Aalborg skiklub klubblad 2009 marts

Page 1

www.aalborg-skiklub.dk

Nr. 1 Marts 2009

Trysil uge 6 - koldt men dejligt!


AALBORG SKIKLUB

Postboks 37, 9100 Aalborg Under Dansk Skiforbund. Medlem af Dansk Idrætsforbund og Federation International de Ski

På Ski udgives af Aalborg Skiklub Oplag 250 stk. Medlemskontingent for 2009/2010 Junior: 175 kroner Senior: 275 kroner Familie: 425 kroner Indmeldelse kan ske via hjemmesiden eller ved at kontakte til bestyrelsen. Deadlines for materiale til bladet: Blad 1 : uge 10 Blad 2 : uge 19 Blad 3 : uge 36 Blad 4 : uge 47 Bladet udsendes ca. 14 dage efter deadline. Skitursarrangør (alpint): Poul Bluhm Vodskov Byvej 38, 9310 Vodskov Tlf. 98 29 22 17 poulbluhm@gmail.com Skitursarrangør (langrend): Lizzi Levn Lille Kongensgade 8D 9000 Aalborg Tlf. 98 12 72 14 ll@bio.aau.d Junior Alpine Racing Team (JART) Carsten Jespersen Filippavej 4 9000 Aalborg Tlf. 98 18 77 09 cajes@privat.dk Bladredaktør: Tine Riis Læhegnet 73 9380 Vestbjerg Tlf 98 29 71 03 / 24 29 10 20 tineriis@stofanet.dk

2

Aalborg Skiklubs bestyrelse Formand: Jens Johansen Lundbyes Passage 4, 9000 Aalborg Tlf. 40 50 00 77 jbjo@stofanet.dk jens@cafevaext.dk Kasserer Lisbeth Mortensen +sponsor Bellinnisvej 20 udvalg 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 34 32 93 / 40 44 67 58 lmo@gvdnet.dk Sponsor- Laila Reinholt udvalg: Ryesgade 18, 9000 Aalborg Tlf. 98 10 37 39 Laila.reinholt@gmail.com Sponsor- Frank Skalborg udvalg: Sofieholm 9A 9270 Klarup Tlf. 98 39 31 11 frank.skalborg@gmail.dk Medlems- Gurli Kristiansen register: Vester Alle 62, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 52 08 gurlik@city.dk Medlem: Lizzi Levin Langrend Lille kongensgade 8 D, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 72 14 ll@bio.aau.dk Medlem:

Kay Werner Nielsen Vesterled 18 9000 Aalborg Tlf.: 61 10 13 42 ktkw@stofanet.dk


EKSTRAORDINÆRT Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Lørdag 28-03-2009, kl. 10:00. Foreningshuset, Ny Kærvej 2A, 9000 Aalborg. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Godkendelse af dagsorden. 4. Afstemning om flg. forslag til vedtægtsændring fremsat på den ordinære generalforsamling d.24.februar 2009: Regnskabsåret foreslås ændret til at gå fra 01.07 - til 30.06. Generalforsamlingen ønskes derfor flyttet til september/oktober måned. Der kan ved samme lejlighed være en præsentation af kommende ture i klubben. Det første regnskabsår løber i første omgang over 18 måneder, for derefter at være et helårligt regnskab. Forslagets begrundelse er at opnå: a) Et regnskab, som afspejler en hel skisæson. b) At undgå at arbejdet med regnskaber for klub og enkelt ture ligger midt i vor aktive skisæson. c) At undgå at holde generalforsamling midt i vor aktive skisæson - hvor nogle er på skitur. d) At kunne kombinere generalforsamlingen med et eventuelt sæson-opstartsmøde Vedtægterne ses på http://www.aalborg-skiklub.dk/Klubben/Vedtægter.aspx

Aktivitetskalenderen udgår i dette nummer, da forårets og sommerens aktiviteter i klubben først bliver fastlagt ved næste bestyrelsesmøde. Aktiviterne vil fremgå af næste nummer af “På Ski” samt på hjemmesiden.

3


SIDEN SIDST Så nærmer enden sig desværre på denne ski sæson Mens dette skrives er medlemmer af skiklubben på kombineret langrend og alpin tur til Hafjell i Norge og i næste uge, uge 11 tager klubben af sted på sæsonens sidst tur, DM i alpint på Hafjell i Norge. DM er som vanligt åbent for alle klubbens medlemmer og ikke kun for konkurrenceløbere. Denne sæson har klubben desværre oplevet en tilbagegang i juniorer som deltager på Junior alpin Racing Team (JART), dette førte til at klubben ikke var repræsenteret til Sjællandskredsmesterskabet og at træningsturen i uge 9 blev aflyst. Det er vigtigt at slå fast, at JART ikke kun er for konkurrenceløbere. JART er for alle unge mellem ?? og 25 år (der er ingen fast alder for hvornår man skal starte), som er interesseret i at blive bedre til at stå på ski, eller bare har lyst til at dyrke sin sport sammen med jævnaldrene og andre unge med samme interesse. Klubben garanterer undervisning til alle, om man er ny begynder eller elite løber. Det vigtigste er det sociale og interessen for skiløb. Endelig skal der også være en opfordring til alle forældre om at tænke JART ture ind, da det kan være en god og billig mulighed for at komme af sted med børnene, hvor børnene er sikret god og kompetent undervisning. Seniorerne/familierne/langrend har denne sæson haft det største udbud af ture længe. På nær uge 2 turen til Frankrig, blev alle ture overtegnet. Uge 2 turen manglede kun få deltagere i også at være fyldt op. P.b.a. tilbagemeldinger fra uge 2 turen, så er det så godt som sikkert at turen vil , blive gentaget næste år. For den kommende sæson, vil bestyrelsen 4

bl.a. prøve at have fokus på hvordan vi kan føre klubbens forskellige interesse grupper sammen på ture. Således at både langrendsløbere, alpinister, familier og JART ser turene som muligheder og ikke oplever turene delt op som enten langrendsture, alpinture eller JART ture. Skigymnastikken har igen denne sæson, været klubbens mest benyttede aktivitet og den vil vi selvfølgelig fortsætte med. Der har været flere der i sæsonen har efterspurgt et alternativ til tirsdags gymnastikken, det skal primært være på et andet tidspunkt i ugen, men også lidt anderledes træning. D. 13. Januar i år, afholdt klubben skibytteaften, kombineret med en generel præsentation af klubben, samt forevisning af film og billeder fra klubbens ture. Dette var en succes, med et flot fremmøde af nye og gamle medlemmer. Arr. vil blive gentaget til næste sæson, men der vil det blive lagt før starten af sæsonen. Sidst i marts måned holder bestyrelsen et halvdagsmøde hvor sæsonen vil blive evalueret og der vil blive lagt planer for den kommende sæson. Midt i april holdes der et fælles møde, med de personer som er involveret i planlægning og afvikling af klubbens aktiviteter, her vil der blive lagt program for den kommende sæson. Beretningen og referatet fra generalforsamlingen findes længere inde i bladet og kan med fordel læses. På generalforsamlingen ønskede Rene Jespersen ikke at genopstille, idet studierne kræver alt hans tid. Bestyrelsen takker Rene for hans store arbejde gennem mange år. Bestyrelsen byder Kay Werner Nielsen vel-


SIDEN SIDST ... kommen som nyt medlem af bestyrelsen. Omk. uge 20 kommer næste skiblad og der vil der være en præsentation af sommerens og den kommende sæsons aktiviteter. Bestyrelsen takker alle de personer som har lavet et stort og uvurderligt stykke arbejde for klubben og uden deres store frivillige indsats var klubben ikke hvad den er i dag.

Bestyrelsen takker alle for en dejlig sæson og håber at se endnu flere nye og gamle medlemmer til sommerens og den kommende sæsons aktiviteter.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Sneen, solen, alperne - stemningsbillede fra Sölden i uge 8.

Foto: Christina Bell

5


REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN Generalforsamling i Aalborg skiklub, tirsdag den 24. marts 2009 kl. 19.15. Ad 1: Dirigent Poul Bluhm Ad 2: Referent Laila Reinholt Ad 3: Dagsorden som offentlig gjort i bladet `På Ski` nr. 4. november 2008 blev godkendt Ad 4: Beretning blev forelagt af Jens og godkendt, dog med kommentar om, at der på den korte tur i uge 3, stadig ønskes undervisning tilbudt til medlemmerne. Ad 5:Regnskab og budget godkendt, dog kommentar til budgettet om, at turenes omsætning fremover figurerer i regnskabet. Ad 6: Kontingentet forsætter uændret Ad 7: Indkomne forslag: a) Regnskabsåret foreslås ændret til at gå fra 01.07 - til 30.06. Generalforsamlingen ønskes derfor flyttet til september/oktober måned. Der kan ved sammen lejlighed være en præsentation af kommende ture i klubben.

ejendele til næstkommende bestyrelsesmøde. Nærmere dato følger. Det drejer sig om vores gamle ski -lift, porte, kameraer med mere. Vi har behov for at lave en materiel liste med angivelse af hvor tingene befinder sig. Det er tidligere skrevet i klubbladet og nu er tiden til at det skal ske!!! Ad 8: Følgende genvælges ti bestyrelse. Gurli vedligeholder medlemskartoteket og Lisbeth fortsætter som kasserer. Ad 9: Laila Reinholt fortsætter i bestyrelsen. Kay Werner Nielsen blev valgt som nyt medlem i stedet for Rene Jespersen. Jens Johansen fortsætter i bestyrelsen (som formand). Ad 10: Suppleanter blev: 1. suppleant Henrik Kristiansen og som 2. suppleant Niels Juul Boholm. Ad 11: Revisor blev : Carsten Jespersen og revisor suppleant Christian Kirkegaard. Ad 12: Der var ikke nogle der havde noget under eventuelt. Således opfattet af Laila Reinholt

Forslaget kræver en vedtægtsændring og derfor indkalder bestyrelsen snarest til en ekstraordinær generalforsamling for godkendelse af ændret regnskabsår og tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen. Det første regnskabsår løber i første omgang over 18 måneder, for derefter at være et helårligt regnskab. b) der var et stort ønske om at klubben samler ALT materiel i foreningshuset og at der udfærdiges en inventarliste over klubbens 6


FORMANDENS BERETNING Beretning til generalforsamlingen i Aalborg skiklub d. 24. Februar 2009

ningsturen i uge 9 blev desværre ikke til noget p.g.a. manglende tilslutning.

Langrend: Skisæsonen 2008-2009 har de langrends interesserede i Aalborg skiklub igen været aktive. Langrendsafdelingen har selv arr. 2 ture, primært for langrendsløbere, men også åben for alpine løbere. Igen i år blev der arr. en tur i samarbejde med Aalborg senior sport i uge 6 til Trysil i Norge. I uge 10 tager de langrends interesserede til Hafjell i Norge. I år ligger turen ikke sammen med DM i alpin i uge 11. Grunden til at de 2 arr. er splittet op, har været at langrendsfolket ønskede flere dage på ski. Dette har selvfølgelig medført der ikke er så mange med på uge 11 turen som sidste år, men til gengæld sikret at de deltagende medlemmer får det optimale ud af de ture de deltager på.

DM uge 11 bliver med deltagelse af løbere fra Aalborg, dog ikke med samme tilslutning som sidste år og der er slet ikke så mange turister med i år som tidligere. Dette er en skam, da det er en billig tur for turister, og da større deltager antal er med til at holde prisen på turen nede.

Langrendsinteresserede har været inviteret med på juniorernes træningsture, men der har desværre ikke været interesse for dette. Det skyldes muligvis at vi ikke har været gode nok til at "sælge" ideen. Dette vil vi fremover forsøge at blive bedre til, da det er en udmærket mulighed for langrendsløbere, for at få en weekends træning. Endelig er det en god chance for begge discipliner, for at møde hinanden.

Sammenlignet med sidste sæson, må vi desværre konstatere at junior afdelingen er på tilbagegang. Dette kan skyldes flere ting, men det tyder på vi måske står over for et generationsskifte. Det er de samme unge som har været kernen i JART i en årrække. Disse unge har nu nået en alder hvor andre interesser og forpligtigelser fylder meget. Klubben har nok heller ikke været gode nok til at rekruttere nye medlemmer til JART. I hvert fald har klubbens tiltag i den retning, ikke båret frugt. Umiddelbart efter sæsonen vil bestyrelsen sammen med de bærende kræfter i JART, formulere en ny målsætning for JART og tage stilling til hvordan den realiseres.

Junior Alpint Racing Team (JART): Traditionen tro startede juniorernes sæson med Nordkredsmesterskaberne i uge 49 (2008). Forud havde der dog været 2 træningsture til Århus, hvor det nye indendørs træningscenter var blevet afprøvet. Der er p.b.a. af træningsturene, lavet en aftale med centret om rabat ved fremtidigt brug. Sjællandskredsmesterskaberne, samt træ-

Der har netop været afholdt VM i alpint skiløb i Val d`Isere og her var der deltagelse af en løber fra Aalborg skiklub. Alex Jægersen er bosat i Norge, men er medlem af Aalborg skiklub. Alex deltog i Stor slalom og slalom. Alex kørt ud i stor slalom, men gennemført i slalom og var selv godt tilfreds med sit resultat (ved desværre ikke hvilken placering han fik).

Alpin ture: På senior/familie siden har sæsonen budt på en tilbagekomst af et tidligere tilbud, nemlig Superturen. Denne gang har turen været lagt 7


FORMANDENS BERETNING i starten af sæsonen (uge 2). Tidligere lå turen sidst på sæsonen. Kendetegnet for superturen har været at den skulle være et billigt alternativ til uge 8 turen. Uge 2 var ingen undtagelse, det var en billig tur, men uden at gå på kompromis med den vanlige standard for klubbens ture. Turen nåede ikke helt op at det deltager antal som der var budgetteret med, men tilbagemeldingerne fra dem som var med på turen, var meget positive, så er er bestemt grundlag for at gentage turen til næste år. Der har været snak om også at arr. en supertur sidst på sæsonen, men dette vil blive endeligt besluttet på fællesmødet i april. I uge 3 var der en traditionsrige træningstur til Kaltenbach og tilbagemeldingerne er at Aalborg skiklub efterhånden fylder hele hotellet. Turen var hurtigt overtegnet.

give et større tilskud til undervisning eller en helt 3`rd løsning, vil blive besluttet på mødet efter sæsonen. Skigymnastik: Skigymnastik om tirsdagen er forsat benyttet af mange medlemmer. Der har siden aflysning af den supplerende skigymnastik tilbud, været flere der har efterspurgt et alternativ til tirsdagsgymnastikken. Bestyrelsen har derfor valgt, at man i den kommende sæson igen vil forsøge med et skigymnastik tilbud mere. Arrangementer: I sommeren 2008 havde vi lavet aftale med Aalborg vandskiklub i.f.m. vores årlige vandski arr. dette var en stor succes, på trods af at det regnede hele dagen. Der havde sandsynligvis været væsentligt flere, his solen havde skinnet.

I uge 8 var der familieturen til Sølden, Østrig. Denne tur var også overtegnet tidligt og det var glædeligt at se, at mange familier med børn deltog på turen. Klubben prioriterer stadig undervisning på turene højt. Udgiften til undervisere har været stigende, men undervisning vil fortsat være en af de ting som gør en forskel i.f.t. at være medlem af skiklubben. Om klubben vælger at omstrukturerer undervisnings tilbuddet, 8

Nanna får vandski på ved sommerens arrangement

Vi forsøgte i sommers med et sommerfest,


FORMANDENS BERETNING hvor det ville være muligt at møde andre medlemmer til en dag med spisning og forskellige aktiviteter. Vi blev desværre nød at aflyse p.g.a. manglende tilmelding. Efter sidste tilmeldingsfrist kom der dog flere tilmeldinger, men da var arr. aflyst. Det er vigtigt for Bestyrelsen at understrege vigtigheden af at overholde dead-lines for tilmeldinger, da det meget vigtigt for planlægningen. Som tidligere nævnt er der nu en aftale med Århus indendørs skicenter og p.b.a. de 2 vellykkede ture til Århus vil det blive en tilbagevendende aktivitet. JART havde et åbent hus arr. som var pænt besøgt og det var dejligt at se en del nye ansigter. Aalborg skiklub forsøgte sig med en skibytte aften, hvor der også var en præsentation af klubben, samt billeder og film fra tidligere ture. Arr. blev afholdt i foreningshuset og var pænt besøgt. Det er tanken at vi igen næste år vil afholde et lignende arr.. Næste år vil det blive lagt op til sæsonen. Bestyrelsen: Bestyrelsen fungerer rigtig godt og der er blevet taget initiativ til flere gode tiltag, samt klubben har det største udbud af ture i meget lang tid. Af nye tiltag kan nævnes, træner til JART, aktiv støtte til uddannelse af instruktører, nye aktiviteter m.m. Sidste Sæson: Klubben har hjulpet 2 af personer fra JART rækkerne økonomisk, med skiinstruktør uddannelsen. Personerne har haft et langt virke i klubben og har allerede efter endt uddannelse, virket som instruktør på en af klubbens ture.

Kommende sæson: Sidst i marts konstituerer bestyrelsen sig og samtidig laves der en køreplan for kommende sæson, med målsætninger og plan for opfyldelse af samme. Der er givet tilsagn fra skiforbundets nye bredde konsulent, om deltagelse i dette møde, så han kan se og høre hvordan han vil kunne støtte klubben i dets målsætninger. Bestyrelsen har store forventninger til samarbejdet med den nye breddekonsulent. Dette p.b.a. netop overstået møde med samme. Midt i april holder bestyrelsen så møde med de personer som laver et kæmpe arbejde i klubben, med arr. ture, lave skiblad, org. Ungdoms arbejdet, står for skigymnastik og meget meget mere. På dette møde vil de forskellige ressourcer blive koordineret og en køreplan for 2009-2010 vil blive lavet. Fra bestyrelsen en meget stor tak for det store arbejde som flere personer har lagt i klubben indeværende sæson og bestyrelsen håber meget at vi vil få en lige så god start på den kommende sæson og ser frem til det kommende samarbejde. Der er altid behov for nye og friske kræfter, så skulle man have lyst til at give en hånd med, eller sidder med gode ideer, så er man meget meget velkommen. Venlig hilsen Bestyrelsen

9


JART RESULTATER Nordkredsmesterskaber 2008 Hafjell - uge 49.2008 Sæsonen startede som vanligt tidligt med mesterskaber først i december og der var allerede masser af sne. Klubben stillede med 7 løbere til konkurrencerne i storslalom og slalom. Nordkredsmestre blev: Marcus Vorre - Drenge 11 René Jespersen - Senior Herre. (Nordkredsmester er resultaterne storslalom og slalom sammenlagt.) Øvrige resultater blev: Clara-Marie Vorre. Thomas Mortensen Frederik Morild. Martin Jørgensen Carsten Jespersen

Nr. 2 i storslalom - Piger 9 år. Nr. 21 i storslalom - Drenge 15 år. Nr. 18 i slalom - Drenge 15 år. Nr. 9 i storslalom - Drenge 17 år. Nr. 8 i slalom - Drenge 17 år. Nr. 1 i storslalom - veteran Herre + 31 år. Udgået i slalom. Nr. 9 i storslalom - Veteran Herre +46 år. Udgået i slalom.

Ved siden af konkurrencerne blev der trænet flittigt på almindelig tekniktræning og porttræning. Vejret var i top, så det blev en helt igennem god tur at starte skisæsonen på. Carsten Jespersen

10


NORDKREDSMESTERSKABER HAFJELL UGE 49 René fokuserer på starten i storslalom

Thomas fokuserer på starten i slalom

Dagens resultater evalueres

11


JART DM PÅ HAFJELL 2009 Program for Alpine Danmarksmesterskaber 2009. Hafjell, Norge, 11. - 14. marts 2009 Storslalom, Slalom, Kombineret storslalom/slalom, Super-G samt Skier Cross. Team Alpin Konkurrence (TAK) byder velkommen til årets DM på Hafjell. Tilmelding: Tilmelding til konkurrencerne sker gennem klubben på udsendte tilmeldingsskema eller e-mail. Priser for seniorer og ældre: kr. 100,- for Super-G, kr. 100,- for Skier-Cross, kr. 200,for storslalom og kr. 200,- for slalom. Dansk Skiforbund yder tilskud til konkurrencegebyret for ungdommen. Priserne er herefter for løbere på 20 år og derunder: kr. 50,- for Super-G, kr. 50,- for Skier Cross, kr. 100,- for storslalom og kr. 100,- for slalom. Tidsfristen for rettidig tilmelding er 3. marts 2009. Framelding inden tilmeldingsfristens udløb er gratis. Framelding og eftertilmelding efter fristens udløb koster kr. 50 og kan kun foretages for hele konkurrencen. Holdledermøder og udlevering af startnumre: Foregår i møderummet for foden af bakken. Eftertilmeldinger vil få tildelt numre bagerst i pågældende startgruppe, såfremt der er ledige numre, ellers vil startnummer tildeles bagerst i konkurrencen. Dette skyldes, at lodtrækning foregår hjemmefra. Træning: Flere klubber organiserer træning. Har en klub ikke mulighed for at tilbyde træning, er 12

det ofte muligt (evt. mod betaling) at samarbejde med andre. Der vil være mulighed for seniorer og ældre gratis at træne i baner arrangeret af klubber eller Team Alpin Konkurrence. Henvendelse om træning til Peter Schomacker 2425 6305, peterski@post8.tele.dk, som også besvarer øvrige spørgsmål. Alle træningsgrupper skal kontakte Sven Ullrich, sven@hafjell.no, i god tid for at reservere træningsplads. Små grupper, dvs. under ca. 10 personer, kan ikke forvente at få plads uden at dele med andre. Super-G: Konkurrencen foregår med 2 gennemløb (uden træningsløb) på Kjus-løjpen. Pige- og drengeklasserne 9 og 11 deltager ikke i Super-G. Minimum svingradius for ski er 17 m eller ski angivet som storslalom eller Super-G ski. Altså ingen slalomski i Super-G. Alle skal bære hjelm i Super-G. Skier Cross: Konkurrencen foregår i Hafjell-parken. Pige- og drengeklasserne 9 og 11 deltager ikke i Skier Cross. Der er 4 klasser: Damer og herrer (fra junior 17 og ældre), samt piger og drenge (piger og drenge 13 og 15). Konkurrencen foregår med en besigtigelse, evt. prøveløb, tidskørsel for at begrænse deltagerantallet i klassen til 32 og for at seede deltagerne, selve konkurrenceløbet med 4 deltagere ad gangen hvoraf 2 går videre. Til slut finale.

Ungdomsløbere skal bære hjelm under alle konkurrencer.


JART DM PÅ HAFJELL 2009 Aldersklasser: Alder 2009 1-9 år 10-11 år 12-13 år 14-15 år 16-17 år 18-20 år 21-30 år 31år + 31-45 år 46 år +

Tidsplan: Mandag d. 9/3: Tirsdag d. 10/3 Onsdag d. 11/3:

Torsdag d. 12/3:

Fredag d. 13/3:

Lørdag d. 14/3:

Klassebetegnelse Klassebetegnelse Piger 9 Drenge 9 Piger 11 Drenge 11 Piger 13 Drenge 13 Piger 15 Drenge 15 Junior Piger 17 Junior Drenge 17 Junior Piger 20 Junior Drenge 20 Senior Damer Senior Herrer Veteran Damer 31+ Veteran Herrer 31+ Veteran Herrer 46+

Fødselsår sæson 08/09 2000 eller senere 1998-99 1996-97 1994-95 1992-93 1989-91 1979-88 1978 eller tidligere 1964-78 1963 eller tidligere

Start træning Holdledermøde 17.00 Super-G DM & FM formiddag på Kjus Storslalom FM børn 9-11 eftermiddag på OL Medaljeoverrækkelse i bunden kl. 16.30 Holdledermøde kl. 17.00 Storslalom DM & FM formiddag på OL Medaljeoverrækkelse i bunden kl. 16.30 Holdledermøde kl. 17.00 Slalom FM børn 9-11 formiddag på OL Ski-X FM formiddag/eftermiddag i Parken Medaljeoverrækkelse i bunden kl. 16.30 Holdledermøde kl. 17.00 Slalom DM & FM formiddag på OL Medaljeoverrækkelse i målet efter løbet

Der tages forbehold for ændringer i tidsplan og organisation. Eventuelle ændringer vil blive meddelt på holdledermøder, gennem opslag ved liften og gennem højttaler ved konkurrencen. Det er til enhver tid klubledernes ansvar at holde sig orienteret om programændringer.

13


JART - EJ KUN FOR JUNIORER! SENIOR PÅ TUR MED JART I UGE 2 Lige hjemkommet fra Gautefall og endnu med ømheden i kroppen efter to dages intens skiløb, vil jeg fortælle lidt om, hvordan det er som senior at være på skitur med de unge. Egentlig havde jeg længe haft lyst til at deltage på en JART-tur; men jeg synes ikke rigtigt, at jeg havde haft et alibi til at deltage, da jeg jo ikke just er nogen junior. Nu havde jeg imidlertid fået en særdeles god grund, da mit ældste barnebarn Cecilie, efter at have deltaget i orienteringsaftenen om JART og været med på to ture til Århus Skiarena, også havde fået lyst til at deltage i en træningstur, og så var den sag afgjort. Inden vi tog af sted, var mine forventninger ikke ret store. Jeg har én gang før været på skiferie i Gautefall, der var bare ingen sne, så jeg svor den gang - aldrig mere Gautefall. Nå, man har et standpunkt til man ta´r et andet, og det gjorde jeg så. Da vi ud på natten nåede Gautefall, var det heldigvis til et snedækket landskab, så mit humør steg et par grader inden vi skyndte os i seng, for at få lidt søvn inden vi skulle ud på ski. Lørdag viste Gautefall sig fra sin bedste side, med sol, -3 grader og ikke ret meget vind, så det var helt ideelt. Træningen som Martin stod for var også helt i top, selvom det var åbenlyst for alle, at der var et svælg i færdighederne på ski mellem de unge konkurrenceløbere og os to forholdsvis uøvede. Det blev alligevel en lærerig dag, hvor jeg så godt som muligt forsøgte at komme gennem portene. Vi blev alle optaget på video, og efter middagsmaden var der så analyse af de enkelte løbere. Inde i mit hoved havde jeg en forestilling om, hvordan det så ud, når 14

jeg kom susende ned ad pisten; men jeg måtte erfare, at den forestilling ligger ret langt væk fra den barske virkelighed. Ligeledes måtte jeg sande, at min viden om alpint skiløb kan ligge på et lille sted. Ved sengetid var jeg dog ret optimistisk, der var endnu meget at lære. Søndag var vejret gået over i tø, og det var gråt og fugtigt. Det var dog ikke nok til at spolere dagen, for Carsten var denne dag instruktør for Cecilie og mig. Selvfølgelig primært Cecilie; men jeg holdt mig hele tiden i nærheden, holdt min mund, slog ørerne ud og lyttede. Og minsandten, det var rigtigt hvad han sagde og viste os, så vi fik begge lært en masse. Det var næsten ærgerligt, at skulle rejse hjem igen, nå vi lige havde fået fat i noget vigtigt; men der var virkelig noget at bygge videre på. Jeg var helt stolt når jeg stod i kø ved liften og kunne se så mange rygge med JART jakker foran, og bestemt ikke mindre stolt, når de kort tid efter kom susende ned på bare én ski. Jo - vi har skam nogle dygtige unge skiløbere i Aalborg. Jeg var dog glad for, det ikke stod JART på min ryg, da flere i så fald uden tvivl ville have fundet mig egnet til indlæggelse på en lukket afdeling. Det blev en vellykket weekend i selskab med de unge. Det var lutter rare unge mennesker, så man føler sig hurtigt hjemme i gruppen alderen til trods. Hvis du i din familie har en første- eller andengenerations skiløber, så gør dig selv om dem en tjeneste, tag med på en JART-tur. Jeg er sikker på I begge få noget ud af det. Har du ikke kommende skiløbere i din nærhed, så tag med alligevel. Det er absolut værd at bruge en weekend på. Mormor / Lizzi Levin


TURBERETNING KALTENBACH UGE 3 Træningstur til Kaltenbach 16-19. januar 2009. Som nyindmeldt medlem i skiklubben har jeg fået den "ære" at fortælle lidt om vores tur til Kaltenbach. Stærkt ansporet af en arbejdskollega, besluttede jeg at prøve denne tur. Vi startede ud fra Aalborg torsdag den 16. januar i en næsten ny Setra-bus med 48 forventningsfulde skientusiastiske deltagere, og med kursen lagt mod Kaltenbach i Østrig, hvor vi skulle lande næste morgen ved 7-tiden. Undervejs havde vi opsamling i Skanderborg og Vejle, hvor vi desuden skiftede chauffører til resten af turen.

tegn. Vi blev delt ind i hold efter færdigheder, og mit hold fik kyndig skiundervisning af Jens Riis. Jens underviste meget kompetent, og for mit eget vedkommende har jeg kun fået 1-2 times skiundervisning, i løbet af de 2022 år som jeg har stået på ski. De tillagte unoder som man havde tilegnet sig, blev forsøgt rettet. Vi lærte "frække" ord som overkropsrotation, John Travolta-stil, carve og bagvægt (noget som jeg stadig kæmper med - og det er IKKE fordi jeg har for meget vægt i agterlanternen).

Alle folk i bussen var i strålende humør, eller blev det efter indtagelse af diverse flydende drikke. Aftensmaden blev indtaget på en rasthof nær Hamborg, og så gik det ellers sydpå. Næste morgen morgen lidt før kl. 7, ankom vi til Gasthof Waldruh, hvor vi fik tildelt værelser og derefter indtog morgenmad med de 14 deltagere, som valgte at køre selv. Hold 5 i pæn opstilling

Jeg delte værelse med Torben Andersen, en inkarneret skiløber og instruktør, hvilket jeg senere skulle erfare. Efter omklædning til skiløb, kørte vi kl. 9 præcis ( jf. Poul Bluhm) med bussen til skiområdet Kaltenbach, en tur på ca. 15 kilometer. Da vi ankom strålede solen fra en skyfri himmel oppe på bjerget, og efter at vi alle havde taget kabineliften op til topstationen, stod den i skiinstruktørernes

Jens prøvede at lære os at køre ned ad bakken medbringende et stort fladskærms-TV i strakte arme, og med focus rettet imod dalen konstant. Slet ikke nogen nem øvelse. Tiden gik hurtigt og pludselig var kl. 12, og det var slut med undervisningen for den dag. Vejret var stadigt helt perfekt - Kaiserwetter, som de siger i Østrig. Det var tid til frokost, 15


TURBERETNING KALTENBACH UGE 3 og vi kunne sidde udenfor og nyde vejret. Efter frokost var vi en gruppe som tog liften over til Krystallhütte, et panoramagasthof med 360 graders udsigt og med bålplads inde mit i lokalet. Vi fik lidt jagate og varm chokolade med rum i, og sad og nød udsigten udenfor på terrassen. Eminent oplevelse. Efterfølgende gik turen ned af bjerget, og jeg stod helt i bund af dalen sammen med Kjeld og Peter. Nu skulle det være godt at komme hjem til hotellet og få sig et bad. Heldigvis boede vi på en etage i annekset, som ikke manglede varmt vand, i modsætning til visse andre deltagere som boede på højere etager. Aftensmaden bestod af en tre-retters menu med cremesuppe, wienerschnitzel og syltede frugter. En ganske udmærket middag, som blev afsluttet med en jaga-te i baren sammen med Palle. Det øvrige selskab var ved at være spredt, og jeg følte trætheden melde sig efter en lang dag, og gik til sengs. Næste morgen var vi alle klar igen til at indtage bjerget. Vi tog bussen op til skiområdet, og skulle så i gang med den obligatoriske morgenopvarmning under kyndig vejledning af Jens. Så stod den ellers på skiundervisning indtil kl. 12, hvor vi spiste frokost og derefter kunne køre på egen hånd. Vejret havde indtil nu været med solskin, men nu begyndte det at blive mere overskyet. Eftermiddagen blev sluttet af med et besøg i en af gasthof'ene, hvor nogle af os fik germknödel og apfelstrudel - herligt. Det var 16

tid til at tage bussen hjem til hotellet, hvor skigrupperne om aftenen efter middagsmaden hver især skulle optræde med et nummer. Det blev til mange pudsige og grinagtige episoder, som man skal opleve i real live. Et af numrene var en sang, som blev spillet af D.A.D. - ikke at sammenligne med de rigtige, men derimod Den Afdankede Duo, bestående af Kjeld på guitar og Jørgen på trommer. De to gav den senere hele armen

Klubbens husorkester - DAD - Keld og Jørgen med medbragte instrumenter - spillede op til dans både fredag og lørdag aften!

ovre i frokoststuen i annekset, hvor vi boede. Der blev danset og sunget lige indtil midnat. Søndag var vores sidste dag på ski, og vejret viste sig ikke fra sin bedste side. Det blæste kraftigt på toppen af bjerget, og man skulle pakkes ind i varmt tøj. Skiundervisningen forekom mere besværligt med den kraftige vind. Efter frokosten havde jeg den "frivillige" fornøjelse at køre sammen med fire skiinstruktører (Jens, Tine, Nanna og Torben). Det kan nok være at det blev lidt


TURBERETNING KALTENBACH UGE 3 af en opgave at følge trit med dette firkløver. Over stok og sten gik det - ind og ud af umarkerede pister og igennem en flok træer. Jeg fik så meget mælkesyre hobet op i lårene, mens firkløveret med deres gummilår, bare tonsede ned af bakken. Alt hvad man havde lært af teknikker blev sat på standby. Det her var kun et banalt spørgsmål om OVERLEVELSE. På et tidspunkt spurgte jeg Jens, om vi da aldrig skulle holde en pause (drikkepause forstås), men det var ikke noget de brugte. Jeg følte at jeg fik kørt flere kilometer denne eftermiddag end jeg havde gjort på hele turen. Puha. Ja, helt "normale" er disse skiinstruktører altså ikke. Nå, men til sidst kom vi da ned af bjerget (selvfølgelig kørte vi helt i bund), og mine lårbasser var bare totalt smadrede. Alligevel havde det

været en rigtig god dag på bjerget, hvor man havde fået brugt alle sine muskler. Efter at vi kom hjem til hotellet, var det tid til at få pakket sine ting og sat ud i bussen, hvorefter vi indtog den sidste aftensmad før afgang kl. 19.00. Kursen blev sat mod Danmark igen. Næste morgen vel ankommet til Padborg, hvor vi spiste morgenmad, kunne jeg pludselig mærke at jeg havde lår, som havde været på den hårdeste test af alle. Vi landede i Aalborg ved 12-tiden. Det havde været tre rigtige dejlige dage, som forhåbentlig tåler gentagelse til næste år. Jeg kan varmt anbefale turen til andre. Med venlig hilsen Henrik Rømer

Afterskidans på podiet er også en vigtig øvelse - dog ikke på instruktørernes repetoir!

17


ON THE ROAD TO KALTENBACH Melodi: On the Road Again (Willie Nelson) Nu er vi landet, i… Kaltenbach, Vi ska ned for at kør-r på ski, Vi har glædet os til denne tur, Her i Østrigs skønne Natu-ur. Vi har glædet os til denne tur For at hygge os i venners lag Venners laa aa -ag!

Vi elsker sang, musik, og Afterski efter en dag oppe på løjperne, Poul slår takten med en spiseske det får vi måske at se. Vi har glædet os til denne tur For at hygge os i venners lag Venners laa-aa-ag

Vi kan se, en masse sne og vi synes det er fedt, at være her sammen med Poul og alle vennerne Her i Østrigs skønne Natur. Vi har glædet os til denne tur for at hygge os i venner lag Venners laa-aa-ag

Og når.., vi rejser hjem, vinker farvel til Østig's Bjergland, Ja så tænker vi på næste år, hvor vi samles her igen! Vi ser frem til næste tur Sammen med vennerner fra Aalborg af Aalborg aa-aa af Sammen med Poul og ven-ner-ne! Vennerne,vennerne-----Ja det er os! SER-VI- BAND 2009 (Jørgen Jensen)

Sangens forfatter ses til højre i billedet

18


TURBERETNING TRYSIL UGE 6 Ålborg Skiklub / Ålborg Seniorsport tur til Trysil uge 6 2009

skemaer at udfylde, så jeg kunne danne hold for begynder og let øvede skiløbere.

Jeg havde i år muligheden for at deltage i uge 6 turen til Trysil som Alpin instruktør. Turen startede med et informations og planlægningsmøde i Foreningshuset ca to uger inden turen, her mødte rigtigt mange af turens 36 deltagere op. Turen blev gennemgået med de ændringer som havde vist sig nødvendige, vi fik blandt andet en ekstra skidag. Ligeledes blev opgaver med indkøb af mad til de enkelte dage delt ud, således at der var en ansvarlig for indkøb af ingredienser til aftensmaden hver aften.

I Trysil blev det hurtigt organiseret at vi fik læsset al bagagen ind i storhytten "Gamleskogen" hvor vi skulle bo den kommende uge. Lizzi havde i forvejen sørget for liftkort til alle alpinløbere. Der blev sørget for at al maden blev placeret fornuftig i skabe, køleskab og fryser så det i løbet af ugen var nemt for madholdene at finde havde der skulle bruges de enkelte dage, rigtig god organisering. Vi startede skiløbet fra søndag morgen og havde 5 gode dage på ski, der var dog meget koldt på Trysil i denne uge, ned til minus 20. Der blev første dag undervist for nybegyndere hele formiddagen, de efterfølgende dage var formiddagen delt op i først undervisning for nybegyndere og derefter undervisning for holdet af letøvede skiløbere. Hanne sørgede samtidig for undervisning til de Langrends løbere der ønskede dette.

Turen til Trysil foregik med Dansk bus fra Foreningshuset lørdag d. 30/1 til Hirtshals hvor al bagagen blev læsset over i bagagebure og kørt ombord på færge medens vi selv gik ombord. I Larvik ventede en Norsk bus, og efter vi fik læsset bagagen i bussen gik turen nordpå, med en meget fortællende chauffør, vi fik mange gode historier og information om Norge undervejs til Trysil. I bussen delte Kirstine informationer ud om i hvilke værelser vi skulle bo, hvornår vi skulle på madholdet til henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad. Ligeledes fik dem der ønskede at deltage i Alpin ski instruktion

Der var for opholdet en fast dagsrytme. Morgenmadsholdet sørgede for at morgenmaden stod klar kl 8, kl 8:50 samledes vi uden for hytten og sang en morgensang hvorefter langrendsløberne kunne nå bussen der kørte dem op på Trysilfjeldet. Og holdet af nybegyndere gik samlet hen på ski bakkerne. For de øvrige deltagere var der så mulighed for at gå på ski eller at bruge lidt ekstra tid i hytten inden skiløbet. Kl. 12 havde frokostholdet sørget for at frokosten stod klar, så her mødtes vi igen, og holdet af letøvede skiløbere afsluttede her dagens undervisning. Efter frokost gik vi igen på 19


TURBERETNING TRYSIL UGE 6 pisterne i forskellige hold og kørte på ski indtil lifterne lukkede 15:30. Hjemme i hytten igen var der så tid til en kop kaffe eller et glas rødvin inden middags madholdet serverede middagen.

Jeg er overbevist om at alle har hygget sig og moret sig rigtigt godt på denne tur, en tur hvor der både er tid til godt skiløb og en masse snak og hygge om aftenen.

Morgensang uden for hytten inden vi begiver os ud på pisterne.

Det blev en uge med meget godt skiløb på god sne (men meget koldt), der blev fortalt mange gode historier om oplevelserne på pisterne, eller andre gode historier hvor der blev grinet og sunget.

Hjemturen foregik igen med Norsk bus til Larvik, hvor vi gik ombord på færgen til Hirtshals, i Hirtshals ventede den Danske bus og kørte os ud til Foreningshuset. Jeg vil her sige tak til Lizzi og Kirstine for en rigtigt god og veltilrettelagt tur. Niels Juul

Sponsoraftale med Norsk Hytte Udlejning Fra nytår 08/09 har Aalborg Skiklub indgået en sponsoraftale med Norsk Hytte Udlejningwww.nhu.dk. De er hovedsponsor og giver støtte til vore ski aktiviteter. Norsk Hytte Udlejning er en dansk virksomhed, der ligger i Thisted/Nordjylland. Ifølge Lars Møller har de tanker om sætte fokus på skiklubbers særlige behov, og blandt andet indrette et rum til ski-klargøring i forbindelse med hytten. Støt vor sponsor, som støtter os! … check en hytte på www.nhu.dk.

20


TURBERETNING SÖLDEN UGE 8 Vi deltog hele familien, Nanna, Asger, Alis og undertegnede i år på Ålborg ski klubs familietur til Sölden i uge 8. Her er lidt af vores oplevelser. Først et par ord om transporten, så er det overstået. For første gang skulle vi rejse med tog og forventningerne var store til en god transport med mulighed for at sove godt undervejs. Dette ville også være tilfældet hvis DSB havde sørget for at vedligeholde de gamle lokomotiver som bruges til at trække togstammen fra Padborg til Århus og

stedet for Århus. Ligeledes skal Deutche Bahn bruge tid på at reparerer defekte tog så der er varme i alle vogne, eller sagt på en anden måde vi havde bestemt ikke behov for at åbne et vindue til natten, men fik i stedet udleveret ekstra tæpper, brrrr. Vognen var i øvrigt ikke repareret til hjemturen, men her sad vi i en anden vogn med god varme. Ikke (næsten) mere om transport det skal handle om skiløb. Det lykkedes Deutche Bahn (Der bliver skiftet fra Dansk til Tysk lokomotiv i Padborg) at få os til Innsbruck ifølge planen til kl 7:10 lør-

retur, men det gør DSB ikke! så vi måtte med regional tog fra Århus til Frederecia på vejen til Sölden og på tilbagevejen kunne DSB ikke starte toget igen efter et stop på Vejle banegård. Poul var heldigvis hurtig og fik vores bustransport til at hente os i Vejle i

dag morgen. Efter at vores ski mm var flyttet over i bussen, kørte vi mod Sölden, hvor vi blev indkvarteret, de fleste på Gasthaus Sonnenheim og nogle stykke andre steder i byen. Liftkort havde vi fået udleveret i bussen så 21


TURBERETNING SÖLDEN UGE 8 efter en hurtig omklædning gik vi mod Sport4you hvor vi blev registreret, så vi her kunne opbevarer ski og støvler i opvarmede og ventilerede lokaler, så støvlerne var tørre og lune når vi hentede dem de efterfølgende dage. Fra Sport4you var der ganske kort til Liften så det var bare af sted op i terennet. Vi havde sol fra en skyfri himmel og rimeligt koldt så fint vejr til ski, vi kørte ture, bla op på Gletcherne hvor vi havde en fantastisk udsigt, men da der var nogen vind her var det også hammer koldt. Men en super dag på ski hvor der var god plads på alle pister, og vi fik skiløbet lidt ind i kroppen igen. Til aften måtte vi erkende at Danski ikke havde informeret Gasthaus Sonnenheim om at Ålborg skiklub kommer som en samlet gruppe, så spisning foregik i flere hold, ikke optimalt når vi er en samlet gruppe. Men efter Poul havde fat i Kro-mutter og Danski blev dette ændret til de følgende dage, så vi alle kunne indtage et i øvrigt meget veltilberedt aftens måltid sammen kl. 18. På turen var der tre instruktører, Tine, Jens og Kristina som fik etableret undervisningshold på forskellige niveauer, så alle der ønskede det kunne få undervisning. Undervisningen løb over 3 dage med undervisnings hold om formiddagen og eftermiddagen. Speciel skal nævnes de mange børn og unge som var med på turen og som også deltog i undervisningen. I hele uge 8 var der for området meget koldt, ned til minus 20, så der blev ikke brugt mange timer i liggestol med jakken knappet op. Vi havde sol næsten hver dag kun 22

afbrudt af lidt sne midt på ugen, som fik pister og off-piste helt på toppen igen. Vi var en gruppe som prøvede at hyre en guide til en dag med off-piste skiløb, vejret var perfekt, sol, vindstille, koldt og med nysne. Men vi var ikke alene om denne ide så alle guider var desværre optaget. Vi tog så i stedet nogle ture i terennet i nærheden af pisterne.

Söldens absolut ældste lift - en havestol på wire! Dejlig tur i godt vejr - bare man har tid nok!

Som område byder Sölden på mulighed for varieret skiløb dog fortrinsvis blå og røde pister, dvs et rigtigt godt område til en familieferie. Om fredagen arrangerede instruktørerne konkurrence i slalom, med tidtagning. Spændende men jeg måtte dog se mig slået af begge mine børn på tid! Der var også enkelte løbere som bidrog til underholdningen med diverse stunts mellem portene, også kaldet styrt, alle fik dog ski på igen så de kunne køre over målstregen.


TURBERETNING SÖLDEN UGE 8 Efter konkurrencen var der en forfriskning til alle.

Som afslutning på slalomkonkurrencen blev der serveret en lille en til ganen - det lunede i snevejret!

Om aftenen blev der uddelt guld(chokolade)medaljer, til vinderne af de enkelte grupper.

På afrejsedagen kunne vi samle bagagen på børnenes værelse og så ellers stå på ski hele dagen, da bussen først hentede os kl 18, dvs vi fik en hel dag på ski med rigtig god plads på pisterne samt tid til at tage et bad og få lidt at spise inden afrejsen. Efter hjemkomst kan vi se tilbage på en rigtig god tur til Sölden med skiløb for os alle, det er jo en af de rigtigt gode ting ved at stå på ski sammen med en større gruppe, alle kan finde nogle der passer sammen i niveau til at løbe på ski sammen, både børn og voksne. Og så var der lige det med transporten, men det er jo stort set glemt, det er oplevelserne i Sölden jeg husker. Til sidst tak til Poul og instruktørerne for en veltilrettelagt tur. Niels Juul

Vælte rundt i sne! Juhuu! Det er da en drøm, herligt med rigtig meget sne. Vi syntes godt nok, at vi var blevet for gamle til at løbe off piste, som vi gjorde; lige pludselig var vi bare på den forkerte side af pisteafmærkningen, og så var der dømt dyb sne. Som vanlig en dejlig uge 8 med Aalborg Skiklub. Sölden er et fint sted med pister nok til 8 dage, men så havde vi også været over hele området. Nye voksne skilærer Jens og Tine var en meget positiv oplevelse og alle deltagere var glade for deres skiskole også med glade Christina som den kendte skilærer, der kunne køre de halvvoksne drenge rigtig trætte. Om vi fik mad? Der var rigeligt - god gedigen østrigsk mad med et anstrøg af italiensk. Det var rigtig koldt op til 18 minusgrader på toppen og også i toget til Innsbruck, hvor lige netop vores vogn hele vejen var uden varme. På vejen hjem byttede vi med togguiderne - så kan de lære det. Tak for turen!! Ib Johansen og Tove Sørensen

23


Adresse:

B

Post Danmark bladnummer: 11986

Returneres ved varig adresseforandring

Foto og video konkurrence - 300 kr gavekort Vind et gavekort på 300 kr til Surf & Ski i Vesterå! Del dine bedste oplevelser med andre i klubben. Deltag i Aalborg Skiklubs nye konkurrence om årets bedste foto og årets bedste video. Du kan indsende til begge kategorier og faktisk vinde 2 gavekort! Send foto til aalborgskiklub@gmail.com, sammen med en kort beskrivelse og dit navn. Send YouTube link til aalborgskiklub@gmail.com, sammen med en kort beskrivelse og dit navn. Bestyrelsen, tur-arrangører, træner kan deltage, men ikke vinde præmierne. Bestyrelsen udvælger vinderne. Vinderne bliver annonceret ved sæsonstarten 09/10, og får besked pr. e-mail. Aalborg Skiklub har rettighederne til alle indsendte billeder og videoer

Et muligt vinderbillede? Fra Hafjell uge 49-2008. Foto: Carsten Jespersen. Model: Martin


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.