1 minute read

ENERGI OG DESIGN

Next Article
SØ VILLA ØST

SØ VILLA ØST

Bozelliving har udviklet en række boliger, der passer til Gudenåparkens idegrundlag. Designet er moderne og spændende baseret på den nordiske tradition, hvor dagslyset og kontakten til naturen er i centrum. Vi har valgt byggesystemer, der sikrer et lavt energiforbrug, høj holdbarhed og optimal udnyttelse af arealerne. Det giver jer en fremtidssikret bolig med et godt indeklima og lavt energiforbrug. Boligernes materialer er alle valgt ud fra ønsket om at anvende bæredygtige materialer.

Blandt de valgte materialer er ydervægssystemet Rockzero fra Rockwool. Den facadeopbygning giver det mindste varmetab med minimumtykkelse. Rockzero er udført af materialer, der kan genbruges i stort omfang. Til tagene har vi valgt at anbefale Palsgaards spær og tagkassette løsninger Palsgaards produkter er af høj kvalitet både teknisk og miljømæssigt. Ved brug af tagkassetter sikrer vi en hurtig lukning af byggeriet, så konstruktionerne skærmes mod vind og vejr, samtidig giver det en kortere byggeperiode. Det giver en bedre økonomi for alle parter.

Til boligens opvarmning har vi valgt et innovativt system fra Horn Group med ventilationsvinduet og IKMs revolutionerende varmepumpe. Alt i alt giver det et optimalt indeklima og minimale udgifter til opvarmning.

Ventilationsvinduet bygger på gammelkendt viden fra det såkaldte ”Russervindue”, der blev brugt til Vinterpaladset i Skt. Petersborg. En teknik hvor man ved hjælp af en forsatsramme forvarmer den friske luft, der ledes ind i boligen.

Til Gudenåparken har Brian Christiansen og Bozelliving samlet en række materialer, der sikrer smukke og robuste overflader, der patinerer på en flot måde. Materialernes farver er holdt i en jordskala, der sikrer ro og harmoni, men samtidig giver jer plads til at finde det udtryk, I holder af. Facadematerialerne kan oftest blandes, så der opstår et spil imellem lyst/mørkt, tungt/let og koldt/varmt. Det giver mulighed for at skabe afveksling og spændende overgange.

This article is from: