http://www.wexoe.dk/fileadmin/produktchefer/Billeder/Wex_e/Un_Wexe_ABC_casestory__3___2_

Page 1

”Kvalitet og tidsbesparelser præger Wexøes løsninger, som udvikles specielt til os” Dansk producent af pavilloner er i kraftig vækst og har valgt tavleløsninger med hager-komponenter fra Wexøe ABC Pavilloner producerer, sælger og udlejer pavilloner, mandskabsmoduler, miljøhuse, hytter samt overbygninger til bl.a. entreprenører, kontorer, skoler og institutioner. Danmark og Litauen Virksomheden, der er fra 1999, har dels egen fabrik i Silkeborg med 40 ansatte, dels en ny afdeling i Litauen, hvor der er beskæftiget 10 mand. – Vores målsætning er at være blandt de førende på markedet, når det gælder fornyelse og udvikling, fortæller direktør Jørgen Duch fra ABC Pavilloner. – Det betyder, at vi altid er i gang med nye konstruktioner og materialer, men samtidig arbejder ud fra en fornuftig holdning til mange års erfaring og byggetradition. Håndværkerrigtig og lønsom – Wexøe har som leverandør og samarbejdspartner hjulpet os med at få udviklet en speciel tavle, der kun leveres til ABC og er bestykket med bestemte hager-komponenter. Tavlen bruges i kontorpavilloner, som er et vækstområde for os, og der skal opsættes en i hver. – Her er det nemt, at vi kan få leveret delvis formonterede tavler, hvor flere komponenter allerede sidder på. hagers komponenter er kvalitet og fuldt på højde med de produkter, der dominerer markedet i dag. Og så er de væsentlig hurtigere at arbejde med, siger Jørgen Duch. – Forskellen er så stor, at vi sparer en halv til en hel time i montagetid pr. tavle. Så alt i alt har vi fået en bedre løsning, som er mere håndværkerrigtig og lønsom. Og det er klart noget, vi ser på i den videre udvikling af forretningen, hvor det bl.a. er planen, at ABC Pavilloner snart skal ud på markedet med et parcelhuskoncept.


Aktiv og konstruktiv – Vi oplever Wexøes kundebetjening som aktiv og konstruktiv. De giver os en informativ rådgivning, hvor deres konsulent er godt hjemme i produkterne og behovene i vores virksomhed. Det viser tydeligt, at de ønsker at lave forretning med os og udvikle samarbejdet. – Samtidig er det idéelt for os, at Wexøe jævnligt kører ud i landet med sine udstillingsbusser. Det er både inspirerende og tidsbesparende at kunne se mange produktnyheder på én gang. – Vi holder os på forkant og spotter nemmere de nyheder, der kan blive interessante for vores virksomhed i fremtiden, siger Jørgen Duch fra ABC Pavilloner. *

*

*


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.