Arkitektur I Fire Dimensioner

ARKI TEKTURIFI REDI MENSI ONER

HVADER. . .

RAPI DPROTOTYPI NG? KasperGul dagerJør gensen Ar kFokus92008

Arkitektur i fire dimensioner

Arkitektur i fire dimensioner

Med den digitale revolution er traditionelle arkitektoniske grundbegreber under beskydning. Nye teknologier, dynamiske materialer og kundernes skrappe krav om miljø og bæredygtighed udfordrer designeren til at tænke helt ud af betonens og murstenenes bastante kasser. Interview med Kasper Guldager Jørgensen, leder af udviklingsafdelingen hos 3XN. Af Flemming Flyvholm

4

Borgernes behov kommer til at revolutionere byggebranchen, proklamerer Kasper Guldager Jørgensen. Og arkitekturfaget og uddannelsen må følge med, kan man konkludere efter at have talt et par timer med den unge arkitekt, som blev færdiguddannet i 2005 og kort efter headhuntet til 3XN som udviklingschef for nye materialer og teknologier.

Kasper Guldager er ikke voldsom kritisk over for uddannelsen, men hans beretning om, hvordan han først sent i uddannelsen under et ophold i USA blev revet ud af akademiets traditionstunge og begrænsede forestillingsverden, viser, at der er god brug for et radikalt opbrud i uddannelsens faglige omfang og idé. Og vel også i mange arkitekters selvforståelse.

I USA – hos sejlproducenten North Sails i Nevadas ørken – opdagede han, hvordan praktiske udøvere af faget fra grunden havde nytænkt hele processen

fra design til produktion ved at sammenkæde design med erfaringer fra det seneste årtis eksplosive udvikling inden for it og forbinde det med naturvidenskabernes udvikling af nye materialer med kvalitativt helt anderledes egenskaber.

Med den oplevelse var afgængeren Kasper 100 % fokuseret på, hvad han ville: “Jeg ville være ekspert i at formgive, ekspert i produktion og ekspert i at finde ud af, hvilke materialer der passede bedst til det, jeg ønskede at lave.”

Han bandt design sammen med nye materialer og produktion, og koblede det hele op på det han kalder ‘den digitale åbenbaring’.

Tiden med i designet

Oplevelsen i USA gjorde, at “alt det, der på skolen var meget abstrakt, pludselig blev meget konkret. Jeg havde ikke for-

holdt mig til den fysiske verden før, havde ikke taget stilling til den. Nu meldte den sig i et helt nyt perspektiv. Jeg så, at der var et link mellem fagre nye verden i digitalt design og produktion.”

Ny viden inden for den naturvidenskabelige verden har medført, at man i dag kan lave helt nye materialer, som Kasper Guldager kalder ‘digitale materialer’. Han medgiver, at det kan lyde som en selvmodsigende ordsammensætning.

“Men,” siger han, “når man kigger efter, så er væksten i viden i fag som biologi, fysik og kemi fuldstændig lig den eksponentielle vækst i processorkraft.”

Den digitale revolution har også givet arkitekten nye designredskaber. Fx kan man drage tiden med ind i sit design.

Huse skal ikke længere opfattes som statiske kasser. “De kan være dynamiske, bygges i materialer, som skifter karakter som konsekvens af deres nærmiljø. Du

kan inddrage elementer, som bevæger sig, og du kan tænke firedimensionalt. Tiden er med i designet.”

Begynd med behovet

Men en forudsætning for, at springet fra den virtuelle virkelighed til den fysiske ikke blot skal forblive en skøn vision, er, at man må inddrage de seneste års naturvidenskabelige mest avancerede indsigter – som fx nanoteknologi, insisterer Guld-

efter, hvad jeg ønsker, de skal kunne. Jeg vil ikke fra starten lægge mig fast på at bruge mursten, beton eller glas og stål. I stedet begynder vi med at spørge: Hvad skal huset kunne? Hvilke oplevelser, hvilke egenskaber, hvilket klima osv.? Og derefter må jeg undersøge, hvor man kan finde eller designe materialer, der kan leve op til ønskerne.”

For at opfylde den vision er det klart for Guldager, at arkitekterne må åbne

“Verden er dynamisk. Vi bruger megen energi på at modstå presset af vind og kulde på husene, vi bor i. Hvad nu hvis man i stedet kunne optage det pres og høste energien fra omgivelserne?” (udviklingschef hos 3XN, Kasper Guldager Jørgensen) ager. Vi kan vende processen og designe “nedad – uden for øjets rækkevidde,” som han forklarer.

“Når jeg designer, begynder jeg med behovet. Materialerne må indrette sig

Molekylers evne til at gro komplekse strukturer med få komponenter gav inspiration til lysinstallationen 45 CUBIC. Foto: 3XN.

sig for et tværvidenskabeligt samarbejde.

De nye smarte, intelligente og dynamiske materialer, han søger, findes ikke på lager.

De skal skabes fra grunden i et tæt tværvidenskabeligt udviklingsarbejde mellem

DIGITAL ARKITEKTUR

5

designere, naturvidenskabelige forskere og produktionsfolk.

Med de nye tanker kan Guldager – og andre arkitekter – også imødekomme nogle af tidens mest påtrængende samfundsmæssige udfordringer vedrørende miljø og energi.

“Vi omgiver os med energikilder, som kan udnyttes, i stedet for at vi som nu forsøger at afskærme os fra dem. Vi skal bruge dynamikken, som ligger i naturens vekslen.”

“Verden er dynamisk. Vi bruger megen energi på at modstå presset af vind og kulde på husene, vi bor i. Hvad nu hvis man i stedet kunne optage det pres og høste energien fra omgivelserne?” spørger Guldager.

Revolution i byggeriet

Kasper Guldager Jørgensen er helt på det rene med, at hans tanker vil støde

på endda indædt modstand, fordi er der for store kapitalinteresser involveret og for megen tung tradition. Men han vil gerne gøre op med traditioner, og byggebranchen må forny sig ganske voldsomt.

Det kræver kunderne og især de markant anderledes krav til miljø og energiforbrug.

Dagens byggeri er præget af den industrielle revolution, men nu er vi midt i den digitale revolution, og hvis ikke

“Når jeg designer, begynder jeg med behovet. Materialerne må indrette sig efter, hvad jeg ønsker, de skal kunne. Jeg vil ikke fra starten lægge mig fast på at bruge mursten, beton eller glas og stål.” (udviklingschef hos 3XN, Kasper Guldager Jørgensen) branchen og især materialeproducenterne følger med, vil de med sikkerhed blive overhalet, forklarer Guldager. I andre brancher er man i fuld gang med at udvikle teknologi og materialer. Og

Sejlproduktion på North Sails i Nevada-ørkenen. Produktion er 100 % digital, manden på billedet kontrollerer blot, at produktionen forløber som planlagt. Foto: Kasper Guldager Jørgensen.

6

man har revolutioneret produktionen, som erfaringerne fra North Sails viste ham. Den omvæltning må også komme til byggeriet.

Hos North Sails støber man sejl på størrelse en håndboldbane i individuelle støbeforme, som kan ændres efter hver produktion. Med computeren beregner man, hvilket sejl man ønsker til lige præcis den særlige båd og til den bestemte sejlads, og computeren spænder så den

fleksible støbeform i lige netop den optimale form til det ønskede sejl. Når det så er støbt, nulstilles formen og gøres klar til et nyt unikt sejl.

Man kan lave unikke støbeforme til

masseproduktion. Det er en ny industriel revolution båret af den digitale udvikling, siger Guldager.

I arkitekturen har man været afhængig af stadig repetition, men med de nye muligheder kan man forme hver enkelt delkomponent,” og du kan lave en hel unik arkitektur.”

Hvis ikke byggebranchen og især materialeproducenterne ser dette perspektiv og begynder at producere materialer, som er lettere, stærkere, dynamiske og ikke mindst billigere, vil andre brancher overhale og tilbyde de nye fleksible materialer, der kan honorere kundernes behov og ønsker.

Tværfagligt samarbejde

Kasper Guldager henter inspiration på alle felter. Det gælder om ikke at være bundet af den sædvanlige silo-tænkning, som ofte styrer både videnskabelig

udvikling og industri. Tværvidenskabeligt samarbejde er nødvendigt, og især må forskningens resultater testes i fysisk produktion og som forretningsmulighed. Som udviklingsekspert kan han ikke begrænse sig til at søge i dybden, men må konstant tænke på tværs af videnskaberne og igennem hele processen fra idé og behov til færdig bygning og økonomi for bruger og producent.

Når det gælder søgningen efter nye materialer, trækker han gerne viden fra vidt forskellige områder som rumforskning, medicinal-, tekstil-, bil- og forsvarsindustrien.

Han er fascineret af mulighederne i strukturelle fibre, kompositmaterialer og intelligente tekstiler. Optaget af at undersøge og udvikle materialer, der skifter fase ved forudbestemte temperaturer og derved kan opsamle og frigive energi.

Og naturligvis er han dybt engageret

Modelfoto af Danmarks Nye Akvarium, Den Blå Planet, hvor der arbejdes med at implementere nye produktionsmetoder og materialer. Foto: Adam Mørk.

i de seneste udviklinger inden for nanoteknologien, hvor “materialedesign er så småt, at materialiteten forsvinder og kun egenskaben står tilbage – materiale uden materialitet,” som han siger.

Med de fantastiske muligheder for at styre kemiske og biologiske processer kan man skabe nye materialer og former, man har svært ved at forestille sig nu.

Men han er ikke ubetinget fokuseret på nanoverdenen. Der foregår ligeså meget i mikro- og makroskala og rigtig mange ting med nye muligheder i kompositmaterialer.

Men alt sammen er for Guldager bygget op på og muliggjort af den digitale revolution. Den moderne videnskabs fundament.

Netværk

Alt det fordrer naturligvis et meget veludbygget netværk for den unge udviklings-

DIGITAL ARKITEKTUR

7

Vand preller af på et lotusblad. Nye materialer kan opnå samme vandafvisende egenskaber ved at efterligne bladets overfladestruktur, der nedbryder vands evne til at klæbe.

8

Vævning med elektroner, hvor fibrene kun er få atomer i tykkelse. Tykkelsen er mindre end bølgelængde på synligt lys, hvilket gør fiberen usynlig under et optisk mikroskop. Foto: 3XN.

3XN’s afdeling for nye materialer og teknologier blev oprettet i 2007. Dens formål er ikke at lave grundforskning, men at indsamle, fortolke og implementere viden fra afdelingens videnspartnere. Der er nu ansat tre personer ud over lederen, Kasper Guldager Jørgensen, og afdelingen deltager i alle relevante projekter på tegnestuen, samtidig med, at man arbejder sammen med en international vifte af uddannelser, producenter, kunstnere, designere og forskere.

chef. Allerede i studietiden begyndte han at opbygge nettet, og ganske uformelt voksede det frem fx via en anden stor interesse: fodbold. På sit fodboldhold har han medspil af unge studerende og forskere fra helt andre felter – ‘nanonørder’, som han kalder dem – og folk med humanbiologisk forskning som speciale.

Som udviklingschef bliver netværket naturligvis voldsomt udbygget og professionaliseret, men de uformelle kontakter har været meget medvirkende til at forme hans interesse for lige netop det, han nu har som job.

Kontakterne fik han ikke på akademiet, men uden for. Og her ligger en kim til kritik og ønsker for fremtidens uddannelse.

Fremtiden for faget og uddannelsen

Kasper Guldager er ikke i tvivl om, at han beskæftiger sig med det mest cen-

trale for fremtidens udvikling i arkitekturen. Nogle af de erfaringer, han og andre udviklingsfolk i branchen gør sig lige netop i disse år, vil komme til at ændre faget gennemgribende. Ikke at han mener, at arkitekter nu skal være polyfaglige, men man må i langt højere grad samarbejde på tværs med dybt kompetente forskere på mange felter, og der vil blive langt større behov for materialelære og naturvidenskab i uddannelsen.

Mener han.

På fremtidens tegnestue vil man opleve, at folk med vidt forskellig uddannelses- og forskningsbaggrund arbejder sammen i grupper for at løse de nye teknologisk krævende behov, kunderne og samfundet præsenterer arkitekter og byggeindustrien for. ‘Krydsbestøvningen’ af viden fra forskellige industrier med forskning i de nyeste designredskabers og nye produktionsmetoder passer den unge

Arkitekt Kasper Guldager Jørgensen med en prototype af en lysinstallation, han netop har udviklet. Den består af 50 laserskårede brikker, som er sat sammen med dikromatisk film.

Lampen er endnu ikke i produktion, men interesserede kan henvende sig på kgj@3xn.dk.

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro.

udviklingschef ganske fortrinligt. Og Kasper Guldager Jørgensen ligner en lykkelig mand, når han i sit kontor fortæller om sit daglige arbejde: “Jeg har et job, hvor jeg får lov at følge min nysgerrighed og får lov at lære noget samtidig. Det er jo virkelig et privilegium. Og så er det meget spændende at kunne bevæge sig mellem de her felter, som – når de kombineres – får noget helt nyt og banebrydende til at ske. Med det kan vi være med til at forandre verden. Både oplevelsesmæssigt, funktionelt, æstetisk og etisk på én gang. Det er jo arkitektur med indhold og uventede oplevelser.”

DIGITAL ARKITEKTUR

9