninger

ningspunkter på ruter i hhv.: Fredensborg,



Belysning

Humlebæk, Nivå, Kokkedal og Karlebo.

Der er ikke udført en detailregistrering af ru-

Sammenfatning

terne, blot en overordnet screening.

Det vil ikke være muligt indenfor de nuværen-

Formålet med tilgængelighedsscreeningen er

de økonomiske rammer i Fredensborg Kommu-

at danne et overblik over tilgængeligheden på

nes drifts- og anlægsbudgetter at gennemføre

de vigtigste gangruter i kommunen. Derfor

forbedringer på hele tilgængelighedsnettet på

gennemgås ruterne både med de tilgængelig-

én gang. Det er derfor vigtigt at tilgængelighe-

hedsproblemer der er fundet, men også mht.

den primært prioriteres og sikres i forhold til

eksempler på gode løsninger. Det er mindst

tilgængelighedsnettet og vigtige rejsemål,

lige så vigtigt at kortlægge og afdække hvilke

kommunens projekter med ny anlæg, fortovs-

ruter der kan anbefales som tilgængelige ruter

renoveringer, stiprojekter og ved trafiksanering

i kommunen, som at kortlægge hvilke steder

af veje.

14

Rapporten indeholder generelle principper til

med grundlag i de udpegede ruter kunne prio-

løsninger og forslag til løsninger for nogle af de riteres i budgetforhandling fra 2017 på vejomgenerelle problemstillinger screeningen har

rådet, således at Fredensborg Kommune aktivt

observeret.

kan fremme og styrke tilgængelighedsområdet

De tiltag, som ikke kan gennemføres indenfor

i årene fremover.

eksisterende drifts- og anlægsbudgetter, vil Tabel med udpegede primære og sekundære ruter angivet i meter Fredensborg Sted/Vej Primær Plejecenter Lystholm Benediktehjemmet/Asminderød Kirke Benediktevej/Fredensborg Stadion Fredensborg Station/Fredensborg Slot Fredensborg Station/Blindehjemmet Lindegården Fredensborg Bymidte/Helsingørsvej/Endrupvej Fredensborg Bymidte/Parkvej/Endrupvej Esrum Sø I alt

Sekundær 104 343

602 1645

905 950 627

2929

644 471 3362

Humlebæk Øresundshjemmet/Humlebæk bymidte Humlebæk Station/Louisiana Bus stop/Louisiana Plejecenter Humlebæk/Busstop Teglgårdsvej Sletten/Humlebæk Skole/Strandvejen Bymidten/Bannebjerggård/Torpen Kapel I alt

1549 900 161 425

3035

1048 830 1878

Nivå Nivå Station/Nivå Center Sundhedscenter Mergeltoften/Nivå Center Nivå Center Nivå Center/Lergravssøerne Nivå Station/Nivåvej/Byvejen Nivå Station/Kalvehaven/Nivågård Nivå Havn Nivå Kirke I alt

84 354 243 959 1428 975

1656

404 801 3592

Kokkedal Fredensborg Rådhus/Busstoppesteder Egedal Kirke/Byenshus/Busstoppesteder Byens Hus mod Kokkedal Station Egedal Kirke/Holmegårdsvej Egedalshallen/Kokkedal Skole/Holmegårdscentret Kokkedal Station/Holmegårdscentret Banestien syd/Hovedstien øst-vest Hovedstien øst-vest Fredtoften/Busstoppested I alt

401 506

123 268 394

194 1165

2266

528 754 668 2735

0

613 613

Karlebo Karlebo Kirke/Busstoppested I alt

15

TilgĂŚngelighedsnet og -ruter Fredensborg

16

17

Tilgængelighedsnet og -ruter Fredensborg - Primære ruter eksempler fra registreringen

Plejecenter Lystholm Benedictehjemmet/Asminderød Kirke Fredensborg Station til hhv. Fredensborg Slot, Blindehjemmet Lindegården, Helsingørvej/Endrupvej

Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Der er anlagt et sammenhængende net af ledelinjer og opmærksomhedsfelter på torvepladsen og mellem butikker, trappe og elevatoren ved Tinghusvej.

Ledelinjerne gør det muligt for blinde og svagtseende at orientere sig på pladsen, men virker også som en visuel retningsgiver for alle der færdes i området.

På Jernbanegade er der anlagt et taktilt ledelinjeelement som gør det muligt for blinde og svagtseende personer at finde vej på egen hånd.

Ledelinjen er friholdt for inventar langs hele strækningen. Det er vigtigt at dette også overholdes i sommermånederne når butikkerne flytter deres udstillinger ud på fortovet og caféerne stiller deres udeservering frem.

Langs Slotsgade er der anlagt smukke gangbaner i chaussésten.

Visuelt adskiller gangbanen sig fra omgivelserne og langsgående hække og grus bed kan anvendes som naturlige ledelinjer.

Chaussésten er normalt ikke at anbefale som materiel i gangbane, men på Slotsgade er det lykkedes at få en overordnet jævn gangbane til trods. Dog anbefales der at chaussésten saves og jetbrændes ved brug i gangbaner.

18

Bushellen ved Fredensborg Station er ikke tilgængelig for personer i kørestol eller personer der anvender rollator. Der mangler en niveaufri adgang til og fra hellen.

På Jernbanegade ændres fortovets bredde pludseligt fra to til én betonflis i bredden.

Personer i kørestol kan hverken anvende fortovet videre mod slottet eller skifte side af vejen at gå i, da kantstenshøjden gør det umuligt at krydse vejen her.

Flere steder langs Jernbanegade er der, ved sideveje, en høj kantsten som er forsøgt udlignet ved at etablere en asfaltrampe.

Da rampen er for stejl, vil dette opleves som en stor barriere for personer i kørestol, med rollatorer og andre dårligt gående.

Rampehældning bør ikke være stejlere end 1:10.

For at hindre at rampehældningen bliver for stejl anbefales en kombineret indvendig- og udvendig rampe. Se princip under.

Figur 1: Principskitse af kombineret rampeudformning (fra Håndbog i Tilgængelighed, VD 2013.

Ved Tinghusvej er der en trappe som virker som bliver en stor barriere for kørestole og personer med rollator.

Her bør etableres en rampe i den ene side af trappen for at udligne niveauforskellen.

19

TilgĂŚngelighedsnet og -ruter HumlebĂŚk

20

21

Tilgængelighedsnet og -ruter Humlebæk - Primære ruter eksempler fra registreringen

Humlebæk station/Louisiana Sti fra Plejecenter Humlebæk til Busstop Humleparken Øresundshjemmet/Humlebæk bymidte Bus stop / Louisiana

Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Den ny renoverede delte sti langs Humlebæk Strandvej har mange gode tilgængelighedselementer. Den gule majs giver både kontrastfarve og en taktil adskillelse fra cykelstiens mørke asfaltbelægning. Kontrasten bliver forstærket af en nymalet ubrudt linje til adskillelse af cyklister og fodgængere.

I rundkørslen mellem Torpenvej og Humlebæk Strandvej er der sørget for at alle niveauforskelle er udlignet således at krydsningspunkterne bliver gjort tilgængelige for personer i kørestol og andre dårligt gående.

Ved Humlebæk Station er der etableret en rampe ned under togskinnerne, som supplement til trapper. Dette giver god tilgængelig adgang til toget for personer i kørestol, med barnevogne, rollatorer, kufferter mv.

22

Løsningsforslag: Gennemført fortov og cykelsti. Eksisterende sti i nord forlænges mod øst.

På stien mellem Humlebæk Strandvej og Hans Rostgårdsvej er der placeret en stele midt i gangbanen.

Stelen gør det svært for personer i kørestole, med barnevogne og personer med rollator at komme forbi uden at køre ud i græsrabatten.

Stelen fjernes og bør erstattes af stibomme eller evt. opmærksomhedsfelt der markerer stitilslutningen

T.v.: Nedfaldne blade på Humlebæk Strandvej gør at fodgængere trækker ud på cykelstien. Om efteråret er det vigtigt at driften jævnligt fjerner blade fra både fodgænger - og cykelarealerne.

T.h.: Det er mange fodgængere der krydser Humlebæk Strandvej ved Louisiana, hvor der ikke er noget krydsningspunkt.

Den delte sti ved Humlebæk Center stopper brat i ujævn brostensbelægning og kørebane-/ parkeringsareal. Der mangler en sikker sammenkobling med det øvrige stinet. Især blinde personer vil have svært ved at orientere sig her. Personer i kørestol kan opleve ubehag ved at køre på brostensbelægningen.

23

TilgĂŚngelighedsnet og -ruter NivĂĽ

24

25

Tilgængelighedsnet og -ruter Nivå - Primære ruter eksempler fra registreringen

Sti langs Mergeltoften (mellem Niverødvej og Nivå Center) Passage gennem Nivå Center til Nivå Station Nivå Station til Nivågård via Smedebakken

Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Den delte sti langs Mergeltoften er en del af de primære tilgængelighedsruter i Nivå.

Stien er gjort tilgængelig ved en tydelig afgrænsning mellem cyklister og fodgængere, hhv. gennem ulig farvet belægning og fire rækker kløvet chaussésten.

Gangbanen er jævn og bred og græsrabat t.v. kan anvendes som ledelinje til blinde.

En del af den primære tilgængelighedsrute går igennem Nivå Center.

Flisebelægningen er jævn og skridsikker og er dermed meget velegnet for personer der anvender kørestol, rollator eller lignende.

Sorte vandrender i flisebelægningen adskiller udstillingsarealer fra gangbanen. Gangbanen holdes dermed fri for inventar og andre udstillinger.

Ved Nivå Centret er der etableret en rampe som supplement til trapper. Dette gør det muligt for personer i kørestol, med barnevogne, rollatorer og cyklister at færdes på lige fod som almindeligt gående personer.

26

Der er tydelige spor der viser at mange anvender den hurtigste rute gennem grusstien ved Nivå Station. Ved at anlægge en jævn belægning her (fliser eller asfalt) bliver den mest attraktive vej også tilgængelig for alle.

Overkørsler på Gammel Strandvej i Nivå i kløvet chaussésten giver ujævn belægning og manglende sammen-hæng i gangbanen.

Så vidt muligt, bør alle overkørsler i kommunen udformes med jævn og fast belægning og med ledelinje.

Trappe ned fra Nivå Station (vest) til stien langs med idrætsarenaen er en barriere for dårligt gående og personer i kørestol, med rollator mv. Der bør etableres en rampe således at adgangen bliver tilgængelig for alle.

Generelt mangler der ledelinjer flere steder på ruten. Særligt ved steder som stationen og Nivå Center, kan det være svært for blinde og svagtseende at orientere sig.

Der bør etableres et sammenhængende net af ledelinjer som viser vej gennem området.

27

TilgĂŚngelighedsnet og -ruter Kokkedal

28

29

Tilgængelighedsnet og -ruter Kokkedal - Primære ruter eksempler fra registreringen

Fredensborg rådhus - busstoppesteder Egedal kirke – Byens hus – busstoppesteder Kokkedal skole/Egedalshallen – Holmegårdscenteret Kokkedal station - Holmegårdscenteret

Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Generelt er der mange delte stier i Kokkedal som forbinder vigtige rejsemål og lægger til rette for at bløde trafikanter kan færdes trygt og adskilt fra biler og øvrig tung trafik.

Normalt anbefales delte stier ikke som tilgængelige løsninger, men i Kokkedal er det alligevel lykkedes med at adskille fodgængere og cyklister fra hinanden ved brug af belægninger i afvigende farver samt taktil adskillelse i form af kløvede chaussésten mellem trafikantgrupperne.

Gangbanen er jævn og bred og græsrabat t.v. kan anvendes som ledelinje til blinde.

En del af den primære tilgængelighedsrute går fra nærliggende busstoppesteder til Fredensborg Rådhus. Fortovet på en del af strækningen er udformet som københavnerfortov med to rækker betonfliser, adskilt med en række chaussésten i mellem.

Flisebelægningen gir en jævn og skridsikker gangbane for kørestolsbrugere og dårligt gående, samtidigt som at chausséstensrækken kan anvendes som en naturlig ledelinje.

Ved Holmegårdscentret er etableret ledelinjer der forbedrer muligheden for blinde og svagtseende at orientere sig.

Gangbanen er bred og med jævn belægning som gør det godt at færdes for alle personer.

Der er opstillet hvilemuligheder, i form af bænke, med jævne mellemrum. Det anbefales at bænke, i fremtiden, udstyres med både arm- og ryglæn så de bliver tilgængelige for alle.

30

Skiltestanderen på gangarealerne ved Føtex er placeret midt ovenfor fodgængerovergangen.

På den anden side af vejen er der buske der ”blokerer” adgangen til halvdelen af fodgængerfeltets bredde.

Trappe fra parkeringsplads op til rådhusets indgang mangler opmærksomhedsfelt, kontrastfarve på trin samt ekstra håndliste i lavere højde. Der bør være håndlister i begge sider af trappen.

Gangbanen langs den ene side af Egevangen ved rådhuset er meget smal, mindre end 1,0 meter bred. Gangbaner bør minimum være 1,35-1,5 meter brede, således at en kørestolsbruger og en fodgænger kan passere hinanden. Det er ikke muligt her.

Gamle fodgængertryk (som vist på billedet fra kryds ved Egevangen) er svære at aktivere for en lang række personer med få eller ingen fingerkræfter. Ved ombygændringer i signalkryds bør gamle fodgængertryk erstattes af moderne lyd fyr med retnings-giver, der kan aktiveres ved let tryk med håndfladen.

31

TilgĂŚngelighedsnet og -ruter LandomrĂĽdet - Karlebo

32

33

Tilgængelighedsnet og -ruter Landområdet/Karlebo - Sekundære ruter eksempler fra registreringen

Karlebovej fra Karlebo Kirke til busstoppested på Avderødvej

Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Generelt mangler der en sammenhængende og tilgængelig rute fra busstoppestedet på Avderødvej til Karlebo Kirke på Karlebovej.

Der er en gangsti fra Avderødvej til Karlebo Kro (se foto til venstre). Der er dog registreret flere tilgængelighedsproblemer på denne strækning. Blandt andet er der flere steder med en stor mængde nedfaldne blade, større huller i gangbanens belægning, høje kantsten mv.

De største problemer er dog der hvor der helt mangler fortov eller gangsti. Fx mellem Karlebo Kro og Karlebo Kirke. Samtidig er adgangen til busstoppestedet på Avderødvej utilgængeligt pga. et højt kantstensopspring.

34

Der er placeret lygtestandere midt i fortovet på Avderødvej (i retning mod Børnehuset Kastanjegården).

Her vil det ikke være muligt for hverken kørestolsbrugere, rollatorer eller barnevogne at anvende fortovet.

Kantsten i fodgængerkrydsningen på Avderødvej er for høj og bliver en stor barriere for personer i kørestol og personer med rollator. En kørestol kan slet ikke komme over kanten.

Adgang til busstoppestedet bør gøres tilgængeligt for alle, fx ved en kombineret indvendig- og udvendig rampe.

Lygtestander flyttes til bagkant af fortovet. Såfremt muligt bør fortovet gøres bredere.

For at hindre at rampehældningen bliver for stejl anbefales en kombineret indvendig- og udvendig rampe. Se princip under.

Figur 1: Principskitse af kombineret rampeudformning (fra Håndbog i Tilgængelighed, VD 2013.

Der mangler fortov/ gangbane for fodgængere mellem Karlebo Kro og Karlebo Kirke.

Fodgængere må anvende vejbanen.

Her bør som minimum anlægges et fortov i den ene side af vejen, langs med kirken.

Fredtoften Ved Fredtoften opleves nogle af de samme problemer som i Karlebo.

Den sekundære tilgængelighedsrute fra busstoppestedet på Fredensborg Kongevej til Fredtoften går langs vejsiden.

Dvs. at der hverken er fortov eller anden form for sti hvor de bløde trafikanter kan færdes i sikkerhed for trafikken.

Der bør anlægges en fælleseller delt sti langs Fredtoftevej.

35

Stien bør anlægges i den sydlige side af Fredtoftevej for at minimere antallet af krydsningspunkter for bløde trafikanter.

Generelle principper Gangstier og fortov

Principperne i dette afsnit viser anbefalin-

Generelt om gangbaner

ger og skitser på tilgængelige løsninger fra



vejreglerne beskrevet i publikationen

Belægning skal være fast, jævn og skridsikker. Brosten, chaussésten eller

”Færdselsarealer for alle - håndbog i til-

lignende belægninger bør ikke anven-

gængelighed” fra 2013.

des i gangbaner medmindre de er savede og jetbrændte

Der vises konkrete eksempler på udformninger af tilsvarende løsninger fra Fredens-



borg Kommune, hvor nogle er i overens-

Maks. 25 ‰ tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald

stemmelse med de senest opdaterede vej-



regler og nogle kan forbedres i forhold til

Maks 40 ‰ længdefald. Ved niveauforskelle over 20 cm kan 50 ‰ accepte-

disse.

res, hvis gangbane udføres som rampe

”Færdselsarealer for alle - håndbog i til-



gængelighed” er en sammenfatning af de

Store niveauspring og trin undgås på gangarealer og fortove

vejregler der har betydning for den gående 

færdsel. Der kan med fordel også hentes

Gangbane bør være tilstrækkelig og jævnt belyst

vejledninger i andre publikationer som: 

Trafikarealer by

Opstilling af bænke på længere strækninger

Tværprofiler i byer Ovenstående publikationer findes på link: http://vejregler.lovportaler.dk/

36

Fortov - Med lysning til cykelsti eller vej

Delte stier langs veje - Fortov/cykelsti

Fortov bør udføres min. 1,5 m men kan udfø-

uden lysning

res min. 1,3 m., hvis der er anlagt udlignings-

Udføres med 1,70 m cykelsti 1,3 m gangsti.

zone mod bygninger og inventarzone mod vej

Majs OB på gangsti og 10 cm hvid stribe i ter-

eller cykelsti.

moplast mellem stierne. Taktil adskillelse med

Til sammenligning er Københavnerfortov med

min. 3 rækker chaussesten mellem stierne vil

2 betonfliser 62,5x80 cm og en række chaus-

øge tilgængeligheden

sesten1,35 m.







ring med Majs OB ved gravetilladelser

Fortov skal planlægges så cykler og andet inventar ikke kommer til at stå i



Gangbane udført med fliser er nemmere

gangbanen

at bringe i samme stand efter gravearbej-

Beplantning langs fortove må ikke vokse

de

ud over gangbanen og frihøjden skal være min. 2,2 m. over gangarealet 

Kræver at der skal stilles krav om etable-

Frihøjden for faste genstande over gangarealet er 2,5 m. Den kan sænkes til 2,2 m under færdselstavler, markiser m.v.

Majs OB asfalt

37

Generelle principper Gangstier og fortov

Dobbeltrettede fælles- og delte stier i eget trace.

Fællesstier:

Ramper 

Udføres med min. 1,5 m gangbredde



Hældning på mellem 40-50 ‰ + repos

Min 3 m gangbredde med fast jævn belægning Delte stier: 

pr. 10 m 

1,5x1,5 vandret plads for hver ende af rampen

Min. 30 cm taktil belægning imellem stierne



Jævn og skridsikker belægning



Min. 1,5 m gangbane



Gribeegnede håndlister placeres i en høj-



Belægning på gangbane med fliser som eksisterende



de på ca. 80-90 cm 

Hjulværn placeres i en højde på 15-20 cm

Ved ny anlæg skal belægning på gangba- 

Niveauforskelle under 40 ‰ kan udlignes

nen udføres med visuel kontrast til belægningen på cykelstien

i terræn og uden håndlister, hvis terrænfald til siden er mindre end 1:5.

38

Trapper

Stibomme



Udføres med min. 1,5 m gangbredde



Placeres min 1,2 m fra stikant



Gribeegnede håndlister i begge sider



Dimensioner og indbyrdes afstande som



30 cm fra øverste trin anlægges et op-

princip nedenfor

mærksomhedsfelt med en dybde på 8090 cm 

Stigning, grund og håndlister udføres som princip nedenfor

39

Generelle principper Naturstier

Naturstier

Stibroer - Kun med gangsti

Min.1,5 m brede og udføres med belægning i

Min.1,5 m. Gangbroer der udføres med rampe

Slotsgrus. Niveauforskelle i gangbanen anbefa- vil med stor sandsynlighed bruges af cyklister les udlignet i terræn 40 ‰ eller ved rampe. 

og bredden bør derfor øges til mindst 2,2 m

Maks. 25 ‰ tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald



Maks 50 ‰ længdefald

Usserød Å

stisk naturoplevelse i hjertet af Kokkedal, hvor det var muligt at komme helt tæt på naturen I forbindelse med Klimatilpasning Kokkedal og også i elektrisk kørestol. Turen gav anledning forbedring af vandkapaciteten i Usserød Å er til et par gode råd om små forbedringer i omder anlagt nye naturstier, broer og terrændæk, rådet, som kunne øge tilgængeligheden væsom har øget tilgængeligheden til området væsentligt: sentligt for alle brugere. Før projektet blev  Sikre niveaufrie kanter ved træ dæk og gennemført var det et område med smalle stibroer med armering eller rist, så betrampestier og tæt vegetation som var svært lægningen ikke eroderer og der opstår tilgængeligt for dårligt gående. huller foran kanten Handicaprådet besluttede i 2015 et forsøg med  Flere bænke eller siddesten i området tæt siddesten langs Banestien Nivå-Kokkedal. på stierne, så man kan hvile sig undervejs Grønt Råd har vist interesse for at siddesten kan bruges ved andre naturstier og rekreative  Sammenhæng i stinettet, så man kan gå områder i Fredensborg Kommune. I forbindelen tur uden at bekymre sig om det det er se med besigtigelse af strækningen blev der muligt at komme frem uden hindringer også tid til en tur på de nye naturstier langs Usserød Å. Det blev til en dag med en fanta40

Træ dæk

Bænk og siddemuligheder

Min.1,5 m brede og med hjulværn. Med gelæn- Der bør opstilles bænke på længere strækninder til mindst én side øges tilgængeligheden,

ger, så der er hvilemuligheder for ældre og

da man kan benytte gelænderet som retnings- gangbesværede. giver og tryghed. 



Det skal sikres at kant til sti er niveaufri med belægning på stier

Bænke skal primært være med ryg- og armlæn og placeres tæt på stier.



Der kan ved naturstier anvendes siddesten med en højde på mindst 50 cm

Siddesten langs Banestien

Træ dæk Babylone Strand og Usserød Å

Banestien Nivå- Kokkedal

Usserød Å

41

Generelle principper Taktil afmærkning

Ledelinjer Kan være naturlige eller særlige ledelinjeelementer.

Naturlige ledelinjeelementer kan være: 

Belægningskanter og græskanter langs stier i rekreative områder.



Husmure og kantsten på fortove langs gader, som skal være friholdt for inventar og cykler

Særlige ledelinjeelementer: 

Udformes generelt med 3-4 ribber i en bredde på min 260 mm



4-5 mm i højden



Profil med flad top og 45 grader hældning



Ca. 300 mm i længden pr. ribbe



40-55 mm afstand mellem de enkelte ribber i længderetningen af hensyn til afvanding



Ribbernes bredde og afstand i hht. Tabellen nedenfor

Dimensioner på ledelinje i hht ISO standard -23599 42

Taktilfelter Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter, busstoppesteder, og ved trapper.

Taktilfelter kan ikke være naturlige. 

Taktilfelter anbefales altid 90 cm i gangretningen og ved krydsende særlige ledelinjer 90 cm i bredden



Ved naturlige ledelinjer anbefales taktilfeltet i hele gangbanens bredde



Dimensioner på kvadratisk og diagonalt mønster i hht ISO/DIS standard 21542:2011(E)

Der anvendes ikke taktilfelter ved uregulerede krydsninger af veje

Taktilfelter består af 2 typer felter: Opmærksomhedsfelter - Der består af ophøjede runde knopper i kvadratisk eller diagonalt mønster 

4-5 mm i højden



25-35 mm i diameter



45-61 mm indbyrdes afstand fra toppunkt til toppunkt

Retningsfelter - Der består af ophøjede ribber i et felt som peger på tværs af gangretningen i hele gangstiens bredde.

Ribberne i et retningsfelt udfores principielt på samme måde, som beskrevet for særlige ledelinjeelementer.

Retningsfelter bruges primært i sammenhæng med opmærksomhedsfelter ved fodgængerfelter og busstoppesteder.

43

Generelle principper Fodgængerkrydsninger

Signalregulerede fodgængerovergange Udføres med opmærksomhedsfelt og retningsfelt i L-form som vist på illustrationerne nedenfor. Ved opmærksomhedsfeltet nedsænkes kantsten for at tilgodese kørestolsbrugere.

44

Uregulerede overgange Uregulerede overgange, hvor fodgængeren har vigepligten markeres ikke med taktilfelter. Niveauforskelle kan udlignes med 1,5 m bred udvendige eller kombirampe med en hældning på 1:10 for at opnå tilgængelighed for kørestolsbrugere.

45

Generelle principper Overkørsler Parkering

Overkørsel Anlægges med et klart defineret gangbaneområde, med jævn og fast belægning med en bredde på 1,5 m. Overkørsler kan udføres på mange forskellige måder.

Herunder ses 2 principper, hvor fortovets belægning på det 1. eksempel er ført igennem ved sidevejen og på det 2. eksempel er udført med bordursten og savede og jetbrændte brosten i hele gangbanens bredde.

Eksempel 1

Eksempel 2

46

Parkering Placeres tættest på indgange Fast, jævn og skridsikker belægning Afmærkes med E33 eller E23 tavle og V23

47

Generelle principper Busstoppesteders serviceniveau Maj 2016

Fredensborg Kommune har udarbejdet et servicekoncept for indretning af kommunens busstoppesteder. Konceptet tager udgangspunkt i vejreglerne ”Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed” og Movias busstoppestedskoncept ”Bussen holder” fra 2013.

Bussen holder link: Nordsjællands Park og Vej bruger konceptet i deres løbende arbejde med drift og vedligehold og Fredensborg Kommune bruger konceptet til at vurdere hvilke serviceniveau de enkelte busstoppesteder bør have ud fra antal påstigere. Der kan være andre subjektive kriterier som rejsemål, mange ældre i et boligområde eller andet som kan ligge til grund for serviceniveauet .

48

https://www.moviatrafik.dk/ media/3904/bussen-holder.pdf

TYPE: By med læskærm Mindst 140 cm fri gangbane Læskærm m. bænk: Som Clear Channel ”Holtemodel” 2 FAG hel/halv og halv/halv gavl Stander: Designstander Belægning: Fliser og kantsten i hele bussens længde.

Taktil afmærkning: Retnings- og opmærksomhedsfelt.

140 cm 140 cm

49

Tilgængelighed - Bygninger og natur Eksempel på Workshop - Tilgængelighed i byggeriet

Workshop i forvaltningen i 2015 Formålet med Workshoppen var at opnå en fælles forståelse for arbejdet med tilgængelighed for handicappede i forvaltningen i Fredensborg Kommune. Hvordan planlægger vi, således at vi får implementeret tilgængelighed i byggeriet, på veje og stier, i byens rum og naturen?

Workshoppen tog udgangspunkt i undersøgelser fra SBi der peger på, at der til trods for Bygningsreglementets klare og ambitiøse krav om tilgængelighed, stadig er udfordringer med at sikre tilgængelighed i nybyggeriet. Egne erfaringer fra Fredensborg Kommunes bygge- og anlægsprojekter har også vist, at der ikke er helt klarhed over hvordan bestemmelserne skal tolkes dels i vores egne bygge- og anlægsprojekter, men også når vi som myndighed skal godkende projekter. Et spørgsmål der tit dukker op er; Hvor og hvordan skal tilgængelighed med i byggeprocessen? Et andet spørgsmål er også, hvor vigtigt er det? Tilgængelighed er jo blot et af mange krav til vores projekter og hvis det ikke er et lovkrav, kan vi så bruge økonomi på det?

Se mere om tilgængelighedskrav og anvisninger i byggereglementet på link: http://anvisninger.dk/tilgaengelighed/Pages/ Start.aspx www.anvisninger.dk http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister

50

51

Tilgængelighed - Bygninger og natur Eksempel på besigtigelse - Strande og offentlige toiletter

Rekreative områder - Strande Blev besigtiget i 2014 i forbindelse med gennemgang af offentlige toiletter, samt ønske om handicapparkering ved Babylone Stranden. Det blev besluttet at anlægge en handicapparkeringsplads ved Peder Mads Strand i stedet, da den samlede tilgængeligheden er bedre ved denne strand.

Bjerre Strand. Stranden ligger ned af en stejl skrænt med trappe og er svært tilgængeligt. Græsarealet er fint tilgængeligt, men der mangler handicaptoilet.

Nivå Strand. Der er anlagt befæstet arealer ved toiletterne og sti til vandet. Kræver en del drift da sandet flytter sig på stranden i forskelligt vejrlig. Var sandet fuldstændigt til, men blev gravet fri igen i 2015.

52

Peder Mads Strand. Toiletter ligger tæt på vejen og handicapparkeringspladsen der blev anlagt i 2014. Der er græsareal helt ned til vandkanten, hvilket gør at man nemmere kan komme ud til stranden, selvom der ikke er anlagt sti med fast belægning.

Babylone Strand. Der er anlagt nyt terrændæk fra vejen og frem til en smal badebro. Der er grus parkering tæt ved. De nærmeste toiletter findes i Humlebæk Havn ca. ½ km væk og er med trin til indgangsdøren.

53

Referencer og link:

Færdselsarealer: Vejregler: Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed Trafikarealer by Tværprofiler i byer Link: http://vejregler.lovportaler.dk/

Movia, Bussen holder: Link: https://www.moviatrafik.dk/media/3904/bussen-holder.pdf

Tilgængelighedskrav og anvisninger i byggereglementet: Link: http://anvisninger.dk/tilgaengelighed/Pages/Start.aspx Link: www.anvisninger.dk

Tilgængelighedsrapporten er udarbejdet af Fredensborg Kommune i samarbejde med Via Trafik.

Kommentarer og spørgsmål kan sendes til:

Fredensborg Kommune Trafik Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 59 06 mail: trafik@fredensborg.dk

Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf.: 7256 5000 trafik@fredensborg.dk