Medarbejderhåndbog - World Wide Workers A/S

Page 1


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

INDHOLD

1. Medarbejderhåndbog 2. Politik & Målsætninger 3. Ansættelsesforhold & afskedigelse 4. Overenskomst & lønforhold 5. Sygdom & sygemelding 6. Projektorganisation 7. Arbejdstøj & forsikringer 8. Skattefri rejsegodtgørelse 9. HSEQ – Health, Safety, Environment & Quality 10.Sundhed 11.Sikkerhed 12.Miljø 13.World Wide Workers’ 9 miljøbud 14.Kvalitet 15.ISO 9001 16.Afvigelser og forbedringsforslag 17.Sikkerhedsgennemgang 18.Tavshedspligt


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

1. MEDARBEJDERHÅNDBOG World Wide Workers’ medarbejderhåndbog giver dig indsigt i firmaets personalepolitik og retningslinjer. Håndbogen beskriver de rettigheder og pligter, der knytter sig til et ansættelsesforhold ved World Wide Workers A/S (i det følgende kaldet WWW). Adgangen til medarbejderhåndbogen gives ved ansættelse, og som medarbejder er du forpligtiget til at sætte dig ind i håndbogens indhold. Derfor er det vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis der dukker ting op i håndbogen eller i ansættelsesforholdet som du ikke forstår. Som ansat, kommer du til at have din gang på mange forskellige arbejdspladser (sites) – du er vores ansigt udadtil, og det er dit arbejde og din indsats, som repræsenterer os på sitet. Derfor er det vigtigt, at du kender til WWW’s kvalitetspolitik, målsætninger, HSEQ mm. Vi vil gøres vores bedste for, at du får de informationer, du har brug for, har du spørgsmål eller forbedringsforslag, lytter vi meget gerne. WWW vil løbende forbedre forholdet til vores kunder og for vores ansatte. Vi kræver derfor, at alle stiller krav til sig selv og deres kollegaer og samtidig tager ansvar for helheden. 2. POLITIK & MÅLSÆTNINGER World Wide Workers’ vil levere reparations-­‐ og montageydelser til energi-­‐ og forsyningssektoren, offshore anlæg samt fremstillingsindustrier rundt om i verden. Vores ydelser skal leve op til de med kunden aftalte krav og specifikationer og leveres til aftalt tid og pris. • Vi vil løse kundernes problemer, uanset tid og sted. • Vi vil fastholde et godt og tæt forhold til vores kunder • Vi vil kommunikere proaktivt med vores kunder • Vi vil aktivt søge og implementere muligheder, der kan forbedre kvaliteten af vores produkter og ydelser. • World Wide Workers’ vigtigste ressource er vores faguddannede og engagerede medarbejdere, der skal optræde professionelt og fleksibelt, være løsningsorienterede og kunne samarbejde konstruktivt med vores kunder. • Vi vil ansættelse dygtige og fleksible medarbejdere • Vi vil løbende efteruddanne vores medarbejdere • Vi vil motivere medarbejdere til at yde en kompetent indsats • Vi vil sikre fremtidig beskæftigelse for vores medarbejdere World Wide Workers’ tager som en seriøs og ansvarlig virksomhed hånd om miljøet og arbejdsmiljøet. • Vi vil overholde gældende lovgivning • Vi vil samarbejde med kunder og myndigheder


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

Vi vil mindske vores miljøpåvirkning Vi vil ikke have arbejdsulykker 3. ANSÆTTELSESFORHOLD & AFSKEDIGELSE Ansættelse Alle medarbejdere hos WWW skal have en skriftlig og underskrevet ansættelseskontrakt. Projektansættelse Er din kontrakt en projektansættelse, ophører din ansættelse hos os, når projektet er slut. Misligholdelse Såfremt Du væsentligt misligholder dine forpligtelser, er vi berettiget til at bortvise dig uden varsel, følgende forhold er altid, at betragte som væsentligt misligholdelse og dermed forhold som berettiger os til, at bortvise uden varsel: 1. Overtrædelse af instruktioner givet af den stedlige arbejdsledelse med hensyn til arbejdsnormer, sikkerhedsbetingelser, brug af udstyr mv. 2. Overtrædelse af den stedlige arbejdsplads’ regler og forordninger. 3. Indtagelse af øl, spiritus eller andre rusmidler i arbejdstiden på montagepladsens områder. Herunder fremmøde i påvirket tilstand. 4. Udeblivelse fra arbejde undtagen i tilfælde af bekræftet sygdom/ulykke eller med skriftlig tilladelse fra arbejdslederen. 5. Afgivelse af ukorrekte oplysninger med hensyn til kvalifikationer og referencer samt sundhedstilstand. Er der ikke oplyst om evt. sygdom, der vil/kan kræve hospitalsindlæggelse, evt. hjemsendelse, vil alle omkostninger der er forbundet dermed, blive modregnet i tilgodehavende løn. Er der ikke optjent dækning dertil, forpligter medarbejderen sig til at holde WWW skadesløs. 6. Andre væsentlige forhold. • •


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

4. OVERENSKOMST & LØNFORHOLD

Overenskomst WWW er medlem af Dansk Industri, som har indgået overenskomst med 3F og du er dermed dækket af deres overenskomst og de indgåede lokalaftaler. Lønforhold Der udbetales løn hver 14. dag, som overføres til din lønkonto. Forudsætningen for udbetaling af løn er, at der foreligger ugesedler, som udfyldes i medarbejderportalen. Ugesedler skal udfyldes omhyggeligt og i overensstemmelse med de til en hver tid givende forskrifter, De fleste af de Sites hvor de arbejder har deres eget system til at registre hvornår du er der -­‐ Du er forpligtet til, at overholde sitets retningslinjer også ifm. registrering af tid. Ugesedlerne skal afleveres senest søndag. I lønnen kan der tilbageholdes: 1. Erstatning for skade eller tab, som WWW måtte have ifm. din grove uagtsomhed eller forsætlige handling. 2. Krav som følge af manglende aflevering af værktøj, arbejdstøj mv. 3. Løntræk i forbindelse med privat køb 4. Udbetalt lønforskud. Lønforskud Lønforskud finder udelukkende sted i ganske særlige tilfælde og efter nærmere aftale. Bliver der udbetalt lønforskud, beregner WWW 10 % af det udbetalte forskud til administration.

5. SYGDOM OG SYGEMELDING

Sygdom Man skal have været ansat i mindst 8 uger for at have ret til sygedagpenge. De første 8 uger udbetales sygedagpengene af arbejdstagers hjemkommune efter indsendelse af blanket dp201. Det er dit eget ansvar at fremskaffe blanketten. Du skal kontakte sin hjemkommune på 1. sygedag. Ved evt. sygdom SKAL der gives besked til Frode Iversen per mail fi@worldwideworkers.dk OG til kontaktpersonen på arbejdspladsen senest kl. 7.00 på den første sygedag.


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

En SMS-­‐besked godkendes ikke som sygemelding!

Manglende sygemelding Bliver sygdommen ikke meldt til WWW’s kontor inden kl. 7.00 på den første sygedag, bliver der ikke udbetalt løn/sygedagpenge for denne dag. Den første dag, hvor sygdommen bliver meddelt inden kl. 7.00 regnes for første sygedag. 6. PROJEKTORGANISATION De indledende faser og forarbejdet til et projektaftales mellem kunde og projektchef. Når projektet påbegyndes overleveres det normalt fra projektchef til en projektkoordinator, som også fungerer som bindeled mellem WWW og dig. På sitet bliver det hurtigt sådan, at projektkoordinatoren og medarbejderne bliver de største eksperter på netop dette projekts forhold og udfordringer, hvorfor de fleste spørgsmål om projektet bør kunne afklares mellem dig og projektkoordinatoren. 7. ARBEJDSTØJ & FORSIKRINGER Arbejdstøj og værktøj Der udleveres arbejdstøj og værktøj efter aftale. Det kvitteres for arbejdstøj og værktøj ved udleveringen. Dit arbejdstøj er dit personlige ansvar, og du skal sørge for, at du altid har adgang til det. Medbring derfor dit arbejdstøj, når du forlader et site. Ved ophør af ansættelsesforholdet skal dette leveres tilbage til WWW. Skulle der være mangler, vil værdien af dette blive modregnet i dit tilgodehavende. Ved tyveri af det udleverede værktøj har du pligt til omgående, at meddele WWW om dette. 8. SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE Der er 3 måder, at behandle dine udgifter i forbindelse med en rejse/ophold: • Udbetaling af skattefri godtgørelse fra arbejdsgiveren. • Lønmodtageren tager fradrag på selvangivelsen. • Arbejdsgiveren dækker udgifterne som udlæg efter regning. Hvorvidt der skal betales skattefri godtgørelse aftales med WWW fra site til site.


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

SKAT kræver, at der skal foreligge dokumentation, i form af udfyldt bilag, inden udbetaling af såvel skattefri godtgørelse (diæter) samt kilometergodtgørelse. Begge blanketter ligger online i medarbejderportalen. Såfremt bilaget for udbetaling af skattefri godtgørelse ikke er WWW i hænde senest søndag sammen med ugesedlen, bortfalder retten til udbetaling. Er blanketten ikke fyldestgørende eller forkert udfyldt, vil godtgørelsen ligeledes ikke komme til udbetaling. Godtgørelse for udokumenterede udgifter til overnatning kan kun udbetales for hele døgn. En rejse på 1 døgn og 23 timer kan således kun godtgøres en én døgnsats – uanset, at rejsen evt. har krævet 2 overnatninger. Kostgodtgørelsen kan udbetales med døgnsatsen, når rejsen varer mere end 24 timer og med 1/24 af døgnsatsen for de overskydende timer. Udbetalingen af godtgørelse vil dog aldrig overstige det aftalte beløb iht. kontrakt/lokalaftalen. 9. HSEQ – HEALTH, SAFETY, ENVIRONMENT & QUALITY WWW prioritere arbejdsmiljø, miljø og sikkerheds-­‐ og kvalitetspolitik højt. Vi vil sikre, at du som medarbejder er med til at skabe et arbejdsmiljø uden skader, ulykker og overbelastning af mandskab eller miljø. At du som medarbejder kender vores kvalitetspolitik og arbejder i henhold til det, er afgørende for vores fælles succes. Derfor vil vi i det følgende opridse de grundlæggende politikker. 10. SUNDHED Det ligger os meget på sinde at skabe en arbejdsplads, der baserer sig på rummelighed, åbenhed og medmenneskelighed. Vi lægger vægt på, at du er sund og rask, og at du har det godt både på arbejdet og i din fritid. Visse opgaver i offshore og den maritime sektor kræver lægeerklæringer, som skal gennemføres hos en certificeret udbyder. Vi tilbyder alle vores medarbejdere et gratis årligt sundhedstjek hos en af WWW udvalgt udbyder. Kontakt firmaets mandskabsansvarlige for information om dette tilbud. Alkohol-­‐ og rusmiddelpolitik


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

WWW ønsker at have et godt og sundt arbejdsmiljø. Det er vores opfattelse, at indtagelse af alkohol og andre rusmidler ødelægger evnen til at udføre et ordentligt stykke arbejde. Indtagelse af øl, spiritus eller andre rusmidler i arbejdstiden samt fremmøde i påvirket tilstand er derfor ikke tilladt og vil medføre bortvisning. Ikke-­‐varslede tests kan forekomme ved fremmøde, og der en nul tolerance. Disse test gennemføres af en upartisk tredjepart. Rygning Det er forbudt, at ryge på arbejdspladen, og de enkelte sitets rygepolitikker skal overholdes. 11. SIKKERHED Som medarbejder hos WWW kommer du til at arbejde på skiftende sites og i risikofyldte miljøer. Vi bestræber os på, at du modtager så meget information som muligt på forhånd, men det er stadig vigtigt, at du sætter dig ind i sikkerhedsreglerne på sitet første gang du møder ind et nyt sted. Du skal altid benytte det påbudte sikkerhedsudstyr. Der skal på egne opgaver altid foretages en sikkerhedsgennemgang, når der påbegyndes arbejde på et nyt site, og der skal altid foreligge en APV. Er du i tvivl om noget, gå da til din projektkoordinator. Ved ulykker eller evakueringssituationer skal du reagere i henhold til det givne sites anvisninger.

Ring 112 altid i alvorlige situationer! 12. MILJØ Det er det vigtigt for os, at du, som vores medarbejder og repræsentant, er opmærksom på og følger de regler på din arbejdsplads, som er opstillet for at passe på miljøet. Det er vigtigt for os at sikre en reduktion af den skadelige påvirkning af miljøet, og overholde de lovmæssige og etiske rammer for vores felt. Derfor vil vi hele tiden arbejde på at minimere vores indvirkning på miljøet og skabe øget viden om vores miljøprocesser på alle niveauer. 13. WORLD WIDE WORKERS’ 9 MILJØBUD


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

Hvis du skulle blive i tvivl i en arbejdssituation: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Sæt dig ind i og overhold de miljøregler, som kunden dikterer. Undgå så vidt muligt produkter, som skader miljøet. Sorter dit affald og deponér det på forsvarlig vis, enten på sitet eller i WWW’s affaldssortering i Munkebo. Tilskynd dine kollegaer og kunder til at leve op til kravene Deltag aktivt i at udvikle tiltag, til miljøbeskyttelse. Grib ind, hvis du observerer miljøsvineri. Tilstræb at WWW skal være det gode eksempel. Efterlad din arbejdsplads i god orden. Rapporter brud på ovenstående til WWW.

14. KVALITET Høj kvalitet og dygtige medarbejdere til at levere denne kvalitet, er det vi lever af. Derfor er det essentielt for WWW at sikre en ensartet, kontinuerlig og dokumentarbar kvalitetsstandard i alle vores projekter. Kunderne stiller i dag store krav til kvalitet og sporbarhed, og derfor er der behov for en stærk intern organisering. For at imødekomme dette har vi et ISO 9001 system. 15. ISO 9001 ISO 9001er en certificerbar standard for kvalitetsledelse, som stiller krav til den måde vi arbejder på og at vi kan dokumentere det. En udefrakommende instans skal således kunne gennemskue og verificere, at vi lever op til kravene. I praksis betyder ISO 9001, at vi har forud fastsatte måder at gøre ting på, faste kommandoveje og faste, beskrevne ansvarsområder, herunder faste arbejdsgange og organisation. WWW har dokumenter, checklister og flowdiagrammer, som skal overholdes af alle ansatte for på denne måde at kunne opfange fejl, lære af erfaringerne og højne den generelle standard. Helt overordnet skal vi sikre, at vores kunder får det, de har bestilt til rette tid og i en god kvalitet. 16. AFVIGELSER OG FORBEDRINGSFORSLAG


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

Opdager du noget i din eller dine kollegaers arbejdsdag, som enten ikke forløber som planlagt, eller som kan løses på en bedre måde, kan du i samarbejde med din projektkoordinator oprette en afvigelse / et forbedringsforslag, som du finder i medarbejderportalen. På denne måde får vi løbende identificeret risici, og vi får jeres gode ideer og nye muligheder. 17. SIKKERHEDSGENNEMGANG Før du påbegynder arbejde på et nyt arbejdssted (det gælder både et helt nyt site men også et nyt lokale el. lign. på et kendt site), kan der gennemføres en miljø-­‐ og sikkerhedsgennemgang. Ved en miljø-­‐ og sikkerhedsgennemgang forstås en identifikation af risici for mandskab og miljø, sådan at der kan tages forholdsregler og løses allerede eksisterende problemer, som kan udgøre en fare. Arbejdes der under kundens arbejdsledelse er det kunden, som beslutter om en gennemgang skal gennemføres og som har ansvaret for at gennemføre den. Har WWW arbejdsledelsen SKAL der gennemføres en miljø-­‐ og sikkerhedsgennemgang, det er projektkoordinatorens ansvar at gøre det – men du skal selvfølgelig hjælpe til. 18. TAVSHEDSPLIGT Du har tavshedspligt Som ansat hos WWW har du til enhver tid tavshedspligt i forbindelse med oplysninger om eksisterende kunder, nye kundeforhold, markedsføringsformer, billeder taget på site, interne dokumenter og formularer, som du måtte komme i besiddelse af mv. En overtrædelse af denne bestemmelse kan medføre afskedigelse og erstatningskrav.


Wind - Oil/Gas - On/Offshore - Certificate Welding - Manpower

Tak for din tid


DANMARK Wor l dWi deWor ker sA/ S TLF: +4563817817 Admi ni s t r at i on Li ndøØs t vej6A 5330Munkebo Pr odukt i ons f ac i l i t et er Gar bæks vej2 5330Munkebo

NORGE Wor l dWi deWor ker sNor wayA/ S TLF:+4746954144 Admi ni s t r at i on Kanal ar men10 4033,St avanger


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.