Krigens Aftryk by J.F. Willumsens Museum

KRIGENS AFTRYK J.F.WILLUMSEN & JAN GRARUP 13.9.2014 -18.1.2015 www . jfwillumsensmuseum . d k

KRIGENS AFTRYK J.F.WILLUMSEN & JAN GRARUP

www . jfwillumsensmuseum . d k

Forord

Vi bombarderes dagligt med flygtige billeder

brændpunkter af den prisbelønnede, danske

fra verdens krige og konflikter gennem tv og

pressefotograf Jan Grarup. På trods af for-

digitale medier. Med udstillingen Krigens

skellene i uddannelse, medie og tid fornemmer

Aftryk forsøger vi at skabe en ramme for

man et fælles sprog. Begge formidler krigens

fordybelse og refleksion omkring krigens

brutalitet og lidelser i et æstetisk udtryk, der

billeder indenfor kunst og fotografi. Danmark

bringer os tættere på de menneskelige om-

har i mere end 10 år været en krigsførende

kostninger, og fælles for dem er et humanistisk

nation, og selv om krigshandlingerne har

udgangspunkt, der er båret af engagement

fundet sted uden for vores synsfelt, fjernt fra

og indignation. Udstillingen undersøger også,

Danmarks grænser, frikender det os ikke for

hvordan krigens billeder skaber betydning,

at reflektere over vores rolle og ansvar.

og om der er en særlig lidelsens ikonografi, som går på tværs af tid og medier. Udvalgte

For J.F. Willumsen var det forfærdelsen over

raderinger fra serien ”Krigens rædsler” af den

første verdenskrigs brutalitet, der fik ham til at

spanske billedkunstner Francisco de Goya,

reagere. I årene 1915-18 fremstillede han en

udlånt af Statens Museum for Kunst, og

række grafiske værker, der adskiller sig mar-

værker fra Willumsens private kunstsamling

kant fra hans øvrige, kunstneriske produktion.

med krigsmotiver, dommedagsscener og

Willumsens store lærreder er her skiftet ud

henrettelser af kristne martyrer indgår lige

med mindre formater, hvor han i et ekspres

ledes i udstillingen.

sivt, sort-hvidt billedsprog skildrer krigens væsen. Selv om de grafiske værker er produ

Kataloget indeholder to artikler samt et inter

ceret for næsten 100 år siden, synes de stadig

view med Jan Grarup. Fotohistoriker Birna

væk foruroligende aktuelle.

Marianne Kleivan fortæller om sammenstil lingen mellem Willumsens og Grarups værker,

På udstillingen vises Willumsens krigsgrafik i

mens museumsdirektør Annette Johansen

dialog med sort-hvide fotografier fra verdens

beskriver Willumsens oplevelser og tilblivel

sen af hans krigsgrafik under første verdens krig. Interviewet med Jan Grarup er inddelt i fem spor og har fokus på henholdsvis arbejds proces, inspiration, æstetiserede og sorthvide krigsfotografier og valg af motiv. J.F. Willumsens Museum vil gerne rette en varm tak til de personer, der har været med til at realisere udstillingen og nærværende katalog. Det gælder først og fremmest Jan Grarup, der uden forbehold har stillet sine fotografier til rådighed og fra første færd har involveret sig nysgerrigt og med stor entusiasme i projektet. En stor tak også til Statens Museum for Kunst for udlån af otte raderinger af Francisco de Goya, samt en varm tak til designer Sigrun Gudbrandsdottir for hendes engagement og arbejde med udformningen af kataloget. Endelig skal fotohistoriker Birna Marianne Kleivan takkes for sit bidrag til kataloget. For en helt uundværlig økonomisk

Annette Johansen

støtte til udstillingen og kataloget rettes en

Museumsdirektør

hjertelig tak til Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. Endelig vil vi gerne takke J.F. Willumsens Museums medarbejdere og

Lisbeth Lund

bestyrelse.

Museumsinspektør

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 En lille pige behandles for et dybt sår fra en machete mens kampene i hovedstaden raser. Tutsi-oprørere opretter felt hospitaler i alle de områder, som de kontrollerer og tilbyder primitiv førstehjælp til de mange sårede, der har overlevet folkedrabet.

Rekviem Om Jan Grarups fotografier på J.F. Willumsens Museum Af Birna Marianne Kleivan

Hun står helt stille, mens pincet og gaze

udgangspunkt i Willumsens stærke grafiske

arbejder i sårene. En lille pige med dybe

skildringer af 1. verdenskrigs ragnarok

machetehug i hovedbunden. Det er et vold-

præsenterer udstillingen Krigens Aftryk et

somt og følelsesappellerende billede, fuld af

større retrospektivt udvalg af Jan Grarups

nærvær og brutal realisme, og samtidig for-

fotografiske værker, ligesom en serie rader-

uroligende smukt i al sin fortættede enkelt

inger fra Francisco de Goyas dystre “Los

hed. Og ligesom så mange andre af Jan

Desastres de la Guerra“ (Krigens rædsler)

Grarups optagelser fra alverdens krigs- og

med motiver fra Den Spanske Uafhængighed-

katastrofeområder, stiller fotografiet flere

skrig indgår i visningen. I dialogen mellem

spørgsmål end det giver svar.

grafik og fotografi belyser Krigens Aftryk de sort-hvide krigsbilleder i krydsfeltet mellem

Billedet er fra 1994, hvor Grarup som en af de

kunst, ”nyheder” og forståelse.

få vestlige fotografer dækkede folkemordet i Rwanda, der endte med at koste næsten en

Et gennemgående tema er lidelsen og krigens

million mennesker livet. Den femårige pige er

omkostninger også for civilbefolkningen,

et af de overlevende ofre fra tutsistammen,

herunder børnene som Jan Grarup i høj grad

hvor mere end halvdelen af befolkningen blev

har valgt at fokusere på gennem sit snart

myrdet, da ekstremistiske hutuer ansporede

30-årige virke. Samtidig tydeliggør samspillet

til en af historiens værste og mest bestialske

mellem raderinger og fotografier ikke blot et

massakrer, mens FN og det øvrige internatio

udtalt humanistisk samfundsengagement,

nale samfund forholdt sig passive.

båret af stillingtagen og indignation, men også de beslægtede til tider fælles æstetiske

På J.F. Willumsens Museum kan den pris-

greb og virkemidler som Grarup, Willumsen

belønnede krigsfotografs barske og dybt

og sidstnævntes store inspirationskilde Goya

bevægende pressefoto nu opleves i en anden

benytter sig af i bestræbelserne på at enga

kontekst end det oprindelig var tiltænkt. Med

gere og berøre betragteren.

Francisco de Goya: Sørgmodig forudanelse om hvad fremtiden vil bringe. 1810-1820. Stregætsning, gravstik, koldnål, polering. Statens Museum for Kunst, København © SMK Foto

”For mig handler billeder om at fortælle et så

gennembrud i slutningen af 1990´erne, hvor

klart og betydningsfuldt budskab som muligt,”

flere yngre reportagefotografer valgte at rejse

har Jan Grarup sagti.

ud – ikke sjældent med livet som indsats – til det eksotiske og fremmedartede, til større

Siden karrierestarten i 1987 som 19-årig har

kontraster og et andet lys. En prioritering

han på insisterende og utrættelig vis doku-

og satsning, der udover opsigtsvækkende

menteret krige, naturkatastrofer og voldsom

reportager og bogudgivelser, som Grarups

me ødelæggelser i verdens mange brænd-

egen Shadowland med forord af Dalai Lama,

punkter; Sierra Leone, Tjetjenien, Rwanda,

også resulterede i talrige internationale priser.

Kosovo, Afghanistan, Nordirland, Gaza, Irak, Iran, Darfur og Haiti for blot at nævne nogle.

Sikker formbeherskelse, stærkt engagement og en personlig til tider kompleks fortællestil

Selv tilhører Jan Grarup generationen, der

kendetegnede deres kontrastrige og ofte

gav dansk fotojournalistik et internationalt

dramatiske sort-hvide fotografier. Og netop

Jan Grarup: Krisen i Den Centralafrikanske Republik / 2014 Anti-balaka krigere viser til kameraet, hvordan de vil skære halsen over på alle muslimer, som de kan finde i Den Centralafrikanske Republik.

æstetiseringen var der delte meninger om.

altid været det vigtigste, samtidig med at han

Også blandt fotograferne selv.

udviser stor formbevidsthed i sit billedsprog, i erkendelsen af at en fortælling ikke lader sig

”Reportagefotografiets ypperste funktion er

formidle uden form.

jo at informere og anspore til forandring og det har man måske nogle gange en tendens

Når gruen og det humanistiske budskab står

til at glemme, ” lød det f.eks. i 2003 fra

så stærkt i Krigens Aftryk, skyldes det bl.a.

Grarup . Med henvisning til at de stringent

elementerne af genkendelighed og billeder

komponerede og ofte meget smukke billeder

nes klare men ofte begrænsede detaljer samt

iblandt havde en tendens til at lede opmærk-

- nok så væsentlig - det faktum, at samtlige

somheden bort fra det i reglen alvorlige emne

af udstillingens værker er i sort-hvid. Farver

og over på mediet selv, hvorved fotografiets

støjer, mens sort-hvid forenkler ifølge Grarup,

status som vidnesbyrd og dokumentation

som finder det sort-hvide udtryk særdeles

svækkedes. For Jan Grarup har historien

befordrende, netop fordi det giver færre

J.F. Willumsen: Miss Edith Cavell’s martyrium. 1916 Radering

visuelle indtryk, og man dermed bedre kan

forholde sig til begivenhederne mens de sker,

styre og målrette sin kommunikation. Præcis

her og nu. Ofte kan det være nødvendigt at

som Goya og Willumsen gør det i deres kraft

gå tæt på for at udelukke forstyrrende detaljer

fulde raderinger, hvis direkte tale umiddel-

og fortætte fortællingen, mens billedkunst

bart appellerer til os uagtet tidsspandet.

nerne kan komponere og komprimere frit i tid og rum.

Alle søger de det visuelt slående, typisk ved hjælp af stramme kompositioner, hvor alt

Som krigs- og reportagefotograf skal Jan

overflødigt er udeladt, og kun de detaljer,

Grarup overholde journalistikkens basale

der underbygger budskabet og det fortalte,

etiske regler, herunder kravet om tilstræbt

indgår i fremstillingen. Det kropslige udtryk

objektivitet samt – ikke mindst – ærlighed

betones på realistisk vis, og da det som oftest

og nøjagtighed i forhold til emnet, der rap-

er ofrene der fokuseres på, deres ansigter vi

porteres om. Troværdighed er altafgørende.

ser, tjener billederne som nøgne empatiske

Man må f.eks. ikke iscenesætte sine motiver,

udsagn om menneskelig lidelse.

og skulle personerne foran kameraet føle sig kaldet til at agere på dramatisk vis til ære

Men hermed hører lighederne også op. For

for fotografen, som det f.eks. sker i Grarups

mens Goya og Willumsens grafiske arbejder

billede gør han da også opmærksom på det

kan have et løst og skitseagtigt præg, som

i billedteksten.

tydeliggør at der er tale om kunstneriske

fortolkninger af krig og lemlæstelser, har

Kendetegnende for Krigens Aftryk er at den

Grarup en journalistisk tilgang, og hans

historie, værkerne fortæller, rækker ud over

skarptegnede fotografier et mere konkret og

den konkrete begivenhed og bliver en evig-

virkelighedsnært udtryk. Fotografi er doku-

gyldig historie om menneskelig grusomhed

mentation, hvorfor fotografen også må

og lidelse.

i Politiken 2. november 2002 i artiklen ”Fra registrering til fortælling”af Lars Dahlager ii Jens Møller Nielsen: ”Pludselig i verdens klasse - om dansk fotojournalistik”, forlaget Ajour, 2000, s. 106 Om forfatteren: Birna Marianne Kleivan er fotohistoriker, mag.art. i film- og medievidenskab. Hun har bl.a. bidraget til værkerne Den Store Danske Encyklopædi, Dansk Fotografihistorie, Pas – Identitet, Kultur og Grænser og Vidnerne Historien – Dansk Pressefotografi i 100 år.

Interview med Jan Grarup af Lisbeth Lund Lydfiler. Klik pĂĽ overskrifterne.

Om motivet Om det sort/hvide Om inspiration Om arbejdsprocessen Om det ĂŚstetiske

TO DØDE SOLDATER

J.F. Willumsen: To døde soldater 1917 Radering, koldnål og stregætsning, akvatinte

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Ligene af små børn, som blev dræbt i et checkpoint i udkanten af Kigali.

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Hovedvejen fra Kigali til den tanzanianske grĂŚnse.

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Gisenyi på grænsen mellem Rwanda og Zaire. Efter Tutsiernes modangreb flygtede tusinder af hutuer til Goma i Zaire, inklusiv mange militsmedlemmer, der har stået bag massakre på Tutsier. Deres våben blev efterladt i Rwanda.

EDITH CAVELL’S MARTYRIUM

J.F. Willumsen: Miss Edith Cavellâ&#x20AC;&#x2122;s martyrium 1916 Radering, stregĂŚtsning og kludetone

Jan Grarup: Kosovo / 1999 Kasem Muhamedi var imam i sin hjemby i Kosovo men blev tvunget til at flygte, da serbiske styrker bortviste alle albanere fra byen. Han er nu tilbage i Kosovo som en bevĂŚbnet UCK partisan.

Jan Grarup: Gaza / 2008-2009 Operation Cast Lead. Israelsk militĂŚroffensiv i Gaza.

Jan Grarup: Konflikten i Den Centralafrikanske Republik / 2014 Familiemedlemmer til en unge mand, der blev skudt og drĂŚbt da tchadianske MISCA styrker gik pĂĽ jagt efter anti-Balaka krigere.

Jan Grarup: Kabul, Afghanistan / 2012 Drenge, der leger med en legetĂ¸jspistol, som de har fundet pĂĽ en losseplads i udkanten af Kabul.

DEN BELGISKE FANGE

J.F. Willumsen: Den belgiske fange 1918 Radering, koldnĂĽl, stregĂŚtsning og akvatinte

Jan Grarup: Bangkok / 2004-2009 I de tidlige morgentimer rykker det thailandske regimes soldater ind i det besatte “Red Shirt” område. Under voldsomme ildkampe bliver flere soldater og demonstranter dræbt.

Jan Grarup: Al Maaqal fængslet, Basra – Irak / juni 2003 Fangerne er fængslet på ubestemt tid. Den eneste kontakt de har med deres koner og børn er gennem fængslets tremmer.

Jan Grarup: Hebron / 2002 Soldater holder vagt mens bosætters børn deltager i Purim-paraden gennem et ødelagt palæstinensisk hjem i den jødisk kontrollerede del af Hebron.

INVASIONEN

J.F. Willumsen: Invasionen 1917 Radering, koldnĂĽl, stregĂŚtsning og akvatinte

Jan Grarup: Helmand, Afghanistan / 2013 Danske soldater p책 patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan.

Jan Grarup: Konflikten i Darfur / 2004-2009

Jan Grarup: Det østlige Tchad / marts 2007 Tchadianske soldater patruljerer på vejen mellem Goz Beida og Kou Kou i det østlige Tchad.

Jan Grarup: Drengene fra Ramallah / sep.-nov. 2000 Unge Fatah medlemmer til en martyrs begravelse. BĂ¸rnene prĂŚsenteres for de voksnes politiske synspunkter i en tidlig alder.

Ofre for det nationale spĂ¸gelse

J.F. Willumsen: Ofre for det nationale spøgelse (Det nationale spøgelse med hilsende officer) 1915 Litografi

J.F. Willumsen: Ofre for det nationale spøgelse (Det nationale spøgelse med vogn) 1915 Litografi

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Tutsier drĂŚbt under flugten fra Kigali. Hovedvejen mellem Kigali og den Tansanianske grĂŚnse.

Jan Grarup: Galkayo, Puntland – det centrale Somalia / 2004-2009 Nødhjælpslejr i det centrale Somalia – mennesker på flugt fra krig og sult har skabt en masse små flygtnigelejre. Både somaliske og etiopiske flygtninge bor i lejrene. Området har ikke fået regn i mere end fire år. Mange af flygtningene er på vej til Bosasso ved den Adenske bugt i et forsøg på at komme ind i Yemen.

Jan Grarup: Konflikten i Den Centralafrikanske Republik / 2014 Familiemedlemmer til den unge mand der blev skudt og drĂŚbt da chadianske MISCA styrker gik pĂĽ jagt efter anti-Balaka krigere

Jan Grarup: Gaza / 2008-2009 Operation Cast Lead. Israelsk militĂŚroffensiv i Gaza.

Jan Grarup: Mogadishu, Somalia / 2012 Et nedstyrtet russisk Ilyshin IL76 fly tæt på Mogadishus lufthavn. På den anden side af vejen er en mindre skole ved at blive genopbygget. Flyet havarerede, da det blev ramt af Al-Shabaab anti-luft skyts.

Oplevelser, indtryk og aftryk

J.F. Willumsen og første verdenskrig af Annette Johansen

I årene op til første verdenskrigs udbrud

indstille sine rejseaktiviteter, men det be-

havde J.F. Willumsen intensiveret sine

grænsede og vanskeliggjorde dem. Indtryk

rejseaktiviteter i jagten på værker til sin

kene fra krigen manifesterede sig allerede i

private kunstsamling og i bestræbelserne på

hans kunst i 1915, da han hjemme i Danmark

at følge i sin kunstneriske ledestjerne, den

tog fat på arbejdet med litografiet “Ofre for

græsk-spanske maler El Grecos, fodspor.

det nationale Spøgelse” (fig. 1). I billedets

Rejserne bragte ham rundt i Syd- og Mellem

forgrund ses nogle lemlæstede soldater, som

europa og til Nordafrika. Krigsudbruddet i

passerer forbi hinanden: Den forreste, hvis

sommeren 1914 fik ikke Willumsen til at

fødder og underben er erstattet af primitive proteser, bevæger sig usikkert frem mod beskueren vha. et par krykker. Han støttes af en ledsagende soldaterkollega, som bagfra hanker op i hans jakkeærme med den ene hånd. Denne soldats anden hånd og underarm er fæstnet til en skinne og bundet op med en slynge omkring hans hals. Skråt bag disse to soldater passerer to andre soldater forbi i modsat retning. Den nærmeste af dem er delvis rygvendt, hans højre ben er bøjet, og foden er pakket ind i en stor bandage. Også han stavrer af sted på krykker, mens han drejer hovedet for at iagttage sin lidelsesfælle. Af den bageste soldat ses kun en del af overkroppen og hans hoved, der er

Fig. 1 J.F. Willumsen: Ofre for det nationale spøgelse. (Det nationale spøgelse med hilsende officer). 1915. Litografi

helt viklet ind i bandager, så kun lige øjne og næse er fri. Med baretten hvilende på banda

gerne gør han honnør i retning mod de to

allerede haft uoverskuelige konsekvenser, og

soldater, som netop har passeret forbi ham.

deres tilværelse er forandret for altid. Krigen

Hele optrinnet er på én gang både skræm-

har ingen vindere, kun tabere. Iscenesæt-

mende og sørgeligt. Længere inde i billed

telsen af motivet, særligt disponeringen af

rummet, langs et højt stakit, spadserer fire

billedrummet, har ligheder med en af kunst

kvinder forbi iklædt lange, sorte gevandter

historiens mest bemærkelsesværdige krigs

og sørgeslør. I baggrunden ovenover stakittet

skildringer, den spanske billedkunstner

ses yderligere et par krigsinvalider siddende

Francisco de Goyas “Henrettelserne 3. maj

på hhv. en bænk og i en form for primitiv

1808” fra 1814 (fig. 2), som Willumsen ved

kørestol. Uniformerne tilkendegiver, at der er

flere lejligheder havde studeret på Prado-

tale om franske soldater, men det påvirker

museet i Madrid. Han kendte sandsynligvis

ikke billedets overordnede budskab. For de

også den franske billedkunstner Édouard

afbildede i Willumsens litografi har krigen

Manets “Kejser Maximilians henrettelse” fra

Fig. 2 Francisco Goya: Henrettelserne 3. Maj 1808. 1814. Olie på lærred. Museo Nacional del Prado, Madrid

Fig. 3 Edouard Manet: Kejser Maximilians henrettelse. 1867. Olie på lærred. Ny Carlsberg Glyptotek

1868-69 (fig. 3), i hvert tilfælde må han have

Rejsen til Spanien og Sydfrankrig

set olieskitsen til dette billede, idet den blev

Bekymret over udsigten til at skulle tilbringe

erhvervet af Statens Museum for Kunst i 1914

en hel vinter i Danmark pga. krigen overtalte

i forbindelse med en udstilling af fransk kunst

Willumsen sin hustru, Edith, til at udleje

på museet. Manet skabte sit billede i dialog

deres villa i Hellerup, så de sammen med

med Goyas, og begge skildrede centrale

deres to døtre kunne sætte kursen sydover,

begivenheder, som er historisk beslægtede

indtil krigen var slut. Som de fleste andre var

gennem Napoleon Is og Napoleon IIIs ek-

de af den overbevisning, at krigen ville blive

spansive krigsstrategier. I alle de tre værker

forholdsvis kortvarig, men de strandede i

udspiller handlingen sig helt fremme i for-

Sydfrankrig, og der kom til at gå tre et halvt

grunden, der er smal som en teaterscene og

år, førend de i foråret 1919 kunne vende

afgrænses i dybden af en stejl skråning og en

hjem igen til Danmark. Gennem Ediths

bakke hos Goya og af hhv. en mur og et stakit

erindringer og Willumsens brevkorrespon-

hos Manet og Willumsen. Derved bringes de

dance med veninden Alice Bloch er det

centrale figurer helt tæt på og i øjenhøjde

muligt at få et indtryk af deres tilværelse og

med beskueren. Willumsen fokuserede

oplevelser i Sydfrankrig under krigen. Alice

imidlertid ikke på de dramatiske øjeblikke

Bloch, der havde kendt Willumsen i mange

under krigshandlingerne, men på deres

år, tilbød at varetage hans interesser som

konsekvenser for de menige soldater og

formidler og forhandler af hans kunst, mens

civilbefolkningen, og hans litografi er da

han befandt sig i Sydfrankrig. Hun efterkom

heller ikke et historiemaleri i kategori med

samvittighedsfuldt hans ønsker og promo

Goyas og Manets. Derfor skal inspirationen til

verede hans værker overfor pengestærke

hans motiv også snarere findes i de to kunst-

samlere og museer i Norden. Under krigen

neres grafiske arbejder, og måske særligt i

blev der tjent hurtige penge, og det påvirkede

Goyas.

handlen med kunst, som voksede, samtidig med at priserne steg. Priser og betingelser i

forbindelse med salg af de værker, som

rejsen til den franske riviera, hvor de lejede

Willumsen havde efterladt i sit atelier i

en gammel, forsømt herskabsvilla, Villa

Hellerup, blev aftalt gennem brevvekslingen,

Biancheri, på en bjergskråning ved Ville-

og i de tilfælde, hvor krigen forhindrede

franche-sur-Mer med udsigt over Middel-

brevene i at nå frem, handlede Alice Bloch på

havet. Villaen blev deres base frem til udgan-

egen hånd, men med afsæt i, hvad hun

gen af marts 1917, hvor de flyttede pga.

forestillede sig at Willumsen ville bifalde.

uoverensstemmelser med den italienske

Hendes frivillige og uselviske arbejde var i

gartnerfamilie, der havde lejet en stor del af

høj grad medvirkende til at øge interessen for

grunden omkring huset. I februar 1916

Willumsens kunst og gøre ham økonomisk

forsøgte Willumsen at rejse alene hjem til

uafhængig, hvilket han gentagne gange

Danmark med et udvalg af sine malerier fra

udtrykte sin store taknemlighed over.

Spanien. Han tog over Paris men kunne ikke få tilladelse til at rejse videre med tog

I oktober 1915 forlod Willumsen sammen

gennem Tyskland og måtte derfor fortsætte til

med sin familie Danmark og rejste for nedrul-

Dieppe, hvorfra han sejlede over kanalen til

lede gardiner og overvåget af soldater med

England. Sejladsen var imidlertid ikke ufarlig,

skarpladte geværer med tog ned gennem

for tyskerne havde mineret farvandet og

Tyskland og videre gennem Schweiz og

sænkede talrige skibe fra deres ubåde.

Frankrig, hvor togene var overfyldte, og der

Omstændighederne tvang Willumsen til at

lå sårede soldater på gangene. Målet for

opgive rejsen over Nordsøen til Danmark, og

rejsen var i første omgang Spanien, hvor

han måtte sende sine billeder hjem uledsa-

familien gjorde ophold i Madrid, Toledo og

get. Efter nogle dages ophold i London

Cordoba. De indlogerede sig på billige hotel-

returnerede han til Sydfrankrig. Rejsen var

ler, og indrettede sig ellers efter forholdene,

dog ikke helt uden udbytte, da han i London

således at Willumsen fik mulighed for at

erhvervede en større samling af bl.a. italien-

arbejde undervejs. Ved årsskiftet fortsatte de

ske renæssancetegninger og et litografi af

Fig. 4 J.F. Willumsen: Miss Edith Cavell’s martyrium. 1916. Radering

Goya. Litografiet er et sent værk fra 1825 af

Jeg troede at jeg kunde faa Prøvetryk tagne

den mindre kendte serie “Los Toros de Bor-

heri Nice hos en eller anden Trykker, men det

deos” (Tyrene fra Bordeaux), forestillende en

viste sig umuligt og jeg har maattet forskrive

tyrefægterscene – ikke i egenskab af blodigt

en Presse fra Paris, som selvfølgelig ikke var

drama, men som folkelig adspredelse. Wil-

billig og som jeg venter at skulde ankomme i

lumsen fremhævede købet af Goya-litografiet

nær Fremtid. Jeg har henad en halv Snes

i sin notesbog og berettede om det i et brev

Plader liggende som jeg glæder mig til at

kort til Alice Bloch.ii Betingelserne for hans

trykke og experimentere med under Pres

indkøb af kunst i London var begunstiget af

sen.”iv

krigen, idet tegninger og grafik lå usorterede i nogle store kasser hos de handlende, og

Med fuld kontrol over hele processen kunne

han selv havde fået lov til at udvælge de

Willumsen uhindret arbejde med virkninger

værker, han ville købe. Desuden købte han

og udtryk i sine raderinger, han kunne justere

dem til spotpris, fordi de handlende ikke

og ændre i motiverne, så han fik fuldt udbytte

havde spor forstand på kunst.iii

af sin altid meget grundige arbejdsmetode. Erhvervelsen af trykpressen betød desuden,

Dramaet om Edith Cavell

at alle Willumsens raderinger fra 1916 og de

Tilbage i Villefranche genoptog Willumsen

efterfølgende år blev trykt og godkendt af

sit arbejde med grafikken, og de følgende år

ham selv personligt. Under opholdet i Syd

udførte han et stort antal raderinger. I et brev

frankrig hjalp Edith ham med trykningen, og

til Alice Bloch forklarede han:

hun tørrede de friske trykark på gelænderet omkring altanen.v Blandt de raderinger, som

“I Vinter har jeg travlt med igjen, efter 20

Willumsen arbejdede med i efteråret 1916,

Aars Standsning, at lave Ætsninger (Gravures

var “Miss Edith Cavell’s Martyrium” (fig. 4).

á l’eau- forte). Det er en meget vanskelig

Edith Cavell var en engelsk sygeplejerske,

Teknik og med et ret omstændigt Apparat.

som ledede en sygeplejeskole og drev en

klinik i Bruxelles. Efter den tyske besættelse

venstre foran hende, står en tysk soldat iført

af Belgien i 1914 medvirkede hun til at skjule

pikkelhue. Han har en pistol i hånden, og

sårede engelske og franske soldater samt

med strakt arm sigter han mod hendes hoved,

lokale civile, der ikke ønskede at tjene besæt-

klar til at skyde. Til venstre for ham ses en

telsestropperne. Hun skaffede dem i kontakt

gruppe tyske officerer, der har indtaget en

med medsammensvorne, der sørgede for at

observerende position, mens et par bevæb

de blev udstyret med falske papirer og penge

nede, tyske soldater står vagt i billedets højre

og blev hjulpet ind over grænsen til det

side. I forgrunden, med ansigtet mod beskue-

neutrale Holland. Edith Cavell blev angivet af

ren og med ryggen til sceneriet, knæler en

en fransk stikker og arresteret af tysk politi 3.

præst iført kjole og pibekrave. Hans udstrakte

august 1915. Efterfølgende blev hun stillet for

arme, åbne mund og himmelvendte øjne

en krigsret, hvor hun tilstod alle anklager og

indikerer, at han i afmægtighed højlydt

blev dømt til døden for forræderi. Hun blev

bønfalder sin gud om at standse vanviddet og

henrettet ved skydning 12. oktober 1915. I

skåne den besvimede sygeplejerske. Det er

månederne efter hendes død blev der udgivet

en meget dramatisk og følelsesfuld fortolk

talrige avisartikler, pamfletter, billedrepor

ning af historien om Edith Cavell, som under-

tager og postkort om og med hende. Hendes

støttes af Willumsens udnyttelse af skrave

køn og profession og hendes store mod

ringsteknikkens kontrastfulde og stoflige

gjorde hende til et uhyre populært forbillede,

karakter. Fremstillingen af motivet viser, at

og hendes henrettelse blev betragtet som et

Willumsen var inspireret af en af de fiktive

udtryk for tysk barbari og moralsk fordærv.

beretninger, som florerede i pressen umiddel-

Willumsens motivvalg var derfor særdeles

bart efter Edith Cavells død. Her hed det bl.a.,

aktuelt. I hans fremstilling er Edith Cavell

at hun besvimede og sank om, fordi hun

besvimet, og hun halvt ligger, halvt sidder, op

nægtede at bære øjenbind foran henrettelses

af en væg i baggrunden iført sin sygepleje-

pelotonen. Angiveligt skulle den øverstbefa

uniform. Med ryggen mod beskueren, skråt til

lende, tyske officer derefter selv have skudt

Fig. 5 J.F. Willumsen: Den gamle gadesangerske. 1917. Radering

Fig. 6 J.F. Willumsen: De uartige piger og tiggeren ved døren. 1916-1917. Radering

hende, mens hun var bevidstløs. Fantasifulde

eksistenser havde hans bevågenhed, som det

beretninger som denne var der flere af, og de

ses i f.eks. “Den gamle gadesangerske”, 1917

tjente til at udbrede den anti-tyske stemning.

(fig. 5), og “De uartige Piger og Tiggeren ved

I denne sammenhæng må Willumsens

Døren” 1918 (fig. 6). Motivernes karakter og

radering – og mangfoldiggørelsen af den –

grafiske udtryk er tydeligt inspireret af Goyas

betragtes som et bidrag til de allieredes

raderinger, og særligt af hans serie “Los

propaganda.

Caprichos” (oversættes bedst som “Lunefulde Indfald”) fra 1797-99. Her gjorde Goya sin

Indtryk fra hverdagslivet

tids samfundsnormer, moral og sociale

Hovedparten af Willumsens raderinger fra

adfærd til genstand for iagttagelse og satire.

krigsårene skildrer det brogede, franske

Blandt værkerne i Willumsens kunstsamling

folkeliv, som foregik udendørs på gader og

findes to raderinger fra denne serie, nr. 6 og

torve. Særligt de mere eksotiske og skæve

nr. 58, forestillende hhv. et maskebal med

Fig. 7 Francisco Goya: Nadie se conoce. 1799. Radering

titlen “Nadie se conoce” (Ingen kender sig

hed til at købe snarere end resultatet af en

selv) (fig. 7) og en gruppe kutteklædte munke

omhyggelig udvælgelse.

fra Inkvisitionen, der påtvinger deres offer en stor sprøjte med titlen “Trágala, perro” (Slug

Ikke kun gennem Willumsens raderinger, men

det, hund). Den tredje og sidste radering af

også af Ediths erindringer får man et liv

Goya i Willumsens kunstsamling er knyttet

agtigt indtryk af stemningen i det sydfranske:

til serien “Los Proverbios” (Ordsprog), fra 1815-23, og har titlen “Disparates conocido”

“Byerne langs Rivieraen er udelukkende

(Velkendt dumhed). Her forskrækkes en

baseret paa de Fremmedes Besøg. Man ser

gruppe mennesker af et fugleskræmsel.

en utrolig Mængde gamle udasede Leve

Det er uklart, hvornår Willumsen erhvervede

mænd og Kvinder, de sidste med hørgult

raderingerne af Goya, og de skal nok betrag-

Haar og rosenrøde Kinder og højrøde Læber

tes som udtryk for, hvad Willumsen fik lejlig

og klædt i yderst moderne Dragter. Bunker

Fig. 8 Edith, Anse og Gersemi i haven til Villa Madeleine. Udsigt over Cap Ferrah. 1917 Foto: J.F. Willumsen

Fig. 9 J.F. Willumsen: To døde soldater. 1917. Radering, koldnål, stregætsning og akvatinte

af Kokotter gennemstrejfer Byen fra Morgen

allierede maatte derfor ad alle Veje sende

til Aften. En Mængde tvivlsomme Eksistenser

Skyts og Tropper til deres Hjælp [...] ad

og utvivlsomme Banditter og Mestertyve

Landevejen, der gik neden for Bjerget som

søger til dernede i Sæsonen for at plyndre

Klostret laa op ad rullede der Dag og Nat

de rige Besøgende. Tyvene staar som Regel

tunge Vogne med Krigsmateriel og Soldater,

i Forbindelse med Tjenestefolkene og Hotel

saa tungt og vedholdende ensformigt, at

personalet, som vel faar visse Procenter af

Klippen og Huset blev sat i en vibrerende

Rovet for at hjælpe til.”vi

Bevægelse. De kunde fra Terrassen i Haven se ned over Vognene med de graa støvede

Urolige og angstfyldte tider

Soldater, der vendte de trætte Ansigter op

I sensommeren 1916 rejste Willumsen en tur

mod dem og smilede, naar Børnene kastede

til Italien for at fortsætte sine studier af El

Blomster ned over dem. Nede langs Havet gik

Greco, og mens han var bortrejst havde

Togene ustandseligt med alle mulige Krigs-

familien indbrud i køkkenet. Edith følte sig

maskiner mod Italien, og man vidste, at oppe

utryg og var overbevist om, at den skyldige

paa Bjærgets Landeveje, dem, som Napoleon

var et medlem af den italienske gartnerfami-

havde anlagt, gik Færdslen ogsaa ustand-

lie, og derfor blev lejemålet af Villa Biancheri

selig mod Italien. I Villefranches store Havn

opsagt. I april 1917 flyttede familien ind i

kom og forsvandt Krigsskibe under franske

Villa Madeleine, der var et gammelt kloster,

og engelske Flag. Det var urolige og angst-

ligeledes beliggende ved Villefranche-sur-Mer

fyldte Tider...”vii

(fig. 8). Med tyskernes offensiv i det nord østlige Italien i oktober 1917 rykkede krigen

Samme efterår påbegyndte Willumsen

meget tæt på. Edith beskrev situationen:

arbejdet med raderingen “To døde soldater” (fig. 9). Soldaternes ben er viklede ind i

“Italienerne selv var for svage til at modstaa

hinanden, men den ene er allerede forvandlet

deres [tyskernes] voldsomme Angreb. De

til et skelet, mens den anden er fuldt påklædt

Fig. 10 J.F. Willumsen: Invasionen. 1917. Radering, koldnål, stregætsning og akvatinte

og afgået ved døden for nyligt. De er placeret

krigens væsen. ”Invasionen” blev til over et

i et sælsomt ingenmandsland uden angivelse

længere forløb med talrige prøvetryk og i alt

af rum eller retning. Den nyligt afdøde soldats

ni tilstande. For hver tilstand noterede Wil-

underarme er stivnet i lodret stilling, og døds

lumsen de tekniske detaljer med blyant på

stivheden fremgår også af hans hænders og

bladet, således at han senere kunne justere

fingres krogede, unaturlige position. Blodet

sine virkemidler efter hensigten. Han notede

løber ud af hans mund og har dannet en

bl.a. hvilke arbejdsredskaber han havde

mindre pøl længst fremme i billedplanet.

anvendt, de forskellige typer af overfladebe-

Mens der for “Miss Edith Cavell’s Martyrium”

handlinger han havde givet trykkepladen, og

findes flere, mindre versioner af Ediths hoved

de forskellige syrebades styrke og varighed.

og af præstens figur, så findes der seks til

Både “Invasionen” og “Den belgiske Fange”

stande af “To døde soldater”, hvor Willumsen

er særdeles sofistikerede i deres grafiske

over tid bearbejdede motivet, tog prøvetryk,

udtryk. Med overblik og teknisk beherskelse

og gradvist tilførte nye detaljer og virke

anvendte Willumsen stregætsning med

midler. Resultatet er et isnende vidnesbyrd

koldnål i kombination med akvatinteteknik-

om den nådesløse udslettelse af krigens ofre.

ken, som skaber de nuancerede, stoflige mellemtoner i gråt. “Invasionen” viser grup-

Nye udtryk og nye omgivelser

per af ridende soldater, som med forskellige

De to sidste raderinger med krigsscener,

typer af uniformer, hovedbeklædninger og

“Invasionen” (fig. 10) og “Den belgiske

våben stormer frem i fuld galop over marker

Fange” (fig. 11) udførte Willumsen hhv. i

ne. På jorden i forgrunden ligger to livløse

månederne op mod jul 1917 og i september

kroppe af en bondemand og en bondekone,

1918. Begge har samme form for symbolske

som hensynsløst er blevet trampet ihjel. Blandt

indhold og afviger dermed fra en nøgtern

flokkene af heste og ryttere har flere undergået

virkelighedsskildring. I stedet fremstår de

en skræmmende metamorfose og fremstår

som nærmest mareridtsagtige sindbilleder på

som aggressive, dyriske monstre. Mellem

Fig. 11 J.F. Willumsen: Den belgiske fange. 1918. Radering, koldnål, stregætsning og akvatinte

tilblivelsen af “Invasionen og “Den belgiske

del af pengene fra salget anvendte Willum-

Fange” foretog familien Willumsen endnu en

sen til huskøbet og istandsættelsen. Om

flytning. Det blev stadigt vanskeligere at skaffe

området bag atelierhuset forklarede han

selv de mest basale fornødenheder, sporvog-

endvidere:

nene forfaldt og kørte efterhånden kun lejlig hedsvist, og dagligdagen i Villa Madeleine

“På denne Side findes Nice’s Torv med alle

blev derfor mere og mere besværlig og

slags Sager Blomster, Grøntsager, Høns,

isoleret.viii Willumsen skrev til Alice Bloch:

Kaniner etc og tæt ved er ogsaa Fisketorvet med alle de mærkelige Fisk. Et ægte ejen-

“Forholdene er saa fortvivlede nu, at vi maa

dommeligt sydlandsk Liv med mange Farver

finde os i alt, og forstaa at der er andre der

og mærkelige Mennesker Sælgende,

lider endnu mere end vi, vi slipper dog

Købende og Lazaroner udfolder sig hver

forhaabentlig fra det med Livet; men tænk

Formiddag paa Pladserne mellem vor Lej-

hvor mange Liv denne Krig tager og hvor

lighed og vort lille Hus.”x

megen Sorg den breder ud i alle Hjem. Vi har lejet en Lejlighed i Nice. 3 Place Charles-

Foråret og sommeren 1918 gik med at

Felix paa 3die Sal, med fri Udsigt over Havet

indrette lejligheden og istandsætte atelier-

og hele Kysten.”

huset så godt det kunne lade sig gøre. Wil-

lumsen skrev: I brevet forklarede Willumsen desuden, at

han også havde købt et hus i “Les Terrasses”,

“Haandværkere er næsten umuligt at skaffe,

en længere husrække i to etager med flade

og de faa der er tilbage vil ikke gaa ud at

tage lige ud mod stranden i Nice. Her ville

arbejde, men blive paa deres Værksted –

han indrette et atelier. I Danmark havde Alice

med undtagelse af Murerne, naturligvis – Og

Bloch det seneste år med stor succes solgt ud

Murerbestanden har ikke været velskabt

af Willumsens malerier til høje priser, og en

Murmestren har kun et Øje, Mursvenden er

misdannet i Ryggen, og Murhaandlangeren har en Klumpfod. Snedkeren er tykkere end han er høj, og holder meget af Vin hvilket gør ham noget rød og svedendes. Alt i alt maa det siges, at det er godt klaret at faa Arbejdet gennemført saa hurtigt og saa godt (forholdsvis) nu under Krigen. Enkelte Ting, som Trappe, etc er kun provisoriske senere efter Krigens Slutning naar Priserne bliver mere normale, maa de forandres.”xi Den belgiske fange I juli rykkede Willumsen ind i atelierhuset,

Fig. 12 Salvator Rosa: Sankt Sebastians martyrium. Udateret. Radering

og her udførte han ”Den belgiske Fange”. Centralt i motivet ses en nøgen mand, som er bagbundet med lænker omkring håndleddene til en pæl. Han knæler men kan ikke nå jorden med knæene, og den pinefulde stilling fremgår af hans forvrængede ansigt. Bag ham holder en soldat med gevær vagt uden at tage notits af hans pinsler. Til højre for fangen ses en bidsk, lænket vagthund og til venstre ses en kjoleklædt pige, som ligger i græsset og smilende iagttager den abe, som hun holder i snor. De karikerede og groteske figurer i både “Invasionen” og “Den belgiske

Fange” har ligheder med de typer, der

hver Uge skrevet til min Belgiske Fange for at

optræder i mange af Goyas raderinger.

holde Modet og Haabet oppe i ham [...]. Han

Foruden de forberedende to tilstande af

havde altså kun mig til at sende ham de

“Den belgiske Fange” udførte Willumsen

materielle Goder, jeg kunde faa Lov at sende

også en serie blyantsskitser af fangen, både

ud af Landet. For 1⁄2 Aar siden, da han blev

med og uden fangevogtere og dyr, og han

syg af Depression lykkedes det mig gennem

kan i den anledning sagtens have studeret

Forbindelser og gennem det røde Kors af faa

flere af de renæssancetegninger af kristne

ham ud af Fangelejren; han blev interneret i

martyrer (fig. 12), som han havde erhvervet

Schweiz. Det var et langt og et besværligt

til sin egen kunstsamling. Til Alice Bloch

Arbejde at opnaa dette for ham. Jeg tog mig

forklarede han:

saa af en af hans Kamarater fra Fangelejren, men for ham kunde jeg desværre ikke gøre

“Min sidste Radering, den jeg kalder

ret meget, kun faa af de Pakker jeg sendte,

“Fangerne” vil maaske særlig interessere

kom til ham. I de første Aar kom alle mine

Dem, der er nemlig fremstillet paa den, en

Pakker til den rette Fange, som selv kvitte

belgisk Fange, lænket til en Pæl, bevogtet af

rede for dem; i det sidste halve Aar blev

en tysk Soldat. Af alle Krigens Rædsler, synes

Demoralisationen saa stor i Tyskland, at mine

jeg den belgiske har været den frygteligste.

Pakker med Mad og Klæder forsvandt spor-

Nu da jeg erfarer af Dem at De har taget dem

løst. Det var fortvivlende for mig som gærne

af en saadan stakkels belgisk Fange.”

vilde gøre noget for Belgierne.”xiv

xii

I et brev fra oktober havde Alice Bloch fortalt, at hun i flere år havde sørget for en belgisk

Sympatien med belgierne skyldtes den

fange i en tysk fangelejr,xiii og i et efterfølgen-

voldsomhed og brutalitet hvormed de tyske

de brev uddybede hun:

soldater invaderede Belgien ved krigens begyndelse. Som lille nation med et historisk

“Lige siden Januar 1915 har jeg en Gang

anstrengt forhold til Tyskland var det ikke

vanskeligt for de fleste danskere at identifi-

i vejret, således at han i december 1918

cere sig med det belgiske folk.

kunne afsende yderligere otte ruller, så det samlede antal var nået op på 22 ved års

Krigens afslutning

skiftet.xvi I mellemtiden havde krigens parter

– oplevelser og refleksioner

indgået en fredsaftale og krigen var slut.

Med udgangen af 1917 havde Alice Bloch

Willumsen skrev til Alice Bloch den 12.

afhændet alle de værker fra Willumsens

november 1918:

atelier i Hellerup, som han ønskede at sælge. Da han ikke kunne sende malerier med fragt

“Saa lød i Gaar de 3 Skud, langsomt og

op gennem Europa blev løsningen, at han

højtideligt fra Fæstningen. Klokken var da

rullede sine raderinger sammen i rør og

bestemt Elleve Formiddag. Sejrens Dag var

sendte dem som post til Alice Bloch, så hun

kommet. Alt Arbejde hørte op og alle hengav

kunne kontakte kunderne og fremvise de nye

sig til Glæden. Lidt efter begyndte Kirke

motiver til salg. I slutningen af oktober 1918

klokkerne at ringe Fest ind, og Folk smyk

skrev Willumsen:

kede Husene med Flag, franske, belgiske, engelske, amerikanske, med alle de alliere-

“Der er i alt afsendt 7 Ruller, haaber at de

des Flag. Folkemasser begyndte at samle sig

kommer Dem i Hænde og uden at der er

paa Pladserne og i de store Avenuer, og i

stjaalet af dem. I de første 5 Sendinger var der

Løbet af ganske kort Tid var alle i Festrus,

14 Blade, senere vil der altid være 15 Blade i

alle omfavnede og kyssede hverandre. Om

hver Rulle. Hver Rulle har en Værdi af circa

Aftenen var Byen illumineret og det blev et

1000 Kr. Jeg bliver ved at sende med en Uges

helt Karneval.”xvii

Mellemrum en Rulle lige til 1ste April...”xv Det var imidlertid ikke nok, så Willumsen

Alice Blochs svar og hendes kommentarer til

måtte med Ediths hjælp og på trods af mangel

krigens ophør er ganske tankevækkende:

på ordentligt papir sætte produktionen af tryk

“Det lader til, at ogsaa for os herhjemme er

hans øvrige, grafiske arbejder fra krigsårene.

Glædens Dag kommet, uforskyldt. Vi faar

De fik imidlertid ikke mange kommentarer

forhaabentlig tilbage den Del af Sønderjyl-

med på vejen. Om “Miss Edith Cavell’s Mar-

land som vil til Danmark. [...] Bare vi her-

tyrium” bemærkedes dog i Politiken: “Wil-

hjemme er gode nok til disse Sønderjyder,

lumsen bor som bekendt i Frankrig og han

bare de ikke bliver skuffet, vi passer nok ikke

tænker ikke helt neutralt for Øjeblikket. Han

mere til dem saa materialistiske er vi blevet.

har derfor opfattet Miss Cavels sørgelige

Magelige, nydelseslystne, uden Arbejds

Henrettelse i Bryssels paa en for Tyskerne

glæden. [...] det gør helt ondt at se hvorledes

mindre smigrende Maade”.xix Inspirationen

den lette Adgang til Vinding i Krigens Aar har

fra Goya i raderingerne som helhed blev

gjort Københavnerne til et Handelsfolk. Og

omtalt i en kronik i samme avis, men opfat-

saa alle de Udlændinge som Krigen har sendt

tedes som et utiltalende kuriosum.xx Det er

herop, Udskuder fra de store Lande, allesam-

muligt, at manglen på omtalte skyldtes

men er de Handelsfolk, Opkøbere, Spioner.

anmeldernes ulyst til overhovedet at forholde

Det er som Skellet er blevet endnu dybere

sig til krigshandlingerne og dermed risikere

mellem de hæderlige, de alvorlige, der

at udfordre dansk neutralitet. Denne

arbejder for større Maal end blot Pengevin-

berøringsangst kommenteres i hvert tilfælde i

dingen, og de mange andre, de graadige, der

en kronik af journalisten og Paris-korre-

blot vil komme hurtigt og let til Masser af

spondenten Andreas Vinding i Politiken, kort

Penge.”

tid efter krigens afslutning:

xviii

I april 1919 rejste Willumsen sammen med

“Trods den Nevtralitet, vi var nødt til at vise,

sin familie hjem til Danmark. Med undtagelse

er Opfattelsen af, hvad der i denne Krig var

af ”Den belgiske Fange” var hans raderinger

Ret og Uret, trængt dybt ned i Folket, og

med indtryk fra krigen blevet udstillet på Den

dersom Danskerne havde noget mere Sans

Frie Udstilling i foråret 1918 sammen med

for den store Gestus, vilde Verden været langt

Fig.13 J.F. Willumsen: Krigsinvalider. 1928. Olie på lærred. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg

bedre underrettet om vort Sindelag, end

spøgelse”, som i 1920erne blev genstand for

Tilfældet nu er. Der kunde nævnes mange

fornyet interesse. Litografiet fremstår også

Eksempler. Jeg skal nøjes med ét. Paris og

umiddelbart som det mest moderne af de her

London, de store Dagblade, de store illus-

omtalte værker, pga. motivets karakter af

trerede Revuer har kappedes om at hylde en

øjebliksskildring i kombination med den

middelmaadig hollandsk Tegner Louis Rae-

realistiske figurstil. På baggrund af et antal

makers, fordi han med sin Pen tegnede, hvad

nye skitser malede Willumsen i 1928 et stort

Ententens Publikum ønskede at se. Samtidig

billede med titlen “Krigsinvalider” (fig. 13),

levede den store danske Kunstner Willum-

og konverterede således motivet til samme

sen, én af Evropas første, i den franske

format som historiemalerierne af Goya og

Middelhavsby Villefranche og udsendte

Manet. I sammenstillingen af de to værker

herfra nogle Raderinger over Tyskernes

forstår man styrken i det sort-hvide udtryk.

indfald i Belgien, som i Kraft og genial Vision

Her fremstår budskabet æstetisk rent, uden

af det grufulde overgaar alt, hvad jeg har set i

”forstyrrende” maleriske spor.

denne Krig. Willumsens Raderinger blev saa godt som ikke omtalte af den hjemlige Presse”.xxi I deres egenskab af samtidige, kunstneriske refleksioner over første verdenskrigs grusomheder er Willumsens sort-hvide krigsbilleder, på trods af deres heterogenitet, ganske enestående. Selv om han havde for vane at videreudvikle motiver udsprunget af arbejdet med tidligere værker, skete det kun i tilfældet 84

med litografiet af “Ofre for det nationale

Manuskript til Edith Willumsens erindringer, s. 69-70, J.F. Willumsens Museum ii Brevkort fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 25. april 1916, kopi fra Det kgl. Bibliotek i J.F. Willumsens Museum iii Manuskript til Edith Willumsens erindringer, s. 75, J.F. Willumsens Museum iv Brev fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 3. juni 1916, kopi fra det kgl. Bibliotek i J.F. Willumsens Museum v Schultz, Sigurd: Willumsens grafik. Ny fortegnelse, s. 9, 1961 vi Manuskript til Edith Willumsens erindringer, s. 80-81, J.F. Willumsens Museum

vii Manuskript til Edith Willumsens erindringer, s. 78-79, J.F. Willumsens Museum. Manuskriptet er skrevet i tredjeperson. viii Ibid. ix Brev fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 31. marts 1918, kopi fra Det kgl. Bibliotek, J.F. Willumsens Museum x Ibid. xi Brev fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 30. juni 1918, kopi fra Det kgl. Bibliotek, J.F. Willumsens Museum xii Brev fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 12. november 1918, kopi fra Det kgl. Bibliotek, J.F. Willumsens Museum xiii Brev fra Alice Bloch til J.F. Willumsen, 13. oktober 1918, J.F. Willumsens Museum xiv Brev fra Alice Bloch til J.F. Willumsen, 1. december 1918., J.F. Willumsens Museum xv Brev fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 27. oktober 1918, kopi fra Det kgl. Bibliotek, J.F. Willumsens Museum xvi Brev fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 9. december 1918, kopi fra Det kgl. Bibliotek, J.F. Willumsens Museum xvii Brev fra J.F. Willumsen til Alice Bloch, 12. november 1918, kopi fra Det kgl. Bibliotek, J.F. Willumsens Museum xviiiBrev fra Alice Bloch til J.F. Willumsen, 1. december 1918, J.F. Willumsens Museum xix “Den frie Udstilling aabnede i Gaar”, anmeldelse i Politiken sign. ”Helge”, 21. marts 1918, udklipsarkiv, J.F. Willumsens Museum xx Politiken, 3. maj 1918, “Forårsudstillingerne: den traditionelle Malerkunst”, kronik af August Brunius, Politiken, 3. maj 1918, udklipsarkiv, J.F. Willumsens Museum xxi “Glæde over Danmark”, kronik i Politiken af Andreas Winding, udateret avisudklip (sandsynligvis 1818-19) fra udklipsarkiv, J.F. Willumsens Museum

Krigens Aftryk Udstillingsperiode: 13. september 2014 – 18. januar 2015 Udgiver: J.F. Willumsens Museum Redaktion: Lisbeth Lund Grafisk tilrettelæggelse: Sigrun Gudbrandsdottir Foto af Willumsen-værker: Anders Sune Berg Hvor intet andet er nævnt tilhører de omtalte og gengivne Willumsen-værker J.F. Willumsens Museum. Jan Grarups fotografier tilhører Jan Grarup. J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4 3600 Frederikssund www.jfwillumsensmuseum.dk © J.F. Willumsens Museum 2014 © Jan Grarup