Solrød center design guide by Bo Holm-Nielsen

SOLRÃ&#x2DC;D CENTER Design guide

Design guiden er udearbejdet af ZoffmannHolm Landskabsarkitekter for Solrød Kommune i forsommeren 2016. Kontaktperson i Solrød Kommune er: Helle Post Planlægger hpo@solrod.dk Teknik og Miljø Solrød Kommune, Solrød Center 1 2680 Solrød Strand

Indholdsfortegnelse Introduktion Solrød center - introduktion Solrød center - helhedsplanen Potentialer og problemstillinger Målsætninger Plankoncept Gadeprofil • Målsætninger og design • Koncept • Koncept for træpar og cykelparkering Delelementer • Belægningsprincipper • Beplantning - Gadetræ • Beplanting - Pladstræer • Beplantning - klatreog slyngplanter • Belysning • Skiltning og facader Byrum • Strandvejstorvet • Aktivitetspladsen • Stationspladsen - Fyrtårnspladsen • Stationspladsen - Fyrreskovspladsen • Byrum - Bylommerne • Rådhuspladsen

Introduktion Målet med designguiden er at skabe rammerne for et designmæssigt løft af Solrødcentrets gågade, cykelsti, pladsdannelser og passager. Der er i 2015 udarbejdet en helhedsplan for Solrødcentret og nærværende designguide udgør forudsætningerne for en fremtidig arkitektonisk bearbejdning af centrets udearealer i forlængelse af helhedsplanen, således at der gennem en etapevis omdannelse kan tilvejebringes en helstøbt fornyelse af Solrødcentret. Med den færdige designmanual og efterfølgende renovering af Solrød centret vil: • flere opholde sig i centret med rekreation for øje. • centret tilbyde flere rekreative aktiviteter og oplevelser. • gadeforløbet og byrummene have en stærkere identitet og fremstå med stor kvalitet i både materiale og design. Grafikken viser designguidens funktion som bindeled mellem helhedsplanen og de enkelte anlægsprojekter (delprojekter). Anlægsprojekterne er udstukket i helhedsplanen og udgøres af eksempelvis Stationspladsen, Rådhuspladsen, Aktivitetspladsen, passager og gaderummet. For at Solrød center kommer til at fremstå som en heltstøbt handelsgade med byrum og pladser er det helt afgørende, at der gennemføres en disponering og skitsering af hele centret. Det vil sikre, at den etappevise gennemførelse af delprojekter til sidst vil fremstå som et helstøbt projekt. En overordnet skitse og disponering af centret giver også mulighed for at beregne en anlægsøkonomi som vil kunne indgå i en mere langsigtet planlægning af centrets udvikling.

Solrød Helhedsplan Designguide

Helhedsplanens delprojekter

Skitseprojekt af Solrød Center Delprojekt

Delprojekt

Solrød Center Introduktion

Solrød center er som mange andre centre i forstaderne bygget i tilknytning til en S-togstation og afspejler på fin vis den helhedsorienterede planlægning, som foregik i 60’erne og 70’erne herunder langs S-togsbanens linje A. Når Solrød center skal renoveres er det derfor nærliggende at kaste et blik på de indkøbscentre, som Solrød Center er i direkte og indirekte i konkurrence med. Helt grundlæggende adskiller Solrød Center sig fra indkøbscentrerne i nærliggende byer ved at være udlagt som en åben gade og ikke et traditionelt overdækket indkøbskompleks. Det er en stor kvalitet og en central præmis for det fremtidige design. Solrød center har også en skala som både matcher de omkringliggende villa- og parcelhuskvartere fint og fungerer godt i et menneskeligt perspektiv. Grundlæggende er både gaderum og pladsdannelser dimensioneret, så de er behagelige at opholde sig i.

KØGEBUGT

Avedøre ‘gågade’

Brøndby Strand

‘indendørscenter’

Greve

Rådhuset

Læge

Danske Bank

Service erhverv

‘storcenter’

‘stationscenter’

Hundig

‘indendørscenter’

Solrød Strand ‘udendørscenter’

Jersie

Ølby

‘gågade’

Køge

Udvalgte arrangementer i Solrød center • Kunst og havemesse • Børnenes Solrød • Kunstfestival • Sundhedsaktiviteter • Italiensk torvedage • Kræmmermarked • Loppetorv • Promenadekoncerter

Meny

Herretøjsbutik Skoringen

Frisør

Handel

‘Stationstorv’

Ishøj

Karlslunde

Superbrugsen

Genoptræning

Vallensbæk

‘overdækket gågade’

Solrød center indeholder en lang række butikker herunder specialbutikker, serviceerhverv, uddannelses-, kultur-, og offentlige institutioner. Ud over butiks- og handelselivet er Solrød center også ramme for mange forskellige kulturelle aktiviteter, som spænder bredt. Det stiller selvsagt en række krav til udearealerne for at disse aktiviteter skal kunne afvikles tilfredsstillende og udvikle sig i fremtiden.

FUNKTIONER

S Tog Linje A

Karakter af bycentrum langs S tog linje A

Frisør

Kebab

Solrød Station

Matas

Kultur

Aktivitets og frivilligcenter Solrød Centerforening

Tandlæge

Uddannelse

Imerco

Institution

Solrød Strand VVS Cafe A

EDC

Restaurant/cafe

Guldsmed

Vero Moda Solrød Gynasium

Bibliotek

Pizzeria Cafe

Slagter Thai Restaurant Sengecenter Bodega Profil optik Dametøjsbutik Nybolig Fakta

Apotek Cykelhandler

Netto

Kaffe og vinhandler Blomsterhandler Nordea

Solrød Center Helhedsplanen

Der er udarbejdet en helhedsplan for Solrød center, som sætter rammerne for udvikling af designguiden. Helhedsplan for Solrød center er udarbejdet af konsulenterne Carlberg/Christensen for Solrød Kommune. Baggrunden for udviklingsplanen var et ønske fra Solrød Kommune om at sætte fokus på Solrød Center. Helhedsplanen er udarbejdet indenfor rammerne af nedenstående vision:

”Solrød skal ryste forstaden af sig og tage Solrød på sig. Borgerne i Solrød Kommune skal være stolte af Solrød Center. De skal have lyst til at gå en tur i centeret og have lyst til at vise det frem, når de har gæster. Dette skal ske ved, at Solrød Center udvikler sin profil fra at være ensidigt koblet op på handel til at være præget af en frugtbar sammenblanding af handel, uddannelse, administration, kultur, mad, leg, events og ophold.” Helhedsplanen arbejder bredt med en række forskellig tiltag af både fysiske, sociale og organisatorisk karakter. Helhedsplanens hovedgreb er opførelse af et 8-10 etagers byggeri, der skal samle en række kommunale og kulturelle aktiviteter. Byggeriet skal arkitektonisk udgøre et varetegn for byen. Derudover er det helt overvejende fokus i helhedsplanen et ønske om at styrke ‘bylivet’ i centret ved dels, at trække aktiviteter i de enkelte bygninger ud i centrets uderum og dels gennem en koncentration af programmer på centrets pladser. Målet er at tiltrække og fastholde borgere i centret. Programmerne er bl.a: • Street/Skate • Ophold • Leg • Udeservering • Petanque • Springvand • Have/dyrkning Designguiden tager udgangspunkt i de rammer, som helhedsplanen udstikker, men hvor, der i helhedsplanen anlægges et kraftigt fokus på pladser/byrum, programmeringer og et centralt ikonbyggeri, lægges der i designguiden også stor vægt på gaderummet som et centralt og vigtigt element i understøttelsen af ‘bylivet’.

Plantegning: Helhedsplan Solrød af Carlberg/Christensen

Potentialer og problemstillinger Stedets potentiale Solrødcentret rummer flere potentialer, som er værd at bygge videre på og understøtte i det fremtidige design og projekteringsarbejde. Solrød centret knytter sig til S-togslinjen, der forbinder Køge med København. Langs S-toglinjen findes typiske forstadscentre, hvor Solrød centret adskiller sig væsentligt fra de andre centre ved at være opbygget som et gade- og byrumsforløb med åben himmel som tag.

Et svunget byrumsforløb

Byrum af variende størrelse

Gågadens bygningsudlæg forskyder sig i et svunget forløb, som skaber variationer og nuancer, der er sjældent set i forstaden - små lommer og og rumlige forandringer skaber oplevelser og vækker nysgerrigheden. Bygninger og gaderum er proportioneret med mennesket for øje og røde tegl som gennemgående bygningsmateriale skaber et roligt bybillede. Alléen, der snor sig gennem centret, skaber struktur og sammenhæng. Alléen er også identitetsgivende og understreger gadens betydning som den centrale handelsegade i kommunen. Med lidt velvilje kan centret give associationer til en sydlandsk bygade.

Mange forbindelser til den omrkingliggende by.

Forskudte bygninger skaber rumlige variationer

MOD SOLRØD

GADE FORLØB

BYRUM

Det samlede byrumsforløb

MOD STRANDEN

Problemstilling Solrød center er et kommercielt byrum, hvor handelsliv og et effektivt flow af handlende har været de oprindelige styrende designprincipper. Belægningerne er udlagt som et væg til væg tæppe, der skal sikre den bedst mulige bevægelse fra butik til butik. Cykelstien skærer sig gennem centret, så man hurtigt og effektivt kan køre uhindret fra de omkringliggende villakvarterer helt hen til den enkelte butik. Det er et center, hvor man kommer for at handle, for derefter at tage hjem igen. Cykelstien ligger centralt i gadeprofilen og afgrænses kraftigt fra gangarealerne af en barriere af allétræer, kantsten, vandrende, cykelstativer, skraldespande, lygtepæle og flagstænger. Det gør cykelstien meget dominerende i gadebilledet og på pladserne, og modvirker en sammenhængende oplevelse på tværs af gaderummet.

Billedet viser, hvordan der sker en kraftig opdeling af rummet af allétræernes tæthed i kombination med forskelligt byrumsinventar.

Træerne i alléen har vanskelige vækstvilkår. Mange træer udviser tegn på stres og flere er også blevet udskiftet. Det er forventeligt, at behovet for udskiftning vil stige fremover. Der mangler formelle og uformelle opholdssteder. Ligeledes mangler der aktivitetstilbud og oplevelser i de enkelte byrum. Centret er opbygget med passager mellem bygningerne, som skaber forbindelser mellem centret og den omkringliggende by. På trods af denne gode intention har centret en introvert karakter, idet de omkringliggende parkeringspladser holder resten af byen lidt på afstand. Centret bliver en smule isoleret i forhold til resten af byens bygningsmasse.

Pladserne indbyder ikke til ophold og opleves mest som et gennemgangsrum.

Problemstillinger • Gaderum og pladsdannelser er meget rationelt designet med lille relation til de mange rumlige nuancer, der skabes af bygningsudlægget. • Cykelstien og allétræerne dominerer og efterlader meget opdelte plads- og gaderum. • Det rationelle design og de opdelte plads- og gaderum vanskeliggører en varieret og fleksibel brug af centret. • Cykelstien bliver ofte brugt til gennemkørsel og der køres ofte med høj fart. • Der er meget lidt liv efter kl. 18. • Pladser og gaderum fremstår identitetsløse bl.a. på grund af manglende variationer i både rumligheder, programmer og materialer. • Store dele af belægningen er slidt og umoderne. Belægningen associeres med et typisk forstadsbyggeri. • Der er få muligheder for at blive lidt længere herunder siddemuligheder langs stiforløb og på pladser. • Alléens herskabelige udtryk korresponderer ikke med hverken forstad eller fortællingen om en afslappet by ved stranden. • Flere allétræer udviser dårlige vækst.

Målsætninger

Det nye koncept skal fungere som en ”rød tråd” for Solrød center, og binde det sammen i en helhed. Målet med projektet er at styrke oplevelsen af byens identitet gennem et designmæssigt løft af centrets gaderum, passager og pladser. Der skal skabes en byarkitektonisk helhed, der fremhæver Solrøds kvaliteter som en resourcestærk by med et godt kultur- og handelsliv og et center med gode rekreative og kulturelle tilbud. Med en nytænkning af Solrød centers udearealer planlægges der overordnet for at sikre en bedre ramme for handel, byliv, kultur, events og rekreative aktiviteter. Det grundlæggende koncept er sammenhæng, identitet og variationer i øjenhøjde. Det skal afspejle en afdæmpet forfinethed og et kvalitativt løft af et 70’er byggeri som rummer mange grundlæggende kvaliteter, men mangler nærvær og nuancer i bybilledet. Samtidig skal arealerne kunne stå alene i de stille døgntimer og tilbyde oplevelse efter mørkets frembrud. Det skal være et enkelt og klart udtrykt, som ikke dominerer gadebilledet, men som bliver en afdæmpet ”kulisse” for byens liv.

Omdannelsen af Solrød centers gaderum, pladser og passager skal: • Skabe bedre rammer for centrets liv og de mange kulturelle aktiviteter der i dag og i fremtiden vil foregå i centeret. Konceptet afspejles i overordnede mål, gaderum og pladser: Gaderummet skal: • Fremstå enkelt uden forhindringer og med sammenhæng og helhed. • Fremstå grønt og invitere til ophold. • Være fleksibelt så det kan facilitere events og kulturelle aktiviteter f.eks. torvedage og byfester. • Fungere med mindre rigid opdeling af transportformerne. Små og store pladser skal udformes med: • Individuelle særpræg og identiteter. • En multifunktionalitet, der giver plads til mange forskellige aktiviteter. • O plevelser også når det er mørkt.

Plankoncept Koncept - Parvis Rådhuspladsen Løst programmeret og fleksibelt byrum

Gymnasiepladsen Byrum til ophold og studierelaterede aktiviteter

PLANKONCEPT Plankonceptet tager udgangspunkt i en ambition om at skabe de bedste rammer for at intentionerne i helhedsplanen kan udvikles. Der er lagt en række rumlige analyser til grund, som har givet anledning til at omdanne gaderummet og foreslå, at pladserne gives særskilte identiteter.

Stationspladsen Det uformelle stationsbyrum med plads til ophold og leg aktivitetspladsen En plads til både ophold og aktiviteter, leg mm.

Stationspladsen Det formelle stationsbyrum. Et byrum der byder velkommen.

Plankonceptet bygger på to overordnede greb: 1. Alléen omdannes til et forløb af parvise træer. Det skaber et mere uformelt gadeforløb, der snakker sammen med de mange rumlige variationer bygningsudlægget skaber. Det rytmiske forløb skaber sammenhæng på tværs af gaderummet. 2. Pladserne gives særskilte identiteter, hvor cykelstien kun videreføres diskret og underlægger sig pladsens arkitektoniske intentioner.

Nye rumligheder og ganglinjer i gaderummet

Gadeprofil

Målsætninger og design

Det overordnede mål er at gøre cykelstien mindre dominerende i gaderummet, uden at det vanskeliggør afvikling af cykeltrafikken. Det foreslås derfor, at man ændrer gadeprofilen, således at selve kørebanen for cyklister indsnævres til ca. 2,5 meter, samtidig med at gaderummet mellem træerne gøres større. Det gør det muligt at lave en zone mellem cyklisternes kørebane og træerne, hvor både cyklister og fodgængere kan færdes. Nedenfor ses en sammenlignelig løsning fra Vestervoldgade, hvor træerne er trukket væk fra cykelstien.

Målsætning • • • • •

Cykelstien skal være mindre dominerende Gaderummet skal opfattes som et ‘hele’ Det skal være nemmere at krydse gaderummet Bedre opholdsmuligheder i gaderummet Bedre muligheder for at bruge gaderummet til særlige arrangementer herunder markedsdage mv. • Gaderummet skal fremstå grønt og frodigt

Træerne placeres parvis i gaderummet. Det giver mulighed for at aktivere mellemrummet mellem træerne til forskellige programmer eksempelvis cykelparkering eller ophold. Nedenfor ses en løsning, hvor to Tretorn danner rum omkring en bænk og skaber et let skyggespil.

VESTER VOLDGADE, KØBENHAVN

Fortorv

Beplantnings/ inventarzone

GULDBERG SKOLE, KØBENHAVN

Fortorv

Cykelsti Bænk med Tretorn som ramme

Gadeprofil Koncept

A, A’

Snit A

0,75 m

1,25 meter

1,75 meter

SKILTE-/ GANGSTI VAREZONE

GANG-/ CYKELSTI

2,5 meter

CYKELSTI

LINJEAFVANDING

1,75 meter

1,25 meter

GANG-/ CYKELSTI

GANGSTI

0,75 m

SKILTE-/ VAREZONE

LINJEAFVANDING

10 meter

Snit A’

0,75 m

2 meter

SKILTE-/ GANGSTI VAREZONE

1,75 meter

GANG-/ CYKELSTI

2,5 meter

CYKELSTI

LINJEAFVANDING

1,75 meter

2 meter

GANG-/ CYKELSTI

GANGSTI

0,75 m

SKILTE-/ VAREZONE

LINJEAFVANDING

10 meter

Snit B

1 meter

1,75 meter

4 meter

SKILTE-/ GANG-/OPHOLDSAREAL VAREZONE

GANG-/ CYKELSTI

2,5 meter

CYKELSTI

LINJEAFVANDING

1,75 meter

GANG-/ CYKELSTI

4 meter

GANG-/OPHOLDSAREAL

1 meter

SKILTE-/ VAREZONE

LINJEAFVANDING

16 meter

Snit C

1,5 meter

SKILTE-/VAREZONE

4,5 meter

GANG-/OPHOLDSAREAL

1,75 meter

2,5 meter

GANG-/ CYKELSTI

CYKELSTI

LINJEAFVANDING

9,5 meter

1,75 meter

GANG-/ CYKELSTI

GANG-/OPHOLDSAREAL

1,5 meter

SKILTE-/VAREZONE

LINJEAFVANDING

23 meter

Gadeprofil

Koncept for træpar og cykelparkering Træerne foreslås placeret parvis med en indbyrdes afstand, så der dannes et intimt rum mellem træerne som kan programmeres efter behov. Primære programmer er cykelparkering og ophold. Kronerne vil over tid mødes og danne et løvtag over bænke og cykler. Ved møblering af rummet mellem træerne skal det sikres, at der er fri passage mellem elementerne, så man uhindret kan krydse gaderummet.

1,75 meter

TOSIDET BÆNK

6 meter

2 meter

TOSIDET BÆNK

2,5 meter

CYKELSTATIV

6 meter

Cykelsti

Cykelparkering Diagrammet viser, hvor der som minimum bør etableres cykelpakering. Langs cykelstien bør der etableres korttidsparkering og i passagerne kan der etableres cykelparkering af længere varighed.

Cykelsti

Konceptdiagram for Cykelparkering

Belægningsprincipper Gaderum og pladser

Princip for belægning og zonering i GADERUMMET Betonsten Cortenmarkering

Skilte-/varezone

Gang-/Ophold

Betonsten Klinke

Cykel-/Gangsti

Linjedræn Betonsten

Cykelsti

Linjedræn Betonsten Klinke Grus/klinke Betonsten

Cykel-/Gangsti Gang-/Ophold

Cortenmarkering Betonsten

Skilte-/varezone

BELÆGNING I GADERUMMET Belægningsprincipperne tager udgangspunkt i principperne for gadeprofilen, således at belægningen understøtter det overordnede mål for gaderummet. Ovenfor er vist et princip for, hvordan belægning spiller sammen med ønsker til forskellige zoner. Materialerne er udvalgt, så der skabes en helhed, der spiller sammen med bygningerne, Solrød som forstadsby og ønsket om et mere sydlandsk udtryk. Princip for zoneadskillelse • Linjedræn • Belægningsændring herunder forbandt og format • Linjemarkering med materialeskift f.eks. klinke mod beton

Helhedsydtryk i gaderummet Belægning skal samle gaden • Helhedsoplevelse fra væg til væg Diskrete variationer i belægningen kan udføres med en eller flere af nedenstående parametre: • Formater • Farver • Overflader Diskrete belægningsvariationer mellem zonerne • Cykelsti • Gang-/Cykelsti • Gang-/Opholdsareal

Helhedsydtryk i gaderummet

Sammenhængende belægning fra væg til væg med mange nuancer

Diskret zonering

Belægningsvariationer i forskellige zoner

Materialer

Beton, støbejern og stavklinker

Klinker

Betonsten i blandede formater

Linjedræn i støbejern og kostet betonsten

Grus, corten og klinker

Belægning på pladserne Som udgangspunkt skal pladserne anvendes samme materialer som i gaderummet. Til forskel fra gaderummet kan pladserne designes lidt mere frit f. eks. en plads hvor klinker angiver stemningen eller en plads med større formater end i gaderummet. Cykelstien bør føres over pladserne simple virkemidler eks. markeringssøm eller sten på linje som bryder det valgte forbandt.

MATERIALER • Beton • Grus • Klinker • Støbejern • Corten

BELÆGNING PÅ PLADSERNE

Blandede formater med stor varians

Cykelsti diskret markeret henover mindre pladsdannelse

Klinker møder teglsten. Nuanceforskellen giver et flot udtryk

På pladserne kan der arbejdes med større formater

BEPLANTNING Gadetræ

Tretorn (Gleditsia triacanthos ‘skyline’) Til gaderummene er valgt en variant af Tretorn, der opnår en moderat størrelse og derfor vil fungere godt i mindre gaderum. Træet har en reglmæssig krone og fungerer både som gadetræ på rækker og parvis. Træet er meget lysåbent og laver en fin flimrende skygge. Bladene er mørkegrønne og får en gylden høstfarve. Den valgte variant kommer uden de karakteristiske torne. Træet fungerer godt som ‘tag’ over feks. en bænk. Træet kan plantes i sammenhængende forløb af plantehulsriste eller enkeltvis så der kan passeres frit mellem træerne.

Egenskaber • Lysåbent træ, skaber let skygge • Passer til gaderummets skala • Uformelt udtryk og sydlandsk stemning • Kan stå med ‘fuld’ krone • Danner små rum under kronen Kroneform

Lysgennemfald

Størrelse

12-15m 7m

BEPLANTING PLADSTRÆER

VIRGINSK AMBRATRÆ (LIQUIDAMBAR STYRACIFLUA)

Træer Pladstræer Der udvalgt to kategorier af træer, store træer og små til mellemstore træer. De udvalgte størrelser sigter mod at træerne både skal kunne stå solitært og være fuldkronede eller kunne stå flere sammen i grupper eller på række. De udvalgte træer er ikke tænkt som en facitliste. Det er snarer en eksempelliste, som afspejler en række egenskaber, som vi mener underbygger målsætningen for centrets fremtidige udseende. Andre træarter vil derfor sagtens kunne supplere eller erstatte de udvalgte træer. Følgende specifikationer er kendetegnende for de udvalgte træer: • Lysåbne • Bladform/-farve eller bark som bidrager til en sydlandsk stemning • Robuste træer til bymiljøer 10-15m 3-6m

Form

BÆRMISPEL (AMELANCHIA ARBOREA)

Lysgennemfald Størrelse

Blad

SPIDSLØN (Acer PLAtanoides ‘Cleveland’)

6-8m 10-15m 3-4m

Form

Lysgennemfald Størrelse

Blad

7-8m

Form

Lysgennemfald Størrelse

Blad

ROBINE (ROBINIA PSEUDOACACIA)

PLATAN (PLATANUS - X- ACERIFOLIA)

25-30m

15-20m

7-12m

Form

Lysgennemfald Størrelse

Blad

Skovfyr (Pinus sylvestris)

Form Lysgennemfald Størrelse

RØD-EG (QUERCUS RUBRA)

20-30m

20-25m

6-9m

Form

Blad

Lysgennemfald Størrelse

10m

Blad

Form

Lysgennemfald Størrelse

Blad

BEPLANTING Klatre- og slyngplanter

Slyng- og klatreplanter I lokalplanen for centret anføres det at alle søjler skal tilplantes med klatreplanter. Nærværende designguide har valgt en lidt mere nuanceret tilgang til brug af klatre-/slyngplanter, dels af økonomiske årsager og dels ud fra et æstetisk og oplevelsesmæssigt synspunkt, idet det ikke umiddelbart er en god løsning med tilplantning af samtlige søjler i centret. Det overordnede mål for tilplantning med klatreog slyngplanter er at bygningerne skal tilføres variation og frodighed, som skal kunne opleves fra gaderummet og i nicher.

Principplan for placering af planter

VILDVIN (Parthencissus quinquefolia)

Følgende parametre skal være styrende for tilplantning: • Der plantes på udvalgte steder for at opnå den største effekt. Udvalgte steder kan være på bygningshjørner, hvor bygningerne forskydes ud i gaderummet • Valg af klatre el. slynplante afhænger af voksestedet og økonomien. Slyngplanter kan nemt styres i højden og er at foretrække, hvor der er skilte og vinduer ovenfor. Klatreplanter kan på sigt kræve relativ meget pasning f.eks. beskæring omkring vinduer. • Valg af planter skal bidrage til en sydlandsk stemning.

SLYNGROSE (Rosa ‘Lykkefund’)

KLATREHORTENSIA (Hydrangea anomala)

BLÅREGN (Wisteria)

BELYSNING Principper

Lys Belysningen i Solrød Center foreslås gjort på fire niveauer hhv. i gaderummet, på pladserne, i tunnelen under stationen og i passagerne. Formålet er et lave et belysningsdesign, som forholder sig til de enkelte rums funktion og betydning, samt understøtter en behagelig rytme og oplevelse i centret. Gaderummet I gaderummet skal belysningen understøtte afviklingen af cykel- og gangtrafik, handlende som bevæger sig ind og ud af butikker og på tværs i gaderummet. Derfor skal gaderummet oplyses med et relativt kraftigt diffust lys, som sikrer, at aktiviteterne kan foregå ubesværet med god orientering.

Oplysning af tunnel Tunnelen fremstår mørk og lukket. Kraftig oplysning af tunnelen vil gøre den mindre skummel og hvis de mange cykler, som skærmer indkig fjernes vil den fremstå mere imødekommende.

FUNKTIONSBELYSNING I GADERUMMET

Pladserne Belysning skal primært give identitet til pladserne og bidrage til oplevelser. Trafikanterne vil skærpe opmærksomheden, når de bevæger sig fra en lyssætting til en anden. Eksempelvis kan cykelstien markeres med strejflys eller en anden belysning som viser vej og afgrænser cykelstien. Passager Passagerne kobler gågaden med de omkringliggende parkeringspladser. Belysningen foreslås etableret med fokus på tydelig identitet og genkendelse. Formålet er at passagerne fungerer som porte til centret, så det er nemt at huske, hvor man kom ind, da man ankom til centret.

IDENTITETS- OG STEMNINGSBELYSNING PÃ&#x2026; PLADSER

SIGNATURBELYSNING AF PASSAGER

TRYGHEDSBELYSNING I TUNNEL

SKILTNING OG FACADER Principper

Principper for skiltning i centret bør tage udgangspunkt i centrets eksisterende kvaliteter og ambitionen om at tilføre centeret en mere sydlandsk stemning herunder kvalitet og autencitet. Centrets kvaliteter skabes dels af de mange rumlige nuancer skabt af bygningsudlægget og dels af det relative store udvalg af butikker herunder specialbutikker. Skiltningsprincipperne bør derfor bygges op omkring følgende målsætninger: • Skiltningen skal udvise identitet, individualitet og autencitet.

Principper for skiltning kræver en gennemført analyse og designproces for at kunne fungere efter hensigten. Nedenfor er samlet en række eksempler, der på fin vis illusterer, hvordan målsætningerne kan gennemføres. Eksempelvis kan der arbejdes med en harmoniseret ramme hvori de enkelte butikker har mulighed for at designe individuelle skilte som f.eks. i Jærgersborggade i København. Det er også muligt at gøre skiltning endnu mere individuel ved blot at definere en zone, hvori skilte med individuelle former kan hænge f.eks. formet med tydelige referencer til det, butikken sælger. Skilte på gaden og på vægge bør ligeledes designes af kvalitetsmaterialer og i personlig stil.

• Skiltningen skal vise kvalitet bl.a. ved brug af kvalitetsmaterialer

- samnlingsplads, vandleg, festival, ophold og læringsrum

- ophold og bylomme, torvedage

- scene og bylomme, torvedage

-cykelparkering, leg og ophold

- café, leg, uformel ophold, skate og basket

- ophold, petanque, leg, aktiviteter

- torv, ophold, udeservering

Rådhuspladsen

Bylomme

Stationspladsen - Fyrskovspladsen

Stationspladsen - Fyrtårnspladsen

Aktivitetspladsen

Strandvejstorvet

Pladser

Overordnede programmer

Strandvejstorvet Konceptforslag

Cafe/Ophold

Strandvejstorvet Strandvejstorvet er et byrum under udvikling. Der er udarbejde et skitseforslag for en renovering af pladsen, der programmatisk og i disponeringen løser de problemer, som er på pladsen. Designguiden åbner op for en sammentænkning af skitseforslaget med en helstøbt løsning for centret. Konceptplanen skal derfor læsses som det, det er. En konceptuel forsimpling af skitseforslaget.

Torv Butiks zone

DET NYE STRANDVEJSTORV

Visualisering fra skitseforslag (Denkbar)

Solrød Strands Grundeejerforening Solrød Centerforening

Mulighed for udstilling af varer, som skaber stemning i kantzonen

Store træer skaber en grund rammer for ophold, udeservering og cykelister

Skulptur og vandleg

Aktivitetspladsen Konceptforslag

Aktivitetspladsen Aktivitetspladsen er et kompakt byrum, der i sin skala minder om klassiske byrum fra middelalderen. Visionen er derfor at skabe en moderne udgave af et sådan byrum. Det solitære træ samler rummet og skaber plads til intimt ophold. Klinkebelægningen tilfører pladsen varme, nuancer og vil som materiale patinere smukt. Belægningen danner små bakker, lavninger og kanaler, som indbyder til leg i både solskin og regnvejr. Grusflader skaber et afslappet fundament til ophold og petanque og leg integreres i pladsens inventar som skulpturelle elementer. Store grønne bede og søjler tilplantet med slyngroser tilfører pladsen frodighed i øjenhøjde.

Zone A

Zone B

Zone A

Beplatning: Platan, Virginsk Ambratræ, slyngrose Zone A: ophold, plantekasser, pentanque, orienteret mod aktivitetscentrets brugere. Zone B: Leg og klatreelementer, til børn

Belægning inviterer til leg

En stor platan skaber intimitet

Leg med skulturel kvalitet

Inventar kan brugs til klatring

En stor platan kan samle et byrum

Vandhåndtering som smukt element og til leg

Klinker forædler rummet

Petanque skaber stemning

Stationspladsen - Fyrtårnspladsen Konceptforslag

Fyrtårnet

Ophold

Café

Stationspladsen - Fyrtårnspladsen Stationspladsen er det første, man møder, når man ankommer til Solrød centret med tog. Med det kommende fyrtårnsbyggeri vil det være et område med meget liv og stor gennemstrømning af mennesker. Pladsen foreslås indelt i tre zoner hhv. Ophold, Leg og Skate. Caféophold ved Fyrtårnet og mere uformel ophold på den modsatte side af cykelstien. Mod syd etableres et område for urbane aktiviteter som skate, parkure og basket ball. Beplatningen består af en kombinetion af Robinie og Virgins ambra træ.

Ophold

Leg

Skate

Skate/basket ball bane

Signaturmøbler til det afslappede og uformelle ophold

Caféophold og rammer for byliv

Forskellige former for byrumsaktiviteter rettet mod unge og større børn.

Skulpturel legeinstallation til større børn

Stationspladsen - Fyrreskoven Konceptforslag

Cykelparkering i skov

Stationspladsen – Fyrreskoven Bagsiden af Stationspladsen foreslås etableret som et simplet designet og enkelt programmeret rum. Der udlægges en bund af grus, hvori der udplantes skovfyr. Der etableres et legeområde/legeplads, et cykelparkeringsområde og mindre opholdsarealer. Pladsen vil med den enkle kombination af skovfyr og grus formidle byens placering tæt på strand og vand.

Ophold og leg i skov

Skovfyr er skulpturelle og kan plantes tæt på større konstruktioner

Uformel sidde-/legemøbler

Træer i grus giver et flot skyggespil og sydlandsk stemning

Cykelstativ som kan placeres mere frit og er smukke uden cykler i

Nåletræer i grus giver associationer til sand, vand og strand

Nåletræer skaber en poetisk stemning i skumringen

Byrum - Bylommerne Konceptforslag

Ophold Ophold Scene

Ophold

Bylomme

Byrum – Bylommerne Bylommerne er små pladsdannelse formet af bymæssige udposninger i gaderummet. Det er ikke egentlige pladser og det foreslås derfor, at disse byrum udformes som små rytmiske pauser på gaderumsforløbet. Gaderumsforløbet føres igennem men gadeprofilen ændres en smule ved et opbrud af træforløbet med nye træer placeret i forhold til rummets beskaffenhed. Det ene byrum kommer til at indeholde en mindre scene og i det andet byrum koncentreres opholdet omkring træerne. Der udplantes Amelanchier i byrummene.

Scene der står som et smukt element og tilfører rummet værdi, når det ikke er i brug

Siddepladser under træernes kroner. En bænk med mange siddemuligheder.

Scene som siddeelement

Siddepladser under træernes kroner

Rådhuspladsen Konceptforslag

Multifunktionel plads, som både kan bruge til vandleg og større forsamlinger

Rådhus

Springvand

Ophold

Legeplads

Ophold

Bibliotek

Spejlbassin, som inviterer til leg

Rådhuspladsen Rådhuspladsen er byens samlingsplads og skal kunne rumme mange forskellige aktiviteter. Store dele af springvandet og bassinet foreslås derfor omdannet til plads med vanddysser, som periodevis kan oversvømme dele af pladsen. Når springvandet ikke er tændt kan pladsen huse større arrangementer eksempelsvis koncerter og byfester. Et permanent bassin/springvand skal udformes, så det inviterer til leg og interaktion. Rådhuspladsen og området ved gymnasiet tilføres skulpturelle siddeelementer, som dels samler folk om sociale aktiviteter og dels kan anvendes i forbindelse med koncerter mm. Pladsen afgrænses med Rødeg og i hjørnerne og mod gymnasiet plantes Acer og Robinie.

Opholdsinventar til mange evt. ved gymnasiet

Skulpturel installation til leg og som siddeelement samler mennesker

Trappeellement kan skabe sammenhæmg og nye opholdszoner

Fremadrettet

Investeringer, prioriteringer og gennemførelse Investeringer og prioriteringer Der er en ambition om at igangsætte renoveringen af Solrød center i år. Midlerne er relativt få, hvilket kun muliggør en relativ lille indsats. Det er dog stadig vigtigt, at det nøje overvejes, hvorledes pengene bruges og at det opnåede resultat fremstår som en helstøbt investering, der passer ind i de fremtidige ambitioner.

Områder der bør undersøges og arbejdes videre med: SKITSE OVER SOLRØD CENTER For at sikre en helstøbt løsning i Solrød center bør der udarbejdes en overordnet skitse for hele centeret, som kan bruges til dels at klarlægge økonomien og dels at prioritere og planlægge ud fra.

Følgende kriterier bør derfor overvejes: • Kan det udvalgte delprojekt realiseres for de afsatte midler, så det fremstår som en afgrænset helhed og et helstøbt projekt? • Er det nødvendige vidensniveau tilvejebragt med hensyn til behov, funktioner og relationer til fremtidige byrum? Kan projektet passe ind i en uvis fremtidig skitse? Nedenfor er listet 3 delprojekter, som det vurderes kan realiseres for relativt få penge. Størrelseorden er 1-2 mio kr. • Gaderummet fra Strandvejstorvet til Aktivitetspladsen 1000m2 • Strandvejstorvet 600m2 • Fyrskovspladsen 700m2

Fyrtårnsprojektet Fyrtårnsprojektet får uden tvivl store konsekvenserne for et fremtidigt Solrød center. Det bør derfor undersøges hvorledes den foreslåede placering påvirker tilgangen til centret og stationen. Herunder hvordan der kan skabes en god sammenhængene mellem busholdepladsen og fyrtårnspladsen. Det bør også undersøges, hvorledes et byggeri på 8-10 etager vil påvirke miljøet og klimaet omkring fyrtårnspladsen. Cykeltrafik En analyse af cykeltrafikken og hvorledes den vil blive påvirket af fyrtårnsprojektet og flytning af offentlige institutioner.

Gennemførelsesforløb 1. Udarbejdelse af Designguide for Solrød Center 2. Udarbejdelse af skitseforslag 3. Økonomi og etappedeling 4. Gennemførelse af delprojekter: • Strandvejstorvet • Gaderum 1, 2 og 3 • Aktivitetspladsen • Fyrskovspladsen • Rådhuspladsen • Fyrtårnspladsen og gymnasiepladsen

2016