ER RELIGION EN HÆMSKO FOR DET KOMMUNALE DEMOKRATI? // poul Henning Bartholin, domprovst, Århus Domkirke
INDLEDNING Som en overordnet betragtning er religion ikke en hæmsko eller hindring for demokratiet, snarere er det fordomme om religion, som kan virke som en hæmsko eller en hindring for demokratiets udfoldelse og udvikling og forskellige gruppers inddragelse i den demokratiske proces i samfundet. Denne overordnede betragtning er i dag måske mere ideel, end den er reel. Den er i hvert fald anfægtelig, og er blevet det i den offentlige debat de seneste 10 år. På den baggrund vil jeg til indledning foretage en hel enkelt begrebsafklaring. Derefter vil jeg drøfte demokratiets vilkår og muligheder i dag og afslutningsvis fremsætte en tese om betingelserne for demokratiudvikling - både globalt og ikke mindst lokalt. BEGREBSAFKLARING Demokratiet har hverken i sin oprindelige form eller i sin nuværende form sin oprindelse i en religion. Sin oprindelse har demokratiet i de græske bystater i 500-tallet f.Kr. Det var et begrænset demokrati for frie mænd, der havde taleret, og som delte lighed i politiske rettigheder. Det demokrati, som vi kender, har sin oprindelse i Oplysningstiden og dens filosofiske tanker om mennesket som et frit, suverænt og ligeværdigt individ, som fremkom her. Nogle af disse ideer fandt udtryk i Den franske Revolution og Den amerikanske Uafhængighedserklæring. Blandt andet her ligger inspirationen for vore dages Menneskerettighedserklæringer og -diskussion. Det parlamentariske demokrati har udviklet sig i løbet af 1800-tallet. Religioner er mangeartede og forskellige; de er kendetegnede ved at tro på en bærende og opretholdende livsmagt uden for mennesket og dets indflydelse. Gudstroen udfolder sig f.eks. som en personlig tro, hvori den enkelte er forbundet med Gud/guden/guderne, i en del tilfælde tillige som et livsmønster. Dette er tydeligt i naturfolks religioner, men spiller tillige en rolle i både jødedom, kristendom og islam. Livsmønsteret genererer normer og moral og forbinder kultiske/kirkelige ritualer med hverdagens liv, f.eks. den kristne jul og den muslimske ramadan, der begge fejres med fester, der både er religiøse og almene. De fleste religioner udfolder sig således både individuelt, hvorved den enkelte erfarer sig knyttet til en „højere magt“, og kollektivt, hvorved fleres adfærd formes af ritualer og religiøse skikke som netop anført. Demokrati er altså en styreform, hvis begyndelse skriver sig 2500 år tilbage, men er ca. 200 år gammel i vores sammenhæng. Religionen i Europa har fortrinsvis været kristendommen i katolsk, ortodoks og protestantisk form, og i mindre grad jødedom og islam. DEMOKRATIETS VILKÅR Demokratiet har undergået en meget lang udvikling både praktisk og som begreb. I dag har vi i Danmark et repræsentativt demokrati, hvor repræsentanter for folket vælges til forsamlinger, der træffer bindende beslutninger på folkets vegne. Tillige har vi i nogen grad et inddragende demokrati, hvor borgere inddrages i den politiske proces. Samtidig ser vi de traditionelle partier miste medlemmer og indflydelse på udformningen af politikken. Det kommunale demokrati er et centralistisk repræsentativt demokrati underlagt store begrænsninger af folketinget og skiftende regeringer. I nogen grad er der brugerindflydelse og -høringer.
1