e ic guid En bas grafi o p om ty og mig Til dig
1
LOST IN TYPE En basic guide om typografi til dig og mig
Af Camilla Wedege Designskolen Kolding 2014
FORORD Man må aldrig undervudere typografiens rolle, det betyder altid mere end man lige tror, hvad enten det er opsætning, valg af skrifttype, størrelser osv. Men det er heller ikke let. I bogen her får du en basic guide til typografiens verden, og hvad man skal være opmærksom på når man begiver sig ud i den. Bare rolig, det er ikke farligt. Det kan faktisk være utrolig sjovt og til tider næsten kunstnerisk. Jeg har lavet den her guide til dig og mig, for at vise at man godt kan tage typografi alvorligt, og stadig lave noget sjovt, noget funky, noget farverigt og skarpt. Lidt råt, lidt godt, lidt sødt og lidt blødt. - Camilla Wedege
1 2 3 4 5
Overordnet om skrift
Fancy betegnelser
s. 10 + 11
s. 14 -17
To do & not to do
Grids
s. 22 + 23
s. 25 + 26
Lettering & fontdesign s. 30 - 33
Font : pibisk, light, af Camilla Wedege 2013
1 Overordnet om skrift
1
Skrift Når vi snakker om skrift, er det først og fremmest vigtigt at forstå de forskellige gruppeindelinger, som gør det nemmere at gå til skrifterne. Helt overordnet set, findes der: skriftsnit, skriftfamilier, og skriftsystemer.“Underodnet” inddeles skrifttyperne efter karekteristika som det ses på højre side. >>
Skriftsnit Ordet henviser til blyets tid, hvor der skulle snittes et nyt sæt stempler for hver gang skriften skulle ændre størrelse eller udseende. Skriftsnit er når du ændrer den oprindelig tilstand af skriften f.eks. ved at vælge at gøre skriften fed (bold), eller kursiv. Skriftfamilier En skriftfamilie er en samling af skriftsnit, hvor de enkelte medlemmers design ligner hinanden, på trods af at de kan være brede og smalle, mørke og lyse. Ofte er det samme proportioner og serifform, der er de fælles træk. Nogle familier vil være små, og nogle vil være store med mange forskellige skriftsnit. Så når man vælger en skrift er det en god idé at undersøge hvor stor skriftens skriftfamilie er. Skriftsystem Når en skriftfamilie er en stor familie, kaldes den ofte for at skriftsystem. De mange snit er systematisk og omhyggeligt designet, så de kan bruges sammen. At vælge en skrift Når man vælger en skrift, er der mange faktorer man skal tage højde for. Hvad fungerer i den valgte størrelse, hvem henvender teksten sig til? Skal den være super læsbar eller er æstetikken vigtigere? Skrifttyper påvirker også hinanden, så skal der være flere end én? Til at starte med kan man beslutte sig for den overordnede type. På siden til højre kan du få et indblik i disse.
2
Antikva NyAntikva Grotesk Egyptienne Håndskrevet Gotisk
Antikva Er karakteriseret ved at have seriffer og ved at have en forskel på stregernes tykkelse. Den anvendes især til brødtekster da læsbarheden er høj.
Grotesk er karakteriseret ved ikke at have seriffer. Stregerne er lige brede, og det diskuteres om den ikke bør anvendes til brødtekst, da den kan være sværre at læse uden seriffer.
Håndskrvene skrifter fås i et utal af forskellige typer, der rækker over skriveskrifter, dvs. skrifter der ligner håndskrift, men som ikke er det, da de jo er digitaliserede.
Nyantikva bygger på samme koncept som antikva, men er et mere nyklassicistisk bud, hvor kontrasten mellem hår og grundstreg er større. (Se betegnelser).
Egyptienne er skrifter med kraftige, pladeformede seriffer. Egyptienne er overodnet mere dekorativ, og derfor svær at bruge som brødtekst.
Gotiske skrifter efterligner de oprindelige skrifter opstået i den stilperiode, der kaldes den gotiske. Denne bruges sjældent og hovedsagligt til display eller unical.
3
4
“Gennemsigtighedsforsøg”, af Camilla Wedege 2014
2 Fancy betegnelser
5
Betegnelser Til bogstaver knytter der sig en terminologi. Betegnelserne for forskellige elementer og skriftsnit er imidlertid varierende fra sprog til sprog. Her får du nogle af de vigtigste begreber og betegnelser, som spiller en afgørende rolle for, om typografien bliver god eller dårlig. Det handler om at tage stilling til selv de mindste detaljer og ikke overlade for meget til tilfældighederne.
6
Makrotypografi Når vi kigger på macrotypografi, taler vi om komposition, selve organisering af layoutet. På macroniveau drejer det sig om det store billede for den visuelle kommunikation – såsom linjelængde, margener, linjehøjde, balance af tekst (og billeder), brugen af det hvide rum, skrift dimensionering/vægtning og layoutet som sådan. På macroniveau, bliver de primære visuelle komponenter i et design afkodet ved; størrelse og proportioner på fladen; form, komposition og farve af centrale elementer, strukturen som helhed, og kontrasten mellem de primære komponenter og rummet omkring dem (det positive og negative rum). Vi vil altid forholde os bevidst eller ubevist til størrelse, proportioner, farve(r) og tekstur af papiret, den lyd, det giver, når siderne vendes, og lugten af limbindingen. Helheden gør forskellen.
Mikrotypografi Ligesom i biologitimerne, skal vi her have fat i microskopet og lægge vores typografi ind under, for at zoome ind på de små detaljer, som måske for det utrænede øje ikke umiddelbart får den største opmærksomhed. Ved microtypografi taler vi om formen på det enkelte bogstav/tegn, det vil sige skrifttypen. Skrifttyper, er papirets eller skærmens visuelle talerør. Skrifttyper er for det skrevne ord, hvad dialekter er for forskellige sprog. Forskellige skrifttyper har forskellige udseender, gøremål og karakteristika. Når vi taler om den visuelle tone eller dialekt har designeren en opgave i at transformere essensensen af det der ønskes kommunikeret.Når der arbejdes med mikrotypografi bør der også ses på indrykning, skydning, linjeregister og horeunger. Er du ukkendt med disse termer? Bare rolig, du kan se s. 16 for udpensling af disse.
Når vi snakker terminologi er det godt at ha styr på de ord, som bruges til at beskrive bogstavernes opsætning. Herunder på tegningen kan du bl.a. se hvad der tages stilling til i design af skrifter.
xjEh Grundstreg
Serif
Overlængde
x-højde
Grundlinje
Underlængde
Hårstreg
Overodnet set er de vigtigste følgende: x-højden, overlængde, underlængde, grundstreg, hårstreg, grundlinje og serif. Har en skrift korte over- og underlængder, kan den være sværre at læse, da bogstaverne nemmere kommer til at “flyde sammen” grundet den da næsten ligeværdige højde.
7
Flere betegnelser Indrykning Man indrykker tekst for at give læseren en form for pusterum, eller pause, og for at skabe mere luft i layoutet, så spalter ikke bare står som massive uoverskuelige søjler. Men indrykket må ikke være for stort i forhold til spaltebredden. Den skal markere at der sker noget nyt, uden at afbryde læseforløbet. Skydning Skydning er typografisk afstanden fra den ene linjes grundlinje til den næste. Skrifttyper med stor over- og underlængde kræver mindre skydning end skrifter med stor x- højde fordi der i selve “blyklodsen” er inkluderet en stor skydning. En stor skydning er nemmere at læse end en lille, sammenpresset. Linjeregister Har man mere end en spalte på hver side, skal man være opmærksom på om der holdes register. Dvs. om bogstavernes grundlinie flugter med hinanden i spalterne. umiddelbart kan det ikke altid ses med det blotte øje, men det kommer til at fremstå som et forstyrrende element, hvad enten det er bevidst eller ubevidst opfattet. Horeunge En horeunge får man hvis sidste linie i et afsnit bliver placeret øverst i en spalte.En fransk horeunge er første linie af et afsnit, der bliver placeret som sidste linie i en spalte.Dette bør undgås, da det vil irritere flowet i læsning, og øjet i den overordnede komposition. Det kan være svart at håndtere horeunger, hvis man har en tekst, der ikke må rettes eller slettes i. Det handler om justering af alt fra skydning til justering af afsnit/indryk. Grunden til at det kaldes en horeunge er, at linjen eller ordet vil komme til at stå udstødt fra resten og teksten, og stå i vejen for nye afsnit.
8
M
Majuskler er store bogstaver, også bredere kendt som Versaler. Majuskler giver ofte tekst et mere eksklusivt eller finere udtryk, da de ubevidst minder os om noget ancient. Majuskler bruges oftes som display dvs. overskrifter/rubrikker osv. De bruges sjældent til brødtekst, da en ligeværdig x-højde gør det mere anstrengende at læse i længden.
m
Minuskler er små bogstaver. De varier modsat Majuskler i x-højden og egner sig derfor i høj grad til brødtekst, da øjet nemmere kan skelne bogstaverne fra hinanden. Det betyder dog ikke, at alle minuskler er nemme at læse. Læsbarheden afhænger i høj grad også og skrifttypen og den skriftsnit der bruges. En hel brøtekst i kursiv er jo ikke optimal.
k
Kapitæler er store bogstaver i x-højde. De er altså højdemæssigt på størrelse med minuskler, men har formen som Majuskler. En skrift kan gives en anden fremtrædelsesform f.eks. hvis man ønsker at fremhæve ord i en tekst. Dette kaldes skriftens garniture, og det kan kapitæler bl.a. bruges til. Man kan også vælge at gøre teksten bold, itallic eller bolditallic for effekt.
9
10
11
12
“Letterworld”, af Camilla Wedege 2014
3 To do and not to do
13
Do’s
Når du vælger en skrifttype er det en rigtig god idé at finde en som understøtter teksten. Man kan også lege med placering og fyld for at komplimentere det skrevne ord.
14
Billeder af: Camilla Wedege 2013
Don’ts
Lad for guds skyld være med at vælge mere end 3 forskellige skrifttyper på én side, og brug ikke displayskrift som brødtekst. Det er alt for anstrengende at se på. Sørg også for at have en margen med nok luft.
15
16
“Bananmønster”, af Mathias krag 2013
4 Grids
17
Grids Undrede du dig over bananerne på forige side? Meget muligt. Men de er der for en grund. For at opnå en hvis orden i layout, sætter man sine ting op i et grid. Og der når man kigger sig om og tænker over det, så har vi grids i næsten alt. Også i banan mønstret. “Grids er uundværligt for alt lige fra mønstre, til arkitektur og layout” - Citat Camilla wedege
18
Formålet Et grids primære opgave er at skabe orden i kaos. Modulnettet hjælper læseren med at finde et bestemt indhold der hvor han eller hun søger det, hvad enten vedkommende ”græsser” rundt på siderne i et glittet magasin eller i hast afsøger et fagtidsskrift for relevant information.Samtidig kan modulnettet hjælpe designeren med at træffe beslutninger om størrelsesforhold og placering af elementer på siden, på samme måde som en murstens dimensioner hjælper bygningskonstruktøren med at bestemme husets størrelsesforhold. Grid’et tvinger designeren til at tænke systematisk og struktureret. Et grid bør opfattes som et hjælpemiddel til at skabe læselighed, genkendelse og forståelse – aldrig som en spændetrøje. Hvistekst eller illustration nægter at lade sig indpasse i et modulnet, så er det nettet der ikke fungerer. I sådanne tilfælde nytter det ikkeat presse materialet. I stedet bør man redesigne sit grid.At skabe et velfungerende grid kan være et slidsomt og tidskrævende arbejde.Vigtigt er det at modulnettet udvikles sideløbende med de typografiske forme, således at disse to parametre passer til hinanden.Lykkes det at få både grid og typografi til at fungere i forhold til hinanden og til det materiale der skal formidles, er den væsentligste del af formgiverens arbejde udført
19
20
“You make me feel so young”, Damn studio 2013
5 Sjov med lettering og fontdesign
21
2/
1/
Lettering 1/ Pinterest 2/ Pinterest 3/ Pinterest 4/ Camilla Wedege 2013 5/ Ferm Living 2013 6/ Pinterest
22
5/
3/
4/
Om lettering Handlettering er en ret moderne og mere kunstnerisk typografisk disciplin, hvor man virkelig værdsætter bogstavernes æstetik, og i højere grad ser dem som et grafisk billede. Der findes et utal af forskellige eksempler på lettering, og man skal ikke være bange for at kaste sig ud i det, der er ikke noget, som er decideret forkert. Lettering bruges ofte til opgaver, hvor der ønskes en helt original typografi.
6/
23
Fontdesign At designe en ny font, lyder umiddelbart ikke som verden sværreste opgave. Men, men, men, skriftdesign er skam ikke at spøge med. Der er i løbet af årene kommet mange forskellige skrifttyper til verden, og alligevel holder vi stadig fast i klassikerne. Det har noget at gøre med, at vi vænner os til skrifter og hvis en hel generation er vandt til at bruge skrifttypen callibri, så nytter det ikke noget at designe en ny “flottere” skrifttype, for den vil næppe komme til at virke mere læsbar end den vi er vandt til. Skriftdeign er en hel videnskab, og der forskes på livet løs i det. Ofte kan man nå en bred enighed om typografiske regler for hvad der virker og hvad der ikke gør, men der er også mange uenigheder omkring videnskaben. Når man designer en skrift, kan man vælge at tage udgangspunt i en anden skrift, eller man kan starte helt fra skratch. For et utrænet øje, kan det godt virke som om at de flester skrifttyper ligner hinanden, men det er de små detaljer der gør forskellen. Online kan du dowloade en masse forskellige gratis fonte, og det er en ren legeplads. Men beware, de gratis fonte er ofte gratis for en grund. De har ofte fejl, fordi de ikke er gennemarbejde, og ikke er tilpasset forskellige sprog, og med få snit. Når man skal bruge en bestemt font, køber man den af fontdesigneren som selvfølgelig skal tjene på sit arbejde. Nogle fonte findes allerede i programmer fordi programmet har opkøbt en pakke. Det tager ofte meget lang tid at designe en font, det kan være en rigtig lang proces at få den tilpasset, så hvis du piratkopierer skrifttyper, så snyder du designeren for de penge han burde få for sit hårde slid. Piratkopiering er et no go.
24
I forbindelse med et tidligere forløb på Århus Designskole, designede jeg min egen skrifttype “Pibisk”. Typen er tiltænkt displaytypografi, og bør egentlig ses som et billede. Den er lavet med real life piberensere, som er blevet fotokopieret i negativ, og derefter tegnet ekstra på. “Pibisk” findes i flere forskellige farver og snit, der er bl.a. også en sværte trykt version og en light version som set først i bogen s. 8.
Font : pibisk, excentric, af Camilla Wedege 2013
25
Hurra! Du har nu en basis viden om typografi. HĂĽber at du kan bruge det i din videre fĂŚrd. Camilla Wedege Designskolen Kolding 2014
28