EN EVENTYRLIG WEEKEND MED FORTÆLLEKUNST KOM OG LÆR, HVORDAN DU SKABER OG FORTÆLLER EN GOD HISTORIE Vi skal på en sjov, skør og spændende rejse ind i den eventyrlige verden, hvor du får afprøvet rollen som mundtlig historiefortæller. Vi starter med forskellige fortællelege, der sætter gang i fantasien, og fremtryller fabelagtige fortællinger. Vi vil også søge inspiration ved at arbejde med kendte eventyr, som I skal lave om - hvordan bliver historien om Rødhætte, hvis ulven er god og Rødhætte ond? Vi skal også lære, hvordan man skaber og fortæller frygtindgydende gysere og vanvittige løgnehistorier. Bagefter skal I skabe jeres helt egen historie, som I kan fortælle alene eller sammen med en ven. Når historien er skabt, skal den fyres af på scenen. Derfor skal I lære at stå alene på scenen, og skabe en illusion uden brug af andre hjælpemidler end stemme, krop, mimik, spænding og humor. Hvornår: lørdag d. d. 6. november kl. 10-16 og søndag d. 7. november kl. 10-16 Søndag d. 7 er dagen, hvor man tager afsked med de døde. Det kan evt. inspirere historierne. Forældre, søskende osv. inviteres til optræden og kaffe søndag kl. 14.30 Hvor: Hasle Bibliotek Hvem: Workshoppen er for børn fra Århus Kommune i alderen 9-13 år Tilmelding: Meld dig til på www.filuren.dk/tilmelding/ og skriv ”Fortælleworkshop” i kommentarfeltet. Derefter modtager du en mail med oplysninger om, hvordan du skal indbetale de 75 kr, kurset koster! Pladserne fordeles efter først til mølle - sidste frist d. 26. oktober 2010 Arrangør: Børnebiblioteket i Århus Kommune, Filurens Teaterskole, Børnekulturhuset og Lene Skovhus, som er udøvende fortæller samt underviser Kontaktperson: Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig, Lene Skovhus på tlf.: 40 16 30 32 eller på leneskovhus@hotmail.com
Vi glæder os til at se dig til en eventyrlig weekend!