Mahlers 4. med Weilerstein
Torsdag 23. januar 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Joshua Weilerstein
Solist Miah Persson, sopran Koncertmester Vesselin Demirev
Program
Pavel Haas (1899-1944) Pause
Gustav Mahler (1860-1911)
Symfoni for orkester – Den ufuldendte
Arr.: Zdenĕk Zouhar og Simon Nathan
I. Meditativo
II. Allegro vivace e risoluto energico
III. Misteriosamente
Symfoni nr. 4, G-dur
I. Bedächtig; nicht eilen
II. In gemächlicher Bewegung; ohne Hast
III. Ruhevoll
IV. Sehr behaglich (sopransolo: Wir geniessen die himmlischen Freuden)
(ca. 21 min)
(ca. 54 min)
Joshua Weilerstein, dirigent Amerikanske Joshua Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. I august 2023 tiltrådte han som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester, og fra sæson 2024-25 er han også musikdirektør for Orchestre National de Lille.
Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Dame Ethel Smyth.
Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne. Hans virke som gæstedirigent har bragt ham kloden rundt og blandt mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes Oslo-Filharmonien, DR SymfoniOrkestret, Seattle Symphony, New York Philharmonic, Royal Liverpool Philharmonic, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra.
Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.
Programnoter
Af Jan Mygind
Pavel Haas
Den tjekkiske komponist Pavel Haas studerede hos Leoš Janáček i Prag, hvor han udviklede en unik stil inspireret af tjekkisk folkemusik, jazz og moderne klassisk musik. Med sit jødiske ophav blev han en del af Prags jødiske ghetto. Efter nazisternes invasion af Tjekkiet i 1939 blev han i 1941 deporteret til Theresienstadt. Her opmuntrede vennen Gideon Klein ham til at komponere igen, og han deltog i ghettoens kulturliv, som omfattede koncerter arrangeret for fangerne. I 1944 blev Theresienstadt brugt i en nazistisk propagandafilm, hvor Haas optrådte. Kort efter blev han deporteret til Auschwitz og dræbt i gaskamrene.
Symfoni for orkester – Den ufuldendte
Allerede før Haas’ tid i Theresienstadt var han begyndt at komponere en stort anlagt symfoni, men han nåede aldrig at færdiggøre det fascinerende værk. I 1994 fuldendte Zdeněk Zouhar symfonien ud fra de mange detaljerede skitser til værket, som Hass havde efterladt. Symfonien har siden oplevet en stødt stigende popularitet, og ved denne koncert skal vi høre en ny orkestrering af symfonien udført af komponisten Simon Nathan.
1. sats Meditativo
Den første sats i roligt tempo er stort set hele vejen igennem komponeret af Haas selv, og den indledes med et tema inspireret af den jødiske messesang. Satsen virker næsten som en bøn. Musikken udvikler sig over de næste takter med fragmentarisk
og stigende intensitet, men samles efterhånden i et tema, som har sin oprindelse i Saint Wenceslas-koralen – en gammel tjekkisk salme, der udtrykker en bøn om Guds hjælp til at beskytte Tjekkiet. Den høres kun i fragmenter. Koralfragmentet bringes til et dramatisk højdepunkt, som efterhånden afløses af lidt blidere musik, men koralmotivet vender tilbage i intensiveret form. Musikken finder til sidst tilbage til den meditative stemning fra begyndelsen.
2.
sats Allegro vivace e risoluto energico
Karakteren skifter betydeligt og bliver drillende og jazzet i sit udtryk, men skifter snart til mere alvorlige og grufulde undertoner – næsten som et vrængende militærorkester a la Sjostakovitj. Midterdelen er en militærmarch med et parodieret udtryk, som næsten synes at blive hånet af de drillende messingblæsere. Det hele kulminerer med en stærkt karikeret udgave af den nazistiske Horst-Wesselhymne. Temaerne fra den første del vender tilbage i en intensiveret dramatisk form, hvor de nærmest råber i munden på hinanden. Musikken falder til sidst til ro i Cabaret-agtig musik, hvor Horst-Wesselhymnen høres i baggrunden, og temaet fra Chopins begravelsesmarch fra 2. klaversonate blander sig i strygerne.
3. sats Misteriosamente Karakteren fra 1. sats genoptages i finalen, som kun udgøres af et lille fragment.
Gustav Mahler
Da Mahler i 1880 indledte sin karriere som dirigent, blev det begyndelsen på en kometkarriere, som i kraft
af hans enorme arbejdsdisciplin, kompromisløshed og utrolige kunstneriske begavelse førte ham til én af det europæiske musiklivs topstillinger, nemlig som kunstnerisk leder af Hofoperaen i Wien.
Vejen hertil havde været lang og hård og havde blandt andet betydet, at han som jøde var blevet nødt til at konvertere til katolicismen. Det kan virke helt ubegribeligt, at Mahler ved siden af sit virke som dirigent og kunstnerisk leder havde tid og overskud til også at komponere musik, men han indrettede sit liv således, at han brugte sin sommerferie på at komponere og skitsere nye værker, for så at finpudse og instrumentere værkerne i løbet af vinteren. På den måde skabte Mahler en række banebrydende sange med orkester og ni symfonier, som alle, helt i lighed med Beethovens, synes at udforske og afprøve symfoni-genrens muligheder.
Symfoni nr. 4
Mahler komponerede sin 4. symfoni i perioden 1899-1900, hvor han netop var tiltrådt sin stilling i Wien. I tiden lige efter færdiggørelsen af symfonien mødte han for første gang Alma Schindler, der i Wien havde ry for at være den smukkeste kvinde i verden. Hun var også berygtet for sine forhold til Wiens førende kunstnere, blandt andre maleren Gustav Klimt og komponisten Alexander Zemlinsky.
Mahler blev hovedkulds forelsket i den 19 år yngre Alma, og allerede i 1902 blev de to gift og levede herefter et stormfuldt ægteskab, indtil Mahlers død i 1911. I den indledende fase af deres forhold præsenterede Mahler med stor begejstring sin nye 4. symfoni for Alma, der selv var en habil
komponist med flere værker bag sig. Hun delte dog i første omgang ikke Mahlers begejstring for symfonien, og først noget senere gik symfoniens storhed op for hende. Dette er netop et interessant vidnesbyrd om, hvor banebrydende og nyskabende Mahlers symfonier var og er.
Mahlers symfonier nummer 2, 3 og 4 kædes ofte sammen under overskriften, Wunderhornsymfonierne, da de alle henter elementer og kunstnerisk stof i Von Armins og Brentanos samling af folkelige digte, Des knaben Wunderhorn. Mahler havde siden 1880’erne tonesat flere af disse digte, og nogle af disse sange finder plads i de tre symfonier – i den 4. symfoni er det således finalesatsen, Das himmlische Leben, som blev
komponeret tilbage i 1892. Derudover synes de tre symfonier at danne en rejse fra opstandelsen i den anden over det jordiske liv i den tredje til himmerig i finalen af den fjerde.
Den 4. symfoni gennemgik flere forskellige former med flere satser, inden Mahler lagde sig endelig fast på den klassiske form med fire satser, som vi kender i dag. Det musikalske udtryk i symfonien er mere enkelt og gennemsigtigt (nogle vil mene barnligt naiv), end man normalt hører hos Mahler. Den er den mest klassiske af alle Mahlers symfonier, og den betegnes af nogle som Mahlers neoklassiske symfoni.
Om symfoniens indhold og betydning skriver Mahler selv: ”Grundstemningen er som himlens ensartede blå farve,
som er vanskeligere at antyde end nogen skiftende og kontrasterende nuance. Men sommetider formørkes stemningen og bliver underligt skræmmende. Ikke at himlen bliver overskyet, den bliver ved med at lyse med sit evige blå…”.
I et andet brev skriver han: ”Den må have noget kosmisk og uudtømmeligt ved sig, ligesom verden og livet selv for at gøre sig fortjent til det navn. Dens struktur skal være sådan, at intet uorganisk bringer forstyrrelser. Munterheden i den første sats tilhører en forunderlig højere verden, som har tilbøjelighed til at forvirre og forfærde os. I den sidste sats forklarer et barn os meningen med det hele, for det tilhører puppernes verden, som ikke desto mindre er på et højere niveau end vores.”
Miah Persson, sopran
Den svenske sopran Miah Persson har markeret sig som en af verdens førende Mozart-fortolkere – berømmet for lyriske roller som Susanna og Zerlina i Don Juan, Fiordiligi i Così fan tutte, Donna Elvira i Don Juan og grevinden i Figaros Bryllup. Hun er også anerkendt som en af vor tids mest intelligente Strausssopraner og har markereret sig i roller som Marskalinden i Rosenkavaleren og grevinden i Capriccio. Persson har optrådt på Royal Opera House i Covent Garden i London, Metropolitan Operaen i New York, Milanos Teatro alla Scala, Wiener Staatsoper, Opéra National de Paris, Liceu Barcelona, Bayerische Staatsoper, Hamburg Staatsoper, Netherlands Opera, New National Theatre Tokyo og Dallas Opera. Hendes koncertoptrædener har omfattet samarbejder med store internationale orkestre og dirigenter som Zubin Mehta, Bernard Labadie, Simone Young og Vladimir Jurowski. Hendes recitaloptrædener inkluderer Londons Wigmore Hall, Wiener Konzerthaus, Amsterdams Concertgebouw, Berlins Pierre Boulezsaal, Spivey Hall, St. Paul’s Schubert Club, Cal Performances (Berkeley, Californien), Vancouver Playhouse og New Yorks Carnegie Hall.
Denne sæsons højdepunkter inkluderer – ud over koncerten med Aalborg Symfoniorkester – opførelser af Strauss’ Vier letzte Lieder med Bergen Filharmoniske Orkester og Orchestra Sinfonica Siciliana. Miah Persson optræder som Marskalinden i koncertopførelser med Tokyo Symfoniorkester, Mahlers Symfoni nr. 2, Opstandelsen med Boston Philharmonic Orchestra. Persson giver recitals i Wigmore Hall og Stockholms Konserthus. Hendes fremtidige planer inkluderer optrædener med Budapest Festivalorkester. Miah Persson blev udnævnt til Hovsångerska (Hofsanger) af H.M. Kongen af Sverige i 2011.
Foto © Reka Choy
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Clara Saitkoulov 2. koncertmester #
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Jarosław Nierychło
Ivar Bremer Hauge #
2. Violin
Peter Andreas Nielsen 1. solo #
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Violina Petrova #
Bratsch
Gregory Aronovich 1. solo #
Deanna Said 2. solo #
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Johannes Pihl +
Cello
Adam Woźniak 1.solo
Balázs Renczés 2. solo
Matthias Hehrmann
Hanne Houengaard
Aino Siurua #
Martin Stangebye +
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo °
Stephanie Domaschio #
Patrick Wilder #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Sigrid Birkeland Djønne +
Obo
Judith Blauw 1. solo
Mette Termansen 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo
Sennen Costa, kontrafagot
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jessica Hill 3. solo +
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Malte Vendelby
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Rasmus Vinther #
Mathias Haslund Birch #
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Klaver & Celeste
Arne Jørgen Fæø +
Administration / Teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Rasmus Bundgaard, økonomichef / CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef / konstitueret musikchef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Tecwyn Evans, kunstnerisk konsulent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Matilde Høyer Wellander, grafisk design
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
# kontraktansat + assistent ° konstitueret
Sponsorer
Strauss & Brahms
Torsdag 30. januar 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Stefan Dohr, der til daglig er solohornist i Berlinerfilharmonikerne, er Artistin-Residence hos Aalborg Symfoniorkester i denne sæson, og han er solist i Hornkoncert nr. 2, som Strauss skrev sent i sit liv. Mens mange andre komponister på den tid var optaget af nye musikalske inspirationskilder, holdt Strauss fast i den smukke, senromantiske musik.
Vi bliver i det romantiske univers i koncertens anden del med Johannes Brahms 4. og sidste symfoni.
Aftenen indledes med otte minutters musik af britiske Dame Ethel Smyth. Hun var den første kvindelige komponist til at få en opera opført på selveste The Metropolitan Opera i New York – det var i 1903.
Programmet byder også på Alexander von Zemlinskys ouverture til operaen Sarema.
Husk også den gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester