9. Vision om den digitale by

9. Vision om den digitale by

Emner: Digitale medier, nyskabende mediakunst, medier i det offentlige rum Greb: Satsning på krydsfeltet hvor digitale medier og ny teknologi møder den skabende kunst og formidling samt forskning Perspektiver: Udvikling af centrale lokale aktører, udforskning af nye, hybride kunstformer, mødet mellem nye medier, højteknologi, sanser og medier, videnskab og kulturformidling Relevante aktører: CAVI, Alexandra Instituttet, Innovation Lab, udvalgte digitale medievirksomheder, biblioteker, kunst- og kulturinstitutioner, turistorganisationer, off. transport, designere, arkitekter, m.fl.

EU-relevans: Ingen formelle krav m.h.t. Europæisk Kulturhovedstad. Samtlige kulturhovedstæder har beskæftiget sig med nye medier bl.a. Linz 09 med Ars Electronica Århus-relevans: en klar styrkeposition med enestående potentiale i bl.a. Alexandra Instituttets mange aktører og tværfaglige samarbejder. Nævnt under næsten samtlige SWOT-møder som en styrke. Potentialet mangler dog at blive udviklet og afprøvet i større projekter og mere slagkraftige tiltag.

Regional relevans: Satsning ift. oplevelsesøkonomi, herunder anvendelse af ny teknologi bl.a. i forbindelse med kulturformidling er væsentlig og derfor relevant fra en regional vinkel, væsentligt aspekt af regionale fyrtårnsprojekter Specifik indsats 2013-16: Overvejes.

Uddybning Denne vision tager afsæt i krydsfeltet mellem ny teknologi og medier/kunst/forskning. Heri findes både en række markante aktører og muligheder for at præge og påvirke såvel tænkning som praksis inden for kunstens verden, erhvervslivet og formidlingssektoren. Temaet forholder sig desuden til en ny tendens inden for vidensformidling, som baseres på indlevelse og oplevelse. Den er også central i forhold til at se på innovation som et felt, hvor virksomheder og kulturlivet kan finde naturlige partnerskaber f.eks. Innovation Lab, Martin Lys, B&O. I forhold til EU er der ingen krav om at dette tema eksplicit medtages i Kulturhovedstadsprojektet, men ser man på tendensen i programmerne, er det tydeligt, at der

1

er voksende relevans (f.eks. Lille 2004, Linz 2009, Marseilles 2013). Samtidig afspejler temaet en generel udvikling ift. digital kunst mm. som bl.a. ARoS har udviklet som et særkende. Det vil være et oplagt emne som udviklings- og samarbejdsfelt med bl.a. Urban Screens, Berlin m.fl.

Det kommende Havets Hus i Grenaa og det nye Kraft ved Ringkøbing er gode eksempler. Den kommende udstillingsbygning v/ Moesgård en anden.

Også højteknologisk kunst og formidling kan føres herunder, og samarbejde med institutioner og virksomheder på Katrinebjerg som samlet under Alexandra Instituttet bliver en mulighed for at skabe og formidle såvel kunst og kultur som videnskab på nye måder. I Katrinebjerg har Århus et unikt kreativt krydsfelt, hvor virksomheder, forskning og kunst mødes omkring reelle udviklingsprojekter, og det er en klar strategisk styrke for byen.

Ser man på den kommende satsning omkring Multimediehuset, vil der være behov for at udvikle nye formidlingsmetoder, og ser man på informationsteknologi i forhold til det urbane byrum er dette ligeledes oplagt.

SWOT-analyserne i Århus har fremhævet netop dette tema som en force i det århusianske videns-/ kulturliv, og feltet er nævnt i stort set samtlige SWOTS som et af de områder, man bør satse på i forhold til 2017. Her er netop et felt, hvor opdelingen mellem kultur/kunst, de kreative erhverv og videninstitutioner er meningsløs, og hvor disse netop burde tænkes som en netværksbaseret innovationsklynge.

2