Brahms & Dvořák
Torsdag 16. januar 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Nil Venditti
Solist Alva Holm, violin
Koncertmester Vesselin Demirev
Program
Johannes Brahms (1833-1897) Pause
María Huld Markan Sigfúsdóttir (1980)
Antonín Dvořák (1841-1904)
Koncert for violin og orkester, D-dur, op. 77
I. Allegro non troppo
II. Adagio
III. Allegro giocoso; ma non troppo vivace
Oceans
Symfoni nr. 8, G-dur, op. 88
I. Allegro con brio
II. Adagio
III. Allegretto grazioso
IV. Allegro ma non troppo
(ca. 39 min)
(ca. 9 min)
(ca. 34 min)
Nil Venditti, dirigent
Hun er bare 30 år, men den italiensk-tyrkiske dirigent Nil Venditti har hurtigt etableret sig som en betydningsfuld skikkelse blandt store orkestre og ensembler verden over. Højdepunkter fra de seneste sæsoner inkluderer samarbejder med Orchestre de l’Opéra national de Paris, Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, Dresdner Philharmonie, Tonhalle-Orchester Zürich, Irish National Opera samt Orchestra della Toscana, hvor hun var 1. gæstedirigent fra juni 2020 til maj 2022. Sidste år blev hun udnævnt til 1. gæstedirigent for Royal Northern Sinfonia fra sæsonen 2024/25. Hun er desuden chefdirigent for Cemal Reşit Rey Orkestret.
Venditti blev uddannet i direktion ved Zürcher Hochschule der Künste under professor Johannes Schlaefli samt ved dirigentakademiet tilknyttet Pärnu Musikfestivalen under Paavo Järvi, Neeme Järvi og Leonid Grin. I Italien tog hun eksamen i cellospil hos Francesco Pepicelli og orkesterdirektion hos Marcello Bufalini. Venditti modtog førsteprisen ved den nationale Premio Claudio Abbado for unge musikere i 2015 som 20-årig og vandt to priser ved Jeunesses Musicales-konkurrencen i Bukarest i 2017.
Venditti er en fortaler for at skabe inkluderende oplevelser for nye publikummer. Hun har blandt andet promoveret Nicola Campograndes Concerto for Audience and Orchestra, som oprindeligt blev bestilt af Philharmonie de Paris. I juni 2022 dirigerede Nil Irish National Opera’s første virtual reality-fællesskabsopera, Out of the Ordinary, som blev udviklet for og med mennesker fra hele Irland, hvor lokalsamfund blev placeret i centrum af operaskabelsesprocessen.
Programnoter
Af Jan Mygind
Johannes Brahms
Da den store violinvirtuos Josef Joachim besøgte Hamborg i 1848 for at opføre Beethovens violinkoncert sad Johannes Brahms blandt publikum. Koncerten og Joachims spil gjorde et uudsletteligt indtryk på den unge Brahms. Nogenlunde samtidig opbyggede Brahms et venskab til den fremadstormende unge violinvirtuos Eduard Reményi, og de drog på turné sammen gennem Centraleuropa. Reményis ungarske ophav og musikken fra hans hjemland blev en stor inspiration for Brahms. Deres turné bragte dem blandt andet forbi Hannover, hvor Brahms mødte Josef Joachim, og et tæt og livslangt venskab opstod mellem de to.
Violinkoncert
På trods af Brahms store begejstring for violinen var han meget tilbageholdende med at skrive en koncert for instrumentet, og først i 1878 gav han sig i kast med at skrive violinkoncerten til sin gode ven Josef Joachim.
Koncerten blev ikke umiddelbart en succes, da den på flere punkter adskilte sig fra de virtuose koncerter med en solist i centrum, der var på mode i denne tid. Brahms gode veninde Clara Schumann beskriver dette meget fint, da hun noterede sig, ”at det drejer sig om en koncert, hvor solisten helt og holdent smelter sammen med orkestret.”
Netop denne smelten sammen giver koncerten en vidunderlig symfonisk sammenhæng, som ikke levner plads
for virtuos akrobatik for syns skyld, men derimod udfordrer solisten i det vanskelige passagespil, der indgår i en symfonisk helhed.
1. sats Koncerten indledes med orkestrets præsentation af satsens brede hovedtema, der hurtig efterfølges af et par blide og inderlige temaer, som foregriber sidetemaet. Solisten gør sin entre med, hvad der virker som en fri improvisation, men gradvist føres vi tilbage til hovedtemaet. Violinen får også lov til at udfolde det smukke cantabile sidetema i sit fulde omfang.
2. sats En gribende smuk og inderlig melodi præsenteret af oboen indleder den langsomme sats – violinen overtager melodien og beriger den med smukke figurationer.
3. sats En livfuld og energisk rondo med ungarsk kolorit afslutter koncerten med solisten i centrum for fantastiske og ofte overraskende påfund.
María Huld Markan Sigfúsdóttir
Sigfúsdóttir er en islandsk komponist og violinist, som tog sin uddannelse som violinist ved Rejkjavik Musikskole i 2000. I 2007 uddannede hun sig i komposition ved Islands Kunstakademi. Hun har en alsidig musikalsk karriere og har blandt andet været medlem af bandet amiina siden 1999. Hun har også samarbejdet med Sigur Rós siden 2000 og har stået for orkestrering af deres album og turné, Átta Som komponist har hun haft et bredt virke og har allerede komponeret musik til orkestre, ensembler, kor, koreografi, visuel kunst og film. Hendes værker er
udgivet internationalt, herunder Clockworking, Sleeping Pendulum, Aequora, Spirals, Loom, Oceans, Clockworking for Orchestra og Kom vinur på det amerikanske label Sono Luminus.
Oceans
Sigfúsdóttir skriver om værket: ”Oceans blev komponeret i efterårsmånederne på en ø midt i Nordatlanten, nærmere bestemt i det sydvestlige hjørne af Island. Værkets navn er ikke direkte relateret til dets tema, men navnet opstod tidligt i processen. Ved nærmere eftersyn kan man stadig sige, at navnet er passende – da det blev skrevet, tænkte jeg meget på havene, deres tilstand og alt det plastikaffald, der flyder rundt og nogle steder danner øer, der er meget større end den ø, jeg bor på. Desuden føltes det til tider som om, arbejdet havde fået en selvstændig eksistens, og jeg havde intet at sige om dets fremgang - jeg følte, at jeg drev rundt på det åbne hav uden at kunne se land. Ideer, temaer og motiver kom til mig med efterårsstormene, bankede på døren og krævede opmærksomhed.”
Antonín Dvořák
Dvořák voksede op under beskedne kår i den lille by Nelahozeves i det centrale Tjekkiet. Familien havde en slagterforretning, hvor børneflokken som den største selvfølge hjalp til. Allerede fra en tidlig alder blev det klart, at den unge Dvořák havde en særlig gave for musikken, og han begyndte tidligt at modtage undervisning. Faderen var begejstret for sønnens musikalske udvikling og sendte ham derfor til den lidt større by Zlonice, hvor Dvořák bedre kunne udvikle sine musiske evner. Han
gjorde gode fremskridt og blev som 16-årig sent til Prag for at studere på konservatoriet. I studietiden ernærende han sig ved at spille i byens mange underholdningsorkestre. Båndet til folkemusikken blev styrket og var gennem hele Dvořáks liv en stor inspiration og glæde. Efter nogle svære år efter studietiden får Dvořák sit store internationale gennembrud som komponist i 1870’erne. Johannes Brahms var blandt Dvořáks store beundrere, og han hjælp med skabe kontakt til udgivere og opførelser af Dvořáks musik.
Symfoni nr. 8
Dvořák komponerede sin 8. symfoni i 1889 i anledning af hans valg til det Böhmiske Videnskabs-, Litteratur- og Kunstakademi, og symfonien blev uropført i Prag. Den blev skabt i en
lidt urolig periode af Dvořáks liv. Han havde netop mistet sin mor, som han havde haft et tæt bånd til, og han var i en kunstnerisk krise, for skulle han følge velmenende venners råd om at komponere i en mere centraleuropæisk stil a la Brahms, eller skulle han – som han selv ønskede –holde fast i sine tjekkiske rødder.
Han havde netop komponeret sin 7. symfoni, hvor han læner sig stilistisk tæt op ad Brahms, men i den 8. symfoni vender han tilbage til en enkel, folkloristisk stil, hvor fokus er på skønne melodier og mindre på satstekniske finesser.
1. sats Symfonien indledes med et mørkglødende, syngende tema i cello, horn, klarinet, fagot og trombone, som sætter stemning for hele satsen.
Der er et skær af ”der var engang” over musikken. Det smukke tema bliver besvaret af fløjternes fugletema. Musikken udvikler sig herefter med stigende dramatik – dog hele tiden med en mild, melankolsk ro.
2. sats I den langsomme sats hersker der en rolig, pastoral stemning, og det vækker mindelser om den smukke tjekkiske natur.
3. sats Scherzoen bæres af et mildt valsende tema - igen med melankolske undertoner.
4. sats Finalen sættes i gang med trompetens kaldetema, som stille og roligt vækker hele orkestret en efter en. Satsen udvikler sig herefter som en række variationer af temaet i stigende intensitet og drama.
Alva Holm, violin
Danske Alva Holm var bare 16 år, da hun debuterede med Göteborg Symfoniorkester i Carl Nielsens krævende violinkoncert og vandt førsteprisen i Sveriges prestigefyldte musikkonkurrence Polstjärnepriset. Hun har også to gange vundet i Jacob Gade Violinkonkurrence og vundet både førsteprisen og Aarhus Symfoniorkesters specialpris ved Den Danske Strygerkonkurrence. De flotte konkurrence-resultater betød, at hun blev kontaktet af en række orkestre, koncertarrangører og festivaler og har siden regelmæssigt optrådt som solist og kammermusiker. Som kammermusiker optræder hun fortsat i duo med sin bror, pianisten Elias Holm. Alva har været solist med orkestre i hele Skandinavien, herunder Aarhus Symfoniorkester og Bergen Filharmoniske Orkester.
Hun begyndte sin musikalske uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor hun studerede hos den ukrainske violinist Alexandre Zapolski. Han gav hende en særlig forståelse for den slaviske violintradition, der lægger vægt på klangens kvalitet og farve kombineret med en dyb kommunikativ og udtryksfuld impuls. Hun fortsatte sine studier hos Peter Herresthal på Norges Musikkhøgskole i Oslo. Hun har deltaget i masterclasses med violinister som Nicola Benedetti, Nikolaj Szeps-Znaider og Vilde Frang.
Alva har modtaget prestigefyldte stipendier fra Augustinusfonden, Sonningfonden, Jacob Gades Legat og Carl og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Hun spiller på et Gagliano-instrument fra 1760, udlånt af Augustinusfonden.
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Mirjam Petterson 2. koncertmester +
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J. G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Jarosław Nierychło
Ivar Bremer Hauge #
2. Violin
Peter Andreas Nielsen 1. solo #
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Violina Petrova #
Bratsch
Gregory Aronovich 1. solo #
Deanna Said 2. solo #
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Anna Dahl
Cello
Adam Woźniak 1. solo
Balázs Renczés 2. solo
Matthias Hehrmann
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Aino Siurua #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo °
Stephanie Domaschio #
Patrick Wilder #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Tone Langsrud 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Rasmus Vinther #
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Administration / Teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Rasmus Bundgaard, økonomichef / CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef / konstitueret musikchef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Tecwyn Evans, kunstnerisk konsulent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Matilde Høyer Wellander, grafisk design
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
# kontraktansat + assistent ° konstitueret
Mahlers 4. med Weilerstein Sponsorer
Torsdag 23. januar 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
For anden gang i denne sæson tager chefdirigent Joshua Weilerstein livtag med én af Mahlers store symfonier – denne gang den 4., som anses for at være den lettest tilgængelige at lytte til. Smuk og umiddelbar i sit udtryk – og klangligt betagende. Stille og roligt stiger vi til himmels, og det hele kulminerer i den smukke fjerde sats, hvor en engel synger om paradis – her forløst af den fremragende svenske sopran Miah Persson.
Dagen før koncerten indspiller chefdirigent Joshua Weilerstein sammen med orkestret én af sine berømte Sticky Notes podcasts – med Mahlers 4. som tema. Weilerstein fortæller om værket og komponisten, og orkestrets spiller musikalske smagsprøver. Det er gratis at overvære podcastindspilningen, men man skal hente en billet på aalborgsymfoni.dk.
Torsdagskoncertens første del byder også på en symfoni – den ufuldendte – komponeret af tjekkiske Pavel Haas. Han døde i koncentrationslejr i 1944, og hans symfoni blev færdiggjort af Zdeněk Zouhar. Denne aften får vi en ny orkestrering af Simon Nathan.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester