http://www.wexoe.dk/fileadmin/produktchefer/Billeder/Wex_e/Fleksible_installationskanaler_1009

Page 1

Wexøe A/S Lejrvej 31 DK-3500 Værløse CVR-nr: DK-16608947

T +45 45465800 F +45 45465801 E wexoe@wexoe.dk W wexoe.dk

Oktober, 2009

Kommentar: Teknisk chef Erling Bech, Wexøe A/S, Lejrvej 31, 3500 Værløse, tlf. 45465800, e-mail eb@wexoe.dk Fleksible føringsveje Stor dansk leverandør af installationsmaterialer gør det lettere at være elektriker Af Jørgen Jensen El- og datainstallationer kan lægges på flere måder, men der skal altid være en form for føringsvej. At slå et bræt fast på betonvæggen og montere kabler og ledninger med bøjler på brættet er historie. Ud over at sådan en installation ikke ser godt ud, er den heller ikke økonomisk optimal. Det er derimod løsningerne med kabel- og installationskanaler. Kabelkanalen er den simple føringsvej, hvori der ikke kan monteres kontakter, følere, udtag m.m. - Kabelkanalen fås i størrelser fra 15x15 til 60x230 mm og fremstilles af flere plasttyper, også halogenfrie, men den kan også fås i stål, fortæller teknisk chef Erling Bech hos Wexøe A/S. Erling Bech er produktchef for flere kvalitetsprodukter, herunder det tyske Hager Tehalit, som i stigende grad bruges til renovering af ældre installationer og etablering af nye. Fx i det nye Copenhagen Towers projekt i Ørestaden, Allers nyeste byggeri i København og ombygningen af Odense Universitetshospital. - Vi er heldigvis godt inde på markedet for installationskanaler, men vil selvfølgelig gerne videre. Hager Tehalit produkterne er meget fleksible og tilpasset de danske kontakter, inklusive farven perlehvid, der ligger meget tæt på RAL9016. Holdere og skillespor En af fordelene ved Hager Tehalits kabelkanaler er måden, man samler længderne på. Standardlængden er 2 meter, og når elektrikeren har tilpasset kanalen, fx til en væg, saver han stykket af og samler den med den formonterede laske uden værktøj. Altså ikke noget med skruer – bortset fra skruerne ind i væggen. Derudover er de ud- og indvendige hjørner fleksible, sådan at kanalen altid sidder smukt ind i hjørnet, selv om vinklen ikke lige netop er 90 grader. Let anbringelige holdere holder kablerne på plads, og låget clipses fast. Er der brug for en opdeling mellem stærkstrøms- og datakablerne, fås særlige skillespor, der også clipses fast. Resultatet bliver en smuk og fleksibel føringsvej for kablerne inde i og igennem lokaler. Et vip med en skruetrækker I Hager Tehalits store program af installationskanaler er størrelserne 130 og 170 mm i højden de mest brugte. Erling Bech fortæller, at omkring 90 procent af Wexøes salg af installationskanaler har højderne 130 og 170 mm. I Hager Tehalit programmet er der dog et par højder mere, 100 mm og 210 mm.

Vi skaber forbindelsen


Wexøe A/S Lejrvej 31 DK-3500 Værløse CVR-nr: DK-16608947

T +45 45465800 F +45 45465801 E wexoe@wexoe.dk W wexoe.dk

Til etablering af føringsveje i kontormiljøer er højden på 130 mm meget brugt. En 130 mm installationskanal monteres typisk under vinduerne eller på væggene i en højde af ca. 900 mm over gulvet (fra kanalens overkant). Når den rå kanal er monteret, er der frit slag for ilægning af kabler og montering af stikkontakter (den danske samt den nu godkendte belgisk-franske) og udtag til EDB. - I alle højder kører vi med to serier installationskanaler, BR og BRN netway®. Forskellen er, at adgangen til installationen er lettere i den nye BRN-serie, da alle låg umiddelbart kan fjernes med et lille vip fra en skruetrækker. Der skal bruges værktøj, sådan at Sikkerhedsstyrelsens regler om, at der ikke må være adgang til en installationskobler uden brug af værktøj, overholdes. Navnet installationskobler står for måden, stikkontakterne forbindes på. Ledningerne skrues ikke fast men forbindes med færdigkonfektionerede kabler med stik. Den metode er bl.a. brugt i det nye VAT83 kontorhus i Gladsaxe, og har betydet, at installationsfirmaet har kunnet lægge den omfattende el- og datainstallationen på usædvanlig kort tid. - Den færdige installation er professionelt og håndværksmæssigt korrekt udført og ser godt ud. Stiksystemer og kabler kan genbruges, så det er let at flytte rundt på stikkontakter og udtag, når fx en arbejdsplads flyttes. På datasiden kan Hager Tehalit dataudtag stort set tilpasses alle fabrikater, IBM, AMP og Lexcom inklusive. Hurtigst med plug-and-play I alle Hager Tehalits installationskanaler kan der monteres danske stikkontakter (Fuga, Click og Opus fra Lauritz Knudsen) samt Hager Tehalits egne plug-and-play kontakter. De første skal monteres med værktøj, da ledningerne skal tilpasses i længderne, afisoleres og stikkes i hullerne til fjederkontakterne. Plug-and-play udtagene (med brønd efter danske normer) monteres med ledninger og stiksystemer (installationskobler) fra Wago, Wieland og Ensto, alle firmaer som Wexøe samarbejder med. Erfaringerne fra praksis gennem de sidste tre år viser, at der er store tidsbesparelser ved plug-and-play frem for traditionel montage. - Vi kan levere stiksystemer til alle plug-and-play kontakter i programmet, men i øjeblikket får vi flest forespørgsler på Wago. Forklaringen er nok den, at Wago var først i Danmark med plug-and-play til armaturer. Senere er systemet udvidet til stikkontakter i installationskanaler, forklarer Erling Bech. Brugen af færdigkonfektionerede ledninger med stiksystemer kræver ifølge Erling Bech lidt mere planlægning og tid ved tegnebordet, idet man skal kende afstandene mellem de enkelte udtag ned igennem et kontor. Selve installationstiden er derimod forbavsende kort. En enkelt elektriker kan på en enkelt arbejdsdag etablere mange meter installationskanaler med stikkontakter og dataudtag. - Og når afstandene er kendte og ordren sendt af sted til grossisten, varer det kun en enkelt dag, før kasserne med de færdige ledninger lander på arbejdspladsen, fastslår Erling Bech.

Vi skaber forbindelsen


Wexøe A/S Lejrvej 31 DK-3500 Værløse CVR-nr: DK-16608947

T +45 45465800 F +45 45465801 E wexoe@wexoe.dk W wexoe.dk

Også pull-up og gulvbokse Når der kommer en forespørgsel, et ønske om ekstra information eller et forslag til noget nyt, undersøger Wexøe alle muligheder professionelt i tæt samarbejde med kunde og fabrik. Så skulle der være en el- eller datainstallatør derude, der skal indrette mødelokaler og konferencerum, er installationskanalerne ikke kun til montage under vinduer eller på vægge. Hager Tehalit leverer også pull-up systemer til mødeborde, så der altid er stikkontakter og dataudtag til mødedeltagernes bærbare computere. - Faktisk ender fleksibiliteten ikke dermed. Vi har fx standere, hvis installationen skal føres ned fra loftet midt i et lokale samt gulvbokse. Tekniske specifikationer, tegninger m.m. kan downloades fra www.wexoe.dk eller fås ved at kontakte firmaet per telefon eller e-mail. Wexøes almindelige kabelkanaler fås hos alle grossister, der leverer til el- og VVSbranchen.

Billedtekst (Kontormiljø): En fleksibel installation med Hager Tehalits 130 mm høje BRN netway® installationskanal. En typisk arbejdsstation med en dobbelt 230 V AC stikkontakt, en dobbelt 230 V AC EDB stikkontakt og to dataudtag. Foto: Hager Tehalit.

Billedtekst (Stikkontakt med hånd): Stikkontakten clipses fast i installationskanalen, og ledningen forbindes. Derefter lukkes af med blindlåg. Foto: Hager Tehalit.

Vi skaber forbindelsen


Wexøe A/S Lejrvej 31 DK-3500 Værløse CVR-nr: DK-16608947

T +45 45465800 F +45 45465801 E wexoe@wexoe.dk W wexoe.dk

Billedtekst (Stikkontakt med stik): Den trepolede fordeler (med fase, nul og jord efter danske normer) kan både være han og hun. Brønden i stikkontakten kan drejes 180 grader, og kommer derfor aldrig til at sidde på hovedet med jordstikket opad.

Billedtekst (JJ00170): Erling Bech viser, hvor let det er at tage et udtag eller stikkontakt ud af installationskanalen. Loven kræver, at der skal bruges værktøj (skruetrækker). Foto: Hager Tehalit.

Vi skaber forbindelsen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.