1 minute read

HYBEL

Next Article
BOZEL

BOZEL

HORSENS Hovedkontor & showroom

Ove Jensens Allé 35 8700 Horsens T: 7560 1070 E: info@hybelhuse.dk

ÅBNINGSTIDER – KONTOR: Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-15.00

ÅBNINGSTIDER – SHOWROOM: Efter aftale

Hybel er et af Danmarks yngste byggefirmaer. Og det er vi slet ikke kede af, for vi er samtidigt et af de mest erfarne. Vi blev stiftet i 2016 af Michael Mortensen – han har blandt andet også stiftet det solide og landsdækkende byggefirma CASA. I Hybel har Michael samlet de bedste husbyggere med mange års erfaring fra danske typehusfirmaer. Vi bygger bare ikke typehuse i Hybel. Vi bygger boligdrømme, som er tegnet præcist efter vores kunders ønsker.

Så kom og vælt vores vægge, hvis de står i vejen for dine drømme. Vi har mange gode plantegninger, du kan vælge mellem. Men det koster ikke ekstra, og vi bliver heller ikke spor sure over det, hvis du vil lave om på en af vores tegninger. Hvis det er bedre for dig, vil vi også gerne begynde med et blankt stykke papir og tegne dit hus helt fra bunden. Hos os er det dine drømme, det handler om.

Vi synes, at vores erfaring skal komme dig til gode på alle områder. Hvis du har drømme og tanker om, hvordan du gerne vil have dit nye hus til at se ud – ja, måske har du endda tegnet nogle skitser – så hjælper vi med at få dem optimeret og tegnet helt færdigt i 3D.

Fordi alle vores medarbejdere har bygget typehuse i mange år, har vi masser af gode tips til, hvordan vi kan gøre dit nye hjem endnu bedre end det, du drømmer om lige nu. Vi forener dine og familiens mange ønsker i en maksimalt udnyttet og skræddersyet plantegning. Vi tager selvfølgelig også altid hensyn til husets placering på grunden, så du får så meget brugbar have og gode timer i solen som muligt. Også hvis du har fundet en lille, smal eller skæv grund.

Mangler du inspiration til husbyggeriet, er du meget velkommen til at besøge vores udstillingshuse eller vores store showrooms.

Med Hybel kommer du hjem til mere.

This article is from: