Udsyn og indblik

Udsyn og indblik Almen arkitektur i Århus gennem 100 år

Boligforeningerne i Århus

Udsyn og indblik Almen arkitektur i Århus gennem 100 år

Tekster af Gøsta Knudsen & Louis Jensen Fotografier af Anders Bach

Boligforeningerne i Århus

Udsyn og indblik – Almen arkitektur i Århus gennem 100 år Udgivet af de almene boligforeninger i Århus: – AL2bolig – Arbejdernes Andels Boligforening – Beder-Malling Boligforening – Boligforeningen af 10. marts 1943 – Boligforeningen Bo & Liv – Boligforeningen Bo83 – Boligforeningen Fagbo – Boligforeningen Højbo – Boligforeningen Ringgården – Boligforeningen Statsbo – Boligforeningen Vesterbo – Boligforeningen Århus Omegn – Boligselskabet Præstehaven – Brabrand Boligforening – Højbjerg Andelsboligforening – Kollegiekontoret – Viby Andelsboligforening Arkitekturbeskrivelser: Gøsta Knudsen Noveller: Louis Jensen Fotografi: Anders Bach Grafisk tilrettelæggelse: Kenn Hoff Lassen Tryk: Narayana Press Redaktionsudvalg: Niels Sørensen, Boligselskabernes Landsforening Palle Jørgensen, Boligforeningen Ringgården Lulu Grønlund, Boligforeningen Ringgården Lone Brock, Arbejdernes Andelsboligforening Vi takker for stor støtte fra Nykredits Fond 1. udgave, september 2009 1. oplag: 2.000

ISBN 978-87-88905-08-3

Indhold 006

Forord

Først og fremmest

008

Marienlund

Siger ræven

016

Håndværkerparken

Skibene ind og ud

022

Højhuset Charlottehøj

Det er mig

028

Ingerslevs Gaard

Hvem ?

034

Ungdomboliger, Skejbygård

Fiskeri forbudt

042

Søvangen

Kære søster

048

Lærkehaven

Siena

056

Uffesvej

Stork, stork, langeben

062

Økohuset

Hvad mener han ?

068

Præsteager

Jeg gør hvad jeg kan

074

Riisvangen

Måske professionel ?

080

De fem Fingre

Rollator

086

Anker Jensens Vej

Bobcat

092

Møllevangen

Kærester

100

Skovhøjen

Jeg fortryder ingenting

106

Lindholmparken

Fritidssanger

112

Holmstrup

120

Fakta om bebyggelserne

122

Boligforeningerne

006

Forord Formandens forord

Boligforeningerne i Århus markerer med denne bogudgivelse 100 året for den store Landsudstilling i Århus, der på mange områder, visionært, pegede fremad mod vores tid.

I perioden siden da har de almene boligforeninger sat sit væsentlige præg på byens udvikling, og ­sikkert i større omfang end det er de fleste bekendt.

Med ca. 45.000 boliger har boligforeningerne bidraget til god by­udvikling, gode bo- og levevilkår for alle befolkningsgrupper, og til at Århus opfattes som en attraktiv by, med udvikling i såvel uddannelse, erhverv som bomuligheder.

Denne bog er blevet til i et flot samarbejde mellem alle almene boligforeninger. Boligforeningerne har bygget i forskelligt omfang, og stort set alle har gode projekter fra 50’erne, 60’erne og 70’erne, hvor der blev bygget rigtig mange boliger. Af pladshensyn har vi måttet vælge projekter ud til præsentationen i bogen.

på energioptimering, kvalitetsarkitektur og gode levevilkår. Boliger for alle, til gavn for alle.

Projekterne viser, at boligforeningerne i næsten hundrede år har formået at bygge vedkommende, velfungerende og visionært i Århus.

Desuden en stor tak til Nykredits Fond, der med et væsentligt økonomisk bidrag har gjort projektet lettere at gennemføre.

Også i dag forsøger boligforeningerne at holde sig disse kvalitetsmål for øje. Der bygges i dag og også i fremtiden gode almene boliger med fokus

Formand for Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds (Århus)

Boligforeningernes samarbejde om et sådant bogprojekt er prisværdigt, og der skal lyde en tak for bidragene og engagementet samt til redaktions­ udvalget, der har ydet en stor indsats.

John Jensen

007 Redaktionelt forord

De almene boligforeninger har bygget boliger i Århus i næsten 100 år. Vi har dermed bidraget til byens udvikling i lige præcis den årrække, hvor Århus gik fra at være en provinsby til at blive Danmarks næststørste by og Jyllands ubestridte metropol eller verdens mindste storby. Lands­ udstillingen i Århus i 1909 var startskuddet. Århus fik herigennem den nødvendige selvtillid og styrke til at ville dét, som byen er i dag: Et økonomisk, uddannelsesmæssigt og kulturelt vækstlokomotiv for hele Vestdanmark med store potentialer for fremtiden. Med ca. 45.000 almene boliger har de almene boligforeninger været en ganske betydelig faktor i denne byudvikling i Århus.

Vi er glade for og stolte over vores indsats og ønsker med udgivelsen af Udsyn og indsigt – Almen arkitektur i Århus gennem 100 år at markere de almene boligorganisationers virke i Århus samt vores fortsatte ønske om og behov for at bidrage til byens positive udvikling i de næste, ja hvorfor ikke, 100 år. Det er vores bidrag til 100 års jubilæet for Landsudstillingen 1909.

Almene boliger præger en gang imellem avisernes forsider med dårlige historier om social uro, kriminalitet og fattigdom. Historierne stammer som oftest fra forhold og begivenheder i de af vores boliger, der blev bygget i 1960’erne og 1970’erne.

De dårlige historier om utilpassede unge eller beboere med socialt belastede forhold fra vores store betonbyggerier, fylder nogle gange så meget, at selve bebyggelserne får hovedskylden for problemerne, og ikke de konkrete personer, der foranstalter problemerne eller samfundsforhold generelt.

Hvad de færreste ved er, at disse boligområder kun udgør ca. 15% af de almene boliger i Århus.

De andre 85% omtales sjældent i medierne, for her leves livet stilfærdigt og uden problemer og det har det gjort i årtier. Blandt vore 45.000 boliger findes en række arkitektoniske pletskud, der afspejler den tidsperiode, de er bygget i og som

har udgjort og til stadighed udgør rammerne om et spændende og mangfoldigt socialt liv, som har præget generationer af århusianere gennem tiden.

Det er vel også de færreste, der er klar over, at hver 4. århusianer bor i en almen bolig.

Vi har med denne bogudgivelse bevidst og meget konsekvent valgt at fokusere på de byggerier, der lever et mere stille liv, men ikke desto mindre har haft stor betydning for byens udvikling og som i dag står som selvfølgelige byelementer i alle århusianeres bevidsthed.

Vi er særdeles bevidste om, at vi dermed udsætter os for kritik: “I springer jo hele montage­byggeriet over!” Rigtigt, men valget er vores og vi har gjort det ud fra den grundlæggende filosofi at montage­ byggeriet er blevet vendt og drejet, er kendt af alle, og har fået megen omtale, mens nogle af byggestenene i Århus’ udvikling lever en mere anonym tilværelse. Derfor fremhæver vi disse ­byggerier i denne bog.

Samtidig har vi gerne villet lave en folkelig bog, en bog ikke kun for feinschmeckere, men en bog med appel til alle, en bog hvor alle kan finde glæde og nydelse. Dette har vi gjort for endnu en gang at understrege, at almene boliger er for alle, høj og lav, fattig og rig, farvet og hvid, kvinde og mand.

I valg af samarbejdspartnere til produktionen af denne bog om den almene arkitektur i Århus, har vi også valgt de bedste, alle selvfølgelig århusianere og alle rodfæstede i byens kreative liv.

En bog om den almene arkitektur skal nødvendigvis være visuel. Vi har ikke behov for at besmykke virkeligheden, men vi har samtidig haft et udtrykkeligt ønske om at præsentere vore udvalgte bebyggelser udfra deres æstetisk smukkeste side.

Vi gav derfor en af Århus’ bedste fotografer, Anders Bach, aldeles frie hænder til at tolke de ­udvalgte bebyggelser gennem sin kunstneriske linse.

En bog om almene boliger skal nødvendigvis også fortælle om det rige sociale liv, der dagligt har udspillet og udspiller sig. Arkitekten og forfatteren Louis Jensen har besøgt alle de udvalgte boliger og suget sanseindtryk til små, flotte og lyriske fortællinger om livet, der er blevet levet og stadigt leves. Et lille læserfif: bemærk den fine røde tråd, der går gennem Louis’ små vignetter. Tråden er ikke nem at finde, men den er der og udgør i sig selv en lille skat i det store skatkammer.

Arkitektur bliver også kaldt “den bundne kunst”.

Man kan ikke gøre alting med bygninger, som man kan med så meget anden kunst. Kunst kan i ­sagens natur diskuteres; der vil altid være et element af subjektivitet og smag i vurderingen af, hvad der er godt og hvad der er skidt. Men hvis man ellers mener, at der er noget, der hedder kvalitet og det gør vi vel alle, så er der en gang imellem behov for en rigtig ekspert, en person, der når det gælder, ikke er bange for at udtrykke sin uforbeholdne mening, men som samtidig har sans for såvel detaljerne som det håndværksmæssige.

Eksperten fandt vi i arkitekt og uddannet murer Gøsta Knudsen, nuværende stadsarkitekt i Århus.

Gøsta blev bedt om at give en bred arkitektonisk vurdering af de udvalgte 17 bebyggelser. Gøsta Knudsen er en mand af folket, selv opvokset i en almen bolig og måtte, da han aldrig har fået ­taget kørekort til bil, besøge de 17 boligafdelinger på jernhesten. Fra Lisbjerg til Hasselager – på cykel.

Hvis byens stadsarkitekt ikke kendte sin by før, så gør han det nu.

De almene boligorganisationer har med denne bogudgivelse flere motiver: Vi vil gerne ønske Århus tillykke med 100 års jubilæet for Landsudstillingen 1909. Vi vil ligeledes ønske Århus tillykke med den positive økonomiske, kulturelle og vækstmæssige udvikling vores by er inde i og vi vil samtidig udtrykke, at vi, byens almene bolig­ foreninger, er parate til også i fremtiden at bidrage til de næste mange års udvikling og vækst i den by, vi holder allermest af.

008

Marienlund

Først og fremmest Når der er plads til min cykel, så er jeg tilfreds. Ja, ikke i kælderen­ eller udenfor. En cykel som min placerer man ikke hvor som helst.

Små fyrre tusinde. Jeg bærer den op ad trappen, ind i stuen og hænger den op på væggen. Det røde stel ser smukt ud på den hvide væg.

De fleste tror, at man som cyklist helst vil køre ned ad bakke eller lige ud. Fejl! Jeg foretrækker bakkerne, og helst de stejleste, ikke Langballebakken, herregud er det en bakke? Nede ved Adslev, ved den forfaldne betonsluse. Først går det op, så flader det ud, og kender man ikke bakken, så tror man at det er ovre, men så ­begynder det først. Op ad, lige lukt op i himlen, og op igen, rundt i svinget og så lodret op! Har det noget med Gud at gøre? Vil jeg op, lige op igennem skyerne? Godt jeg bor her oppe på bakken, selvom Dronning Margrethes Vej jo ikke er noget at tale om, men jeg holder af at komme hjem. Se de røde tage, vinduerne, græsset, damen med hunden, asfalten. Jeg er asfaltrytter. Først og fremmest. Er det mig hun interesserer sig for? Er det cyklen? Min næse er stor, det er sandt.

Det er den, der kløver luften.

009

Villabyens facader er enten pudsede og malede eller står rå med blank mur af røde mursten.

010

Marienlund

Dobbelthuset, der er den gennemgående hustype, er udført i mange variationer.

Gavlene er udført som ­valmede eller spidse gavle.

011

Havebyen gør det muligt at forene byens og landets fordele

Marienlund eller Villabyen Skovbakken blev opført nord for Skovvangsvej fra 1919 til 1927 af ­Arbejdernes Andels Boligforening – AAB med Axel Høgh-Hansen 1 som arkitekt. Med et økonomisk tilskud og en bevilget kommune­garanti for lån blev der først opført 35 dobbelthuse og et e ­ nkelthus.

Senere, i 1926, blev bebyggelsen ud­bygget med fem dobbelthuse og et enkelthus langs Nordre Ringgade.

spændingsfuld overgang mellem Trøjborgs kompakte, bymæssige karreer og Marienlunds åbne haveby.

Villabyen Skovbakkens trekantede grund afgrænses af Dronning Margrethes Vej, Skovvangsvej og Nordre Ringgade. Bebyggelsens terræn falder svagt mod øst og syd. Mod øst mod Riis Skov og Århus Bugt. Mod syd mod det tidligere arbejder­ kvarter Trøjborg og det historiske by­center – midt­ byen. Langs Skovvangsvej er der udsigt til en

Ønsker man at give Villabyen Skovbakken ved ­Marienlund et nøjere eftersyn, kan transport til fods eller på cykel ad Tordenskjoldsgade eller Dronning Margrethes Vej anbefales. Ud over en livgivende høj puls, efter livtaget med landskabets langstrakte skråning, er mødet med Riis Skovs høje bøgetræer og Trøjborgs karrébebyggelse pirrende arkitektoniske oplevelser. Spændende er det også at drømme sig tilbage i tiden og forestille sig, hvor banebrydende Villabyen Skovbakken må have ­været i 1920’erne. Her har pionerånden ­været stærk og gaderne og haverne må have været fyldt med legende børn.

1 Høgh-Hansen (1877-1947) præger Århus’ arkitektur med bl.a. Århus Kunstbygning (1917), Århus Stadion (1920), bolig­ kareerne på Park Allé og ved Banegårdspladsen (1920’erne), Amtssygehuset (1935).

Trods stemningen af dyb “tornerosesøvn” en tidlig vinterkold marts morgen i 2009 står bebyggelsen distancen. Villabyen Skovbakken er en fornem boligbebyggelse, hvor en sorgløs stemning af ferie, lys og luft samt troen på fremskridtet stadig er intakt.

SlĂŚgtskabet til den engelske haveby viser sig i den disciplinerede placering af husene og haverne langs omrĂĽdets gader.

012

Marienlund

Én af mange variationer over temaet indgangspartier.

I Villabyen Skovbakken er der en stemning af dyb “torne­ rosesøvn”.

013

Villabyen Skovbakken bryder konsekvent med Trøj­ borgs bebyggelsesmønster. I stedet for den euro­ pæiske storbys kompakte tæthed er Marien­lund­ inspireret af Ebenezer Howard 2, der i 1898 udgav bogen Tomorrow, a Peaceful Path to Real Reform 3.

I Howards optik var havebyen en selvforsynende enhed funderet på almindelige menneskers behov og ønsker om et stykke jord ingen kunne tage fra dem. Ved at sætte fokus på skæringspunktet mellem byens kultur og naturens sundhed opstår en ny arkitektonisk formel. Den gør det muligt at forene byens og landets fordele i en haveby med a new hope, a new life, a new civilization 4.

Slægtsskabet til den engelske haveby er tydeligt i Villabyen Skovbakken. Det viser sig i kombina-

2 Engelsk byplanlægger (1850-1928). Foregangsmand for byplanlægning med et socialt fokus.

3 I 1902 udkom en redigeret udgave, Garden Cities of Tomorrow. I 1903 grundlagde Ebenezer Howard verdens første haveby, Letchworth, uden for London.

4 Citat fra Tomorrow, a Peaceful Path to Real Reform.

tionen af de slyngede gader, sikkert proportionerede huse med et venligt udtryk, en disciplineret placering af de fritliggende bygningskroppe langs gaderne og havernes oaser. Der kan ikke herske tvivl om at Villabyen Skovbakken med sine spændingsfulde rumlige oplevelser og velfungerende opholdsarealer er en overbevisende dansk fortolkning af høj arkitektonisk kvalitet. Det er godt gået!

Villabyens dobbelthuse – med pudsede, malede lysegule facader eller facader med blank mur af røde mursten – er velholdte efter en omfattende renovering i 1990’erne. En vigtig faktor for det gode vedligehold skyldes også beboernes omhyggelige pleje af de grønne opholdsarealer.

Umiddelbart virker dobbelthusene ens, men et nærmere studium viser at der er tale om en gennemgående hustype, der med sin kompakthed og enkelthed kan tåle mange variationer.

Gavlene er udført som valmede eller spidse – det skaber en variation, som har stor effekt for opfattelsen af bygningens højde og arkitektoniske udtryk.

Indgangspartierne er nogle steder placeret i ­gavlene med adgang fra udvendige trapper. En anden, særlig smuk variant er indgangspartiet formet som en tilbagetrukket loggia. Det giver beskyttelse mod vejrliget og skaber et indbydende halv­offentligt rum, som beboerne kan præge individuelt.

De buede karnapper med opdelte vindues­ partier af træ åbner på en sympatisk måde husene mod gaden og giver langsgående kig fra husenes opholdsrum.

Mellem de fritliggende huse er der kig til de smukke haver. Disse vuer på tværs af bebyggel­ sen brydes flere steder af senere opførte carporte.

Uheldigt er det også at skorstene flere steder ikke er bevaret.

Trods disse mangler er Villabyen Skovbakken samlet vurderet en arkitektonisk perle. Med sin banebrydende arkitektur og byplanlægning sættes en standard, der set i forhold til byernes voluminøse parcelhuskvarterer står distancen, som et forbillede med langtidsholdbare kvaliteter.

014

015

016

Håndværkerparken

Siger ræven Rønnebær. De hænger lige uden for mit køkkenvindue. Er de sure? Hvad siger ræven? Hvad siger han? Jeg plukker dem, koger dem, søder dem, og til sidst står de på hylden ind til soveværelset: Gelé, glas ved glas, skulder ved skulder ligesom han og jeg i sengen. Ved min gavl i drivhuset vokser tomater, udenfor persille, timian, løg, porrer, kartofler, pastinak. Til vinter putter jeg det hele i en kæmpestor gryde og koger suppe på en steg. Sådan et par timer, salt og peber. Han smiler, når han kommer hjem og sætter cyklen udenfor. Han vejrer med næsen. Suppe!

Livet er herligt! råber han. En dag går jeg op i det hvide tårn. Jeg vil helt op til vejrhanen, jeg vil stå lige under den og høre den synge, når vinden drejer den rundt på sin rustne stang.

017

Ingen tvivl om at Håndværkerparken tager sit afsæt i den danske funktionelle tradition.

018

Håndværkerparken

Den danske funktionelle tradition med et stænk amerikansk ­postmodernisme

Håndværkerparkens tæt-lave byggeri med 779 boliger blev opført i perioden fra 1980 til 2003 med Højbjerg Andelsboligforening som bygherre. B ­ ebyggelsen med de fine bymæssige bebyggelses­mønstre – gaden, strædet, torvet og grønningen – er tegnet af Arkitektgruppen i Århus 1 og Hans Knarck fra Düsseldorf.

Som et integreret led i bebyggelsen blev der i 1980’erne gennemført et eksperiment med brugerstyring og kollektive boformer.

Håndværkerparken ligger på en skrånende flade for foden af Jelshøj. Fra bebyggelsens gader med de karakteristiske knæk er der mod nordvest kig til fine rumdannelser med en bymæssig tone. Mod sydøst er der fra bebyggelsens grønne friarealer udsigt til Jelshøj og morænelandskabets karakterfulde horisontlinie.

Fra Jelshøj er der et fremragende overblik. Det kan virke uoverstigeligt at forcere Jelshøjs Tour

1 Arkitektgruppen i Århus har siden 2003 heddet Arkitema.

de France-lignende bakker, men turen er, især på cykel, anbefalelsesværdig. Ud over afprøvning af mælkesyregrænsen i benene byder turen også på udsigt i helikopterperspektiv til både midtbyen, Århus Bugt og Håndværkerparkens smukke gule tegltage.

Håndværkerparkens bebyggelsesmønster er udformet som en vifte, hvor kiler med fælles grønne friarealer skyder sig ind mellem beskyttede gangstier, og trafikgader der ender blindt for foden af Jelshøj. Sammenhæng mellem den vifteformede strukturs bygningsafsnit og grønne friarealer skabes med en gangforbindelse, der via portåbninger skaber forbindelse på tværs af de to etager høje rækkehuse. Det er en løsning, hvor der er tænkt stort og som giver mulighed for varierede landskabelige og bymæssige rumlige oplevelser.

Fra gangstierne, som løber parallelt med trafik­ gaderne, er der kig til velholdte forhaver med små træskure i muntre farver. Der er med rund hånd skabt små intime torvedannelser.

Skure, udkragede udbygninger i førstesals niveau, trappe­tårne m.m. giver varierede oplevelser når man færdes langs de gule murede huse.

019

Portåbninger skaber forbindelse på tværs af de to etager høje rækkehuse.

020

Håndværkerparken

Kendetegnende for Hånd­ værkerparken er det fine samspil mellem bygning og landskab.

021

Her er der på en begavet måde blevet plads til bebyggelsens fælles faciliteter, og her er der med klatrestativer og pergolaer etableret identitetsskabende rumlige installationer.

Den suverænt disponerede bebyggelsesplan følges til dørs af et sikkert materialevalg. Facadernes gule blødstrøgne mursten, de gule tage af tegl, skurenes malede ru forskallingsbrædder, den omhyggelige håndværksmæssige udførelse af detaljerne og det fine samspil mellem bebyggelse og landskab placerer Håndværkerparken blandt det almene boligbyggeris bedste bebyggelser.

Recepten til denne hæder er en forening af den danske funktionelle tradition med en fremadrettet fornyelse under påvirkning af den amerikanske postmodernisme 2.

2 En strømning fra midten af 1960’erne til 1990’erne der repræsenterer et opgør med modernismens arkitektur og byplanlægning. Kendetegnende for postmodernismen er genbrug af stilarter, citater fra andre bygninger, mange farver m.m.

De sagnomspundne havearkitekter – Sven Hansen og Per Christensen 3 – beskrev i sin tid bebyggelses­planen for Håndværkerparken, som en blomst for foden af et storslået istidslandskab.

Den poetiske metafor holdt desværre ikke længe. I 2009 er Håndværkerparken omsluttet af parcelhuse. Trods denne udvikling er Håndværkerparken samlet vurderet en helstøbt bebyggelse, der viser hvad den almene sektor kan præstere, når den er bedst.

3 Sven Hansen (1910-1989), dansk landskabsarkitekt. Kendt for sin evne til at forene bygninger og landskab til en helhed.

Blandt hans talrige arbejder er anlæggene ved Danmarks Radio (1971-73) og Musikhuset (1979), begge i Århus.

Landskabsarkitekt Per Christensen (f. 1945), der tidligere har været ansat på Sven Hansens Tegnestue, har arbejdet i Arkitema siden 1982.

022

Højhuset Charlottehøj

Skibene ind og ud I gamle dage havde jeg en almindelig fuglekikkert. Den ser man ikke langt med. Ude i Marselisborgskovene: spætmejser, gransangere og den slags. Så fik jeg smag for skibene. Pragtfulde skibe, fulde af kraft, store motorer, olie, hjul, diesel, smøring, fedt, alt det dernede i maskinrummet. Det har jeg aldrig set, men skibene når de sejler ind og ud af havnen. Jeg fører det op i min store bog, såmænd en regnskabsbog med debet og kredit. Min fars, brugsuddeleren der ligger på kirkegården. Jeg kunne jo ikke se noget med den fuglekikkert.

Nu ser jeg det hele, et teleskop rækker langt og trækker det hele lige ind i øjet, og jeg har hele dagen: Skibets navn: Seafare, landet: Honduras. Alting kan jeg se: manden på dækket og næsten, ja kun næsten hvilket cigaretmærke han ryger. I al fald sagtens hans hårs farve og logoet på T-shirten. Jeg skriver ikke alting op: først og fremmest navnet, hjemstedet, datoen. Og så alt det, jeg har lyst til. Men maskinrummet det kan jeg jo ikke se. Men jeg forestiller mig det hele: stemplerne, den lave summen, lugten af olie, alt det. Jeg har en smørekande stående i vindueskarmen. Måske skulle jeg købe en teaterkikkert. Alt det der sker nede på gaden! I dag en ildrød cykel, men den kommer ikke ind i bogen.

023

Højhusets facade mod vest åbner sig med store vindues­ partier mod de grønne omgivelser.

024

Højhuset Charlottehøj

Højhusets forskudte murede flader mod øst.

025

Skyhøje ambitioner, markant synlighed og avanceret murværk

Højhuset på Charlottehøj blev sammen med højhuset på Langenæs 1 opført i 1960’erne efter tegninger og beregninger udført af arkitektfirmaet Salling Mortensen 2 og det rådgivende ingeniør­ firma Askøes Eftf. Begge højhuse var byggetekniske eksperimenter og blev som de eneste i Danmark opført i murværk.

De bærende mure er præcisionsmurværk med samme tykkelse fra bund til top. Alle mursten – hele, halve og kvarte (petringerne) – kom færdige fra teglværket for at undgå de svækkelser, der følger af at tildanne murstenene på byggepladsen med en hammer.

Højhuset på Langenæs har med sin sikre proportionering og fine blanding af offentlige institutioner

1 AAB’s højhus på Langenæs Allé.

2 Det nuværende Århus Arkitekterne.

og boliger mange kvaliteter, men senere facaderenovering og indpakning med stålplader trækker fra. Så meget, at der i det følgende stilles skarpt på Højhuset Charlottehøj, der med sine 75 lejligheder stadig i 2009 står intakt, som et karakterfuldt muret hus.

Højhuset på Charlottehøj har med sine 16 etager og 48 meter høje bygningskrop en fantastisk udsigt. Mod øst ses Mols Bjerge, mod syd er der udsigt til midtbyen og Århus Bugt, mod vest løber Brabrand Ådal og mod nord er der udsigt til Skejby. Sammenlignet med Prismet 3 lyder 48 ­meter ikke af meget, men til højhusets 48 meter skal lægges terrænets højde (65 m over havets overflade). Det giver en så markant synlighed

3 Prismet – kontorhøjhus med 18 etager beliggende på Viborgvej ved Den Gamle By.

Præcisionsmurværk på ­højhusets nordøstlige hjørne.

026

Højhuset Charlottehøj

Til højhusets 48 meter skal lægges terrænets højde (65 m over havets overflade); så højhuset er synligt som vartegn for Århus V.

027

og så meget luft under vingerne, at højhuset på Charlotte­høj set fra Ringgadebroen står som hele Århus V’s vartegn og fikspunkt.

Højhuset på Charlottehøj er sin egen og skiller sig med sin højde, form og lidt reserverede fremtoning ud fra områdets øvrige bebyggelser. Indgangs­ partiet mod øst med den vandrette baldakin er en fin gestus.

I spændingsfuld kontrast til denne står den lukkede østfacade med sine sætstykker af himmelstræbende murede flader og rustikke støbte altanbrystninger.

Bag de karakterfulde forskudte murede flader er der altangange med fint proportionerede lette facader mod lejlighederne. 45 års brug har sat sit præg på disse facader, men der er i altangangenes rum og de lette facader et stort potentiale.

Rigtigt udnyttet er der fine muligheder for smukke transparente overgange og en ny mere intensiv anvendelse af altangangene. Eksempelvis som væksthuse med elegante viftepalmer eller fælles opholdsrum.

Facaden mod vest er helt anderledes. Her fortæller altanbrystninger med effektfuld supergrafik og store åbne facader af glas om 1960’ernes dynamiske samfundsforhold. Det var dengang kvinderne kom på arbejdsmarkedet og opdragelse og skoling af børnene blev overtaget af samfundet og øget velstand med økonomisk rum til egen bil og sommerhus radikalt ændrede livet mellem husblokkene. I stedet for tumleplads for børn, blev de grønne friarealer til noget, der skulle nydes på distancen fra stuens uldbetrukne sofaarrangement.

Her mod vest har arkitekten og ingeniøren, med altanernes spændingsfulde vandrette bånd

akkompagneret af de store vinduespartier og de murede vanger, forsøgt at ophæve tyngdekraften.

Men, kan det være rigtigt, at alle vandrette fremspring i dag skal befæstes med sylespidse pigge for at bekæmpe duerne, som det også her er tilfældet?

Højhuset på Charlottehøj har et noget reserveret forhold til de omgivende grønne opholdsarealer og skiller sig derfor ud fra den almene sektors parkbebyggelser.

Når højhuset alligevel står distancen og fuldt ud fortjener sin plads på hitlisten, er det fordi den almene sektor og Boligforeningen Ring­gården med Charlottehøjs højhus har haft modet til at turde eksperimentere og bygge på en måde, der beriger Århus’ skyline. Det er stort tænkt!

028

Ingerslevs Gaard

Det er mig Det var mig, der byggede huset. Min hånd, min hammer, mine søm.

Hvad skulle arkitekten stille op uden mig? Så kunne han stå der på grunden med hat på og fine bukser og kigge sig omkring med tegningerne under armen. Uden mig og min sav så blev det alt sammen bare snak og tegnede vinduer og gulve, tegnede spær og lægter. Uden min tommestok, uden mit vaterpas, ingenting. Det var mig, der var virkeligheden, uden mig var der ingenting, overhovedet ingenting. Ja, selvfølgelig også mureren og blikkenslageren og maleren og alle de andre, men først og fremmest mig. Uden mig intet tag, tagsten hænger jo ikke frit svævende i luften. Skulle der så have regnet og sneet ned? Uden mig ingen gulve. Murerne troede, det var dem: uden vægge intet hus!

Var det deres hvide jakker og bukser og kasketten med skygge, også hvid, var det al den hvidhed, der fik dem til at tro, at det var dem, der byggede huset. Jeg lavede én fejl, en fejl på fire år. Frygtelige tømmermænd. Øverst oppe. Men mærkeligt nok så ser man det ikke. Det er lang tid siden. Jeg var lærling, da vi startede og svend da huset stod færdig. Så kom jeg til København.

Marinen. Her hvor jeg er nu, er der stille.

029

030

Ingerslevs Gaard

De murede ruderformede indramninger af vinduerne foroven og de trekantede karnapper er blot nogle af facadens fine detaljer.

Ingerslevs Gaard understøtter sammen med områdets bymæssige kareer Ingerslev Boulevards fornemme byrum.

031

Stemningsmættet storby og håndværk af højeste karat

Byggeriet, der er opkaldt efter indenrigs- og trafik­ minister H.P. Ingerslev 1, blev opført i perioden fra 1928 til 1931. Bygherren var Arbejdernes Andels Boligforening og det var Carl Vilhelm Puck 2, som vandt den udskrevne arkitektkonkurrence.

Ingerslevs Gaard rummer 276 lejligheder og fem butikker.

Ingerslevs Gaard flankerer Stadion Allés snorlige akse og indgår i det fine byrum, der fungerer som en stemningsmættet entre, når Brøndbys supportere i samlet flok går til superligakamp mod “byens hold”. Fyldt med gode vibrationer er også Ingerslev Boulevard, der onsdage og lørdage danner ramme for byens bedste torvehandel og Frelsens Hærs X-Faktor orkester.

Udstykningerne i 1800-tallets sidste del var ofte tilfældige. For at gøre op med denne uorden besluttede byrådet, at der skulle udarbejdes en samlet plan for de opkøbte arealer fra Marselisborg Gods. Forslaget til byplanens grandiose akser, pladser og fortættede karrémiljøer blev udarbejdet af kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann 3 og Københavns stadsingeniør Charles Ambt 4 og er med rette blevet fremhævet for sin nytænkning og helstøbte arkitektoniske greb.

Ingerslevs Gaards langstrakte, nord- og sydgående karré indgår som en væsentlig del af kvarteret. Den murede røde Ingerslevs Gaard er med til at give området en intens bymæssig stemning.

1 Dansk politiker født i Århus (1831-1896).

3 Dansk arkitekt (1856-1920). Kampmann har bl.a. tegnet ­Marselisborg Slot, Århus Teater, Århus Toldbod o.m.a.

2 Dansk arkitekt (1844-1926).

4 (1847-1919).

Robust soliditet og gennemført håndværk med fin detaljering.

032

Ingerslevs Gaard

Denne arkitektoniske læsning deles også af den verdensberømte arkitekt Louis Kahn 5, der allerede i midten af 1960’erne vurderede, at kvarteret ved Ingerslev Boulevard i Århus havde international klasse. Hele kvarteret kan som bebyggelses­ mønster måle sig med de europæiske storbyers karréer og arkitektoniske helstøbthed. Ingerslevs Gaard er ganske simpelt et scoop for kvarteret.

Set fra Stadion Allé er der mod nord et fint kig til Skt. Lukas Kirkes tårn, der fungerer som et markant fikspunkt. Mod syd blændes der op for udsigten til skoven og Stadions smukke facade med den dragende søjleportal.

Ingerslevs Gaard har form som en langstrakt karré.

Mod gaden er facaderne med de diagonale hjørner, portene og de fremtrukne partier, der markerer

5 Amerikansk arkitekt (1901-1974).

symmetriaksen opført med røde mursten. Ud over den robuste soliditet imponerer facaderne ved det gennemførte håndværk og den omhyggelige detaljering. Det ses ved granitsoklernes behugning, vinduernes bærende stik, de murede r­ uderformede og rektangulære indramninger af vinduerne samt ved de trekantede karnapper. Efter pirrende nærkontakt med gadefacadernes murværk kan et besøg i gårdrummet varmt anbefales.

Indenfor i karreen er det første indtryk et have­ anlæg af stor skønhed. I de to symmetriaksers brændpunkt er der en intim oase med grønne plæner, skærmende blomstrende buske, et vandbassin og et lille springvand. Her er der skabt et bymæssigt rum med ro og fred til f.eks. at reflektere over kvinders talent for multi-tasking og andre af universets gåder.

Men den manglende tætte sammenhæng mellem boligernes stuer og udearealerne viser, at de grønne friarealer i 1930’erne var noget, man nød

på distancen – fra køkkenvinduet under tilberedningen af den stegte flæsk og persillesovsen.

Haveanlæggets frodighed kontrasteres af prunk­ løse facader opført af gule mursten. Ud over at være billigere end gadefacadens røde mursten, reflekterer den gule sten i højere grad dagslyset og giver det grønne gårdrum en særlig stemning.

Samlet vurderet er Ingerslevs Gaard et helstøbt arkitektonisk værk og et overbevisende bud på en bymæssig karré. De offentlige gadearealer og karreens private gårdrum er veldefinerede. Trods disse overbevisende kvaliteter skal man passe på, hvis man ønsker at opleve haveanlæggets oase på klos hold. Det skyldes karreens gitterporte. Når de smækker i er man prisgivet og må vente på hjælp fra karreens venlige beboere. En kølig morgen i maj kan det tage tid!

Karreens private gĂĽrdrum er et smukt haveanlĂŚg med plads til refleksion.

033

034

Ungdomboliger, Skejbyg책rd

Hvem ?

Hvor sjovt! De kalder det ungsdomskuber! Men det er vi ikke. Ikke firkanter. Nå, men det var jo ikke det, jeg ville sige. Nu er der én nedenunder, og han har i lang tid ikke rigtig kunne beslutte sig.

Jeg kender det der usikre smil, men så i går standsede han mig på vej ned ad trappen. Om han ikke havde set mig før? sagde han. Latterligt. Jo, det ved Gud han har.

Han har jo set uafbrudt på mig i to måneder. Det tror jeg nok, sagde jeg og gik videre. Ham bliver det ikke. Alt for klodset. Han skal være arkitekt, det har jeg da fundet ud af. Så er der ham mikrobiologen.

Tjener de mange penge? Det tror jeg ikke. Og landinspektøren? Nej, han slæber jord ind i stuen, gummistøvler. Geologen? Matematikeren? Altså: Han underholdt mig med integralregning! Hvad skal en topjurist i Bruxelles bruge det til? Nej! Ingen børn! Ikke som min veninde nede i Økohuset. At hun ­gider! Bøvl og ballade! Skrigen og råben! Ham overfor hænger skilte i vinduet: Jeg elsker hele verden! Også dig! Kunne det være ham? Han læser historie. Udsigtsløs. Men skiltet kan jeg nu godt lide.

035

I forgrunden de to tårne med 128 ungdomsboliger, og bagved ses to af de fem ungdomskuber med 75 boliger.

036

Ungdomboliger, Skejbygård

Nyindustrialisering igen, igen som løfte­ stang for dobbelt værdi til halv pris

Ungdomskuberne i Skejbyparken blev opført i år 2000 af Kollegiekontoret. Byggeriet var et led i det daværende boligministeriums stort anlagte eksperiment for at fremme proces- og produktudvikling i byggeriet i Danmark. De 75 ungdomsboliger er tegnet af Arkitema.

Lad det være sagt med det samme. Bebyggelsen er ikke et arkitektonisk overflødighedshorn. Det er tydeligt, at organisationsformer og snærende økonomiske rammer har krævet en heroisk indsats for i det mindste at indfri Mies van der Rohes 1 tese om at less is more. Det burde give stof til eftertanke og bebyggelsen er på de præmisser helt sikkert værd at stifte bekendtskab med.

Ungdomsboligerne ligger på en højderyg, der skråner karakterfuldt mod nordvest mod Egå­dalen.

Mod vest og nord er der fra rummene mellem bebyggelsens punkthuse fine landskabelige vuer

1 Verdenskendt tysk arkitekt (1886-1969) kendt for arkitektur med en ekstrem klarhed og simplicitet.

til det storbakkede morænelandskab. Mod vest ligger TV2-bygningen og Randersvej; mod øst er der udsigt til arkitekt Jan W. Hansens 2 to sorte højhuse, tårnene, som rummer 128 ungdomsboliger. De er, trods mødet med usentimentale entreprenørers skarpt slebne sparekniv, sikkert proportioneret. De markerer adgangen til området og står endvidere som et landskabeligt vartegn.

Med et byggeri hvor omstændighederne – økonomiske, organisatoriske og produktionstekniske – har gjort det nødvendigt at skære al pynt væk, er det en udfordring af rang at skabe en oplevelsesrig bebyggelse. Med en sikker placering af de fem punkthuse og en begavet bearbejdning af terrænet, er det her lykkedes at skabe en bebyggelsesplan med landskabelig variation og fine rumlige oplevelser.

Umiddelbart minder de skarptskårne kuber, facadernes rytmiske gentagelser og de store, trøstes­løse eternitpartier om de russiske

2 JWH Arkitekter, Århus.

037

Mellem de fem punkthuse er der oplevelsesrige rum­ dannelser.

038

Ungdomboliger, SkejbygĂĽrd

Facadernes blokforbandt viser at murværket er præ­ fabrikeret.

039

­ -årsplaners usentimentale masseproduktion af 5 boliger, som skete efter devisen Die Wohnung für das Existenzminimum 3.

Sådan er det ikke her. Giver man sig tid, er der ved gavlenes store murede flader spændingsfulde oplevelser, når de mørke hårdtbrændte sten reflekterer lyset. Smukt er det også at opleve samspillet mellem de tungt satte punkthuse og de grønne friarealers blomstrende frugttræer.

bakker, cigaretskodder og tyggegummiklatter er ikke at foretrække, men man savner den kreative spontanitet, der midt i den udbredte stemning af Ordnung muss sein, kunne identificere områdets unge beboere.

Det er sikkert i disse tider politisk ukorrekt, men en velbelyst facade garneret med et par luvslidte sofaer og forsædet fra en gammel Opel Kadet ville fremstå som en velgørende befriet zone.

Friarealerne er velplejede og fremstår ved indgangspartierne og cykelskurene med en renhed, som var de kemisk rensede. Midtbyens pizza-

Samlet vurderet er ungdomsboligerne i de fem punkthuse et værdifuldt eksperiment for at fremme proces- og produktudvikling i byggeriet. Det er dog tankevækkende, at en udstrakt brug af industrielt producerede komponenter i år 2000 fører til en arkitektur, der ikke på afgørende vis skiller sig ud fra 1960’ernes mekaniske repetition og gentagelser.

3 Die Wohnung für das Existenzminimum var temaet på CIAM II kongressen i 1929. CIAM er en international arkitektsammenslutning stiftet af Le Corbusier, Walter Gropius m.fl.

Det er endvidere, hvad angår sexet udstråling, mile­vidt fra 2009’s krav om individuelle oplevelser og fortællinger. Trods dette fravær af industriel haute couture, skal de fem punkthuse fremhæves, fordi det med en overbevisende indsats er lykkedes at skabe både seværdig havearkitektur og oplevelsesrige rumdannelser mellem punkthusene.

040

Ungdomboliger, Skejbyg책rd

Tårnene står som et land­ skabeligt vartegn for Skejbygårdsområdet.

041

042

Søvangen

Fiskeri forbudt Manden: Der går en nede ved garagerne! Konen: Ja. Manden: Ham har jeg ikke set før. Konen: Ham kender vi da godt! Manden: I dag er vandet mere blåt! Konen: Det siger du altid. Manden: Altid? ­Konen: Også i går. Manden: Men det er det? Konen: Ja, endnu mere blåt. Manden: Der er en på den anden side af søen. ­­Konen: Det er ham på den røde cykel. Manden: Han farer af sted. Konen: Han har gode ben. Manden: Hvorfor har vi aldrig fisket i søen? Konen: Det er forbudt! Manden: Jeg ­køber en fiskestang! Konen: Tavs. Manden: Det gør jeg! Konen: Det er forbudt. Manden: Derfor!

Konen: Jeg kommer ikke og besøger dig i fængslet! Manden: Nu forsvandt han bag træerne.

043

Bygning og landskab i en dialog som skaber unikke arkitektoniske oplevelser.

044

Søvangen

Med de forskudte karnapper og altaner udnyttes terrænet og udsigten bedst muligt.

045

Virkningsfuld blanding af traditionelt murværk og præfabrikerede beton­ elementer

Boligområdet Søvangen med 445 boliger blev opført fra 1953 til 1959 af Brabrand Boligforening.

Bebyggelsens velproportionerede tre etager høje stokbebyggelse og klyngehuse er tegnet af Knud Blach Petersen 1.

Søvangen har en enestående beliggenhed og en udsigt, som bør opleves. Et lige så godt argument for nærkontakt på klos hold er den tidlige og vellykkede anvendelse af præfabrikerede beton­elementer. I lille skala kan man her i praksis se realiseringen af den arkitektoniske vision, der i 1960’ernes førte til det omfattende præfabrikerede montagebyggeri i Skovgårdsparken, Gellerup­ parken og Toveshøj i Brabrand.

Søvangen ligger, som navnet angiver, på en skråning med et brat fald mod Brabrand Sø.

Bebyggelsens grænse mod nord er den højt­

1 Dansk arkitekt, (1919-2008).

liggende Silkeborgvej. Mod syd danner jernbanen og Brabrand Skovvej grænse. Louisevej er en klar grænse mod øst, mens Søvangen afsluttes mod vest i form af et større skovbevokset område. Den højt beliggende Silkeborgvej lukker udsigten mod nord. Men det kompenserer udsigten mod syd i stor stil for. Her er der fra Søvangens friarealer, altanerne og karnapperne en fantastisk udsigt til Brabrand Sø og området ved Stavtrup.

Bebyggelsesmønstret giver et smukt samspil mellem de grønne friarealer og boligerne. Her er der tale om intet mindre end helstøbt landskabs- og havearkitektur.

I afsnittet med de tre etager høje stokke med de forskudte gavle dannes kileformede grønne frirum. En stribe af garager udlagt med militærisk disciplin markerer overgangen til boligafsnittet nærmest søen. Her skærmer bebyggelsen af mod øst og vest og danner et beskyttet rum for de lave klyngebebyggelser.

Et enestående samspil ­mellem de grønne friarealer og bygninger gør Søvangen til en af de betydeligste park­ bebyggelser i Århus.

046

Søvangen

Søvangens præfabrikerede brystninger ved altanerne og karnapperne udnytter på overlegen vis terrænet og udsigten. Set fra de velholdte friarealer er de forskudte altaner en arkitektonisk oplevelse af så høj format, at Søvangen hører til blandt Århus’ betydeligste bebyggelser.

I den sammenhæng er den rustikke udførelse af altanernes og karnappernes vandrette tage uheldig.

Det kan virke som overdrevet smagsdommeri, men den fornemme arkitektur med det gode håndværk, de fine detaljer og det sikre materialevalg fordrer en respektfuld vedligeholdelse. Når det drejer sig om bevaringen af den almene sektors værdifulde arvesølv fra 1950’erne, er der ikke plads til pragmatiske kompromiser.

Klyngebebyggelsens lave forskudte huse i ét plan er også en arkitektonisk oplevelse af format. Hvad der mangler af storslåede landskabelige udsigter, rådes der bod på med fine halvoffentlige og private udearealer.

Man føler sig velkommen, når man møder klyngehusene og de små haver.

Samlet vurderet danner Søvangens tre etager høje blokke og de lave klyngehuse en fremragende parkbebyggelse. På overbevisende måde lykkedes det at forene nyt og gammelt ved at blande gedigent traditionelt murværk med præfabrikerede betonelementer.

De 70 klyngehuse med fine private haver ligger nederst p책 skr책ningen mod Brabrand Skovvej.

047

048

LĂŚrkehaven

Kære søster Jeg sov længe i dag. Du ved godt hvorfor! Så blev jeg vækket af en meget distinkt hamren. En lidt flot lyd, meget præcis. Jeg stod op. Kiggede ud over markerne og dér, længere henne mod øst, hvor solen står op og ved et nyt hus, så jeg en ung mand ligge oppe på spærene. De er gule, spærene. Han var i sort tøj, bar overkrop, og det var ham og hans sømhammer, sømpistol hedder det, der vækkede mig. Smuk overkrop. Muskuløs, ham kiggede jeg længe på. Al den hamren. De bygger.

Han bygger. Han kravlede adræt rundt, hang som en fugl oppe i luften. Men der er jo andre ting at fortælle, selvom, det indrømmer jeg, jeg havde svært ved at flytte blikket. Det var tåget, jeg kunne ikke se bugten. Den holder jeg af. Jeg kunne slet ikke se Mols. Men jeg kunne jo forestille mig det hele. Alt kan man forestille sig, ja, nu er det ikke den unge tømrer jeg tænker på! Om lidt går jeg ud i køkkenet. Og senere endnu ud på min lyse grussti og hen langs de nyplantede træer. Det er kirsebærtræer og penselfyr. Og heller ikke i dag ser jeg lærker her. Men måske vipstjerterne som spadserede rundt på græsset i går. Dem holder jeg jo også af.

De vipper så kækt med halefjerene, som om de altid er i godt humør. Jeg kan se gennem husene. Sådan er de bygget, lige tværs igennem og ud på den anden side. Så går jeg forbi fælleshuset. Det er ikke færdigt endnu, men min fødselsdag holder jeg der.

Og til sommer, tænker jeg, så hænger lærkerne over marken i luften. Og synger og kvidrer, og slår med vingerne. Har jeg fortalt dig om ham med den røde cykel?

049

Lærkehaven er en bolig­ bebyggelse, som markerer sig i landskabet med en enkel og stærk geometri.

050

Lærkehaven

Kig ind i bebyggelsens gård­ rum, som er en grøn oase, hvor træerne med tiden vil vokse til og skabe en intim stemning.

051

En oase af tysk saglighed og fællesskab i pionerlandskabets individuelle parcelhussamfund

I foråret 2008 flyttede de første beboere ind i Lærke­havens 50 lejligheder i Lystrup. Før denne mærkedag var der med støtte fra Fonden Realdania gennemført en international arkitektkonkurrence.

Målet med konkurrencen var at kombinere oplevelsesrig arkitektur med de nyeste landvindinger inden for bæredygtighed. Vinderen af delkonkurrencen for Lærkehavens grundstykke var det internationalt anerkendte arkitektfirma Herzog + Partner 1.

Lærkehaven ligger på en sydvendt skråning med et karakterfuldt fald mod Egådalen. Fra bebyggelsen er der mod øst og syd en betagende udsigt til horisonten med Mols Bjerge, Kalø Slotsruins mørke profil, Århus Havns potente kraner og bugtens reflekterende vandflade. Mod vest og nord er der udsigt til et pionerlandskab med parcelhuse i en arkitektonisk cocktail, der spænder fra pasticher over 1930’ernes danske murermestervillaer, svensk træhusarkitektur i Pippi Langstrømpe-stil til en international modernisme med kølig udstråling.

1 Tegnestue i München.

I dette bymæssige laboratorium med de mange forskellige boligdrømme skiller Lærkehaven sig ud som en fin repræsentant for det almene byggeris værdier og visioner. Til forskel fra parcelhuslandskabets betoninger af det individuelle, fortæller Lærkehaven om kollektive værdier. Det er så velgørende, at en 10 kilometer lang strabadserende cykeltur fra midtbyen er alle anstrengelserne værd.

Lærkehaven har to boligtyper. To etager høje rækkehuse i længer danner bebyggelsens grænse mod syd og nord. I rummet mellem disse længer er der fire klynger med lave gårdhavehuse. Bebyggelsesplanen kan ved første øjekast, med sin enkelhed, minde om 1960’ernes boligbebyggelser.

Det er en fejlslutning.

Når træerne og forhavernes buske vokser til, vil der i samspillet mellem rækkehusene og de grønne fællesarealer dannes varierede uderum med en fin bymæssig stemning. Men ikke nok med det. Lærkehavens enkle bebyggelsesmønster med beskyttede private gårdhaver, halvoffentlige zoner langs bebyggelsens facader, fælleshuset og

Smalle vinduesbånd mod nord som mindsker varme­ tabet på skyggesiden.

052

Facaderne på både gård­ havehuse og rækkehuse er beklædt med lærketræ, der med tiden bliver sølvgrå, mens gavlene er beklædt med finérplader af canadisk ahorn, som forbliver gyldent.

Lærkehaven

de grønne friarealers disponering giver beboerne valgmuligheder mellem privatliv og forskellige grader af fællesskab.

Bebyggelsesplanens enkle greb matches på sympatisk vis af anlæggets havearkitektur. En solrig dag i april kan man opleve de spinkle frugttræers poetiske flor af hvide blomster og overgangene mellem saftgrønne plæner og gangstier af hvidt stenmel, der formidles på en elegant måde af kantstillede fladjern. Det er enkelt, lige ud ad landevejen og oplevelsesrigt.

Bebyggelsens velproportionerede rækkehuse og gårdhavehuse har facader, der er beklædt med lærketræ. Over tid vil påvirkningerne fra vind og vejr via materialevalget give smukt patinerede facader med en sølvgrå farve.

Kommer man til Lærkehaven med en idé om at bæredygtighed handler om halm i træskoene, hønse­strik og kædedans, bliver man skuffet. I Lærkehaven er 1970’ernes udvendige, symbolistiske tilgang erstattet af kontrolleret tysk saglighed.

Det indebærer en udstrakt brug af industrielle komponenter og byggemetoder. Læg hertil en overlegen arkitektonisk beherskelse, der kommer til udtryk i de velfungerende boligplaner, håndteringen af regnvand, brugen af naturlige materialer, den kompromisløse energibesparelse og den omhyggelige detaljering ved vinduer, døre og facadernes flytbare skodder.

Med sin minimalisme og enkle ligefremhed syner Lærkehaven ved første øjekast ikke af meget. Der kan imidlertid ikke herske tvivl om, at der med den konsekvente energibesparelse, de gennemtænkte tekniske løsninger og den indlevede udnyttelse af stedets muligheder er sat en standard, der lover godt for den almene sektors fremtidige byggeri.

Om Boligforeningen Ringgårdens fremtidige bud på boliger går endnu videre og producerer energi, er der foruden spændingsfuld ventetid kun at tilføje et stort KOM SÅ!

053

054

055

056

Uffesvej

Siena I dag lærer børn alting i skolen. Så kom drengen hjem fra skolen og så siger han, at vi bor i Siena.

Siena? Hvorfor det? Vi bor i Viby. På Uffesvej, ved tankstationen og Rosenvangsskolen. Viby er godt nok for mig. Siena, gentager han, Siena ligger i Italien. Hvorfor siger du det? Så peger han ud ad vinduet på boligblokken over for. Dér, siger han. Ja, siger jeg. Der er ikke meget Italien i Viby lige nu. Det sner. Det fryser, der er glat.

Stenene, siger han. Den måde huset er bygget på, striberne. Så rejser han sig og går ind og spiller på computeren. Det hedder Counter-Strike. Nu har jeg slået efter på min bærbare. Og nu forstår jeg ham. Domkirken i Siena har også striber. Ganske vist ikke i samme farver som vores. Og det er marmor. Jeg er godt tilfreds med mursten. Måske vi skulle rejse til Siena til sommer til solen. Pigen kan godt lide spaghetti og manden elsker at køre i bil. Jeg får lyst til at lave en god gammeldags kiksekage. Så går det op for mig. Derfor. Jeg ser drengen pege igen. Nu ler jeg. Det skulle jeg gøre noget mere. Kan du lide kiksekage? råber jeg. Han skyder og skyder.

057

Når man bevæger sig ind i bebyggelsen oplever man det fine samspil mellem bygnin­ gerne, de slyngede vejforløb, de grønne plæner og de gamle fritstående træer.

058

Uffesvej

Kendetegnende for bebyg­ gelsen på Uffesvej er de forskudte bygningskroppe og det stribede murværk.

059

Den danske funktionelle tradition med stemningsfyldte parkrum, godt håndværk og en fin menneskelig skala

Den smukke to og tre etager høje parkbebyggelse rummer 164 lejligheder og er opført af Boligforeningen Vesterbo i 1953. Bebyggelsen er kendetegnet ved oplevelsesrige forskudte bygningskroppe og er tegnet af arkitekten Max Boje Rasmussen .

Området er helt afgjort et besøg værd. Her kombineres på bedste vis funktionalismens ideer om lys og luft med den danske, funktionelle tradi­ tions prioritering af en menneskelig skala. Materialer med pirrende stoflighed, gennemarbejdede detaljer og en omhyggelig håndværksmæssig udførelse kan opleves her.

Uffesvejs rytmisk forskudte blokke ligger på en landskabsflade, der falder karakterfuldt mod ­Brabrand Ådal mod nordvest. Bebyggelsen afgrænses mod øst af Rosenvangs Allé.

Grænserne mod syd, vest og nord dannes af ­Uffesvej, Christian X’s Vej og Skanderborgvej. Mod vest lukker tungt satte højhuse sammen med den højtliggende Skanderborgvej for udsigten. Mod nord går det bedre. Her er der udsigt til det gamle Rosenvang og Brabrand Ådal kan fornemmes.

Hvad der mangler af storslåede landskabelige vuer opvejes internt i bebyggelsen. Her er der efter devisen hvad udad tabes skal indad vindes skabt fine kig til bebyggelsens slyngede gadeforløb og velplejede fælles grønne friarealer med gamle fritstående træer.

Umiddelbart er 1950’ernes danske arkitektoniske guldalder med sine enkle og ligefremme tilgang ikke noget der fylder i bevidstheden. Det er en skam og noget, der let kan rettes op på med et besøg til Uffesvejs tidslomme.

060

Uffesvej

Mod Skanderborgvej møder man et lille butikscenter med smukke fremskudte vinduespartier med et tidstypisk tag med falsede metalplader.

Det er også her, man har adgang til bebyggelsens garageanlæg med de karakteristiske hvide malede porte. Her er lås og greb enkelt og effektfuldt fremhævet med et ruderformet sortmalet felt.

Bevæger man sig videre ind i bebyggelsen, er der mellem de rytmisk forskudte blokke kig til smukke parkagtige friarealer. Uffesvej er noget særligt. Her er der fine kig til vejens slyngede forløb og det fine samspil mellem gade og parkrum.

Bebyggelsesplanens sikre greb følges overbevisende op i udformning og materialevalg. Facader-

nes stribede murværk à la kiksekage, de hvidmalede udhæng, kældertrappernes værn af metal og vinduernes murede stik, vidner om en nænsom dyrkelse af detaljerne og et højt håndværksmæssigt ambitionsniveau.

Desværre har man ved moderniseringer indført plasticvinduer med tunge karmprofiler og stilbrydende altanbrystninger.

Trods den manglende forståelse for kompromisløst at fastholde den funktionelle danske traditions detaljer hører Uffesvej, samlet vurderet, til blandt Århus’ mest værdifulde parkbebyggelser.

Her er der på en enkel og ligefrem måde skabt et miljø, der udstråler fællesskab og tro på egne værdier. Det er værd at værne om.

Facadernes stribede murværk og vinduernes stik er godt håndværk.

061

062

Ă˜kohuset

Stork, stork, langeben Nu har jeg igen haft besøg af ham med de lange ben. Ja, tænk dig, han kravler ned under dynen til mig og hvisker mig i øret med sit røde næb. Og hvad hvisker han om? Tudser og frøer, grønt græs og vandhuller. Ozonlaget hvisker han såmænd også sødt om; om iskappen der smelter og samtidig smelter jeg jo, så fine er hans ord, så følsom hans næb. CO², også det lyder fint når det kommer fra hans røde næb. Det bliver så barn nummer to. Storken står allerede foran huset. Men vi har for få. Køb en stork mere inde i byen råber jeg efter ham. En kvindes plads er i hjemmet. I al fald når hun har små børn, men den slags siger jeg ikke inde på universitetet. Jeg kan jo godt sige det til frk. Jura oppe i ungdomskuberne. Min veninde.

Hun fatter ikke, at jeg gider. Men det er nu ikke så slemt. Herregud, lidt lort på en ble. Så vasker man ham bare i enden. Så snakker han, så vifter de små fingre op i luften, så fanger han mit blik. Hvor nysgerrigt er det ikke? Nej, hun vil ikke have børn. Hun vil til Bruxelles. Eller også, lige pludselig, så får hun tre i rap med ham der læser historie. Så kommer hun garanteret ikke til Bruxelles. Det er fint, så kan vi rulle af sted sammen med alle ungerne.

063

Økohusets fire længer er placeret med spændingsfulde retningsskift langs terrænets højdekurver.

064

Økohuset

Bæredygtighed i praksis og en sexet arkitektur der rykker

Boligforeningen Ringgården opførte i 1999 Øko­ huset i Skejby. Økohus 99 var den fælles betegnelse for de projekter, der blev resultatet af Boligministeriets konkurrence i 1996 om økologisk byggeri. Vinderprojekterne, der blev opført i Ikast, Kolding og Århus, havde tegnestuerne Vandkunsten og 3×Nielsen som arkitekter. Efter årtier hvor bæredygtighed og økologi i Danmark mest blev forbundet med nye eksperimenterende samlivsformer og kollektive bofællesskaber, blev Økohuset et vigtigt vendepunkt. Her giver arkitektfirmaet Vandkunsten på en visionær måde et overbevisende arkitektonisk bud på energibesparende byggeri for “almindelige mennesker” baseret på udstrakt brug af industrielt producerede komponenter. Økohuset i Skejby ligger med sine 38 lavenergi­ boliger på en nordvendt skråning. Mod syd danner Skejbyvej grænse. Randersvej, der afgrænser området mod vest, kan ikke ses, men lyden af trafik

gør vejen nærværende. Fra grunden er der kig til et varieret boligbyggeri. Økohusets bebyggelsesplan er lige ud ad lande­ vejen – enkel og overskuelig med fire længer placeret med spændingsfulde retningsskift langs med terrænets højdekurver. Længerne er formet som fint proportionerede rækkehuse i to etager og højere huse med tre etager.

Oplevelsen af samspillet mellem bygningskroppene og haveanlægget kan varmt anbefales.

Andre sanselige oplevelser er kontrasten mellem længernes sorte facader og frugttræernes fjerlette blomsterflor i rosa nuancer, og kontrasten mellem grønne slåede plæner og bræmmer af mælkebøtter – oplevelserne brænder sig fast på nethinden.

Det giver Økohusets friarealer en behagelig af­ slappet stemning og viser en sjælden havearkitektonisk indlevelse. Spændende er det også at se, hvordan de klimatiske udfordringer mod nord

Bag de store sydvendte ­glasarealer er dobbelt­ høje uopvarmede rum, der ­fungerer som entré, trappe­ rum, atelier, havestue m.m.

065

Nordfacaden er mere tilknap­ pet med det højtsiddende vinduesbånd. De markante “skorstene” rummer alle rørinstallationer og fungerer som rumdelere.

066

Økohuset

Indgangspartier i nicher ­bryder glasfacaden mod syd.

På nordfacaden er der ­espalierer med kaprifolium.

067

tackles. Her i skyggen og den svale kølighed er det havearkitektoniske svar espalierer med duftende kaprifolier.

Med sydfacadens megastore glasarealer fra gulv til loft, facadernes sorte partier og det markante sorte tag skiller Økohuset sig ud fra områdets øvrige bebyggelse af parcel- og rækkehuse.

Tror man at økologi og bæredygtighed er identisk med selvbyggeri opført af fiskekasser og gamle jernbane­sveller, er man efter mødet med Økohuset nødt til at smide de gamle fordomme over bord. Økohusets energioptimering bygger på effektivt isolerede konstruktioner, en kompakt bygningskrop med minimerede overflader og en opdeling af boligen i tunge og lette zoner. I den tunge zone er temperaturen konstant. Her kan man opholde sig hele året. I den lette zone, hvor temperaturen skifter med vejrliget, er opholdet årstidsbestemt.

Arkitektonisk er Økohuset helt sin egen. Store solorienterede glasarealer mod syd og sydvest giver karakter og indgår i et fint samspil med indgangspartiernes tilbagetrukne nicher og de markante galvaniserede trapper af stål.

Trods disse kvaliteter viser de mange tillukkede facader, at det fremadrettet er en udfordring at designe solsidens glaspartier og solafskærmning på en måde, der mere overbevisende understøtter sammenhængen mellem inde og ude.

Samlet vurderet er Økohuset et banebrydende eksperiment. Her tages der for alvor fat på at nedbringe energiforbruget. Lige så vigtigt er det, at økologi og bæredygtighed her får et indhold og et arkitektonisk udtryk, der er så sexet, at selv fodslæbende arkitekter forstår “at her er noget, der rykker”.

068

PrĂŚsteager

Hvad mener han ?

Hvorfor er det altid mig han ser på? Hvorfor er det altid mig der skal spørges først? Hvad vil han?

Hvad mener han? Er det min egen skyld? Gør jeg noget forkert? Og nu gider jeg ikke tænke på det længere. I morges … var det med vilje … havde han ventet på mig?

Havde han stået dér i gangen og ventet? Jeg gider ikke spekulere mere, og jeg er ikke interesseret! Så store fødder! Så grim en næse! Og ærlig talt: Den måde han tænksomt løfter hånden op til ansigtet og stryger fingrene gennem håret. Måske er det alt sammen noget jeg bilder mig ind? En ting må jeg beundre, ret skal være ret: hans kraftige lægge og lår, men det er jo al den cykling. Og hvorfor hedder det Præsteager? Ja, den slags ved jeg. Her har han pløjet med et magert øg. Her har han siddet og kigget ud over Ådalen, når han ikke kunne finde ud af noget som helst. Ligesom mig?

069

Medvirkende til uderummets kvalitet er de tilbagetrukne indgangspartier, de diagonale udvendige trapper og de kur­ vede hÌkke.

070

PrĂŚsteager

Diagonale udvendige trapper giver adgang til boligerne på førstesalen.

071

Spændingsfuld havearkitektur og ­byggeri i kontrast til Lisbjerg Kirkes urokkelige, urfjeldstunge nærvær

Præsteager i Lisbjerg med 30 boliger blev opført i 1990 af Boligforeningen Ringgården. Bebyggelsen, der er tegnet af Arkitektgruppen i Århus 1, ­spiller på smukkeste måde rumligt og landskabeligt sammen med Lisbjerg Kirke. Det er så suveræn en rumlig oplevelse, at det varmt kan anbefales at springe på citybiken og aflægge bebyggelsen et besøg, selv om Lisbjerg, set fra midtbyens emanciperede caféliv, ligger helt derude hvor kragerne vender.

Præsteager blev præmieret af Århus Kommune i 1990 på grund af den fine disponering af bebyggelsen på Lisbjerg Bakke samt den enkle proportionering af huskroppe og tag.

1 Arkitektgruppen i Århus har siden 2003 heddet Arkitema.

Præsteager ligger højt placeret i Lisbjerg på en nordøstvendt skråning med en fantastisk udsigt.

De helt nære omgivelser er parcelhuse. Men kigger man mod Lystrup og Egå er det et landskabeligt scenario af højeste karat med Egå Engsøs marineblå flade i forgrunden og længere borte Århus Bugt og Mols. Denne udsigt, en maj­eftermiddag med solskin og klar luft, understøtter ejendomsmæglernes udsagn om beliggenhedens betydning.

Udsigten mod vest er heller ikke at kimse ad. Her er der et fint kig til den gamle landsby og Lisbjerg Kirke, der står som områdets urokkelige fikspunkt.

Præsteagers bebyggelsesplan sikrer et helstøbt samspil mellem bygninger og landskab og er endvidere en fin illustration af betydningen af at kunne læse et sted. Ved at placere de murede, gule, toetages længer i en vifteform på tværs af terrænets højdekurver, og lade taget følge ter-

Havefacaden med de skråt­ stillede karnapper og det elegante næsten svævende tag.

072

Præsteager

Selv om materialerne langt fra er prangende, fremstår Præsteager som et helstøbt kvalitetsbyggeri.

073

rænets fald, etableres oplevelsesrige uderum. Her er der med spændstigt kurvede hække, inspireret af Dolly Parton, skabt små private haver med en præcis overgang til bebyggelsens fælles grønne friarealer. Medvirkende til uderummets kvalitet er også stierne, der på en enkel og ligefrem måde giver adgang til de diagonale udvendige trappeløb. Endvidere de tilbagetrukne indgangspartier, og de hvidmalede skure der lukker rummet mellem længerne og giver læ for nordenvinden.

visende måde lykkedes at skabe en stemning af helstøbt kvalitetsbyggeri ved at betone sammenhængen mellem helhed og detalje og gennemføre en omhyggelig håndværksmæssig bearbejdning.

Den sikkert proportionerede bygningskrop, hvor tilbagetrukne indgangspartier og fremskudte partier på ankomstsiden og skråtstillede karnapper på havesiden giver en livgivende variation, samles til en helhed af en stor, elegant næsten svævende tagflade.

Kigger man materialerne efter i sømmene er de langt fra prangende. Alligevel er det på overbe-

Samlet vurderet repræsenterer Præsteager det almene byggeri, når det er bedst. Sammenlignet med parcelhuslandskabets og de udsatte boligområders bedøvende monofunktionalitet, må der i Præsteagers helstøbte arkitektoniske udtryk og oplevelsesrige rum være rigeligt med brændstof til moralsk oprustning og nye fremadrettede eksperimenter.

Der er også grund til at fremhæve bebyggelsens parkeringspladser. Både opdelingen i mindre enheder og de smukke skærmende bøgehække gør p-pladserne til en integreret del af de velplejede grønne friarealer.

074

Riisvangen

Jeg gør hvad jeg kan Hvis jeg ikke ligefrem råber opmuntrende og opildnende, så gør jeg hvad jeg kan i mine tanker.

Jeg forsøger at skubbe til dem, give dem lidt ­ekstra kræfter i benene og mere skud i støvlen. Og er der straffe til Skovbakken så lukker jeg øjnene og koncentrerer mig: skyd den ind! Som regel lykkes det. Får de andre straffe så lukker jeg naturligvis også øjnene og siger: Skyd forbi! Over mål! Ved siden af! Nogle gange lykkes det virkeligt. For fem år siden sagde jeg: Skyd over mål! Og hvad skete der? Han hamrede den tre meter over målet.

Det var en god dag. At vi så tabte alligevel, det var ærgerligt, men også den dag gjorde jeg, hvad jeg kunne. Når jeg kommer hjem fra kampen, så spørger hun altid: Nå, hvordan gik det så? I virkeligheden er hun fuldstændig ligeglad. Men jeg svarer hende selvfølgelig altid. Nå, siger hun, uanset om vi har vundet 5-1 eller tabt 6-0. Men hendes mad smager godt. En trøst når vi ikke slog til, dem på banen og mig ved rækværket. Jeg kunne bedre lide det i gamle dage på det gamle stadion. Der er også længere at gå nu, men benene holder endnu. Vi kommer op igen. Så slår vi AGF.

075

Riisvangen er et attraktivt ­boligområde med dobbelt­ huse og rækkehuse.

076

Riisvangen

Rækkehusene har fint pro­ portionerede facader, hygge­ lige halvoffentlige forhaver og private baghaver.

077

Dansk veltrimmet borgerlighed for fuld udblæsning

Det udstrakte boligområde Riisvangen med 258 dobbelthuse og 42 rækkehuse blev opført fra 1939 til 1950 med Arbejdernes Andels Boligforening og Bo83 som bygherrer. Arkitekterne bag bebyggelsen var V. Puck, Carl E. Jensen og Hans Møller.

Den knaphed på materialer, der var under Anden Verdenskrig, præger Riisvangen og gør området interessant, fordi der på overbevisende måde føres bevis for, at begrænsninger kan være livgivende arkitektoniske udfordringer.

Riisvangen ligger på en skrånende landskabsflade med fald mod Århus Bugt. Områdets grænse mod øst dannes af den trafikerede Grenåvej og Riis Skov. Gustav Holms Vej danner grænse mod nordøst, mens Bethesdavej og Otto Sverdrups Vej er for­posterne mod vest og syd.

Ud over udsigten til Riis Skovs høje bøgetræer møder man ikke de store landskabelige kvaliteter.

Til gengæld møder man i bebyggelsen værdifulde kvaliteter som fine rumlige forløb og udsigt til

velplejede haver. For den, der ikke kender kvarteret med gadenavne, der refererer til dybfrosne polarforskere, er det en overraskelse ­at møde sødmefyldt, dansk, veltrimmet borgerlighed for fuld udblæsning.

Bebyggelsen består af både rækkehuse og frit­ liggende dobbelthuse.

Rækkehusene har et tæt og kompakt bebyggelsesmønster med den snorlige gade, de små halvoffentlige forhaver foran rækkehusene og bagved gemmer de private baghaver sig. Fra gaden har man udsigten til de sikkert proportionerede murede rækkehuse med fine indgangspartier, rytmisk placerede døre og vinduer, små hyggelige tagkviste og murværk med omhyggeligt udførte håndværksmæssige detaljer. Rækkehuskvarterets for- og baghaver er velholdte, og de mange listige siddepladser, parasollerne, de små lysthuse og blomsterfloret fortæller om ejerskab og skaberglæde.

Dobbelthusene har ligesom rækkehusene halvoffentlige forhaver mod gaden.

078

Riisvangen

De fritliggende dobbelthuses bebyggelsesmønster med gade, forhave, dobbelthus og store sammenhængende baghaver med gamle fritstående frugttræer er mindre kompakt og mere åbent. Her opleves de skarptskårne dobbelthuse med de fine indgangspartier i gavlene, de hyggelige kviste og fremskudte karnapper og det solide, håndværksmæssige murværk.

Sidst, men ikke mindst, er der udsigt til havernes grønne oaser. Parasoller, lysthuse med elegante sprosser og en overvældende blomstrende frodighed må indfri enhver planteskoles vildeste drømme, og fortæller end­videre, at man også som lejer kan have ejerskab og stortrives.

Desværre er der i bebyggelsen eksempler på uheldigt vedligehold. Blandt andet er de karak-

tergivende skorstene fjernet, der er nye vinduer med tunge vinduesrammer, og mange beboere har valgt at male indgangspartierne i muntre pastelfarver. Her skal lyde en opfordring til at værne om Riisvangens enestående kvaliteter.

Trods denne stilfærdige anmærkning i karakterbogen står Riisvangen som et fornemt eksempel på et attraktivt boligområde. Med sin slagkraftige cocktail af rækkehuse og dobbelthuse fører Riisvangen endvidere bevis for, at den almene sektor fuldt ud kan konkurrere med den private sektor, når det handler om brugsværdi. Det er tanke­ vækkende og burde med oplevelses­økonomiens prioritering af det individuelle og ejendomsmarkedets nedtur i 2009 være et tungtvejende argument for et besøg til polarforskernes oase i Riisvangen.

De fine indgangspartier er placeret i dobbelthusenes gavle. Herfra er der udsigt til de sammenhÌngende ­baghaver med gamle trÌer.

079

080

De fem Fingre

Måske professionel ?

En pige kan udmærket blive professionel. Når en pige som mig træner tre timer hver eftermiddag, så kan hun udmærket ende som professionel i en af de store klubber. England? Tyskland? Så hellere Spanien. Der kan jeg hoppe i Middelhavet, der er der palmer og alting. I dag øvede vi straffespark. Hvem scorede på alle seks forsøg?

Hvem satte samtlige bolde oppe i hjørnet? Ja, det sidste hamrede jeg ind lige i centrum, for Linda hun troede selvfølgelig, at hun skulle kaste sig op i hjørnet, men jeg er bare lidt klogere. Altid et skridt foran, også ude på banen. Og kommer jeg bagefter, så ved jeg hvordan jeg klarer dén situation. Træneren er begyndt at se på mig. Det der blik: hvordan bærer hun sig ad? Hvordan kan en pige på elleve år gøre alt det, hun kan. Jeg lader som ingenting. I aften går jeg ned på græsset. Jeg skal op over hundrede uden berøring med græsset. Men sig mig engang, hvem er det, der har tegnet et hjerte nede på væggen nede ved vandhullet?

Og skrevet mit navn indeni med rødt? Den slags har jeg altså ikke tid til!

081

082

De fem Fingre

Så enkelt kan det gøres, oplevelsesrigt samspil mellem landskab og bygningslænger

Bebyggelsens 40 almene boliger blev opført i 1994 af boligforeningen Fagbo. Bebyggelsen, der populært kaldes “De fem Fingre”, er tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten.

Det er de sluppet så godt fra, at “De fem Fingre” i 1995 blev præmieret som “et smukt og harmonisk byggeri med en bemærkelsesværdig helhed og gennemført detaljering” af Århus Kommune.

Der er således god grund til at hoppe på cyklen og udfordre Randersvejs lange, udmarvende bakke og indkassere belønningen i Skejby.

Her kan man udover en præmieret byplan 1 opleve arkitektur i superligaklassen.

1 Gøsta Knudsen og Jan W. Hansens byplan for Skejbygårds­ området.

De 40 almene boliger ligger på en skråning med et fald på fem meter. Efter danske forhold temmelig dramatisk. Hvad “De fem Fingre” mangler i udsigt til storslåede, overordnede landskabstræk, kompenseres der til gengæld eftertrykkeligt for med den suveræne udnyttelse af terrænfaldet inden for grundens grænser.

“De fem Fingres” bebyggelsesplan er dristig. Med et overbevisende arkitektonisk greb tydeliggøres grundens fald ved at placere bebyggelsens fint proportionerede længehuse på tværs af højdekurverne.

Ud over den oplevelsesrige kontrast mellem det skrånende terræn og længernes vandrette linjer, opnås med to etager høje portåbninger og en tværgående stiforbindelse en sympatisk sammenhæng mellem bebyggelsens fem længer.

Bebyggelsens gavle oplevet ved foden af skr책ningen.

083

Bygningslængerne ligger på tværs af terrænets højde­ kurver og understreger det dramatiske fald.

084

De fem Fingre

Et smukt samspil mellem den grå facadebeklædning, det højtsiddende vinduesbånd, indgangsnicherne og de ­ud­vendige trapper.

085

Bebyggelsen er et vidnesbyrd om, at Vandkunsten er en af Danmarks mest erfarne og bedste boligbyggere. Med et begrænset volumen og en “vanskelig” grund er der skabt et boligbyggeri med en rumlig variation af højeste karat. Men ikke nok med det. Det er en nydelse at opleve den afslappede havearkitektoniske tilgang, der giver plads til legende børn og deres slid på skrænterne.

Sammenlignet med kvarterets prangende parcelhuse og lidt forsagte rækkehuse er “De fem Fingre” en arkitektonisk oase. Længerne er sikkert proportionerede og får med det gennemgående vinduesbånd under tagudhænget og brugen af de grå eternitplader en svævende lethed.

De fine tilbagetrukne indgangspartier og apteringen med trapper og altaner af galvaniseret stål er enkel og ligefrem. Lægges hertil de

smukt integrerede sortmalede skure af træ og den omhyggelige bearbejdning af detaljerne er der ingen tvivl om at “De fem Fingre” fuldt ud matcher den almene sektors højt besungne arvegods fra 1950’ernes arkitektoniske guldalder.

Sammenlignet med områdets private boligbyggeri er “De fem Fingre” et fremragende eksempel på det almene boligbyggeris spændstighed, hvad angår rumlig virilitet og pirrende indlevelse i materialernes brug. Det viser samtidigt et ambitionsniveau, der er højt hævet over den arkitektoniske mainstreams kortsigtede økonomiske spekulation og ulidelige lethed.

086

Anker Jensens Vej

Rollator Især den fine dreng i cement over døren holder jeg af. Der standser jeg op et øjeblik. Jeg er en vandrer. Nu med rollator. Men gør det noget? Ingenting gør det. Langsomt, ja! Og hvad betyder det? At jeg ser endnu mere og bedre end dem der farer forbi på cykel eller i bil. Brabrandstien, der gik jeg ud i går. Hvor det sneede! Hvor det føg! Jeg kørte igennem, mens jeg sang! Og du synger? Javist synger jeg. Når bare munden er fuld af sang, så pløjer jeg mig igennem. Men langsomt? 1,5 km i timen, men husk det er stadig hurtigere end ormene. Jeg siger dig: det er hyggeligt at stå midt i sneen og spise den medbragte madpakke. Mit navn er Ruth. Hende fra Det Gamle Testamente. Så kom der en rød cykel farende gennem sneen. Han havde nær kørt mig ned!

At jeg aldrig fik ham, jeg gerne ville have, gør mig ikke mindre stærk. Han skulle bare vide! Han ligner drengen i cement, ham med buen. Pilen er afskudt. Det er Amor, han ramte mig lige i hjertet. Og så er der drengen, der puster sæbebobler. Den slags brister. Det gjorde vi også.

087

Bebyggelsesmønstret ­udtrykker et bevidst opgør med byernes mørke karreer.

088

Anker Jensens Vej

Facaderne er sikkert proportioneret med en fin vinduesrytme.

089

Kompromisløs funktionsdeling blødgjort med sødmefyldt mytologisk pynt

De gule murede treetages længer på Anker Jensens Vej blev opført i 1944 af Åbyhøj Bolig­ forening 1. Bebyggelsen med 96 boliger er tegnet af Bering Bryld 2 og inspireret af den internationale funktionalismes krav om lys og luft 3.

For den cyklist, der kan lide god arkitektur og endvidere sværger til en rute flad som en pandekage, må et besøg til Anker Jensens Vej ligge højt på hitlisten. Bebyggelsen ligger nemlig lavt, kun en smule hævet over Brabrand Ådals sumpede bund.

Mod vest afgrænses bebyggelsen af Søren Frichs

1 I dag AL2bolig efter sammenlægning af Aabyhøj Boligforening og Boligforeningen Solgården.

2 Arkitekt, som også har tegnet de omliggende etageboliger på Anker Jensens Vej, Korsagervej, Henrik Hertz Vej og Vibyvej, samt Birkeparken og Lindeparken på Silkeborgvej i Åbyhøj.

3 Den internationale funktionalisme er en del af den funktiona­ lisme, der kom til at præge tiden mellem de to verdenskrige.

Man ville have lys og luft i boligerne, den traditionelle karré blev afløst af stokbebyggelser orienteret i forhold til solen, og vinduerne blev til store glaspartier med spinkle stålrammer der, sammen med altanerne, åbnede op mellem ude og inde.

Vej; mens Chr. Winthers Vej, Anker Jensens Vej og Tousvej danner de øvrige grænser.

Fra Søren Frichs Vej er der udsigt til de to højhuse på Langelandsgade 4, og der er fine kig til villaveje med karakterfulde stigninger mod Silkeborgvej.

Det er et meget tidstypisk bebyggelsesmønster, hvilket især ses i bygningslængernes nøje orientering i forhold til solen og udearealernes tydelige funktionsdeling. Der er arealer indrettet til parkering, mens andre er indrettet som små grønne oaser med plads til hygge og spisning. Ved første øjekast kan opdelingen virke stiv og skematisk.

Men der er arbejdet så bevidst med afstandene mellem længerne og opdelingen mellem opholdsog adgangsarealer, at alle boliger og grønne friarealer får direkte sollys – selv på årets korteste dage. Bebyggelsesmønsteret udtrykker et bevidst arkitektonisk opgør med byernes mørke karreer.

4 Bebyggelsen Klostervangen med henholdsvis 12 og 16 etager.

Der er arbejdet bevidst med afstande for at sikre sollys til både boliger og uderum.

090

Anker Jensens Vej

Når man i 2009 står ved en af de små butikker i gavlene med den pågående skiltning, er det tydeligt, at bebyggelsen, der i 1944 var en fin oase, i dag er visuelt svækket af trafikken på Søren Frichs Vej og en uskøn trafiksikring.

De mådeholdne facader udtrykker et bevidst opgør med nationalromantisk pyntesyge. Eneste undtagelse er indgangspartierne med de sødmefulde mytologiske relieffer og de effektfuld indramninger af trappeopgangenes vinduespartier.

Bebyggelsen på Anker Jensens Vej skal fremhæves for de sikkert proportionerede facader og vinduernes fine rytme. Det er prisværdigt, at der ved den gennemgribende modernisering i 199899 er udvist respekt over for disse kvaliteter. Det vidner blandt andet de nye vinduespartier med

spinkle karme og vandrette underdelinger og de zink­beklædte tagkviste om.

Knapt så overbevisende er renoveringen af bebyggelsens murværk. Her giver de lyse gule skrabe­fuger en uldenhed, der dårligt matcher den funktionalistiske arkitekturs minimalistiske præcision. Det er en skam og ude af trit med indgangspartiernes mørke, klinkbrændte sten, de fint lakerede døre, de bærende murede stik og det malede hvide udhæng.

Samlet vurderet er Anker Jensens Vej et fint bud på en dansk fortolkning af den internationale ­funktionalisme. Samtidigt kan bebyggelsen ses som et tidligt varsel om den industrielle masseproduktion af 1960’ernes præfabrikerede elementbyggeri.

091

092

Møllevangen

Bobcat Hvad hun tænker? Jeg foretrækker 40-skovlen. Det er mig og min minigraver og skovlene og skraberen der reparerer kloakkerne.

Gammel lort! Men jeg kan godt lide det. Lugten generer mig ikke.

Alle mennesker skider og pisser. Er der noget mere naturligt? Men det er forkert, når kloakkerne er i stykker. Det skal ikke sive ned til grundvandet. Og rotterne! Det har jeg forstået! 30-skovlen er udmærket, når jeg skal gøre det lidt sværere arbejde, ind under trapper osv. hvor der ikke er ordentligt plads. Det sidder i fingrene, i nakken, i benene, i hovedet. Fingrene, det er der, jeg har det hele. Der er jeg lige så følsom som en hundesnude. Når jeg graver ser det lige så delikat ud, som når en fin frue skærer et stykke af lagkagen: Følsomt, velovervejet. Mine fingerspidser sidder i grunden helt ude på det yderste af skovlen. Jeg mærker den mindste lille sten.

Jeg aner ledninger og rør, før de dukker op. Jeg smadrer ingenting, kun hvis jeg har lyst til det. En sjette sans? Den slags tror jeg ikke på. Det overlader jeg til hende.

For mit vedkommende er det et medfødt talent.

Et langt livs erfaring. Og hvad der er vigtigere: påpasselighed, nærvær. Jeg er så nærværende på min Bobcat at man skulle tro det var løgn.

093

Blokkene har et ligefremt arkitektonisk udtryk, hvor de hvide vindues­partier og de franske altaners spinkle værn indordner sig helheden.

En sjælden homogenitet og smukt slyngede vejforløb ­skaber en sympatisk helhed.

094

Møllevangen

Dansk guldalder garneret med Gunnar Nu og duftende karbonader

Møllevangen er opført fra 1944 til 1953. Trods blandede ejerforhold med ejerlejligheder, private udlejningsejendomme, almene boliger fra seks boligforeninger, krigens knaphed på materialer og økonomisk smalhans, udmærker Møllevangen sig ved et sjældent helstøbt arkitektonisk udtryk.

Kvarteret med 1.446 boliger er en præstation som de involverede arkitekttegne­stuer 1 og boligforeningerne fortjener skyhøj ros for. Boligforeningerne er: Bo83, Højbo, Vesterbo, Ringgården, Fagbo samt Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse.

Møllevangen er anlagt på en sydvestvendt skråning med et markant fald mod Brabrand Ådal.

1 Gunnar Krohn & Edvard Thomsen, Ry Andersen & Juul Møller, Max Boje R ­ asmussen, Mogens Klinge, C.F. Møller, Salling Mortensen, Hans Møller og Olaf Sahl.

Kvarteret, der ligger højt, omkranses af Paludan Müllers Vej, Vestre Ringgade og Møllevangs Allé.

En feltherres overblik kan opnås fra højhuset på Charlottehøj 2. Det hus der trods sine 16 etager i området kaldes “trettenetageren”. Herfra er der udsigt i stort format til Møllevangens fine bebyggelsesmønster, de smukke tagflader, Brabrand Ådal, midtbyens tårne, havnens kraner, Mols og Århus Bugt.

Inde i Møllevangen er der, set fra øjenhøjde, mange spændende kig til sidegader med bratte fald og smukt slyngede vejforløb.

En lun forårsdag i april er der midt på dagen en udbredt stemning af siesta. Kvarteret er som støvsuget for liv. Med lidt fantasi og indlevelse er det

2 Højhuset Charlottehøj beskrives her i bogen side 22-27.

095

096

Møllevangen

dog ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan det var i 1940’erne og 1950’erne. Dengang blev der, i gårdene mellem blokkene med den imødekommende menneskelige skala, leget dagen lang og råbt til mor om madpakker og styrkende saftevand. Det var også her, man om søndagen kunne høre Giro 413 eller opleve en eksalteret Gunnar Nu Hansen fortælle om herligt blafrende dannebrog og et farligt svensk angreb, mens luften blev tung af duftende karbonader.

Møllevangens bebyggelsesmønster består af præcise murede bygningskroppe udlagt i et mønster der danner velbelyste og beskyttede grønne opholdsarealer. I sin helhed danner de stumpvinklede blokke og de slyngede vejforløb fine overlappende rumdannelser med en bymæssig tone.

Flere af udearealerne er blevet renoveret. Her er der nu nye belægninger af betonsten, legered-

skaber i muntre pangfarver, bænke og plads til at lave grillmad. Det er sympatisk, men man savner den oprindelige robuste enkelhed, der gjorde samspillet mellem have og bebyggelse helstøbt.

Blokkene er opført med røde og gule mursten og rødt tegltag. Det giver en velgørende homogenitet, der som prikken over i’et understøttes af en sikker proportionering og et ligefremt arkitektonisk udtryk. Indgangspartierne, de hvide, malede vinduespartier og de franske altaners spinkle værn underordner sig helheden, men er værd at fremhæve for den omhyggelige detaljering og fine håndværksmæssige udførelse.

Denne tidstypiske sammenhæng mellem helhed og detalje anfægtes desværre af uindlevet vedligeholdelse og modernisering. De enkle, zinkklædte tagkviste og de dominerende tilbygninger i en modificeret tyrolerstil går an. Men, når det

handler om nye vinduer med overdimensionerede karme af plastic, er der grund til at råbe vagt i gevær. Ligeledes når de tilbageliggende fuger erstattes af uldne skrabefuger. Det er uheldigt, når skarpskåren præcision afløses af gumpetung uldenhed helt ude af takt med områdets oprindelige visionære tro på fremtiden og bebyggelsens overlegne arkitektoniske beherskelse.

Samlet vurderet er Møllevangen, trods eksemplerne på uheldigt vedligehold, et boligkvarter som er vigtigt at bevare og lære af. Her kan man som noget særligt, sammenlignet med nutidens individualitet og udvendige effekter, fornemme en fælles samfundsmæssig vision, formidlet af både en sjælden homogenitet i materialevalget og smukke rumlige forløb med en sympatisk bymæssig tone.

Flere steder i Møllevangen er der gennemført omfattende moderniseringer for at skabe tidssvarende boliger. Her er der tilføjet karnapper for at gøre plads til badeværelser.

097

098

099

100

Skovhøjen

Kærester Vi var kærester. Han var fire år og jeg var tre. Han boede på fjerde sal ind i byen og jeg boede med min far og mor på tredje. Min far arbejdede nede på havnen, men han var aldrig fuld. Min mor, hun gjorde rent oppe på brandstationen, men der gik aldrig ild i hende.

Vi var altid sammen. Kun dengang han var soldat. I København.

Han havde sådan en flot uniform. Marinesoldat.

Kæk, blå, den her krave der falder ned over ryggen med hvide striber på. Og så det store, lyse hår.

Det holdt ikke hele vejen, men han sang altid på toilettet. Jeg tænker på ham hver dag. Og når jeg går op og ned ad jerntrappen, så kan jeg slet ikke lade være. Du kan jo selv se det: Den ligner en lejder, det hedder det, op til et skib. Så siger jeg hans navn, så svarer han mig, helt tæt på. De døde er ikke rigtig døde. Huset er bygget af massivt træ. Det kan han godt lide. Hvorfor? Jamen han var jo tømrer. Min hat den ligner et jordbær. Jeg ved det godt, men er jordbær ikke søde?

101

Fra Skovhøjen i Hasselager er der storslået udsigt til Århus’ morænelandskab og Århus Bugt.

102

Skovhøjen

En fin kontrast mellem de præcise bygningskroppe og det kuperede landskab.

Sydfacaden er sprudlende med indgangspartier, trapper og altaner med plads til havemøbler, planter m.m.

103

Forening af massive trækonstruktioner og minimalistisk arkitektur

Skovhøjens ni længer med 64 seniorboliger blev opført i 2002 af Brabrand Boligforening. De enkle og præcise længer blev tegnet af AA Arkitekter 1.

Bebyggelsen er et vellykket byggeteknisk eksperiment, hvor der konsekvent er anvendt industrielt producerede komponenter af massivt træ i både væg-, dæk- og tagkonstruktioner. Den udbredte brug af træ gør bebyggelsen til et godt bud på det bæredygtige byggeri, der ønskes i Århus Kommunes Klimaplan. 2 Skovhøjen i Hasselager ligger højt i et bakket landskab, der falder markant mod Århus. Bebyggelsen

grænser mod vest, nord og nordøst op mod åbne marker. Mod øst og syd afgrænses området af en blandet tæt-lav boligbebyggelse. En beliggenhed der giver storslåede landskabelige vuer mod Århus, Mols og Århus Bugt. Inde i bebyggelsen er der fra den centrale adgangsvej kig til effektfuldt forskudte blokke og fine rumdannelser med parkeringsarealer og grønne plæner.

Umiddelbart fremstår bebyggelsesplanen enkel og ligetil. Det skal man ikke lade sig narre af. Store terrasserede flader, der tydeliggør terrænets fald og sikkert proportionerede, forskudte længer giver variation med oplevelsesrige landskabelige og rumlige oplevelser.

1 AA Arkitekter fusionerede i 2004 med Arkitema.

2 Århus Kommune har i 2009 vedtaget en klimaplan, hvis langsigtede mål er, at Århus er CO² -neutral i 2030.

Bebyggelsens to etager høje længer med det minimalistiske udtryk udnytter på en fin måde

Nordfacaden er minimalistisk med de gentagne smalle høje vinduer.

104

Skovhøjen

stedets muligheder mod nord. Arkitektonisk er der, ved at fjerne al unødvendig pynt, skåret helt ind til benet med disciplineret stringens. Nogle vil måske opfatte Skovhøjens blokke som gabende kedsomme­lige. Det er de ikke. Lodrette vinduer fra gulv til loft giver nemlig boligerne et køligt smukt nordlys og en fin landskabelig udsigt. Endvidere er det en fantastisk smuk oplevelse, når den mørke facade mod nord effektfuldt reflekterer himmelhvælvets lys.

Mod syd er det arkitektoniske udtryk helt anderledes. Her brydes facaderne med det markante udhæng af de tilbagetrukne indgangspartier, altaner og karakterfulde trapper af galvaniseret jern.

Sammenlignet med facaden mod nord er facaden mod syd et arkitektonisk overflødighedshorn med fine halvoffentlige brugsrum med plads til parasol-

ler, havemøbler og potteplanter. Detaljeringen af det elegante tagudhæng, facadernes underopdeling, balkonerne og trapperne er gennemarbejdet og den håndværksmæssige udførelse er i orden.

Materialerne placerer bebyggelsen i front sammen med en række nye bæredygtige bebyggelser af træ i Nordic Wooden Cities 3.

Den udstrakte brug af træ og de velkendte tekniske og håndværksmæssige løsninger åbner for selvbyggeri, og derved mulighed for at øge beboernes indflydelse på boligens indretning. Denne

3 Nordic Wooden Cities er et nordisk samarbejde om at fremme moderne byudvikling med træhuse samt at udveksle indbyrdes erfaringer og gode ideer. Målet er, at træbyggeri og anvendelsen af træ vil komme til at indtage en mere central og fremtrædende plads i byudviklingen.

mulighed burde udnyttes, ikke mindst i lyset af den almene sektors hårde konkurrence fra den private sektors ejerboliger. Hvem skal være den første grænseoverskridende boligforening med mod til at slippe beboernes skaberglæde fri?

Skovhøjen er et fint eksempel på, hvordan det med et begrænset volumen er muligt at skabe en bebyggelse, hvor man føler sig både velkommen og modtaget med åbne arme.

Lægges hertil det venlige smil fra en gråsprængt beboer på en af balkonerne kan facit på den samlede vurdering kun blive et jysk “det kunne være værre”.

Inde i bebyggelsen er der fra den centrale adgangsvej kig til effektfuldt forskudte blokke og fine rumdannelser med parkeringsarealer og grønne plÌner.

105

106

Lindholmparken

Jeg fortryder ingenting Al den snak om børnebørn! Altid fotografier. De er sindssyge! Så skal man sige, at de ser herlige ud. Gi’r man dem en lillefinger, så snakker de i timevis om lille Dorthe i Nakskov, og hendes meget dejlige måde at løfte hænderne på, og hendes helt og aldeles vidunderlige måde at sige mormor på. Jeg klarer det ikke. Jeg fortryder ingenting.

Det gik som det gik. Vil du ikke med til banko siger hun, hende med den lilla paryk. Banko? Aldrig i livet! Og hundene skider over det hele! Nu køber jeg et jagtgevær! Og ungerne racer rundt og skriger og råber, og ikke engang dem på trehjulerne tager hensyn. De er snart de frækkeste. Flæskesteg.

Det kan man selv lave. Cafeterierne duer ikke til noget. Jeg gider snart ikke se fjernsyn længere. Der er ikke andet end dumrianer i jakkesæt og dumme smil. Så skal de gætte hvor Århus ligger. Jylland eller Sjælland? Er der ingen grænser for dumheden. Hvis jagtgeværet ikke virker, så er der vel andre metoder. Jeg fortryder ingenting.

Måske Ruth. Hvorfor gik jeg bare lige ud ad døren? Hun var ikke engang gravid. Sådan er jeg. Pludselig gider jeg ikke. Kom ikke med Freud. Jeg ved, hvor hun bor. Hun storker af sted med en rollator.

Hun ser dum ud. Måske, så havde vi fået børn og børnebørn og trehjulede cykler af plastic.

107

Blokkene blev forhøjet med en tagetage og en buet tagkonstruktion, der skaber rum for ventilationssystemet.

108

Gavlene med de nye markante buede tage mod Nydamsvej.

Lindholmparken

Fra udsat boligområde til et godt sted at bo efter dybtgående arkitektoniske indgreb

Lindholmparkens ni blokke i fire etager blev opført i 1967-69 af Boligforeningen Vesterbo. Bebyggelsen blev opført som et eksperiment med bygge­ systemet Conbox 1, der blev produceret på Aalborg Værft. Herfra blev de færdige rum fragtet til Århus med lastbil og monteret på byggepladsen.

Efter at borgmester Thorkild Simonsen 2 i 1995 havde udtalt, at han helst så hele bebyggelsen revet ned, gennemgik Lindholmparken fra 1996 til 1998 en gennemgribende renovering med Almvigs Tegnestue 3 som arkitekt.

1 Conbox, der blev produceret fra 1964, satsede på rumstore volumenelementer, der skulle monteres i præfabrikerede rammekonstruktioner på pladsen. Teamet bag Conbox var ingeniør K.A. Bech og århusarkitekten Max Boje Rasmussen.

2 Thorkild Simonsen, borgmester i Århus fra 1982 til 1997.

3 Almvigs Tegnestue er efter flere fusioner en del af Arkitema.

Udover ny skalmuring blev vinduerne udskiftet.

Altanerne blev lukket med glas og der blev lavet en ny markant buet tagkonstruktion for at give plads til de tekniske installationer, der tidligere lå i en krybekælder direkte på jorden.

Lindholmparkens ni blokke og 216 lejligheder ligger højt hævet på en flade der falder mod øst.

Mod vest afgrænses bebyggelsen af Randersvej, mens Nydamsvej danner grænse mod syd.

Bebyggelsesmønstret med den store parkeringsplads i midten og bebyggelsens ens blokke er tidstypisk for 1960’ernes præfabrikerede byggeri.

De store serier af ens komponenter og rationel montage fra snorlige kranspor var en økonomisk og teknisk nødvendighed. Med i købet fulgte heldigvis også realiseringen af funktionalismens visioner om lige gode, store boliger for alle og rigelige mængder af helsebringende lys og luft.

Den gennemgribende renovering af Lindholmparken fra 1996-98 omfattede blandt andet skalmuring, nye vinduer og inddĂŚkning af altanerne.

109

Lindholmparken har en spĂŚndende historie, der spĂŚnder fra eksperimenter med prĂŚfabrikation til en omfattende renovering.

110

Lindholmparken

111

Arealet mellem blokkene har forskellige funktioner.

Langs den østvendte lidt lukkede facade, med den effektfulde markering af den nye tagetage og den taktfaste vinduesrytme, giver en stiforbindelse adgang til blokkenes opgange. Mod vest er facaden helt anderledes. Her fortæller en sværm af paraboler om globalisering i praksis; her giver facadens glaskarnapper fin transparens og lethed og åbner for mange forskellige former for brug. Spændvidden er stor. Fra tørring af tøj over opbevaring af cykler til nydelse af te i skyggen af eksotiske viftepalmer.

Langs vestfacaden er der etableret fine private haver, så beboerne i stueetagen kan nyde godt af nærheden til terrænet. Herved gør man op med 1960’ernes mekaniske gentagelse af ens lejligheder – uanset placeringen i blokken. Det burde også i 1960’erne have været logik for burhøns at nærheden til terræn skal udnyttes.

Tagets spændte bue, der skaber rum til ventila­ tionssystemet, giver blokkene en markant arkitektonisk karakter. Det er et stort fremskridt, men set i bakspejlet ville renoveringen have været endnu mere overbevisende, hvis også der under taget var blevet plads til attraktive atelierer med nærkontakt til himmelrummet.

Samlet vurderet er Lindholmparken med sin spændende historie en vigtig bebyggelse. Her blev der tidligt, i overensstemmelse med 1960’ernes progressive ideer, eksperimenteret med montage af færdige rum, og her blev der allerede i ­1990’erne sat ind over for et udsat boligområde med slagkraftige arkitektoniske virkemidler. Det har fungeret så godt, viser fraflytningsstatistikkerne, at Lindholmparken i 2009 er blevet et godt sted at bo. Respekt!

112

Holmstrup

Fritidssanger Som fritidssanger hører jeg alting som musik: Glasaltanerne, blomsterne, plakaterne, støvet. Hvert menneske jeg passerer er et lille stykke musik, og er det ikke en overflod der strømmer imod mig, som nede på Strøget, så nynner jeg dem. Den lille bæk nede i gården, den er også musik, mest når der er vand. Jeg tror, at vand er det mest musikalske, der findes. Også vandet der sivede ned gennem betonkonstruktionerne: en klemt sang. Men smukkest er vandets sang, når det langsomt, som om foråret, stiger op i træerne. Hvordan lyder dén sang? Den er først og fremmest meget dyb, basagtig, langsom, som har den tid nok, men lytter man efter, så er der andre, højere toner der på det nærmeste styrter af sted, som var det livet om at nå frem.

Hvad angår min mand, er han vel nærmest en slags symfoni. Tolvtonemusik? Og allermest, men det er en hemmelighed, i sengen.

113

Terrassehusbebyggelsen er forvandlet fra brutalisme med rå beton til cool hightech med lette og lyse materialer.

114

Holmstrup

Fra rå beton i ruinøst forfald til grøn boligoase, et forvarsel om fremtidens bæredygtige byggerier

Den ambitiøse terrassehusbebyggelse Holmstrup med 402 boliger blev opført i 1975 af Brabrand Boligforening. Holmstrup, der oprindeligt var tænkt som den første af fem lignende bebyggelser, er tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harboe 1.

Med terrasseboliger i det åbne forstadslandskab, underjordiske garager og en konsekvent adskillelse mellem gående og kørende er Holmstrup et af den danske modernismes 2 mest radikale bud på en gennemført funktionsdeling.

1 Knud Blach Petersen (1919-2008), Mogens Harbo (19352000) samarbejdede også om Gellerupparken og en del andre bebyggelser i Århus.

Ambitiøs arkitektur er imidlertid ikke en garanti mod problemer. Betonelementerne og de plastiske fuger imellem dem fik bebyggelsen til at bevæge sig som et korthus. Der opstod utætheder, som blev udbedret med blandt andet isolerende under­ lag på de store terrasser for at forhindre, at der skulle løbe vand ned hos underboen.

I begyndelsen af 1990’erne var den gal igen.

Nu var carportdækket i så dårlig en stand, at det efter en periode med midlertidige understøtninger blev revet ned. Fra 1996 til 1998 gennemførtes der for 167 mio. kr. igen en renovering. Endnu engang var det nødvendigt at udbedre betonen. Men her stoppede det ikke. Holmstrup fik endvidere nye metalfacader, nye skrå tage afløste de gamle vandrette tage, og terrasserne blev glasinddækket.

2 Betegnelsen modernisme dækker som regel den internationale arkitekturretning, der fortrinsvis i 1940-60’erne stod for en viderebearbejdning af funktionalismens formsprog.

Kan det være rigtigt, at en bebyggelse med en sådan lidelseshistorie kan få plads på den almene

115

116

Holmstrup

sektors hitliste? Ja, det kan det! At det er en rigtig beslutning, kan man se, hvis man besøger Holmstrup en smuk majaften. Her står Holmstrup som en af Danmarks mest ambitiøse og smukke almene bebyggelser. Det er så banebrydende en oplevelse, at en cykeltur op ad Viborgvejs seje stigninger kan anbefales.

for et tæt bebygget rum, hvor det på overbevisende måde er lykkedes at forene en oases frodighed med byens tæthed. Tankevækkende er gårdrummets lille vandløb med den fine stensætning. Her opleves i et splitsekund den dybtgående arkitektoniske forandring fra usentimentalt trafikareal til et brugervenligt opholdsareal.

Holmstrup ligger højt på en bølget landskabsflade.

I gamle dage var her udsigt til terrassehusbebyggelsen, som med dens mørke arrede beton mindede om et grundstødt slagskib. Når man kommer til Holmstrup i 2009, tager nye boligbebyggelser og store træer ud­sigten.

Bebyggelsesplanen er tænkt rumlig. Fra gårdrummet oplever man mod øst og vest terrassehuse i fire og fem etager med åbne garager i nederste etage. Elegante, transparente, glasinddækkede trappetårne med åbne underetager og stier giver forbindelse på tværs af bebyggelsen.

Bortset fra de store kunstigt anlagte bakker, der tegner Århus V’s landskabsprofil, er her ingen landskabelige udsigter. Det kompenseres der dog rigeligt for internt i bebyggelsen. Her blændes op

Det er Arkitema, der har stået for den vellykkede renovering med materialer af høj kvalitet. Facaderne og tagene har profilplader af metal, trappetårnene er lette og transparente, og terrassernes

glasinddækninger er fint proportionerede. I stedet for brutalismens 3 usentimentale, rå beton er det nu cool hightech, der i samspillet med det mesterlige haveanlæg giver et forvarsel om fremtidens bæredygtige byggerier.

Samlet vurderet er Holmstrup en dybtgående renovering, når den er bedst. Lægges hertil afdelingens beundringsværdige sociale rummelighed kommer man ikke uden om at udtrykke respekt for Brabrand Boligforening – den frække opkomling fra vest.

3 Brutalisme er et begreb indenfor moderne arkitektur, som er kendetegnet ved rene, geometriske bygningsdele, med brugen af stål, glas og frem for alt en upudset beton, som kendetegnes af ujævnheder og aftryk af forskallingen (béton brût).

Elegante transparente glasinddækkede trappetårne, lette profilplader på tagene – materialer af høj kvalitet.

117

118

119

120

Fakta om bebyggelserne

Anker Jensens Vej

Højhuset Charlottehøj

Lindholmparken

Bygherre AL2bolig

Bygherre

Boligforeningen Ringgården

Bygherre

VesterBo

Opførelsesår

1943-44; renoveret 1998-99

Opførelsesår

1963

Opførelsesår

1967-68; renoveret 1996-98

Antal boliger

96

Antal boliger

75

Antal boliger

216

Arkitekt

Bering Bryld

Arkitekt Salling Mortensen (i dag en del af Aarhus Arkitekterne)

Beliggenhed Anker Jensens Vej 9-39, 8230 Åbyhøj

Beliggenhed Dybedalen 1-13, 8210 Århus V

Arkitekt Max Boje Rasmussen; renovering: Almvigs Tegnestue (i dag en del af Arkitema) Beliggenhed

Lindholmvej 2-30 og 1-23, 8200 Århus N

De fem Fingre

Håndværkerparken

Lærkehaven

Bygherre

Fagbo

Bygherre

Højbjerg Andelsboligforening

Bygherre Boligforeningen Ringgården

Opførelsesår

1994

Opførelsesår

1980-2003

Opførelsesår

2007-08

Antal boliger

40

Antal boliger

779

Antal boliger

50

Arkitekt

Vandkunsten

Arkitekt

Arkitema og Hans Knarck fra Düsseldorf

Arkitekt

Herzog+Partner

Beliggenhed

Ladefogedvej 2-84, 8200 Århus N

Beliggenhed Urmagertoften 1-142, Sadelmagertoften 1-55, Holme, 8270 Højbjerg

Beliggenhed Lærkehaven 2-102, 8520 Lystrup

Ingerslevs Gaard

Marienlund

Holmstrup Bygherre

Brabrand Boligforening

Bygherre Arbejdernes Andels Boligforening

Bygherre Arbejdernes Andels Boligforening

Opførelsesår

1975; renoveret 1996-98

Opførelsesår

1928-31

Opførelsesår

1919-27

Antal boliger

402

Antal boliger

276

Antal boliger

101

Arkitekt

Carl Vilhelm Puck

Arkitekt

Axel Høgh-Hansen

Arkitekt Knud Blach Petersen og Mogens Harboe; renovering: Arkitema Beliggenhed

Jernaldervej 215-277, 8210 Århus V

Beliggenhed Stadion Allé 1-11, Ingerslevs Boulevard 7-11 m.fl., 8000 Århus C

Beliggenhed Marienlunds Allé, Dr. Margrethes Vej m.fl., 8200 Århus N

121

Møllevangen

Skovhøjen

Bygherre Bo83, Højbo, Vesterbo, Fagbo, Ringgården og ­Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse

Bygherre

Brabrand Boligforening

Bygherre

Kollegiekontoret

Opførelsesår

2002

Opførelsesår

2000 (kuberne), 1994 (tårnene)

Opførelsesår

Antal boliger

64

Antal boliger

75 (kuberne), 128 (tårnene)

Antal boliger 1.446

Arkitekt

AA Arkitekter (i dag en del af Arkitema)

Arkitekt

Arkitema (kuberne), JWH Arkitekter (tårnene)

Arkitekt Hans Møller, C.F. Møller, Gunnar Krohn & Edvard Thomsen, Max Boje Rasmussen, Mogens Klinge, Ry Andersen & Juul Møller, Salling Mortensen og Olaf Sahl

Beliggenhed

Skovhøj 1-297, 8361 Hasselager

Beliggenhed

Hjørnet Skejbyparken/Skejbygårdsvej, 8200 Århus N

1939-50

Ungdomboliger, Skejbygård

Beliggenhed Området mellem Paludan Müllers Vej, Vestre Ringgade og Møllevangs Allé, 8210 Århus V

Præsteager

Søvangen

Bygherre Boligforeningen Ringgården

Bygherre Brabrand Boligforening

Bygherre Boligforeningen Ringgården

Opførelsesår

1990

Opførelsesår

1953-59

Opførelsesår

1999

Antal boliger

30

Antal boliger

445

Antal boliger

38

Arkitekt

Arkitema

Arkitekt

Knud Blach Petersen

Arkitekt

Vandkunsten

Økohuset

Beliggenhed Præsteager 66-128, 8200 Århus N

Beliggenhed Louisevej, Annettevej, Birgittevej og Brabrand Skovvej, 8220 Brabrand

Riisvangen

Uffesvej

Bygherre

Arbejdernes Andels Boligforening og Bo83

Bygherre Boligforeningen Vesterbo

Opførelsesår

1939-50

Opførelsesår

1953

Antal boliger

300

Antal boliger

164

Arkitekt

V. Puck, Carl E. Jensen og Hans Møller

Arkitekt

Max Boje Rasmussen

Beliggenhed

Uffesvej 1-21 og 2-18, Rosenvangs Allé 2-20, 8260 Viby J

Beliggenhed Riisvangs Allé og Polarforskerkvarteret, 8200 Århus N

Beliggenhed Skejbytoften 106-182, 8200 Århus N

122

Boligforeningerne

AL2bolig

Boligforeningen Fagbo

Boligselskabet Præstehaven

www.al2bolig.dk

www.fagbo.dk

www.praestehaven.dk

Arbejdernes Andels Boligforening

Boligforeningen Højbo

Brabrand Boligforening

www.aabaarhus.dk

www.boligforeningen-hoejbo.dk

www.brabrand-boligforening.dk

Beder-Malling Boligforening

Boligforeningen Ringgården

Højbjerg Andelsboligforening

www.bmbolig.dk

www.bf-ringgaarden.dk

www.alboa.dk

Boligforeningen af 10. marts 1943

Boligforeningen Statsbo

Kollegiekontoret

www.vejlby-bf.dk

www.statsbo.dk

www.kollegie8000.dk

Boligforeningen Bo & Liv

Boligforeningen Vesterbo

Viby Andelsboligforening

www.alboa.dk

www.vesterbo.org

www.alboa.dk

Boligforeningen Bo83

Boligforeningen Århus Omegn

www.bo83.dk

www.boaarhusomegn.dk

ISBN 978-87-88905-08-3