Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
Jussi Adler-Olsen: ”Flaskepost fra P”. Krimi.
!
Politikens Forlag stjerner af Berlingske Tidendes krimi-anmelder Mette Strømfeldt: ”Jussi Adler-Olsens krimier har altid været et orgie af sprudlende indfald. I stedet for at researche sig til mat socialrealisme lader han fantasi og mandlig intuition råde i serien om Afdeling Q. Mørkemanden Carl leder denne afdeling for gamle uopklarede sager, som Adler-Olsen har opfundet til lejligheden og placeret så langt væk fra de rigtige betjente som muligt. Marginaliseret, men tålt er kælderen den helt rigtige base for Carls fandenivoldske udgave af lovens lange arm. Så han bliver noget fortørnet, da han tilbage fra orlov bliver mødt med Arbejdstilsynets krav om at rykke op på Politigårdens gange. Der skal nu mere end asbest til at rokke ved Carls position som outsider, så Q’erne bliver dernede, og sikke en fest det bliver. I »Flaskepost fra P« funkler Adler-Olsens forrygende drive klarere end ellers. Alt falder i hak i den stort anlagte bog. Foruden at opklare flaskepost -sagen, hvor et næsten udvisket nødråb leder Afdeling Q på sporet af en række bortførelser af børn, der mærkeligt nok aldrig er blevet anmeldt, bistår de dem ovenpå med en sag om mordbrande. Historien om børnebortføreren fortælles i bogens parallelhandling, og den er noget mere interessant end sidste binds, hvor rige idioter ikke kun dræbte fasaner. Det mest overrumplende ved tredje bind er dog, hvorledes Carls kolleger i kælderen træder mere i karakter. Punkersekretæren Rosa viser sig at have en lys, mystisk tvillingesøster Yrsa, der afløser hende som vikar for en stund, og den uundværlige assistent Assad med syriske aner har hemmeligheder, han ikke vil ud med til Carl. Når trekløveret navigerer rundt om hinanden og hinandens privatliv dernede i kælderen, falder gevinsterne ved at lade fantasien råde i en strid byge. Det er urkomisk, men midt i al morskaben meget sigende om Danmark lige nu. Og det er uden tvivl endnu en stærkt medvirkende årsag til, at både danske og nu udenlandske læsere ivrigt søger Afdeling Qs selskab.” Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
!
Naja Marie Aidt: Alting blinker”.
Digte. Gyldendal stjerner af Berlingske Tidendes lyrikanmelder Jørgen Johansen: ”Storbyen blinker, billederne blinker! Ja, selv den sølvfolieskinnende forside blinker på Naja Marie Aidts nye digtsamling, der har New York som vigtig udsigtspost og fremmedhed kontra danskhed, hjemstavn kontra hjemløshed som dominerende temaer. »Alting blinker« er en titel i indlysende overensstemmelse med Naja Marie Aidts særlige poetik, hvor foranderligheden, omskiftelserne og sammensatheden spiller en afgørende rolle og slår igennem som form. Den fragmenterede billedstrøm, de stadige spring i geografi, tid og synsvinkel, de modsatrettede og kaotiske stemninger kendetegner digtene, der nok har The Big Apple som afsenderadresse, men som samtidig flittigt inddrager danske landskaber og erindringer sammen med de grønlandske og vestindiske motiver. Om »Alting blinker« er gjort af det samme bestseller-stof som »Bavian« og »Poesibog« er sikkert et spørgsmål, men som poetisk refleks af det skridt, forfatteren har taget med sit opbrud fra Danmark og sin i hvert tilfælde midlertidige bopæl i New York, er bogen et både vigtigt og imponerende udspil. I en prolog, en epilog og tre hovedafsnit fortæller Naja Marie Aidt sin uhyre komplekse historie om bindinger og frigørelser, om eksil og danskhed. Verden vider sig ud og de globale perspektiver bliver tænkt sammen, mens fænomenet »adskillelse« bliver vendt på mange måder. Det er kulturmøder og kultursammenstød set fra mange vinkler og et fremragende eksempel på Naja Marie Aidts evne til at blande de samfundsmæssige og eksistentielle kort og skabe en virkningsfuld moderne politisk digtning på sine helt personlige præmisser. »Alting blinker« er i al sin kompleksitet en digtsamling, der både giver oplevelsen af fremmedheden og bindingen til hjemstavnen sanseligt nærvær. Sprogligt udfolder Naja Marie Aidt sig suverænt fra det fremmede.”
Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
!
Claus Bundgaard Christensen: ”Danskere på vestfronten 1914-1918”. Gyldendal stjerner af Berlingske Tidendes historiske anmelder, Bent Blüdnikow:
”For mange tusinde nordslesvigere blev 1.verdenskrig en barsk virkelighed, og om deres krigsoplevelser har historikeren Claus Bundgård Christensen skrevet en stor bog, fyldt med lidelser, kærlighedsbreve, dramatiske krigsoplevelser og endeløse regnvejrsdage i skyttegravene. Claus Bundgård Christensen har haft adgang til samlinger i arkiverne, hvor mange beretninger og breve fra soldaterne er bevaret, og desuden blev der flittigt udgivet tekster, efter at krigen var slut. Det berørte jo en stor gruppe af den danske befolkning, og krigens rædsler gjorde et uudsletteligt indtryk. Det er et faktum, at der døde flere danske soldater i tysk uniform under Første Verdenskrig end danske soldater i krigen mod Preussen i 1864. Der var tale om unge mennesker fra Nordslesvig, som var kommet ind under tysk herredømme efter nederlaget i 1864. Allerede i 1914 blev danske soldater kastet ind i kampene i Belgien, efter at tyske tropper havde overskredet grænsen. De blev sat ind i hårde kampe, og hurtigt sled de fysiske strabadser på mandskabet. Bundgård Christensen kan trække på det omfattende feltpost-brevmateriale i alle afsnit af kampene, og vi ser derfor krigen med soldaternes egne øjne. Det er en af bogens meget store fortjenester, at man ud over at følge de danske soldaters indsats og lidelser får en seriøs skildring af krigen generelt, og Claus Bundgård Christensen er ikke bleg for at formidle nyere historikeres syn på krigsindsatsen, der ikke harmonerer med den gængse folkelige mening. Som forfatteren gør opmærksom på, så er vor opfattelse af denne krig formet af krigsmodstandere og pacifister. Indtrykket er klart, at krigen blev ført af stupide generaler, der glad væk ofrede deres soldater uden at blinke i en nyttesløs krig.. I virkeligheden viser nyere forskning, at soldaterne var viljestærke individer, der ofte stod bag deres nationers indsats, og at en række generaler såmænd var dygtige krigsfolk og ikke afstumpede..” Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
Jakob Ejersbo: ”Liberty”.
!
Roman. Gyldendal stjerner af Berlingske Tidendes litteraturredaktør, Jens Andersen: ”Jakob Ejersbos unikke prosaværk om ungdom og Afrika har rejst sig omkring os i løbet af 2009. En 1300 sider lang skønlitterær rapport fra vor tidsalders Sodoma og Gomorra, nærmere betegnet Tanzania i 1980erne. Et trøstesløst eksempel på, hvordan vestlig, hvid kultur kan køre ikke kun andre kulturer men også sig selv og sine højt besungne humanistiske værdier i sænk, når begæret får frit spil, og scenen er sat med sex, sprut, stoffer og socialisme af den bundkorrupte, afrikanske slags. Denne sorthvide apokalypse understreges i »Liberty« med Ejersbos konsekvente brug af to fortællere. Et genialt greb, som følges helt til dørs i den 700 sider lange roman og intet sted slingrer det mindste. De to stemmer tilhører afrikanske Marcus og danske Christian. To jævnaldrende drenge, der hver på sin entreprenante måde forsøger at få sig et liv i det tiår, romanen varer, og som møder hinanden, straks efter at Christian er landet i Tanzania i 1980 med far, mor og lillesøster, der endnu tror på lykken. Ejersbos prosatone, der bæres af stor mundtlighed og mange replikker, er på én gang hyperenkel og ladet med gestik og betydninger. De konstante spring mellem de to unge mænds vidt forskellige bevidsthedsniveauer gør læseoplevelsen utrolig levende og dynamisk. forfatterens intuition og dobbeltforståelse af såvel Afrikas som ungdommens sjæl løfter stedvis fortællingen så højt op og dybt ind i læserens fantasi, at man lettere hallucineret hører både Karen Blixen og Michael Strunge messe i baggrunden. Aristokratisk punk! Er det det, vi skal kalde Ejersbos prosa? Som talerør for ungdommen til alle tider har »Liberty« en chance for at blive klassiker og måske endog gå hele vejen, videre op i verdenslitteraturen i vores globaliserede tidsalder. Ærlig talt, hvem skriver lignende bøger ude i verden? Og hvornår har vi sidst set en dansk forfatter træde ind på den store verdens scene og lege så dristigt med kontinenternes kultur?
Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
Ida Jessen: ”Børnene”.
!
Roman. Gyldendal stjerner af Berlingske Tidendes prosa-anmelder, Mai Misfeldt: I »Børnene« er det en kvinde, der kommer til byen Hvium i Himmerland. Hun hedder Solvej og indtil for et år siden har hun levet sammen med Morten, med hvem hun har datteren Christiane. Men en pludselig og besættende og umulig forelskelse gør det nødvendigt for hende at forlade manden og for en periode også datteren. 1-2-3 så flytter eksmanden og barnet fra Sjælland til Hvium i Jylland, over til hans nye kone. Hvis Solvej vil bevare kontakten til barnet, må hun flytte efter. En mørk nytårsnat ankommer hun så til et koldt hus i skoven ved Hvium. Fuld af sorg over kærlighed, der ikke lykkes og ikke mindst tung af skyld over det svigt, hun har påført datteren. Hun har jo bare villet gøre det rigtige. Men som Christiane vokser til, vokser også hendes anklage mod moren: Hvorfor forlod du mig? Her er vi ved romanens kerne: At gøre det rigtige. Det er det, vi alle prøver på, både når vi bliver sammen, og når vi bliver skilt. Som om der var et endeligt svar, kæmper vi med selvransagelser og skyld. For hvad var det rigtige? Ingen kan jo se klart frem, når man står i nutidens mørke skov, og både skal tage hensyn til sig selv og sine nære. Men skylden og skammen den skal man leve med. Jeg tror aldrig, Ida Jessen har skrevet mere tæt på sine personer end her. Hun formår at skrive kvindefigurer frem, som både er elskelige, varme og sårbare og samtidig egoistiske møgkællinger. De går i seng med de forkerte, fordi begæret er en væsentlig drivkraft i mennesket, de skælder ud, når de burde tie, de siger et og gør noget andet, fordi de heller ikke kan gennemskue mønstret i deres liv ( og hvem kan det?). De vil jo gerne det gode, men én ting er at ville, en anden at gøre, en helt tredje at gennemskue hvad det gode er. Det er så vel udført en roman, at man får lyst til at klappe, når man lukker bogen. Samtidig med at alt naturligvis ikke er lukket og forklaret, for sådan er hverken den gode roman eller livet. Tingene går aldrig op.”
Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
Kim Leine: ”Tunu”.
!
Roman. Gyldendal stjerner af Berlingske Tidendes prosa-anmelder, Per Krogh Hansen: ”Titlen på Kim Leines nye roman benævner det store landområde, der tegner sig som Østgrønland eller som man gerne ser det: Grønlands bagside. Vi befinder os i en lille bygd, og via skiftende perspektiv og en episodisk opbygning giver forfatteren os indsigt i livet i dette område på den yderste rand. Vi møder Sejer, som taber sine penge i kortspil. Dværgen Leonora, der af sin bedstemor bliver sendt ud for at få et barn. Fangeren, der fejlvurderer vinden og fryser ihjel under en jagt. De tuberkuløse fætre, der modsætter sig behandling. Salomon, der bygger et »diskutek«. Og ikke mindst den danske sygeplejerske Jesper, der rydder op efter blodfejder og frostskader, og som får rodet sig ind i flere forhold til bygdens kvinder. Fortællerstemmen beretter i en nøgternt registrerende og ufortolkende tone, og romanen er komponeret uden overordnet episk drivkraft. Kapitlerne står som noveller, hvor de karakterer, som er i fokus i ét kapitel, fungerer som bagtæppe i andre, således at det samlede udtryk bliver en slags parcelleret kollektivroman. Kim Leine fik en ordentlig buket roser af anmelderne for sin debutroman, »Kalak« - en hudløs, selvbiografisk roman om et liv som seksuelt misbrugt barn og den deraf foranledigede rodløse voksentilværelse. Siden gav han os »Valdemarsdag«, en mordhistorie, der var baseret på virkelige begivenheder i hans egen slægt. Også »Tunu« bygger på virkelige erfaringer, bedyrer pressematerialet. Men hvor undertegnede med de to forudgående romaner sad tilbage med en fornemmelse af, at viden om den biografiske kobling var en nødvendighed for, at de gav det fulde udbytte, da virker oplysningen fuldstændig ligegyldig hér. Formuleret anderledes: Med sin tredje roman formår Leine at ophæve det personligt erfarne til fuldbyrdet romankunst af bedste skuffe.”
Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
!
Merete Pryds Helle: ”Hej menneske”.
Roman. Lindhardt og Ringhof stjerner af Berlingske Tidendes prosa-anmelder, Per Krogh Hansen: ”Romanens ene hovedperson er Edith, ung dansk arkæologistuderende, som deltager i en udgravning af en stenalderlandsby i den jordanske ørken. Imens hun hakker, skraber, børster og sveder, forestiller hun sig, hvorledes livet i landsbyen ville være for en kvinde og opfinder en navnesøster til formålet, romanens anden hovedperson. I forbindelse med åbningen af en grav bliver arkæolog-Edith stukket af en skorpion af den mere krasbørstige slags, og hun bliver derfor tvunget til at blive på hotellet en rum tid, indtil feber med videre har lagt sig. I en halvdelirisk tilstand begynder hun at skrive sit speciale. Det kommer der en temmelig ejendommelig tekst ud af. Nutidens arkæolog-Edith lader nemlig Stenalder-Ediths perspektiv bære fremstillingen, men skriver også om sig selv og forholdet til kæresten hjemme i Danmark og til moderen. Specialet, som fylder det meste af romanen, følger en akademisk opbygning og forsøger at holde sig til fakta, men bliver langsomt til en rejse ind i Edith selv. Med hjælp fra Stenalder-Edith, så at sige. Pryds Helle lader to unge kvinder mødes på trods af flere tusinde års afstand. Skildringen af Stenalder-Ediths liv er historieformidling på højt niveau, og kompleksiteterne, det hele tilføres i kraft af, at perspektivet er hendes, men fortalt af Arkæolog-Edith, giver grobund for en lang række overvejelser over identitet, køn og kultur. Vældig klogt og vældig, vældig godt fortalt. Bogen er illustreret med billeder fra de faktiske udgravninger i Jordan. Her ses Pryds Helle med arkæolog-hat og solbrændte kinder. Researchen er i orden og dokumenteret.”
Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
Jakob Martin Strid: ”Strid”.
!
Tegneserie. Gyldendal. stjerner af Berlingske Tidendes tegneserie-anmelder, Kristian Lindberg: ”Med sin nye bog har Jakob Martin Strid drevet den formel, der ikke lader sig kategorisere, endnu videre og skabt et nu absolut lydefrit og sublimt farvelagt tegneseriegrafisk univers. Vi er som altid i Strids gådefulde verden, der ligner en mennesketom parallel til vor egen Moder Jord. »Transport« kan måske ses som en samlende overskrift for de vildvoksende episoder, hvor Strid benytter sig af racerbiler, jagerfly fra den sidste verdenskrig, rumskibe og bæltekøretøjer til at komme rundt i mosdækkede bjerge og frodige regnskove. I en enkelt episode, der nikker venligt til den japanske filmskaber Miyazaki, rider han på ryggen af sin trofaste følgesvend, den gule kat, der her er vokset til løvestørrelse. I nogle af historierne, er »Strid« dog også på en mission, som når han leverer frisk ilt til dyr i forskellige biotoper. Skal man endelig presse et politisk ærinde ind i bogen, må det blive det økologiske. Maskin-stormer er han bestemt ikke, Strid, dertil er mandens materialistiske glæde ved apparater og dingenoter for åbenlys. En fascinerende tværsnitstegning af Strids private rumskib, afslører den som et voksent legebarns flyvende paradis, spækket til randen med alt fra elektriske guitarer, analoge synthezisere og legoklodser. Teknologien er ikke længere fjenden - den er løsningen på både kreative og miljømæssige kriser. Forlaget betegner målgruppen for bogen som 5-105 år, men her skal blot tilføjes, at voksne vil blive som børn under læsning af denne bog, og børn vil elske den, til de bliver voksne.”
Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
!
Søren Ulrik Thomsen: ”Repremiere i mit indre mørke”.
Essays. Borgen. stjerner af Berlingske Tidendes litteraturredaktør, Jens Andersen: ”Søren Ulrik Thomsen bog er i mangt og meget en opsang til danskheden, både på og mellem linjerne. Som når Thomsen i en lang rejseskildring fra USA påpeger de overfladiske, grænsende til menneskefjendske omgangsformer i det sociale rum i sit eget lille forkælede velfærdsland, hvor flertallet af os er sig selv nærmest. Til denne folkeopdragende sektor af essays hører også Thomsens heroiske forsøg på at få sine medmennesker til at gå mere åbent og fordomsfrit til kunsten. Med sig selv som ungt eksempel taler Thomsen om danskerens »helt ufatteligt bigotte fordomme over for musik, der faldt bare en anelse uden for vores kulturelle og generationsbestemte lilleverden«. Det er med andre ord 60ernes og 70ernes og 80ernes »radikalt idiosynkratiske identitetspolitik«, Thomsen langer ud efter. Moralen lyder: »Stillet over for et kunstværk bør man altid bestræbe sig på at se ud over dets kontekst og forsøge at sanse værket som kunst i samme bevægelse, man aflæser det som kultur«. Godt at huske på, men ikke altid lige nemt at praktisere. Bare spørg Thomsen, når han udsættes for rapmusik. Et af essaysamlingens mest stimulerende bidrag er portrættet af PH som poet, hvor kulturradikalismens salmedigter konfronteres med Thomsens egen tidløse storbyfascination.Her trækkes den skønt jazzede vise »Sproget« frem til beskuelse, og to PH-linjer springer straks i læserens øjne: »Ord skal være redskab først / og så musik«. Hvad der kommer først i et godt digt, ville Thomsen og Henningsen nok aldrig kunne blive enige om. Men læseren nyder den inspirerende uenighed og sidder tilbage - også efter at have lukket bogen - med en fornemmelse af at have været i ualmindelig godt selskab med en essayist, der går med mange seler og livremme i forhold til sin egen tid, og til stadighed forstår at bruge ordene både som redskab og musik. Det skal han have tak for.” Æ
R SE NE
S
L
Læsernes bogpris 2010 En pris uddelt af Berlingske Tidende, Danmarks Biblioteksforening og landets biblioteker
Nomineret
Dorrit Willumsen: ”Det søde med det sure”.
!
Erindringer. Gyldendal. stjerner af Berlingske Tidendes prosa-anmelder, Eva Pohl: ”Styrken i følsomheden lyser ud af Dorrit Willumsens krystalklare og ærlige erindringer, »Det søde med det sure«. Suppen er tyk som kvalme, og meget forandrer sig for lille Dorrit. »Du skal ikke neje, når du får noget af mig,« forklarer den rødmende, netop hjemvendte mor. En kvinde, som Dorrit kun har kendt som »pigen på billedet« i hjemmet hos morforældrene. Man får undervejs indtryk af, at Dorrit Willumsens formidable evne til at fange det barokke og syrede i en situation, set lidt udefra, er opstået tidligt i hendes liv, sammenhængende med følelsen af at være tilovers. Som hun formulerer det et sted i erindringerne: »Nu åbner de voksnes verden sig som alle lågerne i en julekalender, og de vil være fri for mig«. Intet går upåagtet hen for den intelligente og bekymrede Dorrit. En melankolsk tone mærkes som en strøm under de ofte humoristiske og altid yderst opmærksomme iagttagelser af livet omkring hende på Nørrebro og senere Vesterbro i København. Savnet af faren er mærkbart. Fængende er også den humoristiske og let fremmedgjorte beskrivelse af skiftende ansættelser, bl.a. på laboratoriet på Schous Fabrikker. Det er her, en mandlig medarbejder fortæller Dorrit, at hendes øjne er som Venedig, og på dette tidspunkt, hun for alvor i en sommerferie kaster sig frihedsberuset over at skrive. Og endelig tiden på Det Filosofiske Fakultets kontor, der leder frem til det afgørende møde mellem Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbo. Porten står åben til et nyt livsafsnit, og det er vanskeligt som læser at vente på en fortsættelse. »Det søde med det sure« er et lysende vidnesbyrd om sprogets uendelige muligheder i hænderne på Dorrit Willumsen. Og så kan hun koncentrere sit udtryk. Hvor er det herligt at dykke ned i en erindringsbog med ærlighed, originale sammenstillinger og syrede synsvinkler.”
Æ
R SE NE
S
L