http://www.wexoe.dk/fileadmin/produktchefer/dokumentation/pressemeddelelser/julebelysning_0910

Page 1

Værløse, sept. 2010

Pressemeddelelse Står julestemningen til at redde? Nye regler for juleillumination betyder, at julebelysningen skal være beskyttet af fejlstrømsafbrydere. Bestemmelserne er en skærpelse i forhold til tidligere regler og er indført for at højne sikkerheden i nye og eksisterende installationer af julebelysning. Derfor er det en god idé, at installatøren gør handelsstandsforeninger og andre ansvarlige for julebelysning opmærksom på de nye bestemmelser, som kan have store konsekvenser for julebelysningen fremover. De nye regler. De nye regler trådte i kraft 1. januar 2007. De medfører, at nye installationer, der forsyner stikkontakter for juleillumination andre steder end i boliger, til og med 16 Ampere samt faste tilslutningssteder til og med 20 ampere, fra 1. juli 2008 skal være forsynet med supplerende beskyttelse med HPFI afbryder. For eksisterende installationer, der forsyner juleillumination som førnævnt, gælder, at disse skal være beskyttet af HFI- eller HPFI afbryder inden 1. juli 2010. Altså skal julebelysningen i år opfylde de nye regler. Undtagelsen. Der findes dog én undtagelse, som gælder for fast tilsluttede illuminationskæder af klasse II, når disse er anbragt over 3 meters højde over terræn og er uden for rækkevidde fra oplukkelige vinduer, altaner o.l. Disse illuminationskæder kan tilsluttes, uden at de er beskyttet af en fejlstrømsafbryder. Illuminationen skal være godkendt. Selve illuminationen er en brugsgenstand, som enhver anden lampe, og skal naturligvis være lovlig. Dette betyder, at den skal opfylde lavspændingsdirektivet, hvilket kan konstateres, når der er et CE mærke på produktet, og der er udarbejdet en overensstemmelseserklæring for produktet. Da der er tale om en midlertidig installation, som opsættes og nedtages hvert år, skal den opfylde gældende regler, på tidspunktet for opsættelse. Hjemmelavede lyskæder i klasse 0 eller klasse I opfylder ikke reglerne og har ikke gjort det i mange år. Det er på tide at gøre noget. Det er derfor en god idé, at elinstallatøren gør handelsstandsforeningen opmærksom på de nye regler, så der kan budgetteres med udskiftningen af kæder, samt opsættelse af HFPI afbrydere de steder hvor dette måtte være nødvendigt. Wexøe A/S kan hjælpe. Wexøe kan levere en stænktæt boks IP65 med klaplåg, som indeholder et CEE 3polet 16A apparatudtag monteret i bunden, som er beskyttet af en kombiafbryder 1P+N 13A C-karateristik. (kombineret HPFI afbryder og automatsikring). Enheden leveres komplet med interne ledninger, et beslag på bagsiden, der gør det nemt at fastgøre boksen på f.eks. rørmast med en stålbinder eller fastgørelse på mur på traditionel vis. Stikkontaktboksen kan bestilles hos grossisten: El.nr.: 79 16 003 178 EAN: 5703472279336

Yderligere oplysninger: Henrik Nissen-Petersen, Wexøe A/S, tlf. 4546 5800.


VÌrløse, sept. 2010

CEE udtag til beskyttelse af julebelysning.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.