k rnyt F O L K E K I R K E N S U N G D O M S KO R
1 | 2017
DA JEG MØDTE LUTHER I ALADDIN | LANDSSTÆVNE I KØBENHAVN 2018 BØRNEKOR PÅ HJERNEN | SOMMERSKOLE 2017 – TAG FOLDEREN UD!
2
HVAD BETYDER FUK? Den norske tv-serie Skam har fået et stort publikum i Danmark. Vi har også taget sproget til os, så norske gloser dukker op de mest uventede steder. Pludselig kan man høre, at der endda bliver bandet på norsk. Føkk.
SARA NØRHOLM Sekretariatsleder
Vores sprog forandrer sig hele tiden. I Marita Akhøjs lille, sprænglærde bog Hvorfor taler vi dansk (Eksistensen, 2016) kan man læse, hvad reformationen kom til at betyde for udviklingen af det danske sprog, og hvorfor det måske er salmernes skyld, at vi overhovedet taler dansk i dag – og ikke tysk. Da Folkekirkens Drenge og Pigekor i 1970 – to år efter oprettelsen – ændrede navn til Folkekirkens Ungdomskor, kunne ingen vide endsige forestille sig, at den oplagte forkortelse senere ville få mange til at trække på smilebåndet. Selv om vi i 2017 fejrer en reformator, der holdt af at udtrykke sig temmelig bramfrit, kalder det helt åbenbart stadig på latter, at en kirkelig organisation – næsten – har navn efter et af tidens mest anvendte kraftudtryk. Det har i Folkekirkens Ungdomskor været diskuteret, om tiden var inde til en navneændring – også for at få et navn, der bedre dækker, hvad organisationen står for i dag, hvor der er aktiviteter for både børn, unge og voksne. Det er ikke et emne, der er uddebatteret, for det er i en sammenhæng som vores vældig godt fra tid til anden at tage op til fælles overvejelse, hvilken genklang vores navn vækker. Når vi i 2018 kan markere organisationens 50års jubilæum, bliver det dog som Folkekirkens Ungdomskor. Og det kan vi godt være stolte af for, som Mads Bille udtrykker det inde i bladet: ”FUK er en af folkekirkens største folkelige succeser”. Det er en succes, der er grund til at fejre – og det har vi tænkt os at gøre hele næste år.
Folkekirkens Ungdomskor – FUK Sekretariatet Farvergade 27 D, 2. sal 1463 København K Tlf. 21 79 35 31 Mail: fuk@fuk.dk Web: www.fuk.dk KorNyt KorNyt udkommer to gange årligt og udsendes til alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor. Enkeltmedlemmer modtager ét eksemplar. Kor-kirke-medlemmer modtager som udgangspunkt to eksemplarer, hvoraf det ene er tiltænkt menighedsrådet. Ønsker man flere eksemplarer af KorNyt, kan de bestilles på sekretariatet.
Vi skal fejre det til Nordisk Kirkesangsfest i Odense i maj. Vi skal fejre det på Landsstævnet i København i efterårsferien. Vi skal fejre det ved stævner over hele landet op til selve jubilæet d. 11. november 2018. Og så skal vi ikke mindst fejre det ved at fortælle, hvad navnet egentlig betyder. Det er nemlig ikke så lidt. Hør bare, hvordan det lyder, når korkonsulent Doris Kjærgaard staver til FUK:
F
Folkekirke for alle Fællesskab med humor og dybde Fødekæde i musik Frivillighed Faglig udvikling Fordybelse Fremtidens menighed
U
Unge og alle andre Undervisning på alle niveauer Uvurderlige oplevelser Udgivelser Ugentlig sang og gudstjeneste Udveksling af repertoire
K
Kirke og kor Kammeratskab Kompetenceudvikling Kurser og stævner Kollegaer Kulturbærende FUK. Det er værd at feste for!
Redaktion Sara Nørholm Grafisk layout WindfeldtDesign ApS Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 0903-014X (trykt udgave) ISSN 2245-6821 (online udgave) Forside Lutherrosen
Om Folkekirkens Ungdomskor Folkekirkens Ungdomskor er landsorganisationen af kor i og omkring folkekirken og er med 11.000 korsangere og korledere Danmarks største kororganisation. Folkekirkens Ungdomskor varetager korsangernes og korledernes interesser gennem en lang række aktiviteter og er dermed en aktiv medspiller i folkekirkens korarbejde og i forhold til at tilbyde børn, unge og voksne et liv med sang og musik. Læs mere om Folkekirkens Ungdomskor på www.fuk.dk og følg på Facebook.
3
Børnekordage i Tivoli 27. og 28. maj 2017
4
17
KOR & MENIGHED Af Mads Bille
REFORMATIONEN FEJRES I SANGENS HUS BØRNEKORDAGE I TIVOLI FUK-PULJEN
8
18
LANDSSTÆVNE 2018 NORDISK KIRKESANGSFEST 2018
DA JEG MØDTE LUTHER I ALADDIN Af Niels Johansen
Melodi: Johann Walter, 1524 Arrangement: Phillip Faber, 2016
9
SATS:
NU FRYDE SIG HVER KRISTEN MAND
Af Phillip Faber
20
SANGEN HAR VINGER STUDIEDAGE VED NODEBIBLIOTEKET BØRNEKOR PÅ HJERNEN
11
SOMMERSKOLE 2017 TAG FOLDEREN UD!
22
KREDSENES GENERALFORSAMLINGER ÅRSMØDE UNGDOMSRÅD KONTAKT
16
(man.)
LUTHERROSEN – KORSTÆVNER I HELE LANDET
24
LUTHER OG MUSIKKEN Af Marianne Christiansen
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL
4
&
5
kor menighed AF MADS BILLE ORGANIST, LEDER AF HERNING KIRKES DRENGEKOR OG KUNSTNERISK LEDER AF DEN JYSKE SANGSKOLE En højmesse er ifølge Luther kun gyldig, hvis menigheden er aktivt deltagende. I forordet til flere koralbøger, som udkom i årene fra reformationen og helt op i midten af 1800-tallet, er der vidnesbyrd om, hvor svært det har været at etablere en velklingende menighedssang i de danske kirker. Mange steder var menighedens sang en magtkamp imellem den syngende kordegn og menigheden. Helt galt gik det i købstadskirkerne, efterhånden som man fik råd til at anskaffe sig store orgler. I højtidelighedens navn spilledes salmerne så ekstremt langsomt, at det var fysisk umuligt at synge med på salmerne, og det er ikke svært at forestille sig de store kolde købstadskirker fyldt med en tavs menighed, som i timelange gudstjenester lod orgelklangen bruse henover menighedens syndige hoveder. Fra Københavns Domkirke og siden købstadskirkerne opstod i 1800-tallets anden halvdel en række efterreformatoriske kirkekor, og med korene som forsanger lykkedes det efterhånden at få sat lidt skik på menighedssangen. At salmetempoet er steget betydeligt, også i nyere tid, ses af at radioens morgenandagt igennem de seneste halvtreds år er blevet mindst fem minutter kortere. Der er ikke flyttet et komma i liturgi eller salmevalg siden Laubs tid (Laub døde i 1927), så det er en fin indikator på, at salmesangstempoet er blevet løftet. Man kan i nutidig grønlandsk salmesang høre en overlevering af det meget tunge og langsomme salmetempo, som altså tid-
ligere var normen i hele Danmark. I Grønland dog med improviseret flerstemmig salmesang. Det er vi aldrig nået til i resten af landet. Med etableringen af Folkekirkens Ungdomskor (FUK) i 1968 fik salmesangen et vigtigt løft. FUK er en af folkekirkens største folkelige succeser, og den kirkelige kororganisation blev søsat på det helt rigtige tidspunkt. Med Den Blå Betænkning i tresserne ophørte den formelle kontakt mellem skole og kirke, som ellers har været praksis helt tilbage før reformationen. Det betød, at salmesangen langsomt gled ud af folkeskolens sangpraksis. I løbet af halvfjerdserne blev det umoderne at synge morgen sang, og morgensang forsvandt langsomt fra skolen. Dermed blev tæppet trukket væk under søndagens salmesang, for når børnene ikke lærte salmerne at kende i skolen, var det svært at synge med på dem i kirken. Det var indledningen til en dyb fremmedgørelse af store dele af befolkningen overfor deltagelse i højmessen. På den baggrund blev FUK så betydningsfuld en organisation. FUK rummer i dag omkring 11.000 børn fordelt på omkring 800 kirkekor. Dermed er FUK den største kororganisation i Danmark.
SKAMFULDE STEMMER
Med de mange ungdomskor samt de mange kantorier, som er blomstret op i købstadskirkerne, breder sig langsomt en gudstjeneste, hvor koret
6
"
I den ene eller bærer de mang kirken med ud
nogle gange har selvstændige liturgiske opgaver. Det har fået nogle til at overveje, om det er på grund af de velsyngende kor, at menigheden i visse kirker ikke synger så meget med som tidligere. En tese om at det almindelige menighedsmedlem med sin almindelige uskolede stemme skulle føle sig skamfuld over sin egen stemme, og derfor overlader sangen til koret.
og svaret på denne udfordring har været etablering af korskoler, hvor drengene og mændene i århundreder har fået en professionel musikuddannelse. Det er symbiosen mellem form og indhold, som er skyld i, at den anglikanske kortradition har eksisteret i så mange år. I Westminster Abbey for eksempel, har der været kor siden år 1000.
Det er værd at overveje korets rolle i gudstjenesten.
Det er bestemt muligt at lade sig inspirere af den rige liturgiske musiktradition fra England, uden at give køb på den danske højmesses praksis, hvor kor og menighed, som én menighed, synger med på både ordinariumsled, kor/menighedssvar og fællessalmer.
Kan koret være tænkt som menighedens talsmand under salmesangen? Nej, det er ikke tilfældet. Der er skrevet forbavsende lidt om kirkekorets rolle eller mandat i højmessen.
Det er interessant at se på den kirke med den ældste og mest elaborerede kirkelige kortradi tion i verden; den anglikanske. I den anglikanske gudstjeneste har koret, i særdeleshed i collegeog domkirkerne som har en stor musikalsk, liturgisk praksis, overtaget menighedens rolle. Det er således korene, som synger ordinariumsled og korsvar. Salmesangen er dog en fælles opgave for kor og menighed. I de anglikanske gudstjenester, og i særdeleshed i de dagligt afholdte evensongs, er kor, liturgi, musik og tekst flettet ind i et symbiotisk hele. Her understøtter musikken både den daglige liturgi og dagens tekster, og gudstjenesten fremstår som en smuk, dyb og meningsfuld helhed. I denne tradition understøtter koret menighedssangen; men korene har overtaget gudstjenestens faste led, ordinariumsleddene. Igennem mange hundrede år har Englands fineste komponister lavet udsættelser for kor og orgel af de faste gudstjenesteled i de anglikanske gudstjenester. Det har aflejret en rigdom af gudstjenstlig musik, hvor hvert århundrede sætter sit musikalske præg på de gamle liturgiske led. Det er en krævende kunstnerisk og pædagogisk opgave at løfte denne arv. Det har kirken kunnet se fra begyndelsen,
I den danske højmesse har vi et stærkt fokus på den folkelige menighedssang; men korene har desuden også mulighed for at have selvstændige opgaver i højmessen; men igen: Hvad er korets rolle eller mandat i højmessen?
EN INSTRUERET DEL AF MENIGHEDEN
Mandatet er delt. Koret er en instrueret del af menigheden. Koret har øvet på salmerne inden højmessen. Det betyder, at præsten har mulighed for jævnligt at præsentere nye salmer, for det instruerede kor kan altid lede menighedssangen, indtil resten af menigheden har lært den nye salme. Den anden del af opgaven er at kaste musikalsk lys over tjenesten. Ikke alle steder i sindet nås alene gennem intellektet. Nogle gange kan musikken oplyse en evangelietekst klarere end selv den bedste prædiken. Selv har jeg ledet kor indenfor folkekirken i omkring 45 år, de sidste 32 år som leder af Herning Kirkes Drengekor. Jeg hører af og til bekymringer udtalt om, hvorvidt de unge sangere nu også tror på det de synger, eller om de bare er med i koret for pengenes skyld. Jeg forhører mig aldrig om mine korsangeres trosforhold; men de synger dog med på trosbekendelsen hver eneste søndag. Mange af drengene er i kirken næsten dagligt
7
anden sammenhæng ge tusinde korsangere i samfundet igennem 12 år, og jeg er sikker på at den daglige omgang med kirken i praksis præger dem for livet. Ikke at de er helt med på præmissen lige fra begyndelsen. Da jeg overtog ledelsen af Herning Kirkes Drengekor, var der så lidt plads ved orglet, at sangerne ikke kunne sidde ned under prædiken, så de gik udenfor. En af de små 4. klasses drenge spurgte mig på et tidspunkt, efter at have været med i koret et halvt års tid, ”hvad laver dem dernede egentlig i pausen?” Han blev i koret i yderligere 10 år, og fandt efterhånden ud af sammenhængen. Mange af korsangerne i et kirkeligt børne- og ungdomskor bliver efterfølgende selv præster eller organister, korsangere i andre kor, eller musiklærere, som tager hele den folkekirkelige arv og tænkning med tilbage til folkeskolen. I den ene eller den anden sammenhæng bærer de mange tusinde korsangere kirken med ud i samfundet, og er på den måde med til at cementere folkekirkens fine praksis, hvor kirken ikke lukker sig om sig selv, men rækker ud i samfundet, ligesom samfundet rækker ind i kirken.
MENIGHEDENS KOR
Kan det hele blive for fint? Bliver menigheden fremmedgjort overfor sin egen tjeneste, hvis organisten spiller for vanskeligt tilgængelig musik, eller koret med sin alt for fine sang ekskluderer menigheden? Som organist ved et orgel har man rige muligheder for at ødelægge gudstjenesten. Uanset orglets størrelse eller organistens uddannelsesniveau bliver gudstjenesten kun meningsfuld, hvis den gennemføres med dét for øje, at man aldrig må tage sangen ud af munden på den syngende menighed. Vi må ikke sprænge det gudstjenstlige flow og den liturgiske helhed med for eksempel meget lange salmeforspil eller store korindslag, på samme måde som en prædiken ikke må blive for lang. Jeg oplever hos i øvrigt forskellige menigheder en meget klar fornemmelse af balance. I en luthersk højmesse forholder vi os hele tiden til tiden, til formen, til tjenestens og det enkelte leds proportioner i forhold til helheden. Hvis koret deltager i højmessen med dette
dobbelte mandat for øje, er kirkens kor en utrolig resurse, både til understøttelse og inspiration af menighedssangen, som kunstnerisk forsikring af gudstjenesten og som en levende kirkeskole. Når et menighedsråd og kirkens ansatte beslutter sig for at have et kor ved sin kirke, er det en stor hjælp for korets vækst og trivsel, og i høj grad også organistens, at man ikke betragter koret som organistens kor; men i stedet ser koret som hele kirkens kor. Hvis man vil skabe gode rammer for sit kirkekor, er det vigtigt at koret løftes af både menighed, menighedsråd, kirkens ansatte og kirkens organist. I de mange år jeg har arbejdet som organist ved Herning Kirke og dermed haft ansvaret for ledelsen og udviklingen af kirkens drenge- og mandskor, har jeg altid arbejdet tæt sammen med både kirkens præster og menighedsråd, og vi har været enige om korets rolle. Man har været overbærende, når koret i perioder har lydt mindre godt og glædet sig over, når det lykkedes at få koret til at klinge. Når koret om nogle år kan fejre sin 70 års fødselsdag, skyldes det i høj grad en forståelse af, at koret er hele menighedens kor, og at koret er en meget vigtig brik i Herning Kirkes ungdomsarbejde. Det er også i høj grad korets fortjeneste, at menigheden synger flot med på et imponerende udvalg af salmebogens salmer samt alle de andre salmer og sange, som kirkens præster præsenterer for menigheden.
Artiklen er tidligere bragt i Dansk Kirketidende i november 2016 som en del af artikelserien ’Set fra orglet’, hvor en række organister og korledere fortæller om deres overvejelser over gudstjeneste- og kirkeliv. De øvrige artikler er skrevet af Jakob Lorentzen, Lars Sardemann og Søren Andresen og kan læses på http://www.grundtvig.dk/forlag/dansk-kirketidende.html
8
Landsstævne 2018 Af Heidi Buch Klemmen Formand for København-Helsingør Stiftskreds og medlem af Landsstævneudvalget I 2018 bliver Folkekirkens Ungdomskor 50 år! Det er et jubilæum, der skal fejres på mange måder – og også med et Landsstævne i København, for første gang!
re fællesværk, hvor flere hundrede børn og unge skal synge sammen. Fællesværket er en suite af sange i forskellig sværhedsgrad, så alle kan bidrage.
Hør blot – og forestil jer: Toget triller ind på perronen, børn og unge myldrer ud og ser sig lidt betuttede omkring. De lyser dog op i et lettelsens smil, da de får øje på velkomstskiltet, som bliver holdt højt af en stedkendt – nu er de i trygge hænder, selvom nogle af dem aldrig har været så langt væk hjemmefra før.
Selvom vi befinder os midt i storstaden København, kan vi alligevel nyde det smukke syn af træerne, der er ved at skifte til deres smukke efterårsfarver på vejen til shoppingcentret Fisketorvet. Herinde er der masser af mennesker fra nær og fjern, travle arbejdsfolk og afslappede ferieramte skolebørn. Vi står på et af centertorvene og pludselig er der én, der begynder at synge. Der kommer nogle unge mennesker op ad rulletrappen – de stemmer i, bagved inde fra den nærmeste tøjbutik kommer yderligere et par unge mennesker syngende gående, og ja, så stemmer vi da også i, og det ender i et kæmpekor, der synger til alle de handlende og forretningsdrivendes store overraskelse og glæde.
I lokalet står et klaver og rundt omkring det sidder 60 børn og unge og fylder rummet med sang. Korlederen meddeler, at der et kvarters pause, og så går snakken på kryds og tværs. De unge mennesker har nu været sammen i et par dage, har sovet og spist på samme skole og sunget sammen ad flere omgange. Før de kom, kendte de kun dem fra deres eget kor, men nu er der allerede dannet nye venskaber på tværs af dialekter, og de musikalske børn bliver smittet af hinanden, så man snart ikke kan høre forskel på, hvor i landet de kommer fra. Alle har den store fælles interesse ’at synge i kor’. Kor lederen kalder atter til samling, og der øves videre. En af sangene skal bruges til det sto-
På fjerdedagen befinder alle sig i Københavns Domkirke, og kirkerummet klinger af unge struber – det smukke fællesværk kommer virkelig til sin ret. Jakob Lorentzen dirigerer selv sit værk, for det er ham, der har komponeret musikken. Lisbeth Smedegaard Andersen sidder sammen med flere hundre-
Nordisk Kirkesangsfest 2018 Odense, Kristi Himmelfart 9.-13. maj
Festival for blandede kor | 700 deltagere fra hele Norden | Korværksteder med nordiske instruktører | Alice Granum d irigerer Nordisk Messe | Ole Faurschou dirigerer Symfonisk Salme II | Koncert i Odense Koncerthus | Festgudstjeneste i Odense Domkirke | Korbesøg i fynske kirker til højmessen Kristi H immelfartsdag | Alsang, minikoncerter og ’aftersinging’ Sæt X i kalenderen, og fortæl i dit kirkekor, fyraftenskor eller folkekor, at vi glæder os til at se jer! Alle kan være med til årets korbegivenhed for voksne sangere! Læs mere på www.nksf2018.dk.
de andre kirkegængere og lytter til den meget smukke tekst, som hun har skrevet. Tiden er fløjet afsted, og Landsstævnet er nu allerede kommet til sidste dag. Omgivelserne er Carstensens gamle have i hjertet af København, lige overfor Hovedbanegården. Alle forlyster sig mellem græskarmænd, hekse og trolde, og inden vi siger farvel til hinanden, synger vi koncert for Tivolis gæster og ikke mindst de forældre, der er kommet for at hente og hilse på. Trætte, men rige på oplevelser kan vi nu drage hjem og nyde de sidste dage af efterårsferien i fred og ro – e fter et fantastisk Landsstævne. Kan I se det for jer? Det kan vi! Og vi glæder os til at se jer i København lørdag d. 13. – onsdag d. 17. oktober 2018. Program med alle detaljer og praktiske informationer følger – men sæt allerede nu X i kalenderen. For yderligere oplysninger kontakt Heidi Buch Klemmen: heidibuch@doks.dk/ 40 93 82 80 eller Lene Martinsen: lene@fuk.dk/ 60 41 11 46.
(ped.)
4
4
Melodi: Johann Walter, 1524 Arrangement: Phillip Faber, 2016
(man.)
7
7
10
(ped.)
10
SOMMERSKOLE
FOR SANGERE OG KORLEDERE 22.-28. JULI 2017 PÅ RØNDE HØJ- & EFTERSKOLE
Sommerskolen er en intens uge FOR KORLEDERE på alle niveauer, der ønsker en uge med inspiration fra dygtige undervisere, tid til faglig fordybelse og kollegialt samvær i skønne omgivelser. FOR SANGERE M/K i alderen 13-29 år, der har lyst til at arbejde med en række af landets bedste instruktører og møde andre unge, der elsker at synge i kor.
SANGERLINJE Er du 13-29 år m/k og vil have en uge fyldt med korsang, ensemblesang, sangunder visning, hørelære-workshops og bodyworks? Så er Sommerskolens sangerlinje lige noget for dig! Deltagerne inddeles i hold efter niveau, erfaring og alder, og som noget nyt vil der i år være mulighed for tilvalgsfag (fx solosang og videregående hørelære) for dem, der ønsker at blive yderligere udfordret. Hvis der viser sig at være
KORLEDERLINJE grundlag for det, kan der også samles en gruppe korsangere til et ekstra korprojekt – det såkaldte ’turbokor’. Fælles for alle sangere er morgenopvarmning, udflugt, deltagelse i højmessen i den lokale kirke, aftensang og festlig afslutningskoncert, ligesom der også bliver tid til en tur op i byen, hygge og snak på værelserne. Alt det, der skaber den helt særlige sommerskolestemning.
På Sommerskolen møder du fremragende instruktører og undervisere OLE FAURSCHOU Direktionsteknik og masterclass
Både den spirende og erfarne korleder vil på Sommerskolen finde faglig fordybelse, ny inspiration og kollegialt fælles skab. Alle korledere samles under én korlederlinje, men i to grupper, der har øget fokus på enten børnekorledelse eller ungdomskorledelse.
Fælles for alle korledere er morgenopvarmning, metodik, sangteknik, direktionsteknik, faglige oplæg, workshops, udveksling af repertoire og afslutningskoncert. Alt det, der skaber den helt særlige sommerskolestemning – for voksne.
Der vil desuden være mulighed for masterclass – enten som aktiv eller passiv deltager – og for tilvalg af fx sangunder visning i løbet af ugen.
LOTTE SMITH-PETERSEN Metodik og sangteknik for korledere
JONAS RASMUSSEN Ensemblesang og kormetodik
Sagt om Sommerskolen 2016 JOHANNE 13 ÅR, BRABRAND ”Jeg synes noget af det bedste ved Sommerskolen, var det fællesskab, der blev skabt på kun seks dage. Jeg har fået en masse fantastiske nye venner og haft en super fed uge. Jeg kommer helt sikkert igen!”
LILJA 19 ÅR, GRENÅ ”Man bliver virkelig dygtig på få dage, man rykker sig personligt, og man kan se ens venner og veninder rykker sig. Prøv det, hvis du kan lide at synge, det var det jeg gjorde – og jeg skal helt sikkert med igen næste år.”
LUDVIG 13 ÅR, SVANEKE “Sommerskolen gav mig nye venner og musikalske oplevelser – og gjorde mig dygtigere!”
KARSTEN HESSE, ORGANIST OG KORLEDER, GRAM OG FOLE ”Sommerskolen gav mig musik i sin yderste konsekvens, en oplevelse der rækker fra spidsen af storetåen til det øverste strittende hovedhår. Tak til sangere og instruktører og ikke mindst organisatorer for en god oplevelse.”
CAMILLA ELVING HYTTEL
PHILIP DUE NØRGÅRD
Sangundervisning
Hørelære
EMIL RITTER
DITTE MEISLER
Sangundervisning
Bodyworks
TILMELDING
Sommerskolen er et af Folkekirkens Ungdomskors medlemstilbud, og deltagelse i Sommerskolen forudsætter derfor, at dit kor eller du selv er medlem.
Tilmelding og betaling skal ske individuelt og senest d. 15. maj 2017. Tilmeldingen er først gyldig ved betaling og er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.
Enkeltpersoner kan blive medlemmer for 200 kr. for et år.
PRIS OG BETALING
FUK
Som sanger kan du tage på Sommerskolen selv eller med andre fra dit kor, og som korleder kan du komme med eller uden sangere – præcis som det passer dig. På Sommerskolen sørger et lederteam for, at alle bliver en del af fællesskabet.
Prisen for Sommerskolen omfatter heldagsundervisning, alle materialer og aktiviteter, indkvartering og fuld forplejning. Korledere indkvarteres i enkeltværelse med bad, linned og håndklæde. Korsangere indkvarteres tre sammen på værelser med adgang til bad og medbringer selv lagen, sovepose/linned og håndklæde.
Tilmeldingen foregår på Folkekirkens Ungdomskors hjemmeside. Gå ind på fuk.dk/sommerskole, følg vejledningen – og spørg evt. din korleder til råds.
KORLEDERE
4.950 KR.
KORSANGERE
2.450 KR.
KORLEDER MED STUDIERABAT (5 PLADSER)
3.450 KR.
KORSANGERE MED STUDIERABAT (10 PLADSER)
1.750 KR.
Bliv medlem på medlem.fuk.dk eller kontakt sekretariatet, hvis du har spørgsmål til medlemskab.
LÆS MERE
Læs mere og tilmeld dig på fuk.dk/sommerskole
KONTAKT
For yderligere oplysninger kontakt Folkekirkens Ungdomskors korkonsulent Kristine Vad: koroest@fuk.dk/ 21 20 39 17 eller sekretariatet: fuk@fuk.dk/ 21 79 35 31
Betaling til Folkekirkens Ungdomskors konto i Nordea: Reg.nr. 2450 konto nr. 3495 188 042 Der skal foretages én indbetaling pr. deltager med angivelse af deltagerens navn som ’tekst til modtager’. Dette er meget vigtigt og oplyses også til kirkekontor eller andre, der står for indbetaling.
Folkekirkens Ungdomskors Sommerskole 2017 er støttet af Statens Kunstfond. Forsidefoto: Jacob Mathiasen Bagsidefoto: Jeanne Kornum Grafisk layout: WindfeldtDesign ApS
13
17
13
(ped.)
rit.
rit. (man.)
17
Tekst: Martin Luther 1523. Claus Mortensen 1528. N.F.S. Grundtvig 1837. F.L. Mynster 1862. C.J. Brandt 1888.
16
LUTHERROSEN
korstævner i domkirker over hele landet Når fejringen af reformationsjubilæet kulminerer i efteråret 2017 skal børne- og ungdomskorene naturligvis være med! Folkekirkens Ungdomskor indbyder derfor til en række store korstævner i domkirker landet over. Repertoiret vil bestå af salmer og lettere to- og trestemmige satser fra Lutherrosen, og dagen afsluttes med en åben koncert, hvor vi fylder kirken med kor og fællessang. Det bliver en fest! PRIS OG TILMELDING Der er plads til 120 sangere ved hvert korstævne. Deltagerprisen er 100 kr. pr. sanger inkl. Lutherrosen 17 salmer og Antologi for ligestemmigt kor. Tilmeldingen og betaling til stiftskredsen, der arrangerer, inden 1. maj 2017. For kontaktoplysninger se www.fuk.dk. AARHUS DOMKIRKE Lørdag d. 16. september 2017 kl. 10-16 Instruktør Lotte Smith-Petersen Arr. Aarhus Stiftskreds
ROSKILDE DOMKIRKE Lørdag d. 30. september 2017 kl. 10-16 Instruktør: Lotte Smith-Petersen Arr. Roskilde/Lolland-Falster Stiftskreds
KØBENHAVNS DOMKIRKE Lørdag d. 23. september 2017 kl. 10-16 Instruktør Henrik Skærbæk Jespersen Arr. København/Helsingør Stiftskreds
MARIBO DOMKIRKE Lørdag d. 7. oktober 2017 kl. 10-16 Instruktør: Lotte Smith-Petersen, Arr. Roskilde/Lolland-Falster Stiftskreds
AALBORG DOMKIRKE Lørdag d. 30. september 2017 kl. 10-16 Instruktør Carsten Seyer-Hansen Arr. Aalborg Stiftskreds
RIBE DOMKIRKE Lørdag d. 11. november 2017. Instruktør: Henrik Skærbæk Jespersen Arr. Ribe Stiftskreds
HADERSLEV DOMKIRKE Lørdag d. 30. september 2017 kl. 10-16 Instruktør Henrik Skærbæk Jespersen Arr. Haderslev Stiftskreds
KONCERT I ODENSE DOMKIRKE Lørdag d. 30. september 2017 kl. 16.30 afholdes koncert med repertoire bl.a. fra Lutherrosen som optakt til Fyns Stiftskreds’ korrejse til Wittenberg.
INDSAMLING TIL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR
SKAL I MED I TIVOLI?
Folkekirkens Ungdomskor er med på folkekirkens vejledende indsamlingsliste blandt de organisationer, der samles ind til i perioden fra Helligtrekongers søndag til Fastelavn, hvor der er fokus på børn og unge. Men det enkelte menighedsråd vælger selv, hvilke organisationer, der samles ind til hvornår – og hvordan.
Mange var rigtig glade for at deltage i Børnekordage i Tivoli i 2016 – og igen i år er der mulighed for at få en skøn oplevelse sammen og være med til at vise, hvordan korlivet blomstrer blandt børn og unge. Børnekordagene afholdes d. 27.-28. maj 2017 og både spire-, børne-, junior- og ungdomskor kan vel at mærke deltage. Det eneste, der kræves, er engagement og sangglæde. Korene kan vælge at optræde selv eller, hvis man er færre end tyve sangere, at melde sig til fælleskorprojektet under ledelse af Cille Buch, der til daglig arbejder med DR Pigekoret og er dirigent for Fredensborg Provstis Pigekor og korskole.
Ønsker menighedsrådet at samle ind ved en børnegudstjeneste, hvor spirekoret med virker, eller i forbindelse med jule kon certen, er man derfor frit stillet til det. De indsamlede midler går først På www.indsamling.folkekirken.dk kan og fremmest til en pulje, der kan man få idéer til alternative indsamlings metoder og finde information om søges af kor og sangere med behov for Folkekirkens Ungdomskor. økonomisk støtte til en korrejse, del
FUK-PULJEN
Alle bidrag modtages med taknem melighed året igennem, både på konto 2450-0742 478 289 og som noget nyt på MobilePay: 21 79 35 31. Der skal bare stå kollekt eller indsamling og gerne kirkens navn som tekst. Så ved vi, hvem vi skal takke!
tagelse i et stævne eller til et særligt projekt, der kan udvikle korarbejdet. Vil du søge om tilskud? Så send en kort ansøgning vedlagt budget til fuk@fuk.dk inden 15. marts 2017. Har du spørgsmål, så kontakt sekretariatet.
REFORMATIONEN FEJRES I SANGENS HUS Sangens Hus fejrer Reformationsjubilæet med et projekt, der sætter fokus på sammenhængen imellem reformationen og den danske tradition for fællessang – et projekt, der er oplagt at udfolde i et samarbejde imellem kirke og skole. Fem salmer fra fem århundreder – ’Nu fryde sig hver kristen mand’, ’Sorrig og glæde’, ’Op! al den ting’, ’Påskeblomst, hvad vil du her’ og ’Nu går solen sin vej’ – danner grundlag for et undervisningsmateriale og for en national fejring med både kor og fællessang. Fra 1. april 2017 vil en ressourcepakke være frit tilgængelig på www.videncenterforsang.dk. Ressourcepakken vil indeholde: nye korarrangementer af de fem salmer i SA, SAB, SATB-versioner med klaverakkompagnement indspilninger af salmerne med melodi (sang) og klaverakkompagnement ark med tekst og becifringer til fællessang en artikel om reformationens betydning for vores fællessangstradition og fællessangens betydning for reformationen en artikel om de fem salmers historiske kontekst og baggrund
Flere oplysninger og tilmelding senest 1. april 2017 på www.christianshavnsboernekor. weebly.com – se under Børnekordage i Tivoli.
Børnekorda
Folkeskoler, efterskoler og gymnasier kan bruge materialet i undervisningen, hvor eleverne dels får kendskab til salmerne, og dels får et indblik i, hvordan salmerne afspejler 500 års kultur- og samfundsudvikling.
Som kor kan man bruge materialet, hvis man ønsker at deltage i den landsdækkende fejring af fællessangen lørdag d. 28. oktober 2017 – som optakt til selve reformationsdagen d. 31. oktober og som en del af Spil Dansk-ugen. Idéen er, at der på samme dag over hele landet, skal være en mængde koncerter og fællessangsbegivenheder, der kan synliggøre korlivet og få mennesker til at synge sammen. Repertoiret er frit, men Sang ens Hus foreslår, at de fem salmer indgår i programmet tillige med fællessang og materiale efter korets eget valg.
Det kunne fx være salmer og korsatser fra Lutherrosen – ligesom undervisningsmaterialet kan suppleres med de essays og artikler, der er udgivet med bidrag bl.a. af forfattere og komponister. Yderligere oplysninger og tilmelding til projektleder Katrine Bæk: katrine@sangenshus.dk
i Tivoli 27. og 28. maj 2017
Alad
18
Da jeg mødte Luther i
AF NIELS JOHANSEN ESSAYET ER NIELS JOHANSENS BIDRAG TIL A NTOLOGIEN MED TEKSTER TIL LUTHERROSEN. Det var i skolebio. Ude på Amagerbrogade. I den magiske Aladdin, at jeg første gang mødte Martin Luther. Om det så har betydning, ved jeg ikke, men jeg sad på fjortende række midt for ved siden af Carsten og Sonja fra dørrækken. Og som de andre i Aladdin vidste vi, for det vidste alle børn fra Den Classenske Legatskole, at vi skulle sidde musestille, når den alvorlige lærer i brun tweedjakke og koksgrå bukser løftede ikke lykkedrengens lampe, men bogen. Og så! Lad øjeblikket blive stående. Som suget i maven. Det første jordbær. Lyset dæmpedes. Og nok var det hverken Tarzan eller Den knaldrøde pirat, vi skulle se, men en belærende film om vores store reformator. En film om den modige bror Martin med den sjove frisure og et blik så flammende, at det stadig lyser op på min nethinde som en af de ildelugtende blitzpærer til 35 øre. Var vore forventninger store? Sådan tænkte vi ikke. Vi var i biografen! Og det kan nok være,
at bror Martin brændte igennem. Ingen af os var i tvivl om, hvor modig og urokkelig munken med den sjove frisure var. Og som han kunne tale. Så da lyset igen blev tændt, opdagede jeg en enlig Piratos, der klistrede sig kærligt sammen med billetten i lommen, så spændende havde det været. Og da jeg forlod Aladdin, fulgte Luthers blik med hele vejen hjem. Først i linje 2. Og så i linje 1. Ja – jeg var i hvert fald lutheraner hele vejen til Svanemøllen og et par dage efter.
til at brænde igennem som den eftermiddag i Aladdin. Og så var der Grane. Ikke så flammende som Skydsgaard, men med forelæsninger og bøger, så man forstod reformationens protest og konsekvens. Forstod, at Luther ikke bare er Luther. Men at det hedder: ”Luther – hvornår”. ”I opgør med hvem”.
Og glem så ikke det lille fakultet, frokoststuen, hvor jeg sad ved de ældre studerendes bord og lyttede, og hvor stud. theol. Erik Norman Svendsen begejstret fortalte om Hal Kochs sidste forelæsning om reformationen, hvor Luther fyldte det hele, og Calvin fik en beskeden plads i et ubemærket hjørne.
Årene gik. Jeg begyndte at læse teologi på Københavns Universitet, og dér kendte de godt Luther. Og de præsenterede os for hinanden. Om så Luther kunne huske mig fra Aladdin, er jeg ikke sikker på. Men jeg læste. Og lyttede. Og læste. Og lyttede. Læste Hal Koch. Stregede under med rødt. Og var det godt, så blev det endnu bedre hos professor Skydsgaard. Med sine hænder knyttede om kuglepennen fik han den anfægtede Luther
Men tiden var ikke med Luther. Bror Martin havde ikke læst sin Marx ordentligt. Og det var ikke så godt. For det skulle vi. Og også gerne Marcuse. Og de to var vist ikke altid enige med Luther. Og det var jeg heller ikke længere. Ikke altid. Slet ikke i synet
NIELS JOHANSEN
Han har sammen med komponist Werner Knudsen bl.a. udgivet sang- og salmesamlingen Hvem kaldte på Erantis (2010) og bidraget med salmer til Lysets utålmodighed (2011) og Årets gang (2015) – alle på Unitas Forlag. Sammesteds – nu Eksistensen – har han udgivet tre velanmeldte romaner med karakter af tilbageblik og erindring: Hvor lang var tiden, da vi var mindre? (2013), V for Victor (2014) og Som himlen og havet – af drengens billedbog (2016).
Privatfoto
Foto: SULFA/Erik Johansen
salmedigter, forfatter, foredragsholder og tidligere sognepræst
ddin
på jøderne. Eller på den klassiske ”to- regimente lære”. Den passede ikke med vores studenteroprør og min teologi i maosko. Men når det er sagt, så var den gode Martin stadig en tryg forsanger. Og så! Efter mange år rejste jeg selv en dag til Wittenberg, hvor dr. Martin, der med årene var blevet ikke så lidt kraftig, trådte ned fra sin sokkel på torvet og bød mig på en ægte skummende Luther-øl. Eller var det to? Og jeg kvitterede ved at gå i hen i kirken. Kirken med døren! Døren med de 95 teser. Og jeg stod ved Luthers grav og følte, at havde jeg haft hat på, så ville jeg i dyb respekt have taget den af. Jeg tændte mindst to lys i lysgloben, og det jublede i mig i en hellig protest mod alle de hårdtpumpede lutheranere med de rigtige meninger og øjne så tunge af selvretfærdighed som november i regnvejr, ja, jeg tændte mine lys! og Luther smilede fra sin himmel så bredt og i så muntre og litur-
19
giske farver, at han fyldte mit indre lærred, og jeg begyndte at nynne ’Nu fryde sig hver kristen mand’. Ja – jeg er Lutheraner. Men som Luther, er jeg kun en tigger, der kan fortælle andre, hvor jeg selv har fået brød. Og på opfordring har jeg forsøgt at skrive Luthersalmer. Men jeg ved det. De gløder ikke helt som blikket på lærredet i Aladdin. Mine versefødder går i hjemmesko. Mangler Luthers sålelæder. Hvordan skal jeg få lyset fra den onsdag eftermiddag i Aladdin frem? Så kunne jeg selvfølgelig beskedent lade være. Men jeg tror ikke, Luther synes, at vi skal lade være. Evangeliet skal forkyndes. Skal stadig oversættes. Ikke fra latin. Men det skal løftes ud af sin tunge historiske vinterfrakke. Og gerne på vers. Så jeg forsøger. Lader mig inspirere af Luthers anliggende, at troen er det mørke, hvori Kristus lyser. Og
det kendte Luther-tema, at vi altid er og bliver ”syndere og retfærdige”. Begge dele. På en gang. Det har jeg forsøgt at udtrykke i salmen ’Hvem elsker en Kain og en Judas?’ og i nadversalmen ’Stjerneløs var påskeaftnen’. Det er luthersk befriende at sidde til bords sammen med Peter, Thomas, Judas og de andre og vide, at vi sidder sammen med den opstandne Herre og frelser. Nadveren er et mysterium, der ikke skal forklares, men forkyndes! For os uværdige. "Hvad vi ser, det er en gåde: Alt det gamle er forbi. Vi går bort med fred og glæde og som Guds børn indeni." Det er det vigtigste, jeg har lært af Luther.
20
SANGEN HAR VINGER
Rønde Højskole danner fra lørdag d. 24. til fredag d. 30. juni 2017 den skønne ramme om et højskolekursus med masser af sang og humørfyldt, musikalsk fællesskab. Sangen har vinger er et kursus for alle, der har lyst til at synge i kor og opleve den glæde korsangen giver. Fokus er på nye salmer og kirkemusik, og kurset er et samarbejde imellem Folkekirkens Ungdomskor og Rønde Højskole som et tilbud til voksne sangere. Kurset henvender sig både til øvede korsangere og begyndere. Deltagerne behøver ikke at kunne læse noder, men skal have mod på at synge flerstemmigt. Programmet vil være fleksibelt med undervisning tilpasset deltagernes korerfaring og stemmetype, så alle har mulighed for at blive udfordret på deres niveau. Komponist Erling Lindgren vil stå for korprøverne og indstudere et udvalg af spændende korsatser, der opføres ved en koncert som en del af den afsluttende festaften. For den daglige opvarmning og undervisning i stemmetræning og sangteknik står Brian Stenger Poulsen og Anne Lise Quorning, Ugen byder derudover på gudstjeneste, hvor deltagerne er ’kirkekor for en søndag’, aftensang i Knebel kirke med Bjørn Nørgaards enestående udsmykning af det gamle kirkerum, en række inspirerende foredrag med fællessang som omdrejningspunkt og syng med-koncert
med operasanger Jesper Brun-Jensen. Endelig skal vi naturligvis ud i sommeren og landskabet på udflugt til Tre Høje i Mols Bjerge. PRIS OG TILMELDING Detaljeret program og tilmelding på www.rondehojskole.dk – under Sommerkurser. Pris inkl. forplejning og alle udflugter: 2700 kr. – 4875 kr. OBS: Rønde Højskole giver 500 kr. i rabat til deltagere, der synger i et kor eller en kirke, der er medlem af Folkekirkens Ungdomskor. Hent en flyer på www.fuk.dk til omdeling i voksenkoret eller til en sangaften i sognet – eller bestil på Folkekirkens Ungdomskors sekre tariat. For yderligere oplysninger kontakt: Kenneth Degnbol, højskolelærer, Rønde Højskole: 201784708/ kd@rhe.dk Sara Nørholm, sekretariatsleder, Folkekirkens Ungdomskor: 21793531/ sekretariat@fuk.dk
STUDIEDAGE VED NODEBIBLIOTEKET
i år har alle korledere i Folkekirkens ed Studiedagene står bibliotekar Helle ærelserne fordeles efter først til mølItisgen Ungdomskor mulighed for at komme graV Kjeldsen og faglig konsulent Gitte PreusV le-princippet, så tilmelding anbefales på Studiedage ved Nodebiblioteket i sler klar til at hjælpe med råd og vejledning snarest til faglig konsulent Gitte Preussler: Løgumkloster, når Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter stiller deres skønne studieværelser/lejligheder frit til rådighed fra d. 12.-23. juni 2017.
er en fantastisk mulighed Stoirettudiedagene for i nogle dage at fordybe sig i korrepertil den kommende sæson – og også metodik, salmer, liturgi og korledelse, for biblioteket rummer nemlig andet og mere end kornoder.
i forhold til specifikke søgninger og brug af databaserne. Ønsker man hjælp til valg af repertoire til særlige temaer, søndage eller ud fra sværhedsgrad, er der også mulighed for det, så skal man bare gøre opmærksom på det ved tilmeldingen eller inden ankomst.
an bor i skønne omgivelser, og der er M køkkenfaciliteter i forbindelse med værelserne, så man selv kan lave mad. Man kan også gå over og spise på Løgumkloster Refugium – det koster 125 kr. pr måltid.
nodebiblioteket@fuk.dk
man ikke finde tid til at opholde dig Kogsåani flerevelkommen dage på Nodebiblioteket, er man en enkelt dag. Det gæl-
der både under Studiedagene og på andre tider af året. Men den største faglige inspiration får man bestemt ved et ophold, der også omfatter hyggeligt samvær og faglig sparring med de øvrige korledere – fra tidlig morgen til sen aften, som man måtte ønske det.
Børnekor på hjernen KURSUSDAG MED FOREDRAG, SAMTALE, WORKSHOP & KONCERT Lørdag den 2. september 2017 Program 9:30: Ankomst og velkomst v/ Hanne Margrethe Tougaard og Anne Lise Quorning, Folkekirkens Ungdomskor 10:00: Musik på (børne)hjernen. Foredrag v/ hjerneforsker og musiker, Peter Vuust. Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik og synger i kor? Hvordan påvirkes mennesket af musik, både fysiologisk, følelsesmæssigt og sprogligt? Med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker giver Peter Vuust et indblik i, hvordan hjernen bearbejder musik og i forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner. Læs mere på www.petervuust.dk 12:00: Let frokost
13:00: Børnekorakademiet fra idé til i dag. Foredrag v/ Pia Boysen og Margrete Enevold. Hvordan uddanner vi korledere til at kunne favne og undervise spire-, børneog pige/ungdomskor – og hvorfor er det så vigtigt?
17:15: Afrunding v/ Hanne Margrethe Tougaard og Anne Lise Quorning 17:30: Tak for i dag
14:30: Kaffe
Tid og sted: lørdag d. 2.9. 2017 kl. 9:3017:30 i Jægersborg Kirke og Sognegård Pris: 800 kr. inkl. let frokost og kaffe
15:00: Workshop med Pia Boysen, der giver en smagsprøve på, hvordan hun arbejder med Det danske Børnekor – med efterfølgende spørgsmål og samtale om korprøven
Yderligere oplysninger hos og tilmelding pr. mail senest 20.8.2017 til Hanne Margrethe Tougaard: hmt@km.dk/ 54 70 42 02
16:00: Nordisk netværk. Kursusdagen afholdes i forbindelse med Norbusangs årlige efterårsmøde, og der er derfor mulighed for at møde repræsentanter fra de nordiske børne- og ungdomskororganisationer.
Deltagerbetalingen overføres til Folkekirkens Ungdomskor på konto: 2450-0742 478 289 med teksten ’dit navn + kursusdag 2.9.17’. Bemærk, at tilmeldingen først er gældende, når betalingen er modtaget.
16:30: Koncert med Det danske Børnekor
“
Studiedagene er en uvurderlig støtte i det daglige arbejde. Det er en kæmpe hjælp at kunne gøre brug af det store udvalg, som Nodebiblioteket råder over, og det gør det nemmere at kunne vælge præcis, hvad der er brug for – året igennem. Det giver overblik, og der kommer ro over feltet. Måske det kan synes uoverskueligt at skulle tage en dag eller tre ud af kalenderen til dette planlægningsarbejde, men det komme tifold igen! BIRTE REIMERS HELLEVAD OG EGVAD KIRKER
FOTOGRAF: JEANNE KORNUM
22
FÅ INSPIRATION, INDBLIK OG INDFLYDELSE Deltag i generalforsamlingen i din lokale stiftskreds
Kredsgeneralforsamlingen er din mulighed for at få indflydelse på Folkekirkens Ungdomskor – på det lokale såvel som det landsdækkende niveau. På generalforsamlingen vælges kredsbestyrelsen, der står for de lokale aktiviteter, og der opstilles kandidater til hovedbestyrelsen, der er organisationens ledelse. Desuden udpeges de medlemmer, der skal repræsentere kredsen på repræsentantskabsmødet, der afholdes i forbindelse med årsmødet. Det er repræsentantskabet, der vælger hovedbestyrelsen, og repræsentantskabet, der for størstedelen består af lokalt udpegede medlemmer, er Folkekirkens Ungdomskors højeste myndighed. Så vil du have indblik i og indflydelse på arbejdet i Folkekirkens Ungdomskor, skal du møde op til generalforsamlingen i din stiftskreds. Kredsenes generalforsamling afholdes ofte i forbindelse med en korlederdag eller har en faglig dimension – og alle byder på kollegialt samvær og lidt godt at spise. Tilmelding til stiftskredsen – find kontaktoplysninger på www.fuk.dk
Viborg Stiftskreds Fredag d. 10. marts 2017 kl. 9-16 Korlederdag med Sigrid Damsager Nørre Snede Kirkes Sognehus
Ribe Stiftskreds Fredag d. 24. marts 2017 kl. 9.30-13 Introduktion til klokkespillet v/ Jytte Hintz Ølgod Kirke
Haderslev Stiftskreds Fredag 10. marts 2017 kl. 9.30-13 Oplæg om Lutherrosen v/ Hanne Korsgaard Gl. Haderslev kirke
Aarhus Stiftskreds Fredag d. 21. april 2017 kl. 10.00-13.00 Kollegialt samvær og frokost Skt. Andreas Kirke, Randers
Fyns Stiftskreds Fredag 17. marts 2017 kl. 11 Oplæg med inspiration til spirekoret v/ Thomas Lennert Vissenbjerg Kirke
København-Helsingør Stiftskreds Fredag d. 28. april 2017 kl. 9.30-15 Oplæg om ro og motivation i korlederens hverdag v/ Ulla Munch Brønshøj Sognehus
Aalborg Stiftskreds Fredag 17. marts 2017 kl. 9.30-15 Oplæg om Lutherrosen v/ Hans Christian Magaard Folkekirkens Hus, Aalborg
Roskilde-Lolland Falster Stiftskreds Mandag d. 1. maj 2017 kl. 9.30-14 Oplæg v/ dirigent og leder af DR-korskolen Susanne Wendt Tersløse Sognegård
VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE
Fredag d. 9. juni 2017 kl. 12-21 i Kannikegården ved Ribe Domkirke. PROGRAM Ankomst fra kl. 11 – nodestanden er åben Kl. 12: Let frokost Kl. 13: Repræsentantskabsmøde med kaffe undervejs Kl. 16: ’Ikke bare en overgang – om den nye dirigentskole for drengekorets unge sangere’, oplæg v/ domkantor Carsten Seyer-Hansen, Aarhus Domkirke. Kl. 17: Koncert i Ribe Domkirke med Domkirkens Pigekor under ledelse af Lotte Bille Glæsel
Kl. 18: Middag med indslag undervejs – bl.a. vil Hans Christian Magaard causere under overskriften ’MIG og FUK - finurlige og morsomme erindringsglimt fra 40 års samliv med Folkekirkens Ungdomskor’. Deltagelse i årsmødet er gratis, og alle er velkomne. Tilmelding efter først til mølle-princippet og senest mandag d. 22.5.17 til sekreatriat@fuk. dk med angivelse af, om man deltager som repræsentant for en stiftskreds.
23
UNGDOMSRÅDET – DET SJOVESTE UDVALG I FUK? Af Cathrine Støvring Preussler, formand for Ungdomsrådet Som ung kan man få indflydelse på, hvad der sker i Folkekirkens Ungdomskor samtidig med, at man får en masse fede oplevelser – både i Folkekirkens Ungdomskor og den nordiske kororganisation Norbusang. Ungdomsrådet er nemlig blevet oprettet for, at korsangerne også får en chance for at byde ind. ”Det fedeste ved at være med i Ungdomsrådet er det fantastiske sammenhold, man får med andre unge korsangere fra hele landet og så selvfølgelig, at man får indflydelse og organisatorisk erfaring.” fortæller Asta August Lind, der er næstformand i Ungdomsrådet. ”Vi har det også bare helt vildt sjovt sammen”, supplerer Birgitte Breinholt Løvkvist. Og ja, det er nok rigtigt, at FUKs Ungdomsråd er det sjoveste udvalg i FUK – i hvert fald målt på kage, post its og grineanfald! Ungdomsrådet har eksisteret i to år og har haft mange opgaver fx har vi været frivillige på Landsstævnet i Aarhus i 2015 og planlagt alle sociale aktiviteter samt haft ansvaret for volontørerne på Norbusangfestivalen i Holstebro 2016. Derudover arbejder Ungdomsrådet pt med ungdomsmedlemskab, korråd, medlemskab af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), facebook og forberedelse af Landsstævnet i København i 2018. Der er masser at gå i gang med, men vi kan selv bestemme, hvad vi gerne vil tage fat i. For at blive medlem af Ungdomsrådet, skal man være mellem 15 og 30 år og være klar på at mødes ca. fire gange om året. Vi kan sagtens være flere! Er du interesseret? Så kontakt Cathrine Støvring Preussler: cathrine1990@live. dk. Vi vil glæde os til at høre fra dig!
KONTAKT FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Sekretariatsleder Sara Nørholm sekretariat@fuk.dk / 21 79 35 31 Korkonsulent Nord Doris Kjærgaard kornord@fuk.dk / 21 20 70 51
FOLKEKIRKENS UNGDOMSKORS HOVEDBESTYRELSE Marianne Christiansen - formand Biskop over Haderslev stift mch@km.dk / 74 52 20 25
Korkonsulent Syd Hanne Korsgaard Sundbøll korsyd@fuk.dk / 21 20 70 56
Lene Martinsen - næstformand Organist og korleder, Gundsømagle Kirke lene@fuk.dk / 60 41 11 46
Korkonsulent Øst Kristine Vad koroest@fuk.dk / 21 20 39 17
Lone Frederiksen Organist og korleder, Brønderslev Kirke lforganist@gmail.com / 61 78 67 80
Nodebibliotekets faglige konsulent Gitte Preussler nodebiblioteket@fuk.dk / 21 68 82 36 FOLKEKIRKENS UNGDOMSKORS STIFTSKREDSE Fyns Stiftskreds Kredsformand Anne Buch Hansen Organist og korleder, Næsby Kirke annebuch@outlook.com Haderslev Stiftskreds Kredskontaktperson Thomas Berg-Juul Organist og korleder, Haderslev Domkirke thomas@hado.dk København/Helsingør Stiftskreds Kredsformand Heidi Buch Klemmen Organist og korleder, Smørum Kirke heidibuch@doks.dk Ribe Stiftskreds Kredskontaktperson Lars Elmholdt Christesen Organist og korleder, Toftlund Kirke larselmholdt@hotmail.com Roskilde/Lolland-Falster Stiftskreds Kredsformand Signe Bech Schnedler Organist og korleder, Nørrevangskirken signebechschnedler@hotmail.com Viborg Stiftskreds Kredsformand Jørgen Kleon Jeppesen Organist og korleder, Struer Kirke organist@struer-kirke.dk Aalborg Stiftskreds Kredsformand Stinne Øllgaard Andersen Musikmedarbejder, Skalborg Kirke stinneo@gmail.com Aarhus Stiftskreds Kredsformand Brian Stenger Poulsen Korleder, Skt. Peders Kirke i Randers b_stenger_poulsen@hotmail.com Yderligere bestyrelsesmedlemmer findes på fuk.dk.
Jelena Heiberg Organist og korleder, Ibsker og Svaneke Kirker jelena@heiberg.net/ 21 93 08 95 Hans Christian Hein Rektor, Løgumkloster Kirkemusikskole hch@km.dk / 74 74 40 70 Inger Krarup Tidl. musikskoleleder krarupsinger@gmail.com / 29 61 58 05 Kirsten Buskbjerg Lübker Organist, Padesø Kirke buskbjerg@gmail.com / 26 68 50 44 Hans Christian Magaard Organist, cand. phil. hcmagaard@gmail.com / 26 36 51 23 Per Damgaard Pedersen Sognepræst, Kristkirken, Kolding pdp@km.dk / 24 40 48 28 Anne Lise Quorning Organist og korleder, Fredenskirken, Aarhus alq@fredenskirken.dk / 51 24 47 54 Torben Rauh Organist og korleder, Tamdrup Kirke torbenrauh@gmail.com / 25 39 17 04 Hanne Margrethe Tougaard Sognepræst, Sakskøbing Kirke hmt@km.dk / 54 70 42 02
k MARIANNE CHRISTIANSEN Formand for Folkekirkens Ungdomskor
Luther og musikken eformationsjubilæet i år er en R oplagt anledning til at se på betydningen af musik og sang i vo-
res samfund og kirke. Folkekirken er en evangelisk–luthersk kirke. Derfor er folkekirken arveligt begavet med forpligtelsen til at dyrke musikken og sangen, fordi vi har arvet den indsigt fra Martin Luther, at musikken er en uundværlig del af den kristne forkyndelse. Og desuden: At musikken og sangen er en gave, en glæde og en væsentlig del af menneskets dannelse.
ørst og fremmest er musikken F for Luther Guds gave – en del af det gode skaberværk. Musikken
er altid til stede i verden som vibrationer i luften, toneforhold, rytme. Læren om musik hørte i middelalderen til de videnskaber, der udforskede proportioner og lovmæssigheder i verden på linje med matematik og geometri. Luther havde selv som musiker, komponist og musikelsker et helt bevidst forhold til musikkens regler og virkemidler, som det bl.a. kan ses ud af de salmemelodier, han selv komponerede, og hans anvisninger om tonearternes brug i gudstjenesten. Musikken er også
Guds gave, når den bliver ’menneskelig’ – altså når mennesker former og udtrykker musik og sang. For den musik rører menneskets følelse og giver os mulighed for at udtrykke os og lovprise Gud så at sige i Guds eget sprog – ligesom fuglene og alt, hvad der lever og larmer. usikkens og ikke mindst M sang ens evne til at glæde sindet er uløseligt forbundet med
evangeliets forkyndelse – for, som Luther skriver i sin fortale til Det nye Testamente i 1522: "Evangelium er et græsk ord, der betyder et godt budskab, en god efterretning, gode nyheder, et godt råb, hvorom man synger, fortæller og er glad." Luther led som bekendt selv af depressioner og fortvivlelse, og ’ordinerer’ både til sig selv og andre musik som middel mod fortvivlelse. Han peger på kong David, der med sit harpespil forjog den onde ånd fra kong Saul – og derfor ses David tronende på en del lutherske orgler. Musikken har altså en sjælesørgerisk opgave: Den er udtryk for glæde, men den kender også sorgen og kan forløse den. Det ved alle, der synger salmer – både børn og voksne.
t hovedtræk i Luthers musikE forståelse er, at musikken danner mennesket, så det bliver bedre til
at leve – og leve sammen med andre. Man bliver mildere og mere skikkelig af at dyrke musik! Og særlig ungdommen skal oplæres i musik og bl.a. lære at synge firestemmigt. Luther havde en særlig forkærlighed for flerstemmighed, hvad der kom til at præge udviklingen i den lutherske kirkemusik – det kan man læse om i hans fortale til Johann Walters Chorgesangbuch fra 1524. Og Luthers syn på musik og sang giver stof til eftertanke om bl.a. (kirke)korsangens indflydelse på den enkeltes dannelse og på samfundets skikkelighed i det hele taget. å i anledning af reformationsjuS bilæet: Lykke til med alt korarbejdet! Det er en gave og til glæde
og dannelse for alle, der møder det. Og det er en af folkekirkens vigtigste opgaver.