åles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug ug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker indgang - Aflukke af gamle cykler til reservedele - Regnvandsopsamling til brug for bilvask - Genbrugspladsen som kuns sted for lokalsamfundet (med mulighed for at folk kan donere materialer/værktøj) - Kaffe for affald shave, bruges både til undervisning og som vejledning i brug af kompost - Kolonihave med udendørs en del af væggen - Væggens udformning korrespondere med pladsens anvendelse (varieres mellem ggen som visuel guide, konstrueres så man kan foregå en løbende variation; skin, meat, bone - Digita på væggen efter opdeling af affalds kategorier - Væggen bliver til bygninger ud til vejen (som bruges til pladsen - Integrering af jordvarme og vandrensning i væggen - Brug af materialer fra pladsen - Have nbrug fra pladsen for at vise mulighederne med genbrugsmaterialer - Genbrug af plast/gummi granula r til at dæmpe støj - Bildæk + jord + planter - Væggen som flytbart element der kan flyttes efter støjen n vigtig del af hele konceptet; hvordan brandes kommuner via genbrugsstationerne - Give naboerne den - Undervisning af børn omkring ressourcekredsløb - Muren som informationsflade, statistikker er - Informationscenter om ’den økologiske rygsæk’ - Information om materialers karakter – biologiske Spejdernes direkte genbrug flyttes frem til indgangen således at direkte genbrug profileres - Tydelig idelines imod de containere der skal bruges - Opdeling efter afleveringsscenarier i stedet for efte fremtidens valuta - Scannere og vægte er integreret for at vurdere værdien af medbragte læs - Direkte gbart ’skrald’ du afleverer -’Skrotning skal være sjovt’ - Fysisk legeplads; genbrugs cross-fit center - Fa ålplads - Skraldefestival; skraldegames, sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde fter brugere; familieaktiviteter om søndagen - Tilbagevendende events eks: genbrugsdag, værdifuld ntegrerede aktiviteter der henvender sig til brugerne eks: pølsevogn ved udgangen af pladsen - Bilvask muligt - Genbrugsgodset; genbrug er eksklusivt og opbygget med inspiration fra gods i.e. gårdsplads e - Værksted eks: cykelværksted, reparation af biler, motorcykler - Integreret væksthus; blomsterbede ; landskabsvæg af gamle bildæk og kompost; et begrønnet landskab/dige - Udspændt lydisolerende eksempelvis biologisk på yderside og teknisk inderside - Støjvæggen viser hvilke ressourcer pladsen - Tårn; som udkigspunkt og ikon - Reklamevæg; firmaer opfører økovægge for at få reklame - Flybare ler - Støjvæggen opsamler og renser regnvand - Støjvæggen producerer vedvarende energi igennem elæn - Væggen som materialelager; indleverede materialer udgør lydisoleringen - Collage, patchwork e - Intensivering af støjværn ved særligt støjende steder - Lydinstallationer; fuglekvidder, DB måler Bruge væge og flader til informations tavler med realtime grafer - Sensorer der registrer fortætninger ige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne måles og gerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbrug) ev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passere legeplads med gangbroer, udkigspost, klatrevæg, vandflade/vandfald - Cykelværksted; direkte genbrug nst lokalitet (Mad Max/Blade Runner–agtigt) - Møbel genbrug - Store Nørd (tv program) aktiviteter affald - Graffiti væg - Interaktivt lyddesign - Suburban gardening: styret af lokalsamfundet, botanisk endørs haveplanter og brugsgrønt i væksthuse - Væggen som park - Haver rundt om genbrugsstationen em gennemsigtighed og massive elementer) - LEDer inkorporeres i væg og køre bane til way-finding al væg til kommunikation og formidling - Synliggøre spejderne som en del af muren - Skilte/farvekode til: direkte genbrug, materiale lager, loppemarked, mandskabsbygning, loppevæg) - Solceller giver lys ve affald til jordvold - Modulært opbygget væg som kan udskiftes efter behov - Patchwork: bygget a ulat som støddæmpning under containerne - Trailer udlejning - Skiltning som støjdæmpning - Lokale r støjen - Nabo undersøgelse; kend jeres naboer og deres behov; bring dem ind i processen - Branding e indflydelse og ejerskab af væggen = værdiskabelse for naboerne - Vedligeholdelsesfrit på ydersiden sforbrug, materialeindholdet på genbrugspladsen eks så meget skrot jer går der til så mange biler g tekniske kredsløb - Fremtidens genbrugsstation er et mødested hvor kommunen møder borgeren lig markering af fragmenters brug i forhold til genanvendelse - Ændring af belægning, eks: lysende fraktioner, eks: flyttedag, nedrivning, haverydning etc. - At ændre opfattelsen fra affald til ressourcer e genbrug – få x mængde meget kompost for x mængde organisk affald - Få en hotdog for hver 50 kg - Far kan aflevere skrald; børnene kan lege og lære - Kunst legeplads; graffitivæg- skulpturer af skrald ddrager brugte materialer - Koncertsted; lav instrumenter af brugte materialer - Aktiviteter rettet efte rot dag, undervisning og leg - Genbrugsstationen som byggelegeplads; kreativt værksted for børn ask drevet af integrerede solceller og regnvandsopsamling - Genbrugsstationen skal være så effektiv rdsplads, længer, labyrint etc - Vaskehal - Arkitektonisk adskillelse imellem det praktiske, og de blomsterbede ved haveaffaldet; direkte kompost - Kom igen park; genbrugspladsen er et udflugtsmå isolerende tekstil - Grøn yderside; glat og industriel inderside - Opdeling efter tekniske og biologiske sourcer pladsen indeholder - Væggen viser fraktionerne; eks metal fraktion = metalvæg - Port a å reklame - Flybare moduler; der flytter efter støj intensitet - Støjvæg generere strøm til støvsugning de energi igennem integrerede solceller, jordvarme - Inkorporere allerede eksisterende materialer en - Collage, patchwork; eksempelvis af gamle køleskabs eller bildøre - Slisker i containere - Blød ; fuglekvidder, DB måler, heavy metal når der smides metal - Spejderne flyttes frem til indgangen; vise 2 er registrer fortætninger, travlhed og fyldte container - Vindmøller der levere strøm til lokalsamfunde af containerne måles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne af spejdernes genbrug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op d” der har passeret igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværke
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE STØJVÆRN
Pjecen er udarbejdet af: GRĂ˜NT DESIGN
INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad læser du?...........................................................................5 Hvem er det relevant for?..........................................................7
IDESKABENDE WORKSHOP Workshoppens deltagere......................................................... 11 Baggrund for workshoppen...................................................... 12 Udsagn fra workshoppen......................................................... 13 Workshoppens output.............................................................. 17 FREMTIDIGE IDENTITETER Den indbydende genbrugsstation.......................................... 23 Den innovative genbrugsstation............................................ 35
BÆREDYGTIGE KONCEPTER Det Det Det Det
grønne støjværn................................................................ 45 genbrugte støjværn.......................................................... 51 producerende støjværn.................................................... 57 aktive støjværn................................................................. 63
HVAD LÆSER DU? Hvordan ser fremtidens bæredygtige genbrugsstation ud? Dette spørgsmål har Vestforbrænding sat sig for at undersøge igennem en række innovationsforløb. Følgende pjece er et resultat af et sådant forløb. Pjecen illustrere hvordan et nyt perspektiv på genbrugsstationen, og særligt dens støjværn, kan medvirke til at skabe værdiforøgelser for både miljø og mennesker – og kan medvirke til at udvikle forståelsen af ’affald’ som en værdifuld ressource. Pjecen er opdelt i tre kapitler: IDESKABENDE WORKSHOP Første del beskriver arbejdet fra en workshop afholdt I november 2012. Workshoppens formål var at genererer ideer til et bæredygtigt støjværn til Farum genbrugsstation. FREMTIDIGE IDENTITETER Pjecens anden del indeholder en række ideer til hvordan genbrugsstationens identitet kan udvikles. Afsnittet handler således om de værdier som genbrugsstationen i fremtiden kan signalere, og de aktiviteter der kan foregå. BÆREDYGTIGE KONCEPTER Denne del beskriver fire koncepter til udførelsen af et støjværn. Koncepterne vil kunne bruges som inspiration for de kommuner der ligesom Furesø står overfor at skulle dæmpe støj fra deres genbrugsstationer.
5
Ambitionen med denne pjece er, at vise hvordan udførelsen af et støjværn kan medvirke til at give genbrugsstationen en ny identitet, og hvordan en attraktiv genbrugsstation kan medvirke til et attraktivt lokalmiljø.
6
HVEM ER DET RELEVANT FOR? Pjecen illustrere hvordan et integreret innovationsforløb med Vestforbrænding samt kommunale og eksterne aktører, kan resultere i ideer og koncepter til løsning af en specifik kommunal udfordring. Pjecens ideer er således især relevant for kommuner der ønsker at udvikle deres egen fremtidige bæredygtige genbrugsstation. KOMMUNE Den enkelte kommune kan bruge denne pjece som inspiration, både til konkret udformning af støjværn, men også til stadig udvikling af fremtidens bæredygtige genbrugsstation. Ved at gøre genbrugsstationen til en mere attraktiv nabo, vil lokalområderne omkring lettere kunne udvikles med eksempelvis boliger og erhverv, og der vil kunne opnås en samhørighed genbrugsstation og naboer imellem. ERHVERV Generelt vil et større fokus på genbrugsstationens identitet, udseende og støjniveau, hjælpe til at løfte omkringlæggende områder, og gøre dem mere attraktive for erhvervslivet. Herudover indeholder pjecen inspiration til nye former for samspil imellem genbrugsstation og lokalt erhverv. BORGERE Pjecen giver ideer til, hvordan et støjværn kan medvirke til at gøre genbrugsstationen attraktiv for et større segment af borgere, både igennem udseende og aktiviteter.
7
Pjecen indeholder koncepter for hvordan et støjværn kan bidrage til en mere bæredygtig genbrugsstation ved eksempelvis at rense vand, producere ren energi, øge biodiversiteten eller illustrerer materialeværdi.
8
WORKSHOP DELTAGERE S. 13
BAGGRUND S. 14
UDSAGN S. 15 - 18
IDEER S. 19 - 22
”Målet for workshoppen var at udvikle ideer til et nyt støjværn til Farum genbrugsstation. Udgangspunktet var Furesø kommunes behov for at reducere støjniveauet fra pladsen, således at området omkring kan udvikles med boliger og erhverv”
ARRANGØRER Emilie Mille Müller, Projektleder, Vestforbrændingen, Frieda Molin, Vestforbrænding, Facilitator
DELTAGERE Benny Jepsen, Arkitekt, Bureau detours, Kristoffer Tejlgaard, Arkitekt, Bureau detours, Nikolaj Bebe, Innovationskonsulent, DAFNAP, Sille Krukow, Kommunikationsdesigner, I NUDGE YOU, Nicholas Krøyer Blok, Projekt manager, Cradle people, Svend Erik Mikkelsen, Ingeniør, COWI, Morten Norman Lund, Ingeniør, GXN, Lasse Lind, Arkitekt, GXN, Eran Ben-Ami, Studerende, Ingeniørhøjskolen, Tue Bondo Arentoft, Studerende_ Arkitektskolen, Sarah Julie Svale Hollesen, Studerende, KEA, Britt Gundersen, Grafisk designer, 2plus1
FAGLIGE INPUT Flemming Bauer, Cand. Scient geografi, Vestforbrænding, Ida Toldbod, Konsulent, Poco Piu, Heidi Juhl Hansen, Civilingeniør, Furesø Kommune, Britt Anthony, Pladsmedarbejder, Furesø kommune
11
BAGGRUND FOR WORKSHOPPEN Workshoppens to dage var opdelt med en blanding af oplæg og konceptudvikling i forskellige grupper. Oplæggene gav deltagerne en baggrundsviden om den konkrete opgave samt om Vestforbrændingens hidtidige arbejde med fremtidens bæredygtige genbrugsstation. De ideer og koncepter der blev udviklet i løbet af workshoppen kan grundlæggende opdeles i to spor: OVERORDNEDE IDEER Dette spor forholdt sig til en større kontekst end den specifikke genbrugsstation i Farum. Ideerne handlede mere om hvilke funktioner og værdier en genbrugsstation i fremtiden kan have. IDEER TIL STØJVÆRN Det andet spor forholdt sig mere specifikt til opgaven om at reducere støj ved genbrugsstationen i Farum. De ideer der blev udtrykt forholder sig generelt til støjværnet som mere en blot et element der kan reducere støjgener. Støjværnet blev anskuet som et element der både kan fremme forståelsen for de processer der foregår på pladsen samt give kommunen og genbrugsstationen en bæredygtig identitet.
12
UDSAGN FRA WORKSHOPPEN //OVERORDNEDE IDEER 13
“Hvorfor skal genbrugspladsen kun løse et praktisk problem, og ikke også være et mødested borger, kommune og erhverv imellem?” „Pladsen kan Integrere aktiviteter der henvender sig til brugerne såsom pølsevogn ved udgangen eller bilvask drevet af solceller og opsamlet regnvand“
„Måske kan det gøres mere intuitivt at bruge pladsen ved at opdele efter afleveringsscenarier i stedet for fraktioner, eksempelvis: Flyttedag, nedrivning, haverydning osv“
Workshop >> Udvikling af ideer under workshoppen
14
15
”Væggen kan opdeles efter tekniske og biologiske materialer eksempelvis biologiske på ydersiden og tekniske på indersiden”
”Muren kan bruges som informationsflade til statistikker over affaldsforbrug eller over materialeindholdet på genbrugspladsen. Den kan vise sjove fakta såsom; så meget skrot går der til så mange biler”
<< Workshop Udvikling af ideer under workshoppen
UDSAGN FRA WORKSHOPPEN //IDEER TIL STØJVÆRN
”Støjvæggen kan være en fysisk legeplads med et genbrugs forhindringsbane hvor børnene kan lege og lære, imens far kan aflevere skrald”
16
WORKSHOPPENS OUTPUT //IDEER GENBRUGSGODSET Genbrugsgodset repræsenter ideen om at ændre genbrugsstationens image fra losseplads til et eksklusivt sted. Ideens opbygning er inspireret af et traditionelt gods. Godset indeholder blandt andet indgangsport af genbrugsmaterialer, labyrint og legeplads til besøgende børn, gårdsplads til genbrug og–længer til forskellige oplysende og praktiske aktiviteter. KOM IGEN PARK Kom igen parken handler om at gøre genbrugsstationen til et sted man har lyst til at komme tilbage til, og som giver grønne kvaliteter til naboerne. Ideen indeholder eksempelvis nyttehaver fra kompost, et offentligt udkigspunkt og grønne terrasser som naboer og besøgende kan opholde sig på.
17
Opsummerede koncepter >> Tegninger og illustrationer fra de endelige koncepter der blev udviklet under workshoppen
18
19
WORKSHOPPENS OUTPUT //IDEER STØJDOME Støjdomen er et radikalt bud på hvordan støjreduktion kan kombineres med et ikonisk byggeri, der giver genbrugspladsen en helt ny identitet. En kuppelkonstruktion i genbrugsmaterialer på et begrønnet fundament, holder støjen inde og giver omgivelserne et grønt opholdsareal og en tydelig arkitektonisk struktur, der adskiller sig fra andre byggerier. BORGEN Borgen er et sted der igennem nye aktiviteter giver genbrugsstationen en ny identitet. Den har således en borgmur af gamle bildæk og kompost som besøgende kan gå og lege på. Herudover er den en politisk ’borg’- en platform for politisk kommunikation, hvor borgerne møder deres kommune og politikere, og hvor børn kan blive slået til ’ridder af skrald’.
<< Opsummerede koncepter Tegninger og illustrationer fra de endelige koncepter der blev udviklet under workshoppen
20
IDENTITET DEN INDBYDENDE GENBRUGSSTATION S. 26 - 36
DEN INNOVATIVE GENBRUGSSTATION S. 38 - 44
21
”Hvilken identitet har fremtidens genbrugsstation - er den åbent sted der henvender sig til omgivelserne? Er den et symbol på bæredygtig udvikling og skaber den ny samhørighed imellem borger, kommune og erhvervsliv?”
23
DEN INDBYDENDE GENBRUGSSTATION Pjecens følgende del giver inspiration til en udvikling af genbrugsstationens identitet. Genbrugspladsens Identitet kan styrkes ved i højere grad at gøre den til et indbydende sted. Dette kan gøres ved at gøre pladsen mere visuelt tiltalende, samt ved at integrere nye oplevelser i forbindelse med besøget.
24
i
Hurtig eller oplevende: Genbrugsstationen med en effektiv og en oplevelsesrig rute
Borgerservice: Mødested imellem borger og kommune
Direkte genbrug: F.eks. en spejderdrevet butik hvor direkte genbrug kan fremmes
25
GENBRUGSSTATIONEN ER
ET MØDESTED HURTIG ELLER OPLEVENDE Genbrugsstationen kan i fremtiden blive attraktiv for en større del af kommunens borgere, både de daglige brugere såsom håndværkere, og dem der kommer på pladsen ved specielle lejligheder. Man kunne eksempelvis forestille sig en opdeling af erhvervsmæssigt og privat flow, således at det hurtige og funktionelle kunne adskilles fra det mere oplevelsesbaserede via en hurtig rute og en oplevelsesrig rute. BORGERSERVICE Hvordan kan relationen imellem borger og kommune styrkes via genbrugsstationen? Man kan eksempelvis forestille sig at genbrugsstationen blev kombineret med borgerservice, eller at der blev gjort plads til en mini cafe, drevet af lokale virksomheder i pladsens travleste tidsrum. DIREKTE GENBRUG Ved at gøre direkte genbrug synligt, kan der opnås en øget forståelse for affaldets værdi. Under uorganiserede forhold kan direkte genbrug dog skabe problemer på pladsen. Man kunne således forestille sig spejderdrevne genbrugsbutikker, hvor folk kan købe og aflevere genanvendte materialer.
26
Byggelegeplads: Byg dit hus med genbrugsmaterialer
GenbrugsvĂŚrksted: Lokale virksomheder kan reparere cykler med materialer fra pladsen
Nyttehaver med kompost: Gratis nyttehave til naboer og besøgende
27
HER SKER DER
MERE END AFFALDSHÅNDTERING BYGGELEGEPLADS Man kunne også forestille sig aktiviteter der gjorde pladsen mere attraktiv for børn og besøgende institutioner. Eksempelvis en byggelegeplads med genbrugsmaterialer, hvor man kunne lære om materialeværdi imens man legede. GENBRUGSVÆRKSTED Ved at integrere flere og anderledes oplevelser på genbrugsstationen kan identiteten ændres. Man kunne forstille sig aktiviteter der naturligt kunne indgå som en del af besøget, eksempelvis værkstedsfaciliteter til biler og cykler, hvor materialer fra pladsen indgik direkte i reparationerne, delvist drevet af lokale virksomheder. NYTTEHAVER MED KOMPOST Genbrugsstationen genererer en del kompost fra haveaffald, og dette kunne udnyttes lokalt til begrønning pladsen og skabe nye aktiviteter for de besøgende eller naboer. Eksempelvis via nyttehaver med blomster, grøntsager eller krydderurter.
28
Ugens skrald: Fokus på værdien af ressourcer via udstilling
Ressourceudstilling: Ressourcernes vej fra skrald til nye produkter
Ressource biograf: Hvor besøgende lærer om materialekredsløb
29
HER LÆRER JEG
OM RESSOURCER UGENS SKRALD Man kunne også forestille sig events der belyste ressourcernes værdi, og iscenesatte ’affald’ på en ny måde eksempelvis ved udstilling af ’ugens skrald’. Man kunne forestille sig montre, eller en form for podie ved pladsens indgang, hvor udvalgte materialer blev udstillet. RESSOURCE UDSTILLING Vestforbrænding har flere eksisterende undervisningsinitiativer, men måske kan disse udvides og dermed give genbrugsstationen identitet som et sted man både kommer af praktiske grunde og for at lære og blive underholdt. Man kunne eksempelvis forestille sig udstillinger på containerne om hvad dit affald bliver til, såsom – så meget metalskrot går der til så mange nye biler. RESSOURCE BIOGRAF Viden om ressourcekredsløb kan gøres tilgængelig og underholdende ved eksempelvis at integrere en mini biograf med film om ressourcekredsløb. Eksempelvis film fra affaldetsvej.dk, der forklarer hvad de afleverede materialer bliver omdannet til.
30
Fysisk leg: Anderledes aktiviteter såsom genbrugsklatrevæg
Udkigstårn: Udsigt over genbrugspladsen bygget i genbrugsmaterialer
Kunstlegeplads: Gør det selv skulpturpark med genbrugsmaterialer
31
HER KAN
DER LEGES FYSISK LEG Genbrugsstationens faciliteter kunne bruges af lokale sportsklubber osv. med sportsfaciliteter der kunne passe til pladsens faciliteter. Eksempelvis kunne der gives plads til fysiske aktiviteter såsom klatrevæg eller fitness der kunne gøre genbrugsstationen attraktiv også uden for normal åbningstid. UDKIGSTÅRN Endelig kunne man forestille sig, at selve pladsen og dens funktion blev iscenesat via et udkigstårn, hvorfra besøgende kunne skue udover genbrugsstationen. Man kunne ydermere forestille sig at tårnet helt eller delvist var udført i genbrugsmaterialer, så det også fungerede som ikon for genbrugsstationen. KUNSTLEGEPLADS Ved at integrere legende funktioner kan pladsen blive attraktiv for en større gruppe af brugere, og samtidig kan der skabes nye synergier imellem praktisk funktion og leg. Man kan eksempelvis forestille sig en kunstlegeplads hvor der kan laves skulpturer af skrald fra pladsen.
32
Koncertaften: Da pladsen alligevel er afsides og støjisoleret
Familiedag: Med grillarrangementer i haverenoveringssĂŚsonen
Trash day: Event hvor det er tilladt at smadre ting som del af genbrugsprocessen
33
HER KOMMER FOLK, OGSÅ
UDEN LÆS
KONCERTAFTEN Man kunne også forestille sig at genbrugsstationen, der ofte er placeret lidt uden for byen, kunne give plads til aktiviteter med højt lydniveau såsom koncerter. Dette ville give koncertarrangører eller lignende, et anderledes event sted, og ændre genbrugspladsens identitet FAMILIEDAG Man kunne også forestille sig aktiviteter der var rette specifikt mod at få en bredere brugergruppe, eksempelvis familiesøndage, hvor der kan grilles og leges i forbindelse med haverenoveringssæsonen. TRASH DAY Genbrugsstationen kan blive et sted der indeholder aktiviteter der tiltrækker en bredere gruppe af borgere. Man kan eksempelvis forestille sig sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde inddrager brugte materialer - eksempelvis ressourcefestival, der årligt sætter fokus på genbrugsstationens funktion, eller ’trash day’ hvor der er fri nedrivning for folk der har brug for at afreagere - nu hvor genbrugsstationen alligevel er støjdæmpet.
34
35
DEN INNOVATIVE GENBRUGSSTATION Genbrugsstationen spiller en central rolle i en bæredygtig fremtid, og kommer daglig i kontakt med et bredt udsnit af borgere og er derfor et oplagt sted at fremvise teknologier og løsninger, der giver identitet som forløber indenfor bæredygtighed og innovation. Fordelene kunne være en større samhørighed i lokalområdet, hvilket vil øge værdien og attraktiviteten, samt mindre deponi, bedre udnyttelse af ressourcer og nye forretningsområder.
36
€
€€
Ny Bæredygtig Teknologi!
€!
Deling af materialer: Genbrugsstationen og lokale virksomheder kan udveksle materialer
!€
Grøn reklame: Lokale erhverv kan bruge genbrugsstationen som reklameplads
Energifælleskaber: Investeringer i vedvarende energi, og lige deling af fremtidige overskud
37
HER SKABES
SAMHØRIGHED DELING AF MATERIALER Genbrugsstationen og det lokalområde den er placeret i, vil kunne styrkes ved at finde synergier imellem den enkelte plads og lokale erhvervsdrivende. Man kunne eksempelvis forestille sig at visse materialer fra pladsen kunne indgå direkte i ny lokal produktion. GRØN REKLAME I og med at genbrugsstationen kommer i kontakt med et bredt udsnit af borgere, kunne man forstille sig at lokale virksomheder kunne bruge pladsen som reklame for bæredygtige produkter mod delvis dækning af driftsomkostninger eller investeringer i ny bæredygtig teknologi. ENERGIFÆLLESSKABER Man kunne også forestille sig at lokale virksomheder og genbrugspladsen kunne indgå samarbejde om produktion af vedvarende energi i forbindelse med pladsen, i en forretningsmodel hvor investering og afkast deles.
38
Ren vindenergi: Smüskala vindmøller driver pladsens belysning
CirculĂŚre vandsystemer: Regnvad kan opsamles og bruges i lokale symbioser
Udnyttelse af solenergi: Solceller kan drive station til opladning af el-biler
39
HER VISES
GRØN TEKNOLOGI REN VINDENERGI Man kunne også integrere små lokale vindmøller, og dermed give en tydelig ’grøn’ branding og ren energi til driften af genbrugspladsen evt. kombineret med energieffektiv belysning. CIRKULÆRE VANDSYSTEMER Man kunne også forestille sig at regnvand blev opsamlet og brugt på pladsen, eksempelvis til toiletter, eller at der kunne opstå symbioser med andre omkringliggende erhverv omkring lokale vandkredsløb mod deling af investeringsudgifter. En virksomheds spildevand, kan være en andens nærring. UDNYTTELSE AF SOLENERGI Genbrugspladsen kommer i kontakt med et bredt udsnit af borgere, og er derfor et oplagt sted for kommunen til at fremvise en grøn identitet. Genbrugspladsen kan således med fordel indeholde tydelig grøn teknologi og innovative materialeløsninger, der brander genbrugsstationen som forløber indenfor bæredygtighed og innovation. Man kan eksempelvis forestille sig at solceller driver pladsens energiforbrug og oplader el-biler.
40
Interaktiv vejvisning: applikation der hjælper brugeren på vej
Innovativ lyddæmpning: Forede containere der dæmper støjen
Ny fraktionsopdeling: Opdeling efter temaer eks. haverenovering, nedrivning og flyttedag
41
HER BRUGES
INNOVATIVE LØSNINGER INTERAKTIV VEJVISNING Ny teknologi og grafik kan hjælpe med til en bedre funktionalitet på pladsen og en større viden om ressourcernes flow og værdi. Man kan eksempelvis forestille sig at lysende belægning og 3-d skiltning hjalp brugeren på rette vej, eller at en applikation til smart-phones viste hvor skraldet skal hen og hvor det ender. INNOVATIV LYDDÆMPNING Et støjværn er ikke den eneste måde at reducere støjniveauet på genbrugsstationen. Man kunne eksempelvis forestille sig forede containere, der dæmpede lydene når materialerne blev afleveret, eller bløde overflader under containere og på belægninger. NY FRAKTIONSOPDELING Herudover kan man forstille sig en ny og mere brugsorienteret fraktionsopdeling, der er målrettet brugernes situation. Containerne kunne således organiseres efter brugsscenarier såsom flyttedag, nedrivning eller haveoprydning, eller efter ressourcernes videre liv som genbrug, afbrænding eller deponi.
42
KONCEPTER DET GRØNNE STØJVÆRN S. 47 - 52
DET GENBRUGTE STØJVÆRN S. 53 - 58
DET PRODUCERENDE STØJVÆRN S. 59 - 64
DET AKTIVE STØJVÆRN S. 65 - 70
43
”Et støjværn kan være et ikon for fremtidens bæredygtige genbrugsstation. De følgende koncepter er fire overordnede bud på hvordan et støjværn kan medvirke til at styrke genbrugsstationens identitet og værdi, samt skabe samhørighed med omkringlæggende erhverv og borgere.”
44
45
DET GRØNNE STØJVÆRN Det grønne støjværn består af levende planter, der giver genbrugsstation et frodigt og foranderligt udtryk til glæde for både ansatte, besøgende og forbipasserende.
46
ÆSTETIK Med et grønt støjværn vil pladsen udseende skifte karakter med årstiderne og giver pladsen et levende udtryk.
BIOLOGISK LUFTRENSNING Et grønt støjværn kan medvirke til at forbedre luftkvaliteten i og omkring pladsen. Planter producere ilt, og herudover kan eksempelvis mos absorbere partikelforurening fra biler så luften bliver renere. BIODIVERSITET Ved eksempelvis at indtænke mirkohabitater eller beskyttede plantelommer i udformningen kan støjværnet understøtte biodiversiteten i området. REGNVANDSHÅNDTERING Ved at bruge jord eller andre vandabsorberende vækstmedier vil det grønne støjværn medvirke til at tilbageholde regnvand, så kloakken ikke overbelastes ved heftige regnskyl. NYTTEHAVER Dele af det grønne støjværn kunne bruges som nyttehaver med kompost fra pladsen. Vedligeholdelsen af disse kunne involvere naboer og brugere, og bidrage til pladsen med dufte og oplevelser.
47
Det grønne støjværn kunne udføres som en fast struktur der via sin form danner plantebede og siddepladser, eller som en let på hængt struktur, eksempelvis i form af et geotekstil med lommer til planter.
48
Collage af ’Det grønne støjværn’
49
Skal støjværnet tilbageholde regnvand og rense luften imens det dæmper støj og giver et æstetisk og omskifteligt udtryk? Et grønt støjværn kan være løsningen.
50
51
DET GENBRUGTE STØJVÆRN Et støjværn kan illustrere hvilke materialer genbrugsstationen indeholder, og kan medvirke til at værdisætte ’affald’ som ressourcer. Det genbrugte støjværn består således af genbrugsmaterialer, eksempelvis materialer fra genbrugsstationen.
52
Undervisning Ved at bruge genbrugte materialer, vil støjværnet få en særlig identitet der knytter sig til pladsens funktion. Værnet vil således i sig selv undervise besøgende og forbipasserende om materialer. Viden - Teknisk væg Det genbrugte støjværn kunne udbrede viden om ressourcernes karakter ved eksempelvis at have en del bestående udelukkende af tekniske materialer, dvs. materialer der ikke kan bionedbryde. Viden - Biologisk væg En del af støjværnet kunne vise karakteren af det biologiske materialekredsløb, dvs. materialer der kan bionedbryde. Udstilling Ved at udstille brugte materialer som en del af væggens udsmykning, vil man ophæve materialerne fra ’skrald’ til ’kunst’, og således ændre opfattelsen af deres værdi. Indkig Ved at tillade indkig fra vejene omkring genbrugsstationen og ind på selve pladsen, kan man stimulere forbipasserendes interesse for hvad der foregår, og samtidig give selve støjværnet et udseende der inviterer folk ind i stedet for at lukkes om sig selv.
53
Det genbrugte støjværn kunne bestå af en bærende struktur med gennemsigtige ’lommer’, med materialer fra pladsen. Materialernes irregulære karakter vil sikre et lysspil der ville udstille ’affaldet’ som en mosaik af farver og former.
54
Collage af ’Det genbrugte støjværn’
55
Skal støjværnet fremvise de materialer der strømmer igennem genbrugstationen? - kan man forestille sig at væggen uderviser borgeren om ressourcekredsløb?
56
57
DET PRODUCERENDE STØJVÆRN Det producerende støjværn integrerer teknologi, der aktivt bidrager til miljøets sundhed og genbrugsstationens drift.
58
Vandrensning Ved at lade dele af støjværnet fungere som et rodzoneanlæg kan planterne medvirke til at rense regnvand eller forbedre kvaliteten af afløbsvand fra pladsen.
Luftrensning Det producerende støjværn kan medvirke til at forbedre luftkvaliteten på og omkring pladsen. Ved at bruge overflader behandlet med titaniumdioxid, kan støjværnet både nedbryde partikelforurening og rense sig selv via fotokatalyse og overfladernes vandafvisende karakter.
Solenergi Der kan produceres ren energi til pladsens drift via sydvendte solceller placeret på det producerende støjværn.
Varme Varme fra solfangere eller jordvarmeslanger i støjværnet kan bruges til at opvarme brugsvand på pladsen.
Vindenergi Småskala og lydsvage axiale vindmøller kan bidrage med vedvarende energi til genbrugsstationen, og samtidig give støjværnet en tydelig grøn profil.
59
Det producerende støjværn kunne indeholde monterede solceller og solfangere, overflader kunne behandles med luftrensende materialer imens der på toppen af værnet kunne monteres små lydsvage vindmøller.
60
Collage af ’Det producerende støjværn’
61
Skal støjvÌrnet bidrage til omgivelserne? Kan man eksempelvis forestille sig at det delvist bestod af solceller og vandrensningsanlÌg?
62
63
DET AKTIVE STØJVÆRN Et støjværn kan være et sted til at lege og udfolde sig fysisk. Brugerne af genbrugsstationen kan interagere med støjværnet. Det aktive støjværn skaber et landskab til ophold, leg og sport, uafhængigt af genbrugsstationens daglige flow.
64
Motion Kunne man forestille sig at turen på genbrugspladsen kunnne kombineres med fysiske aktiviteter? Ekesmpelvis kunne det aktive støjværn integrere træningsmaskiner af genbrugsmaterialer på ydersiden eller en løbebane på toppen af værnet. Udkigstpost Man kunne forestille sig at værnet integererede et højt punkt hvorfra genbrugsstationens brugere kunne skue udover pladsen og lokalområdet. Et udkigstpunkt kunne have en dobbeltfunktion som aktivitet og ikon for genbrugsstationen. Alternativ sport Det aktive støjværn kan give muligheder for ar dyrke sportsgrene der gør sig godt i alternative og ’rå’ miljøer såsom klatring, skateboarding eller parkour på selve værnet. Udsmykning Man kunne forestille sig at dele støjværnet kunne dedikeres til fri udsmykning for kommunens borgere. Eksempelvis kunne børn udsmykke muren imens forældrene afleverede deres læs eller lokale kunstnere kunne udstille værker af genbrugsmaterialer. Leg Støjværnets yderside kunne gøres aktiv ved montering af basketkurve eller optegnede fodboldmål.
65
Ved at integrere aktiviteter på værnets yderside samt hævet over pladsen, kan man undgå at påvirke genbrugsstationens flow, og samtidig give de besøgende et overblik over pladsen. Man kan forestille sig et helt landskab hævet over selve pladsen - en verden på toppen af muren, hvor leg og fysisk aktivitet er tilladt.
66
Collage af ’Det aktive støjværn’
67
Skal støjværnet være klatreborg og sportsområde samtidig med at det dæmper støj?
68
æredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne må Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbru lev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passeret i egeplads med gangbroer, udkigspost, klatrevæg, vandflade/vandfald - Cykelværksted; direkte genbrug okalitet (Mad Max/Blade Runner–agtigt) - Møbel genbrug - Store Nørd (tv program) aktiviteter - Værks raffiti væg - Interaktivt lyddesign - Suburban gardening: styret af lokalsamfundet, botanisk genbrugs aveplanter og brugsgrønt i væksthuse - Væggen som park - Haver rundt om genbrugsstationen som ennemsigtighed og massive elementer) - LEDer inkorporeres i væg og køre bane til way-finding - Væg æg til kommunikation og formidling - Synliggøre spejderne som en del af muren - Skilte/farvekoder p l: direkte genbrug, materiale lager, loppemarked, mandskabsbygning, loppevæg) - Solceller giver lys t ffald til jordvold - Modulært opbygget væg som kan udskiftes efter behov - Patchwork: bygget af gen om støddæmpning under containerne - Trailer udlejning - Skiltning som støjdæmpning - Lokale måtter Nabo undersøgelse; kend jeres naboer og deres behov; bring dem ind i processen - Branding er en ndflydelse og ejerskab af væggen = værdiskabelse for naboerne - Vedligeholdelsesfrit på ydersid ffaldsforbrug, materialeindholdet på genbrugspladsen eks så meget skrot jer går der til så mange bile g tekniske kredsløb - Fremtidens genbrugsstation er et mødested hvor kommunen møder borgeren - S markering af fragmenters brug i forhold til genanvendelse - Ændring af belægning, eks: lysende gui aktioner, eks: flyttedag, nedrivning, haverydning etc. - At ændre opfattelsen fra affald til ressourcer; f enbrug – få x mængde meget kompost for x mængde organisk affald - Få en hotdog for hver 50 kg brug an aflevere skrald; børnene kan lege og lære - Kunst legeplads; graffitivæg- skulpturer af skrald, bå nddrager brugte materialer - Koncertsted; lav instrumenter af brugte materialer - Aktiviteter rettet ef krot dag, undervisning og leg - Genbrugsstationen som byggelegeplads; kreativt værksted for børn - In revet af integrerede solceller og regnvandsopsamling - Genbrugsstationen skal være så effektiv som ænger, labyrint etc - Vaskehal - Arkitektonisk adskillelse imellem det praktiske, og det oplevelsesrige ed haveaffaldet; direkte kompost - Kom igen park; genbrugspladsen er et udflugtsmål - Støj borgen; ekstil - Grøn yderside; glat og industriel inderside - Opdeling efter tekniske og biologiske materialer e ndeholder - Væggen viser fraktionerne; eks metal fraktion = metalvæg - Port af genbrugsmaterialer moduler; der flytter efter støj intensitet - Støjvæg generere strøm til støvsugning af bil via solcell ntegrerede solceller, jordvarme - Inkorporere allerede eksisterende materialer; trykimprægneret porce ksempelvis af gamle køleskabs eller bildøre - Slisker i containere - Blød belægning under containere eavy metal når der smides metal - Spejderne flyttes frem til indgangen; viser tydeligt direkte genbrug avlhed og fyldte container - Vindmøller der levere strøm til lokalsamfundet - Udstilling af bæredygti ejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug - Borg lustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra ble gennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker indgang - Aflukket l f gamle cykler til reservedele - Regnvandsopsamling til brug for bilvask - Genbrugspladsen som kun ærksted for lokalsamfundet (med mulighed for at folk kan donere materialer/værktøj) - Kaffe for a enbrugshave, bruges både til undervisning og som vejledning i brug af kompost - Kolonihave med ude om en del af væggen - Væggens udformning korrespondere med pladsens anvendelse (varieres melle æggen som visuel guide, konstrueres så man kan foregå en løbende variation; skin, meat, bone - Digita å væggen efter opdeling af affalds kategorier - Væggen bliver til bygninger ud til vejen (som bruges t l pladsen - Integrering af jordvarme og vandrensning i væggen - Brug af materialer fra pladsen - Hav enbrug fra pladsen for at vise mulighederne med genbrugsmaterialer - Genbrug af plast/gummi granu måtter til at dæmpe støj - Bildæk + jord + planter - Væggen som flytbart element der kan flyttes efter r en vigtig del af hele konceptet; hvordan brandes kommuner via genbrugsstationerne - Give naboerne Undervisning af børn omkring ressourcekredsløb - Muren som informationsflade, statistikker, affalds nformationscenter om ’den økologiske rygsæk’ - Information om materialers karakter – biologiske og pejdernes direkte genbrug flyttes frem til indgangen således at direkte genbrug profileres - Tydel uidelines imod de containere der skal bruges - Opdeling efter afleveringsscenarier i stedet for efter f emtidens valuta - Scannere og vægte er integreret for at vurdere værdien af medbragte læs - Direkte rugbart ’skrald’ du afleverer -’Skrotning skal være sjovt’ - Fysisk legeplads; genbrugs cross-fit center ålplads - Skraldefestival; skraldegames, sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde ind rugere; familieaktiviteter om søndagen - Tilbagevendende events eks: genbrugsdag, værdifuldt skr ntegrerede aktiviteter der henvender sig til brugerne eks: pølsevogn ved udgangen af pladsen - Bilva om muligt - Genbrugsgodset; genbrug er eksklusivt og opbygget med inspiration fra gods i.e. går plevelsesrige - Værksted eks: cykelværksted, reparation af biler, motorcykler - Integreret væksthus; b Støj borgen; landskabsvæg af gamle bildæk og kompost; et begrønnet landskab/dige - Udspændt lydi materialer eksempelvis biologisk på yderside og teknisk inderside - Støjvæggen viser hvilke ress enbrugsmaterialer - Tårn; som udkigspunkt og ikon - Reklamevæg; firmaer opfører økovægge for at få f bil via solceller - Støjvæggen opsamler og renser regnvand - Støjvæggen producerer vedvarend ykimprægneret porcelæn - Væggen som materialelager; indleverede materialer udgør lydisoleringe elægning1under containere - Intensivering af støjværn ved særligt støjende steder - Lydinstallationer; ydeligt direkte genbrug Bruge væge og flader til informations tavler med realtime grafer - Sensorer de Udstilling af bæredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet a orgerne i genbrug - Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning a enne (metal herfra blev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald