TilgÌngelighed i det byggede miljø - hvor der er offentlig adgang eller borgerrettede servicefunktioner
02
FREDENSBORG KOMMUNE | TILGÆNGELIGHED I DET BYGGEDE MILJØ OG BYENS RUM
Hvordan sikrer Fredensborg Kommune tilgængelighed?
Indledning
Handicaprådet og Fredensborg Kommune har i fællesskab udarbejdet denne folder for at skabe fokus på tilgængelighed i det byggede miljø, som ikke er boliger. Mange bygninger og trafikale arealer er ikke indrettet med tilgængelige løsninger, der gør det muligt for personer med bevægelses- eller synshandicap at kunne færdes på egen hånd. Derfor er det vigtigt at tilgængelighed forbedres i alle projekter hver gang der er mulighed for det, fx når der ombygges, renoveres eller bygges nyt.
Tilgængelighed fungerer kun, hvis man kan nå fra sin bolig og helt frem til rejsemålet. Det betyder, at vi kun kan nå i mål ved en fælles indsats, hvor både private og offentlige aktører indarbejde tilgængelighed ind i bygge- og anlægsprojekter.
FN konventionen om rettigheder for personer med handicap trådte i kraft i Danmark i august 2009. Formålet med konventionen er at sikre, at borgere med et handicap har samme rettigheder som alle andre borgere. Fredensborg Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i handicapkonventionen og de nationale handicappolitiske principper. Tilgængelighed i det offentlige rum, til information og digital kommunikation er et nøglebegreb i Fredensborg Kommunes Handicappolitik og arbejde med at skabe bedre forhold, og øget ligebehandling for borgere med handicap. Fredensborg Kommune arbejder aktivt med at fremme tilgængelighed i alle aspekter ved at: • Sikre fysisk tilgængelighed til offentlige bygninger og arealer. • Sikre tilgængelighed i forbindelse med nyetablering af anlæg i det offentlige rum.
Med venlig hilsen Kristian Hegaard, formand for Handicaprådet
Niveaufri gangarealer
✘
✔
Problem: Eksempel på torv hvor trappe bliver til barriere for kørestole og personer med rollator. Løsning: Der bør etableres rampe for at udligne niveau forskellen.
INDLEDNING: HVORDAN SIKRER FREDENSBORG KOMMUNE TILGÆNGELIGHED? 03 TILGÆNGELIGT BYGGERI GENERELT - ET OVERBLIK
KOMME OP OG NED
AFKLARE MÅL OG ANSVAR
Kan stedet bruges ligeværdigt af alle?
OPHOLD I RUM
Hvad kan jeg bruge denne folder til?
BR
Er der gode temperaturforhold?
Er trapper sikre og gangvenlige for alle? Kan stedet bruges ligeværdigt af alle? Er der god luftkvalitet? Har elevatorer de krævede funktioner?
OM
KOMME RUNDT
Tilgængelighed er vigtigt Vi ønsker med denne folder at introducere dig til, Er ansvaret i byggeprocessen klart? for at borgere med handicap kan blive så selvhjulpne og selvstændige som hvordan du kan bruge anvisning 250 og skabe KOMME FREM TIL muligt. Dette gælder i forhold til at gå i institution, overblik i dit projekt i Er forhold til de mest gængse der god akustik? på uddannelse, at bo i egen bolig og at kunne tilgængelighedskrav som de fleste projekter skal være en del af arbejdsmarkedet og kunneErdeltage i overholde ved ombygninger og ved ændret ander plads nok i fælles adgangsveje? samfundet på lige fod med andre borgere. vendelse af bygninger med offentlig adgang. Er der gode lysforhold? Er det let at komme til bygningen, fx i bil?færdes mellem egen boMuligheden for at kunne RUMpå problematikker, lig og vigtige rejsemål i bil, på cykel, til fods eller Folderen viser også BRUGE eksempler med kollektiv trafik har stor betydning for den man tit støder på i byrummet og som du med små Er de fælles adgangsveje tydelige? Er trafikformerne tydeligt livskvalitet. adskilt? enkelte borgers tiltag kan være med til at forbedre i dagligdagen. Universel udformning af vores færdselsarealer og Folderen kan ikke bruges som en tjekliste for om Er der egnede wc-rum de rigtige steder? sammenhæng i løsninger har derfor stor betydalle byggelovens bestemmelser om tilgængeligEr belægninger jævne og faste? Er information om bygningenhed letforståelig? ning for at skabe muligheder for at de fleste er overholdt i dit projekt. Det kan du finde KOMME IND OG UD mennesker kan komme rundt og finde vej uden mere information om på sbi.dk. hjælp fra andre uanset livssituation. Tilgængelighed bliver formålsløst, hvis målgruppen ikke kan Er der pladser til kørestolsbrugere? Er der niveaufri adgang til alle yderdøre? komme helt frem til rejsemålet. Er der niveaufri adgang til alle enheder?
Har hotel tilgængelige sengepladser?
Er flugtveje tilgængelige for alle?
S TAT E N S BY G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N
✘
✔
Belægninger Problem: Cykelsti anvendes til fodgængerareal, da det er svært at se forskel på fortov og cykelsti. Løsning: Der bør anvendes farvekontrast til markering af arealer til forskellige trafikkanttyper ved bygningsnære adgangsarealer.
Eksempel på fortov, hvor flisebelægning giver god kon trast og taktil adskillelse til cykelstiens mørke asfalt belægning.
SE TI –
04
FREDENSBORG KOMMUNE | TILGÆNGELIGHED I DET BYGGEDE MILJØ OG BYENS RUM
Hvem har ansvar for tilgængelighed i mit projekt?
Hvordan kan jeg sikre tilgængelighed?
TILGÆNGELIGT BYGGERI G
Du har som bygherre ansvar for at overholde byggeloven. Det er derfor vigtigt at du har aftalt, AFKLARE ANSVARindarbejhvem der sørgerMÅL for, atOG tilgængelighed des i dit projekt og at der følges op lige fra skitse til projektering og udførelse. Husk at en tilladelse til ibrugtagning ikke er en godkendelse. Enhver kan senere klage til kommunen over fejl, og kommunen skal så pålægge ejeren af en ejendom at rette fejlene.
Kan stedet bruges ligeværdigt af alle?
Er ansvaret i byggeprocessen klart?
Er ansvaret i byggeprocessen klart?
KOMME FREM TIL
Tilgængelighed i bygninger er reguleret af Byggeloven. Bestemmelser om tilgængelighed er KOMME OP OG NED beskrevet i flere kapitler i byggereglementet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har udarbejdet en anvisning 250, der med illustrationer og korte spørgsmål kan hjælpe dig med at få et hurtigt overblik over, hvilke bestemmelser du skal overholde når du renoverer eller bygger nyt.
Anvisningen omhandler generel tilgængelighed til og i bygninger, somogikke er boliger. Det omfatter Er trapper sikre gangvenlige for alle? fx kontorbygninger, butikker, restauranter, hoteller, transportterminaler, skoler, institutioner og andre bygninger med borgerrettede servicefunktioner og generelt bygninger med offentlig adgang.
Har elevatorer krævede funktioner? Anvisningen tagerde også højde for krav til tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med KOMME afRUNDT ombygninger eksisterende byggeri, særligt i henhold til Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Økonomi- og Erhvervsminsteriet, 2004). Disse krav er vigtige at have for øje, da en stor del af byggeriet handler om ombygning, eventuelt i kombination med nybyggeri Er der plads nok i fælles adgangsveje?
Er det let at komme til bygningen, fx i bil?
Er trafikformerne tydeligt adskilt?
Er belægninger jævne og faste? Tilgængelige ankomstarealer til butikker med god plads? Kan blinde finde vej og er der god plads til kørestolsbrugere?
KOMME IND OG UD
Er de fælles adgangsveje tydelige? Er der niveaufri indgang og er gangbaner frie for inventar og cykler?
Er information om bygningen letforståelig?
Find SBI’s tjeklister om tilgængelighed her: http://sbi.dk/tilgaengelighed/Pages/tjeklister.aspx
Er der niveaufri adgang til alle yderdøre? Er der niveaufri adgang til alle enheder?
INFORMATION, ANSVAR FOR OG SIKRING AF TILGÆNGELIGHED
05
Hvor kan jeg finde mere information og inspiration om tilgængelighed?
Du kan finde mere nyttig information om god tilgængelighed på handicap organisationernes hjemmeside, da der er mange forskellige grupper af personer med handicap, man kan tilgodese med forskellige tiltag og løsninger i det byggede miljø. De 7 største grupper er: Kørestolsbrugere Gang, arm og håndhandicappede Synshandicappede Hørehandicappede
Find Dansk Blindesamfund’s vejledning om tilgængelighed for blinde her: https://blind.dk/maerkesager/tilgaengelighed/ tilgaengelighed-for-blinde-og-svagsynede-tibs Find inspiration til den mere universelle tilgang til tilgængelighed i materiale udgivet i Norge af Statens Vegvesen og Direktorat for Byggkvalitet her: https://www.vegvesen.no/_attachment/759145/ binary/1012502?fast_title=Arkitektoniske+ virkemidler+for+orientering+og+veifinning.pdf
Astma og allergi Udviklingshandicap Læsevanskeligheder
TILGÆNGELIGT BYGGERI GENERELT - ET OVERBLIK AFKLARE MÅL OG ANSVAR
KOMME OP OG NED
OPHOLD I RUM
Er der gode temperaturforhold?
BRUGE UDSTYR
Kan automater og udstyr bruges af alle?
Er trapper sikre og gangvenlige for alle? Kan stedet bruges ligeværdigt af alle? Er der god luftkvalitet? Har elevatorer de krævede funktioner? Er ansvaret i byggeprocessen klart?
KOMME RUNDT
KOMME FREM TIL
Er der teleslynge ved foredrag og underholdning?
OMBYGGE OG ÆNDRE
Er der god akustik? Er der plads nok i fælles adgangsveje?
Følger ombygninger regler for nybyggeri? Er der gode lysforhold?
Er det let at komme til bygningen, fx i bil?
BRUGE RUM Er trafikformerne tydeligt adskilt?
Er belægninger jævne og faste?
KOMME IND OG UD
Er der niveaufri adgang ved ikke-væsentlig ombygning?
Er de fælles adgangsveje tydelige?
Er der egnede wc-rum de rigtige steder? Er information om bygningen letforståelig?
Er 9% af byggesummen reserveret til tilgængelighed?
Er der pladser til kørestolsbrugere?
Er der niveaufri adgang til alle yderdøre? Er der niveaufri adgang til alle enheder?
Er flugtveje tilgængelige for alle?
Overholdes krav ved ændret anvendelse?
Har hotel tilgængelige sengepladser?
S TAT E N S BY G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N
SE MERE I SBI-ANVISNING 250, T I L G Æ N G E L I G T B Y G G E R I G E N E R E LT – INDLEDENDE SPØRGSMÅL
06
FREDENSBORG KOMMUNE | TILGÆNGELIGHED I DET BYGGEDE MILJØ OG BYENS RUM
ÆNDRINGER I EKSISTERENDE BYGGERI Hvornår skal jeg forbedre tilgængeligheden når jeg renoverer eller bygger om? Væsentlige ombygninger
Ikke væsentlige ombygninger: Niveaufri adgang
Figur fra SBI anvisning 250: Væsentlig ombygning af indgangsparti i eksisterende bygning.
Figur fra SBI anvisning 250: Etablering af niveaufri adgang ved ikke-væsentlig ombygning.
Ved ombygning af bygningsdele, som er omfattet af en bestemmelse om tilgængelighed, skal disse som udgangspunkt udføres efter samme krav som ved nybyggeri. Et nyt indgangsparti med ændrede dimensioner vil fx skulle udføres som niveaufrit. Tilgængelighedsbestemmelserne gælder normalt ikke vedligehold, hvor fx en dør udskiftes med en ny med samme placering og mål.
Ved ombygning, der ikke er omfattet af tilgængelighedsbestemmelser: Udføres bygningen med mindst én niveaufri adgang. Dette gælder, hvis bygningen langt overvejende har offentlig adgang eller bruges til service eller administration. Kravet gælder normalt ikke, hvis bygningen indeholder boliger.
Niveaufri adgang til indgangsdør Problem: Der er trin til butikkens indgang. Løsning: Eksempel hvor niveau forskel er udlignet i belægningen.
✘
✔
OMBYGGE ÆNDRINGER OG ÆNDRE I EKSISTERENDE BYGGERI
07
Er der god akustik?
Følger ombygninger regler for nybyggeri? Er der gode lysforhold?
BRUGE RUM Er der niveaufri adgang ved ikke-væsentlig ombygning?
ILGÆNGELIGT BYGGERI GENERELT - ET OVERBLI Reservation af 9 % af KOMME OP OG NED til byggesummen Er der egnede wc-rum de rigtige steder? tilgængeligt indretning
Væsenligt OPHOLD I RUM anvendelsesændring
Er 9% af byggesummen reserveret til tilgængelighed? TILGÆNGELIGT BYGGERI G Er der gode temperaturforhold?
AFKLARE MÅL OG ANSVAR
trapper til sikre og gangvenlige for alle? Er derErpladser kørestolsbrugere?
Figur fra SBI anvisning 250: Etablering af handicap parkering, handicapegnet toilet samt evt. elevator ved ikke-væsentlig ombygning. Har elevatorer de krævede funktioner?
Har hotel Hvis dertilgængelige er tale omsengepladser? en ikke-væsentlig ombygning
KOMME RUNDT
af en bygning med offentlig adgang eller til service Kan og administration, skal der stedet bruges ligeværdigt af tages alle? højde for, S K N I N G S I N Sat T I Top U T mod 9 % af byggesummen eventuelt skal I T E T KØ B E N H AV N afsættes til handicapparkering og handicaptoilet. I nogle tilfælde gælder det også til elevator.
Er der plads nok i fælles adgangsveje?
Er ansvaret i byggeprocessen klart?
KOMME FREM TIL
KOMME OP OG NED
Overholdes krav ved ændret anvendelse?
luftkvalitet? Figur Er frader SBIgod anvisning 250: Etablering af niveaufri adgang ved ikke-væsentlig ombygning.
SE MERE I SBI-ANVISNING 250, T I L G Æ N G E L I G T B Y G G E R I G E N E R E LT Ved væsentlig ændring skal der tages højde for – I N DErLtrapper E D E Nsikre D EogSgangvenlige PØRGSM L forÅalle? de krav til tilgængelighed, der gælder for den nye anvendelse. Ændret anvendelse er fx hvis der ændres fra bolig til erhverv eller fra en type erhverv der god akustik? til enEranden.
Har elevatorer de krævede funktioner?
KOMME RUNDT Er der gode lysforhold?
BRUGE RUM
Er de fælles adgangsveje tydelige?
Er der plads nok i fælles adgangsveje? Er det let at komme til bygningen, fx i bil? Er det let at komme til bygningen, fx i bil? Er information om bygningen letforståelig?
Er der egnede wc-rum de rigtige steder? Er der egnede wc-rum de rigtige steder?
Er de fælles adgangsveje tydelige?
08
TILGÆNGELIGT BYGGER TILG Kan stedet bruges ligeværdigt af alle?
FREDENSBORG KOMMUNE | TILGÆNGELIGHED I DET BYGGEDE MILJØ OG BYENS RUM
AFKLARE MÅL OG ANSVAR
KOMME OP OG NED AFKLARE MÅL OG ANSVAR
DE MEST ALMINDELIGE TILGÆNGELIGHEDSKRAV I BYGGEREGLEMENTET TILGÆNGELIGT BYGGERI Er ansvaret i byggeprocessen klart?
KOMME FREM TIL
Er trapper sikre og gangvenlige for alle?
Kan stedet bruges ligeværdigt af alle?
Kan stedet bruges ligeværdigt af alle?
Hvornår er tilgængelighedKOMME indarbejdet OP OG NED AFKLARE MÅL OG ANSVAR i mit projekt? Er det let at komme til bygningen, fx i bil?
Har elevatorer de krævede funktioner?
Parkering for personer Er ansvaret i byggeprocessen klart? med handicap
KOMME FREM TIL
KOMME Fast, jævnRUNDT belægning Er ansvaret i byggeprocessen klart? på adgangsarealer Er trafikformerne tydeligt KOMME FREM TILadskilt?
Er trapper sikre og gangvenlige for alle?
Kan stedet bruges ligeværdigt af alle?
Er der plads nok i fælles adgangsveje? Er belægninger jævne og faste? Er det let at komme til bygningen, fx i bil?
Figur fra SBI anvisning 250:. Belægninger Er det letpåatadgangsarealer. komme til bygningen,
Er ansvaret i byggeprocessen klart?
Når der er fast og jævn belægning i mindst 1,3 KOMME RUNDT meters bredde på udendørs adgangsarealer.
Figur fra SBI anvisning 250: Vejledende størrelser, placering og antal af parkeringspladser for personer med handicap.
Når der er tilstrækkeligt mange parkeringspladser KOMME FREM TILadskilt? for personer med handicap og de er placeret tæt Er trafikformerne tydeligt ved indgangen.
Adskilt trafik jævne og faste? påErEr belægninger enkeltmatrikel det let at komme til bygningen, fx i bil?
KOMME IND OG UD
Er trafikformerne tydeligt adskilt? Figur fra SBI anvisning 250: Er der niveaufri adgang til alle yderdøre? Adskillelse af gående og kørende trafik.
Når gående og kørende trafik er adskilt taktilt (følbart) i bebyggelser, fx med kantsten, værn, græsrabat eller vandrende. Er belægninger jævne og faste?
Er flugtvejeIND tilgængelige for alle? KOMME OG UD
fx i bil? KOMME IND OG UD funktioner? Har elevatorer de krævede
Er de fælles adgangsveje tydelige? Er der trafikformerne tydeligttiladskilt? niveaufri adgang alle yderdøre?
Er der plads adgang nok i fælles adgangsveje? Niveaufri Er belægninger jævne og faste? tilEralle yderdøre flugtveje tilgængelige alle? letforståelig? Er information om for bygningen
KOMME IND OG UD
Er de fælles adgangsveje tydelige? Er der niveaufri adgang til alle yderdøre? Figur fra SBI anvisning 250: Niveaufri adgang og repos ved alle yderdøre.
Er der niveaufri adgang til alle enheder?
Når adgangsarealerne frem til alle yderdøre er uden trin og alle andre yderdøre i bygningen er uden trin. Er information om bygningen letforståelig?
Er flugtveje tilgængelige for alle?
S TAT E N S BY G G E AALBORG UNIV
KOMME OP OG NED
OPHOLD I RUM
TILGÆNGELIGT BYGGERI G DE MEST ALMINDELIGE TILGÆNGELIGHEDSKRAV I BYGGEREGLEMENTET
09
KOMME OP OG NED
AFKLARE MÅL OG ANSVAR
Er der gode temperaturforhold?
Har adgangsarealerne vandrette reposer på mindst 1,5 × 1,5 meter foran alle yderdøre?
Er trapper sikre og gangvenlige for alle?
Er der god luftkvalitet? Er trapper sikre og gangvenlige for alle?
Find hele SBI anvisning 250 her: Har elevatorer de krævede funktioner?
Kan stedet bruges ligeværdigt af alle?
https://sbi.dk/anvisninger/Pages/250-Tilgaengeligt-byggeri-generelt-indledende-spoergsmaal-2.aspx
KOMME RUNDT
TILGÆNGELIGT BYGGERI G Har elevatorer de krævede funktioner?
Er der god akustik? Markering af fælles Trapper og værn ILGÆNGELIGT BYGGERI GENERELT KOMME RUNDT OP OG NED- ET AFKLARE MÅL OG ANSVAR Er ansvaret i byggeprocessen klart? adgangsveje Er der plads nok i fælles adgangsveje?
KOMME FREM KOMME OPTIL OG NED
OVERB
OPHOLD I RUM
Er der gode lysforhold?
BRUGE RUM
Er der plads nok i fælles adgangsveje? Er de fælles adgangsveje tydelige? Kan stedet ligeværdigt Figur fra anvisning 250: af alle? Er det let SBI atbruges komme til bygningen, fx i bil?
Markering af fælles adgangsvej gennem større rum.
Er trapper sikre og gangvenlige for alle?
Når fælles adgangsveje er markeret ved hjælp af belysning, farver eller materialer inklusive trapper.
Er trafikformerne tydeligt adskilt? Er information om bygningen letforståelig?
Er ansvaret i byggeprocessen klart? Har elevatorer de krævede funktioner?
Dør- og gangbredder
KOMME FREM TIL KOMME RUNDT
Er belægninger jævne og faste?
KOMME IND OG UD Er der niveaufri adgang til alle enheder? nok fælles adgangsveje? Er detErletder at plads komme til ibygningen, fx i bil? Figur fra SBI anvisning 250: Er der niveaufri adgang til alle yderdøre? Fri passagebredde gennem døre.
Er trapper sikre og gangvenlige for alle? Er der gode temperaturforhold?
Figur fra SBI anvisning 250: Udformning af trappe, værn og placering af håndliste.
Når grund og stigning på trapper er korrekt og afstemt efter brugen. Grunden skal være min. 0,28 Er der egnede wc-rum rigtige steder? meter og stigningen maks. de 0,18 meter.
Er deelevatorer fælles adgangsveje Har de krævedetydelige? funktioner? Er der god luftkvalitet?
KOMME RUNDT
Niveaufri adgang til alle enheder Er der pladser til kørestolsbrugere?
Er information om bygningen letforståelig?
Er der god akustik? Er der plads nok i fælles adgangsveje?
Har hotel tilgængelige sengepladser? Er der gode lysforhold? Er der niveaufri adgang til alle enheder?
Når bredden af døre og fælles adgangsveje er Figur fra SBI anvisning 250: tilstrækkelig til at opfylde kravet om 0,77 RUM tydelige? S T meter A T E N S B Y G G E F O R S K N I NBRUGE SINSTITUT Niveaufri adgang til alle enheder. ErG de fælles adgangsveje A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N Erfritrafikformerne tydeligt adskilt?døre. passagebredde gennem
Er flugtveje tilgængelige for alle? Er de fælles adgangsveje tydelige?
Er belægninger jævne og faste?
Når samtlige enheder på hver etage kan nås uden trin, også altaner. Ramper er tilladte, men ikke trappelifte og løfteplatforme.
S TAT E N S BY G G E F O R S K N AALBORG UNIVERSITET
Er information om bygningen letforståelig?
10
FREDENSBORG KOMMUNE | TILGÆNGELIGHED I DET BYGGEDE MILJØ OG BYENS RUM
Hvilke ledelinjeelementer kan jeg bruge?
Tilgængelighed er ikke reguleret af Vejlovene, men vejdirektoratet har udgivet en vejledning Færdselsarealer for alle – Håndbog i Tilgængelighed, som beskriver hvordan man kan indrette færdselsarealer for gående, ramper, trapper mm. så man sikre en høj grad af tilgængelighed for personer med et bevægelses- eller synshandicap.
Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed beskriver ledelinjeelementer som er i overensstemmelse med byggereglementet, DSB’s ledelinjekoncept for perroner og internationale standarder på området.
Du kan bla. også se hvordan ledelinjer, opmærksomheds- og retningsfelter udføres på gangarealer, ved trapper og i krydsninger, hvor der skal tages særlige hensyn for at personer med nedsatte synsfunktioner kan finde vej eller undgår at komme til skade.
Naturlige ledelinjeelementer kan være: • Belægningskanter og græskanter langs stier i rekreative områder. • Husmure og kantsten på fortove langs gader, som skal være friholdt for inventar og cykler
✘
Ledelinjer Kan være naturlige eller særlige ledelinjeelementer.
✔
Ledelinjeelementer Problem: Eksempel hvor opmærksomhedsfelt er udført forkert med retningsfliser foran butik. Løsning: Eksempel hvor opmærksomhedsfelt er udført med knopfliser ved retningsskift.
Eksempel på sammenhængende net af ledelinjer og opmærksomheds felter på gangarealer mellem butikker. Ledelinjerne gør det muligt for blinde og svagtseende at orientere sig, men virker også som en visuel retningsgiver for alle der færdes i området.
Find Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed her: http://vejregler.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=vd-anlaeg-faerdselsarealer-2013-full
HVILKE LEDELINJEELEMENTER KAN JEG BRUGE?
Særlige ledelinjeelementer:
11
Taktilfelter Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter, busstoppesteder, og ved trapper. Taktilfelter kan ikke være naturlige.
Dimensioner på ledelinje i hht ISO standard -23599
•U dformes generelt med 3-4 ribber i en bredde på min 260 mm • 4-5 mm i højden • Profil med flad top og 45 grader hældning • Ca. 300 mm i længden pr. ribbe • 40-55 mm afstand mellem de enkelte ribber i længderetningen af hensyn til afvanding • Ribbernes bredde og afstand i hht. tabellen ovenfor
Dimensioner på kvadratisk og diagonalt mønster i hht ISO/ DIS standard - 21542:2011(E)
•A nbefales altid 90 cm i gangretningen og ved krydsende særlige ledelinjer 90 cm i bredden • Ved naturlige ledelinjer anbefales taktilfeltet i hele gangbanens bredde • Der anvendes ikke taktilfelter ved uregulerede krydsninger af veje Taktilfelter består af 2 typer felter: Opmærksomhedsfelter - Der består af ophøjede runde knopper i kvadratisk eller diagonalt mønster:
✘
• 4-5 mm i højden • 25-35 mm i diameter • 45-61 mm indbyrdes afstand fra toppunkt til toppunkt
✔
Ledelinjeelementer Problem: Eksempel hvor ledelinjeelement har mange knæk og ikke er friholdt for inventar. Løsning: Eksempel hvor ledelinjeelement er anlagt i lige linjeforløb der kan friholdes for inventar og cykler.
Retningsfelter - Der består af ophøjede ribber i et felt som peger på tværs af gangretningen i hele gangstiens bredde. Ribberne i et retningsfelt udfores principielt på samme måde, som beskrevet for særlige ledelinjeelementer. Retningsfelter bruges primært i sammenhæng med opmærksomhedsfelter ved fodgængerfelter og busstoppesteder.
Fredensborg Kommune RĂĽdhus, Egevangen 3B 2980 Kokkedal Telefon 72 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk