20 17 I Århus’ bymidte ligger fortiden fysisk lige for ens fødder med spor fra vikingetid og middelalderby, med Domkirken, Vor Frue Kirke og den historiske bykerne, og byen har en række væsentlige kulturarvsinstitutioner. Men den mangler at iscenesætte og formidle sin egen historie helt op til i dag.
Aktører og aktiviteter På museumssiden har Århus stærke kort på hånden. Moesgård Museum og Den Gamle By har kapacitet til at formidle væsentlige aspekter af Danmarks og Århus’ fortid til den brede befolkning. Begge museer forstår at forny sig i takt med tiden og tager disse år markante initiativer. Moesgård åbner en ny museumsbygning på 15.500 m2 tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Den vil give museet helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier og er en markant markering ’på vej’ mod 2017. Den Gamle Bys nyeste udvidelse, “Den Moderne By”, trækker bevidstheden om købstædernes byudvikling ind i industrialiseringens tidsalder og videre frem. Kvindemuseet er en enestående kulturinstitution, som belyser kvinders vilkår gennem tiderne – dels gennem museets permanente udstilling, dels gennem særudstillinger. Andre vigtige aktører i den århusianske museumsverden er desuden Naturhistorisk Museum og Steno Museet samt flere lokalhistoriske foreninger og arkiver. En nøgleaktør er Bymuseet placeret i fremragende nytegnede rammer. Museet skal fortælle historien om byens og dens oplands udvikling fra lille vikingetidsbebyggelse til moderne vidensby og arbejder i øjeblikket med etablering af en permanent udstilling. Århus mangler et decideret byarkiv, og den manglende samling er en forhindring i det løbende arbejde med byens fortid – og nutid. Rammer og ressourcer Moesgård er en statsinstitution, og Den Gamle By drives som de fleste kultur-
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
KULTURARV
arvsinstitutioner som en fond. Begge er stærke i forhold til at engagere andre i at skabe udviklingsmuligheder. Der ligger en stor opgave i at finde en løsning på Kvindemuseets begrænsede tilskud fra Kulturarvsstyrelsen og ligeledes Bymuseet/byarkivets begrænsede budgetter. Publikum og formidling Flere af byens kulturarvsinstitutioner er særdeles velbesøgte; Den Gamle By er byens største turistmagnet med omkring 350.000 besøgende årligt. Samlet besøges kulturarvsmuseer i byen af ca. 625.000 årligt. Det vurderes, at publikumsskaren vil kunne udvides via museernes kontinuerlige formidlingsindsats og -udvikling, og at en mere fokuseret markedsføring – evt. i et samarbejde mellem museerne – vil kunne øge publikums interesse for at besøge dem. De teknologiske platforme, der bl.a. udvikles i Århus, gør det i højere grad muligt at være nyskabende på museums- og arkivområdet. Dog er ”Vidensbyen Århus” endnu ikke tilstrækkeligt markeret i museumsverdenen. Netop formidlingen af byen via internetportaler m.m. mangler en historisk dimension, der ikke kun fokuserer på enkelte, turismeappellerende aspekter. Fremtidsperspektiver og konkrete forslag - Bymuseet kan ny- og sammentænkes med et decideret byarkiv og burde gives mulighed for at fortolke og formidle byens samlede historier på ny. - En elektronisk platform, fx en art Wikipedia, til at arkivere fortællinger om byen, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud. - En langt bredere tilgang til ”byens fortælling”: åbne formidlings- eller fortællingsprojekter, hvor byens borgere, skoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner indgår – for at engagere byen i dens egen historie. F.eks. ville initiativet fra bl.a. Folkeuniversitet og Den Gamle By om en tilbagevendende ”byhistorisk festival” med afsæt i det 17. årh. kunne samle byen om en stærk byfortælling, være med til at give et nuanceret historisk syn på byen og bane vejen for et markant udspil op til 2017.
1/20
20 17
20 17
KULTURARV
“Universitetet er en stor styrke for Århus, også hvad angår den æstetiske sammenhæng mellem bygningerne.”
Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende billedkunstnerisk miljø er til stede i Århus, med ungdomsuddannelser, der yder en stor indsats for at motivere unge talenter, to kunstakademier, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Der er en mangfoldighed af aktører – men en del uforløst energi.
Hanne Teglhus, Steno Museet “Der burde være en brugerdreven internetplatform til at formidle og skabe byens historie.” Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet
“Vi er nødt til at koncentrere os om det, der er vores historie, og som vi har nogle specielle forudsætninger for at kunne vise. […] Hvis ikke vi bevarer de danske sange, eller hvis vi kun bevarer Grauballemanden og intet andet – så er der nok heller ikke så mange andre, der gør det. Der kan også være noget provinsielt i at ville være international.” Jørgen Carlsen, Testrup Højskole
Centrale aktører
Nøgletal
- Moesgård Museum - Den Gamle By (inkl. Plakatmuseet) - Bymuseet, herunder Besættelsesmuseet - Naturhistorisk Museum - Steno Museet - Kvindemuseet - Aarhus Universitet - Lokalhistoriske foreninger og arkiver
Antal årlige besøg på kulturarvsmuseer i Århus (minus ARoS): 625.000
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Antal besøg på kulturarvsmuseer pr. indbygger i Århus: 2
2/20
Aktører og aktiviteter Siden dets åbning i 2004 har ARoS været Århus’ store, internationalt orienterede ’kunstflagskib’, som har skabt synlighed og interesse for kvalitetskunst i byen. ARoS afholder en populær Junior Biennale med det formål at skærpe børn og unges kunstinteresse samt finde nye talenter. Århus Kunstbygning danner bl.a. ramme om Kunstnernes Påskeudstilling, der viser de helt aktuelle tendenser inden for samtidskunst. Af vigtige kunstnerstyrede udstillingssteder med mere eller mindre fokus på vækstlag eller undergrund kan nævnes Spanien 19c, Rum 46 og Machwerket. Desuden er der en række kvalitetsgallerier, bl.a. Charlotte Fogh Contemporary og Galleri MøllerWitt. Galleri Image er et af landets mest respekterede fotogallerier. Væsentlige kunstfællesskaber har base i byen: ProKK (Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere), det kreative vækstlagsnetværk I DO ART, netværket C-SAM (Center for samtidskunst) og Feminine Moments, et internationalt formidlingsprojekt for lesbisk-feministisk-queer samtidskunst. Endelig giver Århus Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi og universitetet et godt vækstlag, et bredt grundlag for samarbejdsrelationer og basis for synergi. Publikum og formidling Ca. 300.000 besøger kunstudstillinger i Århus om året, og ARoS dominerer i denne henseende med over 200.000 besøgende. Museet er ofte i medierne og manifesterer sig godt i den danske bevidsthed. For mindre steder og lokal kunst er det svært at trænge igennem,
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK ligesom det kan være svært for den kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der sker i byen. Den Århus-baserede netportal Kunsten.nu er forbilledlig, men kunne bruge endnu mere opbakning. Sommerens store ”Sculpture By The Sea” viste det enorme publikums- og mediepotentiale i brugen af byens rum som et levende galleri, og projektet er oplagt som optakt til 2017.
20 17
Fremtidsperspektiver og konkrete forslag - Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen indtager med sit potentielt helt enestående miljø en central plads i billedkunstnernes tanker om fremtiden. - Et centralt netværk eller sekretariat, som kan assistere ved fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter og med at strukturere og formidle projekter efterlyses af kunstnere. - Oprettelse af ”artists in residence”programmer i Århus og mulighed for rejsestipendier til lokale kunstnere og besøg fra internationale kunstnere. - At byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter, og at der skabes støtte kompetence inden for netop dette felt.
3/20
Beate Cegielska, Galleri Image
”Vi har potentialet til at skabe ’glokalisme’. At kombinere det lokale med nationalt og internationalt udsyn.” Marie Nipper, ARoS
”Vi skal udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.” Lars Møller Witt, Galleri MøllerWitt
Nøgletal - Årligt antal besøgende på kunstudstillinger: ca. 300.000 - Antal kunstmuseer og udstillingssteder: ca. 25 - Antal registrerede billedkunstnere i Århus Kommune: 160
Aktører og aktiviteter Film- og medieområdet i Århus er præget af stor diversitet og mange forskellige aktører. Filmby Århus har med sine 5.000 m2 skabt en platform for filmbranchen ved at huse mange forskellige kompetencer og gode faciliteter. Med afsæt i ideelle rammer er der nu lagt op til, at man gennem samarbejde, netværk og formidling kan realisere det store potentiale, der findes. Århus Filmværksted og flere filmuddannelser, f.eks. Super8 og Station Next, giver et godt talentgrundlag. Flere i miljøet savner dog en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne fastholde unge, kreative talenter. Århus har flere velfungerende og energiske nichefilmfestivaler med kvalitetsprogrammer, bl.a. Aarhus Filmfestival, som markerer sig stærkt i publikums bevidsthed. Der er tre store biografer og den helt afgørende ”art cinema” Øst for Paradis, som er omdrejningspunkt for mange initiativer og en kernekulturinstitution i byen. Derudover er der flere private produktionsfirmaer, bl.a. Radiator Film og Fourhands Film. På medie- og kommunikationssiden findes store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR ogTV2 Østjylland, som er uhyre vigtige for byens samlede profil og dens rolle som et regionalt mediecentrum. Mediehus Århus er et kommunalt støttet hus med både radio- og tv-stationer. Århus har stærke vidensmiljøer med Journalisthøjskolen og It-byen Katrinebjerg. It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it samt mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde
Centrale aktører - ARoS - Århus Kunstbygning og Kunstnernes Påskeudstilling - Museum Ovartaci (på Psykiatrisk Hospital) - Galleri Image - Spanien 19c, Rum 46, Machwerket - ProKK, I DO ART, Feminine Moments, C-SAM - En række kvalitetsgallerier - Kunstneruddannelserne og universitetet
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
20 17 Århus har en førerposition, når det kommer til de digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og byen har udviklet enestående vidensmiljøer inden for området. Mens Århus står stærkt på mediesiden, er byens filmmiljø knap så veludviklet, selvom væsentlige brikker er lagt.
”Århus er lille nok til, at vi kan tale sammen og få tingene til at lade sig gøre.”
Rammer og ressourcer Århus Kommune tilbyder en række støttemuligheder, bl.a. udviklingspuljen. Der er bred enighed i miljøet om, at Kunstrådet, mellemleddet mellem billedkunstmiljøet og kommunen, fungerer forbilledligt. Flere i miljøet efterlyser billige, centrale værksteder, flere ikke-kommercielle eller kunstnerstyrede gallerier og større mod fra beslutningstageres side til at satse på lokalt talent. Desuden bør fotokunst opprioriteres i Århus. Professionelle kunstnerne i Århus har ofte internationale netværk, og det lokale kombineres løbende med inspiration og ideer udefra. Men der efterlyses et bredere samarbejde mellem de forskellige kunstinstitutioner, -uddannelser og -miljøer for at udvikle nye muligheder og nyt potentiale – samt et samlingssted/organ, der kan facilitere samarbejdet.
BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK
4/20
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
FILM OG MEDIER
mellem forskning og erhvervsliv; f.eks. Alexandra Instituttet og CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion). I dette spændingsfelt findes Århus’ kernekompetence. Gode samarbejder mellem forskning og produktion, åbenheden over for nye medier og kobling af nye og gamle medier peger på et stort vækst- og udviklingspotentiale på området. Audio Move, et interaktivt formidlingskoncept, er f.eks. resultatet af et samarbejde mellem Teater Katapult og Alexandra Instituttet. Rammer og ressourcer Primært støtter Århus Kommune – via Den Vestdanske Filmpulje – produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø. Man mener dog i filmmiljøet, at der er et uudnyttet potentiale i filmsatsningen. Hidtil er det rammerne, der er blevet prioriteret, mens der fortsat er for få penge til produktion og til formidling. Potentialet burde forløses. Fremtidsperspektiver og konkrete forslag Filmbyen har været en stor og vigtig satsning, men må nu oplagt tænkes sammen med Multimediehuset, der åbner i 2015. - Større integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen. - En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune. - En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film i form af en hjemmeside/et formelt netværk, der kan sammenbinde det meget opsplittede område, hvor aktørerne har markant forskellige vilkår. Desuden netværk på tværs af faggrænser. -En række residencies for filmskabere og producenter samt rejselegater. - En stor og bred kvalitetsfilmfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum og en platform for de øvrige filmfestivaler. Århus skal blive bedre til at formidle og skabe synlighed for filmfestivaler og lokalt producerede film.
5/20
7 1 20 “Vi placerer os i forhold til hovedstaden. Det er ikke optimalt at formidle Århus som storby, som verdens mindste storby. Så skal man have det hele, og så er det svært at hamle op med andre storbyer. Vi skal gøre op med vores selvopfattelse.”
FILM OG MEDIER
Nøgletal
2017 Med aktive hæderkronede musikinstitutioner samlet i Nordens mest markante musikhus, en række nye tiltag og grøde i vækstlaget inden for ny musik og elektronisk musik ser scenen for klassisk og ny musik fornuftig ud i Århus. Dog kan der arbejdes med sammenhængen i musikkens fødekæde, tilkoblingen til det internationale kredsløb og synligheden.
- Antal biografsæder pr. 1000 indbyggere: 16 - Antal årlige biografbesøg pr. indbygger: 3,7
Line Arlien-Søborg, Det Danske Filminstitut
“Målet for Filmby Århus er at opbygge kreative erhverv, der fostrer innovation og skabelse. Århus skal være et attraktivt sted og et vigtigt element inden for den audiovisuelle branche, der tilbyder et kreativt indhold og kommercielt potentiale, så mulighederne skabes for, at unge kan skabe karriere inden for branchen” Søren Poulsen, leder af Filmby Århus
Aktører og aktiviteter Det klassiske musikmiljø i Århus har i en årrække bestået af en stribe veletablerede institutioner: Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Det Jyske Musikkonservatorium. Siden udvidelsen af Musikhuset i 2006 er de nu under samme tag og udgør dermed et stærkt centrum for klassisk musik – lokalt, regionalt og potentielt også både nationalt og internationalt. Andre vigtige aktører er bl.a. Aarhus Sommeropera, der er Danmarks førende kammeropera, og Århus Sinfonietta, der arrangerer koncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Unge Tonekunstnere. Hertil kommer landets førende institution for elektronisk musik, DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik), som har givet Århus en væsentlig rolle inden for genren. Der er et stort vækstlag i kraft af byens musikuddannelser: Det Jyske Musikkonservatorium og Musikvidenskab på universitetet. Konservatoriet afholder en lang række koncerter, men dets studerende er generelt ikke en særligt integreret eller synlig del af det øvrige århusianske musikliv. Her er et stort uudnyttet potentiale. Århus Musikskole tager hånd om de alleryngste talenter og melder helt udsolgt til sine kurser.
Centrale aktører - Filmby Århus - Århus Filmværksted og flere filmuddannelser - DR, TV 2 Østjylland, Mediehus Århus - Den Vestdanske Filmpulje - Fourhands Film, Radiator Film - Nichefilmfestivaler, bl.a. Aarhus Filmfestival og Lommefilm - Journalisthøjskolen - It-byen Katrinebjerg
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Publikum og formidling Op mod 500.000 besøger Musikhuset med dens syv scener årligt, og dermed er stedet Nordens og et af Europas største musikhuse overhovedet. Der iværksættes markante initiativer som f.eks. skolekoncerter for at gøre det fremtidige publikum
6/20
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
KLASSISK OG NY MUSIK interesseret. Udfordringen er at forstærke et ”nyt” fælles brand og finde nye program- og aktivitetskoncepter, der kan sammentænke musikgenrer og udvide publikumsskaren. Her kan 2017 være med til at gøre en forskel. Rammer og ressourcer Den klassiske musik i Århus har generelt gode rammer, som afspejler institutionernes dominerende plads i det kulturpolitiske hierarki i Århus Kommune. Herudover er der væsentlige statstilskud til de bærende institutioner (dog ikke Musikhuset selv). Aarhus Symfoniorkester har i en årrække stærk beklaget, at dets udvikling begrænses af, at det kun tæller 72 musikere. I begyndelsen af ’fødekæden’ er der generelt bekymring: Der gøres ikke nok for at vække musikinteressen hos børn og unge, og det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen i talentmassen. Et andet forhold er, at der savnes ”store satsninger” i Århus, da det pga. byens færre midler opleves som svært at konkurrere med København og udlandet, og det er for dyrt at bringe f.eks. gæstende opera og mange store, internationale stjerner til byen. Heri lægges der op til øget kontakt til og samspil med erhvervsliv m.v. Fremtidsperspektiver og konkrete forslag - Udvidelse af Århus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse er evt. oplagt som et fælles projekt med offentlige/private midler over de kommende år. - Mange aktører opfordrer til bedre udnyttelse af det internationale potentiale og styrkelse af internationale samarbejder i det hele taget, f.eks. ved at bruge internationale navne til masterclasses. - En mere tværgående, helstøbt og dristig musikprofil med Musikhuset som drivkraft efterlyses. - Talentudvikling gennem strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag osv.
7/20
1 0 2
KLASSISK OG NY MUSIK
”Det er mit indtryk, at det klassisk-symfoniske musikliv i Århus er velfungerende i forhold til byens størrelse. Den Jyske Opera har base i Århus, og vi har et godt musikliv i kirkerne. Vi er på den rigtige side af den kritiske masse. Og hvis der skal være en kulturhovedstad, så er Århus det rigtige sted. Men uden den politiske opbakning går det ikke.”
2017 Århus har en veletableret mangeårig status på landsplan som en stærk og markant by inden for rytmisk musik. Det rytmiske miljø er kreativt med stor erfaring, men samtidig med drivkraft og fornyelse, der er mange institutioner, arrangører og foreninger, og vækstlaget er fortsat frodigt og fremsynet. Aktører og aktiviteter Århus har mange aktører inden for rytmisk musik – fra traditionel jazz over mainstream rock til eksperimenterende elektronisk musik. Alligevel er miljøet overskueligt og præget af mange uformelle netværk og tværgående kommunikation. Byen har ca. 700 professionelle musikere og sandsynligvis over 10.000 aktive musikere og 1.000 bands.
Palle Kjeldgaard, Musikchef for Århus Symfoniorkester Centrale aktører - Musikhuset Aarhus - Aarhus Symfoniorkester - Den Jyske Opera - Det Jyske Musikkonservatorium - Århus Sinfonietta - Århus Musikskole - Aarhus Sommeropera - Aarhus Unge Tonekunstnere - Århus Musikforening
”Det er et paradoks, at omkring en sjettedel i Århus er indvandrere, men vi kender uendeligt lidt til alle de musikkulturer, de har. Det er spild, også af talent. De føler ikke, at symfoniorkestret eller musikkonservatoriet er noget for dem, hvis vi ikke formår at række ud.” Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
8/20
Med de tre regionale spillesteder VoxHall, Train og Musikcaféen samt en række andre store og små scener er der gode rammer for rytmiske koncerter. Det skønnes, at der årligt finder mindst 2.000 koncerter sted i byen. En markant aktør – også på landsplan – er ROSA (Dansk Rock Samråd), der har base i Århus og siden 1995 har været hovedarrangør af SPOT, den største danske festival orienteret mod den nationale og internationale musikbranche. Også Århus Jazz Festival er en nøglebegivenhed med udviklingspotentiale. Hvad angår den kunstnerisk interessante elektroniske musik har Århus et internationalt potentiale; vigtige festivaler er her SPOR og Jazzjuice. Blandt de stærke nyere initiativer er REAL, et interkulturalisme-inspireret projekt på Musikcaféen. Strange Ears er et booking-, management- og eventfirma med fokus på den musikalske undergrund. Musikuddannelserne står stærkt i Århus. Det Jyske Musikkonservatorium er det eneste sted i landet, hvor man integrerer klassisk og rytmisk musik og på den måde fremmer musikalsk fornyelse. Konservatoriets Music Management-linje uddanner i samarbejde med Aarhus Universitet de studerende inden for den organisatoriske og merkantile side af musikbranchen. Musikforeningen MONO driver et moderne
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
RYTMISK MUSIK
7 1 0 2
RYTMISK MUSIK
øvelokalekompleks med over 100 bands. Publikum og formidling I kraft af byens musikuddannelser og kreative musikmiljø er der megen musikviden og et stort og kvalitetsbevidst publikum. At Århus er en stor uddannelsesby sikrer, at der altid kommer nyt publikum, men også nye, unge aktører til musikmiljøet. Hver aften året rundt er der levende musik i byen, og en fredag aften byder typisk på 5-10 koncerter. Formidlingen og samarbejdet med pressen har gode kår, bl.a. via de to Århusforankrede magasiner Gaffa og Geiger. Rammer og ressourcer Den nye scene i Vester Allé bliver en vigtig ny platform for verdens-, folk- og jazzmusik, ligesom det nye Produktionscenter for Rytmisk Musik (PROMUS) vil blive en væsentlig organisatorisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene for og fremme samarbejder blandt aktører, musikere og branchefolk. Byens kulturpolitik har været en aktiv medspiller gennem dialog med miljøerne og støtteordninger til såvel spillesteder som musikforeninger, koncertarrangører og upcoming orkestre. Mellem 90 og 100 musikere og bands støttes årligt via Århus Kommunes Orkesterkonto. Den professionelle del af musikbranchen – pladeselskaber, management, bookingbureauer – mangler i høj grad i Århus. Generelt savnes en bedre kobling mellem musik og erhverv. Fremtidsperspektiver og konkrete forslag - Opbygning af en fælles netportal til deling af ressourcer og viden. Etableres af PROMUS i 2010. - Kommunal informationsinstans, der henvender sig til alle nye aktører i det århusianske musikmiljø med information om støtteordninger, puljer, ansøgningsfrister mv. - En eller flere ‘uformelle’ scener med de nødvendigste faciliteter og mulighed for bardrift – hvor upcoming bands kan gå lige ind og spille. - Et nyt, fælles hus til alle sider af det professionelle musikmiljø i Århus.
9/20
”Der er et skel mellem institutioner og selvstændige aktører. Og når man skal opkvalificere i Århus, gøres det ofte ved at styrke institutionerne. Mange af de væsentlige musikalske bidrag kommer også fra de selvstændige aktører, men det afspejles ikke i den måde, man kulturpolitisk satser på.” Bjarke Svendsen, Foreningen LJUD, i bestyrelsen for VoxHall
“Det er nemt at lave et arrangement, hvor man propper en masse penge ind, men det er ikke det, det går ud på. Det, det går ud på, er at få nogle kunstnere til at føle sig tiltrukket af Århus og føle, at de har det godt i Århus og at de har mulighederne for at udøve noget.”
“Århus er måske et rigtigt værdifuldt stop på vejen. Måske er det egentlig os, der får lov til at opleve noget, mens det faktisk er rigtigt nyt, og rigtig sådan frisk og sprødt.” Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd
Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil
Nøgletal Antal professionelle musikere i Århus: ca. 700 Aktive musikere i alt: ca. 10.000 Bands i alt: ca. 1.000 Antal koncerter i Århus pr. år: ca. 2000
Centrale aktører - Train, VoxHall og Musikcaféen - Kulturgyngen, Pakhuset, Fatter Eskil, Musikhuset - Strange Ears, LJUD, Jazzselskabet i Århus, Århus Jazz Klub, Present Aarhus, Sun Ship, Metal Royale - ROSA, Dansk Musiker Forbund, MONO - PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik - Scandinavian, RecArt Music -Klüvers Big Band
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
10/20