Som kaptajnen så det by Jakub Christensen M.

Som kaptajnen så det Det er interessant – mere og mere interessant – at iagttage Folk, naar de overlades til deres egen fri Vilje. Det demokratiske Princip, der regner med frie ansvarsfølende Individer med Evne at vurdere sig selv rigtig, har faaet en haard Medfart. Men ikke værre end det fortjente, fordi det regnede med Idealer istedetfor med Mennesker. Sagen er den simple, at vi herombord paa ”Danmark” er et Samfund af Mennesker og ikke af ideelle Fantasifigurer. Ja! Ja! det er nu lærerigt at erfare alt dette – jeg staar saa behageligt en lille Smule paa Afstand og iagttager. Lindhard ytrede idag: ”Det demokratiske Princip vil sige, at hver Mand respekteres for sit Arbejde uanset sin Stilling, men det vil ikke sige, at hver Mand gaar rundt og gør, hvad han har Lyst til og ikke passer det, hvortil han bliver sat.” Saa er vi omsider naaet til mit Standpunkt. Hver Mand respekteres for sit Arbejde – men Plan, System og Kommando skal der til … Alf Trolle ISBN 978-87-989168-2-6

Alf Trolles dagbøger fra Danmark-Ekspeditionen 1906-1908

Ingen havde troet det muligt, at opretholde Disciplinen, at faa Videnskabsmænd til at arbejde – at faa Søfolkene til at lystre. Nu er Mylius bange for, at hele Magten skal glide over til mig. Jeg tror, at Søfolkene følger mig, og Søfolkene er den Del af Ekspeditionen, som overhovedet er i Stand til at udrette noget – ogsaa paa Slæderejser. Mylius talte om at lade mig blive ombord og inde i Land indrette sig med de andre. Ja! men de er alle Matroser – saa Forudsætningen for, at der kommer noget ud af Ekspeditionen er, at han og jeg arbejde sammen ...

SOM KAPTAJNEN SÅ DET Alf Trolles dagbøger fra Danmark-Ekspeditionen 1906-1908 Trolle Legatet

SOM KAPTAJNEN SÅ DET Alf Trolles dagbøger fra Danmark-Ekspeditionen 1906-1908

Udgivet af Kaptajn Alf Trolles Legat

Hjertelig tak for støtte til arbejdet med dagbøgerne til: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Carlsen-Langes Legatstiftelse Det Kongelige Grønlandsfond Oticon Fonden Aage V. Jensens Fonde DS Orients Fond

Udgivet af Kaptajn Alf Trolle og Hustru Bergliot Trolle født Holms Legat til minde om Danmark-Ekspeditionen 1906-08. Udgivet i samarbejde med Arktisk Institut

Copyright: Kaptajn Alf Trolle og Hustrus Legat 1. udgave 1. oplag 2016 Redaktion: Janni Andreassen og Jakub Christensen Medonos Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Skrifttype: Garamond ISBN 978-87-989168-2-6

Indholdsfortegnelse Forord til Alf Trolles dagbøger 7 Redaktionel behandling af teksterne 10 Deltagere på ekspeditionen 11

1. En Taare – og saa Farvel

2. Hvorfor Frederikshavn 22 3. Den farlige Magt 30 4. O Menneske – bliv aldrig hidsig

5. Kjæreste Frk. Ulla 58 6. Naar Galden ender i Mundhulen

7. Mere Hundehalløj 94 8. Glimt af Landet 105 9. Daglige arbejder 121 10. Nordrejsen 141 11. Aprilsnar 155 12. Lindhard maa stikke Piben ind

167

13. Demokratiets haarde Medfart 184 14. Knud letter sit Hjerte 194 15. Med Freuchen paa Jagt 210 16. Eftersøgningen 225 17. Det er koldere i Aar 241 18. En mærkelig Vision 253

19. Trist Syn med Hundene 265 20. Ekspeditionsraad 278 21. Brønlunds Fødselsdag 286 22. En Ulv i Saksen 295 23. En Ræv i Ulvesaksen 307 24. Hundene fodres op 314 25. Brønlund fundet død 322 26. Isen er i Opløsning 337 Daglige Arbejder Dagbog 1 fra 28. Marts 1907 til 21. Maj 1907

353

Daglige Arbejder Dagbog 2 fra 22. Maj 1907 til 24. Juli 1907

377

Efterskrift 399 Ordliste 400 Litteratur om ekspeditionen 402 Kort over Grønland 414 Kort over Nordøstgrønland 415

Forord til Alf Trolles dagbøger Min morfar, Alf Erik Martin Jens Carl Trolle blev født i København 4. oktober 1879 som ældste søn af kaptajn i marinen, Carl Ludvig August Trolle, og Alma Martin fra Sverige. Sammen med sine søskende, Gudrun og Halfdan, voksede Alf op i Nyboder i et hjem præget af forældrenes lange vej mod skilsmisse. Faren var en glad søofficer, rastløs, elskede livet og kontakten med andre mennesker, mens moren var indadvendt og menneskesky. Alf elskede dem begge, men han bebrejdede dem, at deres strid stærkt havde påvirket de tre børns opvækst. Fra moren arvede Alf sin kulturelle interesse, specielt musikken blev hans store glæde resten af livet. Fra faren arvede han sin rastløshed og rejselyst, sin retfærdighedssans og sin respekt for klare ansvarslinier. Som sin far, rejste Alf tidligt til søs. Straks han var færdig med skolepligten på Borgerdydskolen i 1893 mønstrede den kun 14-årige unge mand som lærling ombord på korvetten ”Diana” på dets togt til Dansk Vestindien. Derefter fulgte den traditionelle søofficersuddannelse, med kadetskolen og udnævnelse til sekondløjtnant i 1899. I efteråret 1899 kom så livets næste store udenlandsoplevelse. Med prins Valdemar som chef deltog Alf på krydseren ”Valkyrien”s færd til Siam, Vietnam, Kina og Japan i det østlige Asien 1899-1900. Alf skrev omhyggeligt dagbog, som selv i dag er fornøjelig læsning! Efter hjemkomsten fulgte et antal posteringer ombord på flådens skibe. Specielt tjenesten i fiskeriinspektionen ved Færøerne 1901-1902 gjorde indtryk, samtidig gav den erfaring med sejlads i nordlige farvande. En blindtarmsbetændelse trættede ham så meget, at han fik orlov i nogle uger for at rekonvalescere hos sin halvsøster Astrid i Pau i det sydlige Frankrig. I 1903 blev Alf udnævnt til premierløjtnant. Efteråret 1905 blev Alf udset til opgaven som skibsfører på Mylius-Erichsens kommende ekspedition til Nordøstgrønland. Han var lige fyldt 26 år. Hans erfaring indtil da var søofficerens. Den nye udfordring var af en helt anden karakter. Her skulle han håndtere en meget blandet gruppe mennesker, søfolk og videnskabsmænd. De kom med vidt forskellige sprog, traditioner og ambitioner. Som søofficer skulle Alf nok udmærket klare at styre søfolkene. Men med videnskabsmændene var det en helt anden sag. Her krævedes myndighed, smidighed og livserfaring. Alfs unge alder indgød i udgangspunktet ikke respekt. Spørgsmålet blev så, om han havde de egenskaber, der skulle til for at vinde stærke personligheders tillid. Det hele gjordes ekstra vanskeligt, da Mylius-Erichsen knæsatte demokratiet som den grundlæggende bærebjælke i ekspeditionen. Hvad nu med de klare kommandolinier? 7

Som bekendt, blev det hele slet ikke let. Alf tog sin opgave alvorligt. Han gik ansvarsbevidst ind i alle forberedelser til ekspeditionen, inkluderet forhandlingerne om anskaffelse af ekspeditionsskibet. I marts 1906 rejste han på en slags ”træningstur” ombord på ”Fox II” til Ivigtut på Grønlands sydvestkyst for at få grundlæggende kundskab om sejlads i isfyldte farvande. Han var klar over, at der var mange derude, der kun ventede på, at han skulle gøre fejl. Så Alf prøvede at forudse alle detaljer og holdt nøje oversigt over alt, hvad der var brug for til færden. Hans forhold til Mylius var ambivalent. På den ene side beundrede han manden, på den anden side havde han ikke fuld tillid til ham. Dagbøgerne vil vise Alfs version af deres forhold under ekspeditionen. Alf giftede sig i 1910 med min mormor, Bebben Holm fra Norge. Sammen fik de min mor Margit i 1912 og min moster Vibeke (Vivi) i 1913. Alf blev kaptajn i 1914 og forlod Søværnet i 1916. Han bosatte sig sammen med sin familie i Frankrig og Sveits og ernærede sig som forretningsmand. Han investerede godt og blev med tiden relativt velhavende. Forbindelserne med Danmark blev konsekvent opretholdt, bl.a. med årlige sommerophold i Rørvig. Alf Trolle glemte aldrig Danmark-Ekspeditionen. Han samlede regelmæssigt de gamle kammerater, hjalp dem i økonomisk nød med penge og arbejdede målbevidst for at sikre danske interesser i Grønland. I 1933 oprettede han et legat til minde om ekspeditionen med det formål at støtte fremtidig dansk indsats i Grønland. Han støttede udsendelsen af nye ekspeditioner og deltog selv på to af dem i 1930-erne. Jeg voksede op omgivet af minder fra Danmark-Ekspeditionen og dens eftertid. Vort hus i Rørvig rummede en anseelig mængde effekter med tilknytning til færden. Alf Trolles mandolin, hans jagtbøsse, sextanten, fortjenestmedaljen i sølv med spænde, mindemedaljen fra 25-årssamlingen i 1933, de tre Kgl. Danske mindeplatter, fotoalbums – listen er lang. Alf Trolle selv har jeg desværre ingen direkte minder om. Han døde i 1949, da jeg var 4 år gammel. Jeg har derfor altid savnet at blive kendt med mennesket Alf Trolle. Hvilke egenskaber havde han, som gjorde ham til skibschef og næstkommanderende på en af Danmarks vigtigste arktiske ekspeditioner? Hvad formede ham i opvæksten og gjorde ham nysgerrig på verden omkring? Hvilke æresbegreber og menneskelige egenskaber fik ham til at samle ekspeditionens deltagere i årtier fremover, til trods for den åbenbare konflikt, der havde eksisteret med nogle af deltagerne under færden?

Stor var min glæde, da Alfs dagbøger for en del år siden dukkede frem i hønsehuset på Trollesminde i Rørvig. Det gamle skur var blevet brugt som opbevaringssted for gamle effekter, uden at nogen havde anelse om dagbøgernes eksistens. Nu havde vi endelig muligheden for at trænge lidt ind bag Alf Trolles natur. Mine betragtninger her er delvis bygget på disse dagbøger, hvoraf mange stammer fra tiden før Danmark-Ekspeditionen.

Februar 2016 Rolf Trolle Andersen

Redaktionel behandling af teksterne Alf Trolle skrev mere end syv dagbøger fra tiden før og under Danmark-Ekspeditionen. De fire er hans private optegnelser, de tre er opgørelser over daglige arbejder på ekspeditionen. De findes alle i skanning og kopi på Arktisk Institut i København. Der er næppe tvivl om, at der har været flere engang. Men de lå ikke i hønsehuset, som de syv, der er fundet. Og må i dag anses for at være gået tabt. Der er to store overlapninger i de to typer dagbøger. De står af hensyn til ekspeditionshistoriens kronologi bag i bogen. Det har været nødvendigt at redigere i dagbøgerne med mild hånd. Trolle skriver skulde, vilde, kunde – men også skulle, ville, kunne. Han skriver også ere og er. Det er de sidste stavemåder, der er valgt her. Hvor det har været umuligt at læse håndskriften, måske fordi blækket er tværet ud, eller fordi Trolle har snuppet sine ord og endelser af, står der skarp parentes med et spørgsmålstegn. Tre prikker er udeladelser i teksten. Retskrivningen er den fra tiden. Det er stednavnene også. Der er tilsat en del kommaer. Der er mange maritime udtryk fra sejlskibenes tid og mange andre ord og ikke mindst navne på personer, der ikke medvirker på denne ekspedition men derimod på andre. For at kaste lys over begreber og personer er der lavet et register bag i bogen. Der er også et register over de mange danske ekspeditioner, der siden 1909 har været af sted mod Nordøstgrønland for at prøve at finde spor og dagbøger efter Danmark-Ekspeditionens tre omkomne og vel til dato mest eftersøgte mænd - Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Brønlund. Illustrationerne i bogen er fra Alf Trolles albums i Rørvig. Dermed er ikke sagt, at billederne er taget af ham. De er taget på kryds og tværs af mange af Danmark-Ekspeditionens medlemmer, der lånte dem til hinanden til brug for de mange foredrag, der blev holdt efter hjemkomsten i 1908.

Janni Andreassen og Jakub Christensen Medonos

Deltagerne, deres uddannelse og arbejdsområde Journalist og forfatter Ludvig Mylius-Erichsen, Danmark-Ekspeditionens Chef (1872-1907) Premierløjtnant i Marinen Alf Erik Martin Jens Carl Trolle, Kaptajn og Næstkommanderende (1879-1949) Premierløjtnant i Generalstaben Johan Peter Koch, Leder af de kartografiske arbejder (1870-1928) Premierløjtnant i Fodfolket Niels Peter Høeg Hagen, Kartograf (1877-1907) Dr. Alfred Lothar Wegener, Meteorolog og Fysiker (1880-1930) Cand.phil Andreas Lundager, Botaniker (1869-1940) Stud.polyt. Hakon Høeg Jarner, Geolog (1882-1964) Stud.mag. Frits Johansen, Zoolog (1882-1957) Lærer Arner Ludvig Valdemar Manniche, Ornitolog (1867-1957) Læge Johannes Lindhard (1870-1947) Underbaadsmand Christian Bendix Thostrup, 3. Styrmand (1876-1945) Premierløjtnant i Marinen Henning August Østerberg Bistrup, 1. Styrmand (18791948) Styrmand Gustav Gustavusen Thostrup, 2. Styrmand (1877-1955) Maskinist Ivar Kjerulff Weinschenk, 1. Maskinmester (1882-1963) Maskinist Herman Andreas Koefoed (1882-1952) Styrmand Carl Johan Ring, Matros og Islods (1870-1918) Matros Knud Christiansen, Matros (1876-1916) Matros Axel Peter Hansen, Matros (1877-1915) Matros Charles Sofus Poulsen, Matros (1888-1952)

Bygningssnedker Jens Gundahl Knudsen, Tømrer (1876-1948) Tekniker og Elektriker Harald Lindemand Hagerup, Altmuligmand (1877-1947) Stud. med og chir. Lorenz Peter Elfred Freuchen, Fyrbøder og Meteorologisk Assistent (1886-1957) Kok Hans Ludvig Jensen, Hovmester (1874-1948) Kateket Nikolaj Isak Jørgen Brønlund, Slædekusk og Fanger (1877-1907) Fanger Tobias Otto Mikael Gabrielsen, Slædekusk og Fanger (1878-1945) Fanger Hendrik Ole Jakob Olsen, Slædekusk og Fanger (1884-1917) Kunstner Johannes Achton Friis, Maler (1879-1939) Kunstner Aage Bertelsen, Maler (1873-1945)

Afsejling fra København den 24. juni 1906 med Middelgrunden i horisonten og sejlere på vandet.

1. En Taare - og saa Farvel

21. Juni Hos Tandlægen. Større Historie. Alle Tænderne i Orden Talte med Maskinmester Berg. Følgende Ting efterses: Slanger Straalerør Lanterne { Kompressor

{

Redningsmuligh

{

Certifikat

Classifikationsbrev ventes Kedelsynsbevis Tilsynsbog Frokost. Fru Packness kom for at hilse paa mig og tage Afsked med mig. Paa Hydrografisk Laboratorium. Fik 50 Strømsedler, 2 Journaler, 2 Bøger. Mønstrede Sagerne paa Struers. Manglede 3 lange Glasrør (1½ Meter lange, 3 m/m i indvendig Diameter). 2 Glastragte ca. 10 cm i Diameter. Telefonerede efter dem. Blev enig om, at Strømobservation kunne ske med Sodavandsflasker fra Centrallaboratorium i Christiania. Paa Meteorologisk Institut. Fik Løfte om Journaler Luft og Søtermometre. Iskort. Paa Søkortarkivet. Fik Løfte om Kort og Bøger - Lørdag Kl. 6 EM. Hos Mæglerne. Følgende vigtigt: Mæglerne skaffer: Maalebrev (Registreringskontrol, sendes til Mønstringskontoret) Autorisere Skibs- og Maskinsaglig Tilsynsbog. Toldvæsenet stopper Skibet, saafremt det ikke bliver synet. 13

Lægen sørger for Sundhedspas. Paa Mønstringskontoret. Alle i Rullen skulle have Søfartsbog. Faas paa Byfogedkontoret i vedkommende By (i København Holmens Gade). Udlændinges Papirer der godtgør deres fulde Navn og Fødselsdag og Datum. Desforuden Rejsetilladelse, Styrmandsbevis, Certifikat. Kasserede eller slettede af Rullen intet andet end Bevis herfor. Ombord i Skibet. Nervøsitet i Anledning af, at Skuden er for dybt lastet. Vi maa have den dybt lastet... Bliver det daarligt Vejr, kunne vi smide Kul overbord. Lænseportene maa blot være fri, saa at Vandet kan løbe ud igen. Naturligvis, den er stærkt lastet... Man det skal og maa gaa. Jeg er mest bange for, at vi ikke kan faa Plads til det mægtige Overvintringshus – det er ogsaa efter min Mening for svært. Nu faar vi se, i sidste Øjeblik kunne vi jo lægge Kul i Land. Buket fra Carl Peter til mig. Brev fra Astri... Noder (Gluntan) Dr. Lange.

22. Juni ... lod Pavillonhusene og Tønderne med Talg til Hundene gaa ombord i ”Kong Inge”... Gyldendal ikke givet mig Wharton og Knudsens hydrografiske Tabeller. Ordnede med Henius, at han ville betale 2 Kr. i Dusør for Strømflasker. Fik en gammel Bog foræret af Knud Degn. Spiste Frokost med Mester Holm, min kære Ven. Holm og Henius ombord – vi blev enige om at returnere de 30 Tons Antracitkul til Kampmann og Herskind. Paamønstringen skete ikke uden, at først Koch og Wegener gjorde Vrøvl, dernæst Knud, Lundager og saa Bertelsen. Ogsaa Thostrup etc. Nogle mærkelige Størrelser, disse Thostrupper – mutte og tvære – men dygtige Arbejdsmennesker. Holm sagde mig at Waleskul brænder lige saa godt (bedre) end Antracitkul, men 14

man maa have mere Træk nedefra i dem. Man kan ogsaa bruge Waleskul til at fyre i Kabyssen med. Genpart af Liste over Dykkeraggregat: Dykkerpumpe m/ Tilbehør

Slanger 50 ’ Længde 2 Hjælm

Sko 4 Blylodder 4 Dykkerdragter 2 Livline 1 Kasse 1 Sluttet Krave

Uldtrøje 1 Underbenklæder 1 Strømper 2 Manchet [?]

Skruenøgler 6 Lejder af Jern

Bælte til Slangen

Gummi til Lapning

Daase af Blik til Talkum

Overtræksbenklæder

Bog til Vejledning

Møtrikker til Hjelm

Gummi Vanter

2 15

Uld Vanter

Hue 1 Kvitterede fra OV. Fik Genpart. Gav Bistrup den. Fik Cigarer... Frk. Carlsen ombord. Brev fra Eva Lutzen. Sendte Breve: Astrid (Galle), Herluf (do), Misse Mourier (Stig), Astri (Knapping), Carl Peter, Denys, Ellen Bojesen. Brev Olga.

23. Juni Ombord. Ekspeditør Ove Haugsted. Tulinius Besked om Gods – Tilsynsmand ombord. Intet i Orden. Mæglerfirma Schiødt og Hochbrandt umuligt. Redningsveste i sidste Øjeblik. Slædeproviant kommer stadig. 13 Tdr. Petroleum med ”Kong Inge” (Ekspeditør underrettes). Audiens hos Kongen. Meget elskværdig. Bad mig hilse alle. Gud være med Dem...

Søndag Saa slog da Afskedens Time – det højtidelige store Øjeblik, hvor det virkelig for Alvor blev afgjort, at nu var Maalet Grønland – Isen og Isregionernes ukendte Egne. Forinden Afrejsen havde jeg i Grunden været en Del betænkelig – for det første fordi mange Mennesker havde snakket i Krogene om, at Skuden var synkelastet, og jeg mente, at man ville give mig Skylden, dels fordi jeg ikke havde det afgjort overlegne og paalidelige Indtryk af Mylius, som burde være Tilfældet. Jeg havde hos Mama og Papa Aftenen i Forvejen ytret mine Betænkeligheder, og navnlig Mama syntes i høj Grad at dele disse. 16

Jeg var i Grunden træt og udmattet – slet ikke mærkeligt – thi det var i Virkeligheden, det er ikke for meget sagt, min Energi og min bestemte Vilje, der skaffede Skibet af Sted i rette Tid. Først fra Flydedokken, hvor Kongens Foged i højtideligt Optog nedlagde Protest mod at vi gik, fordi Pumpesagerne ikke var ordnede. Naa! Den Vanskelighed lykkedes det mig efter store Anstrengelser at klare, saa at vi kom af Sted Kl. ca. 5. Vi havde Slæbedamper med, men da jeg fandt det uøkonomisk at have denne hele Vejen, stolede jeg paa egen Maskinkraft. Men det skulle jeg aber ikke have gjort – thi midt i Havnehullet prajer Mester pludselig op til mig, at nu kunne den ikke mere gaa rundt Knassemarokken. Det var en nydelig Forklaring. Skuden faldt tværs, løb lige mod Hønehovedet, mulede ordentlig til det og drev videre. Egentlig skulle vi strax have været til Nordre Toldbod, men den drev for langt, og det var i det hele taget umuligt at holde Styr paa Kareten. Saa gik vi et Stykke ud, forsøgte paa at dreje rundt, det varede en tre Kvarter. Endelig jokkede vi ind til Toldboden – svajede den rundt med det samme og fortøjede. Inger stod der inde og vinkede til os – vi (Bibbe, Inger og jeg) gik saa hen til S.K.A., [Søkortarkivet], og hentede Søkaart og Instrumenter. Jeg drev hjem - var sammen med Gudrun og Halfdan paa Bristol. En virkelig smuk og højtidelig Afsked med Mama og med Papa. Her fik vi Champagne. Søndagen var straalende. Strax fra Morgenstunden den Glæde, at Koefoed-Hansen og Holm fremtvang fra Mylius, det jeg inderst inde ønskede, nemlig at vi i Frederikshavn oplossede ca. 25 Tons Kul for at give Plads til Dækslasten. Og saa den virkelig pragtfulde Afsked. Præcis Kl. 11 kastede vi los, ogsaa det var nær strandet paa Mylius. Masser af Venner og Bekendte, der viste deres venskabelige Følelser, ”Skjolds” Officerer, der vinkede. ”Hvalfisken” og ”Georg Stage” hejste alle Flagene – og saa... alle mine kære – Papa, Guga, Halfdan, Ulla, Knud, Hans Christian. Et sidste langt Øjeblik, en Taare i Øjet og saa Farvel. Pragtfuld Sejlads gennem Sundet - den ene Kutter efter den anden - Schwiegelow, Poul Tegner – Signaler fra alle Dampere. Lykkelig Rejse. Saa ”Olfert Fischer” med Musikken spillende Kong Christian og hele Besætningen raabende Hurra. Signal Lykkelig Rejse. Farvel kære Denys. Kronborg saluterede os med 5 Skud.

25. Juni Første Dag i mit Skib. Nogen Durchløber er der ikke. Vi holder vel 2 à 3 Mil med Maskinen alene, men Kulforbruget var noget mindre end beregnet (ca. 4 Tons i 17

Etmaalet). Stod op Kl. 4 og gjorde mit Lukaf i Orden. Maaltiderne ombord er prægede af en vis Gemytlighed og Frejdighed, som tiltaler mig. Gjorde Loddeapparatet agter i Orden. Galgen burde have været meget højere. Tog et Par Lodskud. Var oppe i Tønden. Deviationsundersøgelse. Agterkompas godt. Forreste Kompas ca. 4 à 6 Stregers Deviation p.g. af Skorstenene. Koch anbefalede at gemme Champagneflaskerne, da disse er udmærkede Strømflasker. Til Aften vort første uheld. Fore Bramraa knækkede, i almindelig frisk Kuling, midt over. Knud gad ikke røre sig, fordi han havde fri, men det var der ikke noget, der hed. Thostrup, Knud og Charles gik til vejrs. Vi holdt helt af for Vejret, for at fore Bramsejl kunne faa Læ af store Bramsejl. De fik en Jolle op og firede ned paa Stumpen – Imens sejlede vi 3 à 4 Kvml ad Læ til. Raaen var raadden – der var Fyr i den. Fik udleveret Vaaben. Mit er en Winchester Riffel.

26. Juni Natten frisk V-lig Kuling. Passerede Trindelen Kl. 4 og Kl. 10 var vi i Sigte af Skagen. Klyverskødet var ikke gjort ordentlig fast – gik los og i den friske Kuling slog Sejlet, saa at det gik fra Liget. Saa vendte vi for Vejret – med det Resultat, at Charles ikke lossede Enden paa Fokkebommen, hvorved Bommen fik en Skade. Nu havde vi i 2 Døgn med Magsvejr knækket en Bramraa, skadet en Klyver og knækket en Fokkebom. Hvordan skal det gaa? Talte med Mylius-Erichsen om Grunden til, at vi ikke fik Dynamit med – det var et Pengespørgsmaal. Ogsaa Geologen var meget ked af, at vi ikke havde faaet Dynamit med. Det er noget Svineri af Flydedokken, at de ikke har gjort Closettet i Orden; de har brudt Brædderne op. Jeg har mindst 10 Gange anmodet Theisen, om at faa det

gjort men det viser sig stadig, at naar jeg ikke passede paa, at det blev gjort, skete der intet. ”Danmark” N.R.S.P. 45069 Reg. Tons Brutto maalt til – Maalebrevet mangler – men Maalet og mit Navn findes paa Skibsbemandingslisten. Jeg tænker næsten, at den fjollede Mægler har givet Konsul... Maalebrevet i Stedet for Ulykkespolicen. Ved Opmønstring af Ting fra S.K.A. og Meteorologisk Institut viser det sig at Iskortene mangler fra Meteorologisk Institut, og at færøsk Lods... og Islandsk Lods mangler fra S.K.A. Det er forbandet, at man ikke kan stole paa nogen. Jeg har anmodet om disse Ting – ikke een men 5-6 Gange. Krydser Syd paa fra Skagen. Prøvede ved Middagstid at bjerge alle Sejlene og staa med Maskinen saa tæt ved Vinden som mulig – jeg tror den Methode er bedre. Vi vinder dog smaat frem. Mangler endnu Udregning af Deviation og Førelse af Observationsprotokol. 2 af Kochs Ure gaar efter Stjernetid, hvilket forbavsede mig en Del – indtil han forklarede mig Grunden til, at der var en Gang paa 3”56 sek. Skriver min Ordbog og afleverer den til Gennemsyn. Wegener fraraader at bruge andet end Sikkerhedslamper paa Mellemdæk af H.t. Eksplosionsrisikoen. Igaar lød pludselig Brandalarmapparatet. Det meldte en Temperatur paa fra ca. 50° i Maskinrummet, men vi troede først, at det var i Lasten, at der var Selvantændelse. Kl. ca. 10 var vi ud for Havnen. Vi blussede efter Lods, og Kl. 11 var vi inde ved Kulmolen med Lods Bast ombord. Den manøvrerede rigtig udmærket.

1. stop er Frederikshavn, hvor der var lidt mere arbejdsro end i KĂ¸benhavn.

Opholdet i Vendsyssel tog otte dage, så var riggen repareret og skibet lastet om.

Midt i virvaret havde hundene kronede dage på forskibet. Èn er på vej i ankerspillet.