20 17
INTRODUKTION
Århus vil gerne være en kreativ by i en kreativ region og i en tid, hvor oplevelsesøkonomi placerer sig centralt i udviklingsstrategier er det nærliggende, at 2017 kortlægger netop de kreative erhverv. Arkitektur, design, mode, nye medier og kommunikation er en del af kernen i de kreative erhverv, der også omfatter musik, film, litteratur, teater og kunst. Hertil kan tilføjes sport, underholdning, temaparker, medier og underholdningssektoren. Hele sektoren står for over 10 % af den samlede værdiskabelse i Danmark og en årlig omsætning på knap 100 mia. Gennem Kulturby 2017 projektet håber vi at kunne være med til at optimere det kreative potentiale i Region Midtjylland.
I denne folder gives et kalejdoskopisk vue over den del af den kreative kerne i Århus Kommune og Region Midtjylland, der omfatter arkitektvirksomheder, indretningsarkitekter og rumdesign, produktdesign, grafisk design, reklamebureauer, PR og anden kommunikation, nye medier, reklamefilm, reklamefoto samt mode- og livsstilsbranchen. Vi har valgt at fokusere på disse brancher, da vi finder, at de er toneangivende og bidrager økonomisk og kulturelt til at forme morgendagens kreative samfund. Kortlægningen peger på branchernes styrker, potentialer og udviklingsbehov og illustreres af en række cases og ideer som er ydet af deltagende virksomheder rundt omkring i regionen.
Kortlægningen har afdækket, at der i Region Midtjylland er 2.815 arbejdssteder inden for de kreative brancher. Hertil kommer mode- og livsstilsvirksomhederne som ikke er muligt at opgøre præcist, da de er registreret under mange forskellige branchekoder. De følgende tal i denne folder omfatter derfor kun de 6 hovedbrancher: Arkitektur, produktdesign, grafisk design, indretningsdesign, reklamebureauer og kommunikationsvirksomheder. Alene disse brancher i Region Midtjylland omsatte i 2007 for 6 mia. kr. og havde over 4.000 ansatte. Hele rapporten kan fra 1. maj downloades fra www.aarhus2107.dk
20 17
INTRODUKTION
20 17
SAMARBEJDE OG NETVÆRK
Kunderne er vigtigste samarbejdspartner – aktuelt
De kreative erhverv er interessante !
Målt på antal ansatte og omsætning er der tale om relativt små brancher sammenlignet med mange andre brancher. Men de kreative erhverv er imidlertid centrale brikker for det regionale erhvervslivs konkurrencedygtighed, samt for Århus’ og de øvrige midtjyske byers tiltrækningskraft i forhold til erhvervsliv, bosætning og turisme. Årsagen er, at vi lever i ”den kreative økonomis” tidsalder. De kreative brancher har en række positive effekter, langt ud over de oplevelsesprodukter de sælger. Eksempelvis tilfører de øget innovation til andre erhverv. Virksomheder som får et stort input fra den kreative branche, er 12 % mere produktinnovative end andre.
7 1 20 Innovationsfokus
Mange analyser har påpeget, at de kreative erhvervs muligheder for at vokse forudsætter større samarbejde og interesse i at indgå i forpligtende partnerskaber med andre virksomheder. Imidlertid viser kortlægningen, at de kreative virksomheders foretrukne samarbejdspartnere er deres kunder. Mens det således er 79 % af virksomhederne, som tillægger deres kunder stor betydning som samarbejdspartnere, er det kun godt 26 % af virksomhederne, som tillægger samarbejdsrelationer med virksomheder inden for de kreative brancher en sådan betydning. For samarbejde med virksomheder i helt andre brancher end de kreative er andelen helt nede på 12 %.
De kan tilføre oplevelsesmæssige kvaliteter til andres produkter
Samarbejdspotentialerne er til stede
De kreative brancher kan anvende deres formgivningsmæssige, æstetiske og narrative kompetencer til at tilføre ethvert produkt en afgørende merværdi i kraft af en oplevelsesdimension. Kortlægningen har frembragt en lang række cases, der viser hvordan de kreative branchers ydelser har styrket helt andre branchers produkter eller services. Nogle eksempler:
Når virksomhederne bliver bedt om at vurdere potentialet i samarbejdsrelationer, tegner der sig imidlertid et opløftende billede. Således er det næsten 3/4 af virksomhederne, som mener, at en styrkelse af brobygningen mellem de kreative brancher og andre brancher markant vil styrke deres udviklingsmuligheder, og næsten lige så mange, som mener at styrket netværksdannelse, de kreative brancher imellem vil have en sådan effekt.
udvikling af nye industriprodukter med stor eksportsucces til følge udvikling af nyt byggeri, som på en gang tilgodeser livskvalitet og bæredygtighed organisationsudvikling via holdningsbearbejdende kommunikation med massiv reduktion i svind til følge
INNOVATION
2017
KUNDER
Danske marked
Virksomheder er under konstant pres for nytænkning. Det gælder i særligt høj grad for de kreative brancher, hvor skiftende forbrugertrends, nye teknologier, globalisering m.m. stiller krav om kontinuerlig innovation i forhold til forretningsmodeller, produkter og processer. Kortlægningen viser, at Region Midtjyllands kreative brancher er karakteriseret ved stort innovationsfokus. 60 % af virksomhederne angiver, at innovation i markant grad har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling. Her ligger produktdesignbranchen (herunder mode og møbeldesign) i top med 73 %, hvorimod ”kun” ca. 50 % af arkitektvirksomhederne tillægger innovation samme betydning.
Som en barriere for vækst nævner 80 % af de kreative virksomheder, at kunderne mangler forståelse for det værdiskabelsespotentiale, der ligger i anvendelsen af flere kreative services og produkter. Det gør det relevant at undersøge, hvorledes de kreative virksomheder kan bidrage til at kunderne får større forståelse for de æstetiske og oplevelsesmæssige aspekter. Her er det er bemærkelsesværdigt, at kun 18 % af de kreative virksomheder oplever, at deres egen manglende kendskab til marked, trends og kundebehov kan udgøre en væsentlig begrænsning for øget salg. Samtidig angiver kun 1/3 af virksomhederne, at de har et behov for kompetenceudvikling inden for markedsføring og salg.
“ Vi har det princip, at vi altid laver kundens ønskede version først, og derefter en show reel, hvor vi kan give den lidt ekstra gas. Vi viser altid show reel først, og 9 ud af 10 gange så siger kunden: Yes, det er den vi vil have, den er federe. Selvom kunderne er topprofessionelle, er det dog os som ved noget om film.”
En vej til styrket forståelse hos den kreative branches potentielle kunder er komplementære netværksinitiativer, hvor de kreative virksomheder involveres med andre brancher. Det kan ske i projekter, der giver de kreative virksomheder mulighed for at demonstrere, hvor og på hvilken måde deres ydelser vil kunne gøre en forskel. Kortlægningen peger på tre indbyrdes betingelser, der skal være opfyldt, hvis sådanne tiltag skal få succes: - den offentlige erhvervsfremme kan spille en vigtig faciliterende rolle, men det bærende skal være de involverede virksomheders forpligtende engagement - at formålet er veldefineret, konkret og med opgavesigte - deltagerantallet skal begrænses og afstemmes løbende
Mads Munk, CEO, M2 Film
De kreative erhverv er i vækst
De ”rigtige” netværksplatforme kan fremme samarbejde
Innovationskilder – ny viden
Internationalisering
Deres vækstrater ligger langt over gennemsnittet i forhold til andre erhverv og dermed udgør de kreative brancher også i sig selv et væsentligt potentiale. I perioden 2005 2007 steg beskæftigelsen i de kreative brancher med 20 % i Region Midtjylland, mens den i det øvrige erhvervsliv kun steg med 5 %. Værditilvæksten i de kreative brancher er tilsvarende højere end i erhvervslivet som helhed. Hver fuldtidsansat i de kreative virksomheder skabte i 2007 en værditilvækst på 624.987 kr., hvilket er 270.000 kr. mere end hver fuldtidsansat i erhvervslivet som helhed. Værditilvækst er den værdi, som skabes af virksomheden efter at alle eksterne ydelser er fratrukket.
Kortlægningen har afdækket et stort behov for mere konkret og målrettet brug af netværk. Mange virksomheder nævner det store potentiale, der ligger i krydsbefrugtning mellem de kreative brancher, fordi produkterne ofte supplerer hinanden og trækker på samme inspirationskilder. Netværk udgør i forvejen en af de væsentligste kilder til mange former for udbytte: ny viden, nye kunder, nye samarbejdspartnere, nye medarbejdere samt bidrag til forretningsudvikling. Omkring 1/4 af virksomhederne angiver imidlertid, at mangel på egnede netværksplatforme i markant grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder.
Ny viden er afgørende for de kreative erhvervs innovation. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne hele tiden søger og har adgang til ny viden. I det lys er det bemærkelsesværdigt, at videninstitutioner generelt ikke har en særlig stor betydning som innovationskilde. Kun 14 % af virksomhederne angiver, at de i væsentlig grad henter ny viden fra universiteter og videninstitutioner. 60 % svarer, at de slet ikke henter ny viden eller nye kompetencer herfra. Nogle af de barrierer, der fremhæves, er ressourcemæssige begrænsninger samt manglende indsigt i hvad der er at hente og hvor virksomheden specifikt skal henvende sig for at få del i forskning og ny viden.
De kreative virksomheder i Region Midtjylland efterspørger kun i begrænset omfang initiativer, der kan fremme deres eksport. Eksempelvis nævner 15 % af virksomhederne manglende internationalt netværk, som en begrænsning for deres udviklingsmuligheder. Desuden finder 25 % af virksomhederne at bedre internationaliseringsrådgivning mærkbart vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder. Noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem den begrænsede internationale orientering og det tilsvarende relativt begrænsede antal virksomheder, som oplever uopfyldte behov i relation til øget internationalisering. Første skridt er altså ændring af virksomhedernes mindset/ambitioner.
Virksomhederne ligger hovedsaligt i og omkring de større byer i regionen:
De kreative erhverv er tiltrækkende
48 % ligger i Århus Kommune 28 % i Kulturbyerne, dvs. Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg 15 % i ”Kulturring Østjylland” – et samarbejde mellem Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø, Syddjurs og Norddjurs 9 % ligger i regionens øvrige kommuner, dvs. Hedensted, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer.
De kreative erhvervs betydning for Region Midtjylland og dens byers attraktivitet er væsentlig. Ved at værne om og stimulere menneskelig kreativitet, kan Region Midtjylland indtage en position i krydsfeltet mellem det lokale og det globale, og blive dynamo i udviklingen af den kreative økonomi og en port til internationale markeder. De kreative erhverv spiller en central rolle, blandt andet fordi de tiltrækker kreativ arbejdskraft. På denne bane spiller de kreative erhverv imidlertid langt fra alene, men indgår i et vigtigt samspil med ”græsrødder”, kulturelle institutioner, kunstscener, uddannelsesinstitutioner, science parker og meget mere.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
2/16
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
3/16
“ Der er mange af den slags netværkstiltag, der har favnet for bredt. Arrangørerne har været dygtige til at lave netværk, men de har ofte begrænset branchekendskab. Netværk skal være målrettede og til mindre grupper. Det giver klart mere effekt at køre ti mindre grupper end et stort netværk. “
“ Jeg tog til Teknologisk Institut for at købe en testydelse og troede jeg skulle være sammen med sådan nogle hvide kitler, der ville gøre alt for at ødelægge min stol. Så viste det sig at blive en udviklingsproces, hvor de bød ind med nogle virkelig gode elementer, og det endte op med et meget bedre produkt.“
Allan Kirkeby, Studio Director Unity Studios – New Media
Søren Velling, 8000C
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
1 0 2
IVÆRKSÆTTERI
2017
ARKITEKTVIRKSOHEDER
Kunst og kultur spiller en central rolle for den kreativitet og innovation, som udgør rygraden i de kreative branchers virke. Inspirationen udøves på mange forskellige niveauer – afhængigt af branche, den enkelte virksomheds værdier, forretningsfokus og den enkelte medarbejders profil og temperament. Men kulturens betydning som motor er uomgængelig og i kortlægningen svarer 50 % af virksomhederne, at en styrkelse af brobygning og netværk med kultursektoren markant vil kunne forbedre deres virksomheds udviklingsmuligheder. For design og arkitektur har koblingen til kulturen en større grad af direkte effekt, medens den for reklame, kommunikation og nye medier har en mere indirekte betydning.
Arkitektvirksomheder i Region Midtjylland - Beskæftiger 1.864 personer Væksten i beskæftigelsen i perioden 2005-2007 var på 22 % Omsætter for 1,1 mio. kroner pr. medarbejder = i alt 2,1 mia. for branchen - Arkitektbranchen i Region Midtjylland består hovedsageligt af mindre virksomheder med 1 til 9 ansatte, samt nogle få store tegnestuer, der tegner dansk arkitektur i medierne og internationalt. - Der en tendens til, at de større Århus-baserede arkitektfirmaer åbner afdelinger i København og flytter arbejdspladser dertil med begrundelsen, at deres internationale opgaver fordrer bedre transportlogistik. Da arkitektbranchen er meget følsom over for konjunkturændringer er branchen bekendt med op- og nedskaleringer af antal beskæftigede.
“ Det afgørende i opstarten af min virksomhed, har været min store brancheerfaring og netværk samt en korrekt timing, hvor jeg hele tiden har matchet strategi og ressourcer. Produktion, kvalitet og leverance skal være på plads, så kunderne (butikkerne) får en positiv oplevelse første gang.”
“ Kultur er drivmidlet i min professionelle proces. Kunstneriske og kreative fag har en fælles kilde, hvorfra vi arbejder os ud i forskellige retninger. Vore samarbejder med udøvende kunstnere, f.eks. i udsmykningsopgaver, er præget af gensidighed. Det er samarbejde i en integreret kunstnerisk proces.”
Arkitektbranchen markerer sig bl.a. ved:
Katja Just Schack, ejer af en-gros firmaet Madame Pom Pom
Anders Kærsgaard, Partner, Årstiderne Arkitekter
Talrige undersøgelser peger på et stort behov for øget internationalisering af de kreative erhverv. Såvel for at opnå et større markedsgrundlag, som for at styrke konkurrencedygtigheden på det danske marked. Umiddelbart tyder iværksætternes prioriteringer de næste 2 år ikke på, at ”born global” strategien har stor udbredelse:
“ Jeg ved ikke, hvad jeg kan bruge Erhverv Århus og andre netværksplatforme til. Dér er en barriere, fordi jeg tror, at jeg vil møde mennesker, som ikke forstår, at jeg er mere kunstner end kommercielt tænkende forretningskvinde.”
Andel af virksomheder der vil: - opdyrke nye markeder i udlandet 19 % - øget salget på eksisterende markeder i udlandet 22 % - opdyrke nye markeder i Danmark 59 % - øget salget på eksisterende markeder i Danmark 78 % De kreative brancher i Region Midtjylland har med andre ord et udpræget nationalt fokus og en meget lille internationaliseringsgrad.
- den laveste andel af virksomheder med stor grad af innovationsfokus - andelen af virksomheder, som har behov for innovationsrelateret kompetenceudvikling er større end gennemsnittet -laveste andel af virksomheder, som samarbejder med andre om fælles produktudvikling - højere grad af deltagelse i brancheinterne netværk end de øvrige kreative brancher, men til gengæld den laveste andel af virksomheder, som deltager i netværk på tværs af de kreative brancher og i netværk med andre brancher end de kreative - største andel af virksomheder, som angiver at for lidt tværfagligt samarbejde er en markant begrænsning for fremtidig udvikling Tværfagligt samarbejde De gennemførte interviews vidner imidlertid om, at der i høj grad er grøde i luften i arkitektbranchen, hvor samspillet mellem arkitekter, ingeniører, producenter og leverandører (af eks. ny teknologi, nye produkter eller materialer) rummer store muligheder for gensidig befrugtning. Således har tidens stærke fokus på bæredygtighed intensiveret samarbejdet med andre faggrupper og løftet det op på et højere konceptuelt niveau. Samtidig sker der væsentlige ændringer i branchen, hvor tegnestuer går fra at være op til 50 % udbuds- og konkurrencestyret til i større grad selv at udvikle koncepter og realisere dem i samarbejde med entreprenører o. lign.
Gitte Lyng, designer, Wonder Who - made in Aarhus (Unika strik – hvert stykke tøj fortæller en historie)
“ Også reklamebranchen er kulturbrugere. Men forretningsmæssigt har vi svært ved at trække den kunstneriske dimension ind. Vi står overfor en meget konkret forventning om afkast – ikke lige kunstens optik. Men næsten alle mine ansatte har en kunstner i maven. Nogle driver sideforretning på grundlag heraf.”
“ Vi vil være de bedste i verden, så vi går direkte efter top of the pops medarbejdere for at få internationale kunder. Derfor har vi også afdelinger i København og New York for at kunne tiltrække dem. Men i nogle tilfælde findes de bedste her i byens vækstlag og så bruger vi dem.”
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Team+, et tværfagligt rådgiverteam, har konceptudviklet fremtidens boligbyggeri med navnet +BOLIGER. Et koncept der bygger på det optimale samspil mellem sted, rum, byggematerialer, energiteknologi, energisystem og menneske. ”Der har været et utrolig tæt og godt samarbejde i TEAM+, hvor alle har bidraget til det fælles mål: At skabe en arkitektur der fokuserer ligeværdigt på kWh, kroner og kvalitet. Vi har således haft stor fordel af et team med firmaer, der fagligt og forretningsmæssigt har viden om energisystemer, arkitektur, brugeradfærd, ingeniørkunst, solcelledesign, præfabrikation, byggelogistik og økonomi.”
Allan Feldthusen, Byro A/ Johanne Bruun Rasmussen, Partner, Hello Monday
4/16
7 1 0 2
- Region Midtjyllands kreative iværksættere skal have særlig erhvervspolitisk opmærksomhed. 1/3 af de kreative erhvervsvirksomheder angiver, at de er etableret inden for de seneste 3 år. - Af de virksomheder, som blev etableret inden for de kreative brancher i 2005, eksisterede kun 50 % ved udgangen af 2007. For de øvrige brancher er tallet 70 %. De kreative er dog gennemsnitligt lige så gode til at generere arbejdspladser som øvrige brancher. For at øge overlevelsesraten efterspørger de kreative iværksættere bl.a.: - en samlet branchespecifik rådgivningsservice mentorordninger - styrkelse af netværk mellem små og store kreative virksomheder samlokalisering med andre kreative
Der er undtagelser: I forbindelse med at Kiloo, der udgiver spil til mobiltelefoner, erhvervede en 3-årig eksklusiv licens til Lego-mobilspil opstod spørgsmålet: Hvordan bliver vi for alvor internationale? Svaret var stærk international salgsorientering og opnåelse af en kontrakt med en stor amerikansk indholdsdistributør som de fandt i deres internationale netværk.
KULTURENS BETYDNING
5/16
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
6/16
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Anna Kathrine Bisgaard, Kreativ leder for projektet, Arkitema
7/16
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
8/16
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
9/16
7 1 20
PRODUKT DESIGN
2017
Produktdesign i Region Midtjylland - Beskæftiger 174 personer - Væksten i beskæftigelsen i 2005 -2007 er på 30 % - Omsætter for ca. 1,8 mio. kroner pr. medarbejder - Kun 5 % af virksomhederne har mere end 4 ansatte, mens 30 % har fast tilknyttede freelancere Designbranchens styrker Region Midtjyllands produktdesignbranche er en mindre branche, men med store potentialer. Dens styrke ligger i tre hovedområder: Design indtænker brugeren og arbejder i helheder og koncepter - Anvendt strategisk og tidligt i værdikæden medvirker design til at skabe innovation i andre brancher - Design er nytænkende – kan skabe det tidligere usete og har som sit primære drive at indlejre æstetik, brugervenlighed og oplevelsesindhold i produkter og services
Indretningsdesign i Region Midtjylland - Branchen beskæftiger 167 personer - Væksten i antal beskæftigede er i 2005-2007 på 20% - Omsætningen pr. ansat er på 1,5 mio.kroner. Det er branchen med det laveste antal arbejdssteder inden for de kreative brancher i Region Midtjylland og med det næstlaveste omsætning pr. medarbejder (arkitekterne ligger dårligere). Århusområdet er dominerende i forhold til antal virksomheder uden for Københavnsområdet. Virksomhedernes fokusområder er indretning af såvel private hjem som virksomheder, butikker, hoteller og restaurationskæder. Kun få virksomheder har aktiviteter inden for de øvrige arkitektur- og designområder
DK Company, Ikast er en tøjkoncern med 12 brands, der har fået rekordoverskud for tredje år i træk. Et eksempel på godt købmandskab var overtagelsen af det konkursramte CCDK. Herigennem fik de adgang til det mellemøstlige marked for alle deres brands. DK Company ser de virksomheder, de køber, som balloner der taber luft: Find hullerne og lap dem.
Virksomhederne inden for produktdesign markerer sig bl.a. ved, at: 44 % har behov for kompetenceudvikling inden for markedsføring og salg (gns. for kreative erhverv er 33 %) og 39 % behov for udvikling af forretningskompetencer inden for strategi og virksomhedsledelse (gns. 31 %) 51 % efterspørger en mere samlet informations- og rådgivningsservice (gns. 35 %)
For mode- og livsstilsvirksomhederne er der tilsyneladende et stort potentiale i etablering af flere partnerskaber med blandt andet eksterne produktdesignere. Blandt mode- og livsstilsvirksomhederne, skiller de virksomheder, som har oplevet en positiv udvikling i virksomhedens økonomi de seneste 3 år, sig nemlig blandt andet ud ved, at: de i højere grad samarbejder med eksterne parter om henholdsvis fælles produktudvikling og om konkrete leverancer til kunder 38 % angiver, at de deltager i netværk med henblik på at udvikle forretningen, herunder ved etablering af samarbejde med andre
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
10/16
De to partnere bag Artlinco i Horsens , industriel designer Søren Frahm samt ingeniør og MBA-strateg Robert Riedel, tænkte denne dimension ind i forretningsmodellen fra starten, da de matchede deres respektive kompetencer inden for henholdsvis design, strategi og projektledelse.
Produktdesignbranchen adskiller sig imidlertid fra andre brancher ved, at der ikke er store virksomheder til stede. Mindre end 1 % af alle virksomhederne har flere end 20 ansatte og kun 5 % har over 4 ansatte. Produktdesignvirksomhederne er meget bevidste om kravene til bredde i kompetencepaletten, men erkender samtidig det urealistiske i ”tusindkunstner”-modellen. 37 % angiver, at mangel på egnede samarbejdspartnere er en væsentlig barriere for fremtidig udvikling (gns. 27%). Der er derfor næppe tvivl om, at vejen frem er kvalificerede netværk og rådgivningsinstanser, der kan medvirke til at samarbejdskonstellationer med de rette partnere kan opstå.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
11/16
Grafisk design i Region Midtjylland - Beskæftiger 191 personer - Væksten i beskæftigelsen er i 2005-2007 på 69 % - Omsætter for 1,4 mio. kroner pr. medarbejder
2017
PR OG KOMMUNIKATION
Beskæftiger godt 100 personer, hvilket er en nedgang på 27 % siden 2005. Omsætter for 2,4 mio. kroner pr. medarbejder.
Reklamebureauer i Region Midtjylland - Virksomhederne beskæftiger 1.637 personer - Væksten i beskæftigelsen er i 2005-2007 på 19 % - Omsætter for 1,6 mio. kroner pr. medarbejder
Virksomhederne i denne gruppe laver grafisk design, skiltedesign, tryk, branding og corporate identity. De er karakteriseret ved, at 50 % af dem ikke har nogle ansatte ud over ejeren og kun 1 % har over 10 ansatte. Det er en branche med stor vækst i forhold til beskæftigelse, men udfordringer i kraft af, at de er små, har en lav omsætning og eksport. En af årsagerne er, at kun 20 % af dem har aktiviteter inden for de øvrige designområder, så de kan have svært ved at løse mere komplekse opgaver, som kræver inddragelsen af forskellige designdiscipliner.
På den ene side har kommunikationsbranchen været under pres i flere år; på den anden side vokser branchen som helhed. En af grundene er, at kommunikation tillægges større og større betydning og derfor ses som en integreret del af virksomhedernes strategi og forretningsmæssige udvikling, så mange virksomheder og offentlige myndigheder etablerer egne kommunikations-afdelinger. I Region Midtjylland er antallet af selvstændige PR og kommunikationsvirksomheder faldet, men til gengæld er deres omsætning pr. medarbejder øget med 36 % siden 2005.
Reklamebureauerne presses af den økonomiske krise og kravet om opgradering af kompetencer i forhold til kunderne. Kunderne vil have tilført værdi i hele værdikæden. Nogle bureauer flytter derfor deres ydelser fra det taktiske niveau til rådgivning på det strategiske niveau. Andre bureauer har valgt at satse på kernekompetencer i form af kreative ydelser, billig produktion, osv. Region Midtjyllands reklamevirksomheder oplevede et fald i omsætning pr. medarbejder i perioden 2005 - 2007, mens hovedstadsregionen havde en stigning på 7 % i samme periode.
Indretningsdesignbranchen markerer sig særligt ved, at:
Grafisk designbranchen markerer sig bl.a. ved, at:
PR og Kommunikationsbranchen i Region Midtjylland
- være mere internationalt orienteret end gennemsnittet både hvad angår europæiske kunder, opdyrkning af nye markeder i udlandet samt øget international netværksaktivitet - være mere orienterede mod netværk og samarbejde med såvel andre kreative brancher, andre erhvervssektorer og kultursektoren end gennemsnittet - have et mere udbredt fokus på innovation og forretningsudvikling og ved at tillægge videninstitutioner større betydning end gennemsnittet - i højere grad end gennemsnittet at efterspørge bedre muligheder for samlokalisering med såvel andre kreative virksomheder som videninstitutioner
- halvdelen af virksomhederne har fokus på øget netværksaktivitet de næste 2 år
Beskæftiger godt 100 personer, hvilket er en nedgang på 27 % siden 2005. Omsætter for 2,4 mio. kroner pr. medarbejder.
Reklamebureauerne markerer sig bl.a. ved, at: - Færre bureauer end gennemsnittet af de kreative brancher mener, at de har behov for kompetenceudvikling inden for forretningskompetencer og markeds- og salgsrelaterede kompetencer - De er den mindst internationalt orienterede branche – kun 10 % har i større grad kunder i Europa og 3 % i øvrige udland - Flere bureauer end de øvrige kreative brancher samarbejder i større grad med andre virksomheder om konkret løsning af opgaver for kunder - Interviewene afspejler en stor motivation for udbygget netværk og samarbejde med andre kreative brancher, men samtidig tilkendegiver virksomhederne, at der mangler egnede platforme.
En professionel bestyrelse kan være en del af løsningen
Samarbejde med videninstitutioner
Et gennemgående tema for mange kreative virksomheder er, at det er svært at finde den rette balance mellem kreativitet og kommercialisering. Kortlægningen viser, at kreative virksomheder med en professionel bestyrelse på en række punkter adskiller sig fra virksomheder uden bestyrelse med synlig effekt på resultaterne.
Den grafiske designbranche gør – ligesom de øvrige kreative brancher – generelt begrænset brug af videninstitutioners ekspertise. Kun 10 % af virksomhederne angiver, at de i nogen grad henter ny viden derfra. Kun 3 % af virksomhederne tillægger egentligt samarbejde med videninstitutioner større betydning.
Det største udbytte opnås, hvis bestyrelsen også fungerer som tæt sparringpartner for virksomheden i forhold til den daglige drift. Herved vil bestyrelsen kunne tilføre virksomheden nogle af de manglende forretningsmæssige kompetencer og netværksforbindelser, som de kreative iværksættere har stort behov for i de første år.
Det er imidlertid generelt for alle brancher, at de største virksomheder skiller sig ud på dette punkt. Blandt virksomheder med mere end 20 ansatte er det således 60 %, som i større grad inddrager danske videninstitutioners ekspertise, og 50 % for hvem samarbejde med videninstitutioner har større betydning.
“ Som nystartet virksomhed har vi et stort behov for råd og vejledning – navnlig med hensyn til, hvordan vi kan sælge og formidle det vi kan. Men for os som kreative iværksættere er det helt afgørende, at bestyrelsen har den rette evne til at sætte sig ind i, hvad vi er for nogle.”
“ Vi engagerer os med de institutioner, som leverer råstof (medarbejdere og viden) til os. Det foregår tit ved, at vi er timelærere eller involveret i dele af projekter - som censor eller mentor. Det kan også være i forhold til innovationsprojekter, hvor vi indgår i alliancer med uddannelsesinstitutioner. “
Robert Hansen, medindehaver, Designstudie
PR og Kommunikationsbranchen i Region Midtjylland
REKLAME BRANCHEN
- 61 % af virksomhederne efterspørger en mere skræddersyet rådgivningsservice - 60 % af virksomhederne angiver, at udvikling af rammer for samlokalisering med andre kreative virksomheder markant vil styrke deres fremtidige udviklingsmuligheder
Claus Jepsen, Director, Designit
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
12/16
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
13/16
På den ene side har kommunikationsbranchen været under pres i flere år; på den anden side vokser branchen som helhed. En af grundene er, at kommunikation tillægges større og større betydning og derfor ses som en integreret del af virksomhedernes strategi og forretningsmæssige udvikling, så mange virksomheder og offentlige myndigheder etablerer egne kommunikations-afdelinger. I Region Midtjylland er antallet af selvstændige PR og kommunikationsvirksomheder faldet, men til gengæld er deres omsætning pr. medarbejder øget med 36 % siden 2005. “I forbindelse med meget komplekse kommunikationsopgaver er der ofte behov for mange forskellige komptencer. Medieudviklingen udfordrer kommunikationen, og derfor tror jeg, at konsortiemodellen – enten i form af løse konsortier eller formaliserede partner-skaber - i stigende grad bliver løsningen.“
Kunden har altid ret – på bekostning af innovation Når det gælder konkret opgaveløsning, karakteriseres samarbejdet med andre ved, at der er fokus på kundebehov med stram styring af strategi og procesledelse og en veldefineret arbejdsdeling mellem forskellige specialkompetencer. Det sikrer, at kunden får, hvad han ønsker. Men ifølge bureauerne sker det på bekostning af udvikling og nytænkning.
Direktør Poul Kragelund, Kragelund Kommunikation
Interviewene afspejler en bevidsthed hos full service bureauerne om, at ”fraværet af en legeplads for kreativiteten” kan virke hæmmende for innovationen, og at et mere organisk samspil mellem specialerne up front i højere grad ville åbne muligheder for eksperimentering og afsøgning af nye veje.
Kortlægningen viser imidlertid samtidig, at branchens relativt høje grad af opmærksomhed på værdien af fælles forretningsudvikling ikke går hånd i hånd med en tilsvarende udbredt dedikation til samarbejde og netværk i bredere forstand som middel til videnopbygning og forretningsudvikling – tværtimod.
“ Det er meget vigtigt med tværfag-lighed og frugtbart at samarbejde med tilgrænsende fagområder. I forhold til netværk har vi i branchen imidlertid den udfordring, at indgår der andre reklame-bureauer, så skal der være en geografisk afstand, for i reklamebureaucirkler er konkurrencemomentet stærkest. “
- Således har PR og Kommunikationsbranchen den mindste andel af virksomheder, som angiver, at: - de i større grad henter ny viden gennem samarbejde med andre virksomheder – 37,5 % (gns. 52,1 %) - de i større grad opnår bidrag til forretningsudvikling gennem netværksdeltagelse – 14,6 % (gns. 32,2 %)
Jakob Krag, Kompagniet Marketing & Kommunikation
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
14/16
15/16
KREATIVE ERHVERV NYX
Lightyears, Århus - På basis af en fastlagt designfilosofi indgår Lightyears samarbejde med nogle af de bedste danske designere (gerne møbeldesignere, da de åbner dørene til bolighusene), og det har på få år skabt markant succes – også internationalt. De har fokus på teamwork, og designeren skal være professionel nok til at kunne tage imod kritik.
Tidlig tilførsel af forretningskompetencer – led i nøglen til succes
2017
GRAFISK DESIGN
KANDIDAT AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Dansk modeindustri har opnået væsentlige resultater i de seneste år, og eksporten af danske tekstilvarer, fodtøj, lædervarer og livsstilsprodukter er blevet Danmarks fjerdestørste eksportindustri. Branchen er karakteriseret ved, at det overvejende er mindre designdrevne modevirksomheder, der er koncentreret omkring København, og større og mere forretningsdrevne virksomheder, der er placeret i Midtjylland. Det er primært sidstnævnte gruppe, der har gode resultater på bundlinjen og driver eksportvæksten fremad. Til gengæld er det den københavnske mode som leverer industriens hype, der giver dansk og international presseopmærksomhed. Sammen skaber de to kategorier af virksomhedstyper succes.
Undersøgelsen bekræfter således en af de svagheder, som ofte nævnes i forbindelse med de kreative brancher – nemlig manglen på strategiske og forretningsmæssige kompetencer – navnlig hos de mange mindre virksomheder.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
7 1 0 2
INDRETNINGSDESIGN
2017
2017
2017
MODE OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDER